FAIF nyhedsservice Maj 2014
Fokus på markedsføring, den seneste udvikling og udarbejdelse af FAIF-ansøgning I dette nyhedsbrev sætter vi i lyset af de seneste lovændringer fokus på reglerne om markedsføring af Alternative InvesteringsFonde (AIF er). Herudover giver vi en kort status over den seneste udvikling omkring FAIF i praksis, ligesom vi afslutningsvis har anvist nogle praktiske huskeregler og råd m.v. i forbindelse med udarbejdelse af ansøgning om FAIFtilladelse. Markedsføring af AIF er Markedsføringsreglerne i dag Reglerne om markedsføring af (danske) AIF er findes først og fremmest i FAIFlovens 5, der hidtil kun har haft en hovedregel og én undtagelse hertil: Hovedregel En AIF må alene markedsføres af en FAIF (både tilladelse og registrering) og alene overfor professionelle investorer. Undtagelse En AIF må dog markedsføres overfor detailinvestorer, hvis FAIF en (kun tilladelse) har opnået Finanstilsynets tilladelse hertil. Markedsføringsreglerne fra den 15. maj 2014 og fremad Den 22. april 2014 vedtog Folketinget imidlertid Lovforslag 119, der bl.a. indeholder en ændring af FAIFlovens 5, hvilket betyder, at der med virkning fra den 15. maj 2014 vil gælde ikke én, men tre undtagelser til hovedreglen: Hovedregel En AIF må alene markedsføres af en FAIF (både tilladelse og registrering) og alene overfor professionelle investorer. Undtagelse 1 En AIF må dog markedsføres overfor detailinvestorer, hvis FAIF en (kun tilladelse) har opnået Finanstilsynets tilladelse hertil. Undtagelse 2 En AIF må dog markedsføres overfor detailinvestorer af en FAIF (både tilladelse og registrering), hvis investorerne (i) forpligter sig til at investere mindst 100.000 euro, og (ii) skriftligt erklærer, at de er bekendt med de risici, der er forbundet med investeringen. Undtagelse 3 En AIF må dog markedsføres overfor detailinvestorer af en FAIF (både tilladelse og registrering), hvis investorerne er ledere, direktører eller andre ansatte hos FAIF en, som er involverede i forvaltningen af den konkrete AIF. Hvad er forskellen på professionelle investorer og detailinvestorer? Udtrykket professionelle investorer i FAIF-loven skal forstås i overensstemmelse med den definition, der er fastlagt i de såkaldte MiFID-regler, dvs. de regler der bl.a. regulerer værdipapirhandleres (pengeinstitutter m.v.) rådgivningsforpligtelser overfor deres kunder, når det drejer sig om investeringsrådgivning. Det er i praksis meget få investorer, der opfylder definitionen på en professionel investor. Eksempler herpå er institutionelle investorer (pensionskasser m.v.) samt virksomheder, der opfylder to af følgende krav til størrelse på virksomhedsplan (i) balancesum på 20.000.000 euro, (ii) nettoomsætning på 40.000.000 euro og (iii) egenkapital på 2.000.000 euro. Er man ikke en professionel investor, er man pr. definition en detailinvestor, hvilket vil sige, at langt størstedelen (målt på antal) af de danske investorer er detailinvestorer.
Hvad udgør markedsføring efter FAIF-loven? Udtrykket markedsføring er i FAIF-loven defineret som en direkte eller indirekte udbydelse eller placering på initiativ af FAIF en eller på vegne af FAIF en, af andele i en AIF, som forvaltes af FAIF en til eller hos investorer. Finanstilsynet har offentliggjort en række spørgsmål/svar omkring bl.a. markedsføringsreglerne. Det fremgår bl.a. heraf at: indledende møder med potentielle investorer, inden AIF en er oprettet, og inden der foreligger et Private Placement Memorandum (PPM), prospekt eller lignende vil ikke udgøre markedsføring, forudsat det på dette tidspunkt endnu ikke er muligt for investor at forpligte sig til at erhverve andele i AIF en, indhentelse af betingede tegningstilsagn (f.eks. af AIF en kun stiftes, hvis der opnås tilstrækkelige tegningstilsagn) er omfattet af udtrykket markedsføring, dispositioner med henblik på at få en investor til at underskrive hensigtserklæringer ( letter of intent ) og lign. vil ligeledes anses for markedsføring, er en AIF børsnoteret, anses den pr. definition for løbende at foretage markedsføring (dvs. uanset at der udelukkende kan handles med allerede udstedte aktier på børsen), og hvis en investor henvender sig umotiveret og ønsker at foretage køb/salg, dvs. der har ikke været nogen form for annoncering eller lignende af AIF en, anses selve købet/salget ikke i sig selv for at udgøre markedsføring. Hvad indebærer det at søge om markedsføringstilladelse? Hvis en FAIF ønsker at markedsføre en AIF overfor detailkunder, f.eks. i forbindelse med stiftelse/etablering eller børsnotering af AIF en, og man ikke ønsker at strukturere udbuddet på en sådan måde, at undtagelse nr. 2 ovenfor kan finde anvendelse, skal FAIF en søge om markedsføringstilladelse hos Finanstilsynet, ligesom eventuelle andre lovkrav uden for FAIF-loven, herunder navnlig værdipapirhandelslovens prospektregler, naturligvis skal overholdes. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der skal søges om markedsføringstilladelse til den konkrete AIF. En FAIF kan således ikke opnå en generel tilladelse til at markedsføre AIF er. Markedsføringsansøgningen er ikke nær så omfattende som en FAIF-ansøgning, men indeholder dog en række oplysningskrav, ligesom man skal være opmærksom på, at visse oplysninger obligatorisk skal være indeholdt i AIF ens vedtægter (investeringspolitik, risikoprofil m.v.) samt at der skal udarbejdes et særskilt dokument om væsentlig investorinformation. Seneste FAIF-udvikling i praksis Finanstilsynet offentliggør løbende oplysninger om, hvilke selskaber m.v., der har fået udstedt FAIF-tilladelse/-registrering, depositartilladelse, vurderingseksperter m.v. Gennemgår man disse står det klart, at der fortsat er et relativt begrænset antal selskaber, der har fået udstedt tilladelse, hvilket skal ses i lyset af, at myndighederne før lovens ikrafttræden estimerede at ikke mindre end ca. 160 danske selskaber m.v. ville være omfattet af kravet om fuld FAIF-tilladelse. Noget kunne således tyde på, at en række selskaber m.v. har valgt at vente til sidste øjeblik (den 22. juli 2014) om at søge om tilladelse, samt at der må forventes en relativ langvarig behandlingstid hos Finanstilsynet for ansøgninger, der indleveres lige op til ansøgningsfristen. Status på de udstedte tilladelser m.v. er p.t. følgende: Selskaber der har fået udstedt FAIF-tilladelse DEAS Property Asset Management A/S Kinnerton Credit Management A/S
Selskaber/personer der er blevet FAIF-registrerede NorthCap Partners ApS Nupark Accelerace Management A/S SE Blue Equity Management A/S X3 Capital A/S Per Hedegaard Nielsen Exact Invest A/S Obton Administration A/S NEAS Power Invest A/S Sunstone Capital A/S Selskaber der har fået udstedt depositartilladelse CorpNordic Danmark A/S PEA Depositary Services ApS LETT Advokatpartnerselskab (LETT Depositar) Der er (endnu) ikke nogen selskaber m.v., der har opnået tilladelse til at fungere som ekstern vurderingsekspert efter FAIF-lovens 31 (dvs. foretage værdiansættelse af AIF ens aktiver for FAIF er, der ikke ønsker at foretage denne internt). Nogle (få) praktiske huskeregler i forbindelse med FAIF-ansøgning Baseret på vores egne erfaringer som rådgivere i forbindelse med FAIF-ansøgninger samt diverse henvendelser og foredrag m.v., vil vi fra tid til anden afslutte nyhedsbrevet med nogle (få) praktiske huskeregler og råd m.v. vedrørende forskellige aktuelle emner. Henset til at ansøgningsfristen nærmer sig med hastige skridt, har vi i dette nyhedsbrev medtaget 10 praktiske huskeregler og råd m.v., som man bør have i erindring i forbindelse med udarbejdelse af FAIF-ansøgning (dvs. fuld tilladelse, ikke registrering som er noget mere enkelt): 1. Ansøgningen skal ske på Finanstilsynets ansøgningsskema (man kan ikke lave sin egen ansøgning heller ikke selv om den indeholder de samme oplysninger som Finanstilsynets ansøgningsskema). 2. Lav en ordentlig, fyldestgørende og gennemarbejdet Aktivitetsplan. Det er Aktivitetsplanen, der skal sætte Finanstilsynet i stand til at forstå FAIF ens forretningsmodel og de risici der er forbundet hermed, så Aktivitetsplanen er central ikke blot som selvstændigt dokument, men også i forhold til at forstå indholdet af de øvrige bilag til ansøgningen, herunder navnlig forretningsgangene. 3. Sørg for at få alle bilag (forretningsgange, selskabsdokumenter, budget m.v.) med første gang der ansøges i stedet for at håbe på, at Finanstilsynet vil stille sig tilfreds med en delvis ansøgning. Det gør tilsynet ikke. 4. Brug lejligheden til at få opdateret, tilpasset og fremtidssikret de forskellige bilag, herunder vedtægter, forretningsorden for bestyrelsen, årshjul osv. 5. Få fra starten forventningsafstemt internt i organisationen, at det kræver tid og ressourcer på såvel ledelsesniveau som (i nogen tilfælde) ejerniveau at få udarbejdet en ordentlig ansøgning. En underordnet medarbejder kan sagtens være tovholder og i nogle tilfælde også pennefører m.v., men han/hun kan ikke tage stilling til indholdet af forretningsgange m.v. Det skal ske på direktions- og bestyrelsesniveau. 6. Prioritér fra starten de opgaver der tager længst tid og som involverer tredjemand (forvaltningsaftale, evt. delegationsaftale, forsikringsaftale m.v.), så ansøgningen ikke kommer til at ligge og vente i flere uger/ måneder på at man mangler at få nogle få bilag på plads. 7. Tag stilling til om FAIF-tilladelsen også skal omfatte bilag 1, nr. 3 aktiviteter, dvs. forvaltning af ikke-aif er. En FAIF må som udgangspunkt kun forvalte AIF er, så hvis man ønsker også at kunne forvalte ikke-aif er, skal der tages højde herfor i ansøgningen. 8. Indse det i tide, hvis du ikke selv har viden og/eller erfaring til at udarbejde en ordentlig ansøgning og brug de fornødne ressourcer på at løse problemet værende ved videreuddannelse af egne ansatte, ansættelse af nye ansatte eller ved brug af eksterne rådgivere.
9. Læs korrektur, kontroller opsætning, punktopstilling og krydshenvisninger, læs ansøgningen og bilagene igennem flere gange og spørg dig selv, om det der står vil give mening for en medarbejder hos Finanstilsynet, der på den ene side er ekspert i reguleringen på området, men på den anden side ikke er og heller ikke kan eller bør være ekspert indenfor din branche (værende private equity, fast ejendom osv.). 10. Indsend som påkrævet ansøgningen såvel elektronisk som fysisk (ringbind eller lign.) og sørg for at det i tillæg til ovenstående pkt. 9 ser ordentligt og professionelt ud. Det er naturligvis indholdet og ikke udseendet der er afgørende, men det kan under alle omstændigheder aldrig skade en ansøgning, at læseren fra starten har indtrykket af, at der er tale om en seriøs og professionel ansøger, der har gjort sit arbejde ordentligt. Kontakt: Henrik Puggaard Partner, Advokat (H), MBA Dir. tlf. +45 33 34 08 30 Mobil +45 22 67 82 60 Mail hpu@lett.dk Martin Christian Kruhl Advokat, Ph.d., HD-R Dir. tlf. +45 33 34 08 42 Mobil +45 21 27 13 05 Mail mcj@lett.dk
LETT Advokatpartnerselskab København Aarhus lett.dk CVR 35 20 93 52