Human Resource Services Ajour Personalegoder December 2008
PricewaterhouseCoopers skatteafdeling Dansk og international skattelovgivning undergår konstant store forandringer og bliver til stadighed mere kompleks. Derfor oplever mange virksomheder et stigende behov for skatterådgivning. Det gælder både i forhold til virksomhederne selv og i forhold til deres ansatte. Der vil hyppigt indgå flere faktorer, og der kan være et samspil mellem skatte- og momsregler, nationalt som internationalt. PricewaterhouseCoopers tager alle disse og flere faktorer med i et nøje afstemt udviklings-, rådgivnings- og løsningsarbejde. Det er baggrunden for, at PricewaterhouseCoopers har en selvstændig skatteafdeling med mere end 180 medarbejdere, der alene beskæftiger sig med skat og moms. Derfor er PricewaterhouseCoopers kompetent til at løse enhver opgave på dette meget brede og dynamiske område. Ajour Personalegoders redaktion: Søren Bech (ansvarshavende), Betri Pihl Schultze, bps@pwc.dk, Katja W. Brandt, kwb@pwc.dk, Knut Sigurd Hansen. Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler. 2008 PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. *connectedthinking er et varemærke tilhørende Pricewaterhouse- Coopers. Connected Thinking er et udtryk for den måde, vi løser opgaver på og tilstræber at bibringe vores kunder værdi ud over det forventede. M&C 0771-08. ISSN 1602-575X. Layout og tryk: Trykbureauet. Oplag: 10.000.
Indhold Indledning.............................................. 5 Gulpladebiler............................................ 6 Hvordan må gulpladebilen benyttes?................................. 6 Dagsbeviser.................................................... 6......................................................... 6 ved køb.................................................. 7 på driften................................................. 7 Skat........................................................... 7 Resultatet af de forenklede regler.................................... 9 kontra skat................................................ 9 Tema.................................................. 10 Bagatelgrænsen................................................. 11......................................................... 11 Arbejdsgiverbetalt transport........................................ 11 Avis........................................................... 12 Beklædning..................................................... 12 Bonuspoint/rejser fra flyselskaber................................... 12 Datakommunikation.............................................. 13 Firmabil....................................................... 13 Registreringsafgift på udenlandske biler.............................. 20 Firmasport og motionsfaciliteter..................................... 21 Flytteudgifter.................................................... 21 Forsikringer..................................................... 21 Fortæring ved overarbejde......................................... 22 Fratrædelsesgodtgørelse.......................................... 22 Gaver......................................................... 24 Helårsbolig..................................................... 24 Hjemme-pc..................................................... 26 Indkøbsordninger hos andre firmaer.................................. 28 Jagt........................................................... 28 Jubilæumsgratiale................................................ 28 Kaffe og te...................................................... 29 Kantineordninger................................................. 30 Kontingenter.................................................... 30 Kreditkort...................................................... 31 Kunstforening................................................... 31 Lystbåd........................................................ 31 Medarbejderobligationer........................................... 33 Parkeringsbøder og færdselsbøder.................................. 33 Parkeringsplads................................................. 34 Personaleforening mv............................................. 34 Personalelån.................................................... 34 Personalesammenkomst.......................................... 35 Rabatter....................................................... 35 Rejser......................................................... 35 Sommerbolig.................................................... 36 Sundhedsbehandling og -ordninger.................................. 38 Sundhedstjek................................................... 39 Telefon......................................................... 40 Tyverialarm..................................................... 41 Uddannelsesudgifter.............................................. 42 Vaccination..................................................... 43 Skematisk oversigt over personalegoder...................... 44 Ajour Personalegoder 2008 3
Indledning Mange virksomheder tilbyder i dag deres medarbejdere en række personalegoder for at fastholde og tiltrække arbejdskraft, og det opfattes af mange som en naturlig del af lønnen. Med Ajour Personalegoder, som vi opdaterer hvert år, kan du holde dig orienteret om de nye muligheder og krav, der er på området. Vi har i dette år valgt at sætte fokus på gulpladebiler, som er i de fleste virksomheder, og som i praksis giver anledning til mange usikkerheder for både virksomheden og medarbejderen, når bilen holder på medarbejderens bopæl f.eks. i forbindelse med en tilkaldevagt. Folketinget har lige vedtaget nye regler, som bl.a. smidiggør 60-dages reglen, så tidsbegrænsningen for 60-dages reglen forkortes fra 24 måneder til 12 måneder. Det gør, at det bliver enklere at holde kontrol med den erhvervsmæssige kørsel, både for virksomheden og medarbejderen. Der er endvidere indført en formodningsregel som går ud på, at kørslen er i overensstemmelse med 60-dages reglen, og at bilen ikke er stillet til rådighed for privat anvendelse, selv om bilen står på medarbejderens bopæl. Skattemyndighederne kan dog i en fremadrettet 12-måneders periode kræve, at der føres et kilometerregnskab, så det dokumenteres, at kørslen er erhvervsmæssig. Har du spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til din sædvanlige kontaktperson hos os eller til Betri Pihl Schultze, Søren Bech med skattemæssige spørgsmål samt Katja W. Brandt med spørgsmål vedrørende moms. Vi ønsker rigtig god fornøjelse med læsningen Glædelig Jul og Godt Nytår Søren Bech Tlf. 3945 3343 E-mail: sbc@pwc.dk Skat Betri Pihl Schultze Tlf. 3945 9443 E-mail: bps@pwc.dk Skat Katja W. Brandt Tlf. 3945 9451 E-mail: kwb@pwc.dk Ajour Personalegoder 2008 5
Gulpladebiler Hvordan må gulpladebilen benyttes? Overordnet set er den momsmæssige behandling af firmabil alene relevant for arbejdsgiveren/virksomheden, mens den skattemæssige behandling er mest relevant for medarbejderen. Der er imidlertid kommet nye mere lempelige moms- og skatteregler, som er relevante både for virksomheden og den pågældende medarbejder. De nye regler betyder, at kørsel, der tidligere i et vist omfang var anset som privat, ikke længere anses for privat kørsel. Med andre ord er der under visse omstændigheder adgang til privat kørsel i gulpladebiler uden, at det får konsekvenser for momsfradraget eller beskatning af medarbejderne. Dagsbeviser Der er den 8. oktober fremsat lovforslag om indførelsen af dagsbeviser for privat anvendelse af varebiler. Målet er at gøre anvendelsen af alle gulpladebiler på ikke over 3 ton mere fleksibel. Medarbejderne vil hermed kunne købe sig til privat anvendelse af en varebil i et bestemt tidsrum, uden at dette påvirker arbejdsgivers momsfradrag eller resulterer i beskatning af medarbejderen for fri bil. Det er foreslået, at det kan benyttes én dag ad gangen i op til 10 dage årligt pr. bil. Desuden skal der ikke betales privatbenyttelsesafgift for kørsel under dagsbevis. Betaler arbejdsgiver dagsbeviset, vil der dog være tale om et skattepligtigt personalegode for medarbejderen. Dagsbeviserne vil kunne købes over internettet. Forslaget er ved redaktionens slutning ikke vedtaget. Det forventes, at de nye regler får virkning fra den 1. januar 2009. Fradrag for moms ved køb og drift af biler afhænger af, om der er tale om personbiler eller varevogne (biler på gule plader), samt om bilen anvendes til private formål. 6 Ajour Personalegoder 2008
Fradragsret ved Motorkøretøjets art Køb Leje Drift Ved salg 1. Personvogne - uanset om bilen bruges helt eller delvist i virksomheden 2. Vare- og lastvogne med tilladt totalvægt ikke over 3 tons a) bruges kun i virksomheden b) bruges ikke kun i virksomheden 3. Vare- og lastvogne med tilladt totalvægt over 3 tons a) bruges kun i virksomheden b) bruges ikke kun i virksomheden Ingen Delvis Ingen Ingen Fuld Ingen Fuld Delvis Fuld 1/3 Fuld Delvis Fuld Fuld Fuld Delvis Fulde salgspris Ingen Fulde salgspris Fulde salgspris 4. Andre køretøjer Reglerne om fradragsret for disse køretøjer er ikke standardiserede, men følger de almindelige regler ved køb Ved køb af varevogne (biler på gule plader) kan momsen fratrækkes under forudsætning af, at varevognen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt (under 3 ton) eller i et vist omfang til blandede formål (over 3 ton). De nye mere lempelige momsregler gør det nu muligt undtagelsesvist at køre mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året i en ikke-specialindrettet varevogn på under 3 ton, når bilen skal anvendes erhvervsmæssigt den efterfølgende dag. Hvis der er tale om en specialindrettet gulpladebil på under 3 ton, er det endda tilladt momsmæssigt at køre ubegrænset mellem hjem og arbejde. I tilknytning hertil kan der ligeledes foretages svinkeærinder på op til i alt 1.000 km/år uden, at det påvirker arbejdsgiverens momsfradragsret ved anskaffelsen. Det vil sige, at der kan standses på vejen for at handle eller hente børn. Små svinkeærinder, der ikke afviger mere end et par 100 meter tæller ikke med i de 1.000 km. Ligeledes indebærer de nye regler, at medarbejderen i tilknytning til kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder i en specialindrettet gulpladebil på under 3 ton, momsmæssigt kan køre ubegrænset mellem de skiftende arbejdssteder og den faste arbejdsplads samt hente mad i arbejdstiden, uden at det påvirker arbejdsgiverens momsfradragsret ved anskaffelsen. på driften en på drift af varevogne un der 3 tons kan fratrækkes fuldt ud, også selvom bilen anvendes delvist til privat kørsel (firmabil). Den fulde fradragsret forudsætter dog, at bilen i et eller andet omfang anven des til erhvervsmæssige/momspligtige formål. For biler over 3 tons, som delvist anvendes til privat kørsel, kan moms af driftsudgifterne derimod kun delvist fradrages med den andel, som svarer til den erhvervsmæssige kørsel. Det er således bilens art og hvad udgiften vedrører, der afgør, om der er fradrag for momsen. Skat En firmabil, som af arbejdsgiveren stilles til rådighed for en medarbej der til privat kørsel, beskattes uanset omfanget af brugen som anden løn. Det er rådighedsretten, der beskattes og ikke den faktiske private benyttelse. Beskatning sker med udgangspunkt i bilens anskaffelsessum. For at undgå beskatning kræves som minimum, at der indgås en skriftlig aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren om, at firmabilen ikke må anvendes til privat kørsel. Ajour Personalegoder 2008 7
Erhvervsmæssig kørsel Medarbejdere, der kører i en firmabil på gule plader, hvor virksomheden har fratrukket moms ved anskaffelsen, anses ikke for at have firmabil til rådighed, hvis kørslen er lovlig efter momsreglerne. Herved forstås erhvervsmæssig kørsel, der vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Hvis medarbejderen anvender bilen til privat kørsel, vil der ske beskatning af rådighedsretten som beskrevet ovenfor. For at undgå beskatning af firmabil kræves således, at medarbejderen udelukkende anvender bilen til erhvervsmæssig kørsel. Herved forstås: Kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de foregående 24 måneder (skiftende arbejdspladser) Kørsel mellem arbejdspladser Kørsel inden for samme arbejdsplads Al anden kørsel er privat kørsel. Der er i efteråret 2008 vedtaget en ændring af bl.a. 60-dages reglen med virkning fra 1. januar 2009. Hensigten er at smidiggøre 60-dages reglen, og betyder derfor, at tidsbegrænsningen for 60-dages reglen forkortes fra 24 måneder til 12 måneder. Ved at forkorte den periode, hvori der skal holdes øje med kørslen, bliver det mere overskueligt at holde styr på 60-dages reglen. Har medarbejderen et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, betyder det endvidere, at det uden videre antages, at befordringen er erhvervsmæssig. Det betyder, at der i disse situationer, hvor medarbejderen har et særligt kørselsmønster, gælder en formodning om, at kørslen er i overensstemmelse med 60-dages reglen, og at bilen ikke er stillet til rådighed for privat anvendelse, selv om bilen står på medarbejderens bopæl. Det bevirker i den sammenhæng, at SKAT med fremadrettet virkning i op til 12 måneder vil kunne give den pågældende pålæg om ved kørselsregnskab at kunne dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel i overensstemmelse med 60-dages reglen. Administrativ praksisændring I løbet af 2008 er der administrativt indført mere lempelige skatteregler, som medfører, at det ikke længere har skattemæssige konsekvenser, når en kollega hentes eller sættes af under kørsel til og fra et arbejdssted, hvis arbejdsgiveren har beordret det. Ligeledes indebærer de nye regler, at medarbejderen kan hente mad i arbejdstiden, uden at det medfører, at medarbejderen skal beskattes af fri bil. Hvis medarbejderen har tilkaldevagt og derfor tager firmabilen med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkaldene, er det ikke længere et krav, at man skal kunne kaldes ud til uvisse adresser, for at undgå beskatning af firmabil. Der stilles heller ikke længere krav om, at man skal kunne kaldes ud til et vis antal adresser. Det er tilstrækkeligt, at man kan blive kaldt ud til mindst én adresse, som ikke er det faste arbejdssted. Der skal dog være tale om en reel tilkaldevagt. Specialindrettede køretøjer anses for uegnede til privat kørsel, og sådanne køretøjer er derfor ikke omfattet af reglerne om beskatning af fri bil til rådighed. Køres der alligevel privat i sådanne særlige køretøjer, skal der ske beskatning af den faktiske 8 Ajour Personalegoder 2008
kørsel. Beskatningen afhænger af karakteren af den private kørsel og der skelnes bl.a. mellem følgende former: 1. Kørsel mellem hjem og arbejdsplads 2. Privat kørsel i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel Ad 1: Kørsel mellem hjem og arbejdsplads betragtes som fri befordring. Medarbejderen beskattes derfor ikke, hvis medarbejderen ikke har taget befordringsfradrag. Ad 2: Privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel eksempelvis kørsel ad en omvej for at gøre et privat ærinde, som at hente børn, beskattes først, når kørslen overstiger 1.000 km. pr. år, dvs. inden for 12 på hinanden følgende måneder. Kørslen beskattes med 3,56 kr. pr. km i 2009. Resultatet af de forenklede regler Vi byder forenklingen af reglerne velkommen. Det har længe været tiltrængt, da det i praksis kan være svært at forstå, hvorfor erhvervsmæssig kørsel i visse situationer anerkendes skattemæssigt, men ikke momsmæssigt og omvendt. Dette er der nu taget hånd om. kontra skat Følgende benyttelse af en gulpladebil giver hverken momsmæssige eller skattemæssige konsekvenser: Kørsel mellem hjem og arbejde i en specialindrettet gulpladebil på under 3 ton, forudsat, at medarbejderen ikke har taget befordringsfradrag Svinkeærinder på op til i alt 1.000 km pr. år i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel i en specialindrettet gulpladebil under 3 ton Kørsel mellem de skiftende arbejdssteder og den faste arbejdsplads i en specialindrettet gulpladebil på under 3 ton Kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder i en specialindrettet gulpladebil på under 3 ton Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året i en ikkespecialindrettet varevogn på under 3 ton, når bilen skal anvendes erhvervsmæssigt den efterfølgende dag Kørsel under vagtordning behøver ikke længere ske til uvisse adresser Kørsel for at hente mad i arbejdstiden i varevogn på under 3 ton. Se desuden vores publikation Ajour Firmabil. Der udkommer en ny udgave i januar 2009. Ajour Personalegoder 2008 9
Tema Den skatte- og momsmæssige behandling af de enkelte personalegoder 10 Ajour Personalegoder 2008
Bagatelgrænsen En række personalegoder beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse overstiger det, der benævnes en bagatelgrænse. Der er tale om en bagatelgrænse, og ikke en bundgrænse, dvs. overstiger det samlede beløb for de anførte personalegoder bagatelgrænsen, skal hele beløbet beskattes og ikke kun den del af værdien af de samlede personalegoder, der overstiger bagatelgrænsen. Bagatelgrænsen reguleres én gang årligt og udgør 5.500 kr. i 2009. Vi kan nævne følgende eksempler på goder, der falder ind under bagatelgrænsen: Vaccination af medarbejdere Fri avis til brug for arbejdet Gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, f.eks. under overarbejde Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en forretningsrejse, f.eks. når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, som anvendes i forbindelse med arbejdets udførelse Frikort til offentlig befordring, der er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter Enkeltstående opkald til hjemmet på en i øvrigt kun erhvervsmæssigt benyttet mobiltelefon Udstedelse eller fornyelse af private kreditkortordninger Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiver, eventuelt forsynet med arbejdsgivers logo Privat kørsel i specialindrettet køretøj i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel. Det er medarbejderen selv, der skal holde øje med, om personalegodet er omfattet af bagatelgrænsen, og om den skattefrie beløbsgrænse er overskredet. Overskrides den skattefrie bagatelgrænse, skal medarbejderen selv medtage hele beløbet på selvangivelsen. Arbejdsgiveren har ingen indberetningspligt. Bagatelgrænsen omfatter kun personalegoder, som i overvejende grad stilles til rådighed på grund af eller i forbindelse med arbejdet. Personalegoder af ren privat karakter falder således ikke ind under bagatelgrænsen. Der kan kun ske beskatning af personalegodet, når det er muligt at henføre en værdi til de enkelte medarbejdere. Der gælder ingen bagatelgrænse momsmæssigt i relation til virksomheders fradragsret for udgifter til ovennævnte personalegoder eller andre personalegoder. Derfor kan fradragsretten momsmæssigt være begrænset for virksomheden, selvom personalegodet skattemæssigt er omfattet af bagatelgrænsen. Eftersom der ikke er momsfradrag for naturalieaflønning, vil udgangspunktet være, at der ikke er momsfradrag for personalegoder. Arbejdsgiverbetalt transport Arbejdsgiverbetalt transport til offentlige transportmidler de såkaldte pendlerkort, f.eks. HT-kort og togkort mellem hjem og arbejde beskattes ikke, hvis medarbejderen undlader at tage det almindelige befordringsfradrag. Denne regel omfatter også anden arbejdsgiverbetalt transport, f.eks. firmabus. Ajour Personalegoder 2008 11
Hvis arbejdsgiveren betaler brobizz mellem hjem og arbejde for medarbejderen, er godet også skattefrit, hvis medarbejderen undlader at tage fradrag for bropassagen som er 50 kr. for Øresund og 90 kr. for Storebæltsbroen. Her kan medarbejderen, i modsætning til pendlerkort, godt tage det almindelige befordringsfradrag på selvangivelsen. Der er ikke moms på persontransport. Hvis arbejdsgiver indkøber en firmabus til brug for arbejdsgiverbetalt transport, er det vores umiddelbare opfattelse, at der er momsfradrag for anskaffelse og drift af firmabussen. Det forudsætter, at bussen er indrettet til befordring af mere end ni personer. Der findes dog ingen praksis vedrørende dette. Se afsnittet om firmabil/personbil, hvad angår brobizz. Avis Arbejdsgiverens betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i husstanden, er et skattepligtigt personalegode, da abonnementet anses for en privat udgift. Aviser, der leveres enten i hjemmet eller på arbejdspladsen, og som gives til medarbejderen på grund af eller i forbindelse med medarbejderens arbejde, omfattes af bagatelgrænsen. Der er ikke moms på aviser. Beklædning Hvis medarbejderne får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, er det ikke skattepligtigt under forudsætning af, at arbejdstøjet er passende for det pågældende arbejde, f.eks. kitler eller sikkerhedstøj. Får en medarbejder stillet almindeligt tøj, der er forsynet med arbejdsgiverens navn eller logo til rådighed, falder dette gode ind under bagatelgrænsen, som er på 5.500 kr. i 2009. Modtager medarbejderne i stedet en tøjgodtgørelse, er godtgørelsen skattepligtig som A-indkomst. Stiller arbejdsgiveren almindeligt tøj til rådighed for medarbejderen uden firmanavn eller logo, skal medarbejderen medregne værdien af tøjet på sin selvangivelse som personlig indkomst. Der er momsfradragsret for udgifter til arbejdstøj og uniformer, der tilhører virk s omheden og som anvendes af personalet. Det samme gælder civil beklæd ning som bukser, skjorter, slips og pullovers, der tilhører virksomheden, og som med arbejderne altid skal have på, når de repræsenterer virksomheden. fradraget er betinget af, at den del af tøjet, der er synligt, er forsynet med fir maets navn eller logo, og at det ikke ikke tilladt at bruge tøjet uden for arbejdstiden. Medarbejderen skal desuden levere tøjet tilbage til virksom heden, når ansættelsen ophører. Bonuspoint/rejser fra flyselskaber Visse flyselskaber har indført et bonussystem, hvor den rejsende kan optjene point i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger. 12 Ajour Personalegoder 2008
Medarbejderen er skattepligtig af værdien af frirejsen/overnatningen, hvis arbejdsgiveren har betalt den eller de rejser/overnatninger, som har givet point til en fri rejse/ overnatning. Den skattemæssige værdi fastsættes i forhold til, hvad rejsen/overnatningen ville have kostet medarbejderen, hvis der ikke havde været anvendt bonuspoint. Arbejdsgiveren skal ikke indeholde A-skat mv. eller foretage indberetning til skattemyndighederne. Det er medarbejderen selv, som har pligt til at anføre værdien af flyrejsen mv. på sin selvangivelse. Bonuspoints har ikke momsmæssige konsekvenser for virksomheden, da der ikke er moms på flybilletter. Datakommunikation Arbejdsgiveren kan stille datakommunikation til rådighed for medarbejderen, uden at medarbejderen skal beskattes. Dette gælder, hvad enten arbejdsgiveren betaler udgiften helt eller delvist. Skattefriheden er betinget af, at medarbejderen har adgang til arbejdsgiverens netværk fra hjemmet. Medarbejderen skal som udgangspunkt have adgang til de samme funk tioner/ dokumenter som på arbejdspladsen. Det betyder, at medarbejderen skal kun ne arbejde som fra en hjemmearbejdsplads. Det betyder på den ene side, at det ikke er nok, at medarbejderen har adgang til arbejdsgiverens hjemmeside, hvor almindelige internetbrugere også har adgang. På den anden side er det heller ikke et krav, at medarbejderen har adgang til alle arbejdsgiverens interne systemer. Kan forbindelsen også anvendes til telefoni, vil en sådan forbindelse være skattefri. Skattefriheden omfatter både abonnementsudgiften og de løbende udgifter. Hvis medarbejderen ikke opfylder ovennævnte betingelser, bliver datakommunikationsforbindelsen beskattet svarende til en fri telefon med maks. 3.000 kr. pr. år. fradrag for udgifter til ADSL-forbindelse, som stilles til rådighed på medarbejderens private bopæl, afhænger af den erhvervsmæssige anvendelse, der fastsættes efter et skøn. fradraget for en ADSL-forbindelse følger således reglerne for mobiltelefoner. Som tommelfingerregel anses halvdelen af udgiften for erhvervsmæssig. Det er en betingelse for virksomhedens momsfradrag, at regningen stiles til og betales af virksomheden. Da ISDN derimod rent momsmæssigt behandles som fastnettelefon, kan virksomheden som udgangspunkt kun fradrage 50% af momsen for anskaffelse og drift af forbindelsen. Højesteret har for nylig fastslået, at hvis virksomheden konkret kan påvise, at forbindelsen/telefonen udelukkende benyttes til virksomhedens erhvervsmæssige formål, så kan momsudgiften fradrages fuldt ud. Bevisbyrden herfor påhviler virksomheden, da der er formodning for privat brug, når forbindelsen/telefonen er anbragt i medarbejderens hjem. Firmabil Hvis arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed for medarbejderen til brug for privat kørsel, er medarbejderen skattepligtig af værdien af firmabil. Det er i realiteten rådighedsretten, der beskattes, og ikke den faktiske, private benyttelse. Beskatning sker med udgangspunkt i bilens anskaffelsessum. Ajour Personalegoder 2008 13
Kørsel mellem hjem og arbejde betragtes som privat kørsel, og medarbejderen kan derfor ikke få fradrag for befordring. Den skattepligtige værdi af fri bil beregnes som 25% af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20% af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog af mindst 160.000 kr., og der er ingen maksimumværdi for beregningen. Beregningsgrundlaget Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for fri bil sondres der mellem, om arbejdsgiveren har anskaffet bilen højst 3 år efter bilens første indregistrering eller ej. For nye biler og biler, som på anskaffelsestidspunktet er 3 år eller derunder, anvendes nyvognsprisen som beregningsgrundlag. Dette gælder kun i det indkomstår, hvor bilen er indregistreret første gang samt de to følgende indkomstår. I det fjerde år og de efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75% af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under 160.000 kr. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ejertiden af bilen ikke beregnes på grundlag af antal måneder, men på baggrund af antal indkomstår. Eksempel En arbejdsgiver har købt en ny bil den 1. december 2008, som stilles til rådighed for en medarbejder. Prisen for bilen er 350.000 kr. Beskatningsgrundlag og skat udgør følgende beløb i årene 2008-2011 inkl.: 2008 2009 2010 2011 Værdi 7.083 85.000 85.000 63.750 Skat ca.*) 4.460 53.550 53.550 40.100 *) Beregnet med en skatteprocent på 63% Nyvognsprisen er bilens fakturapris inkl. moms, registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt tilbehør. Det er alene registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, som skal medtages i beregningsgrundlaget for værdien af fri bil. Eftermonteret udstyr indgår som udgangspunkt derfor ikke i beregningsgrundlaget. Har arbejdsgiveren leaset den bil, der stilles til rådighed for medarbejderen, beskattes medarbejderen, som om bilen var købt af arbejdsgiveren. Bilens værdi sættes til nyvognsprisen/anskaffelsessummen på leasingtidspunktet, og den skattemæssige værdi ansættes som for almindelige biler til minimum 160.000 kr. Hvis arbejdsgiveren opnår en flåderabat fra leasingselskabet, vil denne rabat komme medarbejderen til gode, da rabatten ikke skal tillægges bilens nyvognspris. Reglerne om, at beregningsgrundlaget sættes ned til 75% for det fjerde indkomstår efter bilens første indregistrering, gælder også ved leasing. Hvis bilen på anskaffelsestidspunktet er over 3 år regnet fra datoen fra første indregistrering, anvendes arbejdsgiverens købspris som grundlag for beregningen af den skattemæssige værdi, dog minimum 160.000 kr. I denne situation foretages der ingen efterregulering af værdien de følgende år. Hvis bilen umiddelbart efter købet sættes i stand for arbejdsgivers regning, skal udgifterne til istandsættelse lægges oven i beregningsgrundlaget. Eftermonteret 14 Ajour Personalegoder 2008
udstyr skal kun medregnes til værdien, hvis der skulle have været betalt registreringsafgift af ekstraudstyret ved indregistrering. Delvis firmabil Hvis bilen kun er stillet til rådighed for medarbejderen i en del af året, medregnes et forholdsmæssigt beløb. Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor bilen helt eller delvist har været til rådighed for medarbejderen. Har bilen kun været til rådighed en del af en måned, f.eks. på grund af udlandsrejser eller sygefravær, medregnes værdi af fri bil for hele måneden. Hvis firmabilen f.eks. ikke har været til rådighed i perioden fra 3. juli til 6. august, beskattes medarbejderen kun af 11/12 af årsværdien. Skifter medarbejderen firmabil en eller flere gange inden for samme måned, beskattes den pågældende af 1/12 af årsværdien af den dyreste af bilerne for den pågældende måned. Har medarbejderen derimod rådighed over to biler samtidig, beskattes værdien af begge biler. Hvis medarbejderen skal undgå at blive beskattet af firmabil, skal arbejdsgiveren afskære medarbejderen fra at råde over bilen. Eksempelvis kan en medarbejder efter aftale med arbejdsgiveren aflevere firmabilen på virksomhedens adresse, hvis han/hun skal rejse i længere tid (i mindst 30 dage). I så fald nedsættes den skattepligtige værdi forholdsmæssigt svarende til det antal hele måneder (30 dage), hvor bilen ikke er til rådighed til privat brug. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren kan dokumentere, at medarbejderen ikke har haft bilen til sin rådighed i perioden. Egenbetaling Der er skattemæssigt en formodning om, at arbejdsgiveren afholder alle omkostninger vedrørende firmabilen. Hvis medarbejderen betaler arbejdsgiveren for at have firmabil til rådighed af beskattet løn (nettoløn), reduceres den skattepligtige værdi af firmabilen med det betalte beløb. Virksomheden skal indtægtsføre medarbejderens betalinger for råderetten. Driftsudgifter Arbejdsgiveren kan afholde udgifter, der har en driftsmæssig sammenhæng med brugen af firmabilen uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Udgifter, der typisk afholdes af arbejdsgiveren, kan betegnes som ordinære driftsmæssige udgifter, dvs. udgifter til forsikringer, vægtafgift, grønne afgifter, benzin, nødvendige reparationer og vedligeholdelse, herunder olie, vask, sprinklervæske mv. Udgifter til garage, parkeringsafgifter, parkeringsbøder, færgebilletter, brobizz, biltog og motorvejsafgifter anses derimod for at være udgifter af ikke-driftsmæssig karakter. Disse udgifter er derfor ikke indeholdt i den skattemæssige værdi af firmabil. I det omfang arbejdsgiveren afholder disse udgifter for medarbejderen, må de skattemæssige konsekvenser bedømmes særskilt. Privat anvendelse Der sker kun beskatning af en firmabil, hvis den er til rådighed for privat anvendelse. For at undgå beskatning må medarbejderen godtgøre, at firmabilen ikke benyt- Ajour Personalegoder 2008 15
tes privat. Det kræves som minimum, at der er indgået en skriftlig aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren om, at firmabilen ikke må anvendes til privat kørsel, hvilket som udgangspunkt omfatter kørsel mellem hjem og arbejde, der normalt anses for privat kørsel. Arbejdsgiveren har i så fald pligt til at påse, at aftalen overholdes, bl.a. ved at kontrollere, at f.eks. udgifter til benzin og service svarer til omfanget af den erhvervsmæssige kørsel. Vi anbefaler, at der udarbejdes et kørselsregnskab, så medarbejderen kan sandsynliggøre, at bilen kun anvendes erhvervsmæssigt. Særlig indberetning for hovedaktionærer m.fl. Når en bil er stillet til rådighed for en hovedaktionær m.fl. (m.fl. omfatter en direktør eller andre medarbejdere, som har bestemmende indflydelse på egen aflønning), skal der, ud over den almindelige pligt til at indberette værdien, ske en særlig indberetning vedrørende ydelser til en hovedaktionær m.fl. Dette gælder, hvad enten værdien af firmabilen udbetales som løn eller udbytte. Vi skal i den forbindelse nævne, at særligt hovedaktionærer skal være påpasselige med dokumentationen, da der ikke eksisterer den normale interessemodsætning, der er mellem uafhængige parter. Der foreligger i praksis en formodning om, at en hovedaktionær, der har råderet over en firmabil, ikke kun har bilen til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Derfor må en hovedaktionær, der ønsker at undgå beskatning af rådigheden over firmabilen til privat kørsel, over for skattemyndighederne sandsynliggøre, at den pågældende er afskåret fra at anvende bilen til privat kørsel. I praksis betyder det, at hovedaktionæren skal føre et detaljeret kørselsregnskab. Der har gennem årene været flere sager, hvor hovedaktionærer har haft vanskeligt ved at løfte bevisbyrden for, at bilen kun blev anvendt til erhvervsmæssigt formål. I en sag fra 2007 havde hovedaktionæren ikke ført kilometerregnskab, eller på anden måde sansynliggjort, at bilen ikke var anvendt privat og blev derfor beskattet af fri bil. Her fandt Landsretten, at der skulle ske beskatning af fri bil i hele det pågældende år. I en Højesteretsdom fra 2005 blev det udtalt, at selvom bilen ikke var parkeret på hjemmeadressen, påhvilede det hovedanpartshaveren at sandsynliggøre, at bilen ikke havde været stillet til hans rådighed og ikke var benyttet privat. Et kørselsregnskab, der blev udarbejdet efterfølgende, kunne ikke tillægges betydning og løfte bevisbyrden for, at bilen ikke havde været til hans rådighed. Specialindrettede køretøjer Er bilen specialindrettet, så den er uegnet til privat kørsel, sker der ikke en beskatning af fri bil. Det gælder for kørsel i kranvogne, lastvogne, lukkede kassevogne med fastmonterede hylder samt fastmonteret værkstøjsindretning og andre specialkøretøjer. Hvorvidt en bil kan betegnes som uegnet til privatkørsel beror på en konkret stillingtagen fra SKATs side sammenholdt med en righoldig praksis på området. I og med der ikke sker beskatning af fri bil, bortfalder befordringsfradraget mellem hjem og arbejde. Sker der privat kørsel i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel i særlige køre tøjer, beskattes kørslen med en kilometertakst som personlig indkomst, hvis den pri vate kørsel overstiger en bundgrænse på 1.000 km om året. Satsen er 3,56 kr. pr. km. for 2009. Med privat kørsel i forbindelse med en erhvervsmæssig kørsel tænkes der bl.a. på småture mm. Formålet med den private kørsel er uden betydning for beskatningen. 16 Ajour Personalegoder 2008
Tilkaldevagter I forhold til reglerne om tilkaldevagter offentliggjorde SKAT en meddelelse pr. 15. april 2008 gældende for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3 ton. Meddelelsen har betydet, at det ikke længere er et krav, at man skal kunne kaldes ud til et vis antal uvisse adresser. Det er fremover tilstrækkeligt, at man bliver kaldt ud til mindst én adresse, som ikke er det faste arbejdssted. Det betyder, at har medarbejderen tilkaldevagt fra hjemmet til mindst én adresse, er kørsel mellem hjem og arbejde ikke privat, da der ikke er noget formål med en tilkaldevagt, hvis medarbejderen først skal hente bilen i virksomheden, når uheldet er ude. Medarbejderen skal dog i rådighedsperioden være pålagt reelle begrænsninger i privatlivet, hvor skattemyndighederne f.eks. anfører, at den ansatte skal kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden. Tilsvarende anerkendes en tilkaldevagt året rundt heller ikke som reel. Hvis du er omfattet af en vagtordning, hvor du skal være til rådighed 24 timer, kan du deltage i familiefester og lignende inden for området, uden at køretøjet anses for at være benyttet privat. Med familiefester og lignende forståes arrangementer af enkeltstående art, som er planlagt længere tid i forvejen. Familiebesøg og idrætsarrangementer, som deltagelse i en ugentlig fodboldtræning, falder ikke inden for den type arrangementer, der kan tillades, uden at købsmomsen mistes. Gulpladebil En medarbejder, der kører i en firmabil på gule plader, hvor virksomheden har taget fradag for momsen ved anskaffelsen, anses ikke for at have firmabil til rådighed, hvis kørslen er lovlig efter momsreglerne. Herved forstås erhvervsmæssig kørsel, der vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Hvis medarbejderen anvender bilen til privat kørsel, vil der ske beskatning af fri bil. For at undgå beskatning af firmabil kræves, at medarbejderen udelukkende anvender bilen til erhvervsmæssig kørsel, jf. vores afsnit om gulpladebiler. Bemærk i den forbindelse, at der til moms er kommet nye og mere lempelige regler for anvendelsen af gulpladebiler med vægt på ikke over 3 tons. Det er således undtagelsesvist muligt at køre mellem hjem og arbejde op til 25 gange årligt, når bilen skal anvendes erhvervsmæssigt den efterfølgende dag. Hvis der er tale om specialindrettede biler, kan medarbejderen dog anvende bilen til kørsel mellem bopæl og arbejdssted, hvis medarbejderen ikke tager befordringsfradrag for strækningen. firmabil/personbil Der er ikke fradragsret for momsen af anskaffelses- og driftsudgifter til person biler (hvidpladebiler). Driftsudgifter er f.eks. benzin, reparations- og vedligeholdelsesudgifter, parkeringsafgifter samt broafgiften over Storebælt (herunder brobizz). Anskaffelsesudgiften til en GPS må som udgangspunkt antages at vedrøre bilens drift. Spørgsmålet er ikke endeligt afklaret, og der kan eventuelt tages et skønsmæssigt fradrag for udgifterne. For kørsel over Øresund er der fradragsret for momsen efter de almindelige fradragsbestemmelser. Hvis kørslen udelukkende vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, er der fuld momsfradragsret og ellers delvis fradragsret, hvis kørslen også vedrører private formål eller momsfrie aktiviteter. Der er ikke fradragsret, hvis kørslen kun vedrører private eller ikke-momspligtige formål. Fradragsretten omfatter både den svenske og danske moms på passagen. Det betyder, at den danske virksomhed kan fratrække den svenske moms på brobilletten i sin almindelige danske momsangivelse. Ajour Personalegoder 2008 17
Landsskatteretten har truffet afgørelse om den del af en virksomheds lejemål, der omfatter parkeringspladser. I disse tilfælde kan den del af momsen, der vedrører parkeringspladserne, ikke fradrages, fordi der er tale om driftsudgifter vedrørende hvidpladebiler. Hvis virksomheden kan dokumentere, at parkeringspladserne eller en del heraf alene benyttes til gulpladebiler, vil der dog være momsfradrag herfor. Hvis virksomheden i stedet leaser en personbil, der skal anvendes til fri bil, er der fradragsret for momsen af leasingudgiften. Fradraget kan dog højst blive på 25% af et beregnet afgiftsgrundlag. Det betyder, at i afgiftsgrundlaget indgår alene den del, der beregningsmæssigt kan henføres til forrentning og afdrag af registreringsafgiften. Hensigten med disse regler er at sidestille leasing af biler med an skaffelse af biler, idet registreringsafgiften ikke indgår i momsgrundlaget ved anskaffelse af en ny bil. Udlejeren/leasingselskabet skal skrive på fakturaen, hvor meget det fradragsberettigede momsbeløb udgør eller stille tallene til rådighed. Det er en betingelse for fradragsretten, at leasingperioden for de enkelte køretøjer er på mindst seks måneder (sammenhængende), og at mindst 10% af den årlige kørsel i den lejede bil vedrører virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Det kræves normalt ikke, at der føres kørebog, hvis virksomheden på anden måde kan godtgøre, at køretøjets benyttelse til momspligtige formål udgør mindst 10% af den samlede anvendelse. leasing i andre EU-lande Leases personbiler i andre EU-lande, betales det pågældende lands moms. Under visse forudsætninger gælder det også de driftsomkostninger, der indgår i leasingaftalen. Det fremgår dog af en EF-dom, at udgifter til brændstof, der indgår i leasingaftalen, men mod særskilt og reguleret betaling (krone for krone), anses for at være en aftale om finansiering af køb af brændstof. Leasinggiver har derfor ikke mulighed for at få den danske moms ved leasingtagers tankninger i Danmark refunderet. Dette kan få negative økonomiske konsekvenser for leasinggiver, og leasingudgiften vil formentlig stige. Mange danske virksomheder leaser biler i Tyskland, som indtil videre refunderer den tyske moms fuldt ud. Herved renses selve leasingydelsen fuldstændig for moms. Bemærk, at der er vedtaget en ændring af momsreglerne på EU-plan for grænseoverskridende leasing af biler. I henhold til ændringerne skal en dansk virksomhed, der leaser biler i et andet EU-land, fremover beregne og afregne dansk moms af leasingafgiften. Det bliver således leasingtager, der er betalingspligtig af momsen ved leasing af biler fra andre EU-lande, hvis leasingtageren er en virksomhed. Dermed bortfalder hele fordelen ved at lease i Tyskland. Ændringen træder i kraft pr. 1. januar 2010. 18 Ajour Personalegoder 2008
firmabil/varevogn Der kan alene tages momsfradrag for selve købet af en varevogn med en totalvægt på under 3 ton (gulpladebiler), hvis varevognen udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter. Anvendes gulpladebilen til fri bil eller delvis momsfrie aktiviteter i virksomheden, vil virksomheden ikke have fradrag for momsen af anskaffelsessummen. en af driftsudgifter på bilen kan dog fradrages fuldt ud, uanset om bilen også anvendes til momsfrie aktiviteter eller privat kørsel. Deleleasing Udgangspunktet for beskatning af fri bil ved leasing eller køb er det samme. Medarbejderen skal beskattes af rådighedsretten og ikke af den faktiske, private benyttelse. Er den private anvendelse af bilen begrænset, forekommer beskatningen af rådighedsretten ikke at være rimelig i forhold til den faktiske, private anvendelse. Beskatningen er særlig høj, hvis bilen har en høj anskaffelsessum. Den hårde beskatning har fostret en idé om, at medarbejderen kan undgå beskatning af fri bil, hvis medarbejderen selv betaler for den private benyttelse, mens arbejdsgiveren betaler for den erhvervsmæssige del. Spørgsmålet har været forelagt skattemyndighederne, der har accepteret, at der ikke skal ske beskatning af fri bil, hvis medarbejderen selv betaler for den private anvendelse. Deleleasing bygger på det princip, at medarbejderen betaler en leasingafgift for den private benyttelse, mens arbejdsgiveren betaler for den erhvervsmæssige benyttelse. Praksis på området er begrænset, da få anvender deleleasing. Kravene er bl.a., at virksomhed og medarbejder skal indgå separate aftaler leasingselskabet og virksomhed/medarbejder imellem, at udgifterne fordeles proportionalt mellem parterne, og at parterne hæfter for egne forpligtelser over for leasingselskabet mv. Om det kan betale sig at anvende reglerne for deleleasing, beskatning af fri bil eller eventuelt egen bil, må vurderes i det enkelte tilfælde. Det anbefales, at kravene overholdes nøje, da en beskatning af fri bil ellers kan blive en realitet. deleleasing Der findes ikke deciderede specielle momsregler i forbindelse med deleleasing, og det er derfor momslovens almindelige fradragsregler for leasing af biler, der finder anvendelse. Hvidpladebiler Ved deleleasing af en hvidpladebil i en længere periode end 6 måneder, vil arbejdsgiverens ret til fradrag for moms af lejen (jf. afsnittet firmabil/personbiler ) ikke blive begrænset eller afskåret. Dette kræver dog, at man opfylder de samme betingelser, som der stilles skattemæssigt, jf. ovenfor. Gulpladebiler For gulpladebiler med vægt på ikke over 3 tons, har arbejdsgiveren mulighed for at fratrække 1/3 af momsen på leasingudgiften, hvis bilen både anvendes privat og erhvervsmæssigt. Ajour Personalegoder 2008 19
For gulpladebiler med vægt over 3 tons opgøres fradragsretten på baggrund af et skøn. Registreringsafgift på udenlandske biler Som udgangspunkt er biler registreringsafgiftspligtige i Danmark, når de anvendes af personer, som opholder sig her i landet i en længerevarende periode, dvs. opholdsperioden overstiger 6 måneder eller 180 dage i løbet af 1 år. Hvis en udenlandsk bil indføres i Danmark, skal denne indregistreres senest 14 dage efter indførslen. Speciel registreringstilladelse for private biler Udlændinge, som er ansat af enten et dansk eller udenlandsk selskab, har mulighed for at opnå en speciel registreringstilladelse, hvis deres ophold i Danmark er af begrænset varighed. Tilladelsen gælder maksimalt for en 2-årig periode, men det er ofte muligt at få tilladelsen fornyet efter de 2 år. Ordningen betyder, at der kun skal betales ratevis registreringsafgift for den pågældende bil (kvartalsvis forud). Ved den første ratebetaling skal der desuden betales et depositum som sikkerhed i forbindelse med restancer for registreringsopholdet. Ordningen omfatter såvel biler medbragt fra udlandet, som biler købt i Danmark. Firmabiler I maj 2006 blev der vedtaget en lovændring, der gør det muligt for herboende personer med et ansættelsesforhold i en udenlandsk virksomhed registreringsafgiftsfrit at anvende firmabiler i Danmark, som er indregistreret i udlandet. For at anvende disse regler er det en betingelse, at den primære kørsel foregår i udlandet. Der skal således først betales registreringsafgift i Danmark, hvis bilerne i væsentligt omfang benyttes her i landet. For at afgøre om udenlandske biler kan undgå registreringspligten i Danmark, gør SKAT brug af såvel et dagskriterium som et kilometerkriterium. Det følger heraf, at bilerne årligt enten skal anvendes mindst 183 dage i udlandet (mere end 50% af året), eller at der erhvervsmæssigt skal køres flere kilometer i udlandet end den samlede kørsel i Danmark (både den private og erhvervsmæssige kørsel). Bemærk, at kun ét af kriterierne behøver at være opfyldt. Ved erhvervsmæssig kørsel fra Danmark til udlandet medregnes både de kørte kilometer i Danmark og udlandet i de udenlandske kørte kilometer. Det er vigtigt at bemærke, at medarbejderen set med skattemæssige øjne skal beskattes af bilens værdi, som var den købt i Danmark. Leasede biler Hvis en udenlandsk virksomhed leaser biler til personer, som opholder sig tidsbegrænset her i landet, kan de søge om, at den danske registreringsafgift kun betales for denne begrænsede periode. Det er en betingelse, at der foreligger en tidsbegrænset aftale mellem den udenlandske virksomhed og den herboende lejer. Afgiften opkræves for hele kontraktperioden. I tilfælde af manglende betaling af afgiften, hæfter den udenlandske virksomhed og den herboende person solidarisk herfor. Se også vores beregningsprogram firmabil eller egen bil på www.pwc.dk/firmabil, hvor du ud fra pris og kørselsbehov både privat og i virksomhedsregi kan beregne om det bedst kan betale sig med firmabil eller privat bil. Vi udgiver endvidere vores specialmagasin Ajour Firmabil ultimo januar 2009. 20 Ajour Personalegoder 2008
Firmasport og motionsfaciliteter Stiller arbejdsgiveren forskellige sportsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen, f.eks. motionslokaler, bordtennis, billard og squashbaner, er det ikke skattepligtigt for medarbejderne. Det er en betingelse, at der er tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomisk karakter. Skatterådet har fastslået, at ansatte i et datterselskab, der drev en fitnesskæde, alene skulle beskattes af værdien af fitnesskortet, i det omfang rabatten oversteg avancen hos arbejdsgiveren. De ansatte kunne købe fitnesskortet til 1.200 kr. pr. år for adgang til motionsfaciliteter, hvor udgifterne for datterselskabet/arbejdsgiveren pr. medlemskab udgjorde 1.200 kr. De ansatte blev derfor ikke skattepligtige af ordningen. Øvrige ansatte i koncernen kunne derimod ikke blive fritaget for beskatning, da motionen foregik udenfor deres arbejdsplads. Sagen er indbragt for domstolen. Betaler arbejdsgiveren hele medarbejderens udgifter til et privat fitnesskort, er dette gode til gengæld skattepligtigt for medarbejderen, da arbejdsgiveren har betalt medarbejderens privatudgift. Et fitnesskort falder ikke ind under reglerne om bagatelgrænsen. Indretning af motionslokaler, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for medarbejderne er fuldt momsmæssigt fradragsberettiget som almindelig driftsudgift. Der er derimod ikke momsfradrag for helt eller delvist arbejdsgiverbetalte fitnesskort og lignende, som finder sted udenfor virksomhedens lokaler. Flytteudgifter Hvis en arbejdsgiver betaler for en medarbejders flytning af privat bohave, der foretages inden for samme arbejdsgiver og i kraft af arbejdet, f.eks. i forbindelse med en udstationering til udlandet, er dette ikke skattepligtigt for medarbejderen. Udbetaler arbejdsgiveren i stedet en flyttegodtgørelse til medarbejderen til dækning af flytteudgifter i samme forbindelse, er det skattepligtigt for medarbejderen som almindelig lønindkomst. Medarbejderen kan tage fradrag for udgiften til flytning, f.eks. flytning af bohave, rejseudgifter for husstanden, udgifter til nødvendige installationer, hvis flytningen foretages for at opretholde ansættelse hos samme arbejdsgiver, og arbejdsgiver ikke afholder denne udgift. Flytteudgifter, som virksomheden afholder for ansatte i forbindelse med forflyttelser, som er sket på virksomhedens initiativ og som sker inden for virksomheden, kan fradrages efter de almindelige regler. Hvis virksomheden således er fuldt momspligtig, kan der tages fuldt momsfradrag for denne udgift. Forsikringer Hvis arbejdsgiveren betaler en syge- og ulykkesforsikring for medarbejderen, som dækker i arbejdstiden, er præmien ikke skattepligtig for medarbejderen. Det samme gør sig gældende for rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgiverens tjeneste. Hvis arbejdsgiver betaler tilsvarende forsikringer for medarbejderen, som dækker forsikringsbegivenheder, der indtræffer i medarbejderens fritid, er præmien skattepligtig for medarbejderen. Ajour Personalegoder 2008 21