Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet... side 10 Fra politik til handling... side 12 Politik for voksne med særlige behov. Vedtaget af Holbæk Byråd. Juni 2012. Det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde omfatter foranstaltninger til voksne med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne samt voksne med alvorlige sociale problemer, specialundervisning til voksne samt visse ydelser på integrationsområdet, det vil sige: specialpædagogisk bistand til voksne botilbud for personer med særlige sociale problemer andre botilbud (længerevarende og midlertidige) ungdomsuddannelser for unge med særlige behov efterværnsforanstaltninger til 18-23-årige (døgninstitutioner, opholdssteder, plejefamilier og forebyggende foranstaltninger) personlige hjælpeordninger, herunder kontaktperson- og ledsageordninger aflastning med socialpædagogisk sigte behandling af misbrug rådgivning og rådgivningsinstitutioner beskyttet beskæftigelse aktivitets- og samværstilbud hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til borgere med særlige behov uanset aldersgruppe andre merudgifter til voksne med særlige behov boligydelse til pensionister og anden boligsikring 2
Forord Politik for voksne med særlige behov retter sig mod borgere i Holbæk Kommune, der har behov for særlig støtte. Målgruppen spænder meget bredt. Den omfatter blandt andet mennesker med forskellige former for fysiske handicap, mennesker med sindslidelse, misbrug eller hjemløshed og mennesker med meget nedsat funktionsevne. Disse borgeres støttebehov kan variere meget afhængig af problemets karakter og netværkets ressourcer. Som kommune har vi, i alle vore tilbud, et væsentligt medansvar for, at mennesker med fysiske, psykiske eller sociale handicap trives og får støtte til at tage ansvar for egen trivsel. Vi skal arbejde for, at vores borgere får mulighed for at leve et godt liv. Vi skal hjælpe dem, der er havnet i en socialt udsat position til at finde fodfæste igen. Vi skal sikre et værdigt liv for dem, som af forskellige årsager altid vil være afhængig af andres hjælp. Det handler i høj grad om, hvordan vi i vores tilbud møder borgeren, tilrettelægger støtten og rent praktisk udfører den. I Politik for voksne med særlige behov formulerer byrådet et menneskesyn. Det er det menneskesyn, som skal udgøre værdigrundlaget for det daglige samarbejde med de borgere, som af forskellige årsager har brug for hjælp eller støtte. Menneskesynet er udtryk for, hvordan vi ønsker, at kommunens medarbejdere skal møde borgerne, og hvordan borgerne skal opleve mødet og samarbejdet med kommunen. I politikken peger byrådet desuden på to udviklingsområder, som skal have særligt fokus i de kommende år: Vi vil blive bedre til at sikre, at borgeren oplever sammenhæng og helhed i indsatsen. Og vi vil udvikle indsatser, som bidrager til at give borgerne livskvalitet i forskellige fællesskaber. Det betyder, at der især på disse områder skal ske en positiv udvikling og forandring til gavn for borgerne. Politikken er udviklet i samarbejde med områdets mange aktører: Brugere og pårørende, foreninger, organisationer og kommunale medarbejdere, som med stort engagement har deltaget i konference, fyraftensmøder, workshops og mange andre aktiviteter. Tak til alle som har bidraget! På vegne af Holbæk Byråd Louise du Plessis de Richelieu Formand for Udvalget for Voksne Målgruppen Politik for voksne med særlige behov retter sig mod borgere bosiddende i Holbæk Kommune, som er over 18 år og har et særligt behov: fysisk handicappede udviklingshæmmede sindslidende voksne med behov for specialundervisning borgere med varigt nedsat arbejdsevne hjemløse voksne med alkohol- eller stofmisbrug 3
Centrale udfordringer Politik for voksne med særlige behov udspringer af Holbæk Byråds vision: Der er noget vi skal, og der er noget, vi vil. Vi skal sikre en sund økonomi og borgernes tryghed og tillid. Og vi skal sikre udvikling, medarbejdernes arbejdsglæde og medejerskab. Samtidig tager politikken afsæt i de særlige udfordringer og forudsætninger, som kendetegner området. En helt central udfordring de kommende år er, at vi skal udvikle kvaliteten i vores indsats for voksne med særlige behov, men for de samme penge. Vores realistiske udgangspunkt er, at der ikke kommer flere penge til området. Det specialiserede voksenområde har de seneste år været præget af stigende omkostninger. Vi har derfor i Holbæk Kommune haft stort fokus på styring af økonomien. Det ser ud til, at udgiftsstigningen nu er tøjlet, men der vil fortsat være stor opmærksomhed på omkostningerne. Det specialiserede voksenområde er meget lovreguleret med en række rettighedsbestemte ydelser og skal-opgaver. Og som offentlig myndighed skal vi naturligvis overholde lovgivningen. Vores arbejde med at udvikle indsatsen er derfor en god anledning til at se på, hvad vi egentlig får for de penge, der allerede er i systemet. Vi må tænke nyt og spørge os selv: Kan vi tilrettelægge indsatsen på en anden måde, så vi får bedre effekt for de samme penge? I den forbindelse er det en udfordring, at vi generelt ved for lidt om hvad virker på det specialiserede voksenområde, og at vi ikke altid får omsat ny viden til ny praksis. Det bliver der i disse år arbejdet på at ændre nationalt, for eksempel ved øget forskning og ved at understøtte kommunerne i at anvende denne forskning i de kommunale indsatser. Vores udviklingsarbejde skal derfor inspireres af forskningen og erfaringer fra andre kommuner, foreninger og organisationer. Samtidig vil vi arbejde systematisk på at samle op på de erfaringer, vi gør i vores egen organisation. Holbæk Byråds vision Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal sikre: en sund økonomi borgerne tryghed og tillid medarbejderne medejerskab og arbejdsglæde udvikling Vi vil udvikle: en kommune, hvor engagerede borgere og virksomheder har lyst til at bidrage udvikle miljøer, hvor nytænkning, udvikling og iværksætteri trives udvikle en borgerkultur, som både giver plads til den enkelte og til helheden Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 4
Menneskesyn Borgeren skal opleve respekt, medmenneskelighed og individuel tilgang i kontakten med kommunen. Med andre ord: borgeren skal opleve at blive behandlet ordentligt i alle situationer. Derfor møder vi borgeren med følgende menneskesyn i Holbæk Kommune: Alle har ressourcer og muligheder Vi mener, at alle er gode til noget, og at fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder fremmer motivationen til at tage ansvar for eget liv. Vores opgave er at yde hjælp til selvhjælp med udgangspunkt i den enkeltes egne ressourcer. Ved at arbejde med at fastholde og udvikle borgerens kompetencer opnår vi, at borgeren bliver så selvhjulpen som muligt. Det giver borgeren mulighed for et mere aktivt og selvstændigt liv, hvor selvrespekt og livsglæde kan udfolde sig. Mennesker er forskellige Vi tager udgangspunkt i, at mennesker er forskellige; både når det gælder håb og drømme for fremtiden, og når det gælder adfærd, kommunikation og levemåde. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor den enkelte oplever sig set, hørt og respekteret også når borgeren træffer beslutninger, som vi ikke umiddelbart forstår. Princippet om mindst mulig indgriben i borgerens liv går hånd i hånd med opgaven om at fremme den enkeltes motivation til at arbejde med sin egen situation. Dette sker med en klar iagttagelse af individets ret til selv at bestemme over eget liv og samtidige pligt til at tage ansvar for eget liv. For borgeren betyder det: Mennesket i centrum. Borgeren bliver mødt som et menneske med muligheder, håb, drømme og kompetencer og ikke med udgangspunkt i hvilken diagnose borgeren eventuelt måtte have. Vi vil spørge: hvad kan du? og hvad vil du? Ansvar efter evne. Borgeren bliver understøttet i selv at tage ansvar for egen trivsel og udvikling. Kommunen har en særlig forpligtelse til at give borgerne den hjælp og støtte, som gør dem i stand til at leve et værdigt liv. Involvering. Vi holder møder med borgeren ikke om borgeren. Og løsninger findes i dialog og samarbejde med borgeren. Accept og respekt i mødet med kommunen. Mennesker er forskellige, og vi skal ikke alle leve de samme liv. Det, der er rigtigt for den ene, er ikke nødvendigvis, det rigtige for den anden. Der er altid et eller andet, man er god til. Medarbejder på fyraftensmøde i forbindelse med politikudviklingen. At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der. Søren Kierkegaard 5
Udviklingsområde 1: Sammenhæng Borgere, der modtager støtte inden for det specialiserede voksenområde, har ofte mange og sammensatte problemer. Netop denne gruppe borgere har i særlig grad brug for, at kommunen tager ansvar for at sikre helhed og sammenhæng i indsatsen. Sammenhæng skaber overblik, tryghed og en bedre oplevelse for borgeren. Sammenhæng mindsker risikoen for dobbeltarbejde og virkningsløse tiltag, og for at borgerens forløb bliver trukket i unødvendigt langdrag. På det specialiserede voksenområde arbejder flere forskellige enheder med hvert deres speciale og indsigt. Borgeren har derfor ofte flere sagsbehandlere, der arbejder med hver deres faglige tilgang og lovområde. Dertil kommer en række ikke-kommunale aktører, for eksempel egen læge, sygehus, uddannelsesinstitutioner, regionale behandlingstilbud med videre. Det stiller krav til vores evne til at koordinere og kommunikere. På nogle områder har vi gode erfaringer med at skabe sammenhæng i indsatsen. For eksempel omkring uddannelser til unge med særlige behov, mentorordninger til voksne, der skal fastholdes eller indsluses på arbejdsmarkedet samt inden for misbrugsbehandlingen, hvor rådgivningen arbejder tæt sammen med de regionale tilbud. Eksemplerne viser, at dialog virker! Vi lykkes, når vi, i dialog med borgeren og andre myndigheder i den konkrete sag, formår at opstille fælles mål for indsatsen. Både borgere, pårørende og medarbejdere peger på, at for mange borgere ikke oplever denne sammenhæng. Måske oplever de endda, at forskellige kommunale enheder trækker i hver sin retning. Byrådet vil sikre, at borgeren møder én kommune, som tager ansvar for, at borgeren får den relevante rådgivning og støtte. Det er centralt for byrådet, at borgeren hele vejen igennem et sagsforløb ved, hvem der har hånd om sagsbehandlingen, hvad der er næste skridt, og hvor man kan henvende sig med spørgsmål. Borgeren skal opleve at være i centrum for en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Udviklingsområder Byrådet har valgt to udviklingsområder. Det udtrykker en prioritering af, hvor alle medarbejdere de kommende år skal skærpe blikket og videreudvikle indsatsen. For hvert udviklingsområde er det beskrevet, hvad byrådet ønsker at opnå. Efterfølgende udarbejdes en udviklingsplan, der beskriver, hvordan denne forandring gennemføres i organisationen. Udviklingsplanen godkendes af byrådet sommeren 2012. Borger 6
i indsatsen Udviklingsmål Borgerne skal opleve en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, hvor den enkelte er i centrum. Det betyder, at de forskellige kommunale indsatser skal understøtte hinanden og koordineres omkring borgeren. Og det betyder også, at kommunen tager ansvaret for at koordinere samarbejdet med andre kommuner og ikke-kommunale samarbejdspartnere, når det er relevant. Hvis du er kontanthjælpsmodtager kan din ydelse blive stoppet, hvis du ikke møder op til en aftale. Hvis du så bliver indlagt på grund af en psykisk lidelse, og derfor ikke møder op, risikerer du rent faktisk, at din ydelse ophører. Så bliver din husleje ikke betalt, og du bliver sat på gaden. Pårørende på konferencen om det specialiserede voksenområde Vi medarbejdere har selv svært ved at få overblik og finde ud af, hvor i systemet vi skal henvende os. Vi arbejder med hvert vores speciale, men ved ikke så meget om, hvad de andre laver. Hvordan kan vi så forvente, at borgeren skal kunne se sammenhængen? Pejlemærker for indsatsen Pejlemærkerne er et udtryk for, hvilken virkning byrådet ønsker. Borgerne skal opleve, at deres problemer ses i sammenhæng og helhed. Borgerne skal opleve, at kommunens medarbejdere sikrer koordinering og samarbejde mellem de kommunale enheder og andre samarbejdspartere som for eksempel sygehuse og uddannelsesinstitutioner, når der er behov. Det betyder for eksempel at: -- Børn med særlige behov vil opleve, at overgangen til voksenområdet er planlagt i god tid, så forsørgelse, uddannelse og så videre er afklaret inden, det fyldte 18. år. -- Unge med særlige behov vil opleve bedre overgang fra uddannelse til arbejde/aktivitet og bolig. -- Borgere på midlertidige botilbud vil opleve, at myndighedsindsatsen i hele kommunen målrettes mod, at borgeren skal bo i en mere selvstændig bolig. -- Hjemløse vil opleve, at de hurtigst muligt kommer i egen bolig, fordi kommunens indsats koordineres bedre. Medarbejderne skal opleve, at de bliver understøttet i at sikre sammenhæng i indsatsen; herunder at de har den nødvendige opbakning fra ledelsen og nødvendige kompetencer og værktøjer til at løfte opgaven. Medarbejder på fyraftensmøde i forbindelse med politikudviklingen 7
Udviklingsområde 2: Livskvalitet Vi tror på, at alle mennesker, som udgangspunkt har glæde af at være en del af et fællesskab. Deltagelse i et fællesskab giver livskvalitet. Man føler sig værdsat af andre mennesker, og fællesskabet danner ramme om personlig udvikling, venskaber og oplevelser. Der findes mange forskellige fællesskaber: De nære fællesskaber i familien og der, hvor man bor. Fællesskabet i ungdomsklubben eller den lokale fodboldklub, fællesskabet på arbejdspladsen eller uddannelsesstedet samt de digitale fællesskaber på Facebook eller Twitter. Og så er der det store fællesskab samfundet hvor det at kunne købe ind, låne bøger på biblioteket og komme til orde i offentlige forsamlinger har betydning for oplevelsen af livskvalitet. Desværre er ikke alle en del af et fællesskab. Mennesker med fysiske, psykiske eller sociale handicap kan have udfordringer, som vanskeliggør deres deltagelse i sociale sammenhænge. Måske har de svært ved at deltage på grund af begrænsede muligheder for at transportere sig selv. Måske har de svært ved at leve op til fællesskabets forventninger eller krav. Eller måske føler de sig ikke velkomne i opgangen, i idrætsforeningen, på caféen eller i biografklubben. Hvis man ikke er del af et fællesskab, øges risikoen for et ensomt og inaktivt liv. Derfor vil vi have fokus på borgernes deltagelse i fællesskaber som et vigtigt element til at øge livskvaliteten. Når vi møder borgeren, har vi øje for hvilke fællesskaber, der kan give livskvalitet for den enkelte. Vi samarbejder med erhvervslivet og kultur- og idrætsforeninger om at give plads til forskellighed. Også i vores egne tilbud tænker vi deltagelse i fællesskaber ind som en vigtig del af indsatsen, for eksempel på uddannelsesområdet og på bostederne. Desuden arbejder vi løbende med at sikre god tilgængelighed i bygninger, byrum og natur. Byrådet vil sikre, at borgere med særlige behov får mulighed for at deltage i fællesskaber, som giver livskvalitet for dem. Det handler om at forebygge, at borgere dropper ud af uddannelse, arbejde eller fritidsaktiviteter, og det handler om at understøtte deltagelse i og etablering af fællesskaber, som giver livskvalitet i de nære sociale sammenhænge. 8
i fællesskabet Udviklingsmål Borgerne skal understøttes i at deltage i fællesskaber, som giver livskvalitet, og fællesskaberne skal baseres på mangfoldighed, så der skabes plads til alle. Det betyder, at mulighederne for livskvalitet i fællesskaber tænkes ind i alle kommunens indsatser: botilbud, behandlingsindsatser og fritids- og aktivitetstilbud. Og det betyder, at kommunen skal medvirke til at understøtte mulighederne for at arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og fritidstilbud kan rumme og fastholde borgere med særlige behov. Pejlemærker for indsatsen Pejlemærkerne er et udtryk for, hvilken virkning byrådet ønsker. Flere unge med særlige behov går i almindelige skoler og uddannelser og oplever udvikling og livskvalitet i disse fællesskaber. Flere borgere med særlige behov tager del i kultur- og fritidslivet. Kan I huske HBI i gamle dage? Villy Præst og Tut-Ernst det var hele deres liv at komme derude. Det gav dem livsindhold. Og samtidig hjalp de med en masse. Byrådspolitiker på byrådets temamøde om politik for voksne med særlige behov I skal ikke lave tosseaktivering. Kommunen skal være foregangskommune og skabe meningsfulde jobs til udviklingshæmmede og andre borgere, for eksempel i kantinen. Repræsentant fra brugerorgaisation på konferencen om det specialiserede voksenområde. Når ensomheden tager over, så savner man at være sammen med andre. Derfor er det vigtig, at der er et tilbud, som kan udfylde ensomheden. Man skal acceptere, at alle ikke passer ind i de tilbud, der er i kommunen. Repræsentant fra brugerorganisation på konferencen om det specialiserede voksenområde Flere borgere får arbejde i jobfunktioner tæt på det almindelige arbejdsmarked. Flere fleksible boliger til borgere med særlige behov i almindelige boligområder. Større mangfoldighed på bosteder og aktivitetstilbud pårørende og andre sociale netværk er med til at udvikle aktiviteter og fællesskaber. Fysisk og social tilgængelighed i bygninger, i det offentlige rum, på kommunens hjemmeside og ved aktiviteter og arrangementer i kommunalt regi prioriteres. 9
Fra politik til handling Politik for voksne med særlige behov følges op af en udviklingsplan, som sætter ord på, hvilke konkrete tiltag der skal ske for at omsætte politikkens udviklingsområder til handling. Men en politik og en udviklingsplan skaber ikke i sig selv forandringer. Forandringen sker først, når den enkelte medarbejder løser opgaverne på en ny måde eller møder borgerne med en ny tilgang. Forandring kræver mod, tillid og ejerskab til forandringstiltagene. Udarbejdelse af udviklingsplanen og den efterfølgende realisering skal derfor ske i et tæt samarbejde mellem direktion, chefer, ledere og medarbejdere på området. Desuden vil vi aktivt inddrage samarbejdspartnere uden for den kommunale administration, for eksempel sygehuse, virksomheder og foreninger. Byrådet ønsker at udvikle dialogen med borgerne og de organisationer og foreninger, der repræsenterer de berørte borgere. Sammen skal vi skabe rum for debat om aktuelle emner - mellem byråd, foreninger, organisationer og medarbejdere. Udviklingsplanen forventes færdig i efteråret 2012. Der udarbejdes en årlig status for indsatsen på politikkens udviklingsområder. Første status udarbejdes i 2013. Arbejdet med at gennemføre forandringstiltagene vil løbe frem til udgangen af 2014, hvor et nyt byråd vil vurdere om Politik for voksne med særlige behov skal revideres. 10