Debatarrangementer på bibliotekerne



Relaterede dokumenter
DR Romanprisen Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

De Digitale Indfødte

Erindringsportalen Giv det videre! åbner snart alle kan være partnere

Litteratursiden i din undervisning

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr Uge 16, torsdag 19. apr /04/ :23

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr Uge 16, mandag 16. apr /04/ :24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst

Litteratursiden i din undervisning

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Nyhedsbrev Oktober 2014

PowerPoints i verdensklasse

Udarbejdet den Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

Meditation & Selvudvikling

PROGRAMGUIDE 2019/ oktober 18. november 23. januar ER FACEBOOK ENDEN PÅ FÆLLESSKABET?

Lystrup kirkehøjskole Sæson Mødet med de andre

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE

Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil , Faglighed. Fordybelse. Formidling.

8.s.e.trin.A Matt 7,15-21 Salmer: Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

PowerPoints i verdensklasse

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017

Foredrag Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej Lyngby Telefon

Nyhedsbrev Oktober 2015

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Sprogværksted i børnehøjde

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

XXXXXXX XXXXXX XX. Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere XXXXX XXXXXX. Vejledning for praktiksteder

13/9 10/10 15/ en ny måde at opleve et foredrag lokalt

FORMIDLINGSSTRATEGI

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

Telefon nr.: Telefon nr.: Mail: Mail:

Temadag om frivillige på bibliotekerne

Virksomhedsevents med

Reformationsjubilæet 2017

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april // Randi Lehmann Møller

recepten på motivation

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier

PF formandens årsfesttale 2018

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Definer jeres formål og ønsker (succeskriterier). Det er grundlaget for alt, hvad I herefter skal gøre:

MODERATORER. Kulturmødet Mors 2018

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Notat. BORGMESTERENS AFDELING HR Aarhus Kommune. Kommunikationsplan for lancering af debatoplægget Kommune forfra Aarhus gentænker velfærden

Vejledning til LÆSEKREDSE. Læsekreds

BOOK ET FOREDRAG. Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen. Pia Raug

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

ANSØGNINGSSKEMA Puljen for andre kulturelle arrangementer

Nyhedsbrev til læsekredse

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Linjekatalog 2018/2019

Foredrag - Fortællinger - Fællessang

Nyhedsbrev Oktober Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Man kan lære meget ved at være fysiker, muslim eller kunstmaler, men man kan aldrig bringe alt dette på en enkel formel.

Optimer værdien af Folkemødet gennem den rigtige debat i de rigtige rammer og med de rigtige stakeholdere. Folkemødet 2016.

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

Små greb stor virkning

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012

Talekun ten er på n r kket ind på kultur cenen

Thomas Dambo Winther Designskolen - Interaktions design Musiker og Kunstner DR - Facebook konsulent

Fra tilskuer til aktør

Min historie. Fra 12 år

- Bøger, musik, film og. magasiner lige ved hånden

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

NYHEDSBREV - november 2017

Kursus i formidling for ph.d studerende

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj

ALLE HUSKER ORDET SKAM

Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen

Syv veje til kærligheden

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

Feedback til gruppe 3 Monte Carlo DR3

UTOPIA LÆRERVEJLEDNING, KRISTENDOMSKUNDSKAB OM TEMAET

Nyhedsbrev til læsekredse

Instagram til virksomheder

HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør

Eksponering af arkitekturpolitikken i Svendborg Kommune i 2010

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017

STEMMER PÅ TOUR. Efterår 2019 / forår 2020

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Transkript:

Debatarrangementer på bibliotekerne Vi vil gerne invitere jer til at deltage i samarbejdet med Litteratursiden og DR om at styrke samfundsdebatten med afsæt i Månedens fagbog. Vi præsenterer hermed en række debatarrangementer fra januar til maj 2012, og vi håber, at jeres bibliotek har lyst til at byde ind på ét eller flere af dem. I det følgende kan I læse om de bøger, DR og Litteratursiden har udvalgt som månedens bog og om temaerne og arrangementerne i tilknytning hertil. Litteratursiden har indgået forhåndsaftaler med foredragsholderne de pågældende måneder, og vi tilbyder at koordinere debatarrangementerne ud fra de tilbagemeldinger, vi får fra jer. Sidst i dette katalog findes flere praktiske oplysninger om debatarrangementerne, og vi skitserer desuden nogle idéer til, hvordan I kan bruge månedens temaer og fagbøger i formidlingen på jeres bibliotek. I slutningen af december 2011 sender vi en plan for debatarrangementerne, dvs. hvilke datoer de enkelte forfattere besøger bibliotekerne. Samtidig modtager I et idékatalog, hvor vi udfolder disse idéer yderligere og kommer med nye input til tiltag og aktiviteter - herunder til hvordan Danmarks Radios eksponering af fagbøgerne kan bruges på bibliotekerne. Desuden vil Litteratursiden tilbyde at understøtte debatarrangementerne på forskellig vis på sitet. I januar udsender vi fleksibelt PR-materiale, som eksponerer debatarrangementerne. Detailplanlægningen står bibliotekerne selv for evt. i samarbejde med lokale partnere, som også kan være med til at nå nye målgrupper (se forslag under de enkelte arrangementer). Honorar og transport i forbindelse med afholdelse af arrangementerne står bibliotekerne også selv for. Vi glæder os til at samarbejde med jer! Mange hilsner Lise Vandborg, Litteratursiden Booking af debatarrangementer skal ske via e-mail senest 8. december til: Koordinator Anne Steen Himmelstrup Journalist og cand.mag. E-mail: anne@goko.dk Yderligere oplysninger: Mobil: 30228260 1

Tema: HIPPIEBEVÆGELSEN - Thy-lejren, kvindernes frigørelse, fællesskaber, magtkampe, vores nye syn på sex, kærlighed, autoriteter og skolegang. 24.11.2011 KATALOG DECEMBER & JANUAR Peter Øvig Knudsen: Hippie 1 tre år og 74 dage der forandrede Danmark Hippie 1 - tre år og 74 dage der forandrede Danmark fortæller historien om hippiebevægelsens bevidsthedsudvidende oprør fra 1967 til kulminationen tre år senere med Thy-lejren. Hippiebevægelsen skaber stadig debat, og Peter Øvig Knudsen giver i Hippie sit bud på, hvordan historien skal fortolkes i første bind om hippie-tiden, der foruden papirudgaven også er udkommet som e- bog, lydbog og som application. Debatarrangement med Peter Øvig Knudsen I tre eksklusive foredrag med Peter Øvig Knudsen fortæller han om sit arbejde med Hippiebøgerne og om hippiernes forsøg på at forandre verden. Forfatteren er i øjeblikket i gang med at skrive opfølgeren til Hippie 1, og indtil Hippie 2 udkommer i efteråret 2012, er der dømt timeout for foredrag. Det er derfor kun i forbindelse med DR og Litteratursidens fagbogs-projekt, at Øvig ekstraordinært har sagt til at holde tre foredrag to i København i januar samt et enkelt i Aarhus den 1. februar, hvor forfatteren er i Aarhus. Derfor vil det kun være muligt for biblioteker i Storkøbenhavn og Aarhus (eller omegn) at byde ind på disse foredrag - og her gælder det demokratiske princip om først til mølle. Peter Øvig Knudsen (f. 1961) er journalist og forfatter. Han er mest kendt for bøgerne om Blekingegadebanden (2007) og har bl.a. modtaget Cavlingprisen og Montanas Litteraturpris. Højskoler, aftenskoler, folkeuniversiteter, kulturforeninger, lokale partiforeninger, lokale medier, universiteter, gymnasier, 2

Tema: HIPPIEBEVÆGELSEN I forbindelse med månedens tema tilbyder vi desuden følgende debatarrangement: DECEMBER & JANUAR 24.11.2011 KATALOG Anni Pape: Fra blød hippie til hård revolutionær Hippietiden var indbegrebet af peace and love, men i 1970 erne fik den revolutionære venstrefløj efterhånden overtaget. Journalisten Anni Pape har selv taget turen fra hippiekollektiv over Tvind til dogmatisk venstrefløj. I november 2011 viste DR Anni Papes temaudsendelse, hvor hun i sin hippiebil drog landet rundt for at interviewe 1970 ernes vigtigste aktører for at tegne billedet af, hvad der skete dengang, hippiebevægelsen mistede sin uskyld. Men hvorfor sætter hippietiden stadig sindene i kog, og hvad er det, vi ikke kan blive færdige med at diskutere? Anni Papes foredrag tager både udgangspunkt i hendes egne oplevelser og i tema-udsendelsen Fra blød hippie til hård revolutionær, hvor hun interviewede Peter A.G. Nielsen, Ritt Bjerregaard, Karen Jespersen og mange andre. Anni Pape (f. 1951) blev journalist, fordi hun gerne ville forene hippiebevægelsens kreativitet med venstrefløjens politiske engagement. Hun har arbejdet på Dagbladet Information og som studievært og tilrettelægger på adskillige kultur- og underholdningsprogrammer på DR. Universiteter, gymnasier, højskoler, aftenskoler, folkeuniversiteter, kulturforeninger, lokale partiforeninger, lokale medier. 3

Tema: JANUAR HUKOMMELSENS BETYDNING FOR OS - Hukommelse, erindring, hukommelsesteknikker, outsourcing af hukommelsen til internet, hukommelsens betydning for vores identitet. Joshua Foer: Moonwalk med Einstein - kunsten at huske alt I denne tankevækkende bog beskriver journalisten Joshua Foer, hvordan enhver kan træne sin hjerne op til at huske hvad som helst. Bogen beskriver, hvordan Foer gik fra at have en gennemsnitlig hukommelse til at vinde det amerikanske hukommelsesmesterskab, og den er fyldt med konkrete teknikker, som sætter læseren i stand til at huske bedre med simple midler. Samtidig rejser Foer nogle spørgsmål om, hvad hukommelsen betyder for os som mennesker. Debatarrangement med hjerneforsker Troels W. Kjær Vores vigtigste dokumenter ligger i mapper på computeren, og vores aftaler holder vores smartphone styr på. Men hvad sker der med os, når store dele af vores hukommelse således gøres ekstern? Og hvorfor kan mange af os huske gamle telefonnumre på barndomsvenner, mens vi har svært ved at huske vores eget mobilnummer? Disse spørgsmål, som rejses i månedens bog, tager hjerneforsker Troels W. Kjær fat på i et spændende foredrag om hukommelsen. Han giver samtidig et indblik i hjernens funktioner, og hvordan hukommelsen fungerer med udgangspunkt i nogle af teknikkerne i Moonwalk med Einstein kunsten at huske alt. Troels W. Kjær inkluderer også små hukommelsesøvelser for publikum i sit foredrag, hvis det ønskes. Troels W. Kjær, hjerneforsker og overlæge ved Rigshospitalet, er kendt for sine foredrag om hjernen, og han har også optrådt i DR-programmerne Viden Om og Ha det godt. Universiteter, gymnasier, aftenskoler, folkeuniversiteter, naturvidenskabelige foreninger, virksomheder. 4

Tema: HVILKE VÆRDIER SKAL STYRE VORES LIV? - Kultur- og værdiudvikling, forholdet mellem kønnene, fællesskaber, global bevidsthed, identitet og mangel på samme, det senmoderne menneske og opgør med tidsånden. 24.11.2011 KATALOG FEBRUAR Peter Bastian: Mesterlære en livsfortælling Musiker og forfatter Peter Bastians seneste bog er, som titlen siger, en livsfortælling, der handler om den værdiudvikling, der er foregået i musikeren og forfatterens egen levetid. Peter Bastian tager fat i sin samtid og giver med afsæt i sit eget liv en kærlig og nådesløs karakteristik af nutidens mennesker med pointen det her kan vi gøre bedre. Debatarrangement med Peter Bastian Peter Bastian leverer i dette foredrag et tankevækkende indspark til den måde, vi har indrettet vore samfund på. - Vi har gennemført en absolut nødvendig og betydningsfuld værdiudvikling med en så overvældende succes, at vi er druknet i den. Og vi skal videre, mener Peter Bastian, som lægger op til debat om, hvad det betyder for den enkelte og for vores fællesskab at tage udfordringen op og udvikle værdier, som kan bære os ind i fremtiden. Peter Bastian (f. 1943) er både uddannet klassisk fagottist og fysiker. Han udgav bestselleren Ind i musikken i 1987. Mesterlære - en livsfortælling udspringer af 9 foredrag, forfatteren afholdt for Grundtvigs Forum på Vartov i foråret 2009. Kulturforeninger, højskoler, universiteter, gymnasier, aftenskoler, folkeuniversiteter, lokale medier, kirke og sogneråd. 5

Tema: MARTS FACEBOOK - Etiske dilemmaer, demokrati, fællesskaber og identitet i forbindelse med Facebook og sociale medier. David Kirkpatrick: Facebook - fra kollegieværelse til børskandidat Facebook er i dag er en integreret del af hverdagen for 750 millioner mennesker. Men hvordan ser der ud bag kulisserne, og hvad tjener Facebook egentlig penge på? Den amerikanske journalist, David Kirkpatrick, har fået ucensureret adgang til Facebooks nøglemedarbejdere og regnskaber og fortæller historien bag fænomenet Facebook. Debatarrangement med internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen Anders Colding-Jørgensen (cand. psych.) står bag en debataften om Facebook, hvor der bliver mulighed for at diskutere nogle af de helt centrale dilemmaer, som Facebook medfører - skaber Facebook større fællesskaber, eller er Facebook med til at nedbryde dem? Er det OK, at Facebook sælger brugernes data anonymt til annoncører, og er Facebook med til at skabe reelt demokrati i verden eller er det bare overfladisk hykleri? Og hvad betyder det for vores identitet og selvopfattelse, hvis vi til stadighed har 300 mennesker som publikum til vores liv? Foredragsholderen har spørgsmålene publikum leverer svarene. Anders Colding-Jørgensen (f. 1967) er Danmarks første internetpsykolog (cand. psych.) med speciale i sociale medier. Han arbejder som professionel foredragsholder, er tilknyttet Instituttet for Fremtidsforskning og er ekstern lektor på IT Universitetet. Anders Colding-Jørgensen stod desuden bag foredraget om digitale indfødte på Bibliotekarforbundets faglige landsmøde i 2011. Universiteter, gymnasier, højskoler, aftenskoler, folkeuniversiteter, virksomheder. 6

Tema: APRIL DANSKERNES ÅNDLØSHED - Åndløshed, journalisternes magt, den egoistiske børnefamilie, ateisme, ligestillingsdiskussion, folkekirken som tabersag og magtbegærlige politikere. Sørine Gotfredsen: Den åndløse dansker Danskerne er ved at udvikle sig til et åndløst folk, og det gælder alle fra magtbegærlige politikere til overfladiske meningsmagere. Også hos den almindelige dansker hersker åndløsheden, og Sørine Gotfredsen lægger ikke fingrene imellem, når hun udpeger de danskere, der bidrager til åndløsheden. Samtidig tegner hun også alternativerne i sin nye debatbog Den åndløse dansker. Debatarrangement med Sørine Gotfredsen I et tankevækkende og provokerende foredrag lægger Sørine Gotfredsen op til debat om, hvordan vi midt i velfærd, dyrkelsen af synlig succes og tryghed samt manglende vilje til at erkende pligt, skyld og ansvar risikerer at udvikle os til åndløse væsner. Udover at analysere de forskellige uheldsvangre mekanismer, og hvad de gør ved os, forsøger hun også at pege på den enkeltes mulighed for at stå dem imod. Sørine Gotfredsen (f. 1967) er journalist, præst, debattør og forfatter, bl.a. til romanen Regine. Hun er en af landets hyppigst brugte kommentatorer og optræder bl.a. i Berlingske, Kristeligt Dagblad og DR2 s Deadline. Kirke og sogneråd, kulturforeninger, højskoler, universiteter, gymnasier, aftenskoler, folkeuniversiteter, lokale medier. 7

Tema: MAJ DE GLEMTE ARBEJDERE - Arbejderklassen, social dumping, billig udenlandsk arbejdskraft, højredrejning af arbejderklassen, arbejdsmiljøet som vare. Jakob Mathiassen: Beton - historier fra skurvognen Jakob Mathiassens skildrer i den meget anmelderroste Beton - historier fra skurvognen den arbejderklasse, vi ikke længere troede eksisterede. I sine fortællinger giver forfatteren, der selv er betonarbejder, et kærligt og usminket portræt af arbejderne, og fortællingerne er suppleret af korte faktuelle afsnit om livet på byggepladserne. Debatarrangement med Jakob Mathiassen Forfatter og betonarbejder Jakob Mathiassen leverer et engageret foredrag med udgangspunkt i sin egen dagligdag som betonarbejder. Foredraget tager fat i de stadigt dårligere vilkår for danske arbejdere, i virksomheders spekulationer i arbejdsmiljøet og i den sociale dumping, der foregår pga. pres fra billig udenlandsk arbejdskraft. Mathiassen har også oplevet en stigende højredrejning af arbejderklassen, og han lægger op til debat om, hvor den kommer fra, og om venstrefløjen kan gøre noget for at vende udviklingen. Jakob Mathiassen (f. 1977) er forfatter, men han er først og fremmest betonarbejder. Mathiassen har deltaget i paneldebatter om arbejderismen, og han er en flittig debattør og kronikør, bl.a. i Information og Politiken. Fagbevægelsen, lokale partiforeninger, byggebranchen, tekniske skoler, universiteter, gymnasier, aftenskoler, folkeuniversiteter, lokale medier. 8

Generelt om Månedens fagbog 24.11.2011 KATALOG Om booking af foredragene Mange af forfatterne er efterspurgte foredragsholdere, og derfor er det muligt, at ikke alle bibliotekernes ønsker om foredrag kan opfyldes. Vi opfordrer derfor til, at I har et andet og evt. et tredje ønske til debatarrangement, hvis førstevalget ikke kan honoreres. Der er tale om trænede foredragsholdere, som har meget at byde på, og derfor vil det i mange tilfælde være muligt for bibliotekerne at komme med særlige ønsker i forhold til indholdet af foredraget. Alle foredragsholderne i programmet vil som udgangspunkt gerne selv styre foredraget, men biblioteket kan overveje at stille med en ordstyrer til den efterfølgende debat. Hvis det ønskes, kan foredraget naturligvis også tilrettelægges som en debat på scenen mellem foredragsholderen og en moderator eller som en paneldebat. Biblioteket står her selv for at finde en moderator, som evt. kunne være en lokal journalist, underviser, bibliotekar eller anden person med indsigt i det pågældende tema. Initiativer i tilknytning til månedens bog Mulige initiativer er temaudstillinger, præsentationer af relaterede fag- og skønlitterære bøger både fysisk og på hjemmesiden, blogindlæg på hjemmesiden samt præsentation og omtale af de forskellige aktiviteter på Litteratursiden og DR. Biblioteket kan overveje at udbyde en læsekreds med udgangspunkt i de bøger, som indgår i Månedens fagbog. Fagbogs-læsekredsene på bibliotekerne kan - udover de konkrete debat-arrangementer deltage i læseklubdebatten om månedens bog på Litteratursiden, hvor forfatterne også vil blande sig, og desuden få masser af indhold og perspektivering på DRs platforme. En læsekreds, der har læst og diskuteret månedens bog, vil samtidig kunne komme med interessante spørgsmål og input til et debatarrangement, og man kunne også overveje at lade en eller flere medlemmer af læsekredsen blogge om månedens bog og tema på bibliotekets hjemmeside, både op til et arrangement men også i de andre måneder for at sætte fokus på temaet. I slutningen af december modtager I som sagt flere idéer til, hvordan Månedens fagbog kan bruges som del af formidlingen i bibliotekerne. Go fornøjelse! 9