Essay om Æstetisk ledelse

Essay om Æstetisk ledelse "Urinoir, 1917. OplevelsesRum, 2013." Lene Bredahl cand.soc. HRM, Master i Oplevelsesledelse Lene Bredahl cand.soc. HRM, Master i Oplevelsesledelse Januar 2013 1

Indledning 'At opleve er at leve'. Sådan kunne H.C. Andersens velkendte citat måske skrives ind i en senmoderne, oplevelsesøkonomisk diskurs. For længslen efter det pirrende, lystfyldte og spændingsmættede har i en tid med en levestandard på et hidtil uset højt niveau i den vestlige verden (hvis vi ser bort fra de seneste 4 års makroøkonomiske recession) banet vejen ikke bare for æstetisk mættede oplevelsesprodukter inden for kunst, film, teater, arkitektur og højere gastronomi, men også for oplevelsesdimensioner i bredere forstand ved de varer, vi som forbrugere og kunder anskaffer os. En følelsesmæssig pirring eller et stemningsmættet moment er nemlig en af de måder, virksomheder i dag kan differentiere sig fra andre i samme branche. En måde, som samtidig skaber et tættere tilhørsforhold til kunden (man må vende tilbage / købe igen), en højere grad af ambassadøreffekt (man må fortælle kolleger, venner og familie om sin oplevelse) og et stærkere image som leverandør og virksomhed (vi er dem, der kan indfri dine - ubevidste - ønsker om et sanseligt kick) (Jantzen et al., 2007 + Pine & Gilmore, 1999). Oplevelsesøkonomien trækker på en hedonistisk tilgang til livet, da nydelse, sanselighed og skønhed er de primære strenge, oplevelsesdesigneren spiller på. Og på denne måde bliver oplevelsesdesigneren også den, der fører ordet, pennen og organisationen ind i æstetikkens forunderlige verden: En sand æstetisk leder, når oplevelsen lykkes og bliver det mindeværdige håndtag, som styrer kunden i en bestemt retning. For da virksomheder ikke har de samme favorable forhold som fx et kunstmuseum eller en biograf, når det gælder kundens lyst til uopfordret at opsøge et værk, så kan oplevelses-designeren netop via den æstetiske kommunikations række af robuste virkemidler måske bringe eller forføre kunden i retning af æstetisk nydelse og sanselighed - selvfølgelig med det klare motiv, at kunden skal købe mere og fortælle endnu flere, at det her virker (Thyssen, 2003:48+54). For som de siger i tv-reklamen 'Det tager kun 5 minutter, men vi vil så gerne have, du bliver lidt længere'. Lene Bredahl cand.soc. HRM, Master i Oplevelsesledelse Januar 2013 2

Casevirksomheden Essayet tager sit udgangspunkt i kursusvirksomheden NLP Huset, der siden 1990 har uddannet mere end 6.000 mennesker i personlig udvikling bl.a. via NLP og coaching. 500 kursister kommer hvert år på kursus i virksomhedens lokaler i en gammel fabrik i Valby. NLP og coaching har et socialkonstruktivistisk ståsted, og målet med kurserne er bl.a. at lære deltagerne at bruge dette som udgangspunkt i kommunikation, ledelse og samvær med andre mennesker - udover til personlig vækst og transformation. Virksomheden definerer sig selv som 'oplevelsesleverandør' og har som mål, at kursisterne hver dag kan sige 'I dag har været en rigtig god oplevelse'. Jeg vil i dette essay analysere en af de æstetiske virkemidler, virksomheden har benyttet sig af. Og som er det til dato mest bemærkede, kommenterede og viderekommunikerede skridt, virksomheden overhovedet har taget: Man indrettede virksomhedens 3 små toiletter til 3 meget forskellige OplevelsesRum. Værket Jeg anvender i dette essay Thyssens definition af 'værk', nemlig '...alle de fænomener, som enten er skabt af personer for at iagttages æstetisk eller indsættes som adresser for æstetisk kommunikation'. Et værk bliver dermed 'et hængsel til et imaginært rum på den anden side af de sansede træk. I kraft af denne dobbelthed får værket mening' og 'Hvad der er et værk, afhænger af hvad en iagttager...vælger at iagttage og beskrive som et værk' (2003:41-43, min fremhævelse ovenfor). I forlængelse af dette kan man hævde, at kontekster skaber værker, hvilket Marcel Duchamp's Urinoir fra 1917 blev et godt eksempel på. Indretningen af NLP Husets 3 toiletter som 3 OplevelsesRum har på ingen måde været hverken at blande sig i Urinoir-diskusionen om kunst / ikke kunst eller værk / ikke værk, men at skabe en unik oplevelse i en hverdagssituation, som kan understrege nogle af de socialkonstruktivistiske pointer, som virksomheden underviser og lever efter. Fx at mennesker påvirkes gennem sanserne, at æstetiske virkemidler virker forskelligt på forskellige mennesker og endelig at verden Lene Bredahl cand.soc. HRM, Master i Oplevelsesledelse Januar 2013 3

er, som du tror den er: Bag en tilsyneladende anonym dør, kan der gemme sig en finurlig overraskelse. Et toilet er ikke længere bare en praktisk anordning til at kunne træde af på naturens vegne - det er en mulighed for refleksion, påvirkning, selvransagelse og kommunikation. Som Duchamp's urinal, der blev en anledning til en diskussion om, hvad kunst og værk er og ikke er. 'Mormor' 'Boudoir' 'Badehotel' Problemformulering Med udgangspunkt i æstetisk kommunikation vil jeg undersøge det sansede, det imaginere og det stemte i værket OplevelsesRum. Essayet diskuterer herefter, hvordan virksomheden tilbyder en fortælling om sig selv og sine kunder gennem værket. Lene Bredahl cand.soc. HRM, Master i Oplevelsesledelse Januar 2013 4

Æstetisk kommunikation Gennem æstetik kan en virksomhed påvirke kunder, gæster og medarbejdere. Dette sker ofte ubevidst gennem intuitiv sansning og er derfor uden for den oplevende og påvirkedes kontrol. Dette bruges af virksomheder i reklamekampagner, arkitektur og design. Og i denne case i indretningen af toiletter som OplevelsesRum. Jeg vil i det følgende analysere disse OplevelsesRum med udgangspunkt i det sansede, det imaginære og det stemte (Thyssen, 2003:48-80) og vil supplere dette med en diskussion af det skønne, som vi finder den hos Kant (hos Thyssen, 2003 og i ÆLkompendium, CBS, 2012). Al kommunikation tager udgangspunkt i et Jeg (en afsender), et Du (en modtager) og et Det (et værk / et medie). Budskabet med værket konstrueres som en tavs dialog mellem afsender og modtager, mens modtageren påvirkes af værket (Thyssen, 2003:45+62). Der er derfor ingen 'hjælpetekster' eller oversættelser til at forstå meningen med at indrette toiletter som OplevelsesRum - de er sandsynligvis blot tænkt i ordenes mest bogstavelige forstand som Oplevelses Rum. Jeg'et er virksomheden, Du'et er kunden/kursisten/medarbejderen/gæsten (og disses mange relationer, som de kan fortælle om oplevelsen til). Det'et findes i fysisk form og kan sagtens stadigvæk bruges som det, det oprindeligt blev indrettet til: At forrette sin nødtørft for nu at sige det lidt poetisk. Men gennem en række æstetiske virkemidler, er Det'et også mere end det - det kommer vi tilbage til, efter en analyse af trekanten mellem det sansede, det imaginære og det stemte. Det sansede Går vi ind ad den første dør, træder vi ind i en stue à la 1950. Gulligt mønstret tapet, skidengult loft der ligner mange års cerutrygning i stuen. Fyldt op med juleplatter, Mors Dag's platter, Amagerhylde med nips og rejseminder fra Harzen, Tyrol og Gardasøen. En håndbroderet brølende hjort, en vejrbidt fisker, kong Chr. den X, klokkestreng, avisholder med kulørte ugeblade, billeder fra brylluppet, den ældstes konfirmation, bedsteog oldeforældre som børn og et skovparti fra Frederiksberg Have (fotos i Lene Bredahl cand.soc. HRM, Master i Oplevelsesledelse Januar 2013 5

bilag 1). Åbner vi den anden dør, møder vi et boudoir fra 1850'erne. Bordeaux tapet med guldprint, samme farve på loftet, smukt drapperet gardin, romantiske krystallysekroner i guld, en fugl i et guldbur, en piedestal med en bregne, guldengle, et fint og sirligt blomstermaleri i en spinkel guldramme - orientalsk inspireret (fotos i bilag 2). Den tredie dør åbner sig til et værelse på et badehotel. Måske fra 1920'erne eller måske mere fra et af de retrohoteller, som portrætteres i Bo Bedre og Alt for Damerne i disse år. Hvidt- og blåtstribet tapet, ovenlysvindue med form som et koøje, emaljeknager med plastikbeviklede bøjler, muslingeskaller, blomster fra haven, enkelte pyntenips i sarte farver (fotos i bilag 3). Det imaginære Vælger man altid at benytte samme dør, får man samme æstetiske påvirkning og oplevelse. Og tænker måske, at sådan er alle 3 toiletter indrettet. Vælger man at skifte mellem dørene, udfolder der sig en anden historie. For rummene åbner til 3 forskellige imaginære verdener. 'Mormor', som det første rum kaldes, bringer en tilbage i tiden - til sommerferier, søndagskaffe, middagslur og god tid. Alt bliver hængt op og intet er nogensinde taget ned igen. For det er jo minder - minder fra rejser, familiefester, traditioner og drømmen om familien i centrum. Mormor røg cerutter og det ses på farven på loftet, men da hun ikke ser så godt mere, skal der ikke bruges penge på en maler. Bag platter og billeder er tapetet lysere - de har hængt her længe. Poul Richard synger i baggrunden 'Er du dus med himlens fugle', så måske skulle man bare læne sig tilbage og læse videre i ugebladet. Når man nu alligevel sidder her. I 'Boudoir'et' hensættes man til en tid, hvor snørrelivet blev løsnet i det private, hvor det huleagtige, private rum blev et helle fra forpligtelser og forventninger. Hvor fugleburets låge af og til står åbent som en kærlig påmindelse om de mange kvinder i gyldne bure på denne tid. Verdi, Strauss og Puccini toner sagte frem i baggrunden. Bregnen, guldenglene og de sirlige malerier understreger en romantisk, feminin verden, hvor kun de Lene Bredahl cand.soc. HRM, Master i Oplevelsesledelse Januar 2013 6

allernærmeste får lov at komme. Parfumeflasker, krukker og dåser med duftende indhold pirrer næsen og tankerne flyver afsted mod baller, kavalerer og romatiske stævnemøder. På 'Badehotellet' hører man bølgerne i det fjerne og kan lugte saltvand, brun sæbe og den nybagte eftermiddagskage, der står og venter i spisesalen. Det lyse rum inviterer til feriestemning og nydelse - måske en svømmetur, måske en cykeltur på hotellets gamle, tunge 'havelåger' eller måske en strandtur med den udvalgte i hånden. Uskyld og romantik, lune nætter under vattæppet, dugfriske morgener med smukke, sunde mennesker på stranden. 'Værelse med udsigt' ligger på natbordet og venter, mens værelsets udsigt nydes. Igen og igen. Disse 3 imaginære rum bygger på forskellige psykologiske skemaer og på denne måde også på en social og kulturel tradition. Ellers ville rummene ikke virke så stærkt. Dermed bliver de 3 rum til en form for symbolske rum (ibid.:51). Samtidig blandes form og funktion sammen, da rummenes egentlige og 'rene' hensigt af mere fysisk karakter (toiletbesøg) pludselig sættes ind i 3 forskellige kulturelle kontekster med betydning, historie, mening og identitet. Dette kan være en af grundene til den store opmærksomhed, som disse OplevelsesRum har fået. Kursister kommenterer, diskuterer og konkurrerer om at komme først til et bestemt Rum. Nogle vil kun gå ind ad 1 bestemt dør, mens andre skifter mellem dørene. Dette bruges i undervisningen som en form for empiri i forhold til det socialkonstruktivistiske lag under NLP og coaching - hvem af os gør hvad og hvorfor? Derudover fotograferer, 'poster' og 'liker' både gæster og medarbejdere Rummene på deres Facebooksider og nye kursister inviteres af ældre kursister ned for at se toiletterne som noget af det første, de introduceres til i virksomheden. Det stemte Der skabes tydeligvis en form for stemthed gennem de æstetiske virkemidler i værket. Den imaginære verden bringer den toiltebesøgende i et særligt forhold til både sig selv, andre og verden - og værket sætter så at Lene Bredahl cand.soc. HRM, Master i Oplevelsesledelse Januar 2013 7

sige et håndtag på gæsten ved at bringe hende eller ham i retning af denne særlige stemthed (ibid.:53-54). De mange diskussioner om Rummene blandt kursisterne vidner om, at der ikke er knyttet en særlig bevislogik til stemtheden - du oplever og bliver stemt, som du nu bliver stemt - hvad enten det er nydelse, grin, undren eller væmmelse. Dermed skaber du dig selv gennem stemtheden, da dine reaktioner fortæller noget om, hvem du er (ibid.:74). Og da en af formålene med indretningen netop var denne refleksion og diskussion, kan man sige, at virksomheden er lykkedes med opgaven, da 'det lykkes dem at aktivere dette brændpunkt, fange, forføre og fastholde modtager, og sætte håndtag på ham, så han af egen drift gør som ønsket...' (ibid.:75). Det betyder på den anden side ikke, at det nødvendigvis er nemt at stemme, for forholdet mellem det imaginere og det stemte er kompliceret. Nogle kursister væmmes ved skulle benytte 'Mormor'-toilettet-'For man tisser da ikke i en stue'; andre nægter at gå ind i 'Boudoir'et'-'Det minder mig om et bordel' og står så hellere i kø ved flertallets favorit: 'Badehotellet'. Stemtheden og det skønne De besøgende benytter i overvejende grad en intuitiv tilgang til værket; kun få har vist viden om æstetiske virkemidler, som gør dem i stand til refleksivt at forholde sig mere 'på afstand' af værket. Hermed lægger værkerne sig op ad Kants tese om, at værkets 'mærkelige lyst' opnåes gennem en villet indsats - enten intuitivt 'i blinde' eller refleksivt gennem en kamp med værket (ibid.:59 + i ÆL-kompendium CBS, 2012). Det skønne udløser i følge Kant 'en begrebsløs fornemmelse af behag', og skønheden bør kræve en indsats for iagttageren, da skønhed er en egenskab i selve værket. Arbejdet med at tage imod denne skønhed vækker ovennævnte 'mærkelige lyst' - et sug mod sansemæssigt at opdage, hvad det er, der fænger, lokker, forfører og måske slår en (ibid.:34).'den mærkelige lyst' - stemtheden - kommer herigennem, hvor man intuitivt nyder oplevelsen gennem værket eller stemmes i modsat retning af den vedholdenhed i 'argumentet', som virksomheden har ved ikke at lade sig påvirke af dem, der ikke synes om 2 Lene Bredahl cand.soc. HRM, Master i Oplevelsesledelse Januar 2013 8

af toiletterne. Via denne vedholdenhed lykkes det af og til, at flytte Du'er fra ulyst og isolation til lyst, fællesskab og enhed, når de overgiver sig og godt kan se charmen i det unikke ved værket - hvor får man ellers sådan en på opleveren? En fortælling om... En umiddelbar sammenhæng mellem stemtheder og følelser er forholdsvis nem at se og derfor bliver stemtheden en form for følelses-'håndtag', som virksomheden benytter sig af for at styre kursister og medarbejdere i en bestemt retning. Det sker via de æstetiske virkemidler nævnt ovenfor og det sker gennem en beramning og fortælling om virksomheden, dens kunder og medarbejdere gennem værket. Jeg vil i det følgende analysere dette med udgangspunkt i Luhmann (hos Thyssen, 2003:42) og Greimas (slides fra forelæsning, 22.11.12 på CBS). For at kunne skelne mellem værket og 'alt det andet' i virksomheden må man trække en grænse - det som Luhmann kalder en 'beramning' (Thyssen, 2003:42). På et maleri sker det fx ved den fysiske billedramme rundt om maleriet - på et kunstmuseum ved den fysiske grænse ved hoveddøren, i hall'en eller ved billetsalget fx. Gæsten er enten inden for eller uden for rammen 'et museum'. På denne måde kan den iagttagende forberede sig på at møde værket; på at blive stemt. Beramningen i casevirksomheden sker på ydersiden af toiletdørene (for foto se side 5). Når døren skubbes op, træder man ind i værket og overskrider rammen til 'alt det andet'. Ved at vælge dette overraskelsesmoment risikere virksomheden selvfølgelig en form for støj -'hov hvad er nu det her for noget, jeg skal jo bare på toilettet' - men det har givet været dette sanselige chock, der har været en af hensigterne med værket. Selvfølgelig er der dermed ingen garanti for, at budskabet forståes, som det var tænkt. Og derfor går nogle gæster da også hovedrystende videre. Men de har været i værket - de slipper ikke udenom, med mindre de vil holde sig hele dagen. Luhmann taler derudover om dobbelt beramning - der hvor selve rummet eller meningssammenhængen, værket er i, også bliver en del af værket. Det ville Lene Bredahl cand.soc. HRM, Master i Oplevelsesledelse Januar 2013 9

fx være meget forskelligt at se maleriet af Mona Lisa på Louvre, i NLP Huset eller i Pusher Street på Christiania. De tre steder rummer forskellige rammer rundt om værker - fra det etablerede, klassiske til det yderst overraskende til det muligvis lyssky. Og det vil påvirke oplevelsen af værket. Dobbeltberamningen omkring værket OplevelsesRum understreger muligvis selve værket: Du er i en virksomheden, der arbejder med menneskers forskellige måder at konstruere eller møde verden på, de lever af at sælge 'forandringsprodukter' og har et image som fornyere. Indretningen i virksomheden er moderne og hyggelig - men på ingen måde 'chokerende' som visse af OplevelsesRummene. Herudover brøster virksomheden sig af at have verdens næstmest tilfredse kunder. Efter Apple på førstepladsen. Kursisterne vender tilbage på kursus efter kursus, år efter år. De er flittige ambassadører for virksomheden og dette udgør sammen med virksomhedens formål denne ekstra ramme rundt om værket. Dermed skaber virksomheden en form for fortælling om sig selv som en oplevelsesproducent med overraskende påhit grænsende til det chokerende. Det'et i værket er dermed mere end en række æstetiske virkemidler omkring det sansede, det imaginære, det stemte og en dobbeltberamninng. Fortællingen skaber mening og sammenhæng i forhold til virksomhedens virke. Ved at inddrage modtageren emotionelt og æstetisk i stemtheden og samtidig bruge det i undervisningen via en kognitiv analyse af oplevelsen, gøres iagttageren i sin fortolkning af værket til en 'medskyldig' (slides fra forelæsning, 22.11.12 på CBS). Kursisten og medarbejderen skriver sig ind i en art 'skjult appel uden begrundelse' (ibid.)- for hvem vil højlydt sige, at de ikke er med på spøgen? Fortællingen er langt hen ad vejen ordløs, men trods det passer den ind i Greimas Aktantmodel (1974) (ibid.): Lene Bredahl cand.soc. HRM, Master i Oplevelsesledelse Januar 2013 10

Subjektet og modtageren er i fortællingen kursister og medarbejdere i virksomheden. De får en stemt oplevelse og samtidig mulighed for læring - hvem er jeg, hvem er du og hvad er verden omkring os - af giveren: NLP Huset (transportaksen). Hjælperen i fortællingen er æstetikken, som konstant er i konflikt med sin modstander: Det trivielle og normale; Antiforandring, anti-refleksion, anti-berøring. Modstanderen skal bekæmpes (konfliktaksen) og det gør virksomheden bl.a. ved stædigt ikke at ændre værket, trods negative meningsytringer om især 2 af Rummene. Subjektet forventes at begære objektet - og den ivrige lyst til at debattere og dele sine stemte oplevelser kunne læses som dette begær (projektaksen). Konklusion Værket OplevelsesRum trækker på en række visuelle og rumlige æstetiske virkemidler, som pirrer og udfordrer sanserne og skaber forskellige imaginære rum hos iagttageren. Værket stemmer den besøgende i retning af enten nydelse, grin, undren eller væmmelse. Disse stemtheder benyttes af virksomheden i undervisningen som udtryk for forskellige konstruktioner af virkeligheden og i en fortælling om sig selv som en kreativ og idérig oplevelsesdesigner, der på finurlig vis bruger en hverdagssituation til at fortælle, hvem virksomheden og kunderne også er. Lene Bredahl cand.soc. HRM, Master i Oplevelsesledelse Januar 2013 11

Litteratur og kilder o Jantzen, C. & Rasmussen, T. A. (2007) 'Oplevelsesøkonomi. Vinkler på forbrug', Aalborg Universitetsforlag o Kompendium til Æstetisk Ledelse, cand.merc.fil. valgfag på CBS (2012), Academic books o Pine, J. & Gilmore, J. H. (1999) 'The Experience Economy Work is Theatre & Every Business a Stage', Harvard Business School Press o Thyssen, O. (2012) Slides fra forelæsning den 22.11.12 på CBS o Thyssen, O. (2003) 'Æstetisk ledelse - om organisationer og brugskunst', Gyldendal o www.nlphuset.dk Lene Bredahl cand.soc. HRM, Master i Oplevelsesledelse Januar 2013 12

Bilag 1 Lene Bredahl cand.soc. HRM, Master i Oplevelsesledelse Januar 2013 13

Lene Bredahl cand.soc. HRM, Master i Oplevelsesledelse Januar 2013 15