Kommunerne i Region Syddanmark og den fremtidige turismeudviklin_g. Made i KKR Syddanmark den 15. august 2011

Kommunerne i Region Syddanmark og den fremtidige turismeudviklin_g. Made i KKR Syddanmark den 15. august 2011 Dagsordenens punkt 62 2 8- - il Indhold: 1. Indledning 1. 2. Karakteristika ved turismen i Region Syddanmark 2. 3. Fælles overordnet målsætning nødvendig 3. 4. Hvordan opfyldes målsætningen 3. 5. Organisering og rollefordeling 4. 6. Forslag til fremtidig opgave og rollefordeling 6. 7. Fremtidig organisering 7. 1. Indledning. KKR drøftede den 7. februar 2011 kommunemes rolle i forhold til turisme. Baggrunden var - dels et udspil fra KL om turismen i kommunerne efter kommunalrefonnen, hvor i man anbefaler at kommunerne fremover påtager sig en stærkere strategisk rolle i forhold til at skabe en sammenhængende og innovativ turismeindsats i Danmark dels en forespørgsel til kommunerne om deres synspunkter i forhold til disse spørgsmål: 1. Hvilke fælles strategiske mål bør kommunerne sætte sig ift. Turismen i Syddanmark. 2. Hvordan bør rolle- og arbejdsfordelingen være mellem det lokale og subregionale niveau i turismeindsatsen i Syddanmark. 3. Hvordan kan kommuneme i Syddanmark styrke den strategiske tænkning og koordinering ift turismen i Syddanmark. Man nedsatte en arbejdsgruppe til at fremkomme med debatoplæg til fælleskommunal strategi vedrørende kommunerne og turismen i Region Syddanmark. Gruppen består af: Tove Baisgaard, Billund kommune kommunaldirektør - formand Rasmus Hessum Hansen, Odense PR og tiltrækningschef Karsten Justesen, Sønderborg Bureauchef Max Kruse, Varde kommune kommunaldirektør Arbejdsgruppens debatoplæg foreligger hermed: Begrebsafklaring: Med turisme menes i denne sammenhæng både erhvervsturisme og besøgsturisme eller aktivitetsturisme. Senere er der dog særlige bemærkninger vedrørende erhvervsturismen. Med turister menes både danske og udenlandske turister. Side 1 af 8

Kommunerne i Region Syddanmark og den fremtidige turismeudvikling. 15. august 2011 2. Karakteristika ved turismen i Region Syddanmark Karakteristika ved turismen i Syddanmark kan uddrages bl.a. af Hvidbog for turismen i Syddanmark 2011, udgivet af Syddansk Turisme og Syddansk Vækstforum august 2011. Heri konkluderes bl.a., at turismen i Syddanmark omsætter for 16.5 mia. kr. årligt, svarende til 1.6 % af regionens økonomi. Den genererer 21.000 arbejdspladser, svarende til ca. 3.4 % af beskæftigelsen i regionen, lidt højere end for landet som helhed 1 Turismen er generelt et erhverv i vækst, men Danmark har de seneste år tabt markedsandele på det internationale tuismemarked. Ca. halvdelen af omsætningen stammer fra udenlandske turister, og det er især den del, der er faldet de senere år, bl.a. på grund af færre udenlandske overnatninger. I Syddanmark gælder samme tendens som på landsplan. Karakteristisk for Syddanmark som turismeregion er også, at regionen er den landets største med hensyn til årlige overnatninger, mens døgnforbruget pr. turist er den næstlaveste blandt danske regioner. Beskrivelsen af turismen i Syddanmark viser desuden et noget fragmenteret billede af de styrker, udviklingsmuligheder og potentialer der findes, både på udbudssiden og på efterspørgselssiden. Blandt regionens 4 subregioner: Sydvestjylland, Sydjylland, Trekantområdet og Fyn, Langeland og Ærø er der stor forskel på de tilbud, man udvikler og skaber turismeefterspørgsel på og også stor forskel på, hvem de besøgende er, om de er danske eller udenlandske, og hvilket land de kommer fra.. Det er uanset om tilbudene kategoriseres som udbud af overnatninger, mad og drikke, attraktioner, shopping, transport og teknologisk infrastruktur, eller om der er tale om naturskabte eller menneskeskabte attraktioner ( eks. kulturelle eller historiske besøgssteder og events). I Visit Denmarks interviewundersøgelse har kun Legoland og Vadehavet international tiltrækningskraft af de syddanske attraktioner 2 Den store forskel ses både på udbudssiden og på efterspørgselssiden. Et par eksempler til illustration: Spændvidden blandt Syddanmarks 25 top attraktioner i forhold til besøgstal ligger på mellem 1.6 mio. årlige gæster i Legoland, som samtidig har 4 gange så mange gæster som nr. 2 på listen, og til 41.000 besøgende på Johannes Larsen Museet. Tilsvarende kan ses, at de overnattende udenlandske gæster næsten 100 % kommer fra Tyskland, når man ser på Vestjylland,og fra Skandinavien og Holland på Østkysten. Danskerne udgør generelt ca. halvdelen af alle overnatninger, og især når det gælder camping og feriehus. Det er derfor vanskeligt at se, hvilken fælles turismestrategi, der kan samle kommunerne i Region Syddanmark. Interesseforskellene vil være store, uanset om man ser på regionalt niveau, på subregionalt eller på lokalt niveau. Hvidbog s. 10. 2 Hvidbog s. 72. 3 Hvidbog s. 19. Side 2 af 8

Kommunerne i Region Syddanmark og den fremtidige turismeudvikling. 15. august 2011 3. Fælles overordnet målsætning nødvendig. Med udgangspunkt i karakteristikken af de udfordringer Danmark og Syddanmark står overfor på turismesiden( fald i udenlandske turister og omsætning forbundet hermed, og tab af markedsandele) må de overordnede mål for både turismeerhvervet og kommunerne være de samme: 1. Der skal skabes vækst og dermed større omsætning i erhvervet ved at få flere turister, især udenlandske, til at besøge regionen hele året, uanset om der er tale om erhvervsturisme eller besøgssteder. Flere danske turister er selvfølgelig også ønskeligt, men der er ikke meget vækstpotentiale i, at dele den begrænsede mængde af danske turister som findes. 4. Hvordan opfyldes målsætningen? For at skabe fælles grundlag for debatten om, hvordan denne opgave kan gribes an, kan der tages udgangspunkt i den Syddanske vækstmodel, som Vækstforum opererer med. 4 ( fra Vækstforums tema seminar 15.6.2011) Efterspørgsel (fiere fyrtårne, opkvalificere produkter, brande styrker) Forskning og uddannelse( mere basisviden, højere kompetencen iveauert i erhvervet) Vækst indenfor forretnings området Finansiering (tiltraekke kapital til udvikling og markedsføring) Udbud (styrke innovation, involvere erhvervet mere, udvælge målgrupper) Et vigtigt middel til at skaffe flere turister er, at styrke markedsføringen af et i øvrigt veludviklet og velfungerende produkt, altså gå mere direkte efter efterspørgselssiden. Den del har hidtil stort set været overladt til erhvervet selv, med en vis støtte fra Visit Denmarks nationale strategi. 4 fra Vækstforums tema seminar 15.6.2011 Side 3 af 8

Kommunerne i Region Syddanmark og den fremtidige turismeudvikling. 15. august 2011 Det er derfor nødvendigt, at alle aktører, herunder også alle kommuner, fremadrettet er langt mere fokuseret på at bidrage til markedsføringen af Danmark, af Regionen og af de enkelte turismeaktører og deres produkter. Markedsføringen skal være langt mere målrettet, aggressiv og vedholdende for at give de ønskede resultater. På udbudssiden skal der være langt mere fokus på de produkter, som har internationalt potentiale og på produkternes kvalitet. Dette skal ske i et større samspil mellem de enkelte aktører, som skal bringes til, (om nødvendigt) at løfte blikket ud over egen forretning og se, at strategiske samarbejder på tværs af både administrative grænser og forretnings- og branchemæssige skel bedre kan udnytte de potentialer, der er i turismeområdet, end den enkelte forretning normalt formår. Og her spiller kommunerne en vigtig rolle som rammesætter og koordinator. Det vil i høj grad være en ny dagsorden for kommunerne, specielt når man ser på efterspørgselssiden med markedsføring/destinationsprofilering, der retter sig mod de internationale kunder. Denne dagsorden kræver også, at kommunerne erkender, at der skal bygges bro over de naturlige interesseforskelle der er, både indenfor erhvervet selv, mellem kommunerne indbyrdes og mellem kommuner, Region og Vækstforum. Der er ingen lovmæssige forhindringer i, at kommunerne i højere grad bidrager til turismeudvikling lokalt, subregionalt eller regionalt. Kommunalfuldmagt og Lov om erhvervsfremme er den primære hjemmel. 5. Organisering og rollefordeling. Kommunerne er aktører blandt flere offentlige aktører på turismeudviklingsområdet, men i alle tilfælde vil udviklingen af turismen være båret af og afhængig af turismeaktørerne selv. Samarbejdet med disse er derfor afgørende for, at strategien får succes. Nuværende organisering af det offentliges turismeindsats 5 Det offentlige Det offentlige turismefremmesystem Turismeerhvervet Nationalt Staten Visit Denmark Turismeerhvervet Nationalt Vækstfora Regioner 6 regionale turismeudviklingsselskaber Turismeerhvervet Lokalt Kommuner Destinations- og turismebureauer Turismeerhvervet Med Lov om Visit Denmark fra 2010 blev det fastlagt, at branding og markedsføring af Danmark i udlandet initieres herfra, ligesom koordination af turisme- og markedsføringsaktiviteter med offentlig medfinansiering ( bortset fra grænseområdet). 5 Hvidbogen s. 14 Side 4 af 8

Kommunerne i Region Syddanmark og den fremtidige turismeudvikling. 15. august 2011 Det betyder, at rollefordeling omkring turismeudviklingsopgaver nu mere klart peger på, at de skal varetages på lokalt og/eller regionalt niveau i samarbejde med erhvervet, mens den internationale markedsføring foregår i Visit Denmark regi. Dette er næppe en holdbar rollefordeling i længden. Syddansk Turisme varetager i dag rollen som regionalt turismeudviklingsselskab. Der har været stillet spørgsmål ved, hvordan denne rolle udfyldes, og om det sker i tæt nok samarbejde med erhvervet. Den seneste udvikling peger på, at selskabet har færre udviklingsopgaver. Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi sætter retning og rammer for, hvilke aktiviteter, der kan forvente offentlig støtte indenfor turismeudviklingen/oplevelseserhverv, som er et af de foreslåede indsatsområder i Strategiplanen frem til 2020. Kommunerne i Region Syddanmark har siden kommunalreformen efterhånden samlet sig i mere eller mindre faste organiseringer på erhvervsudviklingsområdet. Det drejer sig om Sydvestjylland, Sønderjylland, Trekantområdet og Fyn; Langeland og Ærø. Sydvestjylland har en tydelig turismeudviklingsorganisation i SVUF. Turismeprofilen er mindre tydelig eller ikke eksisterende i de øvrige områder. På lokalt niveau findes der i alt 45 autoriserede turistbureauer med gennemsnitligt 2.75 årsværk pr bureau. Side 5 af 8

Kommunerne i Region Syddanmark og den fremtidige turismeudvikling. 15. august 2011 6. Forslag til fremtidig opgave og rollefordeling. Opgaver i forhold til vækstmodellen Regionalt niveau : Pt: - Region - Vækstforum Subregionalt niveau Pt. - netværk mellem kommuner og kommuner og erhverv udviklingsselskaber eller andre organisatoriske enheder Lokalt niveau Pt. - kommuner - lokale selskaber, foreninger m.v. - lokale erhverv - at levere analyser og vurdere fælles viden om erhvervet, dets udvikling og udfordringer, internationale tendenser og eksempler. - at bidrage til prioriteret international markedsføring af udbudene i den Sydjyske region i samarbejde med erhvervet. - at koordinere den politiske dagsorden og bidrage til bedre udvikling af de rammebetingelser i Syddanmark, som har særlig betydning for turismeerhvervet, eks. infrastruktur, digital udvikling, tiltrække kapital. - at sikre adgang til forskning, og vidensudvikling, uddannelse og kompetenceudvikling for erhvervet. - at indgå strategiske partnerskaber med erhvervsaktørerme på alle niveauer, og aftale handleplaner for at skabe fælles forståelse af og aftaler om, hvordan vækst målene nås. at udvikle strategier og handleplaner for udvikling af det/de subregionale tilbud sammen med erhvervet.( forretningsudvikling og profilering, netværk oa) - at koordinere kommunernes interesser, så der kommer mere fokus på områdets turismeprofil, og dermed større effekt af ressourcerne i forhold til de overordnede mål - at prioritere, hvilke strategiske samarbejdspartnere man satser på ud over subregionens egne, hvilket afhænger af den turismeprofil, der gælder i den enkelte kommune eller subregion. Vigtigt at fremhæve, at destinationerne ikke følger administrative grænser, hvorfor der vil skabes samarbejer på tværs af grænserne. - at danne netværk og støtte arbejdet indenfor erhvervet i den enkelte kommune på turismeområdet. Det være sig lokal viden, partnerskaber, finansiering, m.v. - sammen med de øvrige subregioner at indstilling til kommunerne, hvilke målsætninger og strategier, der kræver regional koordinering og hvilke der løses lokalt. - at indgå i forpligtende samarbejder på subregionalt eller regionalt niveau om den fælles overordnede strategi, og yde økonomiske midler til realisering af denne. - at udvikle netværk mellem de lokale aktører for at skabe større bevidsthed om, hvilken fælles dagsorden, der er mellem de private og offentlige aktører - at bidrage til den lokale turismeudvikling på udbudssiden, herunder udarbejde lokale handleplaner - at bidrage til servicering af de besøgende lokalt Side 6 af 8

Kommunerne i Region Syddanmark og den fremtidige turismeudvikling. 15. august 2011 - at skabe lokal profil og events 7. Fremtidig organisering Subregionerne omdrejningspunktet. Det anbefales, at omdrejningspunktet for det strategiske turismearbejde i kommunerne primært foregår i subregionalt regi.( Uanset i hvilken juridisk form, den er organiseret i) Det kan løfte udviklingen på udbudssiden til et højere niveau, skabe fokus på destinationsudviklingen, men fjemer den ikke fra den kommunale dagsorden. Den enkelte kommune beslutter fortsat sin egen medvirken, og reslisering af subregionerne vil derfor være forskellig og blive realiseret i forskelligt tempo. Det giver grundlag for en mere klar og slagkraftig arbejdsfordeling mellem kommuneme og turismeaktørerne, på tværs af de administrative grænser og barrierer, som kommunerne i dag udgør. Og hermed opnås både en bedre opgaveløsning og ressourceudnyttelse. At pulje midler fra forskellige aktører vil alt andet lige skabe mere volumen. 6 Ulempen kan være den fragmenterede turismeudvikling på det subregionalt niveau, hvilket kan medføre, at enkelte kommuner eller enkelte turismeaktører ikke føler sig repræsenteret i subregionens strategi. Det bør dog kunne undgås ved muligheden for at søge alternative strategiske partnerskaber i andre subregioner, hvor behovene bedre dækkes. Det skal atter fremhæves, at destinationer går på tværs af administrative grænser, hvorfor mange kommuner eller subregioner også vil have behov for at arbejde tværgående med det mål at støtte en bestemt destinationsudvikling Der anbefales ikke en bestemt organisering på subregionalt niveau. Men det bør drøftes, hvordan erhvervsudvikling og turismeudvikling i den enkelte subregion evt. kan nyde fordel af fælles organisering, grundet mange lighedspunkter i udfordringerne. Det er også vigtigt at finde en organisering som inddrager de relevante erhvervsaktører. Lokalt niveau På kommunalt niveau vil der fortsat være behov for at skabe netværk mellem lokale aktører og kommunen, jf forslag til opgavefordeling. En af de opgaver, som kommunerne bør prioritere er, at få de lokale aktører inddraget i strategiarbejdet og bevidstgjort om vigtigheden af, at styrke vækstdagsordenen ved strategiske tænkning på tværs og ved at danne netværk. Kommunernes fordel er deres lokalkendskab og nærhed til lokale aktører. Regionalt niveau. Kommunerne har behov for en regional turismestrategi, som de selv udvikler og præger. Det er især fokus omkring den internationale dagsorden som fælles markedsføring/ destinationsprofilering. Men også det at skabe fælles vidensgrundlag, analyser og kompetenceudvikling løses bedst på regionalt niveau. Kommunerne har også behov for et forum, hvor de intemationalt orienterede aktører kan finde tværkommunal opbakning. 6 På Fyn har man puljet midler ved at betale 7 kr. pr indbygger. Beløbet må forventes at stige kraftigt i fremtiden. Side 7 af 8

Kommunerne i Region Syddanmark og den fremtidige turismeudvikling. 15. august 2011 Region Syddanmark har oplagte kompetencer til at bidrage til en række opgaveløsninger eks. analyse og strategiudvikling, men er ikke omfattet af kommunalfuldmagten. De vil være en vigtig partner at inddrage, når der skal udarbejdes fælles mål og strategiplaner. Region Syddanmark spiller desuden en væsentlig rolle i Vækstforum. Syddansk Turisme, som aktør for fælles strategiudvikling, kan ikke få kommunal accept. Kommunerne ønsker selv, sammen med erhvervet og med udgangspunkt i erhvervets behov, at sætte dagsordenen for den fælles strategiudvikling, hvis man skal forpligte sig til at bidrage til at realisere den overordnede turismemålsætning. Arbejdsgruppen anbefaler derfor - At Syddansk turisme nedlægges som organisation - At der oprettes et fælles turismeudviklingsforum ( sekretariat) mellem de fire subregioner og Region Syddanmark.. Gennem subregionerne indgår også turismeerhvervet. Formålet med denne organisation er: - at fastlægge fælles turismemålsætninger, før der besluttes en fælles regional turismestrategi. Som forudsætninger hertil indgår fælles analysevirksomhed og vidensudvikling, som Regionen foreslås at levere, - At skabe netværk mellem forskningsverdenen og erhvervet - At løfte kompetenceniveauet hos områdets aktører. At støtte hinandens styrker, når det kommer et større område til gavn At koordinere indsatsen om international markedsføring/ destinationsprofilering med Region Syddanmark og evt. Visit Danmark At øge den politiske bevågenhed om turismeerhvervets potentialer og udfordringer som væksterhverv At øge lobbyismen for at skabe bedre rammebetingelser for erhvervet, herunder infrastruktur, finansiering, vækstfokus m.v. Formen kan være et selskab, forening eller anden. Der skal gøres opmærksom på, at erhvervsturismen på en række punkter har et velfungerende netværk og samarbejde i dag, som faktisk skaber resultater på regionalt niveau. Det betyder, at det skal overvejes nøje, hvordan erhvervsturismen kan fortsætte sit arbejde i tilknytning til den foreslåede subregionale model, som beskrevet ovenfor. Billund den 15. august 2011 På arbejdsgruppens vegne Tove Baisgaard Kommunaldirektør, Billund Side 8 af 8

Programskitse Syddansk Grein Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig pulje i landgistriktsprogrammet til regioner og kommuner. Puljen er pa i alt 280 mio. kr. i 2011-2013. Puljen skal skabe nye arbejdspladser, udvikle og forbedre kendskabet til lokale fødevarer, bidrage til renere miljø og bedre tilgængelig natur samt skabe rammerne for attraktive levevilkar i landdistrikterne. Hver region skal sammen med kommunerne i regionen, i fællesskab, udarbejde et program med temaer og aktiviteter for de indsatser der ønskes implementeret. Denne programskitse indeholder den nedsatte arbejdsgruppes forslag til målsætninger og indsatsområder i et syddansk Grøn Vækst program. 2

Syddanske udfordringer I forhold til puljens målsætninger har den syddanske region en række udfordringer: - Væksten i Syddanmark er lav. I de seneste 10 år har den økonomiske vækst i Syddanmark været svag. - Den økonomiske krise har ramt Syddanmark hårdt med massefyringer i flere virksomheder. - Erhvervsindkomsten i Syddanmark er lav. Bruttoindkomsten pr. beskæftiget borger i Syddanmark ligger under landsgennemsnittet og er den næstlaveste blandt de danske regioner. - Den syddanske natur er under pres. Der er forsvundet 20.000 ha beskyttet natur i Danmark siden 1990'erne, og den fortsatte tilbagegang er signifikant. De tre syddanske kommuner, der indgår i DMU's undersøgelse, har størst tilbagegang på landsplan. 3

Syddanske styrkepositioner og potentialer Syddanmark har erhvervsmæssige styrkepositioner inden for turisme og fødevareerhvervet, som er vigtige erhverv i landdistriktskommunerne. Syddanmark er Nordens største turistregion med 14,3 mio. årlige overnatninger - størstedelen af disse i landdistriktskommuner. Der har været en vækst i beskæftigelsen i den syddanske turisme på 12,4%, men døgnforbruget er lavt og de udenlandske overnatninger er faldende. Syddanmark har en stærk specialisering inden for fødevareerhvervet. Beskæftigelsen i fødevareerhvervet i Syddanmark udgør 18% af den samlede private beskæftigelse. Men på 10 år er der sket et fald på 10.000 beskæftigede i fødevareerhvervet i Syddanmark. Syddanmark har varierede naturområder af høj kvalitet som Nationalpark Vadehavet, hedelandskabet i Midtjylland, isrand- og fjordlandskabet i Østjylland, samt øhavet og godslandskaberne pa Fyn. Syddanmark har mange sammenhængende vandreruter som Øhavsstien, Gendarmstien, Hærvejen, Nordsøstien og kyst-til-kyst stien. 40% af de udenlandske turister i Danmark angiver, at adgangen til vandreture er afgørende for deres valg af feriested. Synliggørelse og forbedringer af vandreruterne er derfor et vigtigt potentiale for turismen. Oplevelsesøkonomien er en kilde til vækst. Analyser fra EBST viser, at efterspørgslen efter oplevelser vokser og er et vigtigt konkurrenceparameter i den globale konkurrence. 4

IsoirirtifiEriklaind&icik (Mtall kommunw YderisDrrirmnaf '16) Lffidkciffirminer WIlerirkommuerier 417) 111 [3'143nirrilffmr De syddanske landdistrikter Etz ftrrriwii;tt. zar44..-u- Syddanmark er en region med mange landdistrikter 20 ud af de 22 syddanske kommuner er landdistriktskommuner (mellem-, land- eller yderkommuner) 77% af befolkningen i Syddanmark bor i en landdistriktskommune Zi rnr-r--ry, Under landdistrikts-programmet er der 20 lokale aktionsgrupper i Syddanmark. De syddanske LAG'er har et samlet budget på ca. 35 mio. kr. 5

De strategiske målsætninger Det syddanske Grøn Vækst program skal fremme grein vækst i de syddanske landdistrikter gennem udnyttelse af oplevelsesøkonomiens muligheder. Programmet har tre strategiske målsætninger: Højere værditilvækst i fødevareerhvervet i Syddanmark Højere værditilvækst i turismen i de syddanske landdistriktskommuner Nye og bedre tilgængelige naturoplevelser 6

Delmål og indsatsområder xx% stigning i det gennemsnitlige døgnforbrug hos ferieturister xx% vækst i antallet af beskæftigede inden for ferieturismen Xx% produktivitetsstigning i fødevareerhvervet xx% flere produkt- og procesinnovative fødevarevirksomheder e se xx% flere benytter sig af naturens oplevelser Større biodiversitet i den syddanske natur

Indsatsområdet turisme: Udvikling og markedsføring af den syddanske turisme Indsatsområdets delmål - xx% stigning i det gennemsnitlige døgnforbrug for ferieturister - xx% vækst i antallet af beskæftigede inden for ferieturismen Definition af indsatsområdet - Turismen omfatter i dette progroam serviceerhverv inden for ferieturismen. Det gælder bade lange ophold og dagskorte besøg. Vejen til målet - Den syddanske turisme skal markedsføres bedre, f.eks. gennem brug af ny teknologi og sociale medier. Det syddanske Grøn Vækst program skal støtte udviklingen af innovativ og nyskabende markedsføring. - Grøn Vækst programmet kan desuden støtte udvikling af kvalitetsoplevelser, som løfter indtj syddanske turisterhverv 8

Indsatsområdet fødevarerhverv: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling Delmål - xx% produktivitetsstigning i fødevareerhvervet - Xx% flere produkt- og procesinnovative virksomheder i fødevareerlivervet Definition af indsatsområdet - Fødevareerhvervet omfatter her virksomhederne i hele værdikæden, dvs, fra jord til bord - Oplevelsesbaseret forretningsudvikling er inte cgration af oplevelser i fødevareproduktet med henblik pa at skabe merværdi Vejen til målet - Oplevelsesøkonomien er en kilde til ny værdiskabelse i fødevareerhvervet. Det syddanske Grøn Vækst program skal støtte virksomhedssamarbejder, netværk og kompetenceudvikling, der bidrager til ny vækst i fødevareerhvervet gennem oplevelsesbaseret forretningsudvikling 9

Indsatsområdet natur: Nye og bedre tilgængelige naturoplevelser Delm,.I - Xx% flere benytter sig af naturens oplevelser - Større biodiversitet i den syddanske natur Definition af indsatsområdet - Naturoplevelser omfatter her oplevelser i den syddanske natur i forbijidelse med de regionale vandreruter og regionens Natura 2000 omrader - Natyfens tilgængelighed handler både om den fysiske adgang til omraderne og om informationen til de besøgende i naturomraderne Vejen til målet - Naturoplevelser kan bidrage til væksten i turisme- og fødevareerhvervene. Grøn Vækst programmet kan støtte naturprojekter, som bidrager til nye oplevelser og forbecret afgang til de regionale vandreruter og regionens Natura 2000 omrader. - Forbedring af biodiversiteten i regionens naturområder kan bidrage med nye naturoplevelser 10

Kriterier for bedømmelse af projektansøgninger Følgende kriterier vil blive lagt til grund for vurderingen af projektansøgninger: - Effekt: Projektet har effekt på programmets malsætninger Nyhedsvætcli: Projektet udvikler nye løsninger pa de syddanske udfordringer - Tværgående amarbejde: Projektet fremmer simarbejdet pa tværs af aktørerne, herunder pa tværs af kommuner, institutioner og andre aktører Stedbudne potentialer: Projektet bygger på og komplementerer eksisterende lokale og regionale potentialer 11

Økonomisk ramme (afventer afklaring) Der er i alt 280 mio. kr. i 2011-2013 i den særlige pulje til regioner og kommuner - midlerne er fra EU's landdistriktsprogram EU-midlerne skal matches 1:1 med regional og kommunal medfinansiering Syddansk Vækstforum har afsat en ramme på 20 mio. kr. til medfinansiering af Grøn Vækst programmet inden for indsatserne turisme og fødevareerhverv Yderligere medfinansiering af Grøn Vækst programmet sker fra kommunal side Bevillingerne af medfinansieringen sker i forbindelse de enkelte projektansøgninger 12

Den syddanske arbejdsgruppe Programskitsen er qdarbejdet af en administrativ arbejdsgruppe bestaende af: - Anja Knudsen, landdistriktskoordinator, Assens Kommune og Vækstforums sekretariatsgruppe - Helle Andersen, udviklingskonsulent, Fanø Kommune og LAG Fanø - Erik Bendorf, kommunaldirektør, Svendborg Kommune - Merete Valbak, teamkoordinator, Klima og Bæredygtighed, Kolding Kommune - Ebbe Enøe, afdelingsleder for naturafdelingen, Sønderborg Kommune - Olav Sønderskov, chefkonsulent, Region Syddanmark - Rene Poulsen, fondskonsulent, Region Syddanmark - Sekretær for arbejdsgruppen: Marina V. Christensen, udviklingskonsulent, Region Syddanmark 13

Region Syddanmark Strategi- og Analyseafdelingen 2 51 Møtta i KKR Syd danmark den / Dagsordenens punkt 2, 3 14. august 2011 Notat Revision af den Regionale UdviklingsPlan for Syddanmark Den Regionale UdviklingsPlan (RUP) skal angive fælles mål, udfordringer og retning for indsatsen hos region, kommuner og øvrige nøgleaktører i Syddanmark. Forslaget til den Regionale UdviklingsPlan (RUP) 2012-15 forventes vedtaget af Regionsrådet november/december 2011 med henblik på efterfølgende 8 ugers offentlig høring. Bortset fra mindre forskydninger har arbejdet fulgt den hovedplan, som blev drøftet med kommunerne og besluttet før sommeren 2010. Nærværende notat beskriver tidsplanen for færdiggørelsen af forslaget samt udviklingsplanens initiativer - altså de handlinger, der skal føre Syddanmark mod den ønskede fremtid. Desuden skitseres et forslag til hovedstruktur for RUP 2012-15. Tidsplan og tilrettelæggelse Hovedplanen for RUP-arbejdet indeholder tre faser: en inputfase, en udarbejdelsesfase og en høringsfase. En opdateret hovedplan er vist nedenfor I inputfasen har de syddanske aktører inden for regional udvikling mulighed for at komme med forslag og synspunkter. Inpuffasen skal sikre opbakning og engagement, fordi RUP opnår effekt gennem aktørernes aktiviteter og samarbejde. For at følge op på de signaler, der er kommet undervejs fra kommuner og andre nøgleaktører, har inputfasen måttet udstrækkes til at omfatte ikke bare efteråret 2010 men også foråret 2011. Dvs, at udarbejdelsesfasen bliver koncentreret om efteråret 2011. Det samlede forslag til den reviderede regionale udviklingsplan forventes forelagt Regionsrådet i november/december 2011. Se den opdaterede hovedplan for RUP-arbejdet nedenfor. RUP-udvalget har i efteråret 2010 og foråret 2011 haft møder med alle kommuner, og der er modtaget input fra nøgleaktører f,eks. Det Regionale Uddannelsesråd. Input til RUP opnås også gennem Region Syddanmarks parallelle aktiviteter og strategiarbejder inden for regional udvikling. Disse omfatter en erhvervsudviklingsstrategi, en klimastrategi, en uddannelsesstrategi, en kulturstrategi samt en strategi for grænsesamarbejdet. På infrastruktur og mobilitetsområdet er dialogpartneren det regionale Mobilitetsråd. Regionsrådets RUP-udvalg er styringsudvalg, og der har været et løbende samarbejde med kommunerne i det nedsatte politiske koordinationsudvalg, der har 5 kommunale repræsentanter. Dialogen med alle parter har været god og konstruktiv.

Opdateret hovedplan for revision 2012-15 af den Regionale Udviklin9sPlan Region Syddanmark 2. Halvår 2010 Inputfase 24. august: Kick Off konference September december: Kommunerunde 5. oktober: Opstartmøde med teknisk-administrativ følgegruppe (kommuner m.fl.) 13. december: Møde i teknisk-administrativ følgegruppe 15.december: Møde i politisk koordinationsudvalg med drøftelse af temainitiativer 1. Halvår 2011 Input- og udarbejdelse Januar-februar: Afslutning af kommunerunde. Temamøder i den tekniskeadministrative følgegruppe Marts-maj: 4 møder om områdeinitiativer mellem region, kommuner og subregionale samarbejder. Konsultation af nøgleaktører. Temamøder i tekniskadministrativ følgegruppe. 25, maj: Møde i det politiske koordinationsudvalg 27. juni: Regionsråd: Drøftelse af initiativer og RUP-hovedstruktur 2. Halvår 2011 Udarbejdelse+ Høringsfase Juni-september: Samlet forslag til RUP udarbejdes. Redegørelser om infrastruktur og grænseregionalt samarbejde udarbejdes August-september: Miljøredegørelse udarbejdes Oktober december: Politisk behandling af forslaget Medio december: Udsendelse og offentliggørelse af forslag Regionsrådets RUPudvalg har styret processen via dets månedlige møder En mere nuanceret tidsplan for RUP-forslagets færdiggørelse august-december 2011 er tilføjet som bilag til nærværende notat. Sammenhæng mellem mål, strategi og initiativer RUP'en skal ifølge planloven tegne billedet af den ønskelige fremtid for Syddanmark, og hvilke handlinger Regionsrådet derfor vil sætte i værk i perioden 2012-15. Vision og mål 2012-15 Det overordnede mål eller visionen er som i den nuværende RUP: "Det Gode Liv". Opgaven ved den aktuelle RUP-revision er at få fastlagt det fokus og den strategi, der i årene 2012-15 bedst bærer frem mod Det Gode Liv i Syddanmark. Dialogen med alle parter peger entydigt på, at fokus skal være "vækst" i økonomi og beskæftigelse. RUP'en skal dermed udforme de strategiske overvejelser og prioritere de vigtigste initiativer som en helhed af regionale og lokale indsatser. Fokuseringen skal ske på grundlag af nye trends, og på baggrund af ny viden og nye indsigter i den regionale udvikling og de globale udfordringer. Side 2 af 7

Region Syddanmark Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi udarbejdes parallelt med RUPsåledes, at der kan sikres synergi og arbejdsdeling. Erhvervsudviklingsstrategien fokuserer på virksomhederne og udvikling af de erhvervsmæssige styrkepositioner, mens RUP'en arbejder mere langsigtet med fundamentet for vækst og "Det gode liv" i Syddanmark. Den følgende figur illustrerer både rationalet og arbejdsgangen. Strategisk udgangspunkt: Aktuelle udfordringer Globale og nationale trends og scenarier Regionale og lokale ressourcer & satsninger Strategi: - Det gode liv Delmål 2012-15 Valg af initiativer Kriterier for indsats Præcisering af initiativer: Emner - Startaktiviteter - Proces - Organisering Syddanmarks strategiske udgangspunkt: Udgangspunktet for dialogen med kommunerne og andre nøgleaktører har været et godt og nuanceret billede af Syddanmarks aktuelle udfordringer bl.a. via Region Syddanmarks KONTUR-publikationer, byanalyser m.m. Billedet af udfordringerne er løbende suppleret - bl.a. med El Futuro fremskrivningen, som også er afsæt for Vækstforums 2020 strategi. De globale og nationale trends, som er vigtige for at vurdere Syddanmarks fremtidige muligheder, blev desuden drøftet på RUP'ens kick off konference august 2010. Møderne med kommuner og andre nøgleaktører har dels bidraget til en fælles opfattelse af RUP'ens opgave, dels givet et billede af aktørernes ressourcer og satsninger. RUP strategi og initiativer: Arbejdet med Syddanmarks strategiske udgangspunkt har inkluderet mange møder og forlænget inputfasen, således at der nu arbejdes parallelt med formuleringen af RUP'ens strategi og dens initiativer. Den høje prioritering af dialogen med aktørerne beror på, at RUP'ens effekt helt afhænger af aktørernes engagement og samarbejde om de fælles mål. I efteråret udvikles RUP'ens strategidel samtidig med at initiativerne formuleres i dialog med interessenterne. RUP'en kan dog ikke medtage alle aftalte detaljer om indsatsen. Valget af initiativer Initiativerne er de aktiviteter, som igangsættes i planperioden 2012-15. RUP-aktiviteter er især initiativer, der udvikler viden, strategi og iffier i samspil med kommunernes planstrategier og i samarbejde med Syddanmarks aktører, som dermed får et bedre grundlag for at samarbejde og etablere strategisk vigtige projekter. Dvs, at også grundlaget for evt, ansøgninger til puljer og programmer i EU, nationalt eller regionalt forbedres. Tre regionale temainitiativer Der arbejdes med tre temainitiativer for hele Syddanmark. Temaerne er valgt på grund af deres strategiske betydning for vækst og på grund af aktørernes klare prioritering af disse tre temaer. Side 3 af 7

Region Syddanmark Initiativerne skal formuleres inden for temaerne: - Uddannelse - Infrastruktur & Mobilitet - Klima Specielt inden for uddannelse og infrastruktur & mobilitet har analyser vist, at der er særlige syddanske udfordringer, der skal tackles for at skabe fremtidig vækst og Det Gode Liv. Klimatemaet tager udgangspunkt i de udfordringer og deraf følgende investeringsbehov, der allerede mærkes, og som vil være stigende i de kommende årtier. Forskellige syddanske områder vil blive ramt forskelligt, og der er behov for viden, værktøjer og intelligente løsninger for at indstille byer, boliger og anlæg på de nye vilkår. Evt, kan en tidlig indsats udnyttes erhvervsmæssigt. Klimainitiativet vil blive udfoldet gennem en klimastrategi en regional strategi for Klima, som vil omfatte både tilpasning til klimaændringerne og forebyggelse af klimaændringerne. Fokus sættes på henholdsvis stigende vandstand (primært grundvand og overfladevand) og reduktion af CO 2- belastningen RUP kan sammenlignes med en fælles motiveret dagsorden for den samlede regionale udvikling. Mange handlinger vil i praksis blive gennemført via specifikke kommunale og regionale strategier. Det kan være de kommunale planstrategier eller de forskellige regionale strategier, der omfatter henholdsvis erhvervsudvikling, uddannelse, klima, kultur, grænsesamarbejde samt infrastruktur. Regionalt temainitiativ: Uddannelse Regionalt temainitiativ: Infrastruktur & Mobilitet Erhverv og beskæftigelse: Effektive, innovative væksterhverv Uddannelse & kompetencer Regionalt temainitiativ: Klima Infrastruktur & mobilitet By-, natup og kulturressourcer De tre regionale temainitiativer er vigtige for fremtidens vækst og RUP kan bidrage med viden, strategi og samarbejde Side 4 af 7

Region Syddanmark Fire områdeinitiativer supplerer de tre temainitiativer Selv om der er fælles udfordringer for alle dele af Syddanmark, så vejer udfordringerne ikke lige tungt alle steder. Der foreslås derfor fire områdeinitiativer, dvs, initiativer, der formuleres ud fra de særlige udfordringer og muligheder, der er i de forskellige geografiske områder i Syddanmark. Gode rammebetingelser for udvikling består af den rette balance mellem mange elementer f.eks. jobmuligheder, by- og boligmiljøer, uddannelsestilbud, kultur-, fritids- og servicetilbud samt infrastruktur og mobilitet. De fire områdeintiativer har været drøftet på politiske møder i henholdsvis Esbjerg, Åbenrå, Vejle og Odense. Efterfølgende er emnerne indkredset administrativt. I takt med fremdriften i arbejdet og resultaterne skal indhold, organisering og proces tilpasses. Foreløbig er der aftalt følgende emner for de fire områdeinitiativer: Sydvest: - Turisme/oplevelsesøkonomi: bedre statistik, behovet for kompetenceudvikling Arbejdet med ny statistik skal supplere og afstemmes med øvrige statistikaktiviteter på området.. - Byroller, byfunktioner. Mere specifikt sammenhængen/funktionaliteten imellem byerne i det sydvestjyske område og eventuelt i forhold til det øvrige Danmark - eksempelvis til Trekantområdet - Lokal og regional infrastruktur, bl.a. konsekvensanalyser. Der er forudgående behov for afklaring af indsatsens relation til de aftalte syddanske prioriteringer af den overordnede infrastruktur. Sydøst: Transport & tilgængelighed bl.a. grundlag for grænsebanegård. De konkrete rammer og ressourcer er under afklaring. National betydning af grænseområdet. Der sigtes konkret mod udvikling af et analysefunderet grænsebarometer, der løbende kan bidrage til at dokumentere, synliggøre og sætte dagsorden. Kompetenceudvikling og fastholdelse. Emnets potentiale drøftes senere. Trekantområdet: Struktur og vækstpotentialer i sammenhæng med det østjyske bybånd og i et internationalt perspektiv. Umiddelbare opgaver fx: analyser af pendling og arbejdskraftoplande inden for området herunder konsekvenser af forskellige linieføringer over Lillebælt, analyser til Trekantområdets planstrategi, Kontur 2012, etablering af grundlaget for en samlet analyse af Trekantområdet i Den Østjyske Millionby med fremtidsscenarier Fyn: - Vidensprodukter og processer, der kan understøtte de to igangværende initiativer, Udvikling Fyn og Fynsprojektet i f.m. Landsplanredegørelsen. Konkret er bl.a. aftalt udarbejdelse af en Kontur for Fyn og kortlægning af videnerhverv. På de aktuelle opgaver er der aftalt samarbejdsform og tovholder. Side 5 af 7

Region Syddanmark RUP grundstruktur Der arbejdes på den baggrund med følgende hovedelementer: 1. Vision "Det Gode Liv"og Vækstfokus for 2012-15 2. Udfordringer for Region Syddanmark Udvalgte strategiske udfordringer i forhold til vækst og velfærd belyses ved nøgletal og scenarier. I relevant omfang sammenlignes med andre regioner og hele landet. Forskelle inden for Syddanmark belyses. 3. Strategi Udfordringerne kobles med nationale og globale trends og Syddanmarks ressourcer, muligheder og satsninger, der begrunder valget af initiativer. 4. Initiativer Temainitiativerne (Uddannelse, Infrastruktur & Mobilitet samt Klima) og områdeinitiativerne motiveres og beskrives nærmere indholdsmæssigt. Konkrete startaktiviteter og proces for løbende udvikling anføres. 5. Beskrivelse af opfølgningsaktiviteter RUP vil blive en papirpublikation på ca. 30 sider. RUP skal inkludere redegørelser for henholdsvis infrastruktur og det grænseoverskridende samarbejde, hvortil kommer en miljøvurdering. Redegørelserne samles i en særskilt publikation. Papirversionen af RUP suppleres med en webversion.. Side 6 af 7

Region Syddanmark 14. august 2011 Strategi- og Analyseafdelingen Bilag Tidsplan for færdiggøreise af forslag t I RUP 2012-15 øionsgådet August 2011 September 2011 ikti;i)e'r',15 -ii-"' ' November 2011 :,! 214 N ' : Regionsrådet December 2011 freliurkgstuivaig 16. Nov Farretnirigsmikaki IPighdaly X rardnehansumig 24. Allq 19. RUNdvalg RUP-oriva 3.9k1 Koordlnationsudvalu '.1..4 RUP-urivalq St 25, r$ K Lt.t 1r ekstforurn KK, 20. Se.pt Vækst Forum

Udviklingsstrategi 2012 Mode 1 KKR Syddanmark den 2 Dagsordenens punkt.2. 3/4 o Indledning (fælles med Styringsaftale 2012) I takt med at samfundet ændres, ændres også borgernes behov. Kommuner og region står overfor en opgave, hvor de skal udvikle sig, for at kunne følge borgerens behov. Der sættes i det fremtidige arbejde med det specialiserede socialområde, mere fokus på rehabilitering, inklusion og mestring af eget liv. For de borgere, hvor der stadig er behov for velkvalificerede, specialtilbud, er det vigtigt, at der samarbejdes om opgaverne, mellem kommuner og mellem kommuner og region. Når et område er så meget i forandring, er der brug for styringsredskaber til at koordinere på det specialiserede socialområde. Derfor er der ved den kommunale overtagelse af rammeaftalerne lavet to aftalerl, en Styringsaftale og en Udviklingsstrategi. Rammeaftalen styrkes dermed som redskab for kommunerne i rollen som køber og sælger af pladser. Udviklingsstrategien og Styringsaftalen skal bidrage til beslutningsgrundlaget for den enkelte kommunalbestyrelses tilrettelæggelse af det sociale område og det almene ældreboligområde. De nye aftaler gælder for 2012 og genforhandles årligt. Udviklingsstrategi Udgangspunktet for Udviklingsstrategien er, at kommunalbestyrelserne i høj grad selv bestemmer hvilke tilbudstyper, temaer og målgrupper, der skal være det årlige fokus. Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i eksisterende tilbud og behovet for nye tilbud. Socialministeren har mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i Udviklingsstrategien, og som sammen med kommunernes temaer udgør grundsubstansen i Udviklingsstrategien. Styringsaftale Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes køb og salg af pladser samt regionens salg af pladser. 1 Folketinget vedtog 3. marts 2011 en ændring af lovgrundlaget for de sociale rammeaftaler, som betyder, at, kommunerne overtager koordineringsansvaret. Lovændringen er en udløber af økonomiaftalen for 2011 mellem KL og Regeringen og skal bidrage til, at rammeaftalerne styrkes som redskab for kommunalbestyrelser og regionsråd i forhold til udvikling og styring af det sociale område og det almene ældreboligområde. 1

Styringsaftalen skal med andre ord sikre klare spilleregler for samarbejdet mellem køber og sælger. Styringsaftalen indgås i efteråret i forbindelse med færdiggørelsen af de kommunale budgetter. Styringsaftalen skal indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen Aftale om udvikling af takster og den økonomiske udvikling Aftaler om prisstruktur Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud/pladser Aftaler om finansiering m.v. ved oprettelse og lukning af tilbud/pladser Aftaler om frister for afregning Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud Hvilke tilbud skal der især samarbejdes om? Det er i princippet alle typer af tilbud på det sociale område, der bliver omfattet af den nye rammeaftale, idet de nye aftaler også skal give et billede af det samlede behov indenfor servicelovens samlede område. Der er således også tale om, at aftalerne skal omfatte koordinering af de kommunale tilbud, som tidligere var undtaget. Overordnet vil der især være de tilbud, som kommunerne samarbejder om (køb og salg), der skal behandles i Styringsaftalen, hvor Udviklingsstrategien kan omfatte hele det specialiserede socialområde. Lovgivningen opdeler rammeaftaletilbuddene i tre kategorier (en uddybning af definitionerne kan ses i bilag 3): Højt specialiserede tilbud med regional betydning Tilbud hvor der ikke er indgået konkrete aftaler mellem driftskommunen/regionen og en eller flere andre kommuner, men hvor en stor del af pladserne anvendes af andre kommuner eventuelt også uden for regionen. Klyngetilbud Tilbud hvor driftskommunen sælger pladser til en eller flere andre kommuner. Lokale tilbud Tilbud som det kun er driftskommunen, der anvender (disse skal kun indgå i form af en orienterende oversigt). De betegnes lokale tilbud. I overensstemmelse med formålet om at fokusere rammeaftalen om de forhold, der kræver bredt tværkommunalt samarbejde, vil der for kommunerne i den enkelte region være 2

mulighed for at udvælge de typer af tilbud, som af faglige årsager skal være i fokus i Udviklingsstrategien. Udgangspunktet for hvilke tilbud, der skal omfattes af Styringsaftalen er, hvorvidt det enkelte tilbud har salg af pladser til andre kommuner end driftskommunen. Kategoriseringen af tilbud i forhold til lovgivningen og sammenhæng til Udviklingsstrategien og Styringsaftalen kan ses i bilag 3, og illustreres således: Figur 1. Tilbud omfattet i Udviklingsstrategi og Styringsaftale 3

Udviklingsstrategi Udviklingen viser, at både samfund og borgere har behov for forandring, også når det gælder det specialiserede socialområde. Når der arbejdes med udvikling på området, er det med borgeren i centrum. Med den nye samfundsudvikling i tankerne er, det vigtigt at være med på de tendenser, der ses som et resultat af udviklingen. Her er det især temaer som inklusion, livskvalitet, rehabilitering og mestring af eget liv, der fremstår som udviklingstendenser. Kommunerne står overfor mange udfordringer, hvor serviceudvikling og økonomi skal harmonere, men ved at have fokus på at støtte borgerens udvikling hen i mod bedst mulig mestring af eget liv, er der potentiale for både menneskelig og økonomisk gevinst. Ved at tænke inkluderende og fokusere på borgerens potentielle kompetencer og ved at give støtte så borgeren kan tilegne sig nogle strategier til at tage vare på sig selv og sin egen socialisering, kan borgeren hjælpes til at blive en del af samfundet. I FN's Handicapkonvention fremgår det, at der skal skabes et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og have lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. Der vil dog stadigvæk være borgere, som har behov for særligt tilrettelagte tilbud, og der skal for disse målgrupper være et tværsektorielt samarbejde omkring de højt specialiserede tilbud. Der er mange faglige initiativer i gang, fokus på rehabiliterende tilgange, afinstitutionalisering, revisitering til tilbud i nærmiljøet og til mindre indgribende foranstaltninger mv. ligesom der arbejdes med tekniske og administrative initiativer. Det er for eksempel kommunernes og Region Syddanmarks arbejde med at gøre sociale tilbud konkurrencedygtige, mere markedsparate og mindre sårbare samt at gennemføre fælles generelle takstreduktioner. Derfor vil der fra socialdirektørkredsen være opmærksomhed på de konsekvenser og udfordringer som måtte opstå ved at der sker en forandring af efterspørgsel efter pladser. Overordnet ambition for Udviklingsstrategien; social innovation og effekt uden budgetudvidelser. Udgangspunktet for Udviklingsstrategien er, at kommunalbestyrelserne og Regionsrådet i høj grad selv bestemmer, hvilke udfordringer og udviklingstendenser kommunerne og Region Syddanmark vil fokusere på og løse i fællesskab. Udviklingsstrategien skal have fokus på en bevidst udvikling af indsatsen på det specialiserede socialområde i Syddanmark. 4

Den overordnede ambition for årets udviklingsstrategi er, at der på det specialiserede socialområde skal ses en social innovation og effekt uden budgetudvidelser. For at kunne indfri denne ambition, skal der gives borgeren den rigtige støtte, så denne kan tilegne sig strategier til at håndtere eget liv, hvor borgerens oplevede livskvalitet er i centrum. Udviklingsstrategien skal understøtte, at det normale rum bliver mere rummeligt. Det er også centralt i arbejdet med at indfri denne ambition, at der, hvor der er særlig behov for en samlet faglig ekspertise, samarbejdes om opgaverne, mellem kommuner og mellem kommuner og region. Herunder at der også samarbejdes med borgerens pårørende og netværk generelt. Der er opstillet og prioriteret nogle emner for årets udviklingsstrategi. Disse emner er en bruttoliste over de områder der synes særligt vigtigt at have fokus på. Socialdirektørforum vil i løbet af 2012 prioritere, hvornår og hvordan der arbejdes med temaerne. Temaer og processer i Udviklingsstrategien Samarbejde om højtspecialiserede tilbud med regional betydning Udfordring: Der kan være et behov for, at tilbud som Socialdirektørforum udvælger fra kategorien højt specialiserede tilbud med regional betydning, får en særlig opmærksomhed. Dette for at understøtte Syddanmarks mulighed for at fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed også i perioder med større udsving i belægningen Forslag til initiativer: Hvis et tilbud ønsker at være omfattet af denne særlige opmærksomhed, skal den pågældende socialdirektør sende en anmodning til Socialdirektørkredsen, hvor der beskrives og dokumenteres behovet for en særlig opmærksomhed. Socialdirektørkredsen vil herefter foretage en individuel vurdering af hvert tilbud samt mulige indsatser og vurdere, hvorvidt ønsket om særlig fælles opbakning skal gå videre til endelig godkendelse i KKR. Tilbud der i en periode bliver omfattet af en særlig opmærksomhed, vil også selv skulle leve op til forsyningsmæssige krav, som fx tilpasning af økonomien i tilbuddet. Det kan blandt andet indgå i Socialdirektørforums overvejelser, at tilbud kan samdriftes, udvikles socialfagligt eller at eksisterende tilbud suppleres med en centralfaglig bistand. Anbringelser af børn og unge Udfordring: Da omfanget af genanbringelser af børn og unge skal nedbringes og da familieplejen dermed på sigt vil overtage flere opgaver i arbejdet med børn og unge med særlige behov, er det vigtigt at have fokus på effekt og evidens for at vurdere, hvad der virker. 5

Med udgangspunkt i barnets reform, og den udviklingstendens der ses på området, skal det kortlægges, hvilke typer af indsatser der virker. Forslag til initiativer: Der foreslås, at der etableres et fælleskommunalt samarbejde som skal afsøge, hvilke indsatser der virker. Der foreslås i øvrigt, at der udarbejdes en model for fælles kvalitetsløsning i forhold til kommunale plejefamilier. Dobbeltdiagnosticerede med en psykiatrisk diagnose og misbrugsproblematik Udfordring: Der er behov for et tværsektorielt samarbejde omkring personer med en dobbeltbelastning i form af en psykiatrisk diagnose og misbrug. Der er en række udfordringer hvordan opgaven løses bedst på tværs af behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingen. Forslag til initiativer: Det foreslås, at der foretages en analyse af hvilke tilbud til målgruppen, der virker i forhold til rehabilitering. Der skal herunder kigges på hvilke tilbud der er mest effektfulde, er de billigste og med kortest behandlingstid. Herefter, at der tages initiativ til at udbrede denne viden om effektfulde indsatser. Esbjerg Kommune er i gang med et projekt om samarbejdet omkring misbrugsbehandling og psykiatri. Resultaterne fra dette projekt vil formidles til de andre kommuner og Region Syddanmark så evidensen og resultaterne kan komme andre til gode. Det tværsektorielle samarbejde skal ses i sammenhæng med hvad der står i Sundhedsaftalens grundaftale og specifikke aftaler, for at der sikres sammenhæng i arbejdet. Borgere med en senhjerneskade Udfordring: Der er et landspolitisk fokus på indsatsen overfor borgere med senhjerneskade. Der fremstår en kritik af, at kommunerne ikke anvender de specialiserede tilbud på senhjerneskadeområdet i samme omfang som tidligere, og ikke selv har den neurofaglige viden til at genoptræne og rehabilitere borgere med en hjerneskade. Modsat gives der fra kommunernes side udtryk for, at kommunerne giver kvalificerede og helhedsorienterede tilbud, som giver gode resultater for borgerne. Forslag til initiativer: Der foreslås, at kommunerne arbejder målrettet med at dokumentere og forklare ændringerne i indsatsen på senhjerneskadeområdet. En arbejdsgruppe vil indsamle information og udvalgte repræsentative cases. Disse kan videre anvendes som synliggørelse af kommunernes indsats, samt anvendes som baggrund for det videre udviklingsarbejde på 6