7. SEMESTER SPECIALE RAPPORT

7. SEMESTER SPECIALE RAPPORT Hvad er AB 2 og ABT s påvirkning ved fejl og mangler i forhold til den tekniske rådgiver?. OKTOBER 204 VEJL. ANNE MARIE HERFORTH VIA University College - Campus Århus bygningskonstruktør uddannelse

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Abstract My problem statement have been: how does AB 2 and ABT s chapters about defects and mistakes afflict the technical contractor? To find the answers to these questions I have studied relevant chapters in Entrepriseret, AB 2 and ABT. For the empirical part, I have made interviews whit people whit an Architectural Technology and Construction education, which work as technical contractors. Also I have reached several verdicts concerning constructions in Denmark which had defects and mistakes as their prime subject. The report shows that the contractor is imposed to the total responsibility concerning project planning and building construction. The report also shows which services the contractor is responsible for and which twist and turns. Side af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Indhold Indledning med problemformulering... 4 Hovedafsnit... 5 Hvad er AB 2?... 5 Mangelbeføjelserne i AB 2... 8 Hvad er totalentreprise... ABT... 0 Empiri... 5 Interview med HusCompagniet Sønderjylland.... 5 Domme... 2 Analyse... 24 Konklusion... 25 Kildeliste... 2 Side 2 af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Billede liste Figur : Oversigt over involverede side Figur 2: Oversigt over involverede side 20 Side af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Indledning med problemformulering Jeg vil skrive denne rapport med baggrund i mit arbejde hos HusCompagniet Sønderjylland, og undersøge hvilke fejl HusCompagniet oplever med deres underentreprenør. Et eksempel kunne være, om der en speciel del af fagentrepriserne der ofte sker fejl ved. Jeg vil tage nogle få men oftest mest skete fejl som byggelederne oplever, og undersøge hvorfor disse fejl sker. Problemformulerings hovedspørgsmål: Hvad er AB 2 og ABT s påvirkning ved fejl og mangler i forhold til den tekniske rådgiver? Underspørgsmål Hvad er AB 2? Hvad er ABT? Hvad siger AB 2/ABT om Fejl og mangler? Hvad er de mest hyppigste fejl/mangler på byggepladsen? Afgrænsning Der vil kun blive arbejdet med de aspekter af AB 2 og ABT der omhandler fejl, mangler og tvister. Det vil ikke blive inddraget statistiske analyser af hyppigste fejl/mangler. Dette emne vil kun blive bearbejdet som en del af empirien. Valg af metode og empiri Jeg vil interviewe byggeleder i afdelingen ved HusCompagniet i Sønderjylland, og hører hvilke fejl de oftest oplever ude på byggepladserne. Jeg vil undersøge hvordan teorien bliver anvendt i praksis. For at finde frem til dette, vil jeg analysere domme der omhandler tekniskrådgivning med ABT. Rapportens struktur argumentation Rapporten er delt op i et hovedafsnit, med teori, empiri samt analyse. Og til sidst en konklusion. Side 4 af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Hovedafsnit Det vil i dette afsnit blive bearbejdet de teorier der ligger bag AB 2 og ABT, og hvad baggrunden er for disse to dokumenter. Den empiriske del er delt op i en interview del, og en del om domme. Afsnittet afsluttes med en analyse af hvordan teorien passer ind med empirien. Hvad er AB 2? Inden indgåelse af en entreprise aftale, er der en lang række forhold, man skal have styr på inden arbejdet begyndelse. F.eks. hvordan de forskellige partner skal forholde sig i forbindelse med ekstra arbejde, tidsfristforlængelser, mangler ved arbejdet, aflevering, fejl, betaling osv. Grunden til det er, at man i Danmark ikke har en lovgivning der fortæller, hvordan forholdene i mellem partnere i bryggeriet er. Det vil sige at vi i princippet har aftalefrihed. En aftalefrihed skal forstås på den måde, at der mellem partner i bryggeries kan indgår nøjagtig de aftaler de synes findes nødvendig. For at de kommende sammenarbejde partner ikke skal bygge en entrepriseaftale op fra bunden af hver gang der skal udføres en ny byggeopgave, har boligministeriet udgivet et sæt standardvilkår. Det sæt standardvilkår bliver kaldet Almindelige Betingelser. Almindelige Betingelser kan bruges til at indgå aftaler mellem bryggeriets partner. Den sidste udgivet revision kom i 2 og har titlen Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i Byggeog anlægsvirksomhed af 0.2.2, og så kendt som AB2. AB2 blev lavet i et sammenråd af repræsentanter fra flere forskellige aktører i byggebranchen. Dette udvalg bestod af repræsentanter fra: Boligselskabernes Landsforening Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning Byggesocietetet Dansk Industri (Tidligere Industrirådet) Og Det Danske Handelskammer Entreprenørforeningen Håndværkerrådet Praktiserende Arkitekters Råd Og Foreningen Af Rådgivende Ingeniører Amtsrådsforeningen Og Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune Og Frederiksberg Kommune Boligministeriet Samordningsudvalget vedr. Den Statslige Ejendomsforvaltning S.e.f. (Tidligere Koordinationsudvalget Vedr. Statsbyggeri Trafikministeriet Voldgiftsnævnet For Bygge- Og Anlægsvirksomhed Side 5 af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen At det deltog aktører fra begge sider af byggebranchen var naturligvis, at undgå betingelserne skulle være til fordel for den ene part. Altså tale mere bygherrens sag end entreprenørens, eller omvendt. Det har samtidig en effekt, at man ved fortolkning af almindelig betingelser, ved at der kan benyttes almindelige lovfortolkningsprincipper. Det vil sige at man som normal ikke fortolker en uklarhed til skade for forfatteren. Betingelser der er blevet til på denne måde, kalder man et sæt standardvilkår, eller et agreed document på engelsk. Man kunne godt forestille sig at man havde udarbejdet en lov på området. Så ville der ikke være nogen forvirring om hvordan man skulle forholde sig i forbindelse med en entrepriseaftale, men her i Danmark findes der ikke sådan en lov. Da man udarbejdede AB 2 havde man dette forslag op og vende, om der skulle udarbejdes sådan en lov. Men man fandt ud af i der var langt større fordele end ulemper ved aftalefriheden. En fordel kunne være at bygherre og entreprenøren juridisk set er enige om forholdet mellem dem i en entrepriseaftale. Da AB 2 ikke er en lov men et sæt standardvilkår, er det vigtig at der i den aftale man indgår, sikrer sig at AB 2 er vedtaget. For sådan set er det jo aftalefrihed. Hvis der skulle gå hen og blive et tvivlsspørgsmål vil man gå ind og se på aftalegrund laget i den konkrete sag. På den måde vil man kunne gå ind og afgøre hvem der har ret, i det konkrete tvivlspørgsmål. Derfor er det vigtigt at man vedtager AB 2, hvis man ønsker AB 2 skal være en del af aftalegrundlaget i entrepriseaftalen. Hvis der ikke er vedtaget AB 2, er det kun det, der står beskrevet i aftalegrundlaget, der kan ligge til grund for afgørelse i forbindelse med tvivlspørgsmål. 2 Det tidspunkt man kan sige at AB 2 kan blive en lov, er når bygherren enten er offentlig eller offentligt støttet. I Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 74 af 0. oktober, om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder skriver i stk. 2, at udbud skal ske efter almindelige Betingelser (AB). Det vil sige at vedtagelsen af Ab 2 ikke længere er valgfri, men obligatorisk. Dette gør det nok ikke dissideret til en lov, men det er alt fald ikke frivillig, ikke at bruge AB 2. Så offentlige bygherrer benytter AB 2, fordi de lovmæssigt skal. Men også private bygherrer gør brug af den. Entreprise & Licitation 2 Bolius Fakta nr. Side af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Som tidligere beskrevet at AB står for Almindelig Betingelser, og 2 er at AB 2 blev udarbejdet i 2. Før AB 2 var der AB 72, som AB 2 erstatter. AB 72 erstattede det tidligere AB 5. I 8 blev der sammensat et revisionsudvalg, som skulle gennemgå AB 5 og se om de kunne finde ud af om de forskellige organisationers stanard forbehold skulle indarbejdes i de Almindelige Betingelser. Altså de skulle findes ud af om AB 5 skulle revideres. Det revisionsudvalg blev sat sammen på grund af Håndværksrådets opfordring til ministeren for offentlige arbejder. Der blev henvist til at der var stigene grad blev AB 5 blev mindre brugt i både udbudsmaterialer og ved tilbudsforbehold. Revisionsudvalget blev stillet den opgave at vurdere, om der egentligt var behov for at lave en revision af de Almindelige Betingelsernes tekst, systematik og indhold. På baggrund af det blev AB 5 til den nyere AB 72. Fordi at der fra forskellige sider var kommet en del kritik af AB 72 s regler, valgte Byggeog Boligstyrelsen i 87 at af holde en konference med overskriften Skal AB 72 Revideres?. Efter denne konference blev afholdt klart, at en revision af AB 72 ville være nødvendigt. Så den 2. oktober blev der lavet et AB-revisionsudvalg, som skulle lave et nyt udkast til Almindelige Betingelser. En del af opgaven gik ud på at de nye Almindelige Betingelser i et omfang ikke måtte overgå AB 72 og stadig have karakter som et aftaledokument, som man i princippet stadig kan vedtage det frivilligt. Man vedtog at det nye Almindelige Betingelser, eller det foreløbig udkast skulle ud til høring hos dem som havde interesser i Almindelige Betingelser af de forskellige organisationer. At den kom rundt i høring ved de forskellige organisationer, gjorde og at det at man sikrede at AB ikke er partisk. Den revision blev til AB 2, som kan benyttes af den dag i dag. Entrepriseret Side 7 af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Mangelbeføjelserne i AB 2 Når et projekt skal afleveres og ved afleveringsgennemgang bliver konstateret at entreprenørens arbejde er mangelfuld udført eller materialerne ikke lever op til den kvalitet ikke bygherren har ønsket, betyder det at entreprenøren har afhjælpningspligt, hvilket betyder at entreprenøren har pligt til at udbedre ``skaderne``, men under den forudsætning at afhjælpningen kan gennemføres uden de store udgifter, jf., stk., og. i AB 2. 4 Ifølge Almindelige Betingelser 2 ( - 4) at en entreprenør har ansvar på mangel, er det hans pligt og ret til at få udbedret disse mangler, altså han har afhjælpningspligt, altså derved pligt til at få udbederet de fejl og mangler der er forbundet med byggeriet. Selvom bygherren har ret til at få udbederet de mangler og fejl og lader en anden entreprenør udfører arbejdet til at udbedrer disse mangler. Men derved vil bygherren ikke kunne kræve at få godtgjort de udgifter de måtte være i forbindelse med udbedringerne til manglerne af den entreprenør som så blev sat til side til i stedet for en anden entreprenør. Men det den tilsidesatte entreprenør har sparet ved ikke at udfører arbejdet af manglerne selv, vil bygherren være berettiget af dette beløb. Men skulle entreprenøren ikke betale noget ville han have tjent det ved ikke at udfører udbedringerne på manglerne, alene denne fortjeneste skal han fraligge sig. Opgørelsen skal ske med udgangspunkt i entreprenørens forhold, eksempelvis under hensyntagen til, om det materiel, der skulle have været anvendt til udbedringen af mangler, har været udnyttet til anden side. Er dette ikke tilfældet, har entreprenøren alene haft en besparelse i form af mindre slidt og brændstof. Hvis entreprenøren ikke opfylder sin pligt til udbedringerne til manglerne, vil han kunne tabe retten til besparelsen. Ved afleveringsprotokollen skal bygherren fastsætte en frist for dato hvornår manglerne skal være udbedret og dette skal gøres skriftligt, eller dette kan også gøres senere i et brev. Denne frist skal have en rimelig længde og nødvendigvis være ens for de forskellige punkter af mangler der måtte være. Da skal man huske at det er i forbindelse med dette, at det er et almindelig led i byggeprocessen at der er adgang til kunne hjælpe med udbedring af uvæsentlige mangler efter en aflevering har fundet sted. Det skal være muligt ifølge Almindelige Betingelsers revisionsudvalget beslutning, at denne frist bliver sat i bero hvis der bliver besluttet at der skal syn og skøn på sagen. Når det er fåretaget syn og skøn på manglerne, og hvis dette er imod bygherren, får entreprenøren derved mulighed for at kunne få foretage arbejdet på manglerne. 4 Entrepriseret. Side 8 af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen ( ) Men hvis det mangelfulde arbejde er i sådant et tilfælde umuligt at udbedre for entreprenøren eller at udgifterne er så uforholdsmæssigt store at man må sige at der er grænse for hvor meget entreprenøren skal yde for at afhjælpningen kan gennemføres, og afhjælpningspligten bortfalder. ( 4) En vurdering af værdien, brugsmæssigt og æstetisk set må ske ud af en bedømmelse af forholdene. En bedømmelse af om der er tale om et utilfredsstillende forhold, sker ud fra en konkret bedømmelse ud fra den enkelte sag. Grænsen dertil ville ikke være kommet så langt vis tilfældet hvor andre bygherrer med de samme forventninger som den konkrete bygherre der står med sagen om udbedringer, at de ville have foretaget de udbedringer, selvom det ville stå for egen regning. Omvendt ville dette ikke kunne lægges til grund at sige at grænsen for at give sig er nået, fordi man antager at bygherren ikke få manglerne udbederet, bare fordi det skulle komme til at stå for bygherrens egen regning, selvom man regnede med fra starten af at entreprenørens arbejde skal være mangelfrit. Det at en bygherre hellere vil leve med de u udbedringer af de manglerne, end at betale for udbedringen koster at få lavet, betyder ikke at det indebærer at der er sådant et utilfredsstillende forhold mellem de omkostninger for afhjælpningen og bygherrens interesse i at få manglen udbederet, at afhjælpningspligten er bortfaldet. Hvad er totalentreprise Totalentrepriseformen går ud på at man som bygherre indgår en kontrakt med en enkelt entreprenør, som så står for alt og i hele bryggeprocessen, denne entreprenør bliver så til totalentreprenøren. Langt de fleste totalentreprenør tager sig af nybyggerier af større karakter, eller også ned til det mindre af typehuse og sommerhuse. Ikke mange totalentreprenør tager sig af om og tilbygningsprojekter. Oftest råder totalentreprenøren over et professionelt team af ingeniør, bygningskonstruktør og arkitekter. Det team står så for hele projekteringen. Totalentreprenøren står så for at indgå kontrakter med underentreprenører. Men i nogen tilfælde kan en totalentreprenøren også have sine egen afdeling af underentreprenører. Det er dog sådan at når man indgår en kontrakt med en totalentreprenør, får man ikke et tilsyn af arbejdet og kvaliteten af materialet inkluderet i kontrakten i totalentreprisen. Derfor er det en rigtig god ide at få en ekstern rådgiver til at fører tilsyn af projektet. 5 5 http://www.bolius.dk/hovedentreprise-og-andre-entrepriseformer-80/ Side af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen ABT Aftalegrundlaget Almindelige betingelser for totalentreprise også kaldet i daglig tale ABT, benyttes når der bliver indgået en totalentrepriseaftale. I de her bestemmelser skal det ved totalentreprisen forstås at de drejer sig om den største del eller hele projekteringen ved byggeriet. Hvis man ønsker at fravige fra betingelserne skal det helt tydeligt fremstå, ud for de punkter man ønsker at fravige fra, ellers vil det ikke være gældende. Hvis der ikke er angivet andet i bestemmelserne, så er alle priser ekskl. Moms. Hvis det havde været en privat bygherre til f.eks. enfamiliehus eller sommerhus, ville priserne fremstå med og uden moms muligvis. Arbejdsdage er fra mandag til fredag, med mindre der en hellig dag på en af de pågældende dage, så skal det ikke medregnes som en arbejdsdag i planlægning eller i anden hvis. Alt tekst på tegninger, dokumenter osv. skal være udarbejdet på dansk sprog, hvilket det skal være i hensyn til beløb, mål og vægt. Samme er gældende af det mundlige hvad der aftales ved forhandlinger, byggemøder og forklaringer af udførelse skal ligeledes foregå på dansk. Hvis det skulle ske at der kom f.eks. en underentreprenør fra udlandet i projektet, og materialet blev udfærdiget på et andet sprog, men hvis der skulle være misforståelser som ville give nogle uoverensstemmelser i forhold til oversættelsen, ville det altid være den danske tekst der er gældende. Danske eller udenlandske underentreprenør, ingeniør, arkitekter eller hvad det ellers måtte være arbejdende, så er det dansk lovgivning der skal behandles efter. Dette gælder alle der arbejder på et projekt hvor disse betingelser er indgået. 7 Ved bygherrens udbud skal man se det sådan at det er åbent for at aflægge et tilbud, til det materiale han udgivet. Det udbudsmateriale skal indeholde oplysninger om krav og ønsker til det pågældende projekt, som skal været tydlige beskrevet hvad det skal indeholde og hvor stor en omfang det drejer sig om. Det afgivende tilbud skal være i overensstemmelse love, lokalplaner, servitutter hvad der eller kan af rettigheder der skal overholdes. Det skal ligeledes indeholde en tidsplan for fra begyndelse af projekteringen til byggeriet står færdigt, samt sat en frist for hvornår man forventer man har fået de nødvendige tilladelser fra myndighederne. Hvis bygherren på nogen måde er bekendt med der skulle være fortidsminder på ejendommen eller grunden, f.eks. en gammel gravhøj, skal det oplyses i udbudsmaterialet. Hvilket totalentreprenøren vil få ansvar for sikre ikke bliver påvirket 8. Til konkurrencen af udbuddet, skal der oplyses hvilke værdier bygherren lægger størst værdi i af de tilbud der givet. Når der gives et tilbud på et projekt, skal der samtidig betales et beløb til hver tilbudsgiver. Størrelsen af dette beløb skal oplyses forinden til tilbudsgiverne. Den tilbudsgiver der får entreprisen på projektet skal fratrække beløbet i entreprisesummen. Hovedvægten af teorien er baseret på ABT til 5. 7 Hoved vægten af teorien stammer fra Betænkning om ABT 8 ABT Fortidsminder Side 0 af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Når der flere tilbudsgiver går sammen om at afgive et til, er alle partner bundet til det pågældende tilbud. Ved afholdelsen til licitationen er alle tilbudsgiver bundet af deres tilbud i 40 dage, fra det øjeblik deres tilbud bliver åbnet. Ydermere er alle skriftlige tilbud som ikke er med ved licitationen bundet i 40 dage fra tilbuddets datering. De før omtalte 40 dage er også kaldet vedståelsesfristen. De tilbudsgiver der ikke vinder entreprisen, kan gøre krav til tilbagelevering af tegninger, beregninger og beskrivelser. Ligeledes som at bygherren jf. 2 stk. 2. skal entreprenøren også sørge for at alle lovbestemmelser, normer mv. er omfattet af tilbuddet. Det kan være op til entreprenøren at fastsætte en frist for tilvejebringelse af de nødvendige tilladelser fra myndigere i tilbuddet, hvis sådan en frist ikke i forvejen er stillet af bygherren. Endvidere foreligger også entreprenøren i tilbuddet at beregne de udgifter der måtte i forbindelse med overholdelse med de privatretligheder der måtte være i udbudsmaterialet. Entreprenørens tilbud skal indeholde betaling summen for hele projektet og for at færdigprojektering der ville være nødvendigt. Vinder entreprenøren ikke projektet, bibeholder entreprenøren alle rettigheder til tilbudsmaterialet. Hvis der ved licitationen er indhentet mere end to tilbud skal alle tilbud frembringes i lukket kuverter. Dette er også gældende hvis det er forlangt at tilbudssummen er indgivet i særskilte kuverter. Disse kuverter vil blive åbnet på et forudbestemt tidspunkt, hvor alle tilbudsgiver er berettiget til at være til stede. Alle entreprenørerne får umildbart efter afsluttet bedømmelse, svar på hvilket tilbud bygherren synes var mest fordelagtigt. Entrepriseaftalen er bindende ved skriftlig dokumentation af aftalen. Det påhviler bygherren at eventuel stempling foretages. Entreprenøren kan overdrage rettigheder og forpligtelser mv. til en anden part, f.eks. en ingeniør. Dette kan dog ikke ske uden et samtykke den anden parts side. Bygherren kan gøre direkte krav mod leverandør mv., hvis det er med stor vanskelighed at gøre krav mod totalentreprenøren. Entreprisens udførelse Så snart det er muligt skal bygherren sammen med totalentreprenøren, få udarbejdet en arbejdsplan for hvad der skal udføres. Når dette er gjort, er det entreprenøren der sørger for at afsætningen bliver gjort, med mindre andet er aftalt med bygherren i kontrakten. Det arbejde der skal udføres skal også være i overensstemmelse efter kontrakten, efter bygherrens ønsker, henvisninger og være fagmæssigt korrekt udført. Kvaliteten af materialer skal være af sædvanlig god, med mindre andet er angivet. Alt hvad der skal bruges af materialer og de biydelser der må være nødvendigt af byggeriet, skal fremlæggelses for bygherren først, så arbejde kan laves færdigt. Entreprenøren skal sørge for levering af materialer og hvad der ellers måtte være af leverancer der skal benyttes til det forødende projekt. Så snart entreprenøren har leveret materialer og leverancer på byggeadressen, er det ikke længere hans materialer, men er nu bygherrens ejendom og skal være inklusiv 5 års leverandøransvar, hvis der skulle være mangler når det bliver leveret. Hovedvægten af teorien er baseret på ABT til 2. Side af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Fra den dag byggeriet bliver afleveret, træder ansvarsperioden i kraft af leverandøransvaret og ophører maksimalt år efter afleveringsforretning. Leverandøren og andre antaget af totalentreprenøren som f.eks. ingeniører og entreprenører mv. skal gøres bekendt med det af 5 stk. 5 gældende. Hvis entreprenøren vælger ikke at opfylde bestemmelserne i 0 stk. 4. skal dette meddeles til bygherren. Der kan foretages en projektgennemgang, såfremt en af de medvirkende partner ønsker dette. Der kan i entreprise aftalen fastsættes en række bestemmelser vedr. Projektgennemgangens omfang samt dokumentation, materialer mv. Det foreligger entreprenøren at stille fornødendige mandskab til rådighed, såfremt bygherre ønsker yderlige prøver på f.eks. materialer foretaget. Viser prøverne at materialet er i henhold til kontraktmæssigt ydelser forligger det bygherren at betale for ekstraarbejdet. Modsat vil det foreligge entreprenøren at betale for ydelsen, hvis den ikke er kontraktmæssig. Bygherren, og antaget tilsyn, har krav på adgang til arbejdsplader og produktionssteder der er en del af byggeprocessen. Det foreligge entreprenøren at give bygherren den fornødne adgang. Bygherren og antaget tilsyn har ret til at kassere ikke kontraktmæssig arbejde eller materialer, dette skal ske hurtigst muligt. Hvis bygherren vælger at kasser et materiale, er entreprenøren forpligtet til at foretage løbende oprydning herom. Entreprenøren er fuld ansvarlig for at byggeriets afleveres mangelfrit og de forringelser der måtte kommer under udførelse, med mindre disse forhold kan henføres til bygherren. Det samme er gældende hvis entreprenøren for leveret noget materiale af bygherren, her hæfter entreprenøren også, for de forringelser der måtte komme efter de er modtaget og frem til afleveringen. Entreprenøren hæfter ikke for skader, forringelser mv. efter ibrugtagningen, selvom der ikke er afholdt afleveringsforretningen endnu. Entreprenøren kan derfor ikke hæve sin entreprisesum, hvis han skal bruge penge på nye materialer pga. forringelse af de oprindelige. Entreprenøren kan der imod godt forlange forhøjet honorar ved merudgifter i forbindelse med godkendelse af myndighederne. Bygherren kan under arbejdets udførelse forlange ændringer i arbejdets art og omfang, så længe det stadig har naturlig sammenhæng med de aftalt ydelser. Entreprenøren er i sin fulde ret til at udfører ændringerne med mindre bygherren har et sagligt grundlag for at få andre til at udføre arbejdet. Vælger bygherre at ændre arbejdets art, skal dette skiftligt fremskaffes snartest. Ligeledes gælder det for entreprenøren at det skiftligt skal fremsættes krav om ændringen om pris i forhold til aftalen. De forhandlinger der måtte komme i forbindelse med ændringen af pris, må ikke forsinke arbejdets udførelse. Sker der en regulering af enhedspriser der er grundet en ændring i arbejdet, skal reguleringen holdes +/-5% af entreprisesummen og +/-00% af de enkelte poster i tilbudslisten, med mindre andet er aftalt i 4 stk. 2. hvis bygherren vil have fortaget en ændringer som ikke hører under 4 stk.. sker dette efter regning. Hvis bygherren ændre en del af arbejdet som formindsker entreprisesummen, skal entreprenøren godskrive bygherren disse udgifter. Ved formindskelse af enhedspriser skal det kun godskrives, hvis formindskelse er mere end 5%. Side 2 af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Ved uklarheder og lignende forhold påhviler det entreprenøren at indhente bygherrens afgørelse herom, hvis der i aftalegrundlaget ikke er ydet tilstrækkeligt vejledning. Entreprenøren har pligt til at informer bygherren om forholdet der kunne vanskeliggøre arbejdet. Det påligger entreprenøren at hindre at bygherre lider et tab hvis der opstår et forhold der vanskeliggøre arbejdet, og entreprenøren ikke kan nå at indhente bygherrens anvisninger. Det nogen forhold der skal være oplyst i udbudsmaterialet, herunder grundvand og jordbundforhold. Er disse forhold ikke fyldestgørende i udbudsmaterialet, vil foranstaltningerne herom betragtes som ekstraarbejde. Finders der under forundersøgelser af grundvand og jordbundforhold el. at grunden f.eks. ville være en urimelig byrde for bygherren, ville bygherren kunne opsige kontrakten med entreprenøren mod godtgørelse. Denne godtgørelse indebærer kun entreprenøren direkte tab. Et andet forhold kunne være fortidsminder. Det påhviler her entreprenøren her at drage omsorg for fortidsminderne og indberette det til rigsantikvaren såvel som bygherren. Entreprenøren skal endvidere aflevere det til bygherren. Når kommer til entreprenørens kendskab, at der er fundet fortidsminder skal entreprenøren stoppe den del af arbejdet der er påvirket heraf. Som før nævnt kan bygherren lave ændringer i forhold til entreprenøren arbejde, og da tilsynet repræsenter bygherren, har tilsynet også ret til at give samt modtage meddelelse om dette. Herunder kassering af materialer eller arbejder. Det kan ikke forventes at entreprenørens ansvar bortflader eller nedsættes i forbindelse med at bygherreren deltager ved tilsyn. Det påhviler entreprenøren at indkalde til byggemøder, samt at skrive referrat herom. Der skal på disse byggemødes opgøres hvilken årsager der hviler til grunde for spilddage. I forbindelse med udlandsophold, skal bygherre såvel som entreprenøren udpege en med bopæl i landet, som kan handle på deres vegne. Mangler ved arbejdet 0 Der foreligger en mangel hvis arbejdet ikke udført fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelser af bygherrens eventuelle anvisninger ifølge 5. Samme er gældende hvis entreprenøren ikke har leveret anden aftalt ydelse i forbindelse med arbejdet. Der foreligger mangler hvis materialer ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet. Der forefindes to undtagelser, hvori den første er at entreprenøren har frit materialevalg hvis materialer ikke kan findes eller kan skaffes på grund af indførselsforbud, krig eller lignende. Eller hvis bygherren forskriver et materiale hvilket indebærer et forhold som entreprenøren ikke kunne havde forudsagt ved aftalens indgåelse. I begge tilfælde skal entreprenøren snartest muligt underrette bygherren om hindringen. Arbejdet skal udføres med de egenskaber forskrevet i aftalen. Afleverings tidpunktet er afgørende for, om arbejdet lider af mangler, hvad enten disse på dette tidspunkt kan kontaktes eller er skjulte. Entreprenøren har pligt såvel som ret til at udbedre de mangler der måtte blive påvist ved mangler. Ved påviste mangler skal bygherren skriftligt meddele entreprenøren om tidsfristen om udbedringer om mangler. 0 Hovedvægten af teorien er baseret på ABT 0 til. Side af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Tidsfristen skal være fastsat af manglens størrelse og art. Entreprenøren skal skriftligt meddele bygherren når manglen er udbederet. Efter tidsfristens udløben, eller entreprenøren skriftligmeddele, skal bygherren inden 0 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenøren hvis der er nogen fejler der ikke er udbederet. Bygherren har derefter ret til at få en anden entreprenøren udbeder manglerne på den første entreprenørs regning, hvis ikke den første entreprenør har udbedret skaderne straks efter manglerne er blevet påvist. Entreprenøren har ret og pligt til de mangler der bliver påvist til at afhjælpe indtil 5 år efter afleveringen. For at bygherren kan påberåbe sådanne mangler over for entreprenøren, skal dette gøres inden for rimelig tid efter fejlen er blevet opdaget, eller burde have været opdaget, med mindre entreprenøren har handlet uagtsom. Samme regler for skriftlig meddele, ret til udbedringen af mangler samt bygherres ret til at få en anden entreprenøren at udbedrer manglerne på den første entreprenørens regning, gælder her som ved mangler fundet ved aflevering. Ved uforholdsmæssig store udgifter bortfalder både entreprenøren afhjælpningspligt samt bygherrens ret til at udbeder mangler på entreprenørens regning. Der vil her blive taget hensyn i bedømmelse til bygherrens interesser i at aftalen opfyldes. Jf. 4 bevarer bygherren retten til afslag. Bygherrens har også ret til afslag hvis afhjælpningen synes umulig. Afslagets størrelse svare til det beløb det vil koste at udbedrer manglerne. Ved uforholdsmæssigt store udgifter vil afslaget blive fastsat på en af følgende måder: enten en skønsmæssigt betragtning fra bygherrens side, en difference mellem den aftale entreprisesum og den antaget entreprisesum som den ville have været hvis aftalen var indgået i byggeriets nuværende stand eller differencen mellem bryggeries nuværende værdi og byggeriet uden mangler. Vedfølgeskader er entreprenøren ansvarlig for de fejl der må komme som følge af en mangel ved arbejdet. Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avncetab og andre indirekte tab. Bygherren mister reklamationsretten efter 5 år efter afleveringsforretning. Der forefindes dog tre undtagelser. Den første at entreprenøren har lavet aftaler om at indestå i en længere periode en de påkrævet 5 år, at det konstateres at kvaliteten af det afleveret produkt er af væsentligt ringe grad. Den sidste undtagelse er hvis der hos entreprenøren foreligger et groft uforsvarligt forhold. Tvister Hvis der ønskes syn og skøn i forbindelse i uoverensstemmelser mellem partnerne skal begæringerne herom fremsendes til voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Når der skal frem sendes begæring skal disse ledsaget af oplysninger af partner der vedrøres, samt disses adresser og telefonnummer. Hertil en skriftlig fremstilling med sagens redegørelse, sags relevante dokumenter, eventuelt ønskes teknisk kvalifikation af skønsmanden og eventuelt ønske om hastesag. Generelt udmeldes der kun en mand, men ved særlige omstændigheder to eller flere. Ønskes der nyt syn og skøn af en anden skønsmand kan dette kun finde sted hvis voldgiften finder en gunstig anledning til dette. Den klagede der hæfter for betaling skønsmanden. Beløbet fastsættes af voldgiftsnævnet. Hovedvægten af teorien er baseret på ABT 45 til 4. Side 4 af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Dette gælder også mellem bygherren og dens partner hvis der er aftalt ABT eller tilsvarende almindelig betingelser. Voldgiftsnævnet kan, hvis en part ønsker dette, udpege en sagkyndig til at træffe beslutning om udbetaling om sikkerhedsstillelse. Voldgiften også efter sagens karakter vælge at udpege flere sagkyndig. Ønsket om en sagkyndig til at træffe beslutninger skal indeholde samme 45 stk. 2. der fastsættes en kort frist til at afgive indlæg hvortil den sagkyndig kan give adgang til at fremsende yderlig indlæg. Når fristens er udløbet beslutters det senest 5 arbejdsdage senere, at den sagkyndig, i hvilket omfang udbetalingskravet skønnes begrundet. Herunder også hvem der skal betale den sagkyndig honorar. Ved særlige omstændigheder kan voldgift nævnet forlænge med 0 arbejdsdage. Empiri Interview med HusCompagniet Sønderjylland. Der blev foretaget tre interviewes mellem undertegnet (Hans-Aksel Nicolajsen) og tre medarbejder i HusCompagniet. Interviewernes formål var Interview. Det første interview var med Søren Thuesen (Byggeleder) hos HusCompagniet. Jeg spurgte Søren af hvad de hyppigste fejl og mangler han oftest stødte på til afleveringsgennemgang med bygherren. Søren for fortalte at de oftest fejl og mangler han stødte på til afleveringsgennemgangen var ting som: Generelt maler arbejde. Men oftest var det områder på en væg/vægge der skulle plet males, filt som havde løsnet sig i samlingen eller hjørner som ikke var helt lige ifølge bygherres vurdering. En anden ting var indvendige døre, som havde fået ridser, buler eller fået slået en flig af lammering af. Luft der kommet i fugen mellem klinkerne. Dette gør når fugen tørrer, vil det luft der var kommet under fugen trænge op gennem fugen. Når fugen var tørret ville det være et hul ned i fugen. Side 5 af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Efter Søren havde fortalt mig om de disse generelle mangler og fejl han stødte på til afleveringsgennemgang, Stillede jeg ham spørgsmålet om der var sket ud fra de overstående punkter, at han nogen sinde havde haft en sag eller flere hvor han eller HusCompagniet havde sagt at dette var ikke noget de ville gå ind og dække omkostningerne for afhjælpningen af fejl og mangler til en afleveringen. Og hvor de have måtte få en tredje part på, til at komme og lave syn og skøn på fejl og mangel. Søren fortalte ham havde haft én sag hvor det var i forbindelse med malerarbejdet at de måtte have en tredjepart til at komme og gå malerens arbejde igennem. Som skulle tage en vurdering af hvem der skulle stå for omkostningerne af udbedringen. Til bestigelsen havde en fra Danske Malermestre til bestigelsen. I denne sag havde de Karsten Brunsgaard fra Tjæreborg Malerforretning A/S, som Søren havde lavet en henvendelse til. Søren fortalte det var blevet til en stor forsamling til gennemgangen. Ud over Karsten Brunsgaard so skulle stå for besigtigelsen af malerarbejdet, havde Søren selv sammen med Peter Hausted (teknisk chef) fra HusCompagniet A/S, Bygherre parret og de havde taget deres eksterne rådgiver med. Søren fortalte at bygherren havde haft langt over hundrede punkter de mente der ikke var i orden efter deres mening. Men i besigtigelse rapporten (som jeg blev spurgt om jeg ville have en kopi af til bilag, hvilket jeg takkede ja til). Hovedsageligt var seks hovedpunkter af fejl der skulle føres besigtigelse på.. Væg i stue hvor der var udført reparation. 2. Udadgående hjørne i entré.. Væg i det store badeværelse. 4. En bule i væg i det lille badeværelse. 5. Samling under spejl i det lille badeværelse.. Generelt forekom der luftlommer i glasvæv. Især punkt. som Søren ville fortælle mig mere om, at bygherre havde gået og prikket alle husets indervægge igennem for hvor glasvævet ikke var fastnet sig på væggen mere. I alt var det over 200 punkter, som bygherren havde prikket sig frem til fortalte Søren. Søren fortalte at de skulle udbeder alle punkter, da de ikke var udført korrekt ifølge Karsten Brunsgaard vurdering efter gennemgangen, men med undtagelsesvis punkt. Det var også den Søren og bygherre parret ikke kunne blive enige om, da de stort set krævede hele huset skulle laves om med malerarbejdet. Dette kan læses i besigtigelse rapporten som er vedlagt som bilag (Besigtigelse af malerarbejde på Troldhøj Allé 8, Varde). Side af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Men Søren ville gerne prioritere at de faktisk altid tog sig af omkostninger til udbedringerne, eller fik talt sig fra det. Fordi nogen ting som de faktisk undervej i byggeprocessen havde gjort bygherren opmærksom på, at nogle ting ville kunne ske, så som filt ville kunne trække sig pga. det ændrende indeklima når huset er færdigt og bliver sat varme på. Interview 2. Det andet interview var med Claus Rasmussen (Byggeleder) hos HusCompagniet. Jeg spurgte Claus af hvad de hyppigste fejl og mangler han oftest stødte på til afleveringsgennemgang med bygherren. Claus for fortalte at de oftest fejl og mangler han stødte på til afleveringsgennemgangen var ting som: Er revner i sokkeler, fortæller Claus at det en af de ting han allerede fra første gennemgangsmøde med bygherren at han informerer dem om at sokkelpudset vil slå nogle bitte små revener, som han siger de ikke vil kunne undgås at de kommer. Men selv om han fra første møde er én af de ting han informerer om og igen flere gange under hele byggeperioden og fortæller det igen og igen til bygherren, så en det af de punkter han oftest må skrive op som en fejl/mangel til afleveringens gennemgangen. Claus sagde at det er en af de ting de for lavet og derved også tager omkostninger for, selvom de revner der kommer er så små at de ikke er kommer over tolerancekravende på 2 mm. så er det en udbedring de laver for at de kan have tilfredse kunder. Claus fortæller en anden ting er planhed af gipslofter. Folk har åbenbart fået en forventning om at gipslofter skal være total plane, og når de så kan se sol lyset skinner ind og de kan fornemme en skygge hen af loftet, da mener kunderne oftest at loftet ikke er lige. Claus fortalte han prøver at forklarer sig tilrette med kunden; at de har vel valgt et gips loft på grund af de ønskede at få udtrykket fra et pudset loft som man gjorde før i tiden. Hvis det var noget kunden tilbage meldte at det var det, så kunne Claus jo fortælle at et pudset loft på ingen var 00 procent plan og at det stort set er umuligt at lave det hundred procent plan. På den måde kunne han langt de fleste gange undgå at skulle have ekstra omkostninger på dette. Men som han sagde, så er det også de kunder som bare VIL have det plant, selvom det er langt under tolerancekravende for hvornår de skal gøre det. Da laver vi det igen og formentligt endnu en ekstra gang før bygherren er tilfreds med det. Side 7 af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen En lignede problem Claus støder på er med troldtekt lofter. Samme som gips lofter så klager bygherre sig over at troldtekt lofterne ikke er plan. Selvom det ikke er oftest vi har huse med troldtekt lofter, har jeg indtil videre kunne forklare mig til bygherren at det er et naturmateriale af træ og beton som vil arbejde ved at svinde ind og derved vil det give tykkelse forskelle på troldtekt pladerne, samlingen mellem pladerne vil blive større. Som Claus sagde i forbindelse med revner i sokkeler. Så når han ser i materialevalget at bygherren har valgt troldtekt lofter i huset, så prøver han også fra første gennemgangsmøde at fortælle bygherren om at dette højst sandsynligt vil ske, og prøver Claus at fortælle det igen og igen til dem under byggeprocessen. Men når de står til afleveringsgennemgangen har folk enten glemt hvad jeg har fortalt dem eller så kan de simpelthen ikke se det for sig. En sidste ting som Claus rigtig oftest kommer ud for og HusCompagniet må tage ekstra omkostninger for, er spartlet hjørner. Igen er det noget Claus gør bygherre meget opmærksomme på at de hjørner er utroligt svære, sådan set umuligt at få lige. Men det er faktisk en af de ting han ved med hundred procent at bygherre vil brokke sig over hver gang til aflevering gennemgangen. Selvom det er noget Claus har gjort bygherren opmærksom på igennem bryggeprocessen og den ujævne hjørne ikke overskrider de tolerance krav der er for det. Interview. Det tredje interview var med Peter Hausted (Teknisk chef) hos HusCompagniet. At interviewe Peter Hausted synes jeg var en vigtig person at interviewe, da han med sin stilling som teknisk chef tager det afgørende valgt om det er noget de ved HusCompagniet Sønderjylland, skal tage de omkostninger der måtte være ved udbedringer ved fejl og mangler. Vel og mærke skal Peter og informeres når der måtte komme en sag hvor der ikke kan træffes enighed om hvem der skal stå for udbedringer af omkostningerne, og at man har måtte have en tredje part på til at lave en vurdering af om noget udført arbejde er udført håndværksmæssigt korrekt. Jeg spurgte Peter af hvad om de har haft nogen sager hvor de måtte have en tredje part på, altså til at føre syn og skøn på en sag til afleveringsgennemgang. Side 8 af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Peter fortalte at de har haft to til tre sager hvor de måtte have Danske Malermester ude og gå sager igennem, for hvad de kunne fortælle folk hvad de skal kunne forvente af maler arbejde. Peter fortalte også at de har haft en sag hvor de ikke kunne blive enige med bygherren, hvor HusCompagniet så havde foreslået at de måtte andre ude fra til at tage en professionel vurdering. Så HusCompagniet stillede en ekstern byggesagkyndig til rådighed fra deres side af og hvor bygherre havde ligeledes havde stillet en byggesagkyndig fra deres side af, og hvor de to måtte i fællesskab måtte finde ud af hvem der måtte står hvilke omkostninger af udbederinger af fejl og mangler. Spurgte Peter af om dette også var en sag angående maler arbejde eller om det drejede sig om noget helt andet? Peter fortalte at i denne sag drejede det sig om lidt af det hele, en generel vurdering af huset. Stillede Peter spørgsmålet om HusCompagniet havde haft nogle sager hvor de havde haft syn og skøn på en sag eller flere hvor der havde været syn og skøn på, hvor vurderingen fra syn og skøn sagde at det var for bygherrens egen regningen. Altså hvor bygherren måtte selv tage omkostningerne af udbedringen af det de mente var fejl og mangler på deres ny bygget hus. Peter fortalte at sådan nogle sager havde de også haft, hvor bygherrens krav til et slutprodukt er så stort, at det ikke kan honoreres på nogen på måde. Så vælger HusCompagniet at få en ekstern rådgiver til komme og lave en vurdering af sagen, og må så forklare bygherren at deres krav er alt for højde i forhold til hvad der er af krav til udbedringer og tolerancer af de fejl og mangler de mener der måtte være. Peter fortæller også der har været sager hvor bygherren vil have en ekstern rådgiver på til hjælp til dem. Hvor bygherren så har sat en bygherrerådgiveren på og sat ind i sagen og om hvad deres krav er. Men hvor bygherren så har fået tilbage melding fra bygherrerådgiveren af: Hvis det her er jeres krav, så skal vi ikke være med til det. Peter sagde dette oftest sker i forbindelse med maler arbejde og mur arbejde, det er det folk kan forholde sig til. Spurgte Peter af til opfølgning af det sidste spørgsmål, om de havde haft nogle tilfælde af sager hvor HusCompagniet havde taget omkostningerne af fejl eller mangler, hvor bygherren havde stillet umulig højde krav til udbedringerne? Side af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Der fortæller Peter om en sag hvor facaderne havde fået nogle frost sprængninger, der var nogle farve nuancer og det sidste finish ikke var helt fint. Selvom dette kunne udbedres med reparationer af facaden, stillede bygherren sig ikke tilfreds med dette blev gjort med reparationer af facaden. Sagen endte med at HusCompagniet, underentreprenøren og producenten af mursten delte omkostningerne, og rev hele husets facader ned og byggede helt nye facader op. Vi ønsker at have tilfredse kunder og det skal vores underentreprenør også være en del af, det gør de når vi underskriver en kontrakt med dem. Men dette sker aldrig at underentreprenøren er med til at dække omkostningerne af udbedringer, med undtagen i denne sag. Hovedsageligt er det HusCompagniet der tager sig af omkostningerne til udbedring af fejl og mangler, slutter Peter af med at fortælle. Side 20 af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen Domme For at finde dommer der havde relevans for emnet, er der taget udgangspunkt i de domme der er henvist til i Totalentreprise. udgave og AB 2 for praktikere. Grundlaget for hvilke domme der valgt, er ar de lød interessante og godt ind i emnet til problemformuleringen. I alt kom der domme i betragtning til at være i den empiriske del af denne rapport, men efter at have læst resuméet på dem alle, blev nogle fravalgt. 2 KFE 2002.8 Denne sag er delt op i en hovedsag, mellem bygherre og totalentreprenøren + underentreprenøren, en adcitationssag mellem totalentreprenøren + underentreprenøren og leverandøren samt importør (se figur ). I 4 ønskede bygherre B A/S at få opført en tilbygningen udvidet og renoveret en administrationsbygning, Bygherre der i blandt arbejdet var det at ligge et nyt tag op. Dette skulle Entreprenøren E A/S stå for som totalentreprenører. Totalentreprenøren Oplægningen af taget skulle laves af en underentreprenør, som havde bestilt tagmaterialet ved en grossist (underleverandør U), som blev benyttet som salgsled fra importøren (Leverandør L Underentreprenør ApS) af dette tagmateriale (Uginox-tag, som blev fremstillet i Frankrig). Grossist/leverandør Bygherren havde valgt et tag der havde en overfladebehandling af tin og bly, i en lysegrå farve, som ville have forskellige farve Importør nuancer alt efter hvordan sollyset ville lyse på taget. Denne ønskede overflade med den beskrevet effekt blev ikke leveret Figur : Oversigt over involverede som ønsket af bygherren, på grund af en fabrikationsfejl. Endnu være blev det da Entreprenøren ville prøve på at afhjælpe fabrikationsfejlen, endte det med at tagmaterialet frem stod helt blankt af rustfrit stål. Bygherren har derved ikke fået det ønskede tag og derved har entreprenøren ikke leveret det tag som var ønsket. Bygherren og entreprenøren blev enige om at udgifterne til et mangelfrit tag vil koste 50.000 kr., og som bygherren mener han har ret til at få til udbedring af taget fra entreprenøren og underentreprenøren. Her til har begge entreprenørerne påstået frifindelse, subsidiært betaling af mindre beløb. Derefter har entreprenørerne, i en adcitationssag, nedlagt påstand om at entreprenørerne solidum, subsidiært hver for sig, friholder entreprenørerne for det sagsøgte beløb. Grundet at entreprenørerne mener at fejlen skyldes fabrikationsfejlen. Dommens afgørelse lyder, at totalentreprenøren til bygherren skal betale sagsomkostningerne samt de før nævnte 50.000 kr. samt procesrenter fra. marts 8. Underentreprenøren, Hovedsag Adcitationssag 2 KFE 200.05, KFE 200.25, KFE 200.287, KFE 200.40, KFE 200.7, KFE 200.02, KFE 0.22, TBB200.8 ØLD, KFE 200.7. KFE 2002.8 Side 2 af 27

Hans-Aksel Nicolajsen 757 Dato -0-204 7. semester speciale rapport VIA-UC Århus Bygningskonstruktøruddannelsen grossist/leverandør samt importør blev frikendt. Endvidere skal totalentreprenøren betale grossist/leverandørens, importørens og underentreprenørens sagsomkostninger. KFE 200.0 4 I sagen er det er to andelsbolig foreninger som er bygherre (B). De to andelsbolig foreninger, har sat en advokat på, til at kører deres sag mod en totalentreprenør (E). Totalentreprenøren kører så adciterede mod den underentreprenør (U) han har brugt til byggeriet, samt mod arkitekt (A) som totalrådgiver, arkitekt (A2) som totalrådgiver, ingeniør (I2) underrådgiver og ingeniør (I) som underentreprenør. En projektleder (X) på byggerierne, med baggrund som tømrer. (Se figur 2) Totalrådgiver ABR 8 ABR 8 Adcitationssag Adcitationssag 4 Underrådgiver 2 Hovedsag Bygherre ABT Totalentreprenøren Adcitationssag 2 Underentreprenør Adcitationssag Projektleder Adcitationssag ABR 8 Totalrådgiver 2 Adcitationssag 5 ABR 8 Underrådgiver Figur 2 oversigt over involverede På det første byggeri (B) havde totalentreprenøren en arkitekt (A) som totalrådgiver, og en ingeniør (I2) som underrådgiver til ingeniørarbejde til brugsvandanlægget. På det andet byggeri (B2) havde totalentreprenøren en anden arkitekt (A2) på som totalrådgiver, og også med en anden ingeniør (I), som underrådgiver til brugsvandanlægget. På både B og B2 var den samme underentreprenør på til opbygning af anlæggende. Bygherren skulle have opført tre boligblokke, som er statsstøttet nybyggeri for andelsboliger. I denne sag drejer det sig om de to første opførte bryggerier, i sagen kaldt B og B2. I de to ejendomme blev der installeret koldtvandsanlæg, varmtvandsanlæg, varmt brugsvand og koldt brugsvand. På de to anlæg i begge ejendomme, var der blevet brugt forskellige metaller som ikke kunne arbejde sammen, som gjorde at anlægget i løbet af få år blev utæt, på grund af korrosion. Samt vandet i området var ekstra hård, som gjorde det endnu fremskreden af korrosionen. Der skulle have været installeret et elektrolyseanlæg, som skulle være med til at forhindre korrosionen fremtræden i røranlægget. Det blev ikke gjort i det projekteringsmaterialet ikke fremstod klart at det skulle installeres, ud over det var andre ting i projekteringsmaterialet der ikke blev projekteret ordenligt eller udført korrekt. 4 KFE 200.0 Side 22 af 27