Samsø et modelsamfund for udbredelse af elbiler fra vision til virkeliggørelse Marts 2014 Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler, 4. tilskudsrunde Udarbejdet af Lene Skafte Bestmann, Samsø Energiakademi
Indholdsfortegnelse 1. English abstract... 3 2. Sammenfatning... 5 3. Problemstilling... 7 3.1. Udgangspunkt for projektet... 7 3.2. Projektets formål... 8 4. Metode... 8 4.1. Opstart... 8 4.2. Undersøgelser... 10 4.3. Analyse... 11 4.4. Kortlægning og formidling... 11 5. Analyse... 12 5.1. Kørselsbehov og rækkevidde... 12 5.2. Behov til bilens indretning... 15 5.3. Økonomi... 16 5.3.1. Løsningsforslag til økonomien... 17 5.4. Fordele... 18 5.5. Barrierer... 18 5.5.1. Case: Automekanikere... 19 5.6. Samsø-visionen... 20 5.7. Fremtidsscenarie... 21 5.7.1. Reaktioner på fremtidsscenariet... 22 6. Konklusion og perspektivering... 23 Bilag 1: Spørgeguide til fokusgruppeinterviews i juni 2013... 27 Bilag 2: Følgegruppen + stikordsreferater fra interviews -SE EXCEL-FIL... 27 2
1. English abstract Fossil free island acts as model society Samsø is world known as the renewable energy island. Now Samsø has committed to the ambitious target of becoming a fossil free island by 2030. The transport sector is the biggest challenge, since this is where 70 % of the remaining fossil fuel consumption is found. As a milestone in the plan 50 % of all cars on Samsø should be electric cars by 2020. As for now 66 % of the produced wind energy is exported to the mainland. This energy could be transferred to the transport sector of the island instead of being exported. Samsø acts as a model society in this analysis as well as in the transition to electric cars and to the fossil independent society in general. The core of the analysis project This analysis investigates the practical possibilities and barriers for the distribution of electric cars in an entire society. The investigation builds partly on interviews, partly on general knowledge about electric cars. A reference group of 35 participants from the private sector, the municipality as well as private motorists represent those in the society that drive a car either during their job or privately. The reference group was gathered for joint meetings in the beginning, midway and in the end of the project as well as in a number of focus group interviews in order to investigate their car needs and the replaceability with electric cars. During the project period an exhibition was arranged that comprised nearly all electric cars present in the Danish market as well as a number of presentations sharing knowledge and experience about electric cars. A large number of visitors came to test drive the electric cars and to talk about pros and cons. Analysis results The analysis shows, that the majority of the society is able to use electric cars in their jobs and/or privately regarding battery range and the electric car interior (see figure 4 p. 14). As Samsø is only 28 km long and 7 km wide most drivers do not exceed 100 km on an ordinary day. This makes the island suitable for electric cars with their limited range. A few professions have special requirements such as trailer hitch, heavy load or long distance range that for the time being cannot be fulfilled with electric cars. Others will be able to use electric cars if they also have a conventional car available for occasions with special needs. It showed out that many people use their private car on the job, which means that the electric car must meet the needs of both functions for the individual. An electric van resembling the size and practical design of a Mercedes-Benz Vito E-cell would be interesting for 20 % of the reference group if it would be available at a prize that is comparable to similar diesel vans. Environmental benefits of the electric cars were highlighted by 59 % of the reference group. Many talked about the potential of electric cars to improve the environmentally conscious profile of their business or municipality. The cheap driving costs of electric cars were often pointed out during the interviews especially by those who own household photovoltaics or wind turbines. The participants who already drive electric cars had numerous positive words to say about the driving comfort. Generally the atmosphere towards electric cars was rather positive throughout the reference group even though many participants yet knew little about the full scale of benefits. Barriers against the distribution of electric cars were by the reference group seen as mainly the economy (45 %) and the battery range primarily when going to the mainland (41 %). A clear answer from the interviews was that the economy for electric cars (purchase + running costs) should be similar to that of a 3
conventional car. This comparison turned out quite individually since the reference group drives a variety of different cars with different present car economies. For some the comparison would favor the electric car sometimes by including present costs for employees using private cars. But for others the investment in an expensive new (electric) car seemed out of reach. Other barriers than economy and battery range came up such as the lack of time and overview to compare car economies as well as the importance of the local auto mechanics to be part of the development to ensure the survival of the local garage services. Possible solutions Different solutions were discussed with the reference group at the joint meetings and during the focus group interviews. First step is for people to start talking about electric cars, which has happened increasingly as an effect of the project. Several people have started looking more in detail at their present car economy to be able to compare it with that of a potential electric car. Such a comparison would increasingly favor the electric car if this was given more subsidies than now. Shared electric cars were discussed as a possibility to reduce the costs. The majority of the reference group could not see themselves using shared cars on the daily jobs because the drives are often unpredictable, but for the municipality a shared car system could be a possibility. For private driving in shared electric cars an increasing number of residents seem interested. Joint procurement of electric cars could be a way to negotiate prizes down to acceptable levels and at the same time a way to make it easier for the individual to purchase a car. Around half of the reference group participants were positive about a potential joint procurement association. Charging stations around the island should make people feel more secure when driving as well as when considering the purchase of electric cars. It would also benefit the electric car tourists visiting the island. We are working on the establishment of the first publicly available charging stations on Samsø. In February 2014 Samsø Electric Car Association was founded with the purpose to collect and share knowledge and experience around the electric car and to seek ways to make electric cars more accessible for all on the island. The results of this analysis are taken into the association s continuous work for the distribution of electric cars on Samsø. Being a renewable energy island Samsø knows, that working together on holistic shared solutions and local participation can be the key to the successful transition to fossil fuel independence. With this experience in mind Samsø now works for a high distribution of electric cars with joint solutions to help overcoming barriers such as the expensive purchase and the limited driving range. Hopefully the general development will lead to cheaper electric cars with improved battery technologies to support Samsø and other places in the electrification of the transport sector. For more information please visit www.energiakademiet.dk/en/ 4
2. Sammenfatning Fossilfri Ø som modelsamfund Samsø er verdenskendt som vedvarende energi-ø og har nu sat sig det ambitiøse mål at blive fossilfri ø i 2030. Transportsektoren er den største udfordring, da 70 % af det nuværende fossile brændselsforbrug findes her. En milepæl i denne ambition er, at 50 % af alle biler på Samsø er elbiler i 2020. Baggrunden herfor er, at 66 % af de eksisterende vindmøllers produktion eksporteres, el der i stedet kan anvendes i transportsektoren. Samsø agerer modelsamfund både i dette analyseprojekt og i omstillingen til elbiler og det fossiluafhængige samfund generelt. Projektets fokus Dette analyseprojekt undersøger et samlet samfunds muligheder og barrierer for udbredelse af elbiler i praksis -dels via interviews -dels ved anvendelse af eksisterende viden på elbilsområdet. En følgegruppe på 35 deltagere fra det private erhvervsliv, kommunen og privatbilister repræsenterer de samfundsgrupper, der bruger en bil i det daglige job eller som privatbilist. Foruden fælles opstartsmøde, midtvejsmøde og slutkonference er følgegruppens bilbehov blevet undersøgt i en række fokusgruppeinterviews. Under projektperioden blev der afholdt en velbesøgt elbildag med stort set alle elbiler på det danske marked repræsenteret og med en række oplæg, hvor viden og erfaringer med elbiler blev givet videre. Mange spørgsmål blev vendt, og elbilerne blev flittigt prøvekørt. Projektresultater Analysen viser, at størstedelen af samfundsgrupperne godt kan bruge en elbil til jobmæssig kørsel og/eller privat både hvad angår rækkevidde og elbilers indretning (se figur 4 s. 14). Da Samsø er 28 km lang og 7 km bred, er det de færreste, der kører over 100 km på en almindelig dag, hvorfor elbiler med deres begrænsede rækkevidde passer godt til ø-kørslen. Enkelte erhvervsgrupper stiller krav til bilerne, der p.t. ikke kan opfyldes af elbiler, såsom trækkrog, tung last eller lang rækkevidde. Nogle vil kunne bruge elbiler, hvis de samtidig har adgang til en benzin-/dieselbil til særlige behov. Det viste sig, at mange bruger deres privatbil til den jobmæssige kørsel, hvorfor en elbil skal kunne opfylde begge funktioners behov. En elvarevogn kunne være interessant for 20 % af informanterne, hvis den findes i en størrelse og indretning, der minder om en Mercedes-Benz Vito E-cell, men til en pris der kan konkurrere med tilsvarende dieselvarevogne. Fordele ved elbiler ses især som miljøgevinsten, der blev fremhævet af 59 % af informanterne. Flere nævnte desuden elbiler som en mulighed for en miljøbevidst profilering af deres virksomhed eller kommune. De billigere driftsomkostninger blev også tit omtalt under interviews, hvor det særligt var de informanter, der selv har solcelleanlæg eller husstandsvindmølle, der kunne se den store fordel. Dem, der allerede kører i elbiler, havde mange positive ord omkring elbilers gode køreegenskaber. Der var i følgegruppen generelt en udbredt positiv stemning overfor elbiler, selvom mange ikke kender elbilernes fulde fordele. Barrierer overfor udbredelsen af elbiler blev i følgegruppen hovedsageligt set som økonomien (45 %) og rækkevidden især på fastlandsture (41 %). Et tydeligt svar i undersøgelsen var, at elbiler ikke må koste mere samlet set (anskaffelse + drift) end almindelige biler. Sammenligningen var meget individuel, idet følgegruppen kører i vidt forskellige biler og dermed som gruppe har en stor variation på den nuværende biløkonomi. For nogle vil regnestykket kunne gå op, evt. ved at inddrage nuværende udgift til 5
kørselsgodtgørelse til privatbil, men for andre virkede det udenfor rækkevidde at skulle investere i en ny dyr bil/elbil. Andre barrierer, der dukkede op, var manglende tid og overblik til at sammenligne økonomien, samt at det var vigtigt at få de lokale automekanikere med i udviklingen. Løsningsmuligheder Forskellige løsningsforslag blev vendt i følgegruppen ved fælles møder og under fokusgruppeinterviews. Første skridt er, at få elbiler mere på tale, hvilket tydeligvis sker i stigende grad som en effekt af dette analyseprojekt. Flere er begyndt at undersøge deres biløkonomi mere grundigt for at have et sammenligningsgrundlag til en mulig elbil. Dette kunne i stigende grad falde positivt ud for elbilen, hvis denne blev omfattet af flere støtteordninger end nu. Dele-elbiler blev diskuteret som en mulighed for at nedbringe omkostningerne. Størstedelen af følgegruppen kan ikke bruge en delebil i deres job, da kørslen tit er svær at planlægge, men en kommunal dele-elbilsordning blev ikke udelukket, ligesom flere privatbilister har vist interesse. Fælles indkøb af elbiler kunne være en mulighed for at forhandle prisen ned i et acceptabelt leje og samtidig gøre det nemmere for den enkelte at anskaffe sig en elbil. En indkøbsforening blev set som en interessant mulighed af ca. halvdelen af informanterne. Ladestandere fordelt på øen skal øge trygheden for dem der allerede har og dem der overvejer at anskaffe sig en elbil. Det vil også øge mulighederne for turister i elbiler. Der arbejdes på at få etableret de første offentligt tilgængelige ladestandere på Samsø til foråret 2014. Dette sker i et privat/kommunalt samarbejde. I feb. 2014 blev Samsø Elbil Forening stiftet med det formål at udbrede viden og kendskab til elbiler og undersøge løsninger, der kan gøre elbiler mere tilgængelige for alle. Foreningen tager således resultaterne i dette analyseprojekt med i den videre udbredelse af elbiler på Samsø. Som vedvarende energi-ø har Samsø erfaring for, at fælles løsninger, lokalt engagement og helhedstænkning kan være nøglen til en succesrig omstilling til fossil uafhængighed. Med denne erfaring i rygsækken arbejder Samsø for en markant udbredelse af elbiler, hvor fælles løsninger skal være med til at overvinde barrierer som dyr anskaffelsespris og begrænset rækkevidde. Forhåbentlig vil den generelle udvikling gå mod billigere elbiler med forbedret batteriteknologi, så det kan lykkes for Samsø og hele Danmark at omstille en stor del af transportsektoren til eldrift. Mere information og formidlingsmateriale kan findes på www.energiakademiet.dk 6
3. Problemstilling 3.1. Udgangspunkt for projektet Samsø har vedtaget en ambitiøs plan 1 : Vi vil være en Fossilfri Ø i 2030, uafhængige af fossile brændsler 20 år før resten af Danmark. Grundlaget for denne vision er solid. Samsø har på en 10-årig periode (1998-2008) opnået at blive selvforsynende med vedvarende energi (VE). 75 % af øens huse opvarmes med fjernvarme baseret på halm, flis og solvarme eller med private VE anlæg. Elforbruget dækkes af land- og havmøllernes produktion (effekt: 34 MW i alt), hvoraf en stor del eksporteres til fastlandet. Initiativerne blev gennemført af lokale kræfter med lokale ejerskabsformer og folkelig forankring. Transport er den store udfordring for fossil uafhængighed. Hovedparten af køretøjerne på Samsø og også øens to færger anvender benzin / diesel, og samtidig er erfaringerne med masseproducerede transportmidler på alternative drivmidler endnu begrænset. Forbrug og CO 2 udledning er stigende i transportsektoren generelt og også på Samsø, hvor transportens energiforbrug steg fra 190TJ i 2001 til 219TJ i 2011. Samtidig er det transportsektoren, der står for hovedparten (77 % i 2011) af det fossile brændselsforbrug på Samsø. Elbiler er en oplagt mulighed for at opnå fossil uafhængighed. 66 % af vindmøllernes nuværende produktion eksporteres, så der er vedvarende el nok til at forsyne den eksisterende bilpark samt busser og varevogne med fossilfrit drivmiddel. Da Samsø er 28 km lang og 7 km/800 m bred, er de daglige afstande korte og passer fint sammen med elbilers rækkevidde. De første initiativer er sat i gang. Samsø Kommune udskiftede i foråret 2012 8 af hjemmeplejens 13 dieselbiler med elbiler. Det blev de første nyere elbiler på øen. Post Danmark fulgte efter med 5 elvarevogne til postudbringning på øen i maj 2013. Enkelte private har også taget skridtet og udskiftet deres benzinbiler med elbiler. En milepæl i Fossilfri Ø projektet er, at 50 % af bilparken skal bestå af elbiler allerede i 2020. Samme år skal 40-50 % af det lokale transportarbejde være på alternative drivmidler som el og gas. Det er en ambitiøs milepæl, der er nødvendig for at nå i mål med fossil uafhængighed i 2030. En stor del af Samsøs befolkning er positive overfor elbiler, men flere ser dem stadig som dyre alternativer og er bekymret for rækkevidden på fastlandsturene. Det har derfor været nødvendigt med dette projekt at gå dybere ned i hvad det er for behov, de enkelte borgere og erhvervsgrupper har med deres kørselsmønstre og økonomi, samt hvilke muligheder og barrierer de ser for at udskifte deres konventionelle biler med elbiler. 1 Fossilfri Ø masterplanen blev udarbejdet i 2011 med støtte fra Klima- og Energiministeriet, og blev vedtaget af Samsø Kommunes kommunalbestyrelse d. 23. aug. 2011. Planen er konfirmeret overfor EU i projekterne Pact of Islands og Covenant of Mayors. 7
3.2. Projektets formål Formålet er at bruge eksisterende viden om elbiler og ladeinfrastruktur til at klargøre udbredelsen af elbiler i praksis på Samsø, der fungerer som modelsamfund med input fra alle samfundsgrupper. Fokus er på: Fordomme og følte barrierer overfor elbiler hos samfundets borgere samt kommunale og private erhvervsliv skal have et virkelighedstjek. Kørselsbehov skal sammenholdes med elbilers muligheder. Fælles forhold i samfundets forskellige grupper synliggøres, og løsninger koordineres. Løsninger på reelle barrierer og forslag til implementering af elbiler findes. Det overordnede mål er dels at understøtte Samsøs intention om 50 % elbiler 2 i 2020, dels at lade Samsø agere som modelsamfund for resten af Danmark, når transportsektoren skal overgå til eldrift. 4. Metode Projektet har omfattet 4 faser med opstart, undersøgelser, analyse og kortlægning som vist i figur 1. 1. Opstart 2. Undersøgelser 3. Analyse 4. Kortlægning følgegruppen identificeres udvidelse af baggrundsviden åbent fælles opstartsmøde kørselsbehov elbilers muligheder hvilke barrierer? hvilke løsningsmuligheder? fælles behov, muligheder og barrierer fælles løsninger? midtvejsfællesmøde projektresultater - muligheder - barrierer - løsninger projektformidling slutkonference for alle interesserede Figur 1: Projektets faseopdeling. 4.1. Opstart Under opstarten blev projektets følgegruppe identificeret ud fra et ønske om at samle et repræsentativt antal af de erhverv i lokalsamfundet, hvor der anvendes en bil i det daglige arbejde både private og kommunale. Privatbilister er også repræsenteret i forskellige kategorier. Se figur 2. Følgegruppen har bestået af 35 deltagere fordelt på 22 private erhverv (23 pers.), 4 kommunale erhverv (5 pers.) og 4 kategorier af privatbilisme (7 pers.). En anonymiseret deltagerliste findes i bilag 2. Halvdelen af informanterne i de private erhverv (12 ud af 23) bruger deres privatbil som erhvervsbil også, hvilket giver nogle udfordringer i analysen. Der er derfor i analysen bestræbt på at skelne mellem privat og erhvervsmæssig brug af bilen, men der tages samtidig højde for bilistens behov i begge kategorier, når det vurderes, om vedkommende kan bruge en elbil eller ej. 2 En milepæl i Samsøs masterplan for den Fossilfri Ø i 2030 (se afsnit 3.1.). 8
Private - dagligt kørselsbehov - lejlighedsvis kørsel - pendlere - komb. privat+erhverv Turisterhverv - erhvervs- og turistcenter - SOA Samsø Oplevelsesaktører - feriekoncepter med elbiler Private erhverv - forretning: Expert - blomsterhandler - posten - It support - ejendomsmægler: EDC - journalist: Samsø Posten - dyrlæge - div. erhvervskørsel Bilbranchen - automekanikere - biludlejning - taxa - køreskole Fødevareproduktion - landbrug Kommune - sundhedsafdeling - havnefoged - hjemmeplejen - tjenestebiler - offentlig transport Håndværk - smedeforretning - fugefirma - elektriker - skorstensfejer Kirken - sognepræst Redningskøretøjer - politi - redningskorps Figur 2: Oversigt over de forskellige samfundsgrupper, der danner følgegruppen med 35 personer. 9
Forud for projektet blev der med ansøgningens udarbejdelse opbygget en forforståelse for projektets problemstilling. Denne blev første gang diskuteret ved opstartsmødet d. 8. feb. 2013. Hver deltager i følgegruppen præsenterede sig selv og fortalte, hvorfor han/hun var med i projektet. Efter et fagligt oplæg af Dansk Elbil Komité arbejdede følgegruppen i 3 grupper med spørgsmål ang. muligheder og barrierer for elbiler i de pågældende erhverv samt behovet for ladestandere rundt om på øen. Følgegruppen mødtes til projektets opstartsmøde med fagligt oplæg og gruppearbejde. Denne nye forståelse oparbejdet i opstartsfasen dannede grundlag for formuleringen af interviewspørgsmål i undersøgelsesfasen. 4.2. Undersøgelser Opstartsfasen gav et første indtryk af følgegruppens behov, muligheder og barrierer overfor elbiler. Samtidig blev viden om elbiler indhentet via litteratur samt deltagelse i div. konferencer 3. Viden og erfaring med elbiler blev præsenteret for følgegruppen og andre interesserede på Elbildagen d. 11. maj 2013 på Samsø Energiakademi. De besøgende fik mulighed for at bese og prøvekøre stort set alle tilgængelige elbiler på det danske marked. Udstillingen omfattede også elcykler, elbus, el-golfbiler mm. Dagen igennem blev der formidlet viden og erfaringer gennem 6 elbils-oplæg af div. aktører. Elbildagen var godt besøgt med ca. 800 gæster. Elbildagen på Energiakademiet bragte viden og erfaring om elbiler til Samsø. 3 International E-Mobility NSR conference (07.03.2013) og Grøn Transport 2013 konference (18-19.03.2013). 10
Den nye Renault Zoe blev fremvist på Energiakademiet i uge 31 2013. Som hovedelement analysen blev der foretaget en række fokusgruppeinterviews i juni 2013 efter en til formålet udarbejdet spørgeguide (se bilag 1). Fra følgegruppen deltog 29 personer i fokusgruppeinterviews efter denne spørgeguide. Derudover blev der afholdt et særskilt interview med øens to automekanikere efter en spørgeguide, der var tilpasset deres funktion. Informanternes svar fremgår i analysen i kapitel 5. Stikordsreferater fra de gennemførte interviews findes i bilag 2. Løsningsmuligheder blev diskuteret både under fokusgruppeinterviewene og i samråd med elbilforhandlere, udbydere af ladeinfrastruktur, delebilsforening, videnscentre mm. 4.3. Analyse Junis fokusgruppeinterviews bragte en dybere forståelse for de forskellige erhvervs bilbehov og muligheder for at anvende elbiler. Sammenholdt med den oparbejdede viden om elbiler, deres muligheder og barrierer blev informanternes svar analyseret og løsningsmuligheder bearbejdet (kapitel 5). Som en del af analysen blev følgegruppen samlet til et midtvejsfællesmøde d. 23. okt. 2013, hvor de blev præsenteret for de foreløbige analyseresultater med mulighed for at kommentere og justere. Mulige løsningsforslag såsom delebilsordning, fælles indkøb og elbilsforening blev også diskuteret på mødet. 4.4. Kortlægning og formidling Projektets resultater er kortlagt i denne rapport, der vil blive anvendt i den videre udbredelse af elbiler på Samsø og som inspiration for andre lokalsamfund. Projektet er løbende blevet omtalt i dagspressen (Samsø Posten), på Energiakademiets hjemmeside og af Norsk Elbilforening (elbil.no). Formidlingsmateriale er udarbejdet i form af korte filmklip med 4 af projektets deltagere og en folder om muligheder og barrierer ved elbiler. Rapport, filmklip og folder kan findes på: www.energiakademiet.dk Slutkonference med formidling af projektets resultater og det videre arbejde for flere elbiler på Samsø er afholdt i forbindelse med Bæredygtige Dage, på Samsø d. 31. maj 1. juni 2014, der var et arrangement med fokus på elbiler. 11
5. Analyse Projektets analyse bygger hovedsageligt på en række fokusgruppeinterviews foretaget i juni 2013 blandt følgegruppens deltagere, understøttet af den oparbejdede viden på elbilsområdet. Følgegruppens 31 interview-svar efter den vejledende spørgeguide (bilag 1) er opsummeret og analyseret i dette kapitel. Stikordsreferat fra de enkelte interviews er at finde i bilag 2. Automekanikernes interview var baseret på servicering af elbiler og ikke deres eget kørselsbehov. Derfor fremgår de 2 automekanikeres svar ikke i den sammenfattende resultatbehandling, der således tager udgangspunkt i 29 svar. En analyse af automekanikernes interviewsvar findes i afsnit 5.5. 5.1. Kørselsbehov og rækkevidde Følgegruppen blev spurgt om deres daglige kørselsbehov samt hyppigheden af kørselsbehov over 100 km/dag. Figur 3 opsummerer svarene, der således er individuelle skøn og ikke faktisk målte værdier. 12 14 10 12 8 0-25 km 10 8 6 4 25-50 km 50-75 km 75-100 km 6 4 0-1/mnd. 2-3/mnd. 4+/mnd. 2 >100 km 2 0 Figur 3a: Følgegruppens daglige kørselsbehov (antal personer) inddelt i km kategorier. 0 Figur 3b: Følgegruppens antal personer, der kører over 100 km/dag, opgjort som antal ture per måned. Figur 3: Følgegruppens kørselsbehov som daglige km (3a) og som antal ture over 100 km (3b). Det er tydeligt, at størstedelen af informanterne har et kørselsbehov, der rent km-mæssigt stemmer godt overens med elbilers rækkevidde. Der er valgt en generel grænse på 100 km for, hvad man kan forvente at køre i en elbil dagligt uden ekstra opladning. Elbilsproducenterne angiver en højere rækkevidde på de fleste elbiler, men testresultater viser, at fart og køligt klima nedsætter rækkevidden markant, hvorfor man generelt kan regne med en rækkevidde på ca. 50 % af hvad producenterne angiver (Green emotion). Energistyrelsen antager, at mange elbiler i dag kan køre 100-120 km på en opladning (ENS faktaark 16.12.2013). 12
På Samsø vil elbilerne ikke lovligt kunne køre over 80 km/t. Med en tilvænningsperiode til elbesparende kørsel er det derfor realistisk at kunne forvente en rækkevidde på 100 km for de fleste elbiler til brug i følgegruppen. Størstedelen af informanterne kører jævnligt på fastlandet, men for de flestes vedkommende er det kun et par gange om måneden, at distancen kommer over de 100 km, hvor man må påregne opladning(er) undervejs. Elbiler er en mulighed for at være progressiv og gøre noget godt for klimaet selvom man lever et moderne liv med behov for biler, sognepræsten. Følgegruppen blev under kørselsbehov også spurgt: Hvis du har mere end én bil, ville der så være mulighed for at have en elbil til Samsø-kørslen og en benzin/diesel-bil til regelmæssige lang-distance ture? 22 ud af de 29 informanter svarede ja til spørgsmålet ovenfor. Figur 4 viser hvilke erhverv (private og kommunale) samt privatbilister, der har mulighed for at få dækket deres kørselsbehov med en elbil. For nogle (6 informanter) var det en forudsætning, at de udover en elbil også havde en benzin-/dieselbil til rådighed til længere ture eller til særlige behov som fx trækkrog. Med elbilens begrænsede rækkevidde som begrundelse svarede taxachaufføren nej og journalisten, ITsupporteren og privat-/erhvervs-bilisten med hyppige lange køreture måske på ovenfor nævnte spørgsmål. Privatbilisten, der kun kører få ture om ugen, har omvendt et så lavt kørselsforbrug i sin nuværende billige gamle benzinbil, at det ikke vil kunne betale sig økonomisk at købe/lease en elbil. Landmandens skepsis er en kombination af økonomi og behov for dels en varevogn dels en personvogn til længere ture. Redningskorps, smed og kørelærer har for samtlige af deres biler indretningsbehov, som p.t. ikke kan opfyldes af elbiler. Automekanikernes udfordringer med elbiler beskrives som en case i afsnit 5.5.1. Det er positivt, at 75 % af informanterne mener, at de godt kan bruge en elbil i deres daglige jobmæssige og/eller private kørsel. I juni 2013, hvor fokusgruppeinterviewene blev foretaget, kørte hjemmeplejen, postvæsenet samt 1 af undersøgelsens privatbilister i elbiler. 13
Figur 4: Følgegruppens muligheder for at udskifte en-flere af deres biler med elbiler. Grøn: Ja, blå: måske, rød: nej, sort: ikke interviewet Private - dagligt kørselsbehov - lejlighedsvis kørsel - pendlere - komb. privat+erhverv Turisterhverv - erhvervs- og turistcenter - SOA Samsø OplevelsesAktører - feriekoncepter med elbiler Private erhverv - forretning: Expert - blomsterhandler - posten - It support - ejendomsmægler: EDC - journalist: Samsø Posten - dyrlæge - div. erhvervskørsel Bilbranchen - automekanikere - biludlejning - taxa - køreskole Fødevareproduktion - landbrug Kommune - sundhedsafdeling - havnefoged - tjenestebiler - hjemmeplejen - offentlig transport Håndværk - smedeforretning - fugefirma - elektriker - skorstensfejer Kirken - sognepræst Redningskøretøjer - politi - redningskorps 14
5.2. Behov til bilens indretning De med grønt markerede informanter i figur 4 har behov til bilens indretning, der godt kan klares med en elbil. For nogles vedkommende kan dagligdagen klares med en elbil, imens hyppige lange kørselsdage eller behov til bilens indretning som fx trækkrog kræver en benzin/diesel-bil til rådighed udover elbilen. Det hyppigst nævnte krav til bilens indretning var god plads til børn og/eller bagage (12 informanter), hvilket ofte godt kan harmonere med elbilens indretning. Her spiller det en rolle, at de ansatte i det private erhverv ofte brugte deres privatbil til jobmæssig kørsel, hvorfor det ikke altid var erhvervskørslen, der krævede god plads i bilen. 6 informanter havde behov for en varevogn min. på størrelse med en Mercedes- Benz Vito E-cell. Typisk JA-siger: Sognepræsten Ea er sognepræst på Samsø. Hun og hendes to kolleger kommer dagligt rundt på øen til forskellige arrangementer, gudstjenester og møder. Deres kørselsbehov passer fint sammen med elbilers muligheder. Som det er nu, bruger de tre præster deres privatbiler til den jobmæssige kørsel. Privat har Ea brug for en bil med god plads til familien på fem og kører derfor i en station car. Men hun kunne sagtens forestille sig, at de 3 præster på Samsø kunne dele 2 elbiler eller måske kunne indgå i en større dele-elbilsordning på Samsø. Elbiler ville jo passe perfekt ind i vores image med grøn kirke på den grønne ø smiler Ea. Økonomisk set skal udgifter til elbilerne modregnes den kørselsgodtgørelse, som præsterne får for den jobmæssige kørsel i privatbiler. Elbiler er en mulighed for at gøre noget godt for klimaet selvom man lever et moderne liv med behov for biler. Det gi r mulighed for at gå et skridt frem og være progressiv i stedet for at skulle tage et skridt tilbage og fx udskifte bilen med bus og cykler for at tage hensyn til miljøet, siger Ea. Typisk JA-siger: Fugemester En håndværker i den lette ende. Som fugemester har jeg ikke brug for tunge materialer i bilen. Mit værktøj kan sagtens være i en elbil som den her posten har siger Thomas, imens han inspicerer en af Post Danmarks nye Mercedes-Benz Vito E-cell. Ved siden af sit fugefirma arbejder Thomas som greenkeeper på Samsø Golfbane. Her gør han en daglig indsats for, at golfbanen skal være en af de grønneste i Danmark bl.a. ved hjælp af eldrevne køretøjer og klipper. Når vi nu gør så meget for miljøet ude på golfbanen, så ville det jo passe fint, hvis jeg selv kører i elbil smiler Thomas, men de må ikke være for dyre. Det kan min lille virksomhed ikke klare. Typisk NEJ-siger: Smed Smedearbejde og VVS kræver en del maskiner og tunge materialer. Vi kører jo rundt med 1 ton jern i bilen og tit også en trailer med flere materialer. Det tror jeg ikke en elbil kan klare! siger Ole. Ingen af de nuværende el-varevogne kan klare en last på 1 ton. Håndværkere i den tunge ende må nok vente lidt endnu, før de kan køre ud til kunderne på el. Men vi har en personbil i firmaet, der måske kunne være en elbil siger Ole, og åbner for en mulighed for elbil i firmaet. Lovmæssig begrænsning: Køreskole Charlie er øens kørelærer: Jeg ville rigtig gerne købe en elbil og bruge den i min køreskole, men det er ikke muligt, da en elbil ikke opfylder kravene til en øvelsesbil. Et af kravene er manuelt gear, som en elbil normalt ikke har. 15
5.3. Økonomi På spørgsmålet om, hvor meget en elbil må koste for dig, svarede kun 6 ud af de 29 informanter med et beløb (100-150-200.000 kr.). Det hyppigste svar (33 %) var, at en elbil ikke må koste mere end en konventionel bil, når man sammenligner anskaffelsespris + driftsomkostninger. 7 af de adspurgte sagde, at prisen er en central beslutning i organisationen, som de i deres job ikke har indflydelse på (kommune, post og politi). Hvis man ser bort fra de 7 informanter, der ikke havde en holdning til økonomien for en erhvervselbil (kommune, post og politi) og samtidig anser de nævnte beløb (100-150-200.000 kr.) for at matche det hyppigste svar om, at en elbil ikke må koste mere end almindelige biler. Så bliver det samlet til en svarprocent på 52 % der mener, at en elbil skal kunne køres til samme pris per km (anskaffelse + drift) som de biler, informanterne ellers kører i. Om denne betingelse kan opfyldes eller ej, er en meget individuel sag, idet følgegruppen kører i vidt forskellige biler og dermed har forskellige sammenligningsgrundlag. Under møderne blev informanternes biløkonomi ofte undersøgt med et online beregningsværktøj, udviklet på Island i samarbejde med Energiakademiet i EU-projektet PROMISE, der sammenligner økonomi, energi og CO 2 mellem elbiler og tilsvarende benzin-/dieselbiler (http://orkusetur.is/id/12353). Økonomi- og CO 2 -beregneren hos elbiler.nu er også anvendt i projektet. Samsøs succes som energi-ø bygger på en god økonomi og win-win løsninger. Det skal ikke koste ekstra at være med, journalisten. Til spørgsmålet om man er villig til at købe/lease en ny bil, eller man foretrækker en billigere brugt bil, svarede 9 personer en brugt bil, 5 personer sagde ny bil og 7 personer nævnte leasing som en mulighed. Vi kom ved dette spørgsmål ofte ind på en bils driftsomkostninger, der kan være høje ved brugte biler og lave ved elbiler (elbiler.nu). Flere nævnte, at den høje anskaffelsespris ved en elbil måske kunne løses ved leasing, hvis leasing-omkostningerne inkl. øvrige driftsomkostninger for elbilen kunne svare til deres nuværende driftsomkostninger inkl. investeringen i brugt benzin-/dieselbil. En økonomisk ulempe ved elbiler er, at der endnu ikke er etableret et udbredt brugtvognsmarked med mulighed for at købe billige brugte elbiler af de nyere modeller (bilbasen.dk, bilzonen.dk, dba.dk, guloggratis.dk). 31 % af følgegruppen er ikke interesseret i at investere i en ny dyr bil men foretrækker generelt at købe billigere brugte biler. Flere udtrykte bekymring for en elbils høje afskrivning, der kunne betyde, at en ny elbil måske er meget lidt værd om 5 år eller 10 år, fordi udviklingen især indenfor batteriteknologi er så hurtig. Nogle få var af den opfattelse, at de kun ville lease en elbil pga. den usikre afskrivning og brugtvognsmarked, hvis de købte en elbil. At købe en elbil er nok ligesom at købe et fjernsyn. Efter nogle år er de intet værd, automekanikeren. 16
Selvom den mest nævnte barriere for elbiler er den dyre anskaffelsespris, talte næsten halvdelen af informanterne også om økonomiske fordele ved elbiler i form af billigere driftsomkostninger. Mange på Samsø har private solcelleanlæg eller en husstandsvindmølle, hvilket sænker driftsomkostningerne yderligere. Hovedparten (10 personer) omtalte økonomien både når det kom til fordele og til barrierer ved elbiler. Man er således godt klar over, at den dyre anskaffelsespris er ledsaget af billigere driftsomkostninger. 5.3.1. Løsningsforslag til økonomien To mulige løsninger på den dyre anskaffelsespris kunne være: 1. Indkøbsforening for fælles indkøb af elbiler med mængderabat, bedre forhandlingsposition og et samlet videnssted. 2. Delebilsordning med elbiler til dem der måtte have et lejlighedsvist behov for en bil (nr.1 eller nr.2). Følgegruppen blev spurgt om deres interesse for disse løsningsmuligheder. Svarfordelingen er vist i figur 5. Figur 5a: Ville en indkøbsforening være interessant? Figur 5b: Kunne en delebilsordning være en løsning? Ja (11 pers.) Nej (7 pers.) Måske (6 pers.) Ja (8 pers.) Nej (19 pers.) Figur 5: Fordelingen af følgegruppens svar på spørgsmålene om indkøbsforening og delebilsordning. Stemningen var overvejende positiv overfor en indkøbsforening. Det var særligt de private erhvervsdrivende, der kunne se en fordel i fælles indkøb. Derimod kunne de færreste bruge en delebilsordning i deres jobmæssige kørsel. Den hyppigst nævnte årsag var, at de tit ikke kan planlægge deres kørsel i forvejen som det ville være nødvendigt for at booke en delebil. En mulig kommunal delebilsordning blev diskuteret og vejet positivt hos 4 ud af de 6 kommunale informanter. Automekanikerne figurerer ikke i figur 5, da deres interview var anderledes end resten af følgegruppens. Men de to lokale automekanikere var interesseret i at være med i både indkøbsforening og delebilsordning, 17
for muligvis at kunne forhandle serviceaftaler hjem hos elbilsforhandlerne (se case om automekanikere i afsnit 5.5.1.). 5.4. Fordele Mest nævnte fordel ved elbiler er miljøgevinsten, som hele 59 % omtalte. De informanter, der allerede kører i elbiler dagligt (hjemmeplejen, post og 1 privat), nævnte mange fordele som gode køreegenskaber, lydsvag, gearløs kørsel og hurtig acceleration. Dette blev stort set ikke omtalt af andre adspurgte, der for manges vedkommende ikke har prøvet at køre i elbil endnu. 7 ud af de 29 fremhævede elbilers profilering af deres virksomhed som en vigtig fordel. 13 omtalte økonomiske fordele som billig drift og/eller samspillet mellem egen vindmølle / solceller og en elbil. Med elbiler kan vi bruge vores egen vindmøllestrøm i stedet for at sælge den billigt til Sverige, landmanden. Ved midtvejsfællesmødet i okt. 2013 fortalte Kirsten (post), Bodil (hjemmepleje) og Anne (privat) begejstret om, hvor glade de er for elbilernes kørekomfort. Kirsten fortalte også, at medarbejderne har færre problemer med deres arme og ben efter at de er begyndt at køre i elbiler. Elbilen er ifølge Kirsten mere ergonomisk ved ind- og udstigning og lettere at betjene med automatgear osv. Der er samlet set en udbredt positiv stemning overfor elbiler, selvom de fleste ikke kender elbilernes fulde fordele. 5.5. Barrierer Ud af de 29 interview-svar var de to mest nævnte barrierer for anskaffelse af elbil: 1) prisen på en elbil (13 pers.), 2) rækkevidden især på fastlandsture (12 pers.). En anden barriere, der dukkede op, er manglende tid og overblik til at sætte sig ind i den samlede økonomi ved elbiler og hvor elbiler generelt er en fordel. Elbiler og de lokale automekanikeres eksistens blev ofte diskuteret (se case-beskrivelsen næste side). Elbiler er ligesom med solcellerne dengang. Pludselig rullede lavinen. Det er de samme barrierer her, som vi skal have hul på, privatbilist. 18
Ved midtvejsfællesmødet i okt. 2013 blev de to vigtigste barrierer (økonomien og rækkevidden) belyst. Kirsten (post), Bodil (hjemmepleje) og Anne (privat) nikkede alle 3 genkendende til testresultater, der viser, at høj fart (120 km/t) bruger dobbelt så meget strøm som en lavere hastighed (80 km/t), og at det kolde klima kan reducere batterikapaciteten med op til 50 % (Green emotion). Alle 3 kører med opmærksomheden hæftet til elforbruget og batteriets rækkevidde. De var enige om, at rækkevidden øges efterhånden som man lærer sin elbil at kende og bliver bedre til at køre energibesparende. Kirsten meldte, at de stort set ikke bruger strøm ved postudbringningen i landsbyerne, men at forbruget sker på landevejene imellem byerne, hvor de er nødt til at køre med højere fart. På de længere ture til Nordøen (100-150 km) må posten stadig ud i en dieselvogn. Både Kirsten, Bodil og Anne oplever, at kulde tærer på rækkevidden. Postens elbiler har indbygget et dieseldrevet varmeapparat, men de andre to kører med så lidt kabinevarme som muligt. De klæder sig i stedet varmt på og udholder den kolde bil for at opretholde en tilstrækkelig rækkevidde. Anne kører jævnligt til København, hvor hun bruger 3-4 timer på køreturen mellem Kalundborg og København i elbil. Hun oplader sin c-zero undervejs hos Clever i Holbæk, Hedehusene og København. 5.5.1. Case: Automekanikere Et reelt problem ved mange elbiler i et lille lokalområde som Samsø er automekanikernes eksistens. Der blev holdt et særskilt interview med Samsøs 2 automekanikere for at høre deres indgangsvinkel til elbiler. Lokale autoværksteder er værdifulde Det har stor værdi at kunne få repareret sin bil lokalt, især når man bor på en ø. Det samme gælder for turister på øen. 6 af de 29 interviewede (20 %) nævnte vigtigheden af at have øens automekanikere med i elbils-udviklingen. Det handler om, at man på en ikke-brofast ø er afhængig af et til flere autoværksteder, hvor man hurtigt og professionelt kan få repareret sin bil på et lokalt værksted man har tillid til. Før vi får mange elbiler på Samsø, er det ikke økonomisk rentabelt at indrette et elbilsværksted på øen. Som det ser ud nu, skal elbilerne hen på et autoriseret værksted, der er specialindrettet til elbiler. Men eftersom elbiler går mindre i stykker (elbiler.nu) vil det ikke være så tit, at brugeren skal til fastlandet med sin elbil til reparation. Lokale automekanikere må ikke servicere elbiler Automekanikerne er afhængige af en vis volumen af kunder. I interviewet med Samsøs 2 automekanikere Lasse og Ole var de skeptiske overfor en stor udbredelse af elbiler på øen. De er bekymrede for, om de mange elbiler vil tage brødet ud af munden på dem, eftersom de ikke må reparere elbiler på deres traditionelle værksteder. Når folk køber elbiler, vil der være færre konventionelle biler for de 2 autoværksteder at servicere. Samtidig kræver leasing-aftaler og garantistillelse på køb ofte, at elbilen skal hen på et autoriseret værksted. Lasse og Ole var enige om vigtigheden af, at det skal gøres muligt for de 2 lokale automekanikere at ordne alt det på elbilerne, der ikke har med eldelen at gøre. Bæredygtige løsninger gør alle til vindere Samsøs succes som Vedvarende Energi Ø bygger på gensidige win-win løsninger, hvor alle parter vinder ved udviklingen (energiakademiet.dk). Hvis Fossilfri Ø skal lykkes med 50 % elbiler i 2020 (se afsnit 3.1.) er det vigtigt, at øens automekanikere også er vindere i udviklingen og ikke må dreje nøglen om som resultat af de mange elbiler. En mulighed er, som Lasse og Ole påpeger, at de i de forskellige leasing- og købskontrakter for elbiler bemyndiges til at servicere elbilerne på de områder, der ikke har med eldelen at gøre. Dette kunne koordineres ved, som Lasse og Ole siger, at de er involverede i købet fx gennem en fælles indkøbsforening. Samtidig kan de lokale automekanikere være behjælpelige med at få fragtet elbilen til fastlandet, når den lejlighedsvis skal på autoriseret værksted, og stille en lånebil til rådighed imens. 19
5.6. Samsø-visionen Til spørgsmålet, om det betyder noget for dig, at elbiler er en del af visionen for den Fossilfri Ø, var svarfordelingen som vist i figur 6: Betyder det noget med elbiler for Fossilfri Ø? Ja (26 pers.) Nej (3 pers.) Figur 6: Fordelingen af følgegruppens svar på, om det betyder noget, at elbiler er en del af visionen for den Fossilfri Ø. Samsingernes succesrige erfaringer fra det 10-årige (1998-2008) projekt, der gjorde Samsø verdenskendt som Vedvarende Energi Ø er formentlig med til at sætte forventningerne højt til det nuværende mål om at blive Fossilfri Ø i 2030. Opbakningen er stor og ses både i kommunen, hos erhvervslivet, i foreningslivet og ved private initiativer. Denne opbakning er muligvis med til at gøre befolkningen på Samsø mere positive overfor elbiler end landsgennemsnittet. Samsøs borgere og gæster viste stor interesse for elbiler til Elbildagen på Energiakademiet d. 11. maj 2013. 20
5.7. Fremtidsscenarie Hvad skal der til, for at der kommer mange elbiler på Samsø? Sådan lød det sidste interview-spørgsmål i undersøgelsen. Det kom der mange interessante idéer og perspektiver ud af. Interview-svarene er indarbejdet i et fremtids-scenarie, hvor de mange forslag er blevet til virkelighed i 2020: I 2020 kører halvdelen af os i elbiler! Målet er nået Vi befinder os i år 2020, og vi har netop gjort status over antallet af elbiler på Samsø. Det er lykkedes os at opnå delmålet i masterplanen for den Fossilfri Ø, som det blev formuleret i 2011: Nu er halvdelen af øens biler elbiler! Det er en stor sejr for Fossilfri Ø. Lad os tænke tilbage på det sidste årti hvad var det, der gjorde det muligt at nå målet? De første skridt I 2012 gik hjemmeplejen forrest: de fik de første nyere elbiler hjem til øen. Året efter fulgte posten med og udskiftede 5 dieselvogne til elbiler. Enkelte private var også tidligt ude med at købe elbiler. Et elbils-analyseprojekt på Energiakademiet fik pustet til ilden, og man fik startet forskellige initiativer op. Indkøbsforening Et af de første tiltag var indkøbsforeningen. En mindre gruppe startede foreningen op: i fællesskab undersøgte de markedet for elbiler og fik et bedre overblik over de forskellige ejerskabsformer og total-økonomien ved elbiler. Hvad kunne betale sig? Hvordan kunne elbilsdrømmene gøres til virkelighed? Ved at stå sammen fik foreningen forhandlet nogle gode tilbud hjem, der fik de dengang dyre elbiler ned i et prisleje, som folk kunne være med til. Øens automekanikere Automekanikerne gik aktivt ind i indkøbsforeningen og hjalp til med kontakten til forhandlerne. Man fik lavet en særaftale, der gjorde det muligt for de lokale automekanikere at servicere elbilerne - også indenfor garanti-periode og leasing - på alle de områder, der ikke har med bilens el-dele at gøre. Dengang skulle elbilerne stadig til fastlandet på autoriseret værksted, når det elektriske system satte ud. Men det var et vigtigt skridt for de lokale autoværksteder, at de fik lov til at lave det, der ikke har med el-delen at gøre, så de ikke mistede arbejde i forbindelse med overgangen til elbiler. Autoriseret elbilsværksted på øen Nu i 2020 er der kommet så mange elbiler på Samsø, at det har kunnet betale sig at udvide det ene lokale autoværksted til også at kunne håndtere eldelen på de elbilstyper, der er flest af herovre. Det er dermed blevet nemmere at få serviceret sin elbil, og autoværkstedet har fået et større indtjeningsgrundlag. Elbiler mere tilgængelige Flere erhvervsdrivende og kommunen gik foran og investerede i elbiler. Det gav et godt signal til kunderne, og ved fælles indkøb igennem indkøbsforeningen kom prisen ned i et acceptabelt leje, samtidig med at detaljerne omkring købet og den nye elbil blev gjort overskuelige for kunderne. Efterhånden gik flere private også ind i indkøbsforeningen. Medlemmerne bliver som regel nogle måneder, indtil de har købt eller leaset deres elbiler, hvorefter flere af dem træder ud af foreningen igen. Indkøbsforeningen, der stadig eksisterer, var med til at sætte skub i de første større elbilskøb og leasing på Samsø. Ladestandere Der er også kommet flere ladestandere på Samsø, hvilket har gjort det nemt at være elbils-bilist. Mange bruger for eksempel ventetiden ved færgen til at få nogle ekstra km på batteriet. Det er heller ikke længere noget problem at køre rundt i resten af landet i sin elbil. Batteriernes rækkevidde bliver hele tiden bedre, og der er kommet rigtig mange hurtig-ladestandere i hele landet. Håndværker-elbiler I midten af 2010 erne var Håndværkerforeningen heldig at få et godt tilbud til deres medlemmer. Halvdelen af øens 21
håndværkere udskiftede over nogle år deres gamle dieselvogne til de nye elvarevogne, der er billigere i drift. De melder om en fantastisk kørekomfort og god respons hos kunderne. Dele-elbiler Samsø dele-elbilsforening var en succes fra starten. Det er særligt privatbilisterne, der har taget dele-elbilerne til sig og bruger dem flittigt. Mange er glade for en bil nr. 2 til rådighed, når de har brug for det. Andre er helt gået væk fra at eje en bil, og booker i stedet en delebil, når de skal ud at køre. En af nøglerne til succesen er, at man kan booke flere forskellige slags biler: små og store elbiler, hybridbiler til længere ture, trailere og elcykler alt efter behov. Turisterne er også glade for, at de kan leje en af dele-elbilerne til en særlig pris. Det sætter fokus på Samsøs energi-ø profil og giver samtidig et væsentligt bidrag til foreningens økonomi. Med dele-elbilsforeningen har Samsø også fået et ekstra trækplaster til nye tilflyttere, der gerne vil leve et mere miljøvenligt og bæredygtigt liv. Elbilsudviklingen Efterhånden som elbilerne blev flere og flere, fik folk hurtigt øjnene op for elbilernes mange fordele. Snebolden begyndte at rulle. Da der kom mere gang i masseproduktionen af elbiler og priserne faldt, flere modeller kom på markedet og benzinpriserne steg, kom der god økonomi i elbilerne. Elbiler og tilsvarende benzinbiler koster nu næsten det samme, men elbiler er billigere i drift. Brugtvognsmarkedet er også vokset. Elprisdifferentiering Med den kommende differentiering af elpriserne, hvor det kommer til at koste mindre at bruge strøm om natten og når det blæser og vi har en høj vindenergi-produktion, vil det blive endnu billigere at oplade sin elbil hjemme, hvis bare man lader på de billige tidspunkter. Fossilfri Ø Folk er rigtig glade for udviklingen med de mange elbiler, og benzinforbruget er faldet drastisk de seneste år. Vi er godt på vej mod målet om at være den Fossilfri Ø i 2030. Økonomien er en vigtig forudsætning for succes, men det er også tydeligt, at samsingerne gerne vil støtte op om øens profil som Fossilfri Ø og selv gøre en personlig indsats - som fx at skifte til elbil så snart det giver økonomisk mening. 5.7.1. Reaktioner på fremtidsscenariet Fremtidsscenariet blev præsenteret for følgegruppen på midtvejsfællesmødet i okt. 2013. Reaktionerne blev kommenteret og diskuteret først parvis og derefter i plenum. Mange mente, at det var urealistisk med 50 % elbiler på Samsø i 2020. Målet kunne måske nås i 2030 mente flere. Økonomien sås som en altafgørende faktor. Der blev udtrykt bekymring for, om elbiler skal pålægges registrerings- og vægtafgift. Prisen skal ned, hvis målet skal nås. En højere pris på elbiler kunne accepteres, hvis drivmidlet blev væsentligt billigere. Bankerne burde også inddrages til velvilje overfor elbillån. Elcykler kunne være en alternativ løsning. En deltager påpegede, at elbilssituationen ligner den for solceller for nogle år tilbage. Det var en god idé men for dyr at realisere. Så pludselig kom der hul på bylden og lavinen rullede. Nu ser vi rigtig mange solcelleanlæg ikke mindst på Samsø. Det er de samme barrierer vi skal have hul på for elbiler. At sammenligne elbiler med de brugte biler mange af os kører rundt i, er som at sammenligne pærer og bananer. Det er simpelt hen et andet køretøj man får med andre fordele og ulemper, privatbilist. 22