Relaterede dokumenter
Plan for det psykosociale område

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Et godt liv med demens

Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Pårørendetilbud. November 2017

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Værdighedspolitik FORORD

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

ET ANDET LIV. Dette er en kort projektbeskrivelse; en udbygget projektbeskrivelse er under udarbejdelse af Frises sekretariat.

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

Strategi for ældre og værdighed. Lemvig Kommune

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

Præsentation. december Ingelise Nordenhof

Et godt liv med demens

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Demensstrategi. Revideret den 19. januar 2017 Dokument nr Sags nr

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Aktivitetens titel Pusterummet - et projekt for pårørende

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Medarbejder med brugererfaring

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Den nære psykiatri i Midtjylland

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Pårørendepolitik. Rammer for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere på sundhedsog omsorgsområdet i Esbjerg Kommune

Det nordfynske ledelsesgrundlag

HVORDAN FREMMER VI DANSKERNES TRIVSEL? DET GODE LIV MED ABC FOR MENTAL SUNDHED. Projektchef, Seniorforsker Vibeke Koushede

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Den nære psykiatri i Midtjylland

Værdighedspolitik. Værdier, der kendetegner. Nærvær er... Ansvarlighed er... Respekt er... samarbejdet med borgeren

Udkast maj Ældrepolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Demensstrategi

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

Sundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask)

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Værdighedspolitik. Vision for ældreområdet: Vi skaber fremtidens velfærd. Sammen med borgeren, vil vi

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Sammen om det gode liv Sønderborg Kommunes socialpolitik

DEMENS POLITIK

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

En værdig død - hvad er det?

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne

Godkendelse af Aalborg Kommunes Værdighedspolitik

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Baggrund. BUP-DK årsmøde 2. februar 2017 Byrådsmedlem Jens Szabo, Skanderborg Kommune

MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Høringsversion. Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE. September et lidt bedre liv

Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom

Vores sundhed. Oktober et lidt bedre liv SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Fagligt symposium - det specialiserede socialområde 2019 Rammeaftale Sjælland. Ungeområdet: Psykiatri og misbrug

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

depression Viden og gode råd

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

GENERELT. Idéen bag Boblberg. Om Boblberg. Boblberg skaber sundhedsfremmende rammer

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

Tværfaglig samarbejde - kompleks organisation møder borgere med komplekse behov Carsten Hornstrup

PPR i spændingsfeltet mellem almenområdet og psykiatrien

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

Tidligt tilbage efter sygemelding af psykisk årsag Hvorfor og Hvordan?

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

Kvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg

FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Transkript:

Side 3

Side 4

Side 5

Side 6

Side 7

Side 8

Side 9

Side 10

Side 11

Side 12

Pårørende i Ringkøbing-Skjern Kommune Pårørende som målgruppe for sam-dreven innovation i Pårørendes år i Ringkøbing-Skjern Kommune - en invitation til samarbejde med tværgående involvering og bredde. Fokus er: At skabe synlighed om den gruppe pårørende, der gør en særlig indsats som ufrivillige frivillige At støtte de pårørendes livsvilkår og livskvaliteten for den pårørendes egen skyld. At anerkende de pårørende i Ringkøbing-Skjern Kommune, som en gruppe der skal have talerum og særligt fokus. At skabe samarbejdsdreven innovation og et længere tidsperspektiv for udviklingen. Pårørendefokus er et område, som er tværgående i sin natur. Den samme familie kan modtage indsatser i forskellige kommunale afdelinger eller frivillighedsgrupper, og de kan være pårørende i flere kontekster. Det ønskes af Sundhedsrådet, at der drøftes og tages stilling til, om der kan arbejdes på tværs med hverdagsvilkår for pårørende. Evt. i en strategi med et langsigtet perspektiv. Pårørende til meget ramte borgere er blevet ufrivilligt frivillige. Det kan være børn af, søskende til, forældre, naboer, venner, kolleger mfl. som optræder som borgerens samressource. De er pårørende til borgere, der er så hårdt ramt, at de har brug for støtte i måske flere af døgnets timer, og hvor der lovgivningsmæssigt ikke findes aflastning. Denne gruppe bidrager til sam-skabelse på en måde, som ikke italesættes, hædres eller påskønnes i samme grad som andre typer frivillige. Disse frivillige har ikke nødvendigvis valgt at ville være pårørende, men inddrages naturligt i deres pårørendes forløb. Hvilke risici er den for de ufrivillige frivillige? I praksis er eller bliver vi alle pårørende på et eller andet tidspunkt i vores liv. Kendetegnende er, at der ikke findes frirum, eller egen tid i hverdagen, hvor der er rum til blot at være. Studier viser, at pårørende oftere får diagnoser. En kohorte undersøgelse hvor pårørende er fulgt over tid (15 år) viser, at ca. 90% af disse udvikler stress. i For kræftramte ved vi, at 6 ud af 10 pårørende lider af stress, ligesom det kan fremprovokere andre alvorlige psykiske lidelser som angst og depression ii. Læger og sygeplejersker siger, de mangler ressourcer og viden for at kunne tage sig ordentlig af pårørende til syge og døende. iii Vi ved også, at hvis kompleksiteten stiger, kan både den ramte og de pårørende blive dårligere fungerende. De samlede ressourcer kan falde for den ramte og det nære netværk og dermed påvirke muligheden for at mestre hverdagens almene udfordringer. Sorg og en dyb ensomhedsfølelse kan også ledsage den pårørende, da der ofte ikke er tid og overskud til, at fastholde det private netværk. At være pårørende er en indsats som lever sit Side 1 af 2 Udarbejdet i samarbejdet mellem Misbrugsafdelingen, Sundhedsfremme og Træningsområdet på Sundhedscenter Vest, rksk. Side 14

eget stille liv, og som er indgroet i den danske kultur i omsorg for hinanden. Hverdagen for pårørende kan være præget af udmattethed, søvnløshed og social isolation. iv Mange pårørende oplever, de står alene med alle deres tanker og nogle af tankerne er også tabubelagte. At møde andre i samme situation kan gøre tabu til tale. Undersøgelser viser, at de pårørende der klarer de svære vilkår bedst, er de pårørende, der skaber sig nogle heller uden for pårørende opgaven, heller hvor de lader op kun for deres egen skyld. Det kan være en gåtur, en tur i biografen, en fritidsinteresse som er planlagt og gennemførbar egen tid, hvor de kan tage pause fra sorgen. Det er et kontinuerligt og hyppigt emne mellem fagprofessionelle, hvordan vi kan understøtte de pårørende. Der opstår små indsatser af ildsjæle sporadisk rundt omkring i det kommunale landskab, men der findes ikke en strategisk og systematisk understøttet indsats. Perspektiver Et tværgående arbejde mellem kommunale og private vil kunne danne afsæt for en synlig overordnet strategi for gruppen af pårørende. Disse pårørende kunne understøttes ved eksempelvis at: Sætte fokus på og aktivt anerkende pårørende. Støtte den pårørende i at støtte sig selv til et liv i balance Sætte gang i en fælles proces om indsatsen for de ufrivilligt frivillige. Skabe sammenhænge mellem denne gruppe og de frivillige organisationer og patientforeningerne Sam-skabelse mellem de pårørende og de professionelle i Gullestrup, H., Avnbøg, R.,M.: Pårørende på tværs ii Nielsen, C., S., Madsen, M., C.: Sygehuse svigter pårørende til alvorligt syge iii ibid iv ibid Side 2 af 2 Udarbejdet i samarbejdet mellem Misbrugsafdelingen, Sundhedsfremme og Træningsområdet på Sundhedscenter Vest, rksk. Side 15

Side 17

Side 18