Notat Udformning af studietidsmodellen 27. august 2013 I forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse blev det aftalt, at sektoren skal levere et finansieringsbidrag i 2020 på 935 mio. kr. (2014-priser). Bidraget leveres enten ved øget arbejdsudbud, svarende til, at de studerende i gennemsnit bliver 4,3 måneder hurtigere færdige i 2020, eller ved at sektoren bidrager med midler svarende til den manglende arbejdsudbudseffekt. En andel af universiteternes pulje til færdiggørelsesbonus gøres betinget af studietidsreduktionen (studietidsmodellen). Færdiggørelsespuljen er i 2013 på 648 mio. kr., og vil med de gældende forudsætninger stige til 1.499 mio. kr. i 2020, hvoraf 935 mio. kr. vil være betinget af studietidsreduktionen på 4,3 måneder. Hvis universiteterne samlet når målet om at nedbringe studietiden med 4,3 måneder., udbetales hele den andel af færdiggørelsespuljen, der er betinget af studietidsreduktionen. Hvis universiteterne omvendt ikke opnår studietidsforbedringen, vil den samlede færdiggørelsespulje blive reduceret. Ordningen indfases gradvist fra 2015, så hvert universitet får tid til at gennemføre relevante studietidsreducerende tiltag. Bredgade 43 1260 København K Telefon 3395 1200 Telefax 3395 1300 E-post ui@ui.dk Netsted www.fivu.dk CVR-nr. 2090 5808 Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon 72318937 E-post jes@ui.dk Ref.-nr. Dokument nr. Studietidsmodellen skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer i SU-aftalen, som vil øge studiefremdriften. Det drejer sig bl.a. om: Fremme af aktiv studiekultur gennem obligatorisk tilmelding til fag svarende til 60 ECTS om året samt afskaffelse af mulighed for at melde fra til de enkelte prøver. Bedre rammer for merit, øget brug af vinterstart og bedre overgang mellem bachelor og kandidat. Mulighed for at indføre studiestartsprøver. Tabel 1 viser andelen af færdiggørelsespuljen, som knyttes til studietidsmodellen i perioden 2015-2020. Den resterende del af færdiggørelsespuljen, som ikke er omfattet af studietidsmodellen, udmøntes som hidtil gennem færdiggørelsesbonus for bachelorer og kandidater. Side 1/7
Tabel 1: Færdiggørelsespuljen, heraf den studietidsafhængige del (mio. dkr.) Mio. kr. 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2013- Studietidsafhængig del af priser færdiggørelsespuljen 80 160 370 600 790 930 2014- priser Resterende del af færdiggørelsespuljen Færdiggørelsespuljen, i alt 2014- priser Studietidsafhængig del af færdiggørelsespuljen 80 161 372 603 794 935 728 781 717 625 571 564 808 942 1.089 1.228 1.364 1.499 Fastsættelse af studietidsmål for det enkelte universitet På grund af variationer i universiteternes gennemsnitlige studietid fastsættes et reduktionsmål for hvert universitet ud fra universitets studietidsniveau i 2011. De universitetsspecifikke reduktionsmål er fastsat, således at hvert universitet skal reducere deres gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid (barselskorrigeret) - som er større end 6 måneder - med 60 pct. i 2020, jf. tabel 2. Som det ses i tabel 2, er målet for KU, at den gennemsnitlige studietid skal reduceres med 7,6 måneder i 2020, mens den for AU skal reduceres med 4,6 måneder. AAU mødes ikke med et studiereduktionsmål, da universitetets samlede overskridelse er mindre end den fastsatte grænse på 6 måneder, men skal fastholde sit nuværende studietid inden for en margin på 3 måneder i forhold til deres nuværende studietid. Metoden for beregning af den normerede studietid og reduktionsmålet uddybes i bilag 1. Tabel 2: Studietidsreduktionskrav til universiteterne i 2020 (måneder) Overskridelse Barselskorrigeret Reduktionsmål overskridelse KU 19,2 18,7 7,6 AU 14,1 13,7 4,6 SDU 11,6 11,2 3,1 RUC 18,5 17,8 7,1 AAU 1,2 1,1 0,0 CBS 13,3 13,1 4,2 DTU 10,2 10,1 2,4 ITU 11,6 11,2 3,1 I alt 13,9 13,2 4,3 Indfasning af studietidsmodellen Studietidsreduktionsmålet indfases gradvist fra 2015-2020, således at det samlede mål for sektoren er 4,3 måneder i 2020, jf. tabel 3. Den gradvise indfasning sikrer, at universiteterne får tid til at planlægge, vurdere og implementere relevante studietidsreducerende initiativer. Side 2/7
Tabel 3: Indfasning af studietidsreduktionsmål 2015-2020 (måneder) 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I alt KU 1,3 1,2 1,3 1,3 1,2 1,3 7,6 AU 0,8 0,7 0,8 0,8 0,7 0,8 4,6 SDU 0,5 0,5 0,6 0,5 0,5 0,5 3,1 RUC 1,2 1,2 1,2 1,1 1,2 1,2 7,1 AAU 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 CBS 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 4,2 DTU 0,6 0,5 0,6 0,2 0,3 0,2 2,4 ITU 0,5 0,5 0,6 0,5 0,5 0,5 3,1 * DTU er det eneste universitet, hvor studietidsforsinkelsen er større på bacheloruddannelsen end på kandidatuddannelsen. Det afspejler sig i en relativt set hurtigere indfasning de første tre år sammenlignet med de øvrige universiteter. Andelen af færdiggørelsespuljen, der er afhængig af overstående studietidsreduktioner, opbygges ligeledes gradvist, som det ses i tabel 1. Universiteternes andele af de studietidsafhængige midler baseres på den andel, som universitetet opnår efter de almindelige kriterier for færdiggørelsesbonussen. De opgivne tal i tabel 3 viser den årlige forøgelse af universiteternes studetidskrav. Hvis institutionerne overopfylder i forhold til reduktionsmålet et givent år, vil reduktionsmålet være tilsvarende lavere det følgende år. Reduktionsmålet i 2015 er i forhold til den gennemsnitlige studietid i 2011, mens reduktionsmålet i de resterende år er i forhold til studietiden året før. Universiteternes målopfyldelse og udmøntning af midler Det er indlagt som en forudsætning i studietidsmodellen, at den bidrager med 935 mio. kr. til staten enten i form af øget arbejdsudbud, som følge af studietidsreduktioner, eller ved at dele af puljen ikke udbetales, som følge af at reduktionsmålet ikke opfyldes. Opfylder alle universiteterne reduktionsmålet, vil den gennemsnitlige studietid pr. studerende være reduceret med 4,3 måneder i 2020, og den samlede pulje på 935 mio. kr. udmøntes fuldt ud til universiteterne efter de almindelige kriterier for færdiggørelsesbonussen. Omvendt tilfalder de 935 mio. kr. staten, hvis ingen universiteter forbedrer deres gennemsnitlige studietider. Når universiteterne samlet kun en del af studietidsmålet, modtager universiteterne tilsvarende andel af puljen, som er knyttet til studietidsforbedring. Det samme gælder for det enkelte universitet. Hvis et universitet ikke realiserer sit studietidsmål, men f.eks. kun den halve forbedring, får universitetet kun en tilsvarende andel af den del af færdiggørelsespuljen, som er knyttet til studietidsforbedring. I bilag 1 uddybes med to konkrete regneeksempler, og i bilag 2 gennemgås den konkrete fremgangsmøde for udmøntning af færdiggørelsespuljen i tilfælde, hvor sektoren ikke indfrier studietidskravet på 4,3 måneder. Den første udmøntning finder sted på lov om tillægsbevilling for 2015, og udmøntningen vil bero på data om de studerendes faktiske studietid pr. studieåret 2013/14. Side 3/7
Bilag 1: Metode: studietid og regneeksempler Overskridelse af normeret studietid For at tage hensyn til forskelle i normerede studietider, måles tid over normeret studietid i stedet for studietiden. Studietiden måles ved at beregne forskellen på starttidspunktet og sluttidspunktet for fuldførte i Danmarks Statistiks INTE-register. Modellen giver universiteterne et incitament til at give studerende merit for tidligere uddannelsesforløb, da der ikke korrigeres for en evt. forkortet studietid som følge af meritoverførsler. FIVU korrigerer efterfølgende for barsel i det fastsatte studietidsreduktionskrav. I den beregnede studietid er der taget hensyn til, at professionsbachelorer på universiteterne, bachelorer i journalistik samt kandidater i lægevidenskab og veterinærvidenskab har en længere normeret studietid end hhv. bachelorer og kandidater normalt har. Der er ligeledes taget hensyn til forskelle på vinter- og sommerstartere. En person, som påbegynder sin uddannelse den 1. september vil, hvis personen gennemfører en uddannelse på 180 ECTS på normeret tid, afslutte uddannelsen omkring den 1. juli tre år senere. En person, som påbegynder samme uddannelse den 1. februar, og også gennemfører på normeret tid, vil afslutte uddannelsen den 1. februar tre år senere. Der er derfor to måneders forskel på den normerede studietid afhængig af, hvornår på året, man påbegynder uddannelsen. Sommerstartere er defineret som dem, som påbegynder uddannelsen mellem 1. juli og 31. december, mens vinterstartere er defineret som dem, som påbegynder uddannelsen mellem 1. januar og 30. juni. En evt. overskridelse af den normerede studietid måles ved på individniveau at trække den normerede studietid fra den faktiske studietid og opgøres i måneder. Studietidsreduktionskrav Det antages ved beregning af studietidsreduktionskravet, at en reduktion i bachelorstudietiden har samme effekt på den samlede bachelor- og kandidatstudietid som en reduktion i kandidatstudietiden. Den gennemsnitlige overskridelse af studietiden for de fuldførte bachelorer i 2011 lægges derfor sammen med den gennemsnitlige overskridelse af studietiden for de fuldførte kandidater i 2011. Dermed måles hvert universitet kun på aktivitet, der er sket på universitetet og ikke på kandidatstuderendes studietid på en bacheloruddannelse på et andet universitet. Reduktionskravet regnes ud fra den overskridelse af den normerede studietid, som er større end 6 måneder. Der korrigeres for barsel ved at dele studietidsoverskridelsen med en barselskorrektionsfaktor, som angiver andelen af barselsbegivenheder fordelt på universitet på hhv. bachelor og kandidat. Barselskorrektionsfaktoren er den samme, som anvendes ved beregning af den almindelige færdiggørelsesbonus. Denne overskridelse skal hvert universitet reducere med samme procent. Procentsatsen på 60 procent er fastsat, så den samlede studietid for sektoren som helhed forventes at falde med 4,3 måneder ved fuld målopfyldelse. De enkelte universiteters reduktionskrav regnes sammen til det samlede reduktionskrav ved at vægte med fordelingen af optaget i 2012. Denne fordeling antages at stemme overens med fordelingen af fuldførte kandidater i 2018-2020. Side 4/7
Udmøntning af midler i forhold til målopfyldelse Hvis et universitet ikke realiserer sit studietidsmål, men f.eks. kun den halve forbedring, får universitetet kun en tilsvarende andel af den del af færdiggørelsespuljen, som er knyttet til studietidsforbedring. Regneeksempler i øvrigt: Universitet A underopfylder målet, mens de øvrige syv universiteter overopfylder, således at den samlede studietidsreduktion svarer til 4,3 måneder for sektoren. I dette tilfælde vil universitet A få reduceret sin bevilling svarende til den manglende målopfyldelse. De overskydende midler forbliver i sektoren og indgår via færdiggørelsesbonussen. Universitet A underopfylder, og de øvrige universiteter opfylder svarende præcist til deres institutionsspecifikke reduktionsmål. I dette tilfælde leverer sektoren samlet set ikke 4,3 måneder. Det betyder, at den andel af færdiggørelsesbonussen, som universitet A ville have fået ved målopfyldelse, nu tilfalder staten. De øvrige universiteter, som har nået deres mål, får udbetalt fra puljen som hidtil. Side 5/7
Bilag 2: Eksempel på udmøntning af færdiggørelsesbonus ved manglende målopfyldelse I et konkret tilfælde, hvor sektoren leverer studietidsforbedringer på 4 måneder i 2020, da vil sektoren som helhed mangle 0,3 måned i målopfyldelse svarende til 65 mio. kr. i arbejdsudbudseffekt. Studietidsmodellen skal samlet levere finansiering svarende til 935 mio. i 2020, enten i form af mindre bevilling eller fra arbejdsudbudseffekt. Derfor reduceres antallet af ressourceudløsende bachelorer og kandidater i færdiggørelsespuljen svarende til 65 mio. kr. Fremgangsmåde ved reducering af færdiggørelsespuljen Dette gøres konkret ved, at UI, først på sektorniveau, deler de færdiggjorte bachelorer og kandidater i to grupper. En gruppe, som udløser færdiggørelsesbonus som normalt (boks 2), og en gruppe, som udover de almindelige færdiggørelseskriterier (n og n+1), er studietidsafhængig (boks 3). Figur 1: Opdeling af færdiggørelsespuljen i to grupper (sektorniveau) Boks 1. Antal færdiggjorte bachelorer og kandidater, som opfylder de almindelige færdiggørelseskrav (n og n+1). 25 % 75 % Boks 2. En andel, som udløser færdiggørelsesbonus som normalt. Boks 3. En andel, som også er omfattet af studietidskravet. Andelen af bachelorer og kandidater i den studietidsafhængige gruppe (boks 3) er sat, så sektoren kan levere 935 mio. kr. i 2020, hvis der ikke kommer studietidsforbedringer. Aalborg Universitet mødes, som det eneste universitet, ikke med et reduktionskrav. Det medfører, at de resterende syv universiteter potentielt skal kunne levere de 935 mio. Derfor er andelen af studerende i boks 3 = æ æ ø a Ud fra overstående formel udgør andelen, som er omfattet af studietidskravet 75 pct. af færdiggørelsespuljen (boks 3) i 2020, mens den almindelige andel af færdiggørelsespulje udgør 25 pct. (boks 2) i 2020. Disse procentsatser anvendes i næste afsnit til at udmønte færdiggørelsespuljen for det enkelte universitet. Side 6/7
Konkret udmøntning for det enkelte universitet: Konkret opgøres antallet af ressourceudløsende bachelorer og kandidater per universitet på følgende måde: 1. Universitetet indberetter det faktiske antal færdiggjorte bachelorer og kandidater, som lever op til de almindelige kriterier om at gennemføre på normeret tid eller normeret tid plus et år (boks 1). 2. UI deler de færdiggjorte bachelorer og kandidater op i to dele ud fra de procentsatser, der blev fundet i forrige afsnit (25/75 pct.). Den del, som er ressourceudløsende på almindelig vis (boks 2), og den del som afhænger af opnåelse af studietidsmål (boks 3). 3. Hvis universitetet ikke har indfriet sit studietidsmål, reduceres antallet af bachelorer og kandidater i den studietidsafhængige del (boks 3) tilsvarende. Hvis universitet f.eks. kun har indfriet halvdelen af sit studietidsmål, overføres 50 pct. af bevillingen til statskassen (boks 5), mens den resterende halvdel udmøntes til universitetet (boks 4). 4. Antallet af ressourceudløsende studerende fra de to dele (boks 2 og boks 4) lægges sammen (boks 6) og udmøntes til universitet som færdiggørelsesbonus. Figur 2: Beregning af færdiggørelsesbonus (institutionsniveau) Studietidsafhængig del Boks 1: Universitetet indberetter færdiggjorte bachelorer og kandidater, som opfylder n og n+1-krav 25 % 75 % Boks 3:Andel, som er omfattet af studietidsmål Reduktion ift. målopfyldelse Boks 5: Evt. midler til statskassen Boks 4: Færdiggjorte bachelorer og kandidater fra studie-tidsdelen Boks 2: Andel, som udløser færdiggørelsesbonus som normalt. Dvs. alle færdiggjorte studerende er ressourceudløsende Boks 6: Universitetets ressourceudløsende bachelorer og kandidater i færdiggørelses-puljen Hvis universitetet har opfyldt sin studietidsreduktion, vil samtlige færdiggjorte bachelorer og kandidater udløse færdiggørelsesbonus på normal vis. Universitetet behøver derfor ikke forholde sig til studietidsdelen. Side 7/7