Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag.

Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Stenhugger og Stenindustriarbejder

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Uddannelsesordning for uddannelsen til stenhugger og stentekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Stukkatør

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for Teknisk Isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Tekstdel - Uddannelsesordning for Murer

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tagdækker

Bekendtgørelse om uddannelsen til murer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til murer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktionsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Stenhugger

Uddannelsesordning for havne og terminalarbejderuddannelsen

Uddannelsesordning for den individuelt tilrettelagte uddannelse til Boligfotograf

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skov- og naturtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Dyrepasser

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktionsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Tekstdel - Uddannelsesordning for Stukkatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. maskinsnedker

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk Designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Tekstdel - Uddannelsesordning for grafisk tekniker

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til receptionist

Tekstdel - Uddannelsesordning for Stenhugger

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Bager/ Konditor

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Transkript:

Uddannelsesordning for uddannelsen til murer Udstedelsesdato: XXXXXXX Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr. XXXXXXX om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler. Elevernes forudsætninger for at gennemføre den afsluttende svendeprøve iagttages. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag. Til afsnit 1 Uddannelsens formål. Uddannelsen skal udover det beskrevne formål håndtere den stigende kompleksitet i byggebranchen og imødekomme behovet for højere kompetence niveau indenfor murerbranchens specialeområder via de valgfrie specialefag. Uddannelsens opbygning anføres under afsnit 4. Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Det faglige udvalg anbefaler den efterfølgende planlægning af skole- og praktikperioderne, som fremgår af skemaet. De omtrentlige ugetal, der er angivet mellem skoleperioderne, er det minimum og maksimum, der bør planlægges. Summen af de viste svarer derfor ikke til en præcis uddannelseslængde. Eksempler på uddannelses struktur. Grundforløb Hovedforløb Grundforløb Skole 20 Uger 19-50 H1 5 22-30 Uger H2 5 H3 H4 19-25 Uger H5 5 Grundforløb Hovedforløb Grundforløb Skole 20 Uger afbrudt af 2 x s skoleophold 19-50 H1 5 22-30 Uger H2 5 H3 H4 19-25 H5 5 Grundforløb Hovedforløb Mesterlære Hovedforløb Indledende praktik, mesterlære Supp. med tilpasset grundforløb 19-50 H1 5 22-30 Uger H2 5 H3 H4 19-25 H5 5 1

Det afsluttende skoleophold placeres i afslutnings årets 1. eller 3. kvartal. Datoen offentliggøres på Byggeriets Uddannelsers hjemmeside. Skolen kan afkorte uddannelsestiden med 6 måneder for elever med mindst 1 års dokumenteret byggepladserfaring, og med 3 måneder for elever med mindre end 1 års byggepladserfaring. Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden med mere end 6 måneder for elever med væsentligt længere byggepladserfaring end 1 år. For elever med afkortet uddannelsestid fastsætter skolen i samråd med det faglige udvalg et uddannelsesforløb, der afviger fra det ovenstående. Forløbet afsluttes med svendeprøve. Forløbet kan fastsættes efter et kompetenceafklarende forløb for eleven på højst 2. Til afsnit 3 i bilag 7 Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet. De særlige kompetencemål forud for hovedforløbet er gældende for alle elever, uanset hvordan grundforløbet er tilrettelagt. Afsnit 4 Kompetencemål for hovedforløbet. Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved, at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag, valgfri specialefag, valgfag samt praktikmål, fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse. I undervisningen kombineres teori og praktiske øvelser med udgangspunkt i branchesituationer, hvor problembaseret læring og projektorienteret tilrettelæggelse knytter sammenhæng mellem hovedforløbets skoleophold og praktikopholdene. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke undervisningsfag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktik mål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i XXXXX Murerspeciale Eleven kan på avanceret niveau: Kompetencemål for de valgfri specialefag. 1. Genkende og navngive forskellige stilarter inden for arkitektur og design og er opmærksomme på de æstetiske kvaliteter i det murede byggeri. 2. Planlægge og arbejde ud fra udleverede tegninger og arbejdsbeskrivelser. 3. Foretage kvalitetssikring af sit eget arbejde. 4. Arbejde med kold asfalt, bitumen, i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav. 2

5. udføre almindeligt forekommende murværkskonstruktioner ved nybyggeri, byfornyelse, renovering og restaurering. Flise speciale: Eleven kan på avanceret niveau: 1. Konstruktion underlag Udføre konstruktions- og underlagsopbygning for fliser på væg og gulv og redegøre for konstruktioner og underlagsopbygningers betydning for udførelsen af flisearbejde. 2. Materialer Anvende og tildanne materialer ved alt forekommende arbejde med fliser samt redegøre for materialeegenskaber i forbindelse med udførelsen. 3. Værktøj Ud fra vurdering af materiale og opgave, vælge og anvende skærende og slibende specialværktøj, samt opdatere sin viden om værktøj, dets begrænsninger og muligheder 4. Flisearbejde på væg og gulv Udføre flisearbejde på væg og gulv, som i særlig grad inddrager designelementer, herunder at redegøre for tekniske og æstetiske overvejelser i forbindelse med udførelsen. 5. Afløb og installationer Redegøre for den betydning afløb og installationer har for udførelsen af flise og vådrumsarbejde. 6. Natursten Eleven kan redegøre for de særlige forhold der gør sig gældende ved valg, udførelse og anvendelse af natursten til flise og vådrumsarbejde. 7. Kvalitetssikring Eleven kan udføre kvalitetssikring af proces og produkt under modtagelse, udførelse og ved aflevering af flise og vådrumsarbejde Energi speciale Eleven kan på avanceret niveau: 1. Bæredygtighed Redegøre for hvordan miljø og bæredygtighed har indflydelse på udførelsen af energirigtigt byggeri 3

2. Informationssøgning Anvende informationssøgning til planlægning og udførelse af eget arbejde med energireducerende materialer og teknikker 3. Konstruktioner Redegøre for en given konstruktions indflydelse på bygningens indeklima og energiforbrug 4. Materialer Anvende energireducerende materialer og redegøre for deres egenskaber 5. Udførelse og tværfaglighed udføre konstruktioner i energirigtigt byggeri og samarbejde med andre fag om nøglepunkter 6. Energioptimering udføre helhedsorienteret energioptimering under hensyntagen til bygningernes arkitektur og æstetik 7. Kvalitetssikring udføre kvalitetssikring af proces og produkt, ved modtagelse, udførelse og ved aflevering af energirigtigt byggeri. Restaurering og renoverings speciale Eleven kan på avanceret niveau: 1. Arkitektur og stilarter Redegøre for stilperiodernes særlige kendetegn og konstruktioner, samt arkitektoniske og æstetiske hensyns betydning for udførelsen af restaurerings- og renoveringsopgaver. 2. Restaurering Redegøre for de særlige principper som gør sig gældendende ved vedligehold og bevarelse af bygningskulturarven. 3. Renovering Vælge nye og traditionelle materialer og teknikker til renovering og omforandring af eksisterende byggeri. 4

4. Materialer Anvende historiske og traditionelle materialer og gøre rede for deres egenskaber. 5. Historiske teknikker Anvende historiske og traditionelle teknikker til udførelse af restaurerings- og renoveringsopgaver. 6. Sikkerhed Redegøre for de særlige forhold omkring sikkerhed og arbejdsmiljø ved restaurerings- og renoveringsopgaver. 7. Kvalitetssikring Udføre kvalitetssikring af proces og produkt, under modtagelse, udførelse og ved aflevering af renoverings og restaureringsarbejder. Tagspeciale Tabel 1 Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget b Faget bidrager til følgende kompetenc e mål Fag navn Præstation s niveau for faget. Vejle dende tid Murer uddannelse Grundfag 2,00 2 11-9- Matematik Niveau F 1,0 X 2-6-7 Arbejdsmiljø 1,0 X Områdefag 14,4 1-12-18-19- Murerteknik Rutineret 3,03,9 X Puds og Rutineret 0,6 X 16-19- overfladebehandling 14-15- Fliseteknik Rutineret 2,5 X 13-14-15- Gulvteknik Rutineret 2,0 X 5-9- Tegning 1 Rutineret 1,0 X 2-9- Digitalt byggeri 1 Rutineret 1,0 X 2-3-4 Byggeri og samfund 1 Rutineret 1,5 X 8 Systemstillads jf. AT s uddannelseskrav Avanceret 2,8 X 1-12-18-19- Bundne specialefagun 8,6 X Mureteknik Avanceret 4,0 X Puds og overfladebehandling Avanceret 0,5 X -16-19 -14-15 Fliseteknik Avanceret 0,2 X -13-14- Gulvteknik Avanceret 0,2 X Murer Spe - ciale Flise murer Speciale Energi speciale Restaure ring/ renoveri ngs speciale Tag speciale 5

15-17 Tagarbejde Avanceret 1,0 X 1--15-16- Restaurering Rutineret 0,2 X 17 1-5-9- Tegning 2 Avanceret 0,5 X 3-9- Digitalt byggeri 2 Rutineret 1,0 X 2-3-4 Byggeri og samfund 2 Rutineret 1,0 X Valgfrie specialefag 8,0 Valgfri murer Avanceret 8,0 X X Valgfri flise murer Avanceret 8,0 X X Valgfri energi murer Avanceret 8,0 X Valgfri Avanceret 8,0 X Restaurering/renovering Valgfri tagspeciale Avanceret 8,0 X Lokale valgfag 2,00 følgende I grundfaget matematik er den ene uge placeret på grundforløbet. Ved udarbejdelse af den lokale undervisningsplan anbefales det, at grundfagene planlægges i sammenhæng med områdefag, specialefag, valgfri specialefag og valgfag. Grundfag kan, udover at være selvstændige fag, søges integreret og sammenholdt med de øvrige fag. Grundfagenes mål og lærerkvalifikationskrav skal dog opfyldes, og der skal tages udgangspunkt i elevernes opnåede niveauer og gives mulighed for at opnå studiekompetencegivende niveau. Tabel 2 uddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemålmål 1,2, 4, 5 Nybyggeri x x 1, 5,, 18 Ombygnings- og reparationsarbejde x x 7, 11, 18 Rulle, bukke og systemstillads x x 8, 9, 18, 19 Indretning af byggeplads x x 8, 18 Planlægning x x 4, 11, 18, 19 Sikkerhed x x 4 Materialer og værktøjer x x 3, 6, 19 Udregninger og opmålinger x x 3 - Tegninger x x 9, 16, 17, 18, 19 Samarbejde x x 8, 16, 17, 18 Kundebetjening x x 1, 2 Underlag til beklædning af gulv og flisebelægning x x 8, 18 Kvalitetssikre x x 1, 2, 8 Planlægge og udmåle gulv og flisearbejde x X 1, 2, 6 Opbygning af gulve x x 1, 2, 18 Vådrumstætning x x 1, 2 Opsætning af fliser og natursten x x 1, 2 Nedlægning af fliser, klinker og natursten x x 1, 2, 4 Tildannelse af fliser klinker og natursten x x 6

1, 2, 3 Vurdere flisevægge og gulve for skader x x 1, 2, 3 Fliser klinker og natursten i vådrumsudformninger x x 3, 8, 18 Anlægsopgaver x x 13 Fugt og varmeisolering x x 1, 8, 18 Reparations og renoveringsopgaver x x 1, 2, 3, 14 Fugning, reparation af f, murværk og klinker x x 6 Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål mål Trin 1 Flisemontør Trin 2 Murer 4, 8,, 13, 14 Murværkskonstruktioner x 4, 8,, 14 Forbandter x 4, 8,, 14 Buer, stik og ståltegloverlukninger x 4, 14 F x 4, 14, 18 Finish af murværkskonstruktioner x 5, 8 Puds og overfladebehandling x 1, 8 Restaureringsopgaver x 15 Beton og teglprodukter til tagarbejde x 6, 8, 15, 18 Udmåling og oplægning af tag x 6, 8, 15, 18 Gavlkonstruktioner x 1, 2, 8, 15, 18 Kvalitetssikre arbejdet med murer, tag, flise og gulv x Afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen. Det faglige udvalg udfærdiger en logbog, som skolen udleverer til eleven i grundforløbet. Logbogen udgør de praktikerklæringer, som praktikvirksomheden skal udstede efter de enkelte skoleophold. jvnf. hovedbekendtgørelsens regler herom. Logbogen udgør også den afsluttende praktikerklæring efter sidste praktikperiode, og er adgangsgivende til svendeprøven. Virksomheden skal således sørge for at den udfyldte og underskrevne logbog bliver afleveret til det lokale uddannelsesudvalg på skolen ved start af sidste skoleophold. Samt at eleven har fået en kopi. Logbogen er en del af Det faglige udvalgs kvalitetskontrol med praktikperioderne, og behandles af de lokale uddannelsesudvalg efter nærmere aftaler herom. Afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. 7

Svendeprøven Til den afsluttende prøve på det sidste skoleperiode udarbejder skolerne i samarbejde med det faglige udvalg en sammenhængende teoretisk og praktisk projektopgave. Opgaven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. Prøven bedømmes af en lærer, der er eksaminator, og to censorer (skuemestre) Den teoretiske del af prøven består af en mundtlig prøve, der varer 20 minutter og tager udgangspunkt i elevens arbejde med en case, der indgår i undervisningen på sidste skoleperiode. Opgaven (projektoplægget) består af et sæt 2 D tegninger, en 3 D model, en basisbeskrivelse og 5 forskellige cases, der relaterer til hvert enkelt af uddannelsens valgfri specialefag. Projektoplægget er udarbejdet som en digital interaktiv projektmappe til download. Eleven downloader projektoplægget ved undervisningens begyndelse (DAG 1) og vælger den case, der bedst svarer til elevens sammensætning af valgfri specialefag. Elevens arbejde med casen skal dokumenteres med tegninger, beregninger mv. Omfanget er beskrevet i den valgte case. Det udarbejdede materiale uploades til svendeprøveportalen 15 dage efter skoleperiodens begyndelse. (DAG 15) Arbejdet med casen afslutter uddannelsens skoleundervisning. Den praktiske del af prøven, består af en fremstillingsopgave med følgende procentvise sammensætning: A. 50% af opgaven er en bunden opgave udført på baggrund af projektets basisbeskrivelse. B. 25% af opgaven udføres på grundlag af elevens arbejde med casen. C. 25 % af opgaven er en valgfri designdel. Tiden kan bruges på en videreudvikling af A og/eller B. Den praktiske prøve løses indenfor en varighed af 49 timer. Klargøring og forberedende arbejder må udføres inden prøvens start. Den praktiske prøve afsluttes (DAG 22) Den mundtlige prøve afholdes i praktikhallen, så eleven får mulighed for at præsentere sammenhængen mellem sit teoretiske og praktiske arbejde. Eleven kan under den mundtlige prøve også anvende modeller og demonstrere teknikker værktøjer mv. Der gives en karakter for den mundtlige prøve. Der gives en karakter for den praktiske prøve. 8

Det forudsættes at lærer og censorer på forhånd har gennemgået det udførte praktiske og teoretiske arbejde. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter i hvert områdefag i hovedforløbet, i hvert af de bundne specialefag og i de to karakterer i den afsluttende prøve. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres hver enkelt prøvekarakter og det samlede resultat af svendeprøven, som er et vægtet gennemsnit af de to prøver. I det vægtede gennemsnit indgår den mundtlige prøve med 1/3 og den praktiske prøve med 2/3. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne: antaget med ros, bronze og sølv. Til afsnit 7, EUX Der henvises til fagbilagets bestemmelser for rammer og indhold på eux-forløb for specialet/uddannelsen. Det faglige udvalg anbefaler at skole- og praktikperioderne planlægges, som det fremgår af nedenstående skema. Dette under iagttagelse af elevernes muligheder for at påbegynde en videregående uddannelse umiddelbart deres EUX-forløb ved udgangen af august i det afsluttende år. Det anbefales derfor, at nye forløb starter primo august måned. Svendeprøven og de gymnasiale eksamener ligger i forbindelse med den sidste skoleperiode. Tidsmæssigt ligger svendeprøven sidst i marts og de gymnasiale eksamener ligger, så de matcher med tidspunktet for eksamen inden for de øvrige gymnasiale uddannelser. 9

7 Det faglige udvalg foreslår i forlængelse af fagbilagets bestemmelser om afkortning af de gymnasiale fag og meritgivning for fag på EUD følgende fordeling af fag og timer: Tabel 3 Grundforløb EUD med C fag I alt Afkortning Uger efter afkortning Bemærkninger eud Arbejdsmiljø 1 1 eud Brand og førstehjælp 0,5 0,5 eud Rulle bukke stillads 0,2 0,2 eud Eud-grundforløbsundervisning Afsluttende grundforløbsprojekt 18,3 eud Matematik C eud Dansk C eud Engelsk C 20 eud Fysik C eud Samfundsfag C eud Teknologi C Samlet for grundforløbet 40,0 Hovedforløb eud Matematik F 1 1 0 Læst i grundforløbet eud Arbejdsmiljø 1 0 1 eud Mureteknik, rutineret 3,9 0 3,9 eud Puds og overfladebehandling, rutineret 0,5 0 0,5 eud Fliseteknik, rutineret 3 0 3 eud Gulvteknik, rutineret 2,8 0 2,8 eud Tegning, rutineret 1 0,5 0,5 Læst i grundforløbet i forhold til IT/Autocad eud Digitalt byggeri, rutineret 1 0,6 0,4 Læst i grundforløbet i forhold til IT/Autocad eud Byggeri og samfund, rutineret 1,5 1,5 0 Læst grundforløb Samfundsfag C eud Systemstillads, avanceret 2,8 0 2,8 eud Mureteknik, avanceret 5,6 0 5,6 eud Puds og overfladebehandling, avanceret 0,5 0 0,5 eud Fliseteknik, avanceret 0,2 0 0,2 eud Gulvteknik, avanceret 0,2 0 0,2 eud Tagteknik, avanceret 1,5 0 1,5 eud Restaurering, rutineret 1 0 1 eud Tegning, avanceret 0,5 0 0,5 eud Digitalt byggeri, avanceret 1,5 1 0,5 Læst i grundforløbet i forhold til IT/Autocad eud Byggeri og samfund, avanceret 2 2 0 Læst grundforløb Samfundsfag C Grundforløb Hovedforløb 40 s skoleundervisning 1H

43 skole 2H 21 skole med eksamen Aug. Jan. Jan. Jan. Jan. Aug. 4 år og 1 mdr. i alt 8 eud Valgfri specialefag 1,5 0 1,5 Indgår som afkortning af de gymnasiale fag med 30 timer eud Valgfag 2 2 0 Anvendes til gymnasiale fag Samlet for eud i hovedforløbet 35 8,6 26,4 Gymnasiale fag på hovedforløb I alt timer Afkortning Efter afkortning htx Dansk A 260 75 185 Timer læst på grundforløb. htx Engelsk B 2 75 135 Timer læst på grundforløb. htx Matematik B 285 145 140 125 timer læst på grundforløb. 20 timer i hovedforløbets EUD-fag htx Fysik B 190 75 115 75 timer læst på grundforløb. hf Kemi C 75 75 htx Samfundsfag C 75 75 0 Læst på grundforløbet eux Teknikfag B - Byggeri og energi 220 150 70 150 timer i hovedforløbets EUD-fag eux Byggeteknologi B 200 125 75 75 timer læst på grundforløb. Samt 50 timer i hovedforløbets EUD-fag 30-30 Valgfri specialefag grundlag for afkortning af gymnasiale fag htx Gymnasial valgfag, et af følgende: Matematik B til A/ Kemi C til B/ Samfundsfag C til B 125 125 Større skriftlig opgave 25 25 Eksamensopgave 25 25 Timeantal, gymnasiefag i hovedforløbet 1690 750 940 Omregnet til (1 EUD-uge svarende til 25 gymnasiale timer) 67,6 37,6 Undervisnings på EUX ialt 4,0 11