Aktier AktiePilen USA 7 dage med fald Dow Jones -0,43% Nasdaq -0,93% S&P 500-0,65% Indeks Top3 Bund 3 Dow Jones 3M, Home Depot, Intel Verizon, Pfizer, Caterpillar S&P 500 Sektorer Staples, Industrials, Health Real Estate, Utilities, Telecom Care De amerikanske aktieindeks endte igen dagen med negative fortegn. 7 dage i træk med fald på S&P 500 indekset er den længste sammenhængende periode med fald i 5 år. Helt som ventet valgte Fed at fastholde det nuværende renteniveau og meldingen gav således ikke anledning til nogen stor reaktion i markedet. Den negative tendens viser, at Investorerne har travlt med at nedbringe risiko og i det hele taget indtage en position på sidelinjen frem mod næste uges præsidentvalg. Chefen for strategi hos Conaccord Genuity, Tony Dwyer, opjusterede anbefalingen på aktier til positiv fra neutral. Det seneste tilbagesalg i amerikanske aktier og nuværende usikkerhed giver investorerne en god mulighed for, at købe mere aggressivt op. Strategen fremhæver aktier indenfor medicinal, telecom, finans og industri som oplagte købsmuligheder. Alibaba -2,6% trodser endnu engang en svag økonomisk vækst i Kina og præsenterede markedet for et regnskab hvor omsætningen og indtjeningen uden problemer overgik markedets forventninger. Antallet af mobilkunder på marketplaces steg til 450 mio. personer fra 427 mio. personer i forrige kvartal. Brugere af cloud computing steg fra 577.000 virksomheder til 651.000. Broadcom 2,2% køber Brocade Communications 9,6% for en pris på 5,9 mia. USD eller 12,75 USD pr. aktie. Købsprisen svarer til en præmie på 47% ifht. lukkeprisen 28. oktober (dagen, hvor rygtet nåede markedet). Broadcom venter, at handlen lukkes i løbet af 2. halvår 2017. Regnskabet fra Allergan (-5,1%) var umiddelbart en smule skuffende. Både udviklingen i indtjeningen og omsætningen kom ind under analytikernes forventninger. Salget af Botox endte på 689,7 mio. USD mod ventet 701,3 mio. USD. For helåret nedjusterede selskabet forventningerne til EPS fra 13,75-14,20 USD til nu 13,30-13,50 USD. På positivsiden oplyste Allergan, at selskabet lancerer et kvartalsvist udbytte på 0,70 USD pr. aktie og øger tilbagekøbsprogrammet til 15 mia. USD. Time Warner offentliggjorde et stærkt kvartalsregnskab med en EPS på 1,83 USD (est. 1,37 USD) og en omsætning på 7,17 mia. USD (est. 6,97 mia. USD). Fremgangen skyldes bla. biografhittet Suicide Squad og højere priser fra betalings-tv. Time Warner blev i sidste måned overtaget af AT&T i en handel til 85,4 mia. USD og CNBC oplyste i går, at Apple formentlig ikke vil fremsætte et fjendtlig mod bud. Electronic Arts 1,6% præsenterede et flot regnskab og løftede i den forbindelse forventningerne til omsætningen og indtjeningen for helåret. I en ledsagende kommentar fra Jefferies, venter analytikeren et rekordstærkt jule kvartal, specielt med baggrund i lanceringen af Battlefield 1 og Titanfall 2. Jefferies gentager købsanbefalingen med target 105 USD. Peter Schou Seniordealer tlf. +45 74 37 37 37 pschou@ 03-11-2016 06:18 1/5
For 4. kvartal i træk præsenterede Facebook et bedre end ventet kvartalsregnskab og omsætningen når nyt rekordniveau. I eftermarkedet offentliggjorde selskabet en EPS på 1,09 USD (est. 0,97 USD) og en omsætning på 7,01 mia. USD (est. 6,92 mia. USD). Reklamesalget nåede 6,82 mia. USD (est. 6,71 mia. USD). Aktive brugere steg til 1,79 mia. personer (est. 1,75 mia.). For første gang nogensinde er over 1 mia. brugere aktive på smartphones dagligt. Facebook faldt alligevel 6,0% i eftermarkedet. Investorerne er nemlig skuffede over ledelsens forventninger til fremtiden. First Solar rapporterede et blandet 3. kvartal. EPS kom ind på 1,22 mod est. 0,76 USD. Omvendt skuffede udviklingen i omsætningen. For hele 2016 sænker selskabet forventningerne til omsætningen fra 3,8-4,0 mia. USD til nu 2,8-2,9 mia. USD. Nedjusteringen skyldes ændret timing på nye projekter. Forventningerne til EPS indsnævres til 4,30-4,50 fra tidligere 4,20-4,50 USD. First Solar faldt med 1,1% i eftermarkedet. Dagens USA kalender Regnskaber Selskab Estimat 3D Systems Starbucks EOG Resources Las Vegas Sands FireEye Kraft Heinz 0,09 0,55-0,32 0,60-0,31 0,73 Nøgletal Begivenhed Estimat 13.30 Nonfarm Prod. 13.30 Unit Labor Costs 13.30 Initial Jobless 13.30 Continuing Claims 14.45 Service PMI 15.00 ISM Non-Manf. 15.00 Factory Orders 15.00 Durable Goods 15.00 Ex Transport 2,1% 1,2% 256K 2043K 54,8 56,0 0,2% -0,1% 0,1% Asien Kina op på teknik Nikkei (08.00) - Hang Seng (08.00) -0,23% Shanghai (03.00) 0,82% De asiatiske aktiemarkeder handler her til morgen overvejende med positive fortegn. Størst stigning er der til indekset i Kina som i skrivende stund stiger med 1,2%. Analytikere betegner dagens stigning som en teknisk reaktion og som en stigning på et forholdsvis stærkt service PMI på 52,4. Aktiemarkedet i Japan er lukket pga. lokal helligdag. Fra Australien har vi fået et par regnskaber. Ejendomsselskabet REA Group falder 3,7% ovenpå regnskab og efter Deutsche Bank sænker target på aktien fra 54 AUD til 49,50 AUD. På trods af et umiddelbart skuffende regnskab formår ANZ, at stige med 0,7%. Banken som er en af landets største, meddelte i forbindelse med regnskabet samtidig planer om, at sælge forsikringsdelen fra. Et frasalg vil frigøre 5 mia. AUD i kapital. 2/5
Europa JPM løfter anbefaling på RD/Shell Future Point Procent Dax 10364-0,11% Euro Stoxx 50 2973-0,13% Dow Jones 17869-0,06% S&P 500 2087,75-0,21% Nasdaq 4696-0,42% Olie (Nymex) 45,73 0,88% Copper 4920 0,00% Guld 1302-0,41% Euro-Bund 162,54-0,02% Vi forventer en start på niveau her til morgen. Undertonen i markedet er fortsat negativ og investorerne er afventende frem mod fredagens jobrapport og i særdeleshed næste uges amerikanske valg. Udover regnskabsaktuelle Genmab og GN Store Nord herhjemme vil der i Europa være fokus på regnskaber fra finans. Sektoren byder i dag på regnskaber fra AXA, ING, Swiss RE, SocGen og Credit Suisse. Genmab opjusterede i aftes selskabets forventninger i 2016. Opjusteringen skyldes stigende indtægter fra royalty og milestone i relation til Darzalex. Salget af Darzalex øges til mellem 500-550 mio. USD i år fra tidligere forventninger om 440-490 mio. USD. Genmab venter i år, at nå en omsætning på mellem 1,2-1,25 mia. kr. fra tidligere forventninger om 975 mio. kr. til 1,03 mia. kr. Indtjeningen ventes på 375-425 mio. kr. fra tidligere 150-200 mio. kr. GN Store Nord præsenterer et regnskab som mere eller mindre lever op til analytikernes forventninger. Omsætningen når 2,11 mia. kr. (est. 2,03 mia. kr.). Ebita-marginalen på 16,9% ligger dog lidt under det ventede på 17,6%. Audio divisionen klarer sig bedst med en ebita-margin på 16,7% mod est. 16,4%. GN fastholder forventningerne. Selskabet ser fortsat en organisk vækst på 7% og en ebita omkring 1,62 mia. kr. Jefferies sænker target på Novo fra 285 kr. til 230 kr. STG nedjusterer forventningerne til 2016. Selskabet venter en organisk omsætningsvækst på 0% mod tidligere skøn om 1-3%. Morgan Stanley starter dækning af Nets med en anbefalingen på overweight og target 160 kr. UBS starter dækning af Nets med en anbefaling på neutral, target 140 kr. Deutsche Bank starter dækning med køb, target 150 kr. JPMorgan starter dækning med en anbefaling på neutral og target 130 kr. Ifølge Royal Dutch Shell så kan efterspørgslen efter olie nå toppen om 5-15 år. Derfor satser selskabet på investeringer i bla. gas og alternativ energi. Efter regnskabet fra ISS sænker Nordea target til 260 kr. fra 305 kr. Anbefalingen sænkes til hold fra køb. Regnskabet fra SocGen ser stærkt ud. Indtjeningen rammer 1,26 mia. euro mod konsensus på 0,87 mia. euro. Fremgangen er sikret ved stærk omsætning, lidt lavere omkostningsniveau og hensættelser. Retaildelen i Frankrig er eneste negative del i regnskabet. Her skuffer indtjeningen med 9%. CET1 ratio stiger med 30bps til 11,4%. 3/5
Adidas viser en organisk vækst på 17%, hvilket er på niveau med konsensus estimaterne. Ebit kommer ind på 563 mio. euro mod ventet 557 mio. euro. Adidas forventninger til 2016 forbliver uændret og selskabet fremsætter endnu ingen forventninger til 2017. Resultatet fra ING Groep er meget stærkt overordnet ca. 20% over konsensus i markedet. Nettorenter bedre, omkostninger lavere og hensættelser bedre. Deutsche Bank forventer en positiv reaktion på aktien i størrelsesordenen 3-5%. JPMorgan har opdateret holdningen til den europæiske energisektor. Revurderingen har ført til en stribe ændringer. Total og GALP sænkes fra overweight til neutral. ENI, Repsol sænkes til underweight. Omvendt opjusteres Royal Dutch Shell og Statoil til overvægt. Dagens Europa kalender Regnskaber Selskab Estimat Credit Suisse ING Groep AirFrance-KLM Adidas SocGen GN Store Nord Nøgletal Begivenhed Estimat 10.30 Service PMI UK 11.00 Unemployment Rate EC 13.00 BOE Rate 52,5 10% 0,25% Op og nedjustering Sydbank: Nordea hæver anbefalingen til køb BAT: Morgan Stanley hæver anbefalingen til overweight BAE Systems: Morgan Stanley hæver anbefalingen til overweight G4S: Deutsche Bank hæver anbefalingen til hold Lundbeck: Nordea hæver anbefalingen til hold Shire: BofAML tilføjer aktien til Europe 1 List Next: Credit Suisse sænker anbefalingen til underperform Dagens Teknik Dax indekset fortsatte i går den negative tendens og udvidede hen over eftermiddagen faldene for endeligt, at lukke på det laveste niveau for dagen. Med gårsdagens bevægelse blev de 2 skitserede gaps lukket. MACD indikatoren er i salg, men indikerer en tendens til, at være oversolgt på den korte bane. RSI ligger i 38,16. 4/5
Nedefter, er første fokus niveauet i 100 dages gns. på 10325. Opefter, er der et nyt gap at holde øje med. Bevægelsen i går har etableret gap mellem 10506-10460. Modstand: 10422, 10463, 10509, 10560 (50 dages gns.) Støtte: 10325, 10261, 10188, 10071 (200 dages gns.) Vidste du at volatiliteten på det japanske Topix indeks er på det laveste niveau siden juli 2015. Dette materiale henvender sig til Sydbanks kunder og må ikke uden bankens udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre. Materialet er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger. Eventuelle anbefalinger i materialet er udtryk for bankens forventninger på grundlag af markedsmæssige forhold, men er ikke baseret på fundamentale analytiske forhold. Materialet kan ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger, men kan medtages i forbindelse med rådgivning i Sydbank, hvor tillige kunders individuelle forhold skal indgå. Investering er forbundet med risikoen for økonomisk tab. Hverken historiske afkast og kursudvikling eller prognoser for fremtiden i materialet kan anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Et afkast og/eller en kursudvikling som beskrevet i dette materiale kan blive negativ. Hvor oplysningerne er baseret på bruttoafkast, vil gebyrer, provisioner og andre omkostninger kunne medføre, at afkastet bliver lavere end anført i materialet. Hvor materialet oplyser om den skattemæssige behandling af en disposition, er det med forbehold for, at den skattemæssige behandling altid afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og at reglerne i øvrigt kan ændre sig fremover. Hvis det finansielle instrument handles i en anden valuta end danske kroner, er der endvidere en risiko for, at valutakursudsving kan medføre højere eller lavere afkast. I materialet nævnes finansielle instrumenter, som har risikomærkningen gul. Risikomærkningen gul betyder, at når der investeres i disse finansielle instrumenter, er der risiko for, at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er typisk ikke vanskelig at gennemskue. Denne publikation er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Banken kan forinden udbredelsen af materialet have handlet på baggrund af dette. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af materialet. Sydbank A/S, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, cvr. 12626509 er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade 110, DK-2100 København Ø. 5/5