Kommunikation dialog og svære samtaler

Transkript

1 Kommunikation dialog og svære samtaler

2 Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan aldrig indfange alting og således udelukker to perspektiver hinanden Vi vælger bevidst eller ubevidst - vores perspektiv Vores perspektiv identificerer vi personer, livsforhold og problemkomplekser

3 Filosofisk tilgang til vejledning: Fokus på det almene Fokus på helheden vilkår for det at være menneske Fokus på det fælles Fokus på undringer Afsæt i Dialogfilosofien Martin Buber K.E. Løgstrup

4 Dialogfilosofien Martin Buber: Fokus på mødet relationen det, der er imellem os To mulige forhold: jeg det jeg du subjekt - objekt subjekt subjekt Kun når vi træder ind i relationen og ser den anden som et du/et subjekt skabes nærvær og liv - og viden og vi bliver selv subjekter jeg et er ikke noget i sig selv Hvis vi forholder os til den anden/erfarer etablerer vi en afstand Faldgrube: At se den anden i sit billede

5 Etik: Handler om vores relation til andre mennesker Den gode liv for og med den anden De suveræne og spontane livsytringer(løgstrup): Tillid Oprigtighed Barmhjertighed Talens åbenhed Etikken må være i forgrunden når vi skal møde den anden

6 I forbindelse med rådgivning, vejledning og mentoring er der to typer af magt på spil: Den strukturelle positionsmagt Den magt der altid er tilstede i en kommunikationssituation

7 Sansning og stemthed: Ofte tillægger vi ikke sansning og stemthed betydning i professionelle sammenhænge men vi må møde det andet menneske som et helt menneske med både krop, sjæl og intellekt Følelser værdier tanker og viden kan ikke skilles ad Det før-sproglige stemninger og fornemmelser som ikke har et direkte verbalt sprogligt udtryk Vi er altid stemte

8 Tydning Tolkning Tolkning: Ex ud fra en teori som vi henter fra os selv og vores faglige baggrund, men som grundlæggende er fremmed for den virkelighed vi tolker Tydning: Her går man på opdagelse sammen med brugeren i samtale. vi sanser og forstår og reflekterer på en foreliggende virkeligheds egne præmisser

9 Betydningen af spørgsmål Igennem spørgsmål vi kan vise omsorg, deltagelse, nysgerrighed, accept og anerkendelse Spørgsmål har altid en hensigt og vi kan have glæde af at sondre mellem forskellige typer af spørgsmål

10 Lineære spørgsmål Har til formål at indsamle informationer, undersøge og afdække EX: Hvor længe har du gået med de her tanker? Hvornår er du får den der følelse af magtetløshed? Hvor ofte har du det sådan? Har du talt med andre om det? Hvad kan du ellers lide at lave? Hvad ønsker du hjælp til?

11 Cirkulære spørgsmål - Har til formål at få opmærksomhed på sammenhænge og hvordan andre forholder sig EX: Hvordan reagerer din mor når du flipper ud? Hvem taler du mest med i klassen? I hvilke situationer optræder problemet oftest? Er der situationer hvor problemet ikke optræder? Hvem er udover dig påvirket af problemet?

12 Refleksive spørgsmål - Har til formål at forstyrre det etablerede billedet af, hvordan tingene er EX: Fremtidsspørgsmål: Hvilken forskel ville det gøre for dig, hvis Anerkendende spørgsmål: Hvordan klarer du at komme i skole på trods af. Tankelæserspørgsmål: Hvis din bedste var her nu og vi kunne spørge ham om. hvad tror du så han ville svare?

13 Refleksive spørgsmål, fortsat Metaspørgsmål: Taler vi om det der er vigtigt for dig? Mirakelspørgsmål: Hvis du kom i skole i morgen og der var sket et mirakel hvad var så ændret?

14 Spørgeplade

15 Mentorskabets forløb og faser: Begyndelsesfasen Det egentlige forløb Afslutningsfasen

16 Begyndelsesfasen Vigtigt at give den tid Etablere tillid og fortrolighed Afklare hvad der skal være i fokus hvad skal der arbejdes med og hvordan? Her er det mentor der er den lærende og som går på opdagelse i den unges aktuelle liv og livssituation: drømme og problemer, ressourcer og svagheder, forestillinger og realiteter Gensidig forventningsafstemning

17 Begyndelsesfasen - faldgruber Man kan være så ivrig efter at komme i gang at man glemmer forventningsafstemningen Den unge kan have urealistiske forventninger til mentor Uegnede udfordringer for en mentor

18 Leverum en metode Udviklet af Vance Peavy Redskab til at udforske den unges aktuelle liv og livssituation Grafisk eksternalisering

19 Forløbet Den egentlige arbejdsfase det lange seje træk En dynamisk proces hvor der løbende skal justeres mål, måder og roller Op og ned ture og måske også konflikter Mentor må være tålmodig, kreativ og fleksibel

20 Forløbet - faldgruber Rollefiksering Ansvar for kontakter Ambitioner på den unges vegne Manglende feedback usikkerhed Mentor-ensomhed

21 Tænkehatte og perspektivskifte Små mål og store succeser Arbejde med metaforer Sparringsgruppe

22 Afslutningen Afslut forløbet på en markeret måde Relationen må ikke løbe ud i sandet En læreproces og et udviklingsforløb er slut og der er grund til at fejre afslutningen En symbolsk handling kan illustrere at forholdet nu er mere ligeværdigt og symmetrisk En fælles evaluering af forløbet. Hvad havde betydning? Hvad gjorde vi godt? Kunne vi have undværet noget?

23 Den svære samtale

24 Den svære samtale Psykiatrifondens definition: En svær samtale er en samtale, der handler om svære emner som psykisk sygdom, mistrivsel og personlige/familiære/sociale problemer

25 Psykiatrifonden Tabuer skal tales ihjel Det hjælper at synliggøre, ikke sygeliggøre Alle har en menneskelig forpligtelse til at hjælpe den, der har det svært Når man arbejder med unge til dagligt er denne forpligtelse skærpet Læs mere:

26 Ungdom er lig med udfordring Voldsom udviklingsfase: Psykologisk, fysiologisk og social Følelsesmæssigt udfordrende: Usikkerhed, rådvildhed, måske angst Mere abstrakt tænkning, mere refleksion, flere perspektiver

27 Centralt for ungdomsfasen: Selvstændiggørelsen En bevægelse væk fra familien Et forsøg på at klare sig selv - Og samtidigt: Behov for en tryg base Behov for det sociale spejl

28 De sårbare unge Sårbarhed er et vidt begreb! Psykologisk og i nogle tilfælde også biologisk sårbarhed Forstørrelse af ungdommens udfordringer Ofte men ikke altid kan sårbarheden ses

29 Hvordan opbygger vi tillid i den professionelle relation? For at skabe tryghed, tillid hos de unge må mentor være opmærksom på egne reaktioner og udtalelser. Den unges tryghed er afhængig af at mentor formår at rumme ham og hans problemer. En forudsætning for rummelighed er at man er afklaret med egne grundlæggende værdier eller principper for tilgangen til den unge.

30 Hvad skal mentor kunne? Forståelse for unges udviklingsprocesser og de udfordringer ungdomslivet generelt medfører. Indsigt i de sårbarheder, de unge slås med Være i stand til at skabe en kontakt på et autentisk og personligt niveau. Evne til at tage udgangspunkt i de unges egne oplevelser og tolkninger af situationen. Positiv anerkendelse: ikke fordømmende, men en positiv accept af de unge. At kunne forholde sig nysgerrigt og undersøgende At have empati At kunne tilbyde rum, både som rummelighed og tid til den unge.

31 Mentor skal mestre På den ene side at tage lederskab og på den anden side give følgeskab På den ene side at være empatisk - og på den anden side være opdragende På den ene side at være lyttende og samtidig være intervenerende På den ene side at være spontan og til stede i nuet og samtidig have overblik over processen, følge op og følge til dørs På den ene side at være medmenneskelig og på den anden side optræde med autoritet