Ordliste fagudtryk tag Afstandsliste Gennemgående træliste (trykimprægneret) placeret ovenpå spær. Den skal sikre afstand mellem undertag og lægter, så vand på undertaget uhindret kan løbe til tagrenden. Banevareundertag Undertag kan bestå af forskellige materialer, hvoraf en stor del leveres som "metervarer" i ruller. Bebyggelsesprocent Er et udtryk for bygningens samlede etageareal i forhold til grundarealet. Den maksimalt tilladelige bebyggelsesprocent er fastlagt i lokalplaner, byplanvedtægter eller i byggeloven. Brandkam Sikring mod brandsmitte over tagfladen. Udføres ved at føre brandsektionsvæggen, mindst 0,3 meter målt vinkelret på tagfladen, op over taget. CE-mærke Et CE-mærke vil på en byggevare vise, at produktet fremstilles og kontrolleres i overensstemmelse med det der kræves i en harmoniseret standard eller en europæisk teknisk godkendelse. CE-mærkede byggevarer kan frit markedsføres i EU. Dampspærre Lufttæt membran, typisk af plastfolie, placeret på den indvendige side i en isoleret konstruktion for at hindre fugtig luft i at trænge ud i konstruktionen og kondensere med fugtskader til følge. Diffusionstæt Materiale/produkt, der ikke tillader fugt at trænge igennem, hverken indefra eller udefra. Kræver udluftning af konstruktionen. Diffusionsåben Materiale/produkt, der tillader fugt at trænge igennem. Det er ikke damptæt indefra, men er vandtæt udefra. Kræver ikke udluftning af konstruktionen. Efterisolering Isoleringsmateriale, typisk mineraluld, der anbringes i tagkonstruktionen, når tagrummet skal udnyttes til beboelse. Falstagsten Formpressede tagsten af brændt ler med false langs kanterne, som griber ind over hinanden, og dermed giver øget tæthed.
Flunke Siden på en kvist. Fugtspærre Se dampspærre. Gennemføringer Gennembrydninger af tagfladen til ventilationskanaler, faldstammeudluftninger, tagvinduer og lignende. Gesims Vandret muret fremspring på facaden. Grat Linien mellem to tagflader, der mødes i et udadgående hjørne. Hafte Beslag udført i zink til fastgørelse af zinkplader. Hagekant Se hafte. Hanebåndsloft Det øverste tagrum over hanebåndene i en beboet/udnyttet tagetage. Inddækning Typisk anvendt om plade af zink eller asfaltpap, der dækker over samlingen mellem to bygningsdele f.eks. mellem tag og mur. Kip Se rygning (tagryg). Kondens Fremkommer når varm fugtig luft afkøles til dugpunktstemperaturen. Luftens fugtighed fortættes til vand. Korrosion Nedbrydning af zink og andre metaller, forårsaget af iltens påvirkning. Københavnertag Tagprofil med en knækket tagflade. En typisk 45 graders tagflade forneden, der mødes med en øvre del af taget der næsten er vandret.
Lokalplan En plan for et bestemt geografisk område. Planen, som er juridisk bindende, indeholder detaljerede regler for, hvad der kan tillades. Et byggeri skal overholde reglerne i den gældende lokalplan. Lægteafstand Afstanden mellem taglægterne, målt fra overkant taglægte til overkant taglægte. Lægtestød Samling af to taglægter. Mansardtag Tagprofil med en knækket tagflade. En næsten lodret del forneden, der mødes med en øvre del af taget med en mindre hældning. Mineraluld Isoleringsmateriale fremstillet af uorganiske mineraluldsfibre, f.eks. Rockwool eller Isover produkter. MK-godkendelse MK-godkendelse er Erhvervs- og Boligministeriets godkendelsesordning for materialer og konstruktioner m.v. til byggeri. Godkendelsesordningen varetages af ETA-Danmark. Naturskifer Se skifersten. Rem Vandretliggende tømmer fastholdt på facadens murværk til montering af bjælker og spær. Retholt Lige planke/bræt eller metalskinne til udmåling af skævheder og sætninger. Rygning Tagryg, øverste del af taget, hvor to tagflader mødes. Sadeltag Et tag der fra rygning/kip har fald mod to sider. Taghældning op til 45 grader. Servitut En bestemmelse, der er tinglyst på grunden. Fremgår af tingbogen. Skifersten Lagdelt olieholdig mørk stenart, der fortrinsvis forekommer i gråsort nuance. Tykkelse 4-6 mm.
Skotrende Rende mellem to tagflader, der mødes i et indadgående hjørne. Ses også mellem et kvisttag og selve tagfladen. Skyggeliste Lille træliste monteret f.eks. mellem væg og loft. Spidsloft Det øverste tagrum over hanebåndene i en beboet/udnyttet tagetage. Spidstag Et tag der fra rygning/kip har fald mod to sider. Taghældning mere end 45 grader. Spær Tømmer (oplagt med tagfladens hældning) der bærer tagbeklædningen. Spærfag Tømmerkonstruktion bestående af spær, hanebånd samt evt. spærfod, skunkstolpe mv. Anvendes også om mellemrummet mellem spærene. Skunkrum Trekantet rum mellem et loftsrums væg og den nederste del af taget. Tagbeklædning Den ydre beklædning af et tag, der beskytter underliggende konstruktioner mod vejrliget, f.eks. vingetagsten og skifersten. Tagbindere Fastholder tagsten til taglægten. Tagfod Den nederste del af taget/tagets afslutning mod facademuren. Tagkonstruktion Tagets samlede opbygning fra udvendig beklædning, over spær med isolering og ventilationsspalte til indvendig beklædning med dampspærre. Taglægter Konstruktionstræ, typisk 38x56 mm, placeret vandret over spærene/afstandslisterne. Tagdækning fastgøres på lægterne. Teglsten Tagsten udført af brændt ler. Anvendes som tagbeklædning.
Træfugtighed Mængden af fugt (vand) i træet, målt i procent. Udhæng Den del at tagkonstruktionen, der rager ud over facaden. Understrygning Tætning af åbning mellem vingetagsten. Understrygning udføres indefra med mørtel. Undertag Oprindelig blev der udført understrygning på vingetegl for at opnå tæthed. I dag er understrygningen erstattet af et undertag, der oplægges under tagdækningen for at opsamle og lede vand til tagrenden. U-værdi Isoleringsevnen af en konstruktion eller et materiale, f.eks. tagkonstruktionen. Også kaldet transmissionskoefficient. Jo lavere U-værdi jo bedre isoleringsevne. Ventilationsspalte Afstand mellem isolering og diffusionstæt undertag, der skal sikre, at eventuel fugt kan ventileres bort fra konstruktionen. Vindtrækbånd Stålbånd i 2-3 mm`s tykkelse til afstivning af tagkonstruktionen. Vingetegl Bølgeformede tagsten af brændt ler, hvor den nedadbøjede bølgekam på den ene sten dækker over den opadbøjede kant på den næste.