Nummer 21 31. maj 2010 Søsikkerhed s. 4 Fodboldturnering s. 6 Sejladssikkerhed i Grønland Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC s. 10
Tid ti l ef t e r t a n k e Kjartan Ross Redaktør Så nærmer sommerferien sig med hastige skridt, og det er nu, hvor endnu et semester nærmer sig sin afslutning, at det bliver naturligt at kikke lidt tilbage på de forgangne måneder samt se lidt frem mod tiden, der kommer. Når jeg kikker tilbage i tidligere udgaver af SIMAC NEWS, kan jeg stadig forbløffes over, hvor meget der egentligt sker her på stedet og ikke mindst, hvor helt enormt bredt vi favner med de kompetencer, der tilkommer os hos SIMAC. Både ansatte som studerende spænder over, hvad der løses med hammer og mejsel til situationer, som kræver et stort overblik og ledelsesmæssig finesse. Det er egentligt ganske fascinerende, når man sådan lige stopper op og tænker over det. SIMAC har i al den tid jeg har kendt til skolen være i konstant forandring. Nye løsninger på stort og småt er implementeret for at forbedre skolen og for at følge med tidens behov og krav både til skolen og de studerende den uddanner. Nogle tiltag har selvfølgelig virket bedre end andre, men via den kontinuerlige evolution jeg igennem mine snart 6½ år på SIMAC har været vidne til, tør jeg godt skrive, at vi fortsat bevæger os den rigtige vej SIMAC er unik At SIMAC er et dynamisk sted, har jeg aldrig været i tvivl om. Allerede fra første dag jeg trådte mine spæde skridt på SIMAC, blev vi mine studiekammerater og jeg - gentagende gange mindet om, at det var en meget dynamisk verden, vi nu var trådt ind i. Derimod har jeg aldrig rigtig tænkt over, hvorfor det egentligt forholder sig sådan. Har du? Jeg tror, at forklaringen ligger lige for. I forbindelse med et fælles arrangement med Skårup Seminarium og Sygeplejerskeskolen, som jeg blandt andre var involveret i, kom vi til at tale om de meget markante forskelle, der på nogle områder adskiller de studerende skolerne imellem. Det gik op for mig, at vi har noget ganske unikt på SIMAC. Vi er nemlig de særlig udvalgte! Det faktum gør os til en meget uniform gruppe, hvilket er ganske usædvanligt på en større udannelsesinstitution som SIMAC. Størstedelen af såvel ansatte som studerende har været igennem en udvælgelse for at kunne få ansættelse hos et rederi, hvorfor vi alle er personer, hvor bestemte egenskaber er særlig fremtrædende. Egenskaber som ansvars- og pligtfølelse, loyalitet, lederskab og evnen til at handle samt træffe beslutninger og få dem udført er alle noget de fleste på SIMAC har i større omfang. For mange kokke Alt dette lederpotentiale har dog også en bagside. Når alle har holdninger til alt og skal godkende det, der sker, så vil der næsten altid være nogen, som er uenige. Det har der også altid været på SIMAC, men det er som sådan ikke dårligt tværtimod. Det er jo disse folk, der kommer med kritik og motiverer til ændringer. I mit virke som redaktør er jeg kommet rundt til mange på skolen, og desværre er min erfaring, at ikke alle kender grænserne for deres indsigt i sammenhængene både internt på SIMAC og eksternt med omverdenen. For mig har det altid været naturligt, at man ikke kan overskue et så komplekst maskineri som SIMAC er, medmindre man arbejder med det på fuld tid. Når jeg ser noget, der virker forkert eller uhensigtsmæssigt, så har jeg derfor altid en tanke i baghovedet, der minder mig på, at måske er det bare fordi, jeg ikke kender til alle brikkerne i puslespillet, at billedet ikke ser alt for godt ud ved første øjekast. Det nye SIMAC I forbindelse med det nye SIMAC, som Torben Jessen omtalte i sin sidste leder, har alle medarbejdere været på seminar i Faaborg. Herigennem og via studentertrivselsundersøgelsen er der både blevet lyttet til medarbejdere og studerende. Det er sket i et ønske om at gøre SIMAC endnu bedre og det fortsætter blandt andet med Jan Askholms info-møder i kantinen, hvorved så mange som mulig vil kende til de forandringer, der er på vej, og hvorfor de kommer. Mit budskab til dig er: Vær åben og husk på, at der næsten altid er en større sammenhæng. Det er ikke for sjov, når SIMAC siger: Vi uddanner maritime ledere. Redaktionel info: Redaktør: Kjartan Ross simacnews@simac.dk Studerende, semester SO4 Ansvarshavende: Torben Jessen tje@simac.dk Direktør - SIMAC Tryk: TrykTeam Grønnemosevej 13 5700 Svendborg Næste udgivelse: September 2010 Læserbreve o.a. Debatindlæg, læserbreve, artikler o. a. kan indsendes til bladet på email: simacnews@simac.dk Tidsfrist: For næste nummers deadline, kontakt venligst: simacnews@simac.dk. 2
Per s o n a l e n y t Fratrædelser: Økonomimedarbejder Søren Serup Ansat pr. 1. maj 2010 Konsulent/PA Tove A. Dahlmann Ansat pr. 1. maj 2010 30/4 2010 - Jacob Kodal Petersen 1/5 2010 - Lars Lindegaard. Er startet Ph.d.-studie hos Dong Energy 31/5 2010 - Mads Wilum Pedersen 30/6 2010 - Kurt Madsen 31/7 2010 - Mette Hundahl Overflyttes til Marstal Navigationsskole af Søfartsstyrelsen 31/7 2010 - Harald Rothe. Går på pension Akt i v i t e t e r Juni 4. juni Sidste undervisningsdag 12. juni Travalje-kaproning ved Maritimt Center Juli 2. juli Dimission 2. juli Sommerfest for ansatte August 7. & 8. august Søværnets inspektionsskib Thetis besøger Svendborg 23. august De nye studerende starter 24. august De nuværende studerende starter SIMAC s værdier: SIMAC - a mile ahead Vi arbejder efter et fælles værdigrundlag og vil kendes for: at vi har et inspirerende studiemiljø at vi har kvalitetssikrede og internationalt anerkendte uddannelser på højt niveau at vi leverer udviklings- og samarbejdsorienterede dimittender at vi arbejder med respekt for hinanden og i åben dialog at vi arbejder professionelt og selvudviklende at vi er en professionel samarbejdspartner, der tager udgangspunkt i branchens behov 3
2 d a g e i de t vå d e el e m e n t Som en del af skibsofficer-uddannelsen skal man gennemgå to dage i det våde element havet. Formålet er at ruste de studerende til at arbejde på og færdes med sund fornuft på havet. Henrik Nielsen BJ1 2009 Øvelserne I løbet af de to dage gennemgik vi forskellige øvelser i forbindelse med sø-sikkerhed og overlevelse på havet. Man må kun benytte, hvad der i forvejen er til rådighed på skibet. På den første dag øvede vi en situation, hvor man har frigjort og udløst en oppustet redningsflåde, og er nødsaget til at forlade eget skib i det man nu engang står i sit eget tøj eller dertil velegnede Speedo-badebukser. Vi skulle derefter svømme ca. 10 m. over til redningsflåden, kravle ombord, og sikre sig selv og medoverlevende de bedst muligheder for redning. Næste dag skulle vi iføre os en overlevelsesdragt med indbygget redningsvest. Derefter skulle vi - en efter en - springe i havet og vende en redningsflåde, der lå med den forkerte side nedad. Facts om udstyr og påklædning Det danske selskab Viking har siden 1960 produceret og videreudviklet redningsflåder samt diverse redningsveste og overlevelsesdragter til maritim sikkerhed. Mange færger og moderne handelsskibe er udstyret med disse produkter for at øge sikkerheden til søs, og det er derfor vigtigt, at mandskab på havet kender dette udstyr, dets virke og brug, samt i praksis følt og mærket hvordan det er at anvende udstyret. Redningsflåden brugt til øvelsen er konstrueret til 20 personer, og den indeholder overlevelsesudstyr som blandt andet overlevelseskiks, nødraket samt farvet røgbombe til signalering af position på havet, når en redningshelikopter eller andet skib er nær. Overlevelsesdragten fra Viking er konstrueret som en tørdragt, som holder kroppen tør og sikrer, at kroppens temperatur ikke falder til under kritisk niveau. Ansigtet er frit, og handskerne er konstrueret af et tykt våddragt-materiale (neopren) til koldtvandsoverlevelse. Gode råd hvis uheldet er ude Pak noget tørt tøj ind i en pose, hold godt fast i posen og tænk jeg kan og vil. Handl og spring i det kolde vand kun i ført underbukser. Husk på at andre har gjort det før dig, og at tørt tøj venter i posen. Kravl sikkert ombord, tør dig, og påfør dig tørt tøj. Når du har overskud kan og skal du hjælpe andre. Det er ikke alle, der som dig kan holde roen og balancen i, hvad der ikke er en helt almindelig dagligdagssituation. Din ro og dit overskud kan være den medicin der skal til, for at et andet menneske i en tilsvarende situation på havet overlever. Er man iført overlevelsesdragt kan man holde sig varm, kropstemperaturen er god, og man kan inden for specifikationerne for dragten overleve. Øvelser i at vende en redningsflåde kan udføres på det åbne hav, hvor både vind og bølger påvirker. Her er det igen vigtigt, at du har erkendt, at det har andre gjort før dig, og at du skal bevare roen og balancen, og gøre som fabrikanten forskriver. Din forståelse og rolige handling sikrer den største succes, og så er den forkert vendte redningsflåde klar til brug for dig, og andre i samme nødsituation. Vending af en redningsflåde. Konklusion Kun en tåbe frygter ikke havet men du kan med de to dage i det våde element tilegne dig gode færdigheder for sikkerhed og overlevelse til søs i det tilfælde, at uheldet skulle ske. Din kunnen, viden og færdigheder kan hjælpe dig selv således, at du også kan være med til at hjælpe andre. 4
De Or a n g e f a r v e d e Va n d h u n d e Mads Kejser BJ1 Mange havde frygtet den tirsdag morgen, hvor vi var blevet lovet en tur på Svendborg Sund med Stig og Henrik fra Frederiksøen, hvor både redningsflåde og overlevelsesdragt var nogle af ingredienserne. Vi skulle ud i det kolde vand og vende en redningsflåde - ene mand. Turen indgik som en del af vores øvelse til praktisk sømandskab inden vi, til sommer, skal stævne ud på de syv verdenshave. Overlevelsesdragt og -flåde Vi kom alle 17 mand i en overlevelsesdragt hver. Vi fik en 25-personers redningsflåde fragtet fra lagerhallen og ned i Beddingen, hvorefter Frederiksøens speedbåd med en 90 hk motor og faaborg-jollen Thurø blev rigget til. Således blev vi alle anbragt i Thurø sammen med Henrik mens Stig og Jesper bemandede speedbåden og redningsflåden. Efter en grundig instruktion i manøvren sprang en mand i vandet og begyndte at vende flåden, og efter en vellykket manøvre blev han samlet op af speedbåden. Næste mand fulgte efter, og sådan kørte kæden, indtil alle mand havde prøvet minimum én gang hver at vende en redningsflåde. Efter manøvren blev alle mand sat i vandet, og så skulle vi koble os på hinanden med vores karabinhage og vores D-link, så vi var som en samlet flok. Gunstigt vejr Vejret viste sig fra sin gavmilde side, og vi havde det meste af turen høj sol og en frisk vind fra VNV. Dette betød, at vi drev langsomt og flot gennem sundet fra havnen og forbi hotellet mod øst. Gruppekram Da vi sejlede ind efter manøvren, blev alle mand sat i vandet, og så skulle vi koble os på hinanden med vores karabinhage og vores D-link, så vi var som en samlet flok. Stig tog et gruppebillede af os som minde, og så skulle vi svømme i land og skylle dragten for saltvand og sætte den til tørring. Alle var enige om, at det var en fed tur, og at det gør en forskel at have prøvet redningsudstyret, så vi kan bruge det i en tilspidset situation. Tak til Henrik og Stig for turen fra BJ1 Hold 1 F2010 En af eleverne på BJ1 står på redningsflåden og vender den rundt. Resten af eleverne holder behørigt udkig og hepper. 5
Sejre til Fodboldturnering 6 med SIMAC igen Handelsflådens Velfærdsråd
Sidste års vindere fra JO4 (se evt. SIMAC NEWS nr. 15) tog igen 1. pladsen ved át besejre SIMAC Senior i finalen med 2-0. 4 hold fra SIMAC og Svendborg Søfartsskole deltog i turneringen, hvor man indledte med at spille alle mod alle - to gange Sluttelig gik de to bedst placerede til finalen og BM4, som ellers gik gennem gruppespillet uden points, tog alligevel 3. pladsen efter at have besejret Svendborg Søfartsskole med 2-0 i kampen om 3-4 pladsen. 7
SOLs de b a t m ø d e Lars Danielsen SO2 Overenskomstforhandlingerne (OK2010) er nu fuld gang, og ikke overraskende er disse forhandlingers store tema omkostningsnedskæringer. Danmarks Rederiforening (DARE) har mødt de faglige organisationer Søfartens Ledere (SL) og Maskinmestrenes Forening (MMF) med et forhandlingsudspil, der indeholder en lønnedgang på 16 % til alle og en nedgang på 25 % til de unge nyuddannede. Herudover ønsker DARE længere udmønstringsperioder, kortere hjemmeperioder, ingen strafdage ved forlængede udmønstringer, bortskaffelse af søn- og helligdagstillæg samt bortskaffelse af den ekstra uges ferie overstyrmændene i tankerflåden godtgøres med som kompensation for hyppig tankvask. Skattereform kan kun komme på tale i så fald, der vedtages en lønnedgang på 25 %, hvorefter reformtillægget vil bringe lønnedgangen ned på kun 16 %. Disse tal skal selvfølgelig ses som det, de er et førstehåndsudspil som ingen hverken kan eller bør tage alvorligt, men som med al tydelighed viser, hvilken vej kursen går for dette års forhandlinger. SL og MMF fremlægger ønsker om skattereformtillæg - helst forhandlet uden for overenskomst samt større tryghed i arbejdet med længere opsigelsesvarsler, øjeblikkelig fritstillelse ved afskedigelse samt større økonomisk godtgørelse ved afskedigelse. Parterne står således igen et stykke fra hinanden, om end de dog er i fortsat dialog. Mest interessant i dette udspil er, fra de studerendes synspunkt, ønsket om en lønnedgang på 25 % samt indførelsen af indslusningsløn. Disse punkter var derfor også hovedemnerne ved SOLs debatmøde tirsdag d. 18/04. Ved det velbesøgte møde deltog foruden de studerende fra både Marstal og SIMAC også SLs nyudnævnte direktør (det der tidligere hed sekreteriatschef) Fritz Ganzhorn og den nye formand Jens Naldahl, der udover sin plads i bestyrelsen også deltager i OK-forhandlingerne. Efter en kort velkomst og oplæg ved SOLs formand Henrik Birk Larsen gik ordet videre til Fritz Ganzhorn, som i korte vendinger ridsede forhandlingerne op. Her blev blandt andet vendt det 7 % lønnedgangs-forslag, som SL havde fremlagt for DARE, men som var blevet afvist som utilstrækkeligt. Herefter blev debatten om indslusningslønnen og dens omfang frigivet med mange gode spørgsmål og svar. Her følger et mindre udpluk; Salen: Nu blev 7 %-tilbuddet jo afvist. Hvad er så næste kort på hånden? Fritz: 7 %-kortet blev mest spillet for at se, hvorvidt DARE havde egne ting og tanker på bedding, hvilket det så viste sig, at de ikke havde. Vi går sammen med MMF og SOL for at finde nye løsninger, men bolden ligger pt. hos DARE. Salen: Hvordan vil indslusningshyre administreres? Vil det kunne blive sådan, at en nyuddannet først ansættes i 2 år i et rederi til indslusningsløn, hvorefter han afskediges og kan starte forfra i et nyt rederi til ny indslusningsløn? Fritz: Indslusningslønnen skal gælde én gang, og det skal ikke være muligt, at de unge sendes rundt som daglejere til reduceret løn mellem rederierne. Salen: Hvem omfatter denne indslusningsordning? Kun nyuddannede juniorofficerer? eller bliver det også nyuddannede seniorofficerer med 12 måneders sejltid eller derover? Fritz: Begrænsningen kan evt. ligge i f.eks. certifikater eller sejltid evt. i det pågældende rederi, i den pågældende skibstype eller tonnageklasse. SLs opfattelse er, at ordningen alene skal omfatte nyuddannede uden sejltid og erfaring. Salen: Er det korrekt forstået, at omkostningsreduktionen alene skal hentes hos juniorofficererne og i så fald hvorfor? Fritz: DARE ønsker alle ned med mindst 16 % og juniorerne ned med 25 %. Juniorerne står her dårligst, da det er forholdsvis meget lettere at erstatte danske juniorer med udenlandske - set i forhold til danske seniorer. Udbud og efterspørgsel. Salen: Hvor lange udsigter har den her indslusningslønssnak? Fritz: Frem til næste OK-forhandling. Salen: Hvis først de får den, er det så realistisk, at de vil give afkast på den igen? Fritz: Det realistiske vil nok være, at den aftrappes over tid afhængig af, hvilken aftale der ender med at blive aftalt. Salen: Med offentliggørelse af første kvartalsregnskab (med + på 3.4 mia) kan det jo se ud som om, det så småt er ved at vende. Hvorfor så dette her? Fritz: Rederierne mener ikke, at krisen er slut. Et godt kvartal vender ikke hele skuden. Rederne mener fortsat, at der skal skæres i omkostningerne for at fastholde de gode takter. Salen: Alle ting taget i betragtning, synes jeg, vi skal køre nej-politikken så lang tid som muligt. Først til aller-aller-sidst kan lønnedgang blive aktuelt. Salen: Hvis det kan sikre min fremtid til søs i en begrænset periode på evt. 12 måneder, så synes jeg, vi skal gå den vej. Det sender jo også det signal, at vi er samarbejdsvillige over for rederierne og omverdenen. Salen: Jeg vil gerne udtrykke modstand mod at vente til sidste blodsdråbe, idet vi løbende vil stille os dårligere og dårligere, jo længere tid vi trækker den. Lad os dog i stedet gå til bordet nu og få de fordele vi kan nu frem for de fordele, vi måske kan få senere. Fritz: Problemet ved at forkaste alle forslag er jo, at hele overenskomsten strander, og de enkelte medlemmer derfor selv skal ud og forhandle løn, ude-/ hjemme-perioder osv. En fed løn er jo kun fed, hvis man har et sted at tjene den. Inden det kommer så langt, er det dog tænkeligt, at der evt. vil kunne landes en nul-løsning. Salen: Hvor mange gange skal vi sige nej til den her indslusningsløn? Der er blevet sagt nej på et lokalmøde i Marstal sidste efterår. Der er blevet sagt nej på SOLs landsrådsmøde i foråret. Der er blevet sagt nej på SLs generalforsamling på Nyborg Strand. Hvor mange gange skal vi blive ved? Marstal siger fortsat nej! Fritz: De første 3 gange var for at høre stemningen blandt så mange medlemmer som muligt, inden det evt. ville komme på tale i en forhandlingssituation. Nu er vi så kommet til forhandlingssituationen, og der kommer sikkert mindst endnu en gang, hvor I kan sige ja eller nej. Det virker som om, der er generel modstand mod denne ordning, og det er så det, vi i SOL, MMF og SL vil gå frem med til de kommende forhandlinger. 8
Run SIMAC run Karen Stellinger Kontorelev En våd start på dagen Det er onsdag den 12. maj, klokken er 06.20, og jeg er lige vågnet. Jeg kigger ud af vinduet, og min første tanke er åh nej ikke regn i dag! Det er dagen for Svendborgløbet, og ønsketænkningen var at stå op til en solfyldt morgen, som kunne danne grundlag for en flot dag og en lun forårsaften. Jeg tænder for tv et for at se vejudsigten og tjekker efterfølgende tekst tv s bud på en regional vejrudsigt. Der bliver lovet opklaring hen på eftermiddagen, så jeg krydser fingre for, at metrologerne har ret. Dagens samtaleemne, med alle der kommer og henter løbetøj og startnummer, bliver hurtigt vejret. Jeg prøver - som tovholder på projektet - at bevare mit positive syn på opklaringen, men skæver fra tid til anden ud af vinduet. Jeg synes desværre, at dagen går alt for stærkt, og lige over frokost ser det stadig ikke ud til, at den ventede opklaring viser sit ansigt, så hurtigt som jeg kunne ønske mig. Da jeg ved 15.00-tiden cykler hjem, er der endelig ophold i regnvejret, som heldigvis også holder resten af dagen. Spot en holdkammerat Jeg tropper op på en godt fyldt landsstævneplads kl. 18.00 - en halv time før de første løbere skal sendes af sted. Det er lidt køligt, og indkørslen til pladsen bærer præg af de mængder af regn, der er faldet i dagens løb, men jeg synes, at folk er ved godt mod, og stemningen er i top. Der sker en masse på pladsen inden løbet, der er underholdning ved Sydfyns Slagtøjsakademi, fælles opvarmning, og borgmesteren holder tale. Midt i dette inferno prøver jeg at spotte de 55 andre løbere fra SIMACs hold. Alle der deltager i løbet gennem SIMAC, har fået en flot limegrøn løbe-t-shirt og sorte løbe-tights fra Newline. Vi er dog ikke det eneste hold, der synes, limegrøn er en god og genkendelig farve. Et andet hold er også dukket op i limegrøn, og det er ironisk nok også dem, der vinder konkurrencen for det størst tilmeldte hold. Vi har dog heldigvis et stort SIMAC-logo på ryggen, så det bliver hurtigt et pejlemærke. Ydermere er det andet grønne hold fra en friskole, så mange af deres deltagere er kun halv størrelse af en SIMAC studerende. Ud over konkurrencen for at stille med det største hold bliver der også trukket lod om præmier på vores startnumre, og der er præmier til de bedste tider blandt alle deltagere. En enkelt deltager fra vores hold bliver den lykkelige vinder af et håndklæde fra Fyns Amts Avis, men af andre præmier kan nævnes diverse gavekort og en cykel. Personligt synes jeg, det kunne være fantastisk, hvis vi kunne stille med det største hold til næste år. Der bliver joket lidt med, at deltagelse i Svendborgløbet er adgangskravet for at kunne deltage til eksamen i udvalgte fag. Vi blev dog hurtigt enige om, at det nok ikke er alle studerende, der vil modtage sådan en udmelding med kyshånd. Så går det løs Tiden nærmer sig 18.30, og de første løbere skal sendes af sted. De deltagere, der skal løbe 10 km., er de første, som sendes ud i den sydfynske natur, og 10 min. senere sendes 5 km.-løberne ud på deres rute. Undertegnede havde ikke ligefrem trænet op til løbet, men der sker noget med en, når man løber i en flok. Det giver pludselig en viljestyrke og lyst til at gennemføre løbet, og gerne med en tid man er tilfreds med. Ydermere giver tilråb fra en holdkammerat i målområdet et sidste skud energi, så jeg kommer ind over mållinjen i god fart. Den elektroniske chip, som målte vores tid, pilles af skoene. Der multi-taskes efter løbet. Jeg må jo blankt erkende, at det er en stor personlig sejr at gennemføre løbet, da jeg ikke har deltaget i et motionsløb siden Kellogs Fun Run i 1990. I takt med at vi i lind strøm kommer i mål, står Trine Toft og Dorte Olbæk i målområdet og får os alle gelejdet over til de sandwich, øl og sodavand, som SIMAC sponsorerer, så vi får sluttet af i fællesskab. Vi skal jo lige opdateres på, hvor hurtigt vi har løbet, diskutere ruten, rose hinanden for vores indsats og ønske god ferie. I den sammenhæng kan jeg fortælle, at Rune Karstoft Nilsson er hurtigt på 5 km.-ruten med tiden 23,18 min. og Klaus Linnebjerg løber de 10 km. på 42,22 min. Godt løbet SIMAC Til trods for den våde start på dagen, er der ingen tvivl om, at vores deltagelse i Svendborgløbet var en god oplevelse, og jeg vil jeg gerne sige tak for den flotte opbakning til løbet. Jeg håber lige så mange, og gerne flere, har lyst til at deltage til næste år. Det er altid rart at have fælles og gode oplevelser at se tilbage på. Og i bagklogskabens klare lys har jeg skrevet mig bag øret, at det nok er en god ide at træne lidt op til løbet - i hvert fald hvis man vil undgå ømme ben i tre dage efter løbet. 9
Sejladssikkerhed i Grønland AIS & SØOPMÅLING Jens Monk Andersen BJ9 International søfart har kurs mod et forlis i Grønland, der kan blive lige så katastrofalt som i 1912, da passagerskibet Titanic forliste i Nordatlanten efter kollision med et isbjerg. Denne udtalelse er kontreadmiral Henrik B. Kudsk lederen af Grønlands Kommandoen kommet med i et interview. Det fangede min opmærksomhed og interesse, og jeg besluttede i den forbindelse, at mit bachelorprojekt skulle omhandle nogle af de tiltag, der er i gang i farvandet omkring Grønland. Jeg fandt hurtigt ud af, at man fra de fleste sider havde en klar forventning om, at trafikken ville stige som det ses i grafen over trafikken af krydstogtskibe i Grønland. Ikke nok med at trafikken er stigende der er også en tendens til, at skibene bliver større og større, og derfor kan have flere og flere passagerer om bord. Problemstillingen her er, at SAR-beredskabet i Grønland ikke i dag er gearet til at kunne håndtere en evakuering af et passagerskib med en kapacitet på 4000 mennesker. Det er derfor vigtigt, at de hjælpemidler der er til rådighed for navigatøren er gode, så sejladsen kan foregå på en sikker og forsvarlig måde. Fundamentet for god navigation er kortmaterialet og dets pålidelighed. Den Grønlandske undergrund er markant anderledes, end den vi kender i for eksempel Danmark. Lodskuddene skal være meget tætte, da der er tale om skærsejlads, og det sker stadig i dag, at skibe går på skær, der ikke er indført i kortmaterialet. Dertil sejler krydstogtskibene med en højere risikofaktor, da de skal ind i uopmålte fjorde for at komme helt tæt på naturen. I dag anses det som en naturlig ting, at GPS-positioner kan føres direkte over i kortet. Det er bare ikke gældende for kortene i Grønland, der kan have en unøjagtighed på op til 3 sømil. Landets og opmålingernes placering skal være absolut, og ikke som i dag relativ i forhold til de geografiske positioner. Der opmåles i dag med en teknik, der hedder multibeam ekkolod, som kan dække en korridor på 340 meter i en dybde på 100 meter. Søopmåling er et af de tiltag, der er med til at forbedre sikkerheden markant. Søopmålingen foretages efter en prioriteringsliste udarbejdet af Farvandsvæsnet, Grønlands hjemmestyre og RAL, som gør at områder med højere aktivitet får større fokus. Forbedrede kort (papir og ECDIS) for området gør, at de bliver kompatible med brugen af GPS og mere nøjagtige, hvad angår lodskud. Derigennem simplificerer det navigatørens arbejde, og risikoen for fejl minimeres. AIS er et system, der fungerer via VHFfrekvenserne. Det giver en rækkevidde på omkring de 30 sømil. I Danmark er systemet funktionsdygtigt via 18 landstationer drevet af Farvandsvæsnet og en række private landstationer. Problemstillingen i Grønland er de geografiske størrelser, og at der ikke er noget økonomisk incitament for at etablere de landstationer, der skal til for at dække den Grønlandske kyst. Derfor arbejder Farvandsvæsnet i dag sammen med et canadisk satellitselskab og Aalborg universitet om at få AIS funktionsdygtigt via satellit (Long Range AIS). Altså få et system, der kører på VHF-bølger og -teknik til at kunne modtages af en satellit. Så kan man overvåge hele det Grønlandske farvand med en satellit. Der er snak om, at man vil placere landstationer på strategiske steder, indtil det vides, om LR-AIS kommer til at fungere. AIS vil kunne bruges til VTS, navigationsadvarsler og den virtuelle afmærkning. I dag skal der indrapporteres til GREENPOS ved ankomst til farvandet, men nogle skibe glemmer det og melder først, når de er i nød. Der modtages også kun positionsrapporter, men ikke hvordan skibet har sejlet de seneste seks timer. Derfor er der ikke nogle data over, hvordan trafikken er i farvandet, foruden det der modtages fra primært Royal Arctic Line. 10
Den virtuelle afmærkninger er en ny måde at kunne afmærke farvande på, og den virker på følgende måde: En landstation eller satellit udsender et signal, som placerer afmærkningen fiktivt. Den findes ikke fysisk, men fremstår udelukkende på skibets AIS/ECDIS/radar. I Grønland ville dette skulle ske ved, at satellitten sender et signal ned til skibets AIS-modtager, når skibet sejler ind i det pågældende område, hvor afmærkningen er. Årsagen til, at det kunne blive et interessant system i Grønlandsk farvand, er, at det ikke er muligt at udlægge afmærkninger på konventionel vis grundet isen og dennes bevægelse. Der køres i dag forsøg med afmærkningen i Danmark, hvilket der kan læses mere om inde på Farvandsvæsnets hjemmeside. Navigationsadvarsler kunne i denne forbindelse være israpporteringer, ufunktionsdygtige fyr mm.. AIS kan i den forbindelse sende en meddelelse til et skib, der sejler ind i en given sektor - i dette område skal der vises agtpågivenhed over for isbjerge. Meddelelsen vises kun til det skib, der sejler i sektoren og ikke til alle andre skibe, der måske kun sejler i nærheden. På den måde kan informationsstrømmen til navigatøren begrænses, så der kun modtages relevante advarsler. Her stødte jeg på et nyt system der hedder E-navigation, der er en del af EfficienSea-projektet. E-navigation er et system, der skal kontrollere informationerne, der sendes ud til skibe. Det er lige fra meteorologiske advarsler til meldepunkter - igen for at kontrollere informationsstrømmen til navigatøren og give ham bedre forudsætninger for at gennemføre sejladsen sikrest muligt. Mere om det projekt kan læses på Farvandsvæsnets hjemmeside. I forbindelse med min undersøgelse fandt jeg igennem interview ligeledes ud af, at sejladssikkerheden ikke direkte var dårlig, hvis man havde kendskab til de specielle forhold, der er i Grønland. Problemet er, at med en øget trafik i området følger der med al sandsynlighed også navigatører, der mangler denne erfaring. Hermed er der en større risiko for ulykker, i det at den statistiske risiko forøges, da der kommer flere skibe. I den forbindelse er der lavet nogle forslag til skærpelser af regler for at være på forkant med situationen. Der er i dag en aktiv debat om emnet, men jeg har fundet ud af, at der stadig er lang vej hjem. Det store spørgsmål er, om Grønland, Danmark og andre arktiske stater, har en tilgang der er visionær eller reaktionær. Skal der ske en ulykke, inden der virkelig sker noget radikalt på området? Hvis man ser på historien, må svaret være ja, der skal en ulykke. Royal Arctic Line er med sin mange års erfaring i sejlads langs Grønlands kyst med i arbejdet om at forbedre sikkerheden for søfart omkring Grønland. 11
12