Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Relaterede dokumenter
Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S15Vx Dato: Kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: Kl

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3. Dato: Kl

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: Kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: kl

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vy Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL april 2010 kl Side 1 af 5

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: Kl

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Ordinær eksamen 2017/18

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00

Husk at påføre studienummer øverst på hver side

Sommereksamen Side 1 af 5

Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL

Modulbeskrivelse. Modul 3. Somatisk sygdom og lidelse. Professionsbachelor i sygepleje

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

Reeksamen februar 2014

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft Vejle Tlf:

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Recessiv (vigende) arvegang

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet. Mandag den 14. juni 2011 kl

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1

Det er hensigten at du som studerende har opnået følgende læringsudbytte efter modulet:

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Nr 1. Fra gen til protein

Ordinær vintereksamen 2015/2016

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen

FORDØJELSESSYSTEMET 2 LEKTION 13. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl timers skriftlig prøve

NYRER OG URINVEJE LEKTION 15. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

Adrenogenitalt syndrom AGS

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

Ordinær eksamen 2015

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Testeksempel CT thorax

Eksamen den 7. april Cellulær og Integrativ Fysiologi

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Transkript:

Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl. 9.00-12.00 Side 1 af 6

Anatomi og fysiologi herunder genetik: Opgave 1 Fordøjelsesorganerne (8 point) a. Nævn den latinske betegnelse for tyndtarmen Intestinum tenue (1/2 point) b. Nævn navnene på de tre afsnit af tyndtarmen Duodenum tolvfingertarmen Jejunum Ileum (1½ point) c. Bugspyt indeholder, udover vand, også en række andre stoffer. Nævn navnene på disse og beskriv deres funktioner. Hydrogencarbonat og enzymerne amylase, lipase og trypsinogen Hydrogencarbonat neutraliserer den sure chymus fra ventriklen. Amylase spalter polysakkarid til maltose. Lipase spalter triglycerid til glycerol, monoglycerid og frie fedtsyrer. Trypsinogen omdannes til trypsin, som spalter polypeptid til peptider. (6 point) Opgave 2 Fordøjelsesorganerne (5 point) a. Nævn de latinske navne på de markerede strukturer 1-7 samt de danske navne for struktur nummer 1, 2 og 7 Side 2 af 6

1. Appendix vermiformis det ormeformede vedhæng/blindtarmsvedhænget 2. Caecum blindtarmen 3. Colon ascendens 4. Colon transversus 5. Colon descendens 6. Colon sigmoideum 7. Rectum - endetarmen (2 ½ point) b. Beskriv colons og tarmfloraens funktioner Colon absorberer vand og salte, samt leder fæces videre til rectum Tarmfloraen forhindrer kolonisering med patogene bakterier og producerer kortkædede fedtsyrer samt K-vitamin (2 ½ point) Opgave 3 Nyrerne (7 point) a. Nævn navnene (latinske og danske) på de markerede strukturer 1-7. For struktur nummer 3 og 4 skal kun den latinske betegnelse nævnes 1. Cortex renalis nyrebarken 2. Medulla renalis/pyramide nyremarven 3. Capsula fibrosa 4. Calyx (calyces) 5. Papil pyramidespids Side 3 af 6

6. Pelvis renalis nyrebækkenet 7. Ureter - urinleder (3 point) b. Beskriv nyrernes placering i kroppen Bagerst i abdomen, på højde med 12. par ribben. Den højre nyre er placeret lidt lavere end den venstre pga leveren. c. Beskriv nyrernes rolle i regulering af syre-basebalancen Nyrerne regulerer syre-basebalancen ved at udskille mere eller mindre H + ved sekretion og reabsorbere mere eller mindre HCO - 3. Side 4 af 6

Opgave 4 Calciumstofskiftet (8 point) Calcium-ionen spiller en vigtig rolle for mange processer i kroppen og da det er vigtigt at calciumkoncentrationen i blodet holdes indenfor ret snævre grænser er der ikke mindre end tre hormoner, som deltager i regulering af calciumstofskiftet: parathyroideahormon, calcitonin og den aktive form af D-vitamin. a. Nævn to processer i kroppen, som calcium-ionen spiller en vigtig rolle for To af de følgende skal nævnes: Vigtig bestanddel af knogler Vigtig for muskelkontraktion Vigtig for impulsoverførsel i synapser Indgår i koagulationssystemet Vigtigt signalmolekyle i kroppens celler b. Nævn hvor de tre ovennævnte hormoner dannes Parathyroideahormon (PTH): dannes i gll. Parathyroideae Calcitonin: dannes i gl. thyroidea (i de parafollikulære celler) (D-vitamin dannes i huden når den eksponeres for UV-stråling). Aktivering af D- vitamin sker i lever og nyrerne. Den endelige aktivering i nyrerne sker under indflydelse af PTH (3 point) c. Beskriv, for et af de ovennævnte hormoner, hvornår hormonet dannes og redegør for hvordan det virker i kroppen. PTH: dannes når calciumkoncentrationen i blodet er lav. PTH øger calciumkoncentrationen i blodet ved at hæmme udskillelsen af calcium i nyrerne, mobilisere calcium fra knoglerne og øge absorptionen af calcium fra tarmen ved at fremme aktivering af D vitamin i nyrerne. eller D-vitamin aktiveres i nyrerne under indflydelse af PTH, d.v.s. når calciumkoncentrationen i blodet er lav. D-vitamin fremmer optagelsen af calcium fra tarmen og vil derfor medvirke til at øge calciumkoncentrationen i blodet eller Calcitonin dannes når calciumkoncentrationen i blodet er høj. Calcitonin sænker calciumkoncentrationen i blodet ved at øge udskillelsen af calcium i nyrerne og ved at fremme optagelsen af calcium i knoglerne (3 point) Side 5 af 6

Opgave 5 Genetik (6 point) På nedenstående figur vises arvegangen for en monogen sygdom a. Redegør for hvilken type arvegang der er den mest sandsynlige Da sygdommen rammer både mænd og kvinder,og da syge børn har mindst en syg forælder er den mest sandsynlige arvegang autosomal dominant b. Redegør for genotypen og fænotypen for nummer 1 og 2 i første generation Nummer 1 i første generation er en mand, som er syg. Da ikke alle hans børn får sygdommen må han have en rask allel og en defekt allel og hans geotype er derfor Aa, hvor A er den defekte dominerende allel og a er den normale allel. Kvinden markeret med numer 2 er rask og må derfor have to raske alleler og genotypen aa c. Parret markeret med 1 og 2 i anden generation ønsker at få endnu et barn. Redegør for hvad risikoen er for at et kommende barn arver sygdommen Faren er syg og har genotypen Aa. Moren er rask og har genotypen aa A a a Aa aa a Aa aa Risikoen for at et kommende barn arver sygdommen er 2/4 = 50 % Side 6 af 6