DUCATI EKSPRESSEN MEDLEMSBLAD NR.102 JUNI 2014 GF 2014 SIDE 3 Endurance SIDE 6 Pantahtur SIDE 11 Otto Valvole SIDE 16 Desmodonne SIDE 27 Springtime SIDE 28
INDHOLD #102 Redaktøren siger...3 Kassemesteren siger...4 Generalforsamling 2014...5 Endurance...6 KONTAKTPERSONER Formand / President: Søren Johansen Kildegårdsvej 3, 3660 Stenløse Tlf.: +45 4015 4303 formand@ducati.dk Kasserer: Johnny Lautrup Lindhardt Tlf: 30624080 kassemester@ducati.dk Klubbens bankkonto: nr.: 5030-1201906 Redakteur - Ducati Ekspressen: Redigering og Layout: Niels Horskjær +4526711707 niels3@ducati.dk Korrektur - Ducati Ekspressen: Dorthe Lautrup Lindhardt Tlf: 24251111 dll@ducati.dk Jylland(Midt) & Klubbutikken: Bo Madsen, Industrivej 1, 8450 Hammel Tlf.: +4521661883 ducati@morini.dk Jylland(Syd) Dan Crohn Tlf: 25250005 crohn@ducati.dk Sjælland: Jens Randrup Slangerup monsterjens@ducati.dk Dorthe Lautrup Lindhardt Amager Tlf: 24251111 dll@ducati.dk Fyn: Lars Rasmussen Tlf: 40804550 lbr@ducati.dk Udenrigsminister: Søren Johansen Kildegårdsvej 3, 3660 Stenløse Tlf.: +45 40154303/25253713 formand@ducati.dk Værktøjsudlån: Lars Wendt Tlf.: +41113470 lars.wendt@mail.tele.dk Websjasker: Jan Skovsgaard Markledet 7, 5220 Odense SØ Tlf.: +45 6597 2111 jan@ducati.dk Der ikke noget i vejen med dine øjne - og billedet er ikke uskarpt. Næh - det er fra dengang der blev røget igennem til bestyrelsesmøderne. Det er såmænd kun 10 år siden, billedet er fra 2004. HJÆLP DIG SELV... med at få hjælp på ducati.dk! Ofte er der medlemmer, der spørger om hjælp til forskelligt på klubbens hjemmeside og er længe om at få svar! Hvis du opdaterer din profil med hvilket geografisk sted du kommer fra, vil du sikkert opleve at klubbens medlemmer er mere hjælpsomme - ikke fordi man ikke vil hjælpe medlemmer, som bor langt væk - det er bare lettere at låne fx værktøj ud, til én som bor i nærheden! Log ind på Baren - klik på Brugerkontrolpanel og dernæst på profilindstillinger og angiv bynavn eller landsdel! Husk i øvrigt også at opdatere i medlemsafsnittet hvis du flytter, får nyt telefonnummer eller mailadresse! Pantahfraktionen i Normandiet...11 Årets måske første fællestur...15 Otto Valvole og Supersport...16 Supermarco fødselsdag...21 DucMic: Min Ducati...22 Turen over Fyn...24 Mit møde med Ducati...26 Desmodonne...27 It is always springtime...28 TAK TIL: OTTO VALVOLE ANDERSEN, DORTHE OG JOHNNY LINDHART, KIM LUNDBERG ANDERSEN, MICHAEL ZUTSKO ERIKSEN, FLEMMING FÅREELSKEREN PETERSEN, KRISTIAN LUNDLAB LYNGSHEDE LUND, PEDER KLOPPENBORG, DUCMIC MICHAEL GREIS NIELSEN, MARTIN RASMUSSEN, JENS HØJMANN, CYCLE WORLD OG DESMODONNE. DEADLINE #103 - NU!!! Copyright Ducati Klub Danmark 2014. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. Layout : Niels Horskjær - desmo@me.com, Tryk: Frederiksberg Bogtryk - morten@ducati.dk FORSIDEN: DKD One Endurance Team. 2
REDAKTØRENSIGER - Niels Horskjær DER ER HELDIGVIS en del,, der stadig dyrker den ædle sport at køre toventilet, luftkølet Ducati - hvilket kan bevidnes i dette nummer - hele fire artikler har denne uddøende del af racen som omdrejningspunkt. De stadigt mere strikse Euro-normer gør det vanskeligt at fortsætte med lufkølede motorer, men ikke desto mindre ser det ud til, at rygterne om en nært forestående lancering af en ny en af slagsen er sande: Til WDW præsenteres den meget omtalte Scrambler. Inde i bladet kan du finde et par billeder af cyklen, der nok er ragende uaktuelle, når du ser dem her. Du holder dig selvfølgelig bedre opdateret på internettet. Det er selvfølgelig ikke den endelige udformning, men nok tæt på. Om ikke andet kan den være basis for ombygning! Skulle der mon være nogen blandt publikum, der har lyst til at give sig ud i bladproduktion? Selv om jeg ikke har været formel redaktør i mere end to år, er det vist en kendt sag at mit tætte engagement strækker sig noget længere tilbage. Det kniber efterhånden med engagementet, og det kan være svært at finde tiden til det, især når solen brager ned udenfor og de små veje skriger Kør! kør! Jeg genopstiller som redaktør for ikke at rive gulvtæppet væk under jer, men I kender vist min holdning: Selvom det er vældig hyggeligt med et papirmagasin mener jeg stadig vi skulle droppe det til fordel for et webbaseret magasin. - But then again - tusind tak til de friske skribenter og fotografer. Det er vist første gang jeg har skrevet så lidt som i dette nummer! DKD PÅ FACEBOOK Som I alle ved, er Ducati Klub Danmark en landsdækkende klub. Vi har ikke noget sted, vi kan mødes Baren er vores klubhus. Rigtig mange af os, kommer der dagligt ofte flere gange endda og nyder rigtig godt af den ekspertise og hjælpsomhed, der er blandt klubbens medlemmer. På ducati.dk har vi åbne og lukkede afsnit. Medlemslisten kan kun ses af klubmedlemmer, det samme gælder afsnittet om teknik og køreture noget, der ofte har været drøftet og som der er bred enighed om, er de fordele vi har som medlemmer: Fint, at ikke-medlemmer kan se visse aktiviteter, spørge om hvilken Ducati, man skal købe og i det hele taget, at der er en vis aktivitet i klubben. De senere år et det blevet et hit blandt mange at bruge Facebook og der da også en gruppe her, som hedder Ducati Klub Danmark. Gruppen har en masse medlemmer fra klubben men også rigtig mange, som ikke er medlem af klubben. Desværre er det ikke os (læs: DKD) som har nogen indflydelse på, hvem der er i denne gruppe og vi har heller ikke mulighed for at have hånd i hanke med, hvad der foregår der. Det er alene vores navn, der bliver brugt. I gruppen bliver ofte slået begivenheder op, som har gavn for mange og mere muntre og spøjse indslag, som ikke behøver at forurene ducati.dk, hvilket er helt fint. Der står da også en lille tekst om, at siden er et privat initiativ, som ikke har noget med DKD at gøre, men det kan være svært for nye at se. Rigtig mange tror, at de er med i klubben, bare fordi de er medlem af denne Facebookgruppe. Det er naturligvis kedeligt. Rigtig mange stiller tekniske spørgsmål og får svar. Masser af svar. Hvis de samme spørgsmål var stillet på ducati.dk, ville vi straks (de fleste af os) spørge, om ikke det var på tide at udfylde en indmeldelsesblanket. På Facebook skriver folk uden videre, at de ikke gider betale de 300,- det koster, at være medlem af klubben, når de kan få svar dér! På vores egen hjemmeside ejer vi selv indholdet vi har mulighed for at søge i alle emnerne, se alle billederne, følge med i klubbens historie. Ved at lægge for meget på Facebook, mister vi rettighederne; de spørgsmål og svar der ligger der, er ikke længere vores og kan forsvinde med et klik. Jeg mener ikke, vi skal lade være med at bruge gruppen på Facebook jeg bruger den også selv. Men kunne vi ikke holde lidt igen med at svare på tekniske spørgsmål, undlade at poste alle vores billeder og gode historier og lade lækkerierne blive til members only på DKD s hjemmeside og Ekspressen? På bestyrelsens vegne DORTHE HEKTO NIELS3 HEKTO 3
KASSEMESTERENSIGER Johnny Lautrup Lindhardt I øvrigt mener jeg alle medlemmer i DKD bør indbetale deres kontingent rettidigt Stemning fra Padborg Park, 5-6 juni. Sæsonen er nu skudt godt i gang. Aktivitetsniveauet har vel været OK, og det bedste af det hele er, at det ser ud til at fortsætte i samme rille. Klubben fik afholdt sine første to banedage på Padborg Park, desværre under vejrforhold, der ikke var helt optimale for at sige det mildt. Torsdag og fredag faldt der mere end en måneds regn i forhold til normalen for årstiden. Der kom løbende meldinger ind om fantastisk vejr, stort set alle andre steder i landet, hvilket jo var godt for dem der nu var dér, men som gjorde det lidt ekstra surt for deltagerne på banedagene. Deltagerne tog det nu pænt, og overraskende mange trodsede regnvejret og kørte på livet løs. Sjovt nok var regnen fraværende under aftenens sociale arrangementer. Her bør det nævnes, at de sociale arrangementer er vokset kolossalt i deltagerantal i forhold til de første banedage vi afholdte. Det sociale er nu blevet en væsentlig del af arrangementet, hvilket i mine øjne er positivt. Aftenen før banedag nummer to var vi lige i underkanten af 70 deltagere - rigtigt flot, og pivhyggeligt. De udholdende gik vist til køjs ved 4 tiden. Der var igen stor ros til vores masterkørere, hvilket virkeligt luner. Stor hånd til dem herfra. Naturligvis også en hånd til dem, der knokler for at få arrangementet gennemført, ingen nævnt ingen glemt. For undertegnede blev dagen krydret med en tur i Mondeo en til Aabenraa Sygehus med en uheldig kører. Køreturen blev af forskellige grunde lidt mere spændende, end jeg havde forventet, med konstant telefonisk kontakt til 112, og et rendezvous med en ambulance, der overtog patienten ved en motorvejsafkørsel mere om dette ved en anden lejlighed. Patienten har det i øvrigt godt. Selve kassemesterjobbet omkring kontingentopkrævning, afstemning af konti og ikke mindst ajourføring af medlemsdatabasen er nu færdig, hvilket ikke er så ringe endda. Som forventet trillede alle kontingentkroner ikke i kassen af sig selv. Der blev lavet en venlig rykkermail, og rigtigt mange svarede faktisk på mailen, og angav grunden til at de ikke havde betalt kontingentet. Det var rart at konstatere at der ikke var tale om utilfredshed med klubben; overvejende udmeldte man sig fordi man havde solgt sin Ducati. Rigtigt mange valgte da også at betale efter rykkeren, hvilket jo var ekstra positivt. Som lovet i sidste nummer af Ekspressen har jeg en status på medlemsantallet, og i skrivende stund ligger dette på 680, og der har været en god medlemstilgang i årets første 5 måneder. 4 Regnskabsmæssigt ligger vi også lunt i svinget, idet det foreløbige årsresultat (ikke gennemgået af vores interne revision endnu) udviser et lille overskud, dog så småt at vi kan sige at regnskabet balancerer. Det betyder jo så at medlemsindtægterne stort set flyder tilbage til medlemmerne, og at vi ikke samler til bunke som det er jo heller ikke er meningen. Vi ser nu frem mod sommerens mange aktiviteter - følg med i Baren og støt op om dem, der arrangerer. Husk generalforsamlingen i september, datoen er vist lige om hjørnet, og husk også at sætte kryds i kalenderen til efterårets to banedage den 11. og 12. september på Padborg Park jeg kan med sindsro love at vejret ikke bliver dårligere end til juni-arrangementet. Afslutningsvis vil jeg blot sige Hold kablet stramt, og vi ses derude. KASSEMESTEREN HEKTO
GENERALFORSAMLING 2014 Foreløbigt regnskab 2013 Hermed indkaldes til generalforsamling 2014 i Ducati Klub Danmark. Generalforsamlingen afholdes lørdag d. 6. september 2014 kl. 17.00 hos Fraugde MC, Klippevej 7, 5220 Odense SØ. Medlemmer som har betalt kontingent for 2014 kan deltage i, og har stemmeret på generalforsamlingen. Det vil ikke være muligt at indbetale kontingent på generalforsamlingen. DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Regnskabets forelæggelse - herunder evt. forslag til kontingentændring 4. Fremlæggelse af budget for resten af indeværende samt kommende regnskabsår 5. Indkomne forslag 6. Valg af bestyrelse 7. Evt. Under punkt 6, Valg af bestyrelse, er følgende på valg: - Formand, Søren Johansen - genopstiller ikke - Redaktør, Niels Horskjær - genopstiller.. - Kontaktperson Sjælland, Jens Randrup - genopstiller - Kontaktperson Jylland, Dan Crohn - genopstiller ikke - Bilagskontrollant, Jan Mozart - genopstiller Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Disse forslag tilstræbes offentliggjort inden generalforsamlingen. Forslag kan fremsendes til formanden. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig ved simpelt flertal, uanset fremmøde. Vedtægtsændringer fordrer dog mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for forslaget. Skriftlig afstemning kan efter ønske foretages. På bestyrelsens vegne: HEKTO SØREN Som altid offentliggøres årets regnskab i Ekspressen i god tid før afholdelse af generalforsamlingen, så man har mulighed for at forberede spørgsmål til kassemesteren. Regnskabet vil naturligvis indeholde flere detaljer, når det præsenteres på generalforsamlingen. Klubben har fortsat en sund økonomi, og igen udviser årsregnskabet et overskud, omend der denne gang er tale om beskedent et af slagsen. Finanserne balancerer stort set, med et overskud på lige under 6000 kr. Der har i 2013 været et par større anskaffelser i form af et par nye klubtelte, og der har været forholdsvis god gang i aktiviteterne. Årets generalforsamling blev holdt i restauranten på Padborg Park i forbindelse med en banedag, og restaurantbesøg er nu engang lidt dyrere end når arrangementet klares i MC-klub regi (selvom Padborg Parks restaurant har givet DKD særdeles gode priser). Medlemstallet er forholdsvist stabilt og 611 har valgt at indbetale kontingent i 2013. Medlemstilgangen har været på 79, så vi ligger og svinger lige omkring 700 medlemmer. Vi ses hos Fraugde MC i september KASSEMESTEREN HEKTO Ducati klub Danmark - Regnskab 2013 Indtægter Indmeldelser 29575 Kontingentindbetaling 185900 Annoncører 13500 Indbet. Banedage 101000 I alt 329975 Udgifter Ekspressen 4 udgivelser (#97-100) Anskaffelser GF, Banedag og øvrige arrangementer Kontorhold (PBS, BS Boxen, frimærker, toner etc.) - 104790-24475 - 182813-9814 Bestyrelsesmøder, bro, kørepenge 0 Webhotel, Website, IT m.m. - 2313 I alt - 324205 Resultat Indtægt minus udgift (2013 udviser overskud) 5770 Antal medlemmer 2013 Antal betalende medlemmer 2013 611 Medlemstilgang 2013 79 5
1. AFD. GERMAN ENDURANCE CUP MOST 18/4 AF: JENS RASMUSSEN ENDELIG FORÅRSTRÆNING! Det hele spillede og raceren, 749R, kunne næsten ikke vente til at vise sine nye klæder og evner. Vi tog afsted mod Brno i Tjekkiet, til 3 dage med BikePromotion og lidt træning for ligesom at komme i gang og få testet grejet godt igennem. Og selvfølgelig for at prøve forskellige opsætninger inden den store premiere på Most 4 dage efter til 1. Afd. Af GEC. Vi er, som mange måske ved, Christian Dencker, Preben Lind og Jens Rasmussen og indehavere af DKD Endurance Team 1. Raceren er en Ducati 749R 2004, totalrenoveret i motor (tak til FI motor), affjedring og lidt andre småting. Den tidligere 1. elsker er for øvrigt den højtærede Lars Engel. Vi kommer godt afsted, næsten som planlagt. Sådan er det bare når drenge med legetøj skal ud og sejle sammen med resten af Danmark, som også har planlagt en påskeferie. Vi gør holdt for natten i Dresden og får selvfølgelig noget god mad og får også smagt noget fremragende øl. Dencker forsøger sig på et beskedent tysk at imponere det meste på to ben af hunkøn, ja der var faktisk også en enkelt af hankøn men det lagde han ikke mærke til en øl fitnessrummet sprang vi over. Efter en god tysk morgenmad, som bestod af pølse, pølse, pølse og kaffe var vi i gang igen og vinkede goddag til Prag ved middagstid. Planen var at komme lidt tidligt til banen i Brno og stille og roligt checke ind i boxen, men vores held var udløbet. Et løbearrangement på selveste Kongebanen ville ingen ende tage og vi sjokkede rastløse rundt i 4-5 timer, og håbede at der snart var mange som kom bare lidt voldsomt til skade og at de fik stoppet lortet, så vi kunne indtage de Kongelige pitboxe. Der var da lidt piger at kigge på men. Endelig får de hevet bommen op og vi holder foran boxen kl 19:15. Vi får rigget godt til og checker ind, får lidt mad og kommer på plads med alting (vi har altid vildt meget grej med, så det tager lidt tid at få den et-værelses med toilet i gården på plads) og går så i gang med den allersidste finpudsning af raceren. Vores Racedirector Dencker har smadret budgettet med et sindssygt indkøb af klistermærker, så nu skal bare nogle af dem fandeme også klistres på. Det brugte vi rimelig lang tid på + at der ryger nogle australske skruelåg så det er lige før solen er stået op før dynen indtages. Men så er man jo også fri for at stå op om natten og tisse. 6
BRNO FØRSTE TEST Da vi vågner om morgenen er det pissekoldt og harddækkene får varme på. Vejret er ikke helt som vi har drømt om, men vi smiler alligevel vi er her på Brno!!! Vel nok en af de bedste baner i Europa: Bred, højdeforskel, super grip, de lækreste kombinationer og meget hurtig. Vi lægger ud med vores egne racere for lige at komme i gang: Dencker - Racedirector på Honda Lind - Raceengineer på Panigale Rasmussen - Racefood, Beverage & Spin på BMW. Vi hygger hele dagen og får kørt en masse sammen med gamle kendinge, vi er vel en 15-20 danskere i alt og 749R en får lov at stå i hjørnet til næste dag. Igen er det pænt koldt om morgenen, cirka 4 grader, nogen mener endda at se snefnug. Solen får dog fat lidt senere og vi er klar til den allerførste tur på 749 eren. Vi har fundet en position til sædet og gearpedalen, som passer os alle tre, men fodhvilerne er vi nødt til at køre med i 2 forskellige positioner. Vi tester lige bremserne på parkeringspladsen, masteren opfører sig nemlig ikke helt som vi er vant til. Den har faktisk et ultrakort reaktionsområde som den fastholder, så det er med fine fingre den første tur tages. Den går sindssygt godt og lyder fantastisk når den indtager Brno s hellige kombinationer. Så det er med stort smil jeg tager hjelmen af og giver high-five til de to andre i pitten. Den bremser godt, men lidt anderledes, og gearene skal selvfølgelig bruges lidt mere aktivt end en 1000-1200 cc., den reagerer perfekt på gassen især over 7500 omdrejninger og løber hurtigt op til 11500 omdrejninger. (Tak til Raceengineer Lind) Den styrer også nærmest perfekt (Tak Mauritzen for lidt high-end indmad). R-modellen har en mere aggressiv vinkel på forgaflen, så den kan gå rigtigt snævert og reagerer lynsnapt på kursændringer og hurtige vip. Quickshifteren er så lækker, topfarten er jo ikke i den vilde afdeling, men til gengæld skal der først bremses pænt sent og langt inde i svinget. Kørestillingen er superfin og tanken Den giver bare perfekt støtte og Dunlop erne giver, as always, lækker feedback. Det hele virker s gu! Raceengineeren er super spændt på sit første fix, og fodhvilerne skifter lige position før han er ombord. Lind giver gas og smiler meget bredt da 7 han er tilbage den er meget let styret og falder lækkert ind i svingene selv sammenlignet med Panigalen. Racedirectoren er kæmpe spændt og i hans hjerne suser tankerne om kap og mindes de gamle 600 cc. dage. Det går også rigtig godt, især efter lidt justering af gearpedalen, man skal jo også kunne nå den! Om aftenen efter vi alle har taget nogle ture, kaster vi os over nogle store og saftige bøffer med tilbehør og vin og sammenfatter lidt på dagen. Vi er s gu ret begejstrede, det hele spiller fint og vi satte en lavere gearing på så den blev lidt vildere. Øvelsen med Endurance quick-tankning gik godt, vi snakkede om at øve skiftet på fodhvilerkonsollerne, prøvede igen at få masteren til at få længere vandring, diskuterede compound til bagdækket og fik fikset en lille gummipakning som drillede i koblingen. Sidste dag på Brno, og vi kan ikke lade være med at prøve at sætte en bedre tid end da vi var her i efteråret på vores egne racere. Vi må dog sande, at forårstræning og nye rekorder fungerer bedst under varmere himmelstrøg og vi var mildt sagt ikke heldige med vejret. Så til næste år tager vi den lange tur til forårstræningens mekka Spanien.
MOST 1. AFD. Vi ankommer i usædvanlig god tid efter at have skaffet lidt grønt og tjekket de tjekkiske vine. Vi imødekommes af en fyldt parkeringsplads foran bommen til indkørslen. Igen er vi for meget på forkant med situationen, en hurtig rundspørgen til kendte ansigter bekræfter, at det er kl 19.00 at bommen går op. Vi hygger rundt og snakker og ser hvad der gemmer sig bag i varevognene og Custom-campingvognene - hos især svenskerene er der for let øl og cola og en morfar med pude. Det er nærmest som når lamperne slukker på startgrid en, da vi endelig for lov at komme indenfor, og der bliver mast fuldstændig ligesom i første sving det her er bare en parkeringsplads. Når man maser så mange mennesker og grej ind på en gang kræver det lidt tålmodighed og hensynstagen, så pitbox området var helt til grin især fordi der var lidt vilde biler på stedet, der ikke havde nået at pakke helt sammen. Vores Raceengineer havde ikke helt fået nok engelske vingummier på turen, så han brændte lidt sammen midt i kaoset og fortrak til normale omstændigheder i teltområdet, mens vi andre røg smøger og prøvede at finde ud af hvilken box vi havde samtidig med at vi holdt kofanger mod kofanger (der er ikke meget plads på Most i pitparkeringen) og prøvede at se ligeså vigtige ud som de andre. Det hele lykkedes og vi kom i box ved siden af en flok blandede danskere på den ene side og Kim Phillip på den anden side, x-vinder af BMW cuppen og super ven af teamet, som var sammen med en sød mange-millionær med en Desmosedici og en 998R og i øvrigt alt i udstyr incl. racebenzin og gulv fra fabrikken og original værkstedsdragt. En rigtig sød fyr, som vi har mødt flere gange og plejer at tæve det skal lige med at han altid er den højeste på banen, jeg tror han måler 204 cm, og at der derfor er lettere modificerede kulfibersæder på hans racer. Boxene er i øvrigt noget fra det forrige århundrede, men når først man er flyttet ind og man har registreret at portene virker og at der er lidt lys, så er det glemt. Efter lidt indskrivningshalløj, idet vi skal bruge den samme transponder til 2 forskellige racere, lykkedes det at få de rigtige klistermærker og go fra teknisk kontrol kl. sent om aftenen ryger en cigaret med instruktøren som er ansvarlig og som vi kender godt og han kender vores grejs standard. I øvrigt altid en fornøjelse at bevæge sig ind i indskrivningen hos Bike Promotion, hun er skide sød og ret dejlig, har glemt hendes navn; Dencker kan det og har hendes telefonnummer! Vi er mange danskere i køen som skal køre DMR, SPBC, BMW Cup eller GEC og også et gammelt ansigt dukker op, Lars Engel og hans GEC team. Racefood i kantinen uden mærkelig mave, altid meget rart deroppe og super kaffe og søde folk, bare ærgerligt at den søde kassepige var blevet lidt tyk. 8
ENDURANCE Vi kommer op i god tid og vejret ser lovende ud, cykler lige en tur på asfalten inden der indtages kaffe, æg og bacon. Vi har formiddagen til at sætte en kvaltid og løbet starter kl 15:30 og varer 2 ½ time. Man kan tilmelde sig en af 3 klasser: Flere racere + 1000 cc. og max. 3 førere. Flere racere + 600 cc. og max. 3 førere. En racer + 600 cc. og max. 3 førere. Vi starter ud med rimeligt friske slicks og kommer godt i gang på banen, som passer godt til 749R. Efter langsiden kommer en gyser af en chikane som er meget smal, højre-venstre 2. gear, derefter en lang hurtig venstre-højre-venstre 3.-4. gear som ender i en dobbelt højre apex, 3. gear og en langsom højre i 2. gear. Fuld gas 2.-3.-4. venstre-højre og måske 5. gear, højre efter broen i 3. gear off banking og en langfaldende venstre efterfulgt af en hurtig højre med fuld gas, op i 4. gear og 5. gear med pæn nedlægning til venstre og urolig racer, ned i 3. gear og dobbelt højre apex med mellemgas - ud på langsiden 4.-5.-6. gear ca. 270-280 km./t. - chikanen. Vores Raceengineer får til opgave at sætte kvaltiden om formiddagen til GEC, da vi andre skal koncentrere os om det samme, blot til de andre løb. Det går perfekt og stærkt, han er bare skabt til racerens performance. Vi kvaler ind som nr. 2 efter Peter fra Bikeperformance teamet, som jo også har tyvstartet voldsomt flere gange i Spanien om vinteren og foråret med træningen og øldrikningen og der går lidt VM i den, de skal bare slås. Vi har forberedt os om aftenen for at undgå de værste overraskelser i forskellige situationer og har Christian Dela som pitboard Manager. Vores plan er, at jeg starter og kører i ca. 40 min, så overtager Preben og kører også ca. 40 min, så kører Christian ca. 30 min. og så tager Preben eller jeg sidste tur og kører den hjem. Med Preben som sidste kører sparer vi et fodhvilerskift - mere herom senere.. Vi er desværre ikke så mange teams som vi havde håbet, b.la. mangler der nogle af de hurtige tyskere i 1000 cc.. klassen som plejer at stille op med hele butikken, som forberedelse til de helt store Endurance løb i Europa. Vi kommer til briefing kl 14 og får info om start, safety-car, max. speed i pit og andet. Vores start er den klassiske Le Mans-start, d.v.s. en hjælper holder raceren fra bagenden af uden at den er startet på den ene side af banen, og føreren står på den anden side af banen, klar til en løbedyst mod de andre om at komme først ombord og starte. Lidt ekstra spændende når det f.eks. regner og ens støvler er pisseglatte på sålerne. Efter briefing starter regnen, vi havde set det komme og var egentlig godt tilfredse med den udvikling fordi vi er ret stabile og ret glade under de forhold, når først man lige er kommet i gang og brillerne virker igen. Engels Team smider desværre håndklædet i pitten p.g.a. regnen som nu egentlig er ret heftig, han havde faktisk sagt til mig tidligere på dagen at regnvejr det gad de sgu ikke men under rolig regn var de også styrtet en gang tidligere på dagen. 9 Vi sætter vores indkørte Dunlop regnvejrsdæk på, d.v.s. man kører 2-3 omgange på tør bane med helt nye dæk uden at gå helt amok og lader dem køle af, så er de helt perfekte til rigtig regn. Hvis du går ud i regnvejr på spritnye regnvejrsdæk, så styrter du! STARTEN Står ved siden af Peter og tænker, at ham kan jeg sgu godt løbe fra. Kommer godt afsted lige efter Peter og har en rolig indgang til chikanen. Han er lige foran mig, men jeg kan næsten ikke se ham for regnen, men holder på og mærker at raceren også er vandmand. Efter nogle pænt konstante tider får jeg hapset ham og tager føringen og holder den i ca. 13 omgange. Jeg har lidt svært ved at se hvad der stå på pitboardet men har en god fornemmelse for udviklingen og tiderne og lovpriser min nye regndragt, da det på et tidspunkt regner mest i den ene ende af banen. Jeg ser 1. omgang på boardet og kører 2 ekstra med en tommel som tegn på den sidste omgang.
- Kan nærmest ikke rette mit venstre ben ud da jeg stiger af i pitområdet og de andre fylder benzin på og ændrer fodhvilernes position. Preben ombord men... Fodhvilerne driller lidt og bliver placeret forkert så brillerne dugger lidt inde hos Preben og der bliver råbt og skreget. Endelig får vi ham ud og han omsætter aggressiviteten til resultater. Der bliver givet meget gas og bremset sent, vi er faktisk lidt nervøse, men han arbejder sig sikkert op igennem feltet igen og vil helst ikke forlade raceren igen. Store smil. Slagteren, en gammel Ducativen, nu pensioneret racer, hvis søn er i stald hos Jan Jespersen som er hans mentor, tog desværre lidt tid på vores fatale pitstop på ca. 8 min Det er lidt mærkeligt når man bare står derude ved muren mod banen og observerer man kan ikke rigtig gøre noget, bare selv være klar og forberedt og heppe når han går forbi. Preben tager også et 40 min. pas og kommer superlykkelig ind i pitten og Christian er klar til den våde debut. Vi ligger nu nr. 2 eller 3, vi ved det ikke med sikkerhed, men det ser rigtig godt ud og regnen fortsætter, men nu lidt roligere. Christian gør det skide godt og kører konsekvent og sikkert igennem 30 min. Han har dog lidt ballade med nogle af de store på langsiden, men så er der fast arbejde igen i svingene. Preben og jeg diskuterer med kæmpestore smil på læberne hvem der skal tage sidste tur. Vi er begge to helt vilde for at køre den hjem og Preben mener jo vi havde en plan, hvorimod jeg vil skide på planen og bare afsted. Jeg må overgive mig til sidst og vi sender Preben afsted med 100 oktan og lidt Monster i blodet. Opgaven er at hente Peter på de sidste ca. 25 min. og vi hænger langt ud over muren hver gang Preben kører forbi og råber og skriger mens vi kaster rundt med Ducati flaget. Lige pludselig stilner regnen af og vi bliver lidt bekymret for om bagdækket kan holde til mosten, men heldigvis dræner banen ikke særlig godt, så det er godt med våde partier til at køle dækkene. Vi ser at Preben henter ind på Peter omgang efter omgang men at der stadigvæk mangler lidt. 10 Da der mangler 3 omgange er det vildt spændende og vi håber på bare en lille fejl fra Peters side, men han holder og Preben kommer efter ham over stregen og får målflaget flaget med måske 125 m. Vores Pitboardmanager løber op til racekontrollen for at checke vores placering jep den er hjemme, i vores første løb en 2. plads i vores klasse. Og shitttttttttttt hvis bare ikke vi havde klokket i det med fodhvilerne, så havde vi satme taget sejren. Vi fejrer placeringen med godt Tjekkisk øl og smiler hele vejen. 2. AFD GEC.LAUSITZ Næste gang vi skal prøve kræfter med GEC og vores fantastiske DKD Endurance Team 1 foregår det på Lausitz i Tyskland. Denne bane passer også umiddelbart godt til vores racer så vi glæder os. Det skal også lige med at Preben efterfølgende stillede op i 750 cc. klassen og vandt begge løb overbevisende. JENS RASMUSSEN HEKTO
PANTAHFRAKTIONEN SPORTSTOURING I NORMANDIET AF: FLEMMING FÅREELSKEREN PETERSEN Turen startede med afgang i Pantahfraktionens Hule fredag morgen. SS drengene bestod af Nikolaj, Jens, Otto, René, Sten, Maisch, Martin og jeg selv på Multistrada(fåret). Vel ankommet ved færgelejet i Rødby, mødte vi Claus + Claus ven Rasmus, der kører Honda. Ombord på færgen blev det indkøbte morgenbrød indtaget, med stor begejstring af alle. Turens første del havde destination det årlige Hollandske Club race i Assen i Holland. Inden afgang fra færgen var Multifåret blevet læsset godt op med en ramme øl samt Cola. Kort inden ankomst ringede Dorthe Lindhardt, med besked fra El-Prebzi om at han ville sørge for pitadgang for os alle. Det skulle dog koste lidt kage til Preben. (tak til jer begge) Vel ankommet i Puttgarten, blev der tanket kort efter. Vi var nu 10 deltagere. Jeg havde lovet at kører forrest, idet Multifåret er udstyret med GPS. Det gik fint fremad, men kan godt være svært at holde styr på om alle er med. Alt gik godt, og vejret var rigeligt varmt med høj solskin, og ikke en sky på himmelen. GPS drillede lidt, og pludselig var vi inde og kører på veje, der nærmest 11 havde passet bedst til et gokart race. Vi kom dog videre, og pludselig var vi fremme ved Elb-færgen. Frokosten blev indtaget efter færgeoverfarten, mindre end 100 meter fra færgelejet. Det er blevet tradition for Pantahfraktionen at holde frokost hér. Som altid er mit Multifår udstyret med sidetasker og topboks, og der var indkøbt mad til os alle, for en stor del af weekenden. Kaffe og medbragt kanelstang til alle i rigelige mængder. Med maven fyldt til bristepunktet fortsatte turen. Efter en halv times kørsel, sakkede den bagerste del af truppen bagud. FOTO: MARTIN RASMUSSEN
SPORTSTOURING FOTO: JENS HØJMANN Det viste sig at der var behov for et lille beskedent pitstop. Som altid må et pitstop max. tage 10 minutter for fraktionen- for ikke at udvikle sig til et mindre breakdown. Turen fortsatte mod Assen. Grundet kørsel på den tidligere gokartbane, hvor vi mistede lidt tid, søgte vi efter større veje, og endte på motorvejen de næste 100 km. Det blev givet godt med gas, og sidste mand havde vist aldrig før kørt så hurtigt på sin Honda. I slipstrømmen af 9 Ducatier var det lykkedes Hondaen at vise 240 km/t. Vi spiste aftensmaden inde i Assen by, hvorefter vi ankom til racerbanens tjek-in omkring klokken 22.30 Frisk kom Preben med 10 armbånd, så vi alle kunne kalde os mekaniker for weekenden. Efter teltslagning blev det tid til at gå en tur rundt i pitten. Kagen til Preben var medbragt, men der var ingen Preben at se. Klokken havde jo også lige sneget sig forbi midnat. LØRDAG: Der blev tid til et godt gang morgenfoder, lidt primitivt som altid i fraktionen. Det er jo sådan vi kan lide det Som altid handler det om at komme først for at finde de bedste Duc-stumper ved diverse boder, hvor både nyt og gammelt kan findes. En udsendt delegation bestående af René og mig blev sendt i byen efter feltrationer. Et mangeårigt medlem af DKD sluttede sig til det hyggelige selskab. Dette var Michael, tidligere 916, nu Panigale ejer. Michael var kørt i bil, og tilbød at køre med ind til centrum af Assen. Det viste sig at være en rigtig god ide, der blev købt rigeligt af mad, øl og vin. Der blev også tid til at se lidt race fra den overdækkede tribune, selvom solen var nådesløs, og ligeså varmen. Aftenen gik med tilberedning af dejlig grillmad, der blev skyllet ned af øl og rødvin i rigelige mængder. Det blev efterhånden mørkt, og der blev atter gået yderligere en tur rundt i pitarealet. Flere dimser, dingenoter og himstregimser blev indkøbt. Weekendens bedste køb blev gjort af Martin med et sæt flotte potter, til en yderst fornuftig pris. 12 Prebens pittelt blev atter besøgt, ligeså Ulf, der havde garage sammen med Kæmna. Det er altid dejligt at føle sig velkommen ved de danske racerkører, der som altid er meget gæstfri. Ketty og Tom fra Italian Bike Store mødte vi også, ligeså Kristian Skov fra Team Schacht Racing, med Alex som kører. SØNDAG: Vejret var meget usædvanligt for Assen at være. Det hverken regnede eller blæste i løbet af weekenden, dog var det tåget om morgenen, med dette fortog sig hurtigt. Sidst på eftermiddagen blev det tid til at bryde op, og dette i flere hold. Nikolaj og Jens tog en overnatning i det gamle DDR. Maisch og Martin tog turen helt hjem sammen, ligeså med Michael og Rasmus. Sidste mand var på vej mod DK. var Michael i bil. Tak for en rigtig god weekend til alle deltagere samt de danskere vi mødte.
MOD NORMANDIET SPORTSTOURING Nu skulle turens endelige destination nås. Sten, René, Otto og Jeg kørte nu mod Normandiet. Der var 800 km foran os, og vi kunne se at det ville blive yderst vanskeligt at nå frem samme aften. På et tidspunkt kom vi igennem en lille by, hvor overkørslen for toget startede, ligesom jeg kom der hen. Alle mand kom med, inden bommene var helt lukkede. Sten måtte nærmest lægge sig på siden af SS eren med god fart og yderligere dukke sig for ikke at få bommene i hovedet. Jo jo, intet kan holde Pantahfraktionen tilbage, når vi er på tur. Vi kørte nu af de større veje hvorefter vi måtte benytte motorvejene for ikke at turen skulle tage en evighed. Omkring klokken 21.00 søgte vi ind i en fransk by, for at finde noget mad at spise. Det eneste vi kunne finde var et pizzeria, som endnu havde åbent. Vi spiste på torvet, hvor der var et par bænke samt et enkelt bord. På tom mave gør alting godt. Vi fandt et hotel for overnatningen, hvor vi kunne få vores Ducatier i garage for natten. MANDAG: Morgenen startede selvfølgelig med et solidt morgenmåltid. Værelserne blev afleveret og cyklerne pakket. Det var mega varmt udenfor da vi kom op fra garageanlægget. Den næste halve times tid, var i tæt bytrafik, men fremad kom vi da. Vi kørte mod byen Caen, mest på store hovedveje i stedet for motorveje. Alle cykler kørte som en drøm i det varme vejr. Fremme ved Caen fandt vi turistkontoret, hvorefter vi kørte ud mod kysten. Vi fandt en dejlig campingplads, hvor der var mulighed for hytte eller et stort telt. Den flinke campingmutter viste os rundt og vi valgte det store telt, idet der var rigelig plads, nu der var lovet regn hen mod aften samt om natten. Det var blevet sent, og det lykkedes os at finde en lille knejpe hvor vi fik et dejligt aftensmåltid. Øllet og vinen smagte fortræffeligt. Da vi forlod knejpen var det begyndt at regne. Vi fik lov til at låne en paraply. Dette satte vi stor pris på, idet vi ikke fik valgt den korteste omvej. Natten gik på hæld, og der blev skålet med dejlige kolde øller, inden vi gik til ro. Sms tikkede ind inden nattetide: De øvrige Assendeltagere fra fraktionen var kommet godt hjem. 13
Obligatorisk fejlfinding: en olielæk spores TIRSDAG: Det havde regnet en del om natten. Multifåret og jeg fandt den lokale købmand, hvor der blev handlet ind. Morgenmåltidet blev tilberedt, Æg, bacon og pølser og en god kop varm kaffe er et godt udgangspunkt for en god dag. Det var rart at få smidt bagagen, og turen kunne nu begynde langs kysten, hvor en del af invasionen var foregået. Vi fik besøgt et museum ved Omaha Beach. Museet var rigtig flot, og alt var gjort klar til 70-års dagen, kort tid efter vores besøg. Vi fik kørt nogle timer sydpå, langs kysten. Den del vi fik set havde sandstrand, og der var ikke klipper eller høje forhindringer. Der var flere tyskerbunkers man kunne komme ind i, og udenfor stranden, lå de store betonelementer der var blevet benyttet som landgangsvej for større skibe med køretøjer. De byer vi fik set langs kysten var alle velbevarede, og alt så meget velholdt og pænt ud. Måske var der gjort ekstra meget ud af vedligeholdelsen, nu 70-året for invasionen nærmede sig med hastige skridt. Klokken var igen blevet mange. Min defekte forpære blev udskiftet inden vi gik ned i byen for at finde os et dejligt aftensmåltid. Vi blev ikke skuffede, maden smagte dejligt og betjeningen var i top. Den lånte paraply blev afleveret med tak for lån på vej hjemad. Aftenkaffen i teltet var god, og røverhistorierne blev ikke dårligere af den indtagne mængde øl og rødvin der blev konsumeret. ONSDAG. Dagen var oprundet, hvor vi skulle hjemad igen. Efter en rolig morgen, med aflevering og inspektion af teltet, kørte vi retur mod Caen. Efter en halv times kørsel begyndte det at regne kraftigt. Vi holdt et lille stop for at kravle i regntøjet. De næste timer var det øsende regnvejr. Vi valgte at tage de franske betalingsmotorveje, nu hvor det bare handlede om at komme hjem. Der var flere tjekpoints hvor der skulle modtages en lille billet, for efterfølgende at aflevere billetten igen samt et betalingskort. Til sidst var Stens handsker så våde at intet kunne lade sig gøre. Billetterne blev våde, ligeledes betalingskortet. Og når Sten endelig var kommet igennem betalingsanlægget, var det yderst svært at få handskerne på igen. Det blev tørvejr igen. Ved en tankstation lykkedes det igen at få noget godt at spise fra Multifårets stopboks. Der holdt en bus med Japanske turister som var yderst interesserede i hvad vi foretog os. Vi bød dem på en kop kaffe, men de takkede nej. Vi kom videre, og vejret var nu blevet varmt og solrigt igen. Klokken nærmede sig 20.00 og det lykkedes os at finde et fint hotel i Köln. Værelserne var de fineste jeg endnu har set, og menukortet ligeså. Hvide asparges og store schnitzler blev indtaget med god rødvin. Næste morgen var der det store udsøgte morgenbord. De søde piger der stod for betjeningen tilbød os en lille madpakke vi alle tog pænt imod. 14 Klokken var 10.00 og vejret var allerede rigeligt varmt. Vi besluttede at tage over med Elb-færgen retur mod DK. GPS blev sat til snoede veje og det var de dejligste veje hvor den ene skov nærmest gik ind i den næste, en gang imellem afbrudt af en lille landsby. Igen skulle der tankes, her opdagede vi at Renés motor dryppede lidt olie. Oliefiltret sad lidt løst, på trods af at det var sikret med et spændebånd omkring sig. Filtret blev spændt, og turen kunne genoptages. Færgen over Elben blev benyttet. Vi kørte herefter mod Plön. Pludselig stod regnen ned i stænger. Og vi holdte ind for at iklæde os regntøj. GPS blev nu sat mod Puttgarten, og vi kørte nu i silende regnvejr. Færgen blev nået lidt efter klokken 20.00. Vi spiste i restauranten, hvor maden var ok, men dog ikke levede op til feriens gode spise. Vi holdt en lille tak for turen seance da vi kørte af motorvejen i Brøndby, og alle var hjemme inden 23.00 Vi fik kørt en anelse over 3000 km, og med de små tekniske ting der opstod, er nok forventpå sådan nogle ældre cykler. Måske skal vi til at planlægge en tur til Isle of Man for sæson 2015. Hvem ved? På vegne af Pantahfraktionen: FLEMMING FÅREELSKEREN
ÅRETS MÅSKE FØRSTE FÆLLESTUR Årets måske første fællestur blev annonceret på baren allerede tilbage i februar, nemlig turen til åbningen af Stubbekøbing Motorcykel og Radiomuseum.. Det er en gammel tradition at motorcyklister sætter hinanden stævne på Falster i påsken for i fællesskab at køre ud og åbne museet. I år var ikke nogen undtagelse, og med fornuftigt forårsvejr var der ifølge arrangørerne ca. 1200 der deltog! Ducatiklubben var også repræsenteret med ca. 1% af medlemmerne eller nærmere betegnet 7 Ducatister, der mødtes i Nykøbing Falster for at køre de ca. 20 km. med resten af flokken til Stubbekøbing skærtorsdag kl. 10.00. På Cementen, en stor parkeringsplads i Nykøbing, mødtes folk til lidt dækspark og hyggesnak, og her var der også mulighed for at få kigget lidt på de forskellige motorcykler, knallerter og biler der senere deltog i fælleskørslen. Turen ud til Stubbekøbing foregik i et noget langsomt tempo for en Ducati, mellem 20-40km/t, så der blev hoppet lidt og brugt noget kobling. Afviklingen af turen fejlede intet, der var hjælp fra hjemmeværnet, der spærrede for den øvrige trafik, så der bare kunne køres igennem kryds og rundkørsler. Historien bag museet er, at den lokale malermester Erik Nielsen i 1976 besluttede at skænke sin store private samling af motorcykler til Stubbekøbing Kommune, mod at kommunen stillede lokaler til rådighed. I 1977 kunne Stubbekøbing Motorcykelmuseum slå dørene op for første gang! Museet råder over en samling på over 300 motorcykler og knallerter, hvoraf 170 løbende udstilles i lokalerne på Nykøbingvej 52. Her findes et stort udvalg af gamle motorcykler fra hele verden : USA, Belgien, Danmark, England, Frankrig, Italien, Japan, Sverige, Schweitz, Spanien, Tjekkoslovakiet, Tyskland, DDR, og Østrig, dog er udvalget for os med et bankende italienerhjerte ikke så stort, men alligevel et besøg værd I 1983 blev samlingen i Stubbekøbing udvidet med Radio- og Tv-apparater. Er du interesseret i at aflægge museet et besøg, så kan du finde flere oplysninger på : www.motorcykelogradiomuseum.dk Da vi ankom til Stubbekøbing, var det tid til at få kigget lidt motorcykler, både inde og ude, og med et deltagerantal på ca. 1200 så er der nok at kigge på! Dagens nok ældste deltager, både mand og maskine, var Henning Pedersen, født i 1928 og hans tyske Standard var fra 1929. De var begge mødt op for at åbne sæson nummer 38 i museets historie. Efter et par timers kiggeri og snak, er det tid til at få lidt mad og få luftet Ducatierne igen. Flemming Disc lavede en guidet tur til Cafe Lagunen i Guldborghavn, hvor dagens frokost blev indtaget. Her blev der lagt planer for dagens hjemtur, og Hold Nord vælger at tage Østersøruten hjem til det nordsjællandske, en dejlig tur langs den sjællandske østkyst : Kalvehave-Præstø-Faxe Ladeplads- Strøby Egede-Køge. Jeg selv tog bare den kedelige tur : Vordingborg- Næstved-Slagelse-Gørlev KIM LUNDBERG ANDERSEN HEKTO 15
MIN CYKEL Jeg har lovet redaktøren at komme med en artikel om dette emne. Da der er Melodi Grandprix i aften er det jo en god anledning til at starte... AF:OTTO VALVOLE ANDERSEN Min Ducati historie startede tidligere med en 500 Pantah, jeg købte uden afgift i 85. Efter at have solgt min Guzzi, blev der råd til afgiften og nummerplade i 86. Efter noget kørsel over sommeren kom den ultimative Ducati tur, nemlig til Club Races i Assen Holland: Det var en stor succes og er blevet gentaget i alle årene derefter, kun da jeg smadrede mig selv og min Alazzurra i 2006 i en grim trafikulykke, missede jeg Assen. Assen er altså fast på programmet og jeg glæder mig lige nu til årets tur, 2014-versionen, i den kommende uge. Den er så udbygget med en tur til Normandiet i år, men det er en anden historie. Min første SS er er den nuværende bastard, en 89 er 900 som er ombygget til en 94 er med DS motor, dog med ignitech tænding og 40 mm Dell Orto med separate K&N filtre, i stedet for indsprøjtning. 16 Hvorfor nu det? Fordi man kan.jeg gad ikke det komplicerede ved indsprøjtning, sensorer osv. Det vil sige: Indsprøjtnings huse, 3 bar benzinpumpe, komplet IE luftfilterkasse, komplet DS-IE ledningsnet, computer med samhørende instrumenter og 3 nøgler (en er en rød master) + nøglekort, kodelæser osv. osv. haves til evt. senere brug, det var ikke mangel på dele til IE drift, men lyst til Dell Orto drift der afgjorde sagen.
MODELHISTORIE DUCATI SS (TANDREM) : Det startede som sådan i 1988 med 900 Super Sport, navnet stammede naturligvis fra den tidligere Königswelle SS er der var Ducati s ubestridte topmodel i 70-80 erne. Den nye SS er blev lanceret parallelt med 851 Strada (som fattigmands top Ducati, det var vist noget med 160-170 K kr.) - de mere velbeslåede skulle købe 851 eren, de mindrebemidlede SS eren. Det slog så ikke meget igennem herhjemme. Tror faktisk ikke der kom nogen af 1.g SS eren på danske plader, derimod solgte lillebror 750 Sport rigtig godt efter danske forhold, til 125.000 kr., det var også total udsalg i forhold til F1 året før (190.000 kr. ) 750 Sport var en direkte efterkommer af 750 F1 serien, dog med omvendte topstykker og Weber karbonader i stedet for de hæderkronede Dell Orto er. Den var dog kraftigere og meget billigere end F1 og opdateret på mange punkter, meeeen den var sgu ikke så pæn som F1..langt fra. 900 SS delte mange komponenter med 750 sport, stel, svinggaffel, tank, kåbe og sæde. Men den var opdateret på nogle væsentlige punkter, udover motoren bl.a. 17 tommer hjul i 5,5 tomme bag og 3,5 tomme for, et andet væsentligt forbedringspunkt var 4-stemplede Brembo på 300 mm skiver. Også i dag 26 år senere kan disse dimensioner på hjul og bremser findes på sprit nye MC er og den nyeste dækteknologi er til rådighed, ikke dårligt tænkt af Ducati folkene for 26 år siden Da jeg selv kørte race, først i den lille debutantklasse på min 500 Pantah, senere på Vagn Stevnhoved Special 750F1 racer i Nordic Bott fra 88-92, var både F1, 750Sport og 900 SS erne noget jeg lagde mærke til ude på banerne. Af de 2-ventilede var de noget af det hurtigste. Guzzierne med væsentlig flere kubik (op til 1200+) og enkelte andre meget opborede modeller var med i 2V toppen, men der var klar overvægt af Duc s. Naturligvis var Bott nu helt domineret af 851SP / 888 SP erne, økonomisk helt uden for min rækkevidde Men det korte af det lange er at SS erne er den direkte arvtager af F1 erne, med et Stel der næsten er identisk, motor der er en videreudvikling og med vægten lagt på et i dag helt ukendt KISS princip : KISS = KEEP IT SIMPLE STUPID Dvs. en kompakt, let og ret simpel motorcykel, der bare virker! Omtrent det mest modsatte man kan tænke sig til en Honda (over 125 cc ;-) I den opdatering 90/91 hvor den rigtige SS er, 2.g eren, blev født, havde Ducatifolkene uden tvivl en heldig hånd : Showa Up-Side-Down 41 mm. gaffel, 320 mm. dobbelte bremseskiver for, 17 tommer hjul på alle størrelser, Mikuni Vakuum karbonader (?), en stabil Kokusan tænding og ikke mindst et, efter min mening, rigtig flot og tidløst design. Næsten på højde med F1 eren (det er nok kun fordi der blev lavet så mange flere af SS at F1 erne er mere attråværdige i dag). SS 90-97 er sgu stadig en rigtig flot MC! Interessant at tænke på, i 600 supersport klassen, som nærmest var de japanske fabrikkers spydspidser i sports MC klassen fra ca. 95 og 10-15 år frem, blev USD gafler og 320 mm. bremser først standard mere end 10 år efter SS eren! På tankstationen tror mange det er en nyere MC, vantro møder en når man venligt fortæller bilisten eller den (yngre) MCist, at kværnen er 25 år gammel. Jeg ønskede mig naturligvis en F1 er dengang den kom frem i 85, men til en pris på 90 K kr. uden afgift blev det aldrig rigtig til noget, prisen blev modereret noget i de følgende år og min Vagn Stevnhoved racer var meget tæt på med Mountjuich motor, Fi gaffel osv. SS eren var F1 erens naturlige arvtager til landevejen, men min økonomi med hus, bil og 2 børn blev heller ikke til det, så min engelsk importerede Alazzurra med Montjuich motoren, Fi gaffel og racer hjul, 320 mm. skiver, 4-stemplede Brembo samt lidt senere også monosvinger og Öhlins-dæmper, var ikke langt fra forbilledet og den havde jeg mange gode år på. Efter ulykken startede jeg op igen på en gammel 88 er Elefant 750 (som jeg stadig har og er glad for at køre langsomt på) da jeg ikke på nogen måde kunne sidde på en sportscykel, selv min racer trædecykel måtte jeg bygge om med stor saddel og højt styr Efter nogen års træning fik jeg mere førlighed og smidighed og sportsmaskinerne trak igen, det blev til et projekt med en ældre 900 SS (89) købt kort før min ulykke (med defekt motor), en DS motor med kosmetisk skade til billige penge blev fundet (det var en forsikrings 17 Der er mange muligheder. Alle tre tanke passer.
SS-indkøbstur i Tyskland. sag med en stjålet/genfundet, så jeg fik stel og original tysk registreringsattest med altid rart når der er orden i papirerne). Det hele blev skruet sammen med nogle 94 SS-dele jeg havde fået købt sammen med et hjulsæt, ejeren ville kun sælge samlet. Så det blev til en 94 DS1000 replika SS er (eller bare bastarden). De tyske papirer der ligger til grund for reg. i DK er TÜV et med Dell Orto kaburatorkit og 10 hk effektstigning til 87 hk, de 87 hk fremgår også af den danske reg. Attest (DS eren 2004, har 88 hk). Det er nu 3. år jeg kører på den og jeg er meget tilfreds med den, der er rigeligt kræfter og man skal passe på momentet ved acceleration ud af kurverne, ikke mindst i vanskeligt føre! Her er ingen traction control ud over den der sidder mellem ørerne og i højre hånd og selv om vi kun snak- ker 80-90 HK er momentet ved 4-6000 rpm. højere end mange superbikes, så dækkene bliver udfordret her, at de så ikke bliver det i lige linje eller ved topfart er jo lige meget, det er jo sjældent der man hænger i det yderste af neglene. Selv om det er fristende med et 1100 kit har jeg indtil nu modstået, men måske i forbindelse med kort-slag krumtap Da det jeg mest kunne ønske mig er højere topomdrejninger, mere end råt moment som der er rigeligt af i forvejen. Heldigvis er det lykkedes rigtig godt med karburator og Ignitech tænding. Jeg kan fint gå ned til 2000 rpm i gennem byer og trække den (forsigtigt) op, den tager fuld hane ved 3000 rpm. Og den letter nydeligt ben i 1. og 2. gear på gassen, men OK - festen slutter ved 7000-7500 og det er lidt tidligt, især da den er utroligt vibrationssvag i høje rpm., i modsætning til både 750 og 900. 18 Udover specialiteterne med karburatorer og tænding har jeg gearskiftet i højre side, den tidligere bremsepedal fungerer sammen med en aksel gennem svingeren som gearpedal med 1. op og resten ned. Dette tiltag skyldes en nerveskade i venstre fod i forbindelse med 2006-ulykken, den kan jeg ikke skifte med. Det blev også lavet på Elefanten og har virket utroligt smertefrit. Det er ganske få gange der er skiftet forkert på de 2 motorcykler, jeg kom fra et racerskifte med bagudvendt direkte monteret pedal jeg havde kørt med siden 89 og var noget nervøs for skiftefejl, men det skete ikke. Hvad kan man ellers nævne om SS eren. Den er enkel og nem at have med at gøre, kan man holde på en unbrakonøgle og en skruetrækker kan man lave det meste selv.
Dell Orto SS Nysynet tricolore SS. Ønsker eller evner man ikke det mere sofistikerede som at stille ventiler o.l., kan det overlades til mekanikeren, i forhold til 4v eller uha, uha 4 cyl. kan man så glæde sig over relativt moderate priser Tager man selv diverse kåbedele osv. af, er der yderligere penge at spare - og det er enkelt! Alt er monteret i vibrationsdæmpende wellnuts (gummibøs med indstøbt gevindbøsning) så alt plast kan afmonteres med en 5 mm. unbrakonøgle på 10 min. (prøv lige det på en ST er eller div. Japanere...) 2.g. SS erne er bare smukke i mine øjne. Jeg kan normalt godt lide at ombygge mine Ducatier, men her er det svært at forbedre designet, ud over div. lakeringstiltag (et 2. kåbe-tank sæt er til rådighed og et Super Pantah design kommer engang. Tanken er rigtig fint formet (selv om en alu. version ville være fedt ) kåbe og sæde er også harmonisk og sammenhængende i design, efter sigende er det Tamburini og Massimo Bordi der stod faddere til designet, der også påvirkede opdateringen af 851 designet -> 888 som Terblanche stod for (næppe helt alene ). Den bedste visuelle forbedring i designet jeg kunne tænke mig, er den en-mands version af sædet der ligner 888 SP4 og benytter 888 baglygten, helst sammen med en anden bagskærm (den originale er det mest ordinære på MC en, nå ja sammen med de kåbemonterede spejle). I modsætning til efterfølgeren er 2.g. SS eren nok en af de mest komfortable Ducatier til langdistance kørsel, selv ST ere jeg har prøvet har ikke bedre kørestilling, i lighed med Pantahen dækker kåben ganske effektivt i forhold til størrelsen, selv om den er smal. 19 Bagageanbringelse er lidt en udfordring, men det gælder jo de fleste sportscykler. Jeg har optimeret komforten (til min højde og bevægelighed) med marginalt højere multi-justerbare styr, hævet sædet ca. 15 mm og fodhvilere der er justerbare til 25 mm. lavere end originalt, selv efter 2 x 750 km over 2 dage var jeg ikke øm nogen steder, det syntes jeg er ret godt på en sports MC. Mener at SS eren klart overgår Monster på langtur, jeg har dog kun kørt korte prøveture på Monstre. Hvad den ikke er så god til, i bedste Ducati-tradition, er bykørsel, dog klart bedre end superbikes. Men Monsteren er nok at foretrække til det, hvis man ikke lige ejer en Elefant som gør det rigtig godt, ikke mindst med de dårlige veje vi har i byerne nu om dage. Ingen tvivl om at SS IE erne er teknisk bedre, men mindre simpel end 2.g erne men... Undskyld mig, de er tudegrimme i sammenligning med 2.g eren!
Summa summarum : Vil du have en no nonsens og smuk Ducati der fungerer og er til at købe, så kig efter en SS fra 90-97 eller køb en nyere og monter tank-kåbesæde mv. fra den gamle! Vær ikke bange for at købe f.eks. en 750 er der er 20 år gammel, de er solide, klarer nemt 100.000 km og mere, uden de store reparationer og en motorrevision - eller endnu lettere en nyere motor - er økonomisk overkommelig. 900 erne har lidt problemer med støttebolte der knækker på bestemte årgange (se på nettet) og nogle årgange (92-93) med dårlige olieskraberinge, disse fejl vil Assen 2013 - Supersport-hygge med Pantahfraktionen være manifesteret omkring 30-40.000 km. Har den kørt længere og kører godt på en prøvetur er det sandsynligvis fixet, men check det. Nogle SS ere har haft fejl på alu svinggafler der revner i svejsningen, check det grundigt ved brugtkøb, en nem/billig løsning er at montere en stålsvinger som mange 600/750 er født med, det virker og holder uendeligt, efter revnefund kører jeg selv med sådan en. En ikke uvæsentlig SS-detalje er den gode dybe lyd som det klassiske 2 i 2 system leverer, naturligvis med Termi er eller tilsvarende. 20 Personligt kører jeg altid med db-killere, den dybe lyd bevares ved et rimeligt lydniveau, dette ikke mindst af hensyn til det gode naboskab. OTTO VALVOLE ANDERSEN