Agerbækhuse Virksomhedsplan
INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 9 Opgaver 9 Organisation 9 Personale 10 Sygefravær 10 Økonomi 10 Indsatsområder 11 Direktionens indsatsområder 11 Egne indsatsområder 11 Bilag Status på indsatsområderne i Virksomhedsplan 2011-2012 14 2
FORORD I det forløbne år har der været en del andre dagsordner, end dem vi selv har sat i den virksomhedsplan, der udløber nu. Der har været gennemført en trivselsmåling, en undersøgelse af omkostninger i forbindelse med kostproduktion, overdragelse af administration af borgernes økonomi til værger og indledende øvelser i forbindelse med virksomhedsoverdragelse til Ejendomscenter. Samtidig er velfærdudfordringen og udvikling af social kapital for alvor sat på dagsorden i Køge Kommune. Internt har den sideløbende - måske mest betydningsfulde dagsorden - været en øget professionalisering, i ordets bedste betydning. At vi holder fokus på god faglighed, godt samarbejde, god ledelsesmæssig og administrativ praksis, på god service og god kommunikation. Så vi opnår øget faglig og social kapital indadtil, og at blive respekteret og lyttet til - opnår goodwill udadtil i omverdenen og hos interessenterne. I det kommende år er indsatsen til imødegåelse af velfærdsudfordringerne på dagsordnen. Vi vil fastholde den gode praksis og udnytte de ressourcer den frigør. Vi vil arbejde med innovativ udvikling fagligt, arbejdsmiljømæssigt og m.h.t. kommunikation internt og som en yderligere profilering af Agerbækhuse. Samtidig vil vi så småt begynde at se frem mod en nybygning af Agerbækhuse; at orientere os mod forarbejdet til en vellykket projekteringsfase, før et nybyggeri. 3
SIDEN SIDST Den gode praksisfortælling I 2012 er den fortælling, der er nået længst omkring, den om Willy Pedersens konfirmation. Om at Willy i en alder af 58 år og uden at kunne udtrykke sig med ord, får opfyldt sit ønske om at blive konfirmeret. Ved Køge festuge blev Willy genkendt og hilst på, på Torvet, så også på denne måde giver fortællingen mening. En anden vigtig praksisfortælling, der skal med, er om Mirjam Thomsen. Om at alle mennesker kan noget og vil noget, det handler om at finde den enkeltes interesse og færdigheder og understøtte det. Mirjam har omfattende og komplekse handicaps. Hun er udviklingshæmmet, spastiker, sidder i kørestol og har ikke noget ekspressivt talesprog. Hun bruger iltapparat og mavesonde. Hun har kontrakturer i sine ben og i sine arme, så hun kun i meget begrænset omfang kan bruge sine hænder. Klip fra oplægget til Mirjams pædagogiske handleplan Mirjam er god til at gøre opmærksom på sig selv, når hun ønsker at etablere kontakt. Hun er meget vedholdende, til hun bliver forstået på sine behov. I kommunikationen med personalet og de øvrige borgere er Mirjam meget tydelig i sit kropssprog. Hun har en nuanceret mimik og en vilje til at blive forstået. Det bevirker, at hun oftest bliver forstået, hvilket resulterer i stor tilfredsstillelse for Mirjam. Dette udtrykker hun med smil og glade lyde. Mirjam er god til at vælge til og fra i forbindelse med tøj, film, aktiviteter og andet. Mirjam kan, ved at kigge intenst på en person eller en ting, give udtryk for, om hun ønsker, at der skal ske noget andet. Når Mirjam har besluttet sig for at se en bestemt film, fastholder hun blikket på den, til hun er blevet forstået. Ønsker Mirjam ikke at være med til en aktivitet, vender hun blikket væk. Mirjam bruger, med hjælp fra medarbejderne, meget gerne sin PC i hverdagen. Hun kommunikerer på den måde sine oplevelser videre til sin familie via Facebook og Skype. Mirjam har god hovedkontrol. Hun har derfor købt en 0-1-kontakt, som er fastspændt til nakkestøtten på kørestolen. 0-1- kontakten er anbragt, så den sidder tæt ved Mirjams kind. For at aktivere 01- kontakten, skal Mirjam blot dreje sit hoved mod kontakten og kan på denne måde bruge computerprogrammet. Hun får dermed nye muligheder for selv at vælge til og fra. Vi har i samarbejde med musikterapeut Thomas Schepelern tilrettelagt et program med fokus på kommunikation ved brug af pc. I første fase bruger Mirjam kontakten i forbindelse med en billedmappe på computeren, med en serie af billeder, som hun ved hjælp af 0-1-kontakten selv kan skifte. Til billederne er der tilhørende tekst, der omhandler det pågældende billede. Teksten læses op af en medarbejder. Klip fra referat af Mirjam handleplansmøde Mirjam viser, med støtte fra pædagog Stine, på storskærm, hvordan hun bruger sin 0-1- kontakt. Hun aktiverer den med kinden til at bruge et billedalbum og et simpelt network-program Herbor. Mor Else og far Steen fortæller, hvordan de har taget billeder og lavet filmoptagelser fra Mirjams øjenhøjde. Den gode praksisfortælling som metode Ovenstående er et eksempel på den gode praksisfortælling, om de resultater vi ser af den faglige indsats for borgerens kommunikation og selvbestemmelse. De gode praksisfortællinger om succeser og sejre bruges til deling af viden og som afsæt til det videre pædagogiske arbejde. 4
Den gode praksisfortælling er en metode til, at formidle hvad der lykkes og hvad der på den måde er evidens for. Den gode praksisfortælling skal samtidig fremme en arbejdspladskultur, hvor vi har fokus på ressourcer og hvor vi glædes over hinandens succeser og bakker hinanden op til at fortsætte det gode arbejde. Habilitering - ikke Rehabilitering På ældreområdet og nu også i socialpsykiatrien i Køge Kommune er der fokus på rehabilitering - At det er godt at kunne selv. Den tænkning deler vi helt også for den handicappede borger er det godt at kunne selv. Fagligt er der den væsentlige forskel, at borgeren her ikke kan rehabiliteres til færdigheder, som borgeren har haft, men at vi må sætte ind på at habilitere borgeren - give hjælp til selvhjælp - også når borgerens færdigheder er stærkt begrænsede af psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Behovet for at bestemme selv og kunne selv, er stærkt til stede, også hos de borgere, der har brug for størst støtte. IKT To medarbejdere har i 2012 gennemført en uddannelse i IKT (Teknologiske kommunikationshjælpemidler). De har bl.a. fået et stort kendskab til de muligheder, der er i at anvende Ipads og en del af borgerne har fået Ipad i julegave. Et eksempel er en borger, som viser stor interesse for billeder af figurer og for musik, som hun i forvejen er meget optaget af og som nu som er blevet lagt ind på hendes Ipad. IKT repræsenterer løbende nogle nye muligheder, som vi vil undersøge og udvikle. Administrationsaftaler I 2012 har vi taget fat på at ændre en mangeårig praksis, hvor Agerbækhuse har stået for regnskab vedr. beboernes økonomi. Der indgås nu administrationsaftaler og i praksis er det for de flestes vedkommende værger, der overtager ansvaret og opgaverne med borgernes NEM-konto og det regnskab, som er underlagt Statsforvaltningens kontrol. Borgerne har således en konto til det løbende forbrug, hvortil der overføres 2000 3000 kr. hver måned. Til den konto har borgeren fortsat en bankbog, og hævninger kræver underskrift af en leder og den medarbejder, der hæver pengene, så risici for tyveri og misbrug minimeres. Kostundersøgelse Der er i 2012 gennemført en undersøgelse af produktionsomkostninger ved kostfremstilling i Agerbækhuses produktionskøkken. Dels for at opnå fuldstændig gennemsigtighed i sammenhængen mellem borgernes betaling for kost og dels for at skabe beslutningsgrundlag for en stillingtagen til, om der skal etableres produktionskøkken, når der på sigt bygges nyt Agerbækhuse. Vi afventer den endelige konklusion af undersøgelsen. Udvikling af måltidets kvalitet Agerbækhuse har nedsat et kostråd bestående økonomaen, en ernæringsassistent og repræsentanter for alle afdelinger. Rådet har til opgave at fremme kvaliteten i borgernes måltider, bl.a. ved at vi deler viden om de mange særlige behov vedr. kost og ernæring, som beboerne her har, så måltiderne det i størst mulige grad er afpasset den enkelte. Der har været holdt et antal møder med et meget konkret indhold, bl.a. om portionsstørrelser afpasset borgerens ernæringsmæssige behov, hvordan man blender et måltid, så det får en god konsistens, bliver indbydende og mættende. Produktionskøkkenet har med stor succes introduceret et gelé-rugbrød lavet med øllebrødspulver uden sukker og med husblas. Det giver et brød som er blødt og smager af rugbrød. Det er populært blandt borgerne og det har bl.a. medført at mængden af toastbrød er halveret, hvilket er et plus for borgernes ernæring. Kostrådet arbejder i 2013 videre med at højne måltidets kvalitet. Pårørendeintra på Bosted Primo 2012 har vi imødekommet et stort ønske fra de pårørende, ved ibrugtagning af Pårørende-intra. Her har de fået adgang til at se deres søns eller datters Aktiviteter, Helbred, Trivsel og Pædagogisk handleplan med delmål og de kan skrive til medarbejderne i det hus, 5
hvor den pågældende bor. Ganske mange pårørende benytter sig af muligheden, og overgangen har været overraskende ukompliceret og budt på meget få misforståelser. Profilering Som et led i profilering af virksomheden har der været arbejdet med et nyt og mere dækkende navn til Dagcentret Blumesvej 3. For mange refererer ordet dagcenter til ældreo m- rådet og til et sted, hvor der foregår hobbybetonede aktiviteter. Valget er faldet på aktiv i- tetscenter, som dels i højere grad referer til lovgrundlaget ( 104 i Lov om social service), dels signalerer at der foregår aktiviteter. Navnet er herefter Aktivitetscentret Blumesvej 3. Indtægtsdækket virksomhed Vi har i 2012 taget initiativ til øget indtægtsdækket virksomhed, på flere områder. Vi har budt ind på den administrative opgave på Hegnetslund. En medarbejder fra Agerbækhuses administrationskontor varetager økonomisk administrative opgaver i Kvindekrisecentret. Det fungerer til alles tilfredshed. Agerbækhuses fysioterapeut tilbyder konsulentbistand i opgaver med handicappede med multiple funktionsnedsættelser. Han har en række kompetenceområder indenfor bl.a. sens o- risk udredning og sansestimulering, som er ganske meget efterspurgt. For at borgerne her får den programlagte træning, overtager en ergoterapeut på deltid fysioterapeutens opgaver, når han arbejder ude i byen. Pt. har Aktivitetscentret, som et projekt, påtaget sig en særlig opgave for Bestiller i Køge Kommune. Vi giver dagtilbud og fysisk træning til en udviklingshæmmet kvinde, som har mistet mange af sine færdigheder, i forbindelse med en infektion og hospitalsindlæggelse. Det er netop konstateret, at kvinden ikke mere har en infektion og samtidig med at vi er holdt op med at anvende værnemidler handsker og forklæde, oplever vi, at det er lykkedes for medarbejderne at få så god kontakt med tillid og tryghed, at efter at hun i halvandet år ikke har sagt et ord, så småt er begyndt at tale. To boafdelinger én leder Fra sommeren 2012 har to boafdelinger haft en fælles leder. Lederstillingen i den ene afdeling var vakant, så der opstod en mulighed for at lade afdelingslederen i naboafdelingen, prøver kræfter med ansvaret for to afdelinger. Det ser lovende ud. Det stiller på godt og ondt nogle andre krav til både den pågældende leder og de berørte medarbejdere, men udfordringer tages op i den rækkefølge de opstår og medarbejderne bakker op og tager imod de fordele der er ved at være mange kolleger i samme faglige fællesskab. Tilsyn Køge Kommune gennemførte i 2012 faglige tilsyn, med fokus på udvalgte områder i Virksomhedsplanen. Ingen bemærkninger og ingen anbefalinger i Tilsynsrapporterne. Det bliver tilrådet, at der gennemføres evakueringsøvelser på Aktivitetscentret såvel som på Agerbækhuse. Levnedsmiddelkontrollen har givet Agerbækhuses produktionskøkken og de to anretterkøkkener på Aktivitetscentret, hver en Elite-smiley. Arbejdstilsynet var på uanmeldt tilsyn i juni. Der blev i den forbindelse givet påbud om installering af Alarm til forhøjet niveau af stegemutagener, Afhjælpning af træk ved ventilation begge dele i produktionskøkkenet og vi skal gøre det mere tydeligt i APV en, hvordan indsatsområder prioriteres. Påbuddene er efterkommet, men desværre får det ikke umiddelbart den gule smiley til at forsvinde. Trivselsmåling 2012 Årets trivselsmåling har vist en positiv udvikling i Agerbækhuses sociale kapital. Vedr. MTI MedarbejderTrivselsIndeks - blev tallet gjort op til 5,4, hvilket ligger i kategorien god - samme tal som for hele Social- og Sundhedsforvaltningen og som i øvrigt for hele Køge Kommune. 6
Vedr. SKI SocialKapitalIndeks er tallet gjort op til 77, mod 72 i 2010. Ved sammenligning ligger dette tal over Social- og Sundhedsforvaltningen som helhed, på 74, og over Køge Kommune som helhed, på 75. Sygefravær Det er lykkedes at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Årets resultat ender på 6,8 %. Årets mål på 6,5 % blev således ikke nået. Der har i 1. halvår været en række tilfælde af langvarig sygdom. I 20 tilfælde har sygdomsperioden varet mere end 4 uger. Det drejer sig om fysisk sygdom, psykisk sygdom og såvel fysisk som psykisk belastning/nedslidning, dels af arbejdsmæssige årsager, dels af vanskeligheder på hjemmefronten. Vi benytter os af de muligheder, der er for at støtte medarbejderen i en udredning og afklaring, f.eks. på Arbejdsmedicinsk afdeling på Køge sygehus og/eller i fastholdelsesprojekter i de respektive jobcentre. I ét tilfælde har en medarbejder deltaget i BOMIs projekt Tidlig indsats. Det var godt for medarbejderen, og det er vores vurdering, at det har været medvirkende til, at hun nu er raskmeldt og i tilgift har lært noget om, hvordan hun passer på sig selv. Vi har fortsat fokus på nedbringelse af sygefraværet, og vi har som mål for indsatsen, at vi i 2013 kommer ned på 6,5 %. Behovet for plads på Aktivitetscentret Aktivitetscentret har pt. en venteliste på 7. To af de pågældende afsluttede Voksenskolen i 2010. Yderligere tre borgere får brug for Aktivitetscenterplads, hvis de får en bolig på Agerbækhuse. Det forventes at Roskilde Kommune medio 2013, har etableret dagtilbud til de 7 borgere, som bor i Roskilde og som benytter Aktivitetscentret. Behovet for døgnplads På Agerbækhuse er der 45 døgnpladser og de fysiske rammer tillader ikke, at der indskrives flere. Pt. er der 6 borgere som ønsker en døgnplads. Nogle tal på udviklingen fra 2011 til 2012 Indgreb i borgerens selvbestemmelsesret Antallet af indberetninger af indgreb i selvbestemmelsesretten er bragt ned, fra 7 tilfælde i 2011 til 10 tilfælde i 2012. Der er som oftest tale om indgreb i situationer, hvor borgeren har behov for en sundhedsfaglig behandling. Vi vil vedvarende arbejde pædagogisk for at undgå at gribe ind i borgerens selvbestemmelsesret, idet borgeren ofte vil opleve det som et tillidsbrud. Registrering af episoder med vold Antallet af registrerede episoder af vold mellem borgerne, er faldet fra 28 tilfælde i 2011 til 21 tilfælde i 2012. Antallet af tilfælde af vold mod medarbejdere på Agerbækhuse var 244 tilfælde i 2011 150 tilfælde i 2012. Med den tilføjelse, at der er registreret 519 tilfælde, hvor en relativt ny beboer har spyttet, slået, revet medarbejdere. På Aktivitetscentret har der været 18 tilfælde fra forskellige borgere; 1074 tilfælde vedr. én borger inde på Blumesvej og 2207 registrerede tilfælde vedr. én borger i Skovgruppen. Sidstnævnte begyndte i Skovgruppen i efteråret 2011. I de to eksempler med voldsomt mange registreringer fra Aktivitetscentret, har der været tale om store udsving over tid. I forhold til de to eksempler har begge betalingskommuner bevilget ekstra timer. Vi vil nu undersøge og definere, hvad der ligger bag tallene. Hvad er forklaringen på de mange flere registreringer? Er der faktisk så mange flere tilfælde eller skyldes stigningen 7
også et skærpet fokus på registrering? Hvordan handler vi på det høje antal registreringer, såvel fagligt som arbejdsmiljømæssigt? Udvikling og forfinelse af den pædagogisk faglige indsats er et vedvarende fokusområde. Herunder hører nedbringelse af antallet af voldsomme episoder. Det er vores erfaring, at der går en rum tid, før den pædagogiske indsats bærer frugt her i form af mindre udadreagerende adfærd. Gennemsnitlig ansættelsestid og rekruttering Ultimo 2012 er den gennemsnitlige ansættelsestid 6,9 år for alle medarbejdergrupper. I det omfang vi har slået stillinger op, har det været muligt at besætte dem med kvalificerede medarbejdere. De samlede udgifter til vikarbureau er holdt på ca. kr. 275.000 i 2012. Vi mærker nu konsekvenser af et svingende optag på pædagoguddannelsen. Budgetterne og normeringerne i boafdelingerne er fastlagt ud fra en forudsætning om, at der løbende er en lønnet studerende i hver afdeling. Det har hidtil været både velfungerende og formålstjenligt. På grund af det svingende optag af studerende, kommer der desværre til at mangle 3 4 pædagogstuderende i lønnet praktik, i næste periode. Sammenfatning Sammenfattende må vi sige, at det i 2012 er lykkedes at skabe gode resultater. Borgere med omfattende og komplekse handicaps kan ikke rehabiliteres, men vi kan opnå en støttende kontakt og de kan støttes til at vise os, hvad de kan og vil. Der er efter vores vurdering en høj grad af tillid fra de pårørende til Agerbækhuses varetagelse af opgaverne. Der har i flere tilfælde været en positiv omtale i medierne, af den indsats der bliver ydet og den betydning den har for borgerne. Det lykkes at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Sygefraværet er bragt ned og den sociale kapital er øget. 8
VIRKSOMHEDENS RAMMER OPGAVER Agerbækhuse er en virksomhed, der består af syv bofællesskaber med 45 pladser og et Aktivitetscenter med 50 pladser. Bofællesskaberne giver tilbud efter Servicelovens 108 - Aktivitetscentret efter Servicelovens 104. Agerbækhuse er organisatorisk forankret i Køge Kommunes specialområde, Social- og Sundhedsservice, Social- og Sundhedsforvaltningen. Agerbækhuse blev pr. 1.1.2007 overtaget af Køge Kommune fra Roskilde Amt. Målgruppen er voksne borgere med betydelig, varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Borgerne har brug for hjælp til at spise, tage bad, tage tøj af og på, komme på toilettet etc. Mange bruger kørestol, hvoraf hovedparten ikke selv er mobile i stolen. Alle har brug for ledsagelse, når de færdes udenfor Agerbækhuses område. Borgerne kommunikerer nonverbalt, har intet eller kun lidt talesprog. De fleste af borgerne har epilepsi som følgehandicap. Enkelte har desuden funktionsnedsættelse på sanserne - er f.eks. svagsynede. Nogle borgere har kontaktforstyrrelser, og kan reagere med selvskadende eller udadrettet voldsom adfærd ved angst, usikkerhed og frustration. Flere borgere har svære tidlige følelsesmæssige skader. Mange har boet på institution siden den tidlige barndom, og er præget af de livsvilkår, man tidligere har budt dem i form af manglende kontakt, afvisning, verbal opdragelse, fysisk fastspænding og psykofarmaka i store doser. Hovedparten af de borgere der bor på Agerbækhuse, frekventerer Aktivitetscentret Blumesvej 3. ORGANISATION Agerbækhuse er organisatorisk delt op i mindre enheder. Der er en leder i hver enhed. Den overordnede ledelse varetages af forstander og viceforstander. 9
PERSONALE Organisationen har fortrinsvis pædagoger ansat til den primære kontakt med borgerne. Der er til hvert hus knyttet en servicemedarbejder og et antal vikarer. Afdelingslederen har ansvaret for den daglige drift i huset. Husene har løbende pædagogstuderende i praktik. Det pædagogiske personale, undtagen på Aktivitetscentret, arbejder på skiftende tider dag, aften og hver anden weekend. I alle huse på Gymnasievej er der vågen nattevagt. Personalegruppe/Funktion/Afdeling Årsværk Forstander, viceforstander og ledere 9,00 Administration 1,94 Køkken inkl. ledende økonoma 4,54 Pedel + rengøring + servicemedarb. 6,64 Terapeuter (fys. + ergo + medhjælp) 3,35 Pædagoger 50,97 SoSu-assistenter/-hjælpere 8,67 Omsorgsmedhjælpere 16,27 Personer i skåne/flexjob m.v. (alle faggrupper) i 7,89 alt 15 personer Lønnede pædagogstuderende 6,48 I alt 115,66 SYGEFRAVÆR Sygefravær % 2010 (4. kvartal 2009 3. kvartal 2010) 2011 (4. kvartal 2010 3. kvartal 2011) 2012 Agerbækhuse 7,2 % 7,07 % 6,80 % ØKONOMI Budget 2012 2013 (forventet) Løn 39.645.945 (Agerbækhuse) 8.333.309 + kørsel 1.215.000 (Aktivitetscentret) Drift I alt 52.327.327 1.311.233 (Agerbækhuse) 1.821.840 (Aktivitetscentret) 10
INDSATSOMRÅDER DIREKTIONENS INDSATSOMRÅDER Indsatsområde 1. Velfærdsudfordringen Fremtidsudsigterne peger i retning af, at der skal leveres flere ydelser indenfor samme økonomiske ramme og at der samtidig bliver større efterspørgsel på arbejdskraft. Indsatsområde Udvikling i eksterne vilkår følges og udfordringer og muligheder analyseres løbende. Der arbejdes med implementering af såvel effektiviserende som innovative muligheder ift. kerneydelserne og arbejdsmiljøet. Der foregår samarbejde med frivillig arbejdskraft. 2. Forbedring af samarbejdet på tværs For en mere kvalificeret opgaveløsning, er det nødvendigt hele tiden at udvikle samarbejdet og vidensdeling på tværs i Køge Kommune. Processer for samarbejde og vidensdeling i på alle niveauer i den kommunale organisation er velfungerende. Der er på Agerbækhuse opdateret viden om tilstedeværende kompetencer i kommunen. 2013-2014 Forstander/viceforstander indhenter løbende viden om samfundsmæssige og politiske udviklingstendenser. Der arbejdes med og inddrages kreative og teknologiske processer og løsninger i kerneydelsen og arbejdsmiljøet. Der arbejdes med professionel håndtering af medarbejderne (tiltrækning, ansættelse og udvikling af kompetente medarbejdere). Agerbækhuse deltager i relevante tværkommunale projekter og arbejdsgrupper. Agerbækhuse er opsøgende ift. tilstedeværende viden og kompetencer i Køge Kommune. Agerbækhuse indgår i udviklende samarbejde med fagpersoner omkring de indskrevne borgere, der har botilbud/dagtilbud udenfor Agerbækhuse. EGNE INDSATSOMRÅDER Udvikling af kerneydelsen 3. Udvikling af borgernes kommunikationsmuligheder Borgernes indflydelse på eget liv er betinget af muligheden for at blive hørt og forstået. Der må derfor kontinuerligt arbejdes med udvikling af individuelle kommunikationshjælpemidler. Der arbejdes og kompetenceuddannes løbende i forståelse af kommunikationsbegrebet og medarbejdernes roller og muligheder i udvikling heraf. Der er uddannet/udnævnt ressourcepersoner med særligt kendskab til kommunikation og kommunikationshjælpemidler. Der samarbejdes med relevante videns- og hjælpemiddelcentre. I forbindelse med handleplans- og samarbejdsmøder drøftes og iværksættes processer og brug af hjælpemidler i forhold til borgernes kommunikation. Der undervises og udvikles løbende kompetencer og metoder ift. kommunikation og samspil med borgerne. Den enkelte borger præsenteres for relevante kommunikations-systemer og hjælpemidler. 4. Udvikling af ITmuligheder for borgerne Der findes og udvikles løbende teknologiske og IT-baserede produkter og hjælpemidler, som kan anvendes af og sammen med borgere med handicap. Der forefindes opdateret viden om IT-muligheder og produkter. Medarbejderne besidder kompetencer til at betjene og udvikle systemer og hjælpemidler Der er uddannet/udnævnt ressourcepersoner med særligt kendskab til borgerrettet IT (IKT) 2 medarbejdere (heraf en leder) har nu færdiggjort en IKT-uddannelse. Disse ressourcepersoner er tovholdere i at opbygge et netværk af medarbejdere, der har fokus på udvikling af IKT i husene og på Aktivitetscentret. Den opsamlede viden og erfaring spredes i organisationen. Brugen af 3 smartboards udvikles, gennem uddannelse og erfaring hermed. 11
5. Kvalitetsudvikling af muligheder og funktionalitet i forhold til borgernes måltider Borgernes trivsel er en forudsætning for deres mulighed for udvikling. Der arbejdes for bedst mulig kvalitet, sammensætning og fleksibilitet af borgernes kost. Borgerne er tilfredse og trives godt med kosten på Agerbækhuse. Det er muligt at tilgodese borgernes mange forskellige behov, så kost og ernæring støtter borgernes sundhed og udvikling. Kosten er 30 % økologisk. Kostrådet holder løbende møder, hvor udfordringer og udviklingspunkter drøftes. Der er en tæt kommunikation mellem køkkenet og bofællesskaberne om borgerens behov ift. ernæring. Køkkenet omlægger til og integrerer endnu flere økologiske råvarer i kostproduktionen. Faglig udvikling 6. Reformulering af det pædagogiske grundlag Der er, til brug såvel internt som eksternt, behov for en revidering og reformulering af det pædagogiske grundlag, metoder og redskaber. Det pædagogiske grundlag, metoder og redskaber er formuleret i en ny og overskuelig form og formidlet til medarbejderne. En nedsat gruppe under ledergruppen arbejder sammen med musikterapeuten på en reformulering. Hele ledergruppen inddrages i drøftelser og beslutninger undervejs. Koncept og et relationsorienteret fokus i de pædagogiske handleplaner beskrives og afprøves. 7. Faglig kompetenceudvikling Centrale dele af den faglige og samarbejdsmæssige kompetenceudvikling har ændret karakter og det er relevant at skabe overblik og ny struktur herfor. Der foregår løbende faglig og samarbejdsfaglig kompetenceudvikling rettet mod såvel uerfarne som erfarne medarbejdere. Det er formidlet til og kendt for medarbejderne, hvordan den faglige kompetenceudvikling foregår. Faglig og samarbejdsmæssig kompetenceudvikling foregår løbende. Struktur for kompetenceudvikling beskrives og formidles. Der udvikles og arbejdes med en digital kompetenceplan for medarbejdere. Der gennemføres faglig uddannelse v/ Thomas og andre faglige konsulenter og videnspersoner. Beskrive termer/ ord for forskellige former for kompetenceudvikling. Medarbejderne har en individuel kompetenceplan. Udvikling af arbejdsmiljøet fremme af social kapital 8. Udvikling af intern kommunikation Den interne kommunikation er vigtig for samarbejdet om og koordinering af de faglige ydelser på tværs af faggrupper og geografiske matrikler. De interne kommunikationsprocesser er afdækket og en opdateret kommunikationsstrategi er besluttet og igangsat. Kommunikation til og fra LMU er synlig og dækkende for medarbejdernes behov for viden og indflydelse. 2013 Metode til arbejdet med den interne kommunikation drøftes og besluttes i LMU og ledergruppe. Der udpeges en styregruppe, der styrer og formidler processens forløb og delresultater. Såvel skriftlige som mundtlige informationsstrømme (f.eks. Bostedsystemet, koordinationsmøder, referater m.v.) inddrages i processen. 9. Arbejdstidssystem med medarbejderansvar Arbejdstidsplanlægning er en central, kompleks og opmærksomhedskrævende opgave i bofællesskaberne. Der er udviklet systemer, der skaber mulighed for, at medarbejderne har en mere central og ansvarlig rolle heri. Der er opnået viden om mulige systemer, andre tilbuds erfaringer hermed og igangsat et pilotprojekt. Udpegede afdelingsledere arbejder med at indhente viden og erfaringer gennem kontakt til relevante botilbud. Der planlægges og gennemføres et pilotprojekt. 12
Samarbejde med eksterne interessenter 10. Udvikling af eksternt samarbejde Det er nødvendigt at udvikle kontakt, samarbejde og netværksdannelse med eksterne interessenter. Der er en udbytterig kontakt med eksterne interessenter (f.eks. kommende borgere/pårørende, repræsentanter fra køberkommuner, andre tilbud, interesseorganisationer). Der arbejdes løbende med opbygning og udvikling af netværk og kontakt med eksterne interessenter. Der modtages besøg og afholdes informationsmøder for mulige kunder (borgere, pårørende og kommunale sagsbehandlere). 11. Frivillig arbejdskraft Der er potentiale og udviklingsmuligheder i frivillig arbejdskraft, som organisationen vil drage nytte af. Der er oparbejdet viden og begyndende erfaring med frivillig arbejdskraft. Der indhentes erfaringer fra andre tilbud, der samarbejder med frivillige. Der udarbejdes en politik og praktisk struktur for arbejdet med frivillige. Der igangsættes tiltag så som informationsmøder, konkrete aktiviteter m.v. 12. Markedsføring af Agerbækhuse Organisationens faglige resultater og viden skal være kendt af eksterne interessenter, så efterspørgsel herpå fortsat er høj og organisationen er kendt for og bidrager til faglig udvikling kommunalt, regionalt og nationalt. Der er udarbejdet og formidlet skriftligt materiale om faglige kompetencer, viden og metoder, som kan købes på konsulentbasis. Muligheden for at være VISOleverandør er undersøgt. Der er efterspørgsel på pladser og ydelser. Ledelsen har en opsøgende opmærksomhed ift. udviklingen på landsplan indenfor handicapområdet. Der tilbydes undervisning og konsulentbistand på konkrete områder så som etik, sansestimulering og musikterapi. 13. Nybygning af Agerbækhuse Den planlagte nybygning af Agerbækhuse venter forude og relevante interessenter skal inddrages i processen og langtidsplanlægning. Ledergruppen har indhentet viden og inspiration fra andre nybyggede tilbud. Ledergruppen gennemfører inspirationsbesøg på relevante botilbud for at indhente viden om proces og praktiske forhold. Forstander/viceforstander er opsøgende på viden om byggeprocessens tidsplan og udvikling. 13
BILAG STATUS PÅ INDSATSOMRÅDERNE I VIRK- SOMHEDSPLAN 2011-2012 INDSATSOMRÅDER 2012 Mål rettet mod borgerne Udvikling af brugen af Kommunikations-hjælpemidler Borgernes indflydelse på eget liv er betinget at muligheden for at blive forstået. Den enkelte borger præsenteres for relevante kommunikations-systemer og hjælpemidler. 2011-2012 Der arbejdes allerede med borgernes individuelle kommunikationsmuligheder. Det er forskelligt, hvor meget dette indsatsområde er i fokus. Der er for flere borgere lavet aftaler med kommunikationscentrene i Roskilde og Hillerød, om en afdækning af deres kommunikationskompetencer. Målet videreføres i 2013 2014. Udvikling af IT-muligheder for borgerne Der er allerede høstet erfaringer med programmer og udstyr så nogle borgere har fået adgang til og erfaring med at bruge computere og programmer. Der arbejdes videre hermed. 2011-2012 Flere og flere borgere har egne pc ere m/ touchskærme og Ipads Vi har nu 3 smartboards. 2 ledere/medarbejdere har gennemført en uddannelse, som IKT-ressourcepersoner. Den opsamlede viden og erfaring spredes i hele organisationen gennem et netværk af ressourcepersoner. Det er et fortsat mål i, via en gruppe af ressourcepersoner at videreudvikle erfaringer og kompetencer med IKT. Udvikling af brugen af velfærdsteknologiske løsninger Der opfindes og udvikles løbende nye teknologiske hjælpemidler, der vil kunne give borgerne større selvstændighed og mere selvbestemmelse. Den enkelte borger afprøver relevante hjælpemidler. Nyt mål 2012-2013 Der er taget relevante hjælpemidler/velfærdsteknologiske løsninger i brug eks. master-turner, robotstøvsugere, og diverse it-hjælpemidler. F. eks. El kørestol Videreudvikling af muligheder og funktionalitet i forhold til borgernes kost Udvikling af kost-tilbuddet til borgere med fejlsynkning, tendens til slimdannelse, obstipation, spiseværing eller overspisning. Der foregår tæt samarbejde mellem køkkenet og afdelingerne/dagcentret om den enkelte borgers specifikke behov og ønsker ift. kost. 2011-2012 Et tværfagligt Kostråd bestående af økonomaen, sygeplejersken og pædagogiske medarbejdere er nedsat og i arbejde. Der er bl.a. arbejdet med portionsstørrelser og erfaringsudveksling vedr. blendekost. Mål rettet mod de pårørende Formulering af Det gode samarbejde med de pårørende. Pårørendepolitik Definering og formulering af Det gode samarbejde. 2011-2012 Samarbejdet med de pårørende er godt. Der er ikke arbejdet med formulering af en pårørendepolitik endnu. Målet er ikke videreført, da andre mål er højere prioriteret i den kommende plan. 14
Mål rettet mod medarbejderne Udvikling af model til Udviklingsbeskrivelser for borgerne Nytænkning og udvikling af den hidtidige model til udviklingsbeskrivelse. 2011 Der arbejdes pt. med en reformulering af det pædagogiske grundlag, hvor også en ny form for udviklingsbeskrivelser vil indgå. Systematisering af dokumentation og egenkontrol, mht. individuel pædagogisk indsats Udvikling af model for logbog, integreret i Bosted. 2011 Der foretages dokumentation, der dog er struktureret forskelligt fra afdeling til afdeling. En reformulering af pædagogik og metoder vil indtænke dokumentationsarbejdet. Reformulering af det pædagogiske grundlag Det pædagogiske grundlag, metoder og redskaber reformuleres i en ny og overskuelig form Herunder beskrives metoder, redskaber og dokumentationsform også Nyt mål 2012-2013 Ledergruppen har nedsat en arbejdsgruppe, der sammen med relevante faglige konsulenter er gået i gang med processen. Samarbejde og vidensdeling med andre sammenlignelige tilbud omkring pædagogiske metoder m.v. Deltagelse i netværk og webbaserede netværk om ny faglig viden og erfaring. Nyt mål 2012-2013 Øverste ledelse indgår i fagligt netværk med ledere fra relevante tilbud. Udvikling af kompetencemodel for faglige og samarbejdsmæssige kompetencer Mål rettet mod arbejdsmiljøet Der udviklings en model, der beskriver de forskellige kompetenceniveauer Der udvikles en skabelon for en kompetenceudviklingsplan. Der sikres og udbydes en videreudvikling af fagligheden for alle faggrupper. Nyt mål 2012-2013 Der arbejdes med strukturering af kompetenceudvikling i relation til den pædagogiske opgave, så både nye og erfarne medarbejdere tilgodeses ift. faglighed og samarbejde. Beskrivelse af Kodeks for godt og anerkendende samarbejde Definition af og formulering af værdier i et velfungerende samarbejde, på tværs i organisationen. 2011-2012 Der er gennem de sidst 3-4 år arbejdet med tværgående samhørighed i organisationen. Der er i den kommende tid fokus på vedligeholdelse heraf. Målet afsluttes. Fastsættelse af rammer for tid til forberedelse og opfølgning Opgørelse af det nuværende forbrug, fastsættelse af standard og legitimering af prioriteringen. 2011 Det tidsmæssige og ressourcemæssige pres på medarbejderne drøftes ofte. Det er opgjort, at medarbejderne i omsorgsarbejde i gennemsnit har ca. 10% af deres arbejdstid til andet arbejde (hvor de ikke er i direkte arbejde med en borger). Målet afsluttes. Formulering af trivselspolitik Trivselspolitik som en overordnet ramme for de lovpligtige politikker vedr. sygefravær, mobning, stress, vold etc. 2011-2012 Der er formuleret en ny trivselspolitik. Målet afsluttes. Videreudvikling af samarbejdet i ledergruppen og definering af ledelsesmæssige værdier, i den samlede organisation Opnåelse af team-spirit og synergieffekt i ledergruppen. Fælles referenceramme for anerkendende ledelse, i hele organisationen. Kompetenceudvikling for den enkelte leder, ved en fælles kompetenceud- 2011-2012 Målet er delvist nået og der arbejdes videre med fælles kompetenceudvikling fagligt og samarbejdsmæssigt. 15
vikling for gruppen. Mål rettet mod virksomheden Oprettelse af fagligt netværk Fagligt netværk med institutionsledere, på tværs af kommunens forvaltninger. 2011 Der har været sporadisk samarbejde med relevante børne-specialtilbud i Køge Kommune. Det opleves som udbytterigt, for ledelsen deltage i et netværk med ledere fra sammenlignelige tilbud, fra andre kommuner og regioner på Sjælland. Målet afsluttes. Markedsføring af Agerbækhuse Formidling af viden og faglige metoder til relevante interessenter. Være i kontakt med mulige kommende kunder (kommuner og borgere/pårørende). Være opsøgende og vidende ift udviklingen på landsplan indenfor handicapområdet. Tilbyde undervisning og konsulentbestand på konkrete områder så som etik, sansestimulering og musikterapi. Ændre dagcentrets navn, så hvem der er målgruppen og tilknytningen til Agerbækhuse, bliver mere tydelig. Nyt mål 2012-2013 Målet videreføres. Flere faglige konsulenter sælger ydelser udenfor organisationen. Der arbejdes på et præsentationsmateriale. Dagcentret navner ændret til Aktivitetscentret Blumesvej 3. Igangsætte brugen af og opbygning af ramme for brug af frivillig arbejdskraft At frivillig arbejdskraft bruges i forskellige funktioner, så borgerne kan opleve mere og det lokale kendskab og samarbejde højnes. Nyt mål 2012-2013 Det er fortsat et relevant mål, der tages fat på i 2013. DIREKTIONENS INDSATSOMRÅDER 2012 Fortsat nedbringelse af sygefraværet Minimering af såvel det korte, som det lange sygefravær. Proaktiv indsats for at nedbringe det korte, gentagne sygefravær. Fastholde langtidssygemeldte på arbejdspladsen. 2011-2012 Der har gennem de seneste par år været en systematisk indsats for at nedbringe sygefraværet. Der gennemføres omsorgssamtaler og iværksættes foranstaltninger, der letter langtidssyge medarbejderes tilbagevenden til arbejdspladsen. Det opstillede måltal er næsten nået. Der arbejdes videre med de opnående erfaringer og redskaber. Gennemførelse, opfølgning og forbedring, på trivselsmåling 2012 Den af Køge Kommune planlagte trivselsmåling gennemføres og opfølgning af resultatet indarbejdes i APV-arbejdet. Trivselsmålingen giver et øjebliksbillede. Vi gør kontinuerligt en indsats for de ansattes trivsel og har en forventning om, at de dele af trivselsmålingen, som lå lavest ved målingen i 2010, ligger højere ved næste måling. Nyt mål 2012 Trivselsmålingsresultat har været godt svarprocenten har været lidt lavere end i 2010. 16