APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- RAPPORT NR. 07 DELTIDSANSATTE MEDARBejDERE

APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- VURDERING 2012 RAPPORT NR. 07 DELTIDSANSATTE MEDARBejDERE

2 APV 2012 - RAPPORT NR. 07 - DELTIDSANSATTE MEDARBEJDERE AU HR Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Jens Baggesensvej 51 8200 Aarhus N Rapporter i serien Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Aarhus Universitet Rapport nr. 01. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Aarhus Universitet. Rapport nr. 02. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Faculty of Science and Technology. Rapport nr. 03. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Faculty of Health. Rapport nr. 04. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, School of Business and Social Sciences. Rapport nr. 05. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Faculty of Arts. Rapport nr. 06. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, AU Administration. Rapport nr. 07. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Deltidsansatte medarbejdere. Rapport nr. 08. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Baggrundsrapport. Rapport nr. 09. Psychological Workplace Environment Assessment 2012, Results and Key Figures.

APV 2012 - RAPPORT NR. 07 - DELTIDSANSATTE MEDARBEJDERE 3 Projektgruppe, AU HR Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø: Projektleder, udviklingskonsulent Karina Krogsdal-Wogensen Udviklingskonsulent Iben Albæk Skrydstrup Udviklingskonsulent Jacob Søndergaard Jensen Udviklingskonsulent Anders Kragh Moestrup Analysegruppe: Centerleder, lektor Torben K. Jensen, Center for Undervisning og Læring, BSS, AU Ph.d.-stipendiat, cand.scient.pol. Kim Jesper Herrmann, Center for Undervisning og Læring, BSS, AU Ph.d.-stipendiat, cand.scient.pol. Anna J. Bager, Center for Undervisning og Læring, BSS, AU Anvendte forkortelser og betegnelser: VIP Videnskabeligt personale TAP Teknisk-administrativt personale DVIP Deltidsansat videnskabeligt personale DTAP Deltidsansat teknisk-administrativt personale AU ST HE BSS AR AU ADM Aarhus Universitet Faculty of Science and Technology Faculty of Health School of Business and Social Sciences Faculty of Arts AU Administration

4 APV 2012 - RAPPORT NR. 07 - DELTIDSANSATTE MEDARBEJDERE

INDHOLDSFORTEGNELSE 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 indledning 8 Kapitel 2 Spørgeskema og dataindsamling Spørgeskemaets tilblivelse Dataindsamling og svarprocenter Reorganisering og forandringsprocesser 12 12 12 13 Kapitel 3 Trivsel blandt deltidsansatte ved Aarhus Universitet 16 Kapitel 4 Relationen til arbejdet Interesse, engagement og kompetencer Forventninger og indflydelse 20 20 21 Kapitel 5 Relation til kollegaer 24 Kapitel 6 Oplevet ledelse 28 Kapitel 7 Særlige forhold for deltidsansatte medarbejdere 32 Kapitel 8 Arbejdsbelastning 38 Kapitel 9 Reorganisering og forandringsprocesser Berørthed af forandringsprocesserne Oplevelse af forandringsprocesserne 42 42 43 Kapitel 10 Mobning og chikane 46

6 INDLEDNING

indledning 7 1. indledning

8 INDLEDNING Kap. 1: indledning I denne syvende rapport vises resultaterne af APV2012 for deltidsansatte ved Aarhus Universitet. Både deltidsansat videnskabeligt personale (DVIP) og deltidsansat teknisk/administrativt personale (DTAP). De meget forskellige rammebetingelser for fuldtidsansatte og deltidsansatte ved universitetet men også deltidsansatte imellem gør det vanskeligt at vurdere hensigtsmæssigheden af at sammenligne tal for henholdsvis fuldtids- og deltidsansatte medarbejdere. Derfor er tallene for fuldtidsansatte rapporteret i seriens første seks rapporter, mens tallene for deltidsansatte er rapporteret i denne rapport. Det skal dog nævnes, at hovedrapporten for Aarhus Universitet indeholder et kapitel, der er reserveret hovedresultaterne for deltidsansatte ved universitetet. Læsere, der ønsker at sammenligne tallene, kan med fordel læse Rapport nr. 1, Aarhus Universitet eller rapporterne for hvert af hovedområderne Science and Technology, Health, Business and Social Sciences, Arts og AU Administration. Det følgende Kapitel 2 gør kort rede for spørgeskemaet og dataindsamlingen, herunder svarprocenten. Kapitel 3 viser, i hvilken grad deltidsansatte ved Aarhus Universitet trives. Det fjerde og femte kapitel redegør for henholdsvis relationen til arbejdet og relationen til kollegaerne. Den oplevede daglige/nærmeste ledelse vurderes i Kapitel 6, og i det efterfølgende Kapitel 7 vises svarfordelingen for de spørgsmål, som kun deltidsansatte blev stillet. I Kapitel 8 redegøres for den oplevede arbejdsbelastning, i Kapitel 9 behandles oplevelsen af forandringsprocesserne, og endelig viser Kapitel 10 i hvilken grad, deltidsansatte medarbejderne inden for de sidste 12 måneder har følt sig udsat for chikane.

INDLEDNING 9

10 spørgeskema og dataindsamling

spørgeskema og dataindsamling 11 2. spørgeskema og dataindsamling

12 spørgeskema og dataindsamling Kap. 2: Spørgeskema og dataindsamling Spørgeskemaets tilblivelse Aarhus Universitets Psykiske ArbejdsPladsVurdering 2012 er blevet til gennem lang tids arbejde med at udvikle et spørgeskema, der bedst muligt indfanger vilkårene for trivsel og arbejdsmiljø på universitetet. En del erfaringer blev gjort ved gennemførelsen af APV2009, og evalueringerne fra denne proces dannede udgangspunkt for denne undersøgelse. Som noget nyt tog man initiativ til at inkludere deltidsansatte medarbejdere i undersøgelsen. I juni 2012 blev et udkast til spørgeskema sendt i høring på universitetets fem hovedområder. Der blev afholdt høringsmøder på hvert af hovedområderne. På Science and Technology blev afholdt tre separate høringsmøder; et i Foulum, et i Aarhus og et i Roskilde. Mange medarbejdere har ønsket at bidrage til processen, og de velbesøgte høringsmøder samt skriftlige høringssvar resulterede i et kortere og forbedret spørgeskema opdelt i temaer. For at skærpe formuleringer og sikre at spørgeskemaet virkede nærværende for forskellige medarbejdergrupper, gennemførtes ekspertinterview med relevante personer herunder repræsentanter fra DVIPgruppen. Herefter blev spørgeskemaet diskuteret i en række fokusgruppeinterview. Spørgeskemaet blev afprøvet elektronisk i oktober måned, hvor en række medarbejdere fik skemaet tilsendt med mulighed for at afprøve funktioner, spring og gennemse for sproglige fejl. Spørgeskemaet blev udsendt den 1. november 2012, og dataindsamlingen løb frem til den 3. december. En uddybet beskrivelse af processen samt spørgeskemaet i sin fulde længde kan findes i Rapport nr. 8, Baggrundsrapport. Dataindsamling og svarprocenter Data blev indsamlet i november måned 2012, og som det ses af Tabel 2.1, blev der opnået en relativt lav svarprocent for gruppen af deltidsansatte medarbejdere sammenlignet med svarprocenten hos de fuldtidsansatte medarbejdere. I alt svarede 398 deltidsansatte medarbejdere på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 44. Svarprocentens størrelse betyder, at den statistiske usikkerhed er større set i forhold til de øvrige rapporter (se Rapport nr. 8, Baggrundsrapport). TABEL 2.1.: Svarprocenter for gruppen af fuldtidsansatte medarbejdere enhed n % DVIP DTAP DVIP DTAP AU 226 172 42 46 ST * 23 * 55 HE 76 14 36 20 BSS 114 17 45 39 AR 32 14 50 40 AU ADM * 104 * 58 Note: n er antallet af svar. * udeladt af anonymitetshensyn

spørgeskema og dataindsamling 13 Reorganisering og forandringsprocesser Aarhus Universitetet har inden for de seneste år gennemgået en lang række forandringer. Det er lovpligtigt at gennemføre en arbejdspladsvurdering efter en stor forandring (Arbejdsmiljøloven 15a), men man har på Aarhus Universitet valgt også at give plads til spørgsmål, der direkte adresserer reorganisering og forandringer. Det blev gennem de føromtalte høringer tydeligt, at reorganisering og forandringer ikke blot har betydet meget for medarbejderne rundt omkring på universitet, men også at det fortsat er noget, der betyder noget i hverdagen hos mange. Det er meget varieret, i hvilket omfang deltidsansatte medarbejdere er blevet berørt af disse forandringer. Nogle er på universitetet hver uge og i mange timer og har derfor oplevet det meget, mens andre ansatte har en løsere tilknytning og derfor ikke har mærket til forandringerne. Deltidsansatte medarbejdere har på lige fod med fuldtidsansatte medarbejdere haft mulighed for at tage stilling til i hvilket omfang, de er blevet berørt af forandringer. Der har ligeledes været mulighed for at forholde sig til den faglige udviklingsproces, den administrative reorganisering samt til omlægningen af IT-systemerne for de grupper, hvor det har været relevant. Endeligt har medarbejderne haft mulighed for skriftligt at forholde sig til betydningen af reorganiseringen i et åbent kommentarfelt. Se i øvrigt Rapport nr. 8, Baggrundsrapport.

14 trivsel blandt deltidsansatte ved aarhus universitet

trivsel blandt deltidsansatte ved aarhus universitet 15 3. Trivsel blandt deltidsansatte ved Aarhus Universitet

16 trivsel blandt deltidsansatte ved aarhus universitet Kap. 3: Trivsel blandt deltidsansatte ved Aarhus Universitet Et af de vigtigste mål med APV2012 var at undersøge, hvorvidt også de deltidsansatte medarbejdere trives på deres arbejde. De ansatte blev indledningsvis spurgt om, hvorvidt de på deres arbejde føler sig tilpas. Dette spørgsmål blev stillet tidligt i spørgeskemaet for at afdække den umiddelbare følelse af trivsel. I slutningen af spørgeskemaet, efter en række spørgsmål om øvrige forhold ved arbejdet, blev medarbejderne igen bedt om svare på spørgsmål om trivsel, nemlig om de overordnet set er tilfredse med arbejdet, om de er tilfredse med fremtidsudsigterne i arbejdet, og endelig om de ville kunne anbefale deres arbejdsplads til andre. Figur 3.1. viser, hvor stor en andel af de deltidsansatte medarbejdere, der angiver at føle sig godt tilpas på deres arbejde. De to lagkagediagrammer viser svarene for henholdsvis deltidsansatte VIP og deltidsansatte TAP. Som det ses af figurerne, angiver cirka halvdelen altid eller næsten altid at føle sig godt tilpas på deres arbejde. Det gælder for 55 procent af DTAP og 48 procent af DVIP. Dertil kommer, at henholdsvis 37 og 36 procent ofte føler sig godt tilpas. En meget lille del af de ansatte føler sig aldrig eller sjældent godt tilpas på arbejdet. Figur 3.1.: Føler du dig godt tilpas på dit arbejde? dvip dtap 2% 12% 2% 1% Altid/næsten altid Ofte 6% 1% 1% Altid/næsten altid Ofte 36% 48% Nogle gange Sjældent 37% 55% Nogle gange Sjældent Aldrig/næsten aldrig Aldrig/næsten aldrig Ikke relevant/ved ikke Ikke relevant/ved ikke

trivsel blandt deltidsansatte ved aarhus universitet 17 Tabel 3.1. viser de deltidsansatte medarbejderes svar på en række af de spørgsmål, der blev stillet alle ansatte. Af tabellen kan det ses, at langt størstedelen ikke bare føler sig tilpas men også er tilfredse med deres arbejde overordnet set. Det gælder i lidt højere grad for DTAP end for DVIP. TABEL 3.1.: Trivsel blandt deltidsansatte ved Aarhus Universitet AU ST HE BSS AR AU ADM dvip dtap dtap dvip dtap dvip dtap dvip dtap dtap Føler du dig godt tilpas på dit arbejde? a 84% 92% 10 87% 10 81% 10 88% 86% 9 Jeg er overordnet set tilfreds med mit arbejde b 85% 89% 9 9 10 81% 93% 92% 85% 88% Jeg er tilfreds med fremtidsudsigterne i arbejdet b 49% 59% 72% 65% 71% 4 58% 39% 5 56% Jeg kan anbefale min arbejdsplads til andre b 69% 86% 95% 74% 10 65% 10 65% 92% 8 Note: a Tallene angiver andelen, der har svaret Altid/Næsten altid eller Ofte. Resten har svaret Nogle gange, Sjældent, Aldrig/Næsten aldrig. Svaret Ved ikke/ ikke relevant er udeladt af analysen. b Tallene angiver andelen, der svarer Helt enig eller Delvist enig. Resten har svaret Hverken enig eller uenig, Delvist uenig, Helt uenig. Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. Hvad angår tilpashed og tilfredshed med arbejdet, er der kun mindre variationer mellem hovedområderne. Derimod varierer det betragteligt, hvorvidt medarbejderne er tilfredse med fremtidsudsigterne i deres arbejde. DVIP på BSS og Arts er mindre tilfredse med fremtidsudsigterne end DVIP på Health. Adspurgt direkte om man kan anbefale sin arbejdsplads til andre, er knap syv ud af ti deltidsansatte videnskabelige medarbejdere helt eller delvist enige i denne påstand. Det gælder for knap tre ud af fire på Health, mens det gælder for 65 procent af de DVIP-ansatte på både BSS og Arts. For det samme spørgsmål er der en lidt større andel af DTAP, der erklærer sig enige enten helt eller delvist i, at de kan anbefale arbejdspladsen til andre. Således svarer 100 procent på både Health og BSS, at det er tilfældet, mens det samme tal er 95 procent for Science and Technology og 92 procent for Arts. For DTAP ansat i AU Administration er det otte ud af ti medarbejdere, der kan anbefale arbejdspladsen til andre.

18 relationen til arbejdet

relationen til arbejdet 19 4. Relationen til arbejdet

20 relationen til arbejdet Kap. 4: Relationen til arbejdet Af den samlede regressionsanalyse for fuldtidsansatte medarbejdere fremgik det, at den parameter, der uden sammenligning betyder mest for trivslen på Aarhus Universitet, er medarbejdernes interesse og engagement i arbejdet (se Rapport nr. 1, Aarhus Universitet). Der er ingen grund til at tro, at dette ikke også skulle være gældende for universitetets deltidsansatte medarbejdere. Derfor er det særdeles interessant at se svarmønsteret for disse variable. Interesse, engagement og kompetencer Tabel 4.1 viser svarfordelingen på blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt man finder sit arbejde interessant. Her svarer 94 procent af DVIP, at det er tilfældet næsten altid eller ofte. Dette tal er lavere for DTAP, hvor det er gældende for 69 procent. Der er en tendens til, at det er DVIP, der finder deres arbejde mest interessant på tværs af fakulteterne. På Health er det 97 procent af DVIP, der finder arbejdet interessant næsten altid eller ofte, på BSS er det 95 procent, mens det på Arts er 88 procent. For DTAP gælder, at interessen er lidt lavere, men dog stadig høj. Flest DTAP på BSS finder deres arbejde interessant. Her svarer 87 procent, at det er tilfældet. Dette tal er 62 procent i AU Administration. TABEL 4.1.: Relation til arbejdet AU ST HE BSS AR AU ADM dvip dtap dtap dvip dtap dvip dtap dvip dtap dtap Finder du dit arbejde interessant? a 94% 69% 8 97% 86% 95% 87% 88% 71% 62% Jeg har arbejdsopgaver, jeg har lyst til at engagere mig i b 96% 82% 89% 98% 10 94% 10 96% 85% 76% Jeg føler, at jeg har de nødvendige kompetencer til at gøre mit arbejde godt b 92% 92% 95% 92% 10 91% 93% 10 85% 91% Note: a Tallene angiver andelen, der har svaret Altid/Næsten altid eller Ofte. Resten har svaret Nogle gange, Sjældent, Aldrig/Næsten aldrig. Svaret Ved ikke/ ikke relevant er udeladt af analysen. b Tallene angiver andelen, der svarer Helt enig eller Delvist enig. Resten har svaret Hverken enig eller uenig, Delvist uenig, Helt uenig. Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. Langt de fleste medarbejdere har også arbejdsopgaver, de har lyst til at engagere sig i. Således svarer 96 procent af DVIP, at det er tilfældet, mens det gælder for 82 procent af DTAP. Dette billede gør sig også gældende, når man ser på tværs af hovedområder. På både BSS og Health er det alle DTAP, der finder, at de har arbejdsopgaver, de har lyst til at engagere sig i, mens det er godt tre ud af fire i AU Administration. For DVIP er det alle steder over 90 procent, der svarer, at de har opgaver, de har lyst til at engagere sig i. Omtrent ni ud af ti deltidsansatte medarbejdere føler, at de har de nødvendige kompetencer til at gøre deres arbejde godt. Her er kun små variationer på tværs.

relationen til arbejdet 21 Forventninger og indflydelse Det følgende undersøger svarfordelingen på spørgsmål vedrørende viden om forventninger og tilfredshed med indflydelsen på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde. Det er centrale spørgsmål generelt i det psykiske arbejdsmiljø, men kan være særlig relevant for deltidsansatte medarbejdere, der må forventes at have en løsere tilknytning til universitetet, og hvor forventningsafstemning bliver særlig vigtig. Figur 4.1.: Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig? Altid/næsten altid, Ofte Nogle gange Sjældent, aldrig/næsten aldrig 10 75% 14% 2 25% 11% 11% 13% 13% 28% 21% 2 5 25% 8 75% 75% 86% 89% 79% 81% 68% 64% 74% DVIP DTAP DTAP DVIP DTAP DVIP DTAP DVIP DTAP DTAP AU ST HE BSS AR AU ADM Note: Svaret ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. Som Figur 4.1 viser, ved langt de fleste ansatte nøjagtigt, hvad der forventes af dem. På Aarhus Universitet som helhed svarer 80 procent af DVIP, at det er tilfældet. Tre ud af fire DTAP ved, hvad der forventes og hver femte ved det nogle gange. Figuren viser også, at der er flest deltidsansatte, der ved, hvad der forventes på Health og færre på Arts, der ved, hvad der nøjagtig forventes af dem.

22 relationen til arbejdet Figur 4.2 viser, at også langt de fleste medarbejdere er tilfredse med den indflydelse de har på tilrettelæggelsen af deres daglige arbejde. For DVIP er det lige omkring otte ud af ti medarbejdere, der er tilfredse med indflydelsen. Dette gælder på tværs af hovedområder. Figur 4.2.: Er du tilfreds med den indflydelse, DU har på tilrettelæggelsen af dit daglige arbejde? Altid/næsten altid, Ofte Nogle gange Sjældent, aldrig/næsten aldrig 10 75% 1 13% 5% 6% 13% 14% 12% 7% 16% 5 83% 78% 9 83% 88% 83% 86% 8 71% 75% 25% DVIP DTAP DTAP DVIP DTAP DVIP DTAP DVIP DTAP DTAP AU ST HE BSS AR AU ADM Note: Svaret ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. For DTAP er der variation mellem hovedområderne. Ni ud af ti af de deltidsansatte teknisk-administrative medarbejdere på Science and Technology er tilfredse med den indflydelse, de har på tilrettelæggelsen af deres daglige arbejde. Det gælder for 88 procent på Health og 86 procent på BSS. I AU Administration gælder det for tre ud af fire ansatte, mens det på Arts gælder for 71 procent.

relation til kollegaer 23 5. Relation til kollegaer

24 relation til kollegaer Kap. 5: Relation til kollegaer Helt centralt for et velfungerende arbejdsmiljø er, at der eksisterer en grundlæggende accept af hinanden blandt medarbejderne. Denne grundaccept indebærer, at den enkelte medarbejder anerkender kollegaernes ret til at være til stede og går ud fra, at de kan yde arbejde af værdi, og at den enkelte medarbejder kan mærke kollegaernes imødekommenhed i form af bekræftelse og anerkendelse. Et godt arbejdsmiljø afhænger endvidere af, at der er et godt samarbejde mellem medarbejderne. Disse antagelser er til fulde blevet bekræftet af analyserne i det fjerde kapitel af Rapport nr. 1, Aarhus Universitet, hvor det fremgik, at imødekommende kollegaer er blandt de vigtigste faktorer for trivsel, og at anerkendelse og samarbejde ligeledes er af stor betydning. Samtidig er det væsentligt, at netop samarbejdet med kollegaer potentielt kan være en udfordring for deltidsansatte med varierende tilknytning til universitetet. Tabel 5.1 viser svarfordelingen for en række spørgsmål vedrørende samarbejde og socialt fællesskab. I tabellen indgår både spørgsmål stillet til alle medarbejderne og spørgsmål stillet specifikt til deltidsansatte medarbejdere. Flertallet af medarbejderne oplever, at deres kollegaer er imødekommende. På Science and Technology gælder det for alle DTAP. Tallene er ligeledes høje for DTAP på de øvrige hovedområder op i mod 90 procent alle steder. For DVIP er tallene en smule lavere. I gennemsnit finder otte ud af ti, at deres kollegaer er imødekommende. For Health er det 88 procent, på Arts 83 procent og på BSS 73 procent. I gennemsnit er det under halvdelen af DVIP erne, der føler sig som en delt af et større socialt fællesskab på arbejdspladsen. Færrest oplever sig som en del af et større socialt fællesskab på BSS, hvor kun 29 procent har svaret bekræftende. På Arts er dette tal 57 procent, og på Health er tallet 62 procent. To tredjedele af DTAPansatte føler sig som en del af et større socialt fællesskab på deres arbejdsplads. Det gælder flest på Science and Technology, hvor tre ud af fire svarer, at det er tilfældet. Femogtres procent af DTAP i AU ADM føler sig som en del af et større socialt fællesskab, mens det er tilfældet for henholdsvis 57 og 58 procent på Health og Arts. På Business and Social Sciences føler 69 procent af DTAP erne sig som en del af et større socialt fællesskab. TABEL 5.1.: Relation til kollegaer AU ST HE BSS AR AU ADM dvip dtap dtap dvip dtap dvip dtap dvip dtap dtap På min arbejdsplads er mine kollegaer imødekommende a 8 91% 10 88% 86% 73% 87% 83% 85% 9 På min arbejdsplads føler jeg mig som del af et større socialt fællesskab a 45% 66% 75% 62% 57% 29% 69% 57% 58% 65% Jeg føler mig godt integreret i medarbejdergruppen på min arbejdsplads b 62% 74% 82% 77% 67% 49% 64% 71% 82% 73% Der er et godt samarbejde mellem heltids- og deltidsansatte medarbejdere b 54% 8 87% 58% 10 47% 64% 7 9 78% Note: a Tallene angiver andelen, der har svaret Altid/Næsten altid eller Ofte. Resten har svaret Nogle gange, Sjældent, Aldrig/Næsten aldrig. Svaret Ved ikke/ ikke relevant er udeladt af analysen. b Tallene angiver andelen, der svarer Helt enig eller Delvist enig. Resten har svaret Hverken enig eller uenig, Delvist uenig, Helt uenig. Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen.

relation til kollegaer 25 Spurgt til hvorvidt der er et godt samarbejde mellem heltids- og deltidsansatte medarbejdere svarer flertallet positivt. Der er dog igen betragtelige forskelle mellem grupperne. DTAP oplever et bedre samarbejde mellem hel- og deltidsansatte, end DVIP gør. Figur 5.1 viser spørgsmålet om samarbejde mellem hel- og deltidsansatte medarbejdere med en mere detaljeret beskrivelse af svarkategorierne. Her ses det, at der i flere grupper er en relativt stor andel, som svarer ikke relevant/ved ikke. Det betyder, at fx for DTAP på Health viser Tabel 5.1, at 100 procent vurderer, at der er et godt samarbejde, mens figuren viser, at det er 43 procent. Dette er et udtryk for, at alle der har valgt at besvare spørgsmålet vurderer, at der er et godt samarbejde. Samtidig viser figuren, at flertallet har valgt ikke at besvare spørgsmålet. Figur 5.1.: Der er et godt samarbejde mellem heltids- og deltidsansatte medarbejdere Ikke relevant/ved ikke Delvist uenig/helt uenig Hverken enig eller uenig Helt enig/delvist enig 10 75% 5 19% 9% 1 25% 14% 2 8% 11% 25% 49% 66% 7 53% 43% 44% 5 64% 69% 7 DVIP DTAP DTAP DVIP DTAP DVIP DTAP DVIP DTAP DTAP AU ST HE BSS AR AU ADM

26 oplevet ledelse

oplevet ledelse 27 6. Oplevet ledelse

28 oplevet ledelse Kap. 6: Oplevet ledelse Fra arbejdsmiljøforskning ved man, at medarbejdernes oplevelse af ledelsen på de allerfleste arbejdspladser er af stor betydning for medarbejdernes trivsel. Ledelse kan organiseres på mangfoldige måder, men medarbejdernes trivsel påvirkes af, at en række daglige ledelsesfunktioner varetages, herunder at lederen er synlig og sætter kurs og retning på arbejdet. Oplevelse af egne ledere er en vigtig faktor for trivsel, så en kortlægning af, hvordan medarbejderne opfatter deres ledere, er i et trivselsperspektiv af stor betydning. Det har vist sig ikke at være nogen enkel opgave vha. spørgeskemaspørgsmål at kortlægge medarbejdernes opfattelser af deres ledere på Aarhus Universitet. Foruden at ledelsesrelationerne er utydelige og sammensatte, så varierer de også for forskellige medarbejdergrupper, varierer fra hovedområde til hovedområde, og dertil har ledelsesfunktioner og ledelsespositioner, som i deres indhold er nogenlunde ækvivalente, forskellige betegnelser på forskellige fakulteter og områder. Løsningen i forhold til undersøgelsesdesignet for APV2012 er blevet at fastlægge tre niveauer af ledelse på universitet, nemlig (1) universitetsledelsen bestående af rektor, prorektor, universitetsdirektøren samt dekanerne for de fire hovedområder, (2) dekanatet på forskningssiden bestående af dekan og prodekaner som på administrationssiden modsvares af universitetsdirektøren og (3) institutlederne på forskningssiden, der på administrationssiden modsvares af vicedirektørerne. I denne rapport for deltidsansatte medarbejdere rapporteres tallene for oplevet ledelse, altså niveauet tættest på medarbejderen, for at undersøge, hvorvidt denne gruppe medarbejdere med forskellige tilknytning til universitetet oplever, at de kan modtage støtte fra en leder, hvis nødvendigt. Tallene er delt op på DVIP og DTAP. Figur 6.1 viser svarfordelingen for DVIP, mens Figur 6.2 viser svarfordelingen for DTAP. To tredjedele af de deltidsansatte VIP er oplever, at der er en leder, som de trygt kan henvende sig til. Nogenlunde samme andel oplever at have en leder, der anerkender medarbejdernes arbejde. Otteoghalvtreds procent har en leder, der kan hjælpe med faglige problemstillinger, og 62 procent har en leder, der tør træffe ubehagelige beslutninger, hvis det er nødvendigt. Halvdelen oplever at have en leder, der er synlig, og 43 procent oplever at have en leder, der kan hjælpe med at prioritere arbejdsopgaver.

oplevet ledelse 29 Figur 6.1.: Jeg oplever en ledelse i det daglige, som DVIP jeg trygt kan henvende mig til 67% 17% kan hjælpe mig med faglige problemstillinger 58% 17% løser konflikter retfærdigt 53% 26% tør træffe ubehagelige beslutninger, hvis det er nødvendigt 62% 28% kan hjælpe mig med at prioritere arbejdsopgaver 43% 24% er synlig i dagligdagen 5 15% anerkender medarbejdernes arbejde 66% 15% Note: Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. 25% 5 75% 10 Helt enig/delvist Helt enig enig/delvist Hverken enig enig Hverken eller enig uenig eller uenigdelvist Delvist uenig/helt uenig/helt uenig uenig

30 oplevet ledelse Som nævnt viser Figur 6.2 svarene for det deltidsansatte teknisk-administrative personale på spørgsmålene om oplevet ledelse. Figur 6.2.: Jeg oplever en ledelse i det daglige, som (DtaP) jeg trygt kan henvende mig til 85% 9% kan hjælpe mig med faglige problemstillinger 74% 18% løser konflikter retfærdigt 77% 18% tør træffe ubehagelige beslutninger, hvis det er nødvendigt 76% 19% kan hjælpe mig med at prioritere arbejdsopgaver 61% 24% er synlig i dagligdagen 72% 14% anerkender medarbejdernes arbejde 81% 12% 25% 5 75% 10 Helt enig/delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig/helt uenig Note: Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. Femogfirs procent af DTAP har en nærmeste ledelse, som de trygt kan henvende sig til, og mere end otte ud af 10 har en nærmeste ledelse, som anerkender medarbejdernes arbejde. Cirka tre ud af fire oplever en nærmeste ledelse, der kan hjælpe med faglige problemstillinger, løser konflikter retfærdigt, og som tør træffe ubehagelige beslutninger, hvis det er nødvendigt. Tooghalvfjerds procent har en nærmeste ledelse, der er synlig i dagligdagen, og 61 procent har en nærmeste ledelse, som kan hjælpe med at prioritere arbejdsopgaver.

særlige forhold for deltidsansatte medarbejdere 31 7. Særlige forhold for deltidsansatte medarbejdere

32 særlige forhold for deltidsansatte medarbejdere Kap. 7: Særlige forhold for deltidsansatte medarbejdere Foruden de generelle spørgsmål om trivsel, samarbejde og stress fik deltidsansatte medarbejdere stillet en række spørgsmål, der særligt vedrører arbejdsforholdene for deltidsansatte. Svarfordelingerne af disse spørgsmål fremgår af Figur 7.1. Figur 7.1, viser at de fleste DVIP ved, hvem de skal kontakte, hvis de har spørgsmål vedrørende undervisnings faglige indhold eller administration af undervisningen. Flertallet får stillet de nødvendige faciliteter til rådighed, men 30 procent angiver, at det ikke er tilfældet. Lidt under halvdelen af det deltidsansatte videnskabelige personale oplever usikkerhed omkring ansættelsesforholdene for det kommende semester. Cirka halvdelen oplever ligeledes, at der er uoverensstemmelse mellem aftalt og reel arbejdstid. Blandt DTAP-ansatte oplever 72 procent, at der er overensstemmelse mellem reel og aftalt arbejdstid. Størstedelen oplever at have de nødvendige faciliteter stillet til rådighed. For nogle DTAP er arbejdsbyrden jævnt fordelt over semesteret, mens det ikke er tilfældet for andre.

særlige forhold for deltidsansatte medarbejdere 33 Figur 7.1.: Vurdering af øvrige arbejdsforhold blandt deltidsansatte 25% 5 75% 10 Jeg ved, hvem jeg skal kontakte, hvis jeg har spørgsmål vedrørende undervisningens faglige indhold 79% 8% 8% Jeg ved, hvem jeg skal kontakte, hvis jeg spørgsmål vedrørende undervisningens administration 74% 8% 15% Jeg får stillet nødvendige faciliteter til rådighed 58% 8% 3 Min arbejdsplads giver mig mulighed for at udvikle mine kompetencer som underviser 53% 18% 23% DVIP Jeg oplever usikkerhed omkring mine ansættelsesforhold for næste semester 47% 1 37% Der er overensstemmelse mellem den aftalte arbejdstid og min reelle arbejdstid 46% 6% 44% Jeg savner information om forhold, der vedrører mit arbejde på Aarhus Universitet 44% 28% 22% Arbejdsbyrden er jævnt fordelt over semesteret 37% 12% 47% Der er overensstemmelse mellem den aftalte arbejdstid og min reelle arbejdstid 72% 4% 12% Jeg får stillet nødvendige faciliteter til rådighed 71% 3% 12% DTAP Arbejdsbyrden er jævnt fordelt over semesteret 31% 1 31% Jeg savner information om forhold, der vedrører mit arbejde på Aarhus Universitet 22% 27% 27% Jeg oplever usikkerhed omkring mine ansættelsesforhold for næste semester 15% 7% 49% Helt enig/delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig/helt uenig Ikke relevant/ved ikke

34 særlige forhold for deltidsansatte medarbejdere Deltidsansatte videnskabelige medarbejdere fik desuden en række spørgsmål, der havde det formål at undersøge sammenhængen mellem jobbeskrivelse og udført arbejde. Nedenstående Figur 7.2 viser andelen, der har besvaret spørgsmålet bekræftende. Den lyse blå viser den andel, som mener at have en eksplicit aftale om løsning af pågældende opgave, og den mørke blå viser andelen, der løser denne type opgave i deres arbejde. På mange parametre er der nogenlunde overensstemmelse mellem eksplicit aftale og løste opgaver. For nogle opgaver stemmer tallene ikke overens, fx hvad angår at holde sig fagligt ajour. Her angiver 90 procent, at de løser denne opgave, mens kun 36 procent angiver, at de har en aftale, hvor det fremgår, at de er forpligtede til det. Ligeledes er der godt tre ud af fire, der bruger tid på at koordinere med andre undervisere og producere undervisningsmateriale, men kun omtrent halvdelen af de adspurgte mener, at de har aftaler, hvor det fremgår, at de skal løse denne opgave.

særlige forhold for deltidsansatte medarbejdere 35 Figur 7.2.: Aftalte og løste opgaver blandt deltidsansatte VIP Deltagelse i pædagogisk efteruddannelse 13% 34% Håndtering af eksamenssnyd Håndtering af klagesager 25% 27% 36% 38% Formulering af eksamensspørgsmål Gennemførelse af eksamen Opgaveretning, karaktergivning og censur 42% 54% 49% 57% 53% 61% Vejledning og feedback på studenteroplæg, -opgaver og specialer 56% 7 Koordinering med andre undervisere Produktion af undervisningsmateriale 49% 47% 73% 75% Planlægning af undervisningsforløb 62% 82% Forberedelse af undervisningslektioner 76% 88% At holde dig fagligt ajour 36% 9 Gennemførelse af undervisning (konfrontationstimer) 81% 91% 25% 5 75% 10 Note: Spørgsmålets formulering: Bruger du tid på følgende opgaver? og Har du aftaler, hvor det fremgår, at du skal løse følgende opgaver? Tallene angiver andelen, der har svaret Ja. Resten har svaret Nej. Varetager opg. Har aftale om opg.

36 arbejdsbelastning

arbejdsbelastning 37 8. Arbejdsbelastning

38 arbejdsbelastning Kap. 8: Arbejdsbelastning Arbejdsrelateret stress er et voksende problem på det danske arbejdsmarked, og på en arbejdsplads som Aarhus Universitet, hvor arbejdsopgaverne ofte er uafgrænsede, arbejdstiden er fleksibel, medarbejderne er engagerede og ambitiøse, og fast ansættelse ofte opnås sent i karrieren, er arbejdsbelastning en vigtig faktor at beskrive. Arbejdsbelastningen blev afdækket ved hjælp af fire spørgsmål: Om medarbejderne føler sig udkørt, om arbejdet går ud over privatlivet, om medarbejderne oplever stærke stresssymptomer, og om medarbejderen oplever ikke at være tilfreds med arbejdets kvalitet som følge af travlhed. For at undgå den brug af ordet stress, som er gledet ind i dagligsproget og gradvist har mistet sin betydning, blev medarbejderne i stedet spurgt til forekomsten af stærke stresssymptomer, og følgende eksempler blev givet: tilbagetrukkethed, hjertebanken, ondt i maven, muskelspændinger, nedtrykthed, rastløshed, og lignende symptomer. Endelig blev medarbejderne bedt om at angive, hvorvidt de føler sig ensomme. Resultatet er vist i Tabel 8.1. Knap en ud af 10 DVIP rapporterer om stærke stresssymptomer såsom hovedpine, mavepine og koncentrationsbesvær ofte eller altid. For DTAP er dette tal 4 procent. Tallet et højest på Arts, hvor hver fjerde DVIP oplever stærke stresssymptomer. Men også på Health oplever en relativt stor andel af DTAP, 14 procent, at have stærke stresssymptomer. Flere DVIP end DTAP føler sig ensomme i deres hverdag på arbejdspladsen. I gennemsnit føler henholdsvis 17 procent af DVIP og 6 procent af DTAP sig ensomme i hverdagen på arbejdspladsen. Det gælder for 23 procent af DVIP på Business and Social Sciences og 15 procent af DTAP samme sted. TABEL 8.1.: Oplevet arbejdsbelastning AU ST HE BSS AR AU ADM dvip dtap dtap dvip dtap dvip dtap dvip dtap dtap Sker det, at du føler dig udkørt? 21% 17% 17% 22% 14% 18% 7% 29% 2 18% Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid og energi, at det går ud over privatlivet? 17% 11% 11% 13% 29% 14% 33% 9% 11% Giver arbejdet dig stærke stresssymptomer? a 9% 4% 11% 3% 14% 8% 25% 9% 2% Oplever du, at du ikke er tilfreds med resultatet af dit arbejde, fordi der er for travlt? 12% 1 5% 15% 1 7% 13% 17% 12% Føler du dig ensom i din hverdag på arbejdspladsen? 17% 6% 12% 7% 23% 15% 18% 4% Note: Tallene angiver andelen, der har svaret Altid/Næsten altid eller Ofte. Resten har svaret Nogle gange, Sjældent, Aldrig/Næsten aldrig. Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen a Giver arbejdet dig stærke stresssymptomer (fx tilbagetrukkethed, hjertebanken, ondt i maven, muskelspændinger, nedtrykthed, rastløshed vanskeligheder ved at slappe af, koncentrationsbesvær, vanskeligheder ved at huske mv.)

arbejdsbelastning 39 Figur 8.1. viser svarfordelingen for spørgsmålet Føler du, at arbejdet tager så meget af din tid og energi, at det går ud over privatlivet?. Figuren viser, at flertallet af universitetets delansatte medarbejdere ikke oplever, at arbejdet går ud over privatlivet. Gennemsnitstallet dækker dog over en betydelig variation på tværs af hovedområder og DVIP og DTAP imellem. På Arts er det en tredjedel af det deltidsansatte videnskabelige personale, der oplever, at arbejdet tager så meget tid og energi, at det går udover privatlivet ofte eller næsten altid, mens en tredjedel oplever, at det sker nogle gange. Figur 8.1.: Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid og energi, At det går ud over privatlivet? 10 Sjældent, aldrig/næsten aldrig Nogle gange Altid/næsten altid, Ofte 75% 5 25% 3 21% 28% 28% 14% 31% 17% 11% 11% 13% 29% 14% 43% 33% 33% 2 9% 12% DVIP DTAP DTAP DVIP DTAP DVIP DTAP DVIP DTAP DTAP AU ST HE BSS AR AU ADM Note: Svaret ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen.

40 reorganisering og forandringsprocesser

reorganisering og forandringsprocesser 41 9. Reorganisering og forandringsprocesser

42 reorganisering og forandringsprocesser Kap. 9: Reorganisering og forandringsprocesser Aarhus Universitet har i årene 2011 og 2012 været i gang med omfattende organisatoriske forandringer på tre områder: (1) implementeringen af en række nye administrative IT-systemer; (2) en faglig udviklingsproces med omorganisering af bl.a. hovedområder og institutter; samt (3) en administrativ reorganisering med en opdeling på vicedirektørområder med front- og back offices. De ansatte blev spurgt om deres syn på disse organisatoriske forandringer gennem en serie spørgsmål vedrørende bl.a. (1) berørthed af reorganiseringen i form af skift til nye kontorer, organisation, kollegaer, leder og arbejdsopgaver; (2) oplevelser af beslutningsprocesserne mht. til information, transparens, muligheder for involvering. Derudover er der spurgt konkret ind til enkelte af processerne. Disse spørgsmål er ikke afrapporteret i dette kapitel. Berørthed af forandringsprocesserne Alle medarbejdere blev spurgt om, i hvilket omfang de har været berørt af forandringsprocesserne, og resultatet er vist i Tabel 9.1. Treogfyrre procent af DVIP og 52 procent af DTAP på Aarhus Universitet har flyttet kontor. Flest er flyttet på BSS, hvor 100 procent af DTAP og 64 procent af DVIP har flyttet kontor. Omtrent en femtedel er flyttet til en anden organisatorisk enhed. Syv procent blandt DVIP og 12 procent blandt DTAP har fået udskiftet flertallet af de nærmeste kollegaer, og henholdsvis 17 og 15 procent har fået ny nærmeste leder. Disse gennemsnitstal dækker dog over store variationer på tværs af grupper og hovedområde. TABEL 9.1.: Har du (eller vil du) som følge af reorganiseringen AU ST HE BSS AR AU ADM dvip dtap dtap dvip dtap dvip dtap dvip dtap dtap Flyttet kontor 43% 52% 29% 12% 1 64% 10 41% 29% 57% Flyttet til en anden organisatorisk enhed 22% 21% 29% 4% 2 3 35% 31% 14% 18% Fået væsentlig længere til arbejde 3% 3% 6% 12% 3% 7% 2% Fået udskiftet flertallet af dine nærmeste kollegaer 7% 12% 14% 3% 8% 6% 9% 7% 15% Fået ny nærmeste leder 17% 15% 1 1 1 12% 38% 7% 2 Fået væsentligt nye arbejdsopgaver 2% 22% 14% 2% 6% 3% 21% 29% Fået uønskede opgaver 6% 14% 4% 6% 6% 13% 14% 19% Fået flere interessante opgaver 3% 19% 19% 3% 1% 9% 21% 23% Note: Tallene angiver andelen, der har svaret Ja. Resten har svaret Nej.

reorganisering og forandringsprocesser 43 Oplevelse af forandringsprocesserne De deltidsansatte medarbejdere blev også spurgt om deres oplevelse af selve håndteringen af forandringsprocessen. Svarfordelingen på disse spørgsmål er vist i Figur 9.1. Her ses det blandt andet, at 13 procent mener, at rektoratets begrundelser for at iværksætte forandringsprocesserne har været klart kommunikeret, mens 42 ikke mener, at begrundelserne har været klart kommunikeret. Treoghalvtreds procent har savnet mere information om processerne, og 26 procent har som følge af forandringsprocesserne igennem en længere periode følt sig usikre om deres arbejdsforhold. Figur 9.1.: Oplevelse af forandringsprocesserne Jeg har gennem en længere periode følt mig usikker omkring mine arbejdsforhold 26% 21% 32% Jeg oplever, at medarbejdernes forslag og indvendinger er blevet hørt i processen 6% 28% 36% Jeg har savnet mulighed for at deltage mere aktivt i debatten om forandringsprocesserne 24% 3 22% Jeg har savnet mulighed for at involvere mig i forandringsprocesserne i det omfang, jeg har ønsket det_triko 27% 28% 19% Jeg har savnet mere information om forandringsprocesserne 53% 18% 1 Jeg synes, at rektoratets begrundelser for at iværksætte forandringsprocesserne har været klart kommunikeret 13% 2 42% 2 4 6 8 10 Helt enig/delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig/helt uenig Ikke relevant/ved ikke

44 mobning og chikane

mobning og chikane 45 10. Mobning og chikane

46 mobning og chikane Kap. 10: Mobning og chikane I forhold til trivsel er fraværet af diskrimination, mobning, chikane og trusler om vold afgørende. Tilstedeværelsen af en af disse faktorer ødelægger al trivsel. For Aarhus Universitet som helhed er disse problemer dog mindre sammenlignet med gennemsnittet for danske arbejdspladser. Når det er sagt, er en hver sag én for mange. Blandt deltidsansat personale angiver fem procent af DVIP og én procent af DTAP mobning som et problem. Gennemsnittet for fuldtidsansatte ved Aarhus Universitet er fire procent. I forhold til sexchikane, vold og trusler om vold eller truende adfærd er andelen minimal. Mellem nul og to procent svarer bekræftende til at have oplevet en af disse former for chikane inden for de seneste 12 måneder. Hermed ligger tallene på niveau med resten af universitetet. TABEL 10.1.: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for Mobning Sexchikane Trusler om vold eller truende adfærd Fysisk vold dvip 5% 2% 1% 1% dtap 1% 2% Note: Mobning blev i skemaet defineret som bevidst og systematisk personforfølgelse. Tallene angiver andelen, der har svaret Ja. Resten har svaret Nej. Tallene for diskrimination er forholdsvis lave og ligger på niveau med universitetsgennemsnittet. Der er dog seks procent i DVIP-gruppen, som inden for de seneste 12 måneder har oplevet diskrimination på baggrund af alder. TABEL 10.2.: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for diskrimination pga. din alder dit køn din religion eller livssyn din etniske baggrund din seksuelle orientering dvip 6% 3% 3% 2% 2% dtap 3% 2% 1% Note: tallene angiver andelen, der svarer Ja. Resten har svaret Nej.

Layout: Astrid Friis Reitzel AU Kommunikation

AU HR, Aarhus Universitet Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Jens Baggesensvej 51 8200 Aarhus N EMAIL: arbejdsmiljo@au.dk WEB: www.arbejdsmiljo.dk