Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28. FIRKLØVERSKOLEN Paderup afd. Apollovej 62, 8900 Randers, Hovedadm. Firkløverskolen består af treafdelinger, hvoraf de tre rummer elever fra 0.-9. klasse og dækker hver deres geografiske område. Mørke afdelingen dækker Århus Nord/Djursland, Jebjerg afdelingen dækker områderne omkring Randers og Faurskov. Den sidste afdeling i Paderup er for unge i 8.-10. klasse og rummer den centrale administration samt Uddannelses- og udviklingsafdelingen og konsulentteamet, som står for alle tre afdelinger. Firkløverskolen har i skoleåret 2012/13 144 børn fordelt på de tre afdelinger. Der er 133 børn tilmeldt special pædagogisk fritidstilbud, som tilbydes på alle afdelinger. De tre afdelinger er indrettet i meget forskellige fysiske rammer men arbejder alle ud fra den samme pædagogiske linie og er så vidt muligt organiseret efter samme princip. FAKTA FOR SKOLEÅRET 12/13 144 Elever 133 Børn i special pæd. fritids tilbud. 51 Lærere 64 Pædagoger 12 Ansatte i adm. incl. pedel/ IT-ansv. 6 Ansatte konsulenter i udd.- og udviklingsafd. Pædagogisk organisering Firkløverskolen er et Kommunalt tilbud til børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) og svær ADHD, generelt børn med komplicerede indlærings- og udviklingsmæssige vanskeligheder. De fleste af eleverne er udredt fra Børne- og ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland (BUC). De enkelte afdelinger er alle helhedstilbud med skole og special pædagogisk fritidstilbud i de samme rammer. Dagen er overordnet opdelt i et skolemodeul fra 8.00-13.30 og et fritidsmodul fra 13.30-16.00. Eleverne placeres i alderssvarende grupper/klasser på 5-7 elever, der samles i mindre afdelinger organiseret i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Skolens elever benytter i høj grad computere og interaktive tavler som et fuldt integreret arbejdsredskab i undervisningen og disse er integreret i de enkelte afdelingsområder. Skolen skal kunne tilbyde undervisning med henblik på at forberede eleverne til folkeskolens afgangsprøve. OPFØRELSESÅR Afdelingen i Mørke er den nyeste bygning og opført i 2000. Paderup afd. er opført i 1979 mens Jebjerg afd. er opført i 1961. Begge afdelinger har fået flere senere tilbygninger. Paderup afd. Mørke afd. Jebjerg afd. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. 28.1
28.FIRKLØVERSKOLEN Afdelingerne ønsker at kunne organisere sig fysisk med sammenhængende afdelingsområder for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. De enkelte afdelinger føler sig generelt presset arealmæssigt, da de enkelte grupper flere steder er overbookede med 1-2 elever. På personalesiden er opholds- og forberedelsesrum ikke fulgt med det stigende elevtal og dermed ikke udvidet i takt med det øgede antal medarbejdere. Alle tre afdelinger har få eller ingen faglokaler på skolen og som følge deraf et udtalt behov for fag- og værkstedsfaciliteter til styrkelse af de praktiske fag i skolen samt som tilbud i fritidssammenhæng. De nuværende forhold, hvor skolerne må låne sig frem på nærliggende folkeskoler er ikke optimal, idet disse faglokaler ikke er indrettet hensigtsmæssigt til denne gruppe børn samtidig med at den megen transport og begrænsede lånetid ikke tillader den ønskede fleksibilitet i planlægningen af undervisningen. Ingen af skolerne har eget bibliotek/pædagogisk servicecenter. Nærværende katalog over folkeskolernes fysiske rammer 2012 er udarbejdet i sommeren 2012 med udgangspunkt i Udviklingsplan for Folkeskolerne efterår 2007. Skolerne har haft den foreliggende udviklingsplan til gennemsyn, med henblik på at kunne opdatere beskrivelse og tegningsmateriale for de eksisterende forhold. Kataloget beskriver alene den aktuelle situation ved indgangen til skoleåret 2012/13 og indeholder ikke elevprognoser eller foreslag til opdatering. Den aktuelle lokalesituation på Firkløverskolens tre afdelinger beskrives særskilt i de følgende afsnit. 28.2
Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 A. FIRKLØVERSKOLEN, PADERUP AFD. Paderup afd. Apollovej 62, 8900 Randers, Hovedadm. Firkløverskolens afdeling i Paderup er beliggende i tilknytning til Paderup Gymnasium. Specialskolen er indrettet i en tidligere Amtscentral opført i 1979 i røde sten og med fladt tag. Bygningen lejes af gymnasiet. Bygningen er meget kompakt og den efterfølgende rumopdeling af centralrummet bærer præg af at bygningen ikke har været tiltænkt det nuværende formål. Personalerum er placeret i den ene sidefløj i tilknytning til hovedindgangen, hvor den tidligere administration er omdannet til undervisningslokaler.faglokale til hjemkundskab samt tre undervisningslokaler er placeret i den anden sidefløj. Øvrige fire undervisningslokaler, et mindre pauserum og et fællesområde er placeret i det tidligere centralrum. Skolen råder over hjemkundskabslokale i hovedbygningen samt faglokaler til kreative fag (billedkunst/sløjd og musik) beliggende i selvstændig pavillon. Fagfaciliteter til fysik og idræt lånes på Assentoftskolen. Skolen har adgang til et græsareal bag bygningen. Nord for hovedbygningen er opført en let træbygning indeholdende kontorer og konferencerum for Firkløverskolens samlede uddannelsesog udviklingsafdeling. Syd for hovedbygningen er skolens administration indrettet i selvstændig pavillon. FAKTA FOR SKOLEÅRET 12/13 39 Elever 8.-10. årgang 37 Børn i special pæd. fritids tilbud 14 Lærere 17 Pædagoger/Ansatte i SFO 3,5 Ansatte i adm. incl. pedel 3 Ansatte i den overordnede ledelse med kontor i Pade rup 3 Ansatte konsulenter i udd.- og udviklingsafdelingen OPFØRELSESÅR Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. Paderup afd. er oprindelig opført som amtscentral i 1979 og efterfølgende ombygget til det nuværende formål som specialskole. 28 A.1
28 A.FIRKLØVERSKOLEN, PADERUP AFD. Lokalesituationen på Firkløverskolens afdeling i Paderup kan kort beskrives som følger: Klasselokaler Undervisningslokalerne er af meget varierende udformning og størrelse. De to største og kvadratiske lokaler har en acceptabel størrelse og kan indrettes med både individuelle arbejdspladser og fælles område. Det er især vanskeligt at indrette de meget aflange lokaler hensigtsmæssigt og der mangler generelt mindre grupperum i tilknytning til undervisningslokalerne Skolen oplever store problemer med lydtransmission lokalerne imellem. Undervisningslokalerne fungerer også som elevernes base i special pædagogiske tilbud. Holdrum/grupperum Der findes et enkelte grupperum, der fungerer som pauserum og aflastningslokale i fritidssammenhæng. Der er behov for flere grupperum. FAGLOKALER Som nævnt indledningsvist mangler skolen adgang til egnede faglokaler og det er et stort ønske at få egne faciliteter til naturfag/fysik og idræt. Billedkunst/Sløjd Skolen har i pavillon et velfungerende kombinationslokale med værkstedsfaciliteter for billedkunst og sløjd. Musik Skolen har i pavillon et velfungerende musiklokale. Hjemkundskab Skolen råder over et velfungerende hjemkundskabslokale. Fysik/Biologi Faciliteter til undervisning i fysik lånes på Søndermarkskolen. Idræt Idræt afvikles på gymnasiet eller på Assentoftskolen. Pædagogisk servicecenter Skolen har ikke et pædagogisk servicecenter. Der bør etableres faciliteter for indretning af P.S.C. evt. kombineret med yderligere forberedelsesplads for personalet. 28 A.2
28 A. FIRKLØVERSKOLEN, PADERUP AFD. Pædagogisk værksted Pædagogisk værksted ligger i sammenhæng med personalerummet og der findes desuden et kopirum i tilknytning til administrationen Edb-lokale Skolen har ikke et edb-lokale. IT-arbejdspladser er så vidt muligt integreret i klasserne. Samlingssal Skolens centrale fordelingsareal benyttes bl.a. til aktiviteter i specialpædagogisk fritidstilbud og en del er indrettet til individuelle arbejdspladser. Området opleves ikke som værende optimalt til samling og fællesarrangementer. Personalerum/-forberedelse Skolen råder over et personalerum og et mindre forberedelsesrum. Der mangler generelt forberedelsesplads til personalet Administration Administrationen er beliggende i pavillon og rummer et storrumskontor med tre arbejdspladser til sekretærerne samt kontor for administrativ leder. Der er mødelokale i tilknytning hertil. I skolens anden pavillon er indrettet kontorer for fem konsulenter og skolelederedn samt et større møderum, der anvendes til konferencer, efteruddannelse af personalet m.v. Teknisk servicepersonale Teknisk serviceleder har ikke kontorfaciliteter. Depoter Skolen har to mindre depotrum. Skolen mangler mere depotplads. Toiletter Elevtoiletter findes i tilknytning til hovedindgangen mens der er et personaletoilet i tilknytning til personaleområdet. Der bør etableres supplerende elev- og personaletoiletter. Specialpædagogisk fritidstilbud Fritidsordningen er fuldt integreret i undervisningsmiljøet. Skolen bemærker at der mangler flere grupperum samt adgang til værkstedsfaciliteter i forbindelse med SPF. Udearealer Skolen har adgang til et større græsareal bag bygningen og legeplads 28 A.3
Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 B. FIRKLØVERSKOLEN, MØRKE AFD. Mørke afd. Kirkevej 13 A, 8544 Mørke Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole i Syddjurs Kommune. Skolen i Mørke er et let træbyggeri opført som præfabrikerede moduler med ensidig taghældning på fast fundament. Skolen blev opført i 2000 og har siden fået tilbygget yderligere moduler, senest i 2008. Byggeriet er disponeret med en gennemgående ryg, der indeholder personale- og administrationsfaciliteter samt en række servicefunktioner. På denne ryg kobler sig i alt otte mindre enheder, der hver især rummer undervisnings- og fritidsmiljø for en klasse/gruppe. Den sidste gruppe er placeret i en fritliggende pavillon i tilknytning til hovedindgangen. Byggeriet fremstår generelt lyst og venligt og er velindrettet til formålet. Skolen har ingen faglokaler og låner i nødvendigt omfang fagfaciliteter på Mørke Skole Byggeriet er placeret midt på grunden og udearealerne er velindrettede med varierede aktivitets- og opholdsmuligheder for børnene. FAKTA FOR SKOLEÅRET 12/13 49 Elever fra 0.-10. årgang 42 Børn i special pæd. fritids tilbud. 17 Lærere 24 Pædagoger/Ansatte i SFO 3 Ansatte i adm. incl. pedel/ IT-ansv. 2 Interne konsulenter OPFØRELSESÅR Afdelingen i Mørke er opført i 2000 og med enkelte senere tilbygninger i samme stil. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. 28 B.1
28 B.FIRKLØVERSKOLEN Lokalesituationen på Firkløverskolens afdeling i Mørke kan kort beskrives som følger: Klasselokaler Hver enkelt klasse råder over et stort set identisk gruppeområde bestående af et fællesrum (undervisningsrum) samt tilhørende to-fire grupperum, garderobe og eget toilet og lille depot. Hvert fællesrum har udgang til eget afskærmet uderum. Fællesområdet for hver klasse rummer desuden et køkken, der kan skærmes af fra undervisningsrummet med en skydedør. En enkelt klasse er dog beliggende i en ældre pavillon uden eget toilet. Skolen påpeger at de nuværende fællesrum/undervisningsrum er presset pladsmæssigt idet lokalerne oprindeligt var disponeret for gruppestørrelser på 5 elever mod de nuværende 6-7 elever pr. gruppe. Holdrum/grupperum Se ovenfor. FAGLOKALER Som nævnt indledningsvist har skolen ikke egne faglokaler men låner sig til fagfaciliteter på Mørke Skole. Skolen giver udtryk for stor utilfredshed med dette forhold, idet det medfører planlægningsmæssige problemer at skulle låne sig til faciliteter på en folkeskole, hvor faglokaler i forvejen er hårdt booket op og indretningen af disse lokaler ikke er egnet til specialskolens børn. Billedkunst Faglokale lånes på Mørke Skole. Håndarbejde Faglokale lånes på Mørke Skole. Sløjd Faglokale lånes på Mørke Skole. Musik Faglokale lånes på Mørke Skole. Hjemkundskab Faglokale lånes på Mørke Skole. Natur & teknik Faglokale lånes på Mørke Skole. Fysik/Biologi Faglokale lånes på Mørke Skole. 28 B.2
28 B. FIRKLØVERSKOLEN Idræt Skolen låner Mørke Hallen gennem Syddjurs Kommune. Pædagogisk servicecenter Skolen har ikke et pædagogisk servicecenter. Der bør etableres faciliteter for indretning af P.S.C. evt. kombineret med yderligere forberedelsesplads for personalet. Pædagogisk værksted Pædagogisk værksted er placeret i et selvstændigt lokale på administrationsgangen. Edb-lokale Skolen har ikke et edb-lokale. IT-arbejdspladser er så vidt muligt integreret i klasserne. Samlingssal Skolen benytter gymnastiksalen på Mørke Skole. Skolen giver udtryk for at man savner samlingsmulighed centralt i afdelingen. Personalerum/-forberedelse Skolen råder over et personalerum og et mindre forberedelsesrum. Der mangler generelt forberedelsesplads til personalet. Administration Administrationen er beliggende centralt på skolen og rummer kontorer for afd. leder, sekretær, vejleder samt fælleskontor for to interne konsulenter og et fælles møde- samtalerum. Teknisk servicepersonale Teknisk serviceleder har ikke kontorfacilitet. Depoter Skolen har en række meget små depoter i tilknytning til gruppeområderne og derudover et større depot på administrationsgangen. Toiletter Elevtoiletter findes i tilknytning til de enkelte gruppeområder. Der er tre personaletoiletter, hvoraf det ene p.t. benyttes af klassen i pavillonen. Specialpædagogisk fritidstilbud Fritidsordningen er fuldt integreret i undervisningsmiljøet. Skolen bemærker at der mangler værkstedsfaciliteter i forbindelse med SPF. Udearealer Skolen råder over velindrettede udearealer til leg, boldspil m.v. 28 B.3
Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 C. FIRKLØVERSKOLEN, JEBJERG AFD. Jebjerg afd. Jebjergvej 43, 8870 Langå Firkløverskolens Jebjerg afdeling er beliggende i Jebjerg ved Langå. Afdelingen har i skoleåret 2012/13 45 elever opdelt i fire teams, der er underinddelt i grupper. Der er 45 børn tilmeldt skolens SFO. Skolen er et sammensat bygningsanlæg bestående af halvdelen af en tidligere folkeskole opført i gule sten med fladt tag i delvis to etager og senere tilbygget let træbygning ( i stil med byggeriet i Mørke) samt en fritliggende pavillon placeret modsat ankomstområdet på skolens grønne udeareal - disse to er siden 2008 blevet udvidet. Herudover overtager skolen i indeværende år børnehavebygningen nordvest for skolen, der tidligere rummede Den Lille Børnehave. Den tidligere skolebygning er forholdsvis nyindrettet og består af et langstrakt administrations- og personaleafsnit samt undervisningslokaler for tre grupper på mellemtrinnet placeret langs et indeliggende gangforløb. På modsatte side af gangen findes en traditionel gymnastiksal, der deles med en børnehave placeret i samme bygning. I forlængelse af gymnastiksalen har skolen adgang til en tidligere foyer, der anvendes frie fællesaktiviteter. Hele dette område fremstår meget nedslidt. For enden af gangen er, via trappe, forbindelse til underetagen, der rummer supplerende undervisningsrum og faglokaler foruden værksted for teknisk serviceleder samt depot, teknikrum og toiletfaciliteter. Fra trappens mellemrepos er udgang til udearealer og den fritliggende pavillon, der rummer to grupper på mellemtrinnet. FAKTA FOR SKOLEÅRET 07/08 56 Elever fra 0.-10. årgang 54 Børn i special pæd. fritids tilbud. 20 Lærere 27 Pædagoger 3 Ansatte i adm. incl. pedel/ IT-ansv. 2 Konsulenter OPFØRELSESÅR Jebjerg afd. er indrettet i en tidligere folkeskole opført i 1961 og senere tilbygget i flere omgange - senest med en let tilbygning i 2003. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. 28 C.1
28 C.FIRKLØVERSKOLEN, JEBJERG AFD. Den nyere tilbygning er opført forskudt for og parallelt med den gamle skolebygning og sammenbygningen hermed danner skolens nye hovedindgang. Træbygningen indeholder med den seneste udvidelse gruppeområder for 4 grupper/klasser i indskolingen samt to konsulentkontorer. Skolen råder over et mindre lokale til musik. Billedkunst, natur & teknik samt hjemkundskab afvikles p.t. i gruppernes respektive hjemområder mens fysik afvikles i lånte lokaler på den nærliggende Langå Skole. Herudover benyttes en række kælderlokaler til supplerende undervisning og som faglokaler - sidstnævnte er ikke indrettet til formålet. Skolen er organiseret i fire teams, der så vidt muligt er placeret i sammenhængende afdelingsområder. Udearealerne er primært placeret som grønne arealer bag ved skolen og rummer fine udeopholdsmuligheder, herunder særskilt legeområde for indskolingen. Lokalesituationen på Firkløverskolens afdeling i Jebjerg kan kort beskrives som følger: Klasselokaler Klasselokalerne er af meget varierende udformning og størrelse. Indskolingens lokaler er velfungerende og beliggende i en dertil indrettet let træbygning, tilsvarende byggeriet i Mørke. I overetagen i den tidligere skolebygning samt i en fritliggende pavillon er klasselokaler for skolens mellemtrin, mens udskolingen er under indretning i den tidligere børnehave. Lokalerne i hovedbygningen varierer i størrelse og udformning men har dog alle adgang til tilhørende mindre grupperum. I underetagen er som nævnt en række supplerende undervisningslokaler som ikke lever op til de gældende krav om at undervisningsrum skal være beliggende over terræn. Disse lokaler bør genetableres over terræn eller frigraves. Undervisningsområderne fungerer også som elevernes base i SFO. Holdrum/grupperum Der findes en række større og mindre grupperum foruden små intermistiske rumopdelinger i de primære undervisningsrum.særligt i hovedbygningen er de fleste grupperum meget lange og smalle og svære at indrette hensigtsmæssigt. FAGLOKALER Som nævnt indledningsvist mangler skolen adgang til en række fagfaciliteter. Her er tale om faciliteter til hhv. kreative fag, naturfag/fysik, tidssvarende lokale til musik samt pædagogisk servicecenter. 28 C.2
28 C. FIRKLØVERSKOLEN, JEBJERG AFD. Billedkunst Skolen har ikke et lokale til billedkunst. Faget afvikles p.t. i gruppeområderne. Sløjd Skolen råder over et værkstedslokale til træsløjd placeret i underetagen i hovedbygningen. Musik Afvikles p.t. i den tidligere foyer ved gymnastiksalen. Lokalet er dog ikke indrettet til formålet og fremstår meget nedslidt. Hjemkundskab Afvikles i de små gruppekøkkener i de enkelte afdelingsområder Natur & teknik Skolen har ingen faciliteter for natur & teknik. Faget afvikles p.t. i gruppeområderne. Fysik/Biologi Faciliteter for fysik lånes på Langå Skole. Idræt Idræt afvikles i en gymnastiksal på skolen, der deles med den nærliggende børnehave. Salen med tilhørende scene og omklædningsfaciliteter fremstår meget nedslidte. Pædagogisk servicecenter Skolen har ikke et pædagogisk servicecenter. Der bør etableres faciliteter for indretning af P.S.C. evt. kombineret med yderligere forberedelsesplads for personalet. Pædagogisk værksted Pædagogisk værksted i gangareal er nedlagt. Skolen overvejer erstatningsmuligheder. Edb-lokale Skolen har ikke et edb-lokale. IT-arbejdspladser er så vidt muligt integreret i afdelingsområderne. Samlingssal Skolen benytter gymnastiksalen. Personalerum/-forberedelse Skolen råder over et centralt beliggende personalerum, der er for trangt til at rumme hele personalegruppen. Derudover råder skolen over et mindre møde- og konferencerum. 28 C.3
28 C.FIRKLØVERSKOLEN, JEBJERG AFD. Administration Kontorer for sekretær og afdelingsleder er placeret i tilknytning til hovedindgangen. To konsulentkontorer er beliggende i indskolingsfløjen. Teknisk servicepersonale Teknisk serviceleder har kontor- og værkstedsfacilitet i underetagen. Depoter Skolen har primært depotrum i underetagen. Toiletter Toiletfaciliteter for elever og personale er tidssvarende. Specialpædagogisk fritidstilbud Fritidsordningen er fuldt integreret i undervisningsmiljøet. Skolen bemærker at der mangler flere grupperum samt adgang til værkstedsfaciliteter i forbindelse med SPF. Udearealer Skolens udearealer til leg- og ophold er tilfredsstillende men skolen henleder opmærksomheden på at de nuværende parkeringsforhold har nedslidt belægning og mangler belysning. Der er desuden behov for flere parkeringspladser. 28 C.4