27. august 2007 EM 2007/51 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser AFSNIT I DOMSMAGTEN MV. KAPITEL 1 DOMSMAGTENS ORGANISATION MV. Organisation Retterne Til 1 Efter bestemmelsen foreslås det, at de almindelige domstole er kredsretterne, Retten i Grønland, Grønlands Landsret og Højesteret. Kredsretterne og Retten i Grønland skal varetage domstolenes funktioner i 1. instans, mens Grønlands Landsret udelukkende skal varetage funktionerne i 2. instans og Højesteret funktionerne i 3. instans. Bestemmelsen indebærer således, at Retten i Grønland oprettes som en ny juridisk domstol i 1. instans. Retten i Grønland skal ud over uddannelse og vejledning af kredsretternes personale behandle sager, der er henvist fra kredsretterne, og sager, der efter lovgivningen er henlagt til Retten i Grønland i 1. instans, jf. 57-58. Grønlands Landsret skal således ikke længere behandle sager i 1. instans, og Østre Landsret vil derfor ikke længere som 2. instans skulle behandle ankesager derfra. Østre Landsret udgår dermed af den grønlandske retsplejeordning. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.1.1. om retterne mv. Til 2 Efter bestemmelsen i stk. 1 inddeles Grønland som efter den nugældende ordning i 18 retskredse, hvis område fastsættes af justitsministeren ved en fortegnelse med angivelse af, hvilke geografiske områder der hører under de enkelte retskredse, jf. stk. 2 og 3. Kommissionens forslag til en retskredsinddeling fremgår af betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.1.4. om stedlig kompetence. Til 3 Stk. 1, 1. og 2. pkt., svarer i et vist omfang til den nugældende bestemmelse i retsplejeloven for Grønland, kapitel 1, 6, stk. 3. Efter bestemmelsen kan en kredsret således beklædes af en EM 2007/51 Sekr. j. nr. 80.00 + 80.01
eller flere kredsdommere, ligesom en kredsdommer kan udnævnes for flere kredsretter ad gangen. Forslaget indebærer imidlertid, at kompetencen til at udnævne kredsdommere ikke længere ligger hos landsdommeren, men i stedet overlades til Domstolsstyrelsen efter indstilling fra Dommerrådet, jf. de foreslåede bestemmelser i 10 og 12. Efter bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., skal der ved afgørelsen af spørgsmålet om udnævnelse af en kredsdommer for flere kredsretter, ud over sagsantallet, lægges betydelig vægt på, om kredsenes egenart og de trafikale forhold gør en sådan ordning forsvarlig. Der må dog også lægges vægt på mulighederne for at besætte stillingerne. Dette vil have særlig betydning i forbindelse med, at der træffes beslutning om antallet og placeringen af kredsdommerne i tilknytning til udmøntningen af en ny retsplejelov og dermed indførelsen af en ny domstolsstruktur, men vil også skulle iagttages ved efterfølgende udnævnelser af kredsdommere. Som anført i betænkningen afsnit VI, kap. 5.4. forudsættes det, at Domstolsstyrelsen i forbindelse med sine drøftelser med landsdommeren foretager høring af Kredsdommerforeningen og retssekretærernes forening, inden kommissionens forslag til en ny kredsretsstruktur gennemføres i praksis. Denne høringsfase vil også kunne medvirke til at sikre, at de lokale hensyn tilgodeses i forbindelse med implementeringen. Efter bestemmelsen i stk. 2 træffer dommeren ved Retten i Grønland efter forhandling med de pågældende kredsdommere afgørelse om sagernes fordeling mellem flere kredsdommere ved samme kredsret. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.1.1., om kredsretterne. Til 4 Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 overlades det til Domstolsstyrelsen at fastsætte tingstederne for kredsretterne. Det forudsættes dog, at kredsretterne foreløbigt skal have tingsted i de samme byer som i dag, jf. betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.1.1., om kredsretterne. Kontordagenes antal og kontortidens længde ved de enkelte kredsretter fastsættes af dommeren ved Retten i Grønland, der i samarbejde med kredsretterne må antages at være nærmest til at vurdere forholdene ved de enkelte kredsretter, jf. stk. 2. Efter bestemmelsen i stk. 3 kan kredsretten, ligesom efter den nugældende ordning, beslutte, at retten ud over det faste tingsted også skal sættes f.eks. i bygder inden for kredsrettens område. - 2 -
Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.1.1., om kredsretterne. Til 5 Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at Retten i Grønland består af en juridisk dommer, der ligesom danske dommere udnævnes af justitsministeren efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet, jf. den foreslåede bestemmelse i 13. Et antal dommerfuldmægtige skal gøre tjeneste ved Retten i Grønland, jf. stk. 2, og skal efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 behandle sager, der efter dommerens bestemmelse er passende i forhold til dommerfuldmægtigens faglige kvalifikationer og erfaring, jf. den tilsvarende bestemmelse i den danske retsplejelovs 19, stk. 1, om fuldmægtige ved byretterne og Sø- og Handelsretten. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.1.1., om Retten i Grønland. Til 6 Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal Retten i Grønland have tingsted i Nuuk, men retten kan bestemme, at retten skal sættes andre steder, jf. stk. 2. Ved hovedforhandling skal retten sættes dér, hvor det af hensyn til bevisførelsen er mest hensigtsmæssigt, f.eks. fordi parter og vidner opholder sig det pågældende sted, jf. stk. 3. Forinden retten træffer bestemmelse om at sætte retten et andet sted, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet, jf. stk. 4. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.1.1., om Retten i Grønland. Til 7 Efter stk. 1 skal Grønlands Landsret bestå af en juridisk dommer, der ligesom danske dommere udnævnes af justitsministeren efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet, jf. den foreslåede bestemmelse i 13. Efter bestemmelsen i stk. 2 skal Grønlands Landsret under hovedforhandling af ankesager, som i 1. instans er behandlet af Retten i Grønland, tiltrædes af yderligere to landsdommere, som efter den foreslåede bestemmelse i 14, stk. 2 beskikkes af præsidenten for den landsret i Danmark, hvor de pågældende landsdommere er udnævnt henholdsvis Præsidenten for Østre Landsret og Præsidenten for Vestre Landsret. Uden for hovedforhandlingen i disse sager, kan den faste dommer imidlertid også beslutte, at landsretten også skal tiltrædes af to landsdommere, jf. stk. 2, 2. pkt. Dette kan forekomme i tilfælde, hvor landsretten uden for hovedforhandling skal træffe afgørelse om forhold, der har væsentlig betydning for den senere hovedforhandling, f.eks. udmelde syn og skøn, eller om, at hovedforhandlingen skal begrænses til en del af det krav, sagen angår. - 3 -
Et antal dommerfuldmægtige skal gøre tjeneste ved Grønlands Landsret, jf. stk. 3, og skal efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 behandle sager, der efter dommerens bestemmelse er passende i forhold til dommerfuldmægtigens faglige kvalifikationer og erfaring, sml. den danske retsplejelovs 19, stk. 1, om fuldmægtige ved byretterne og Sø- og Handelsretten. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.1.1., om Grønlands Landsret. Til 8 Det følger af stk. 1, at Grønlands Landsret skal have tingsted i Nuuk. Henvisningen i stk. 2 til de foreslåede bestemmelser i 6, stk. 2 og 3 indebærer, at landsretten ligesom efter den nugældende ordning kan bestemme, at retten skal sættes andre steder, jf. 6, stk. 2. Ved hovedforhandling skal retten sættes dér, hvor det af hensyn til bevisførelsen er mest hensigtsmæssigt, f.eks. fordi parter og vidner opholder sig det pågældende sted. Forinden landsretten træffer afgørelse om at sætte retten et andet sted, skal parterne imidlertid have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.1.1., om Grønlands Landsret. Til 9 Efter den foreslåede bestemmelse der i vidt omfang svarer til bestemmelsen i den danske retsplejelovs 19, stk. 3 og 4 kan vedkommende kredsdommer eller dommer give retssekretærer ved kredsretterne og Retten i Grønland bemyndigelse til at udføre foged-, notariel-, skifte- og registreringsforretninger samt faderskabssager. Retssekretærerne kan imidlertid som udgangspunkt ikke gives bemyndigelse til at træffe afgørelse, hvis der fremsættes indsigelser eller modkrav (dvs. i tilfælde af tvist), og retssekretæren må i sådanne tilfælde udsætte sagen, så den kan behandles af kredsdommeren eller, ved Retten i Grønland, af det juridiske personale. I den foreslåede bestemmelse er der dog angivet en række sager af typisk mindre kompliceret karakter, hvori retssekretærerne også i tilfælde af indsigelser kan træffe afgørelse. Det drejer sig om adgangen til at afvise en ny anmodning om udlæg fra en kreditor, hvis der ikke er forløbet mere end 6 måneder siden kreditor sidst anmodede om at få foretaget et udlæg (jf. den foreslåede bestemmelse i 603), adgangen til at lade en skyldner politifremstille i tilfælde af udeblivelse (jf. bestemmelserne i 604, stk. 4 og 5), samt adgangen til ved udlæg i løsøre at bestemme, at det udlagte ikke må fratages skyldneren, så længe denne overholder en afdragsordning (jf. bestemmelsen i 618, stk. 2). Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit XI, kap. 4.3.2. - 4 -
Dommerrådet Til 10 Efter stk. 1 oprettes der et dommerråd, som skal træffe afgørelse om ansættelse af kandidater til kredsdommerstillinger (nr. 1), afgive indstilling til Domstolsstyrelsen om udnævnelse af kredsdommere (nr. 2), give tilladelse til kredsdommeres bierhverv (nr. 3) samt behandle og som domstol afgøre sager vedrørende kredsdommere om uansøgt ændring af tjenestested, disciplinærforfølgning, suspension og afsked (nr. 4). Ved afgivelse af indstillinger til Domstolsstyrelsen om udnævnelse af kredsdommere skal Dommerrådet afgive en begrundet indstilling, hvoraf en eventuel uenighed blandt rådets medlemmer skal fremgå. Indstillingen må alene omfatte én ansøger, som Domstolsstyrelsen skal udnævne i stillingen som kredsdommer, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, jf. stk. 2. Der henvises i øvrigt til betænkningen, afsnit XI, kap. 5.4.1.2. om oprettelse af et dommerråd og kap. 5.4.2.1.1. om fremgangsmåden i forbindelse med uddannelse og udnævnelse af kredsdommere. Til 11 Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal Dommerrådet ved rådets beslutninger om ansættelse af kandidater til kredsdommerstillinger og ved afgivelse af indstillinger til Domstolsstyrelsen om udnævnelse af kredsdommere, jf. den foreslåede bestemmelse i 10, stk. 1, nr. 1 og 2, bestå af landsdommeren ved Grønlands Landsret som formand, dommeren ved Retten i Grønland samt en kredsdommer og to offentlighedsrepræsentanter. Ved beslutninger om tilladelse til kredsdommeres bierhverv og ved domme vedrørende kredsdommeres uansøgte ændring af tjenestested, disciplinærforfølgning, suspension og afsked, jf. 10, stk. 1, nr. 3 og 4, skal Dommerrådet alene bestå af landsdommeren ved Grønlands Landsret, dommeren ved Retten i Grønland og en kredsdommer, jf. stk. 2. Efter bestemmelsen i stk. 3 beskikkes kredsdommere som medlem af Dommerrådet for 4 år af justitsministeren efter indstilling fra Kredsdommerforeningen, og genbeskikkelse af kredsdommeren kan ikke finde sted. Det følger af bestemmelsen, at visse stillinger er uforenelige med kredsdommerens hverv som medlem af Dommerrådet. Det gælder således hvervene som medlem af Folketinget, Grønlands Landsting eller en kommunalbestyrelse. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 skal der beskikkes en suppleant for kredsdommeren. Det følger af henvisningen til bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., at suppleanten skal være udnævnt kredsdommer, og at reglerne om beskikkelse af det ordinære kredsdommermedlem i øvrigt finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af suppleanten, idet denne dog har mulighed for genbeskikkelse. - 5 -
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5 skal repræsentanterne for offentligheden og deres suppleanter i Dommerrådet være de samme personer, som efter de foreslåede bestemmelser i 13, stk. 3-7, er beskikket som medlem af Dommerudnævnelsesrådet i Danmark. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit XI, kap. 5.4.1.2. om oprettelse af et dommerråd. Dommere mv. Til 12 Efter bestemmelsen i stk. 1 skal en person for at kunne udnævnes til kredsdommer ligesom efter den nugældende ordning være uberygtet og opfylde betingelserne for valgret til en kommunalbestyrelse. Endelig udnævnelse til kredsdommer er som noget nyt betinget af, at den pågældende efter at være blevet ansat som kandidat til en kredsdommerstilling af Dommerrådet, jf. 10, stk. 1, nr. 1, og således at have fungeret som kredsdommer har gennemgået en særlig kredsdommeruddannelse, jf. stk. 2. Gennemførelse af kredsdommeruddannelsen vil kræve, at den pågældende har gode forudsætninger for at tilegne sig teoretisk viden og er sproglig velfunderet på både grønlandsk og dansk. Efter stk. 3 er det i særlige tilfælde muligt at fritage en person helt eller delvist fra kravet om en gennemført kredsdommeruddannelse. Som eksempel på tilfælde, hvor der kan være grundlag for at fritage en person helt eller delvist fra kravet om uddannelse, kan nævnes, at den pågældende har bestået juridisk kandidateksamen. Det vil i praksis formentlig følge af kravet om lokalkendskab i stk. 4, at det som udgangspunkt alene kommer på tale at udnævne en grønlandsksproget jurist som kredsdommer. Bestemmelsen i stk. 4 fastslår, at Dommerrådet og Domstolsstyrelsen ved ansættelse af kandidater til kredsdommerstillinger og ved udnævnelse af kredsdommere, ud over personlige og faglige kvalifikationer skal lægge vægt på, om den pågældende har det nødvendige kendskab til de lokale forhold i retskredsen. Nærhedsprincippet indebærer i denne sammenhæng, at det ved vurderingen af ansøgernes kvalifikationer med vægt skal indgå, hvorvidt en ansøger har det nødvendige lokalkendskab. I de tilfælde, hvor der er tale om en mulig udnævnelse for flere retskredse, jf. den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens 3, stk. 1, 2. pkt., vil det naturligvis være ønskeligt, hvis en kandidat eller en kredsdommer har lokalt kendskab til begge eller alle retskredse. I det omfang, dette ikke kan opnås, skal der lægges vægt på, at den pågældende er fortrolig med, at der er forskelle i de lokale kulturelle forhold, hvor variationsbredden kan være væsentlig større i de nordlige byer på vestkysten og i forhold til byerne på østkysten end indbyrdes i de sydlige byer på vestkysten. En meget væsentlig personlig og faglig kvalifikation består i, at den pågældende både forstår, taler og skriver grønlandsk og dansk. - 6 -
Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit XI, kap. 5.4.2.1. Til 13 Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at dommeren ved Retten i Grønland og landsdommeren ved Grønlands Landsret skal have bestået juridisk kandidateksamen. Henvisningen i stk. 2 til bestemmelserne i den danske retsplejelovs 42-43 d indebærer, at udnævnelsen sker efter de samme regler som ved udnævnelsen af byretsdommere og landsdommere i Danmark. I den forbindelse skal der i Dommerudnævnelsesrådet dog i stedet for de danske offentlighedsrepræsentanter medvirke to repræsentanter for den grønlandske offentlighed, jf. stk. 3. Den foreslåede bestemmelse svarer til den nugældende bestemmelse i retsplejelovens kapitel 1, 2 a, stk. 2. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra Grønlands landsstyre og Kanukoka (Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat, dvs. De Grønlandske Kommuners Landsforening), jf. stk. 4. Bestemmelsen svarer til den nugældende i retsplejelovens kapitel 1, 2 a, stk. 3, 2. pkt.. Det følger af stk. 5, at visse stillinger er uforenelige med hvervet som medlem af Dommerudnævnelsesrådet. Det gælder således hvervene som medlem af Folketinget, Grønlands Landsting eller en kommunalbestyrelse. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes for 4 år uden mulighed for genbeskikkelse, jf. stk. 6. Efter stk. 7 skal der beskikkes suppleanter for repræsentanterne for den grønlandske offentlighed i Dommerudnævnelsesrådet. Henvisningen til bestemmelserne i stk. 4-5 og stk. 6, 1. pkt., indebærer, at reglerne om beskikkelse af de ordinære offentlighedsrepræsentanter finder tilsvarende anvendelse for suppleanterne, idet suppleanterne dog har mulighed for genbeskikkelse. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.2.1. om dommeren ved Retten i Grønland og kap. 5.4.2.2.3. om landsdommeren ved Grønlands Landsret. Til 14 Efter stk. 1 skal de tiltrædende landsdommere være udnævnt som landsdommere i Danmark. De tiltrædende landsdommere beskikkes efter ansøgning af præsidenten for den landsret, ved hvilken de er udnævnt. Det forudsættes, at præsidenterne for Østre og Vestre Landsret i forening fastsætter antallet af tiltrædende landsdommere under hensyn til en hensigtsmæssig fordeling af arbejdsbyrden mellem landsdommerne, herunder den belastning, de enkelte - 7 -
landsretter vil være udsat for som følge af landsdommernes fravær fra deres normale tjenestested. Efter forhandling med de tiltrædende landsdommere og landsdommeren ved Grønlands Landsret fastsætter præsidenterne for Østre og Vestre Landsret endvidere sagernes fordeling mellem de enkelte tiltrædende landsdommere, jf. stk. 2. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.2.4. om de tiltrædende landsdommere ved Grønlands Landsret. Til 15 Efter de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 skal fuldmægtige ved Retten i Grønland og Grønlands Landsret ligesom fuldmægtige ved danske domstole, jf. bestemmelsen i den danske retsplejelovs 52, stk. 2 have bestået den juridiske kandidateksamen og have rigets domstole som ansættelsesområde. Bestemmelserne svarer til de nugældende bestemmelser i retsplejelovens kapitel 1, 2 f, stk. 1 og 2 med den ændring, der følger af, at Retten i Grønland oprettes. Domstolsstyrelsen fastsætter ligesom for fuldmægtige ved danske domstole, jf. bestemmelsen i den danske retsplejelovs 19, stk. 2 regler om uddannelsen for fuldmægtige ved Retten i Grønland og Grønlands Landsret, jf. stk. 3. Bestemmelsen svarer til den nugældende bestemmelse i retsplejelovens kapitel 1, 2 f, stk. 4. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.2.2., om fuldmægtigene ved Retten i Grønland og kap. 5.4.2.2.5. om fuldmægtige ved Grønlands Landsret. Midlertidig beskikkelse som dommer Til 16 Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at midlertidig beskikkelse som kredsdommer meddeles af dommeren ved Retten i Grønland, jf. bestemmelserne i 17-19. Bestemmelsen indebærer, at beskikkelsen ikke længere skal meddeles af landsdommeren ved Grønlands Landsret, jf. den nugældende bestemmelse i retsplejelovens kapitel 1, 6, stk. 2. Midlertidig beskikkelse som kredsdommer forudsætter, at den, der beskikkes, har tilsvarende kvalifikationer som en udnævnt kredsdommer. På den baggrund kan en udnævnt kredsdommer eller en fuldmægtig ved Retten i Grønland beskikkes som midlertidig kredsdommer, jf. stk. 2. Bestemmelsen indebærer, at der fortsat kan ske beskikkelse af en juridisk uddannet fuldmægtig, men som en konsekvens af, at Retten i Grønland oprettes, jf. den foreslåede 1, og Grønlands Landsret dermed ikke længere skal behandle sager i 1. instans, vil der ikke som hidtil kunne ske beskikkelse af en fuldmægtig, der gør tjeneste ved Grønlands Landsret, jf. den nugældende bestemmelse i kapitel 1, 6, stk. 2, 3. pkt. - 8 -
Herudover kan en kredsdommerkandidat bl.a. som grundlag for den praktiske tjeneste, der forudsættes at skulle indgå i kredsdommeruddannelsen af dommeren ved Retten i Grønland opnå midlertidig beskikkelse som kredsdommer, når den pågældende efter bestemmelsen i den foreslåede 12, stk. 2, har gennemført en grundlæggende del af kredsdommeruddannelsen eller efter bestemmelsen i 12, stk. 3, er fritaget for uddannelseskravet, jf. stk. 3. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.1.1., om fremgangsmåden i forbindelse med uddannelse og udnævnelse af kredsdommere og kap. 5.4.3. om midlertidigt beskikkede kredsdommere. Til 17 Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 kan midlertidig beskikkelse af en kredsdommer ligesom efter den nugældende ordning meddeles, når stillingen som kredsdommer ved den pågældende kredsret er ledig, eller ved den faste kredsdommers forfald. For at sikre muligheden for at kunne beskikke en midlertidig kredsdommer i sådanne situationer, er enhver kredsdommer forpligtet til at modtage beskikkelse til midlertidigt at være kredsdommer ved en anden kredsret end sin egen, jf. stk. 2. Stillingen som kredsdommer i en kredsret kan ikke holdes midlertidigt besat i mere end 3 år, jf. stk. 3, og den midlertidige beskikkelse bortfalder, når stillingen besættes, eller forfaldsgrunden ophører, men beskikkelsen kan dog af dommeren ved Retten i Grønland tilbagekaldes på et tidligere tidspunkt, jf. stk. 4. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.3., om midlertidigt beskikkede dommere. Til 18 Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at der ligesom efter den nugældende bestemmelse i retsplejelovens kapitel 1, 6, stk. 2 midlertidigt kan beskikkes yderligere en kredsdommer, hvis arbejdsmængden ved en kredsret tilsiger det. Herudover foreslås det, at der af uddannelsesmæssige årsager midlertidigt skal kunne beskikkes yderligere en kredsdommer i en kredsret som led i den pågældende kredsdommerkandidats praktiske del af uddannelsen som kredsdommer. Midlertidig beskikkelse som yderligere kredsdommer kan ikke meddeles udover et tidsrum af to år, og beskikkelsen tilbagekaldes ligesom beskikkelser efter bestemmelsen i 17 af dommeren ved Retten i Grønland, jf. stk. 2 og 3. - 9 -
Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.1.1., om fremgangsmåden i forbindelse med uddannelse og udnævnelse af kredsdommere og kap. 5.4.3., om midlertidigt beskikkede dommere. Til 19 Efter den foreslåede bestemmelse beskikker Dommeren ved Retten i Grønland en sættedommer i tilfælde af, at en kredsdommer må vige sædet på grund af inhabilitet. Spørgsmål om inhabilitet i øvrigt afgøres efter bestemmelserne i 49-51. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.3., om midlertidigt beskikkede dommere. Til 20 Bestemmelsen, der er ny, er indsat som en konsekvens af, at der efter lovudkastet i øvrigt stilles krav om, at faste kredsdommere skal have gennemført en kredsdommeruddannelse, jf. 12, stk. 2, samt at midlertidigt beskikkede kredsdommere skal have gennemført en del af kredsdommeruddannelsen, jf. 16, stk. 3. På grund af uddannelseskravene kan det frygtes, at navnlig kredsdommerstillingerne i de mindre byer i visse perioder vil være ubesatte. For i sådanne tilfælde at sikre, at visse mindre sager eller hastende sager alligevel kan blive behandlet, gives der i bestemmelsen hjemmel til, at dommeren ved Retten i Grønland kan beskikke såkaldte hjælpedommere. For at understrege, at der så vidt muligt skal udnævnes faste dommere, der har gennemført kredsdommeruddannelsen eller subsidiært beskikkes midlertidige kredsdommere, der har gennemgået en del af uddannelsen, er det i bestemmelsens stk. 1 bestemt, at hjælpedommere kun kan beskikkes, når det er nødvendigt, fordi der ikke er en fast kredsdommer eller mulighed for at beskikke en midlertidig kredsdommer. Af stk. 2 fremgår det hvilke krav, den pågældende som minimum skal opfylde. Henvisningen til 12, stk. 1, indebærer, at vedkommende skal være uberygtet og opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen. Henvisningen til 12, stk. 4, indebærer, at der ved beskikkelsen ud over personlige og faglige kvalifikationer skal lægges vægt på, om den pågældende har kendskab til de lokale forhold i retskredsen, jf. herom bemærkningerne til 12, stk. 4. En meget væsentlig personlig og faglig kvalifikation består i, at den pågældende både forstår, taler og skriver grønlandsk og dansk. Det forudsættes, at der herudover vil blive lagt vægt på et eventuelt forudgående kendskab til retssystemet, eksempelvis som følge af tidligere funktion som kredsdommer, domsmand eller retssekretær. Idet bestemmelsen bryder med udgangspunktet om, at kredsdommere fremover skal have gennemført en særlig uddannelse, forudsættes det som nævnt, at hjælpedommerne alene skal behandle mindre, ukomplicerede sager eller sager af hastende karakter. For at undgå, at hjælpedommerne anvendes i videre omfang end tilsigtet, fremgår det af stk. 3, at Dommeren - 10 -
ved Retten i Grønland skal fastsætte, hvilke typer af sager hjælpedommeren skal behandle. Opregningen af sagstyper forudsættes at ske konkret ud fra en vurdering af behovet i den pågældende kredsret sammenholdt med hjælpedommerens kvalifikationer. Stk. 4 angiver hvilke sagstyper, det navnlig kan komme på tale at beskikke hjælpedommeren til at behandle. Stk. 5 indeholder en yderligere opregning af sagstyper. Henset til de pågældende kriminalprocessuelle tvangsindgrebs alvorlige karakter, kan der alene ske beskikkelse til at behandle sådanne, hvis den pågældende har gennemført den relevante del af kredsdommeruddannelsen. Efter bestemmelsen i stk. 5, nr. 3 (tilbageholdelse) kan hjælpedommere, der opfylder uddannelseskravet, tage stilling til spørgsmålet om tilbageholdelse. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i 357, herunder navnlig stk. 2, om fremstilling under anvendelse af fjernkommunikation med billede. Som bestemmelsen i 357, stk. 2, er formuleret, er det tilsigtet, at fremstilling for en hjælpedommer går forud for fremstillingen ved videokonferenceudstyr. Om de forskellige muligheder for fremstilling i grundlovsforhør og herunder prioritetsrækkefølgen henvises til 357 med bemærkninger. Som det fremgår af både stk. 4 og 5, er opregningen af sagstyper ikke udtømmende, men det forudsættes, at eventuelle yderligere sagstyper har samme karakter som de nævnte. Dette indebærer, at hjælpedommere ikke vil kunne beskikkes til at lede hovedforhandlinger som retsformand i hverken civile sager eller kriminalsager. Af stk. 6, 1. og 2. pkt. fremgår det, at beskikkelsen kan ske i indtil 1 år ad gangen med mulighed for forlængelse. Af stk. 6, 3. pkt. fremgår det dog, at beskikkelsen ved den samme kredsret maksimalt kan ske for 3 år i alt, svarende til den periode en kredsdommerstilling kan holdes midlertidigt besat efter 17, stk. 3. Bestemmelsen indebærer, at den samme person har mulighed for beskikkelse ved forskellige kredsretter i mere end 3 år. Bestemmelsen indebærer endvidere, at der kan ske flere såvel kortvarige som længerevarende beskikkelser ved den samme kredsret, herunder af forskellige personer, når blot disse beskikkelser til sammen ikke overstiger 3 år. Stk. 7 regulerer ophør af beskikkelsen. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til 17, stk. 4. Til 21 Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer til den nugældende bestemmelse i retsplejelovens kapitel 1, 2 b, stk. 1, med den ændring, at Højesterets præsident får kompetencen til at meddele midlertidig beskikkelse i tilfælde af landsdommerens inhabilitet, eller hvis der som følge af en stor arbejdsmængde er et midlertidigt behov for en yderligere dommer ved embedet. Bestemmelsen er en konsekvens af, at Østre Landsret ikke længere skal indgå i den grønlandske retsplejeordning, jf. bemærkningerne til den foreslåede 1. - 11 -
Det foreslåede stk. 2 om kvalifikationskrav svarer til den nugældende bestemmelse i retsplejelovens kapitel 1, 2 b, stk. 2, og der er ikke med den ændrede formulering tilsigtet nogen realitetsændring. Ved bestemmelsen er der taget højde for, at Retten i Grønland foreslås oprettet. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.3., om midlertidigt beskikkede dommere. Til 22 Bestemmelsen svarer til den nugældende bestemmelse i retsplejelovens kapitel 1, 2 c, med den ændring, at kompetencen til at give samtykke til forlængelse af den midlertidige beskikkelse ud over 1-årsfristen, jf. stk. 3, og til at give indstilling til Domstolsstyrelsen om tilbagekaldelse af en midlertidig beskikkelse, jf. stk. 5, foreslås tillagt Højesterets præsident, da Østre Landsret ikke længere skal indgå i den grønlandske retsplejeordning. Ved bestemmelsen er der i øvrigt taget højde for, at Retten i Grønland foreslås oprettet. Til 23 Den foreslåede bestemmelse svarer til den nugældende bestemmelse i retsplejelovens kapitel 1, 2 d, med den ændring, at Højesterets præsident foreslås tillagt kompetencen til at meddele og tilbagekalde en beskikkelse som yderligere dommer eller landsdommer samt efter forhandling med den fastansatte dommer eller landsdommer bestemme, hvilke forretninger der skal varetages af den midlertidigt beskikkede dommer eller landsdommer. Ændringen er en konsekvens af, at Østre Landsret ikke længere skal indgå i den grønlandske retsplejeordning. Bestemmelsen er i øvrigt konsekvensændret som følge af, at Retten i Grønland foreslås oprettet. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.3., om midlertidigt beskikkede dommere. Til 24 Bestemmelsen svarer til den nugældende bestemmelse i retsplejelovens kapitel 1, 2 e, med den ændring, at kompetencen til at beskikke en sættedommer i tilfælde af inhabilitet foreslås tillagt Højesterets præsident, da Østre Landsret ikke længere skal indgå i den grønlandske retsplejeordning. Bestemmelsen er i øvrigt konsekvensændret som følge af, at Retten i Grønland foreslås oprettet. - 12 -
Dommeres bierhverv, disciplinærforfølgning og afsked mv. Til 25 Efter den foreslåede bestemmelse skal en kredsdommer søge Dommerrådet om tilladelse til at have fast indtægtsgivende beskæftigelse ved siden af stillingen som kredsdommer. Ved afgørelsen skal Dommerrådet lægge vægt på, om bibeskæftigelsen af arbejdsmæssige eller habilitetsmæssige grunde er uforenelig med hvervet som kredsdommer. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.1.2., vedrørende ordningen om forflyttelse, disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse. Til 26 Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 kan en kredsdommer afskediges på grund af uegnethed. Det forudsættes i den forbindelse, at afskedigelse i sådanne tilfælde alene kommer på tale, hvor det på baggrund af åbenbare og gentagne fejl ved kredsdommerens sagsbehandling må lægges til grund, at den pågældende er fagligt uegnet til at bestride stillingen som kredsdommer. Bevidst undladelse af at behandle verserende sager, som ikke skyldes stort sagspres, vil dog ligeledes kunne være omfattet af uegnethedsbegrebet. Efter bestemmelsen kan en kredsdommer endvidere afskediges på grund af sygdom. Det forudsættes i den forbindelse, at der er tale om en længerevarende sygdom, men hvor lang sygdomsperiode, der skal være tale om for at afskedige en kredsdommer, må afgøres efter en konkret vurdering. Efter bestemmelsen kan en kredsdommer ligesom danske dommere efter bestemmelsen i den danske retsplejelovs 49, stk. 6, jf. stk. 2 endelig afskediges, hvis den pågældende har gjort sig skyldig i et forhold, der gør den pågældende uværdig til den agtelse og tillid, som stillingen som kredsdommer forudsætter. Efter stk. 2 kan en kredsdommer ligesom de juridiske dommere i Grønland og danske dommere efter bestemmelsen i grundlovens 64 afskediges, hvis der finder en omordning af domstolene sted. Dommeren ved Retten i Grønland har daglig kontakt til kredsretterne og foreslås på den baggrund tillagt kompetencen til af egen drift at anmode Domstolsstyrelsen om at indbringe spørgsmålet om afskedigelse af en kredsdommer for Dommerrådet, jf. stk. 3 og 4. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.1.2., om ordningen for forflyttelse, disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse. Til 27-13 -
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at en kredsdommer kan forflyttes i samme omfang som udnævnte juridiske dommere, jf. grundlovens 64, 2. pkt., det vil sige alene i de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at sager om uansøgt ændring af tjenestested for kredsdommere i tilfælde af indsigelse skal forelægges for Dommerrådet, der vil skulle træffe afgørelse i 1. instans. Der henvises til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.1.2., om ordningen for forflyttelse, disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse. Til 28 Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ikke enhver person har adgang til at klage over en kredsdommer. Adgangen hertil tilkommer således alene personer, der har en rimelig interesse i det forhold, som klagen vedrører. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.1.2., om ordningen for forflyttelse, disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse. Til 29 Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 får dommeren ved Retten i Grønland ligesom de danske retspræsidenter efter bestemmelsen i retsplejelovens 48, stk. 1 kompetence til af egen drift eller efter klage at give en kredsdommer en advarsel, hvis den pågældende har gjort sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten eller i øvrigt har udvist utilbørlig eller usømmelig adfærd. Hvis sagen er af mere kvalificeret karakter, kan dommeren i stedet for selv at behandle sagen vælge at anmode Domstolsstyrelsen om at indbringe sagen for Dommerrådet, jf. stk. 2. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.1.2., om ordningen for forflyttelse, disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse. Til 30 Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sager om uansøgt afsked og sager om uansøgt ændring af tjenestested samt i visse tilfælde klager over kredsdommere skal forelægges af Domstolsstyrelsen for Dommerrådet til afgørelse. Dommerrådet skal træffe afgørelse som første instans og altså ikke som klageinstans. Reglerne for sagens behandling svarer i øvrigt stort set til reglerne for Den Særlige Klagerets behandling af sager vedrørende dommerfuldmægtige og justitssekretærer, jf. bestemmelserne i den danske retsplejelovs 54 a, stk. 3 og 55, jf. 49, stk. 3. - 14 -
Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.1.2., om ordningen for forflyttelse, disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse. Til 31 Bestemmelsen i stk. 1 svarer i et vist omfang til bestemmelsen i den danske retsplejelovs 49, stk. 5, om sager mod danske dommere. Efter bestemmelsen skal Dommerrådet afvise en sag mod en kredsdommer, hvis sagen viser sig at være grundløs. Selv om en sag mod en dommer ikke giver grundlag for afskedigelse efter bestemmelsen i 26, stk. 1, kan Dommerrådet dog pålægge kredsdommeren at betale en bøde, hvis der har været tale om et utilbørligt eller usømmeligt forhold, jf. stk. 2. Dommerrådets afgørelse træffes ved dom, der af kredsdommeren eller Domstolsstyrelsen kan indbringes for Højesteret, jf. stk. 4 og 5. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.1.2., om ordningen for forflyttelse, disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse. Til 32 Den foreslåede bestemmelse svarer i et vist omfang til bestemmelsen i den danske retsplejelovs 50. Efter bestemmelsen kan en kredsdommer suspenderes, når der er rejst en kriminalsag mod den pågældende, eller hvis den pågældende i øvrigt har gjort sig skyldig i forhold, der gør vedkommende uværdig til den agtelse og tillid, som stillingen forudsætter, eller der er tale om uegnethed eller sygdom, jf. 26, stk. 1. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.1.2., om ordningen for forflyttelse, disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse. Til 33 Efter bestemmelsen i stk. 1 finder reglerne i den danske retsplejelovs 47-50 om dommeres bierhverv, disciplinærforfølgning og afsked tilsvarende anvendelse for dommeren ved Retten i Grønland og landsdommeren ved Grønlands Landsret. Herefter gælder blandt andet de regler om dommeres bibeskæftigelse, som blev vedtaget ved lov nr. 537 af 8. juni 2006 på baggrund af betænkning nr. 1465/2005 fra udvalget om dommeres bibeskæftigelse, også for disse to stillinger. Indberetninger om bierhverv skal indgives til Højesterets præsident, der samtidig udøver de beføjelser vedrørende bierhverv og disciplinærmyndighed, der i Danmark tilkommer retspræsidenterne, jf. stk. 2. - 15 -
Klager over dommeren ved Retten i Grønland eller landsdommeren ved Grønlands Landsret skal inden for en frist på 4 uger indgives til Højesterets præsident eller ligesom det er tilfældet for danske dommere Den Særlige Klageret, jf. stk. 3. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.1.2., om ordningen for forflyttelse, disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse. Til 34 Efter bestemmelsen i stk. 1 finder bestemmelserne i den danske retsplejelovs 54-55 med hensyn til fuldmægtiges ændring af tjenestested, disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse tilsvarende anvendelse for fuldmægtige ved Retten i Grønland og Grønlands Landsret og for midlertidigt beskikkede dommere samt for dommere og landsdommere ved Retten i Grønland og Grønlands Landsret, der ikke er udnævnt. Svarende til ordningen i Danmark, hvor retspræsidenterne udøver disciplinærmyndighed over fuldmægtige, foreslås disciplinærmyndigheden over fuldmægtige ved Retten i Grønland og Grønlands Landsret tillagt landsdommeren, jf. stk. 2. Klager over fuldmægtige skal inden for en frist på 4 uger indgives til landsdommeren eller ligesom i Danmark til Den Særlige Klageret, jf. stk. 3. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.1.2., om ordningen for forflyttelse, disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse. Domsmænd Almindelige bestemmelser Til 35 Den foreslåede bestemmelse indeholder en nærmere regulering af fremgangsmåden ved valg af domsmænd. Bestemmelsen svarer i det væsentlige til de nuværende bestemmelser i retsplejelovens kapitel 1, 2, stk. 2, og 6 a. Det foreslås dog, at domsmændene ved den nye landsdækkende domstol (Retten i Grønland) ligesom domsmændene ved Grønlands Landsret, skal vælges af Landstinget. Domsmændene ved kredsretterne foreslås som efter gældende ret at skulle udpeges af den stedlige kommunalbestyrelse. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.3. Til 36-16 -
Bestemmelsen, der er ny, indeholder nærmere regler om betingelserne for at blive valgt som domsmand, om udelukkelse fra domsmandshvervet og om adgangen til at blive fritaget herfor. Bestemmelsen er udformet på baggrund af den danske retsplejelovs 69-71. Bestemmelsen i stk. 1 angiver kredsen af personer, som kan vælges som domsmand. Herefter kan enhver myndig og uberygtet person, som ikke fylder 70 år i den periode, som den pågældende påtænkes valgt for, vælges som domsmænd. Det er dog samtidig en betingelse, at vedkommende ikke er ude af stand til at fyldestgøre en domsmands pligter på grund af åndelig eller legemlig svaghed. Der stilles ikke krav om sproglige kundskaber, men da grønlandsk og dansk efter den foreslåede bestemmelse i 95, stk. 1, 1. pkt., fortsat skal være sidestillede retssprog, vil det dog være hensigtsmæssigt, at domsmændene taler og forstår begge sprog. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indeholder en angivelse af personer, som er udelukkede fra at være domsmænd. Afgrænsningen er stort set sammenfaldende med den danske retsplejelovs 70, idet det dog med hensyn til hjemmestyrets personale må anses for forsvarligt alene at udelukke det øverste personale fra domsmandshvervet, dvs. ansatte med ledelsesbeføjelser. Endelig indeholder bestemmelsen i stk. 3 en angivelse af de personkategorier, som kan fritages for det borgerlige ombud som domsmand. Opregningen er stort set identisk med den danske retsplejelovs 71. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.3. Til 37 Bestemmelsen i stk. 1, der er ny, svarer til dels til den danske retsplejelovs 75 og har til formål at sikre, at personer, som vil kunne fritages for domsmandshvervet, oplyses om muligheden herfor og dermed gives mulighed for at begære sig fritaget. Efter stk. 2, der ligeledes er nyt, og delvist svarer til den danske retsplejelovs 76, træffer landsdommeren afgørelse om eventuel fritagelse. Afgørelsen kan ikke appelleres, men vil derimod kunne omgøres, f.eks. hvis der fremkommer nye oplysninger i sagen, i overensstemmelse med den almindelige omgørelsesadgang for beslutninger. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.3. Til 38 Efter bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., flyttes kompetencen til at træffe bestemmelse om antallet af domsmænd ved kredsretterne fra landsdommeren til dommeren ved Retten i Grønland. Fastsættelse af antallet af domsmænd ved kredsretterne bør ske efter forhandling med vedkommende kredsdommer. Også antallet af domsmænd ved Retten i Grønland fastsættes af - 17 -
dommeren ved dette embede. Som efter gældende ret fastsættes antallet af domsmænd ved Grønlands Landsret derimod af landsdommeren. Med inspiration fra den danske retsplejelovs 78, 2. pkt., foreslås i stk. 1, 2. pkt., endvidere indsat en bestemmelse, hvorefter antallet af domsmænd skal fastsættes således, at en domsmand må ventes at komme til at virke 4 gange årligt. Reglen skal sikre, at domsmændene ved jævnlig deltagelse i retsarbejdet kan opnå en vis rutine og erfaring, og at arbejdet samtidig ikke får et omfang, som gør det vanskeligt foreneligt med hovedbeskæftigelsen. Endelig følger det bestemmelsen i stk. 2, at der for hver ret skal føres en domsmandsliste til brug for udtagelse af domsmænd til den enkelte sag, jf. 40. Til 39 Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til Domstolsstyrelsen til at fastsætte regler om vederlag og anden godtgørelse til domsmænd, jf. herved i øvrigt den danske retsplejelovs 87. Udtagelse af domsmænd til den enkelte sag Til 40 Den foreslåede bestemmelse, som er ny, regulerer fremgangsmåden i forbindelse med udtagelsen af domsmænd til den enkelte sag. Udtagelsen varetages af retsformanden på grundlag af domsmandslisten. Som hovedregel følges domsmandslisten, således at domsmændene udtages blandt de personer, der står øverst på listen, jf. stk. 1. Når særlige grunde taler derfor, herunder navnlig hensynet til en persons særlige kendskab til et bestemt retsforhold, kan der dog i civile sager gøres undtagelse herfra, jf. bestemmelsen i stk. 2. Bestemmelsen er i vidt omfang udformet på grundlag af den danske retsplejelovs 88, jf. 79 og 89. Til 41 Efter bestemmelsen foreslås indført en adgang til at sanktionere domsmænds udeblivelse med foranstaltninger efter kriminalloven, jf. stk. 1. Rettens afgørelse træffes af retsformanden uden medvirken af (fremmødte) domsmænd. Afgørelsen kan indbringes for højere ret efter de almindelige regler i 566 og 577. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til den danske retsplejelovs 85. - 18 -
Domsmænds pligter og beføjelser Til 42 Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny, skal en domsmand, før hovedforhandlingen begynder, af retsformanden forelægges en erklæring til underskrift. Heri skal domsmanden på ære og samvittighed love at ville følge forhandlingerne i retten og dømme således, som denne finder ret og sandt efter loven og sagens beviser. Bestemmelsen svarer til ordningen i Danmark, jf. herved den danske retsplejelovs 91, stk.1. Til 43 Efter bestemmelsen, der også er ny, virker domsmænd med de samme beføjelser som dommere under hovedforhandlingen og de afgørelser, der træffes i forbindelse hermed. Herved fastslås princippet om ligestilling mellem rettens medlemmer for så vidt angår sagens afgørelse. På en række punkter kan der dog være gjort undtagelse fra dette princip, f.eks. med hensyn til spørgsmålet om retsledelse og afgørelser, der træffes i forbindelse hermed. Undtagelser fra princippet om ligestilling forudsætter i det hele, at det er særskilt hjemlet i loven. Er der ikke fastsat andet i loven, skal rettens afgørelser således træffes af alle rettens medlemmer (inkl. domsmændene). Bestemmelsen skal sammenholdes med den foreslåede bestemmelse i 47 og bemærkningerne hertil. Bestemmelsen svarer i det væsentlige til den danske retsplejelovs 91, stk. 2. Domsmænds medvirken Til 44 Efter bestemmelsen i stk. 1 skal der i kriminalsager, der behandles i 1. instans (dvs. kredsretterne og Retten i Grønland) medvirke 2 domsmænd. Bestemmelsen svarer på dette punkt til gældende ret, jf. retsplejelovens kapitel 1, 6 b. Som undtagelse til hovedreglen om domsmænds medvirken foreslås i stk. 2 en bestemmelse, hvorefter domsmænd ikke medvirker i sager, hvor der, hvis tiltalte findes skyldig, ikke kan blive tale om en mere indgribende foranstaltning end bøde, konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning. Afgrænsningen af disse mindre betydende sager svarer til udkastet til regler om udeblivelsesdomme i kriminalsager, jf. 453, stk. 3, nr. 1. Retten kan dog, jf. stk. 3, beslutte, at en sag, som efter stk. 2 skulle fremmes uden domsmænds medvirken, alligevel skal behandles med domsmænd. Det forudsætter, at sagen skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte. Det kan f.eks. være tilfældet som - 19 -
følge af sagens karakter, idet f.eks. også alvorligere tilfælde af vold i Grønland kan ses afgjort med en bøde. Det kan også være tilfældet i sager, hvor en domfældelse vil få vidtgående konsekvenser for den pågældende, f.eks. i form af afskedigelse. Endelig kan det bero på bødepåstandens størrelse, herunder i særlovssager mod juridiske personer. Reglerne i stk. 2 og 3, der er nye, svarer til dels til den danske retsplejelovs 686, stk. 2. Der henvises til betænkningens afsnit VI, kap. 5.1.4. Til 45 Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, skal der i kriminalankesager, hvor der deltager 1 dommer, dvs. i landsrettens ankebehandling af kredsretsdomme i kriminalsager, deltage 2 domsmænd. Medvirker der 3 dommere, hvilket er tilfældet ved anke af kriminaldomme fra Retten i Grønland, hvor landsretten sættes med 3 landsdommere, skal landsretten dog tiltrædes af 3 domsmænd. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal der medvirke domsmænd i de ankesager, hvor der har medvirket domsmænd i 1. instans. Endvidere følger det af bestemmelsen, at domsmænd skal medvirke i tilfælde, hvor retsformanden finder det hensigtsmæssigt på grund af sagens karakter. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der er knyttet særlig offentlig interesse til ankesagen, eller hvor landsdommeren finder, at den endelige afgørelse af kriminalsagen bør finde sted under medvirken af det folkelige element, som domsmændene repræsenterer. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.1.1. Til 46 Efter bestemmelsen i stk. 1, der er ny, skal der fremover kun medvirke domsmænd i civile sager, hvis en af parterne anmoder om det, eller hvis retten af egen drift træffer bestemmelse herom. I alle andre tilfælde skal civile sager herefter alene behandles af kredsdommeren og uden domsmænds medvirken. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 regulerer domsmænds medvirken i civile ankesager. Det følger heraf, at der fremover også kun skal medvirke domsmænd i civile ankesager, hvis en af parterne anmoder om det, eller hvis retten af egen drift træffer bestemmelse herom. I ankesager, hvor der medvirker 3 dommere, dvs. ved landsrettens behandling af en civil ankesag fra Retten i Grønland, skal der deltage 2 domsmænd. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.1.1. - 20 -
Til 47 Den foreslåede bestemmelse, der er ny, indeholder en nærmere regulering af domsmænds medvirken i visse afgørelser. Det følger af stk. 1, at domsmænd ikke deltager i retsmøder uden for hovedforhandlingen, f.eks. forberedende retsmøder eller retsmøder vedrørende efterforskningsskridt i forbindelse med kriminalsager, eller i de afgørelser, der i øvrigt træffes under sagen. Bestemmelsen skal i øvrigt sammenholdes med den foreslåede bestemmelse i 43 og bemærkningerne hertil. Skal der ske bevisførelse forud for hovedforhandlingen ved den dømmende ret (altså ikke subsidiære afhøringer ved andre retter), skal der dog altid deltage domsmænd heri, jf. stk. 2. Endelig foreslås i stk. 3 en bestemmelse, der relaterer sig til bestemmelsen i 595 om fortolkning af kriminaldomme. Efter bestemmelsen, der svarer til den danske retsplejelovs 91, stk. 2, 2. pkt., skal der deltage domsmænd i afgørelsen af forståelsen af en dom i en kriminalsag. Bestemmelsens ordlyd domsmændene sigter til, at det så vidt muligt bør være de samme domsmænd som dem, der har medvirket ved afsigelsen af den dom, hvorom der er opstået fortolkningstvist. Heraf følger også, at der kun skal medvirke domsmænd, hvis den omtvistede dom er afsagt under medvirken af domsmænd. Til 48 Efter den foreslåede bestemmelse, som er ny, skal retten af egen drift prøve, om domsmænd skal medvirke. Er en hovedforhandling begyndt under medvirken af domsmænd, kan retten bestemme, at domsmænd fortsat skal medvirke, selv om sagen skulle have været behandlet uden domsmænds medvirken. I den modsatte situation, dvs. hvor sagen er begyndt uden domsmænds medvirken, kan sagen derimod ikke fremmes, men må udsættes og starte forfra under medvirken af domsmænd. Bestemmelsen svarer i hovedsagen til den danske retsplejelovs 691, stk. 1. Inhabilitet Til 49 Bestemmelsen indeholder en opregning af de tilfælde, hvor ingen må handle som dommer i en sag. Ordet dommer omfatter i denne sammenhæng samtlige medlemmer af retten, dvs. også domsmænd og dommerfuldmægtige. Som noget nyt er dette dog udtrykkeligt præciseret i 52, stk. 1, jf. bemærkningerne hertil. Bestemmelsen er med tilføjelsen af adoptiv- og plejeforældre samt adoptiv- og plejebørn i nr. 2 og en sproglig ajourføring identisk med den gældende inhabilitetsbestemmelse i retsplejelovens kapitel 1, 10. - 21 -
Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.3., hvor kommissionens generelle overvejelser vedrørende kredsdommeres habilitet er nærmere behandlet. Til 50 Bestemmelsen, der er ny, regulerer den situation, at den dommer, som beklæder retten under hovedforhandlingen i en kriminalsag, vedrørende det forhold, som tiltalen angår, tidligere har truffet afgørelse om at tilbageholde den tiltalte efter 359, stk. 2, eller om brevåbning og brevstandsning i medfør af 384, stk. 3. Som undtagelse hertil er dog fastsat, at inhabilitet ikke af denne grund foreligger i tilfælde, hvor sagen behandles som tilståelsessag, eller hvor sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der har begrundet de nævnte efterforskningsindgreb, ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld. I stk. 2 foreslås indsat en bestemmelse om tilbageholdelse under hovedforhandlingen. Reglen tager sigte på de situationer, hvor hovedforhandlingen strækker sig over længere tid, og hvor tilbageholdelsesfristen derfor kan udløbe under hovedforhandlingen. I disse tilfælde følger det af bestemmelsen, at tilbageholdelsesafgørelsen skal træffes af en anden dommer end den, som er retsformand under hovedforhandlingen. Dette gælder dog ikke, hvis sagen behandles som tilståelsessag, eller sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der har begrundet indgreb som nævnt i 1. pkt., ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld. Reglerne i stk. 1 og stk. 2 udspringer af den habilitetsmæssige betragtning, at de af bestemmelserne omfattede retsskridt i forbindelse med efterforskningen indebærer en så intensiv prøvelse af sagen fra dommerens side, en prøvelse, der i henseende til skyldsspørgsmålet nærmer sig det beviskrav, der må stilles for domfældelse, at dommeren ikke efterfølgende under hovedforhandlingen kan siges at opfylde kravet om upartiskhed, jf. Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1996, s. 234. Endelig følger det af stk. 3, at den omstændighed, at dommeren, fordi flere embedsvirksomheder er forenede i dennes person, tidligere af den grund har haft med sagen at gøre, ikke medfører inhabilitet, når der ikke efter de foreliggende omstændigheder er grund til at antage, at dommeren har nogen særegen interesse i sagens udfald. Bestemmelserne svarer med enkelte ændringer til den danske retsplejelovs 60, stk. 2 og 3, og stk. 7. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kap. 5.4.2.1.4. Til 51 Bestemmelsen, der er ny, har set i sammenhæng med de øvrige inhabilitetsregler karakter af en opsamlings- eller suppleringsbestemmelse, og fastslår således, at ingen må handle som dommer, når der i øvrigt foreligger sådanne omstændigheder, at der med føje kan rejses tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. - 22 -