TITEL PÅ FORSLAGET Skærpede retningslinjer for markedsføring af animalske produkter TYPE AF FORSLAG Hvilket politisk ordførerskab er forslaget rettet mod, nævn evt. flere hvis forslaget går på tværs af områder. Erhverv og handel. BESKRIVELSE Den beskrivelse der skal stå i partiprogrammet. Alternativet ønsker at gøre det lettere for danske forbrugere at handle bæredygtigt. Dette indebærer, at købsvarer i alle henseender skal markedsføres sandfærdigt og retvisende, så forbrugere har et korrekt grundlag at foretage deres køb ud fra. I dag har Forbrugerombudsmanden præcise retningslinjer for, hvordan virksomheder må markedsføre produkter som grønne og/eller etiske. Der findes dog ingen retningslinjer for, hvordan man må markedsføre animalske produkter. Når animalske produkter markedsføres som produceret af glade og sunde dyr, der har levet i naturlige omgivelser, anser Alternativet det som positivt ladede udsagn. Da sådanne budskaber kan påvirke forbrugeres købsadfærd, skal de derfor, jævnfør markedsføringsloven 3, være sandfærdige. Alternativet foreslår på baggrund af dette, at retningslinjerne omkring markedsføring af animalske produkter strammes. Dette skal ske for markedsføring der sker gennem tekst, lyd og billeder. Konkret foreslås følgende: 1. Dyr må i markedsføring ikke optræde med andre fysiske træk eller kropsdele, end de, som dyrene reelt har, eller har haft. 2. Når dyr i markedsføring optræder i et miljø, må dette miljø ikke adskille sig fra det miljø, som dyrene lever/levede i. Miljøet må heller ikke fremstilles mere naturligt eller med grad af større dyrevelfærd, end hvad tilfældet reelt er, eller har været. 3. Hvis dyr har levet en periode af deres liv under særlige forhold, er det tilladt at fremhæve disse i markedsføringen af det afledte animalske produkt. De andre perioder af dyrenes liv skal dog også indgå i markedsføringen, og budskabet om disse forhold skal fremgå lige så tydeligt, som benævnelsen af de særlige forhold. 4. Dyr må ikke markedsføres som om de er/var glade eller sunde i forbindelse med vareproduktionen, med mindre dette kan bevises.
BAGGRUND Hvad er baggrunden for forslaget? En særlig problemstilling/personlig erfaring/en ny teknologisk mulighed/en uretfærdighed etc. Max. 2000 tegn inkl. mellemrum. Jeg føler helt personligt et ubehag, når jeg ser reklamer for animalske produkter, hvor man på en humoristisk og/eller idylliserende måde bagatelliserer produktionsdyrs leveforhold i landbruget. Desuden mener jeg grundlæggende ikke, at det skal være lovligt at reklamere for animalske produkter gennem tekst, lyd og billede, hvor det insinueres at dyret har haft andre levevilkår end de reelle. Forbrugerombudsmanden har i dag øget mulighed for at holde tilsyn med, at produkter der fremføres som grønne eller etiske, overholder markedsføringslovgivningen. Grunden er, at der er publiceret en række konkrete beskrivelser af, i hvilket omfang markedsføringsloven tillader, at produkter markedsføres som grønne eller etiske. Der findes ingen beskrivelse af, hvordan markedsføring af animalske produkter reguleres, og denne bør derfor udformes! BEMÆRK: Dette er version 2. Et lignende forslag blev sendt ind til POFO for nogle måneder siden. Det blev dog trukket tilbage, pga. ønsket om at tale med flere interessenter. Siden første version har jeg været i kontakt med landmanden Lone Vitus og phd i markedsetik Thomas Boyesen Anker, og de har rådet mig til at fjerne dele af forlaget, for at gøre det mere spiseligt. I denne nye version er to punkter derfor slette fra forslaget. Der er også medtaget et nyt eksempel på en reklame der bør være ulovlig. ANDRE POLITISKE TILTAG Hvilke andre politiske tiltag forsøger at løse samme problem, hvis nogen?
I dag regulerer markedsføringsloven, hvordan produkter kan markedsføres i Danmark. Derudover tillader markedsføringsloven jævnfør 3 stk. 4, at erhvervs-og vækstministeren kan nedsætte regler for specifikke former for markedsføring. Forbrugerombudsmanden har udgivet en vejleding som hedder Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. i markedsføringen i august 2014, hvor det specificeres, hvordan markedsføringsloven tolkes ift. at markedsføre grønne eller etiske produkter. Der findes ingen tilsvarende lov omkring markedsføring af animalske produkter. Der findes flere sager, hvor en reklame for animalske produkter er meldt til forbrugerombudsmanden, men ikke har fået medhold. Dette skyldes sandsynligvis at der ikke findes nogen (stramme) konkrete retninglinjer på området. Se bl.a.: http://www.sickpigs.dk/kologiske-ker-m-gerne-afhornes/ http://www.sickpigs.dk/naturkomiteen-indklager-danske-svineavlerne-ogmedicinalfirma-for-vildledende-markedsfring/ SE EKSEMPLER PÅ KRITISABLE REKLAMER SIDST I DETTE FORSLAG. INTERESSENTER Hvilke vigtige interessenter (mennesker eller grupper med særlig viden/erfaring som forslaget har betydning for) findes der, og hvordan er interessenter blevet inddraget i udformningen af forslaget? Dyrevelfærdsforeninger som Anima, Dyrenes Beskyttelse o.lign. vil sandsynligvis bakke op omkring forslaget. Foreningen Aktive Forbrugere er blevet inddraget i udvikling af forslaget. Danske forbrugere er interesserede i at købe deres fødevarer på et oplyst og korrekt grundlag. En skærpet lovgivning vil sikre, at der er mindre risiko for, at en velmenende forbruger køber et produkt, som hun/han tror er fra et dyr, der har levet et godt liv. Medlemmer af gruppen En seriøs bæredygtig omstilling har været med til at udforme forslaget. Producenter af animalske produkter samt firmaer der sælger disse, kan være imod en stramning, da den kan betyde faldende salg. Ingen interessenter der er imod en stramning er desværre blevet inddraget. Landmanden Lone Vitus er inddraget, men har forholdt sig positivt til forslaget. Forsker med phd i markedsetik Thomas Boyesen Anker er blevet inddraget i politikudviklingen. ANDRE PARTIERS HOLDNING Hvad mener de andre politiske partier på netop dette område?
Enhedslisten kræver generelt strammere mærkning af fødevarer, så usunde varer ikke kan markedsføres som sunde: http://enhedslisten.dk/enhedslisten-kraeverobligatorisk-maerkning-af-foedevarer I denne artikel er forskellige partier spurgt ind til holdning omkring mærkning af Halal-kød, hvor tanker omkring mærkning af fødevarer også italesættes: http:// www.etik.dk/rituel-slagtning/det-mener-partierne-om-halal-slagtning Socialdemokratiet: Socialdemokraterne går ind for størst mulig gennemsigtighed og flest muligt relevante oplysninger, der tjener til at støtte forbrugernes valg Radikale: Oplysning er altid godt. Det gør det nemt at vælge eller fravælge varen for forbrugerne Liberal Alliance: Det skal vi ikke blande os i som offentlig myndighed Kristendemokraterne: Forbrugerinformation er et nøgleord for at give borgerne mulighed for at træffe deres valg på et kvalificeret grundlag Venstre: Vi skal ikke kræve yderligere mærkning af produkter, som ikke er sundhedsskadelige Dansk Folkeparti ønsker at sidestille vold mod dyr og mennesker. Se: http:// jyllands-posten.dk/indland/ece7504965/df%3a+sidestil+vold+mod+dyr+og +mennesker+/ Det er et meget mærkeligt forslag, fordi man med dyr tilsyneladende ikke mener de dyr som slagtes i fødevareindustrien, men kun kæledyr. Forslaget udstiller derfor den mentale adskillelse som mange mennesker har lavet mellem dyr vi har et emotionelt forhold til, og slagtedyr. ARGUMENTATION Hvilke argumenter er der for forslaget? Skriv gerne om nogle af argumenterne særligt fremføres af specifikke grupper (fx interesseorganisationer, erhvervslivet, en given samfundsgruppe, etc.).
Når Alternativet ønsker en stramning af markedsføringsreglerne for animalske produkter, skal det ses som en præcisering af, hvordan markedsføringsloven skal fortolkes. I dag findes der retningslinjer for, hvordan markedsføringsloven tolkes i forbindelse med produkter, der markedsføres som grønne og/eller etiske. Alternativet mener, at der også skal præciseres retningslinjer for animalske produkter. Grundlæggende skal al markedsføring overholde markedsføringslovens 3, Stk. 3; Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres. Det er blot en præcisering af, hvordan denne paragraf skal fortolkes ifbm. animalske produkter, som Alternativet ønsker. Alternativet mener at en præcisering er nødvendig, fordi udsagn omkring glade, naturlige og sunde dyr er positivt ladede angivelser. Derfor skal de kunne dokumenteres, og bør være ulovlige at fremføre, hvis de ikke stemmer overens med virkeligheden. Flere forskere (Stewart & Cole 2009; Cole & Stewart 2014; Wicks 2011) påpeger, at vores kultur i dag har et problem, fordi vi har lavet en kulturel distinktion mellem dyr vi knytter emotionelle bånd til (eksempelvis kæledyr), og de dyr som anvendes i fødevareproduktion. Fra barnsben lærer vi at adskille kæledyr fra maddyr, og vi lærer, at det ikke er synd for landbrugsdyr, fordi det er deres formål at blive spist og/eller udnyttet af mennesker. Konstruktionen af denne forestilling sker på flere niveauer. Både den personlige, sociale og kulturelle. Som politikere har vi et ansvar for den kulturelle konstruktion. Vi har et medansvar for, at vi som samfund i dag opdeler dyr op i kæledyr, som man ikke må gøre fortræd, jævnfør eksempelvis DFs forslag: http://jyllandsposten.dk/indland/ece7504965/df%3a+sidestil+vold+mod+dyr+og+mennesker +/ og produktionsdyr, som vi bare kan udnytte efter godtbefindende, så længe dyrene ikke lider alt for meget. Èn af måderne at komme denne forestilling til livs, er ved at synliggøre, hvordan produktionsdyr reelt behandles. Derfor bør Alternativet gå ind for en stram regulering af, hvordan animalske produkter må markedsføres. Det skal være forbudt at bruge billeder af smilende dyr, hvis dyrene reelt har lidt eller følt smerte under produktionen!
Kilder: Cole, M., & Stewart, K. (2014). Our Children and Other Animals: The Cultural Construction of Human-Animal Relations in Childhood. Ashgate Publishing, Ltd.. Forbrugerombudmanden. (2014) Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. i markedsføringen. http:// www.forbrugerombudsmanden.dk/. Set d. 11/4-2015. Stewart, K., & Cole, M. (2009). The conceptual separation of food and animals in childhood. Food, Culture and Society: An International Journal of MultidisciplinaryResearch, 12(4), 457-476. Wicks, D. (2011). Silence and Denial in Everyday Life The Case of Animal Suffering. Animals, 1(1), 186-199. MODSTAND Hvem kunne forestilles at have modstand imod forslaget (fx interesseorganisationer, erhvervslivet, en given samfundsgruppe, etc.) og hvorfor? Producenter og sælgere af animalske produkter er interesserede i at sælge deres produkter. Hvis disse producenter i dag sælger deres produkter gennem virkemidler som Alternativet vil gøre ulovlige, kunne man forestille sig, at de vil være imod. Partier der er imod begrænsinger i markedet kunne forestilles at være imod forslaget. Brancheforeninger som eksempelvis Landbrug og Fødevarer kunne tænkes at være imod, fordi de sjældent støtter op omkring forslag, der kan betyde dårligere vilkår for konventionelle landmænd. UDFORDRINGER Hvilke udfordringer kunne opstå i realiseringen af forslaget (fx politisk spin, mediesager, lobbyister, EU-lovgivning etc.)?
Jeg tror umiddelbart, at forslaget ville kunne vedtages i folketinget. Der er jo blot tale om en præcisering af, hvordan markedsføringsloven ikke tillader vildledning. Forslaget ville sikkert kunne vedtages af samlet rød blok + Dansk Folkeparti. Nogle ville måske have den holdning, at stramningen er unødvendig eller hippieagtig, fordi man prøver at ændre på noget som er helt normalt (animalske produkter er blevet markedsført på denne måde i lang tid). Der kan muligvis være problemer i forhold til EU-lovgivningen, men jeg tror det umiddelbart ikke, da lignende regler som sagt allerede findes på produkter der markedsføres som grønne eller etiske. DISKUSSIONSFORA Hvorhenne er dette forslag blevet diskuteret, og ca. hvor mange borgere har været involveret i diskussionen? Forslaget er blevet diskuteret i Alternativets Facebook-gruppe En seriøs bæredygtig omstilling. Derudover er forslaget vist til Knud Haugmark, der er ophavsmand til sickpigs.dk, og foreningen Aktive Forbrugere. Forslaget er også vist til Lone Landmand, der er kommet med kommentarer, samt diskuteret med Thomas Boyesen Anker, der har en phd i markedsetik, og har arbejdet med problemstillinger omkring markedsføring af produkter gennem billeder. Forslaget er blevet mødt positivt; nogle har ønsket at gå endnu mere drastisk til værks, mens især eksperter har påpeget nogle områder som måske var for uspiselige for nogle i gamle versioner af dette forslag. Forslaget er ikke blevet diskuteret med interessenter, der er imod forslaget. Dette burde ideelt set have været gjort, men der har ikke været tid. FORSLAGSSTILLER Navn og mailadresse på den primære forslagsstiller. Kontaktoplysninger bruges til at sende tilbagemeldinger vedrørende forslaget. Mark Blumenkranz mark.blumenkranz@alternativet.dk 12 FORSLAGSSTØTTER Navn og mailadresse på de 10 (12) medlemmer der støtter forslaget.
Jane Thorup Bojesen janebojesen@hotmail.com Vibeke Genefke vibekegenefke@hotmail.com Rikke Kronborg Nielsen rikkekln@gmail.com Niels Poul Dreyer (npd@dreyerfoto.dk) Andreas Beyer Gregersen agrege13@student.aau.dk Mirella Engelbrecht Fruergaard mirella.fruergaard@alternativet.dk Bente Holm Villadsen holmvilladsen@gmail.com Simon Leed Krøs leed25@hotmail.com Kennith Nielsen kennith.nielsen@alternativet.dk Ayoe Bettina Primdal Falsager ayoe@primdal.info Ulla Berndt Sørensen ulla.soerensen@alternativet.dk Jon Skjerning-Rasmussen jsr@alternativet.dk Billedmateriale: Dyr må i markedsføring ikke optræde med andre fysiske træk eller kropsdele, end de, som dyret reelt har, eller har haft. Eks. 1: Konventionelle grise får ofte deres hale kuperet. På denne reklame optræder en konventionel gris med krølle på halen.
Eks. 2: Økologiske køer må gerne afhornes. Derfor er der ingen garanti for, at mælken fra naturmælk stammer fra køer med horn. Når dyr i markedsføring optræder i et miljø, må dette miljø ikke adskille sig fra det miljø, som dyret lever/levede i. Miljøet må heller ikke fremstilles mere naturligt eller med grad af større dyrevelfærd, end hvad tilfældet reelt er, eller har været. Eks 1: Grønnegården kyllinger viste sig at være helt konventionelt opdrættede kyllinger. Billedet blev fjernet fra etiketten af producenten før Fødevareministeriet gik ind i sagen. Eks: 2: En gris er portrætteret på en blomstermark. Med mindre dyrene rent faktisk har levet i det fri, bør denne reklame være ulovlig.
Hvis dyr har levet en periode af deres liv under særlige forhold, er det tilladt at fremhæve disse i markedsføringen af det afledte animalske produkt. De andre perioder af dyrenes liv skal dog også indgå i markedsføringen, og budskabet om disse forhold skal fremgå lige så tydeligt, som benævnelsen af de særlige forhold. Eks. 1: I dette tilfælde lever de fritgående ænder de første 21 dage indendørs i en stald. Dette bør fremstå tydeligere. Eks. 2: Frilandsgrise lever den første del af deres liv indendørs i en stald.
Dyr må ikke markedsføres som om de er/var glade eller sunde i forbindelse med vareproduktionen, med mindre dette kan bevises. Eks. 1: Det antydes at dyrene er sunde, og at dette har betydning for deres trivsel i positiv retning. Disse udsagn skal kunne bevises. Grisen fremstår glad på billedet, og derfor skal det også bevises, at dyrene er glade. Eks. 2: Forbikørende forsikres om, at dyrene i dyretransporten har det godt om bord. Dette skal kunne bevises.