Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Relaterede dokumenter
DMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007

Danmarks ynglebestand af skarver i 2012

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Skarver Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 199

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr. 233, Skarver Naturovervågning

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 2013

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Skarver Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 190

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2019 AARHUS UNIVERSITET. Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr.

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2016

Naturovervågning. Skarver Arbejdsrapport fra DMU, nr. 172

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2017

Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier

Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 2014

Menneskelige indgreb i danske skarvkolonier

Skarver 2001 Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet. Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU nr.

Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark

Udviklingen i regionerne samt i byer og indland

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i 2002

Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark

Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Nyhedsbrev Indledning. Af Jane I. Grooss, Dette 4. nyhedsbrev afslutter serien af nyhedsbreve fra samarbejdsprojektet

Nr Marine Habitatområder Kode Udpegningsgrundlag Ændring. Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

FAGRAPPORT. August Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Nyhedsbrev 1. Baggrunden for samarbejdsprojektet

Ynglefuglene på Tipperne 2014

BILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark (BL 7-15) Udgave 1, 24. september 2012

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder

Ynglefugle i Vadehavet

Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX

BL 7-15 Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark 1)

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl

Ynglefugle på Tipperne 2013

Appendiks 2. Udviklingen i ynglebestanden af Hættemåger i de enkelte regioner

MiljøBiblioteket. Skarven. Hovedland. Thomas Bregnballe

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

Forvaltningsplan for skarv i Danmark

VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010

Grundlinje-moniteringsrapport Monitering af spidssnudet frø RigKilde-LIFE (LIFE14 NAT/DK/000606)

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

OVERVÅGNINGSPLAN FOR TRUEDE ENGFUGLE 2007 Thomas Vikstrøm, DOF,

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Vandfugle i Utterslev Mose

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

Skarver og fisk

Ynglefuglene på Tipperne 2015

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018

Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Km vandløb med indsatser indenfor eller i umiddelbar tilknytning til Natura 2000-områder

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015

Appendiks 2. Udviklingen i de enkelte landsdele

Ynglefugle på Tipperne 2012

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2013

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Skarvarbejdsgruppen. Notat fra møde den 3. april 2017 i Skarvarbejdsgruppen

Skarver og fisk i Ringkøbing og Nissum Fjorde

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

Titel: Overvågning af kystnære ternearter

Velkommen til Informationsmøde

Fugleovervågningskatalog 2001

Ynglebestanden af Splitterne i Danmark

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Aktuelt. Hvorfor er mange af ynglefuglene i Tøndermarsken forsvundet?

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Optælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle

Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Digitalisér eller dø! Direktør Ivar Ravn, SEGES Digital

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Bekendtgørelse om særlig fiskeriregulering i marine Natura 2000 områder for beskyttelse af revstrukturer 1)

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2014

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Natura plejeplan

Betydningen af en ny fugleø i Nissum Fjord for forekomsten af skarver og sæler

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/ , 6/ og 1/ alle Skagen og 20/ Dueodde.

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Udvikling i ynglebestanden af Fjordterner i Danmark

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande

Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986

Transkript:

1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 16 år. Ud fra vores optællinger af reder i skarvkolonierne beskriver vi her, hvor mange skarver der ynglede i Danmark i 2008, og hvor de ynglede. Vi giver en opgørelse over de forvaltende tiltag som Skov- og Naturstyrelsen gennemførte i udvalgte kolonier i 2008. Sidst beskrives udviklingen i bestanden i de enkelte egne af landet, og det vises hvordan antallet af reder har udviklet sig i de enkelte kolonier i de sidste fire år. Status for bestanden 2008 I 2008 blev der talt 33.700 reder i Danmark. Det er en tilbagegang på 5% i forhold til 2007 og 13% i forhold til de forudgående 15 års gennemsnit. Udviklingen i antallet af skarvreder i Danmark er vist i Figur 1.

2 Figur 1. Udviklingen i antallet af reder af skarv i Danmark 1988-2008. Antallet af steder, hvor skarverne havde koloni eller forsøgte at danne koloni var 57. Det er to færre end gennemsnittet for de forudgående fem år. Figur 2. Størrelse og placering af de danske skarvkolonier i 2008. Figur 2 viser, hvor skarvkolonier fandtes i Danmark i 2008. Kolonien i Stavns Fjord på Samsø var den største med 3.079 reder. I alt 12 kolonier havde flere end 1.000 reder, og disse kolonier husede 58% af det samlede antal ynglende skarver i Danmark. Herudover ynglede 37% i 25 kolonier med 200-1.000 reder, og 5% i 21 kolonier med færre end 200 reder. Sammenlignet med tidligere år er skarverne nu mere jævnt fordelt i landet og mellem kolonierne. Førhen ynglede de fleste af skarverne i nogle få meget store kolonier med op til 7.000 reder.

3 Flere årsager til tilbagegangen I nogle områder af landet har udbuddet af føde, småfisk, i det tidlige forår tilsyneladende ikke været tilstrækkeligt til at skarverne har kunnet holde en god foderstand, og nogle af skarverne har formentlig derfor helt at undlade at gøre forsøg på at yngle. Andre skarver er flyttet til bedre områder. Eksempelvis er skarver fra blandt andet Kattegat indvandret til Ringkøbing Fjord, hvor der i år er mange små skrubber. Men det lavere antal af ynglende skarver afspejler med stor sandsynlighed også at der nu er ved at opstå mangel på nye rekrutter, dvs. to-fire år gamle skarver som kan begynde at yngle. Denne mangel er en konsekvens af dårlig ynglesucces i en række store kolonier på grund af mangel på små fisk og oliering af æg i op til 22% af alle rederne. Så det er formentlig blandt andet Skov- og Naturstyrelsens forvaltning af skarverne, som nu begynder at påvirke udviklingen i ynglebestanden. Vi formoder også at beskydning af skarver i overvintringsområderne i blandt andet Frankrig er begyndt at påvirke de danske skarvers overlevelse. Forvaltende tiltag i kolonier i 2008 Hvert år gennemfører Skov- og Naturstyrelsen indgreb i danske skarvkolonier. Det gøres for at undgå, at skarverne får succes med at etablere nye kolonier og for at begrænse størrelsen af eksisterende kolonier. I kolonier, hvor skarverne har rede på jorden, består indgrebet oftest i at sprøjte madolie på æggene, så de ikke klækker. I 2008 blev der olieret skarvæg i 13 kolonier med i alt 7.404 reder. Det er det hidtil højeste antal reder, der er blevet olieret i Danmark i en enkelt sæson. Omfanget af oliering var 47% højere i 2008 end gennemsnittet for de forudgående seks år, hvor også den nuværende forvaltningsplan har været gældende. Stigningen skyldes, at et stort antal skarver forsøgte at yngle på Saltholm i 2008, og her olieres alle skarvæg af hensyn til flysikkerheden i Kastrup Lufthavn. Oliering blev især anvendt i de jordrugende kolonier i Ringkøbing Fjord, i Limfjorden og på Hirsholmene ud for Frederikshavn. Antallet af olierede reder i 2008 svarer til 22% af alle reder i Danmark Andre typer af indgreb omfattede fjernelse af reder, ødelæggelse af æg og bortskræmning af skarver (i alt tre kolonier der tilsammen husede 213 reder). På Høje Sande i Ringkøbing Fjord blev fjernelse af reder benyttet istedet for oliering af æg. Denne metode blev valgt for at gennemføre indgrebet hurtigt, så de skestorke, der ynglede nær skarverne, blev forstyrret i så kort tid som muligt. Ved Gråsten Slotssø forsøgte skarver at danne en koloni i træer. Skarverne blev skræmt væk i april ved at afgive skræmmeskud, og der var ingen reder i maj. Men i juni etablerede skarverne 17 reder, og i nogle af disse kom der unger på vingerne.

4 Udvikling i regionerne I det sydvestlige Kattegat, i det Sydfynske Øhav og i Smålandsfarvandet har der gennem den sidste snes år været tilbagegang i yngleantallet (Figur 3). Figur 3. Udviklingen i antallet af ynglepar af skarv inden for syv regioner i Danmark 1992-2008. Bemærk at skalaen er forskellig. Bornholm indgår i Smålandsfarvandet.

5 I disse regioner har der år efter år været været nedgang i blandt andet de gamle kolonier Vorsø i Horsens Fjord og Ormø ved Holsteinborg Gods. I disse kolonier kulminerde antallet af reder først i 1990 erne (Figur 4). I det sydvestlige Kattegat, i det Sydfynske Øhav og i Smålandsfarvandet ynglede der 10.000 flere ynglepar i 1993 end i 2008. I 2008 var tilbagegangen mest markant i Smålandsfarvandet. Figur 4. Udviklingen i antallet af ynglepar af skarv i de gamle kolonier Vorsø og Ormø 1990-2008. I den nordlige del af Kattegat har der været en nedgang i yngleantallet siden antallet toppede i 2005. Tilbagegangen skyldes, at kolonien ved Toftesø i Lille Vildmose nu blot er halvt så stor som for seks år siden (Figur 5). Figur 5. Udviklingen i antallet af ynglepar af skarv i kolonien ved Toftesø i Lille Vildmose 1990-2008.

6 I de vestjyske fjorde, Limfjorden og det nordlige Sjælland var der en fremgang i yngleantallet fra 2007 til 2008 (Figur 3). I de vestjyske fjorde skete fremgangen efter en årrække med tilbagegang på grund af lav ungeproduktion som følge af omfattende oliering af æg. Fremgangen i 2007 og 2008 var et resultat af indvandring af skarver fra andre kolonier. Skarverne var tilsyneladende blevet tiltrukket af de rige forekomster af småskrubber, som var dukket op i Ringkøbing Fjord i 2007 og 2008. I Limfjorden gik antallet igen lidt frem i 2008 efter en markant tilbagegang i 2007. Men yngleantallet er fortsat under niveauet i 1998-2004 (Figur 3 øverst). Udviklingen i kolonierne Udviklingen i de danske skarvkolonier er vist i Tabel 1 for de seneste fire år. De enkelte koloniers udvikling er vist i figurer på flg. link: http://www.dmu.dk/dyr+og+planter/dyr Skarvkolonien på Hirsholmene foto Knud Erik Hørby. Tabel 1. Antal reder optalt i 2005-2008 fordelt på kolonier og totalt for Danmark. Tabellen er vist på næste side.

7 Region Lokalitet 2005 2006 2007 2008 Vestjyske fjorde og Vadehavet Klægbanken 299 21 322 1.392 Havrvig Polder 1.519 1.376 1.579 1.218 Høje Sande 86 74 72 21 Skjernå, enge 15 34 1 0 Langli 12 16 30 28 Felsted Kog 0 105 143 149 Limfjorden Rønholm 299 300 0 0 Rønland Sandø 1.006 1.005 917 580 Melsig 1.320 1.310 790 1.160 Troldholmene 60 150 30 0 Ejerslev Røn 0 0 0 175 Flyndersø 84 136 210 281 Rotholmene 933 915 514 486 Stenklipper/Agerø 0 0 0 10 Hald Sø 170 185 206 174 Agger Tange 410 104 156 482 Vårholm 150 490 494 476 Aggersborg 0 0 0 31 Nordlige Kattegat Toftesø 3.906 3.439 2.669 1.985 Knogen, Læsø 21 123 73 147 Hirsholmene 2.299 1.818 1.616 1.694 Kielstrup Sø 326 421 468 324 Nrd.Rønner 49 128 83 0 Rørdal Lergrave 50 100 170 329 Sydvestlige Kattegat Vorsø 2.096 1.730 1.284 994 Svanegrunden 1.536 1.359 1.391 935 Mågeøerne 1.831 1.760 1.453 1.194 Stavns Fjord 3.645 2.958 2.729 3.079 Hindsholm 0 9 229 358 Viggelsø 2 8 19 0 Stubbe Sø 95 10 0 0 Rands Fjord 120 150 220 240 Bosserne 0 50 270 0 Fuglsø Mose 0 0 9 302 Lillebælt og Sydfynske Øhav Brændegård 3.540 3.040 2.533 2.376 Bågø 45 121 0 0 Bastholm 34 40 9 87 Hopsø 228 238 212 214 Kidholmene 204 90 51 45 Vresen 34 7 40 2 Olde Nor 247 340 225 234 Gråsten Slotssø 25 15 9 17 Nordlige Sjælland Bognæs 477 549 360 339 Saltbækvig 1.234 1.104 1.010 936 Hovvig 1.271 1.128 1.122 974 Øer ved Orø 86 21 55 104 Esrum Sø 628 615 571 497 Solbjerg Engsø 48 31 6 0 Gurre Sø 85 60 146 118 Saltholm 182 694 1.094 1.575 Holløse Bredning 1.004 1.024 1.156 953 Sortedamssøen 1 3 4 6 Selsø 30 153 176 155 Øer i Roskilde Fjord 0 2 0 0 Hellebæk Skov 0 0 0 30 Vaserne 0 0 0 10 Smålandsfarvandet og Bornholm Ormø 1.900 1.950 1.893 1.427 Dyrefod 360 340 292 229 Ægholm 314 430 418 478 Søholt 1.806 1.819 1.909 1.388 Nakskov Fjord 787 1.051 781 721 Tyreholm 1.833 1.502 1.630 1.282 Suderø 0 77 137 10 Rågø Sande 397 449 553 425 Malurtholm 314 285 280 388 Hjælm ø 12 0 0 0 Avnø Røn 246 262 179 122 Vensholm 136 140 95 239 Hundsemyre, Bornholm 59 150 168 75 Danmark - total 39.906 38.014 35.261 33.700