7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu ofte anvendestil landbrug. Lavbundsområder er primært udpeget på grundlag af historiske kort, topografiske kort og viden om jordbundsforhold. Udpegningen af lavbundsområderne er finjusteret, således at grænsen følger matrikelskel, hvis de ligger tæt på den gamle udpegningsgrænse. Her er den nye grænse på nær ved enkelte meget små arealer altid lagt udenfor den gamle grænse. Bebyggede byzone- og sommerhusområder og enkelte områder med tekniske anlæg er taget ud af udpegningen, da de aldrig vil kunne genoprettes som naturområder. Endelig er udpegningen langs grænsen til Arresø justeret, så den følger søens fysiske rand tæt. Lavbundsområder vil gennem naturgenopretning eller naturligt kunne komme til at rumme store naturværdier, hvis landbrugsdriften ophører og naturlig hydrologi genskabes. Lavbundsområder, der samtidig ligger inden for biologiske kerneområder og spredningskorridorer bør prioriteres højst ud fra en naturmæssig vinkel. Lavbundsområder, der ligger i nærheden af byområder, vil kunne være med til at sikre lavtliggende byområder mod oversvømmelse se kapitel 7.7 Klimasikring. Nogle lavbundsområder er endvidere udpeget som potentielle vådområder. Det er områder der, hvis de indrettes som vådområder, kan være med til at reducere miljøbelastningen med især kvælstof og fosfor. Lavbundsområder er også et af redskaberne til at forbedre vandkvaliteten i henhold til de statslige vandplaner og Halsnæs Kommunes vandhandleplan. Alle lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdrift, og som forhindrer senere genopretning af vådområder. Der kan ikke gives tilladelse til konkrete bygge- og anlægsarbejder, der forhindrer genskabelse af et naturligt vandstandsniveau på lavbundsarealer. Potentielle vådområder er områder, der ligger lavt og ofte i nærheden af vandløb. Vådområderne kan oversvømmes og fungere som buffere i perioder, hvor der er høj vandføring, og dermed mindske belastningen af vandløbet og udvaskningen af næringsstoffer. I 2011 og 2012 er der gennemført foranalyser for et vådområde ved Havelse Å som led i vandhandleplanens indsats for at reducere kvælstof i Roskilde Fjord. Projektet er sat i bero. Et lignende projekt langs Lyngby Å vilkunne medføre en reduktion af udledningen af fosfor til Arresø. Der er ikke lavet konkrete tiltag til et sådant projekt, men Hillerød Kommune har taget forskud på projektet ved at udlægge et potentielt vådområde på deres side af Lyngby Å. BOKS: Byrådet vil Fremme muligheden for, at det naturlige vandstandsniveau på udvalgte og afgrænsede områder kan genskabes på lavbundsarealer til glæde for vandmiljøet, naturen og som led i at sikre opsamling af vand fra lavtliggende byområder. BOKS: Lovgrundlag Retningslinjer vedrørende lavbundsarealer er fastsat i medfør af planlovens 11a, stk. 1, nr. 2. Målene for vandkvaliteten er fastsat i de statslige vandplaner og i de kommunale vandhandleplaner. Her fremgår også, hvilke tiltag kommunen vil iværksætte, for at målsætningerne kan opnås. BOKS: Udpegningsgrundlag Retningslinjer og udpegning af lavbundsarealer er overført uændret fra Regionplan 2005. Dog er der den ændring, at Kommuneplan 2009 opsplitter beskyttelsesinteresserne i hhv. kulturhistorie, landskab, geologi, lavbund og biologi for at få et mere tydeligt administrationsgrundlag. BOKS: Her kan du læse mere Miljømålsloven 1
Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Kort 7.6.1. Lavbundsområder vist med skraveret blå. Potentielle vådområder med skraveret rød. 2
3 Kort 7.6.2. Potentielt fosforvådområde langs Lyngby Å og potentielt nitratvådområde langs Havelse Å.
7.7 KLIMASIKRING oversvømmelse Redegørelse Målet er at sikre, at områder der er i væsentlig risiko mod oversvømmelse fra ekstremregn, er udpeget, så de enten kan friholdes fra anvendelser, der ikke kan tåle oversvømmelser, eller kan sikres mod oversvømmelser. Oversvømmelser fra ekstremregn er blevet et stadig hyppigere forekommende problem i de senere år. Ændringer i klimaet og en intensivudnyttelse af landområdet har ført til, at der oftere opstår store skader på bygnings- og anlægsværdier på lavtliggende arealer ved kraftige regnskyl. Der kan gøres meget for at undgå sådanne problemer. Først og fremmest bør man undlade at bruge lavtliggende arealer, der har væsentlig risiko for oversvømmelse til nyt byggeri og anlæg. I områder, der allerede er bebygget, bør man søge at sikre, at vand ikke kan trænge ind fra vandløb, søer, fjorde med mere, og at regnvand effektivt kan ledes bort. Desuden bør man søge at etablere egnede områder, der kan oversvømmes ved kraftige regnskyl, og hvor skaderne ikke er så store for samfundet. På den enkelte borgers niveau kan peges på, at jo flere arealer, der forsynes med belægninger, jo mindre vand kan sive ned, og jo mere vand skal ledes væk i kloaksystemet og kan dermed være med til at belaste systemerne i de områder, hvor der er problemer med oversvømmelser. Derfor bør man undgå at belæggestore dele af sin have, indkørsel og så videremed beton, granit og herregårdssten.for nye boligområder vil der blive fastlagt en biofaktor, som vil sætte en grænse for omfanget af de belagte arealer. Der vil ved nyudlæg af boligområder blive stillet krav om, at mest muligt regnvand skal nedsives på egen grund. Dette vil også blive gennemført i en række eksisterende områder som et led i at reducere belastningen på kloaksystemet. I området omkring Ullerup Å har der i en årrække været problemer med afvanding ved større regnskyl, specielt hvis der samtidig var høj vandstand eller pålandsvind i Roskilde Fjord. Der arbejdes med at finde en løsning, der kan optage regnvand og dermed mindske belastningen af å- systemet i de kritiske perioder. I løbet af 2012 udarbejder Halsnæs Kommune en klimatilpasningsplan. Den vil efterfølgende blive indarbejdet i kommuneplanen ved et tillæg. BOKS: Byrådet vil Sikre værdier mod oversvømmelser ved ekstreme forhold, hvis der er en væsentlig risiko for oversvømmelser i området. Byrådet vil også sikre, at endnu ikke udnyttede arealer, hvor der er en væsentlig risiko for oversvømmelse, friholdes for anvendelser, der ikke tåler oversvømmelser, som for eksempel bolig- og erhvervsbyggeri. BOKS: Lovgrundlag Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer. Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. BOKS: Udpegningsgrundlag Områder, der er udpeget som lavbundsområder i kommuneplan 2013. Områder, der ved en modelanalyse, hvor der tages hensyn til terrænforhold, diger, dæmninger, broer med mere, viser sig at kunne blive oversvømmet ved ekstreme hændelser f.eks. omkring vandløb, søer og fjorde bluespot-analyse. (ingen områder udpeget før klimatilpasningsplanen er gennemført. BOKS: Her kan du læse mere Miljøministeriets udpegning af risikoområder med tilhørende fare- og risikokort. EU s oversvømmelsesdirektiv fra 2007 www.klimatilpasning.dk/dadk/service/international/eu/euoversvoemmelsesdirektiv/sider/forside/aspx 4
Retningslinjer Lavbundsområder Retningslinjer lavbundsområder Retningslinjer Kommuneplan 2009 Retningslinjer Kommuneplan 2013 5.5.1 De udpegede lavbundsarealer skal friholdes for byggeri og anlæg mv., hvis det pågældende byggeri eller anlæg kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. 5.5.2 Det skal gennem planlægning sikres, at de udpegede lavbundsarealer ikke overgår til andre formål, som vil være i strid med intentionen om at skabe vådområder. 5.5.3 Inden for udpegede lavbundsarealer, der samtidig er udpeget som potentielle vådområder, kan der gennemføres undersøgelser, projekter og etablering af vådområder for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet og forbedre naturindholdet i området jf. Vandmiljøplan II og III. I de udpegede områder må der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg mv., som forhindrer, at der naturlige vandstandsniveau kan genskabes 7.6.57) De udpegede lavbundsarealer skal friholdes for byggeri og andre anlæg mv., hvis det pågældende byggeri eller anlæg kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes (se kort 7.6.1). 7.6.58) Det skal gennem planlægning sikres, at de udpegede lavbundsarealer ikke overgår til andre formål, som vil være i strid med intentionen om at skabe vådområder. 7.6.59) Inden for udpegede lavbundsarealer, der samtidig er udpeget som potentielle vådområder, kan der gennemføres undersøgelser, projekter og etablering af vådområder for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet og forbedre naturindholdet i området jævnfør vandplanen. I de udpegede områder må der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg mv., som forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. 7.6.60) I lavbundsarealer skal landbrugsdriften søgesekstensiveret og vandstanden hævet med henblik påat reducere udvaskningen af næringsstoffer, forbedreforholdene for de vilde dyr og planter og eventuelt skabe vandreservoirer for at imødegå klimabetingede oversvømmelser. 7.6.61) Langs Havelse Å udpeges et potentielt kvælstof-vådområde (se kort 7.6.2). 7.6.62) Langs Lyngby Å udpeges et område som muligt fremtidigt potentielt fosfor-vådområde (se kort 7.6.2). Klimasikring Retningslinjer klimasikring 7.7.63) Områder, hvor der er væsentlig risiko for oversvømmelse, skal friholdes for alle former for ny bebyggelse og anlæg. Der kan dog etableres anlæg, der kan tåle oversvømmelser. En udpegning af arealer følger efter klimatilpasningsplanen. 7.7.64) Visse områder, skal søges sikret mod oversvømmelse for at fastholde og sikre de værdier, der i dag findes i områderne (byggeri og anlæg).en udpegning af arealer følger efter klimatilpasningsplanen. 7.7.65) Anvendelsen af klimatilpasningsområder må ikke forhindre områdernes funktion som klimatilpasningsområde, ligesom der ikke må etableres byggeri eller anlæg, der forhindrer denne funktion. En udpegning af arealer følger efter klimatilpasningsplanen. 7.7.66) I alle rammeområder kan der etableres anlæg til forsinkelse af regnvand. Det kan være bassiner, søer, underjordiske anlæg eller lignende. Sådanne anlæg skal tilpasses rammeområdets karakter og værdier. 7.7.67) I alle by- og sommerhusområder skal det sikres, at der fastholdes en stor andel af ubefæstede arealer, hvor regnvand har en mulighed for at sive ned, og ikke bliver afledt til kloak, vandløb og lignende.link til biofaktor 5