Modulbeskrivelse. Modul 3. Somatisk sygdom og lidelse. Professionsbachelor i sygepleje

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Professionsbachelor i sygepleje

2 sfortegnelse Introduktion til modul 3 beskrivelsen... 3 Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse... 3 Studieaktivitetsmodel for modul Fag: Sygeplejefaget... 6 Fag: Anatomi og fysiologi, herunder genetik... 6 Fag: Ernæringslære og diætetik... 7 Fag: Sygdomslære, herunder patologi... 8 Rammer for ekstern prøve, modul 3 Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

3 Introduktion til modul 3 beskrivelsen Modulbeskrivelsen skal give studerende overblik over modulet samt grundlag for at tilrettelægge og deltage aktivt i studiet. I modulbeskrivelsen indgår modulets tema, det forventede læringsudbytte samt fordelingen af kliniske og teoretiske ECTS point på modulets fagområder, som beskrevet i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, BEK nr. 29 af 24/01/2008, bilag 2 (Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje). Modulbeskrivelsen uddyber modulets fagområder med læringstemaer og overordnet indhold samt rammer for modulets eksterne prøve. I modulbeskrivelsen indgår endvidere en model for modulets forskellige typer af studieaktiviteter. Modulbeskrivelsen suppleres med lokale beskrivelser af modulets struktur, specifikt indhold i fagene, herunder skemaer, emner, anvendt litteratur samt studiemetoder. Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modulet er tilrettelagt ud fra temaet: Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte jf. studieordningen: At redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion herunder genetiske aspekter. At redegøre for fysiologiske/patofysiologiske, herunder ernæringsmæssige sammenhænge og udlede de sundhedsrelevante konsekvenser. At anlægge et patientperspektiv i relation til sygdom og lidelse, herunder menneskers oplevelser, reaktioner og handlinger i forbindelse med sygdom, lidelse eller forestående død. At identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger. At søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om udvalgte patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglige interventioner i forhold hertil. At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. At beskrive klassiske naturvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på naturvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis. 3

4 På modul 3 er fremmøde i den teoretiske undervisning samt deltagelse i udarbejdelse af planlagte studieaktiviteter en forudsætning for at kunne gå til den eksterne prøve der afslutter modulet. ECTS-point for de centrale fagområder: Fag Teoretiske ECTS-point Kliniske ECTS-point Sygepleje 6 0 Anatomi og 5 0 fysiologi herunder genetik Sygdomslære 2 0 herunder patologi Ernæringslære 2 0 herunder diætetik Tildeling af de 15 ECTS- point opnås ved at bestå ekstern prøve i slutningen af modulet. 4

5 Studieaktivitetsmodel for modul 3 Nedenstående viser en oversigt over de forskellige typer studieaktiviteter i modul 3: 5

6 Modul 3 TEMA: Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod menneskets oplevelser og reaktioner på somatisk sygdom og lidelse samt de sygeplejefaglige aspekter i relation hertil. Modulet retter sig ligeledes mod anatomiske, fysiologiske og patofysiologiske forhold samt interventioner i relation til somatisk sygdom af behandlende, lindrende og rehabiliterende karakter. Fag: Sygeplejefaget Læringstema: Ernæring og væskebalance samt elimination af affaldsstoffer relateret til udvalgte somatiske lidelser. Patientens ernærings- og væsketilstand med fokus på ernæring til udvalgte patientgrupper fx ældre patienter med type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og overvægt samt ortopædkirurgiske patienter. Sygeplejerskens ansvar og kompetence i forbindelse med ernæring. Elimination af affaldsstoffer observation og dokumentation af udskillelsesfunktionen i forhold til fx obstipation og diarre. Etiske aspekter relateret til ovenstående. Læringstema: Præ- og postoperativ sygepleje samt smerter Der arbejdes med at kunne identificere, beskrive, analysere, observere, dokumentere og reagere hensigtsmæssigt på frembrudte symptomer, fx smerter, kvalme, opkastning og sårreaktioner m.h.p. forebyggelse af komplikationer. Læringstema: Lidelse Begrebet lidelse sættes i relation til den lidelse, som sygdom og mangel på omhu og omsorg i sygeplejen kan føre med sig. Herudover fokuseres på dødsprocessen og sygepleje til døende og døde samt deres pårørende. Fag: Anatomi og fysiologi, herunder genetik Læringstema: Det endokrine system og stofskiftet Opbygning, transport, regulering, herunder hypothalamus og hypofysen, thyroidea, pancreas og blodsukkerregulering. Fysiologisk stress. Omsætning af kulhydrater, lipider og proteiner. Citronsyrecyklus og respirationskæden. Læringstema: Væske- og elektrolytbalance 6

7 Vand og ioner, indgift og udgift. Væske- og elektrolytforstyrrelser, regulering. Læringstema: Smertefysiologi og sanser Pathways, gate kontrol. Øret, øjet. Hjernens behandling af sanseindtryk. Læringstema: Fysisk aktivitet og inaktivitet samt aldersforandringer Typer af skeletmuskulatur. Den aerobe fitness (kredsløbet og kondital). Den metaboliske fitness (stofskiftet). Ændring fra hvile til fysisk arbejde. Læringstema: Forplantningssystemet De mandlige og kvindelige kønsorganer Læringstema: Genetik Mutationer, variation og genetiske afvigelser. Recessivitet og dominans. Genotype og fænotype. Autosomal og kønsbunden arvegang. Stamtræer. Penetrans, ekspressivitet, nymutation, imprinting. Multifaktorielle sygdomme ex. Hjertekarsygdomme, diabetes og cancer. Genetisk rådgivning og undersøgelser. Forebyggelse af genetisk sygdom fx prænatal diagnostik. Læringstema: Naturvidenskab Naturvidenskaben i relation til sygeplejeteori og praksis Fag: Ernæringslære og diætetik Læringstema: Menneskets grundlæggende behov for næringsstoffer, vitaminer og mineraler Energibegrebet og energigivende næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Kostsammensætning hos forskellige alders- og patientgrupper. Beregning af energiprocent og energibehov. Ernæringspolitik og lovgivning Kostregistrerings- og screeningsredskaber til vurdering af patienters næringsstofindtag og ernæringsstatus. Ernæringsrelaterede sygdomme. 7

8 Læringstema: Forebyggelse af livstilssygdomme Ernæring i relation til forebyggelse af livsstilsygdomme fx fedme, hjertekarsygdomme, diabetes type 2, kost til ældre med D-vitaminmangel og osteoporose. Fag: Sygdomslære, herunder patologi Læringstema: Patologi Udvalgte patologiske processer og udvalgte patofysiologiske fænomener fx i relation til: Mave- og tarmsygdomme (akut abdomen, herunder appendicitis acuta) Hjerte-, kar- og lungesygdomme (hypertension, hypotension, åreforkalkning/venesygdomme, hjerteinsufficiens, infektioner i øvre og nedre luftveje, kronisk obstruktiv lungesygdom KOL) Sygdomme i bevægeapparatet (osteoartrose, frakturer) Sygdomme i det endokrine system (diabetes) Der vil i undervisningen blive fokuseret på: Symptomer, årsager og sammenhænge mellem ovenstående patofysiologiske tilstande. Undersøgelse, diagnostik og behandling. Kliniske og parakliniske metoder til observation og vurdering af patientens fysiologiske tilstand. 8

9 Rammer for ekstern prøve, modul 3 Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Den eksterne teoretiske prøve i fagene sygepleje, anatomi og fysiologi, sygdomslære og ernæringslære er en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en stillet opgave i form af en case. Prøvens formål Den eksterne teoretiske prøve skal dokumentere, i hvilken grad den studerende opfylder læringsudbyttet for modul 3 med særlig fokus på, at den studerende med anvendelse af relevant viden fra de 4 fag kan: Identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger - herunder anvendelse af kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand. Redegøre for anatomiske, fysiologiske og patofysiologiske forhold samt ernæringsmæssige sammenhænge i relation til sygdom og konsekvenser heraf, samt give forslag til sygeplejeinterventioner. Anlægge et patientperspektiv i relation til sygdom og lidelse. Prøvens form Den eksterne teoretiske prøve er en individuel mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i en stillet opgave i form af en case. Casen uploades 5 hverdage forud for den mundtlige prøve i WISEFlow kl Den mundtlige prøve Den individuelle mundtlige prøve har en varighed af 20 minutter ekskl. votering. Den studerende har indledningsvis 5 minutter til et selvstændigt oplæg. Den studerende kan medbringe en disposition (max 1 A4 side). I den efterfølgende prøve tager eksaminator udgangspunkt i den studerendes oplæg, formål for prøven og læringsudbyttet for modul 3. Den beskikkede censor kan stille uddybende spørgsmål. Votering og bedømmelse Efter den mundtlige prøve har eksaminator og den beskikkede censor 10 minutter til votering og tilbagemelding til den studerende. Bedømmelsen af den studerendes præstation sker på grundlag af den mundtlige præstation i forhold til formål for prøven og læringsudbyttet for modul 3. Bedømmelsen munder ud i en karakter efter 7-trins skalaen. Den eksterne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Ved ikke bestået prøve har den studerende mulighed for at indstille sig til omprøve. Den studerende har i alt 3 prøveforsøg. 9

10 Betingelser for indstilling til ekstern prøve Den studerende skal deltage i planlagte studieaktiviteter herunder udarbejdelse af planlagte opgaver i modulet. Indstilling til ekstern prøve på modul 3 Der er ifølge Studieordningen generel deltagelsespligt til teoretisk og klinisk undervisning. Den studerende er automatisk indstillet til den eksterne prøve i modul 3 under forudsætning af deltagelse i planlagte studieaktivitet er i modulet. Begyndelsen på et uddannelseselement er samtidig tilmelding til prøven. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af dokumenteret sygdom. Omprøve Ikke beståede prøver kan tages om ved omprøve. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger tidspunkt for omprøve, og omprøve vil senest afholdes ved næste ordinære prøve. Regler ved omprøve er de samme som ved den ordinære prøve. Sygeprøve Sygeprøven afholdes under forudsætning af, at der foreligger en dokumentation fra den studerendes egen læge vedrørende den studerendes fravær på prøvedagen. Den studerende afholder udgifter hertil. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger tidspunkt for sygeprøven, der oftest vil følge tidspunkt for omprøve eller næste ordinære prøve. Regler ved sygeprøven er de samme som ved den ordinær prøve. Klagemulighed Eventuel klage over den eksterne prøve skal være skriftlig og begrundet og indgives i henhold til Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr af 16/12/2013 og skal være studieservicecentret i hænde senest 2 uger efter at prøveresultatet er bekendtgjort. Det retlige grundlag for prøven Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr af 16/12/2013. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 114 af 03/02/15. Bekendtgørelse om uddannelse til Professionsbachelor i sygepleje, BEK nr. 29 af 24/01/

11 Prøveregler - University College Sjælland Gældende fra 1. september