Fokus. Danske patienter med alt fra astma og høfeber til insektstikallergi, lægemiddelallergi,

Astma, allergi og hud Nyhedsmagasin om forebyggelse og behandling Fokus magasinet Allergi værre end diabetes og dårligt hjerte Side 9 Hvert femte barn får atopisk eksem Side 10-11 Sådan blev Nicolai fri for symptomer Side 16-17 Svær allergisk astma forpester livet for 50.000 Side 18-19 Psoriasis belaster følelsesmæssigt Psoriasis er for de fleste patienter en ekstremt belastende sygdom. Forskning viser, at psoriasispatienter kan være lige så påvirkede og deprimerede som patienter med livstruende sygdomme som kræft. Ca. halvdelen af alle psoriasispatienter oplever, at deres sygdom forværres ved stress og i følelsesmæssigt belastede perioder. Ifølge professor, dr. med., Bobby Zachariae, Århus Sygehus, er det især patienternes omgang med andre mennesker, der påvirkes.. Side 44-45 Pris 49,95 kr, nr. 2 2009 Elitesvømmer med sportsastma For OL-svømmeren Lotte Friis er astma og sport tæt forbundet. Da hun for fem år siden fik konstateret sportsastma og blev medicineret, blev hendes præstationer markant forbedret. Side 36-38 13 specialister til 1,5 mio. patienter Danske patienter med alt fra astma og høfeber til insektstikallergi, lægemiddelallergi, f ødevareallergi og allergisk chok vil i løbet af få år stå i en endnu mere håbløs situation, end de gør i dag. Årsagen er, at specialet allergologi er nedlagt. Uddannelsen skulle have været bredt ud under flere specialer, men hverken Sundhedsstyrelsen, regionerne eller regeringen har påtaget sig ansvaret. Det betyder, at landets godt 1,5 mio. allergikere i dag deles om 13 ældre specialister, der arbejder på fuld tid med allergiske sygdomme og 14, der arbejder deltids. Når specialisterne går på pension om fem til 10 år, vil specialet allergologi være forsvundet. Det samme vil den specialviden, de har opbygget. Side 12-13, 24-25 og 26.

090122EN6.DKi Et liv med psoriasis? Nu kan du gøre noget ved din fremtid! Læs mere på www.psoriasisguiden.dk

Leder Fokus De står bag Udgivelser i 2009: Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. De er begge uddannede journalister og har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel- Petersen har siddet i chefredaktionen på B.T. og ejer sundhedsmagasinet Dagens Puls. Overset og undervurderet Høfeber ordet lyder måske meget uskyldigt. Sommersnue kalder man det også. Men uanset ordvalget, så er det ikke spor uskyldigt for den million danskere, der netop i disse uger døjer med pollenallergi. For børn ødelægger det fornøjelsen ved at være ude i det friske forårsvejr, og for unge og voksne går det ud over eksamenskaraktererne eller indsatsen på arbejdet. I det hele taget er astma, allergi og hudlidelser oversete og stærkt undervurderede sygdomme. Halvanden million danskere lider af en eller anden form for allergi. Og for mange er symptomerne langt mere graverende, end det tilsyneladende er gået op for beslutningstagerne. Mindst 300.000 voksne danskere har astma, 20 pct. af en årgang børn udvikler atopisk eksem, og 1,5 mio. lider af allergi, der ofte f ører til astma. Og sygdommen har tilsyneladende ikke toppet. I f ølge alarmerende tal fra Statens Institut for Folkesundhed vil antallet af danskere over 16 år med allergi stige med knap 90 pct. frem til år 2020. I forvejen har der i perioden 1994 til 2005 været tale om en stigning af allergikere med over 100 pct. For disse mennesker er tilværelsen i mere eller mindre grad påvirket dagligt. For en ud af ti pollenallergikere er sygdommen så invaliderende, at det koster dem mindst en uges sygefravær om året. På baggrund af disse tal forekommer det rystende så lidt hjælp, der er at hente fra det offentlige behandlingssystem. Patienterne skal ud over deres sygdom selv gøre et stort stykke arbejde for at finde den rette behandling. Er de så heldige, at der er en specialist i deres område, kan de med stor sandsynlighed belave sig på lang ventetid. I de mest underbemandede områder er der op til 90 uger på en vaccination og 80 uger på en udredning. Resultatet er, at mellem 77.000 og 135.000 (det svarer til hver fjerde astmapatient) er utilstrækkeligt behandlet. Samtidig er astma årsag til ca. 100 dødsfald om året. Det understreger problemets alvor, og gør det endnu mere grotesk, at det faglige allergispeciale er nedlagt. Der uddannes ikke danske allergologer mere, og i fremtiden vil stadigt flere allergikere altså skulle slås om at blive behandlet hos stadigt færre allergologer. I dag er der 13 medicinske specialister, der arbejder på fuld tid med allergi, hvoraf de 10 fungerer i hovedstaden. For de nordjyske allergikere er der ikke meget specialistviden at hente, her er der nemlig ingen allergologer. Udover, at manglen på behandling er slemt og invaliderende for den enkelte patient, er det også en rigtig dårlig forretning for samfundet. Allergipatienter, der ikke er blevet behandlet forebyggende, står for 10.000 hospitalsindlæggelser om året og allergi kostede i år 2000 samfundet 1.9 mia., blandt andet i tabt arbejdsfortjeneste. Det er svært at få øje på rationalet i, at allergikere ikke hjælpes bedre. Man kan kun gætte på årsagerne. Kunne det være, at den stadig hårdere prioritering i sundhedsvæsenet tilgodeser sygdomme, der i højere grad kan byde på lig på bordet. Måske er halvanden million menneskers livskvalitet en detalje, man vælger at overse? Primo juni: Cancer September: Hjerte-, mave-tarm- og lungesygdomme December: Neurologi Indhold Advarer mod plattenslagere 4 Udstødning påvirker børn 6 Dårlig livskvalitet 8 Behandling af atopisk eksem 9 Hvert 5. barn får børneeksem 10 Stor mange på allergologer 12 Patienter må være detektiver 15 Symptomfri af tabletter 16 Svær allergisk astma 18 Forsker advarer om epidemi 20 Eksem hårdt ved psyken 22 Ulige adgang til behandling 24 Effektiv creme til hårbund 27 Symptomer ikke altid astma 28 Dilemma i behandling 30 Victor har fødevarerallergi 32 Insektallergi kan forebygges 34 Ingen gæster til Læsø Kur 35 Sådan indsamles pollental 36 Eliteidrætsfolk ramt af astma 38 Efterårsbørn får astma 41 Til kamp mod mobning 42 Psyke og psoriasis 44 Hjælp til allergifamilier 46 Fokusmagasinet Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset I redaktionen: Jette Lüthcke, Mette Fensbo, Marie Lau, Majbritt Lund Lægefaglig konsulent: Overlæge, prof., dr.med., Allan Flyvbjerg Foto: Sara Skytte, Colourbox, hvor intet andet er nævnt Kreativ chef: www.mortenree.dk Annoncechef: Susanne Hjorth Tryk: KSL Oplag: 12.000 Fokusmagasinet distribueres til samtlige praktiserende læger, relevante ambulatorier, kommunale sundhedscentre, informationsansvarlige på apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg. Produceret af Sundhedsmedierne ApS Adresse: Fokusmagasinet, Chr. IX s Gade 5, 2, 1006 København K, Tlf.: 2074 8295 / 20854620, Telefax: 33 18 86 66 E-mail: redaktion@fokusmagasinet.dk ISSN nummer: 1903-1122, CVR nummer: 31369096 Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Dette nummer er blevet til takket være støtte fra (i alfabetisk orden): ALK-abelló Allergi & Lungeklinikken Astellas Pharma Jepsen Health Care LEO Pharma Nordic Luftballonen Novartis Healthcare Ophtha Wiotech Wyeth Danmark

Ulla Astman Rigets tilstand Jeg forstår godt, man kan være fortørnet, når det, man har som hovedfagsinteresse, bliver nedlagt, men det er vigtigt at kigge fremad. Vi skal i stedet arbejde med de problemer og udfordringer, der er opstået i forbindelse med, at specialet blev nedlagt, og se på, hvordan vi får dækket dem af Overlæge advarer mod plattenslagere Enhver læge i intern medicin kan kalde sig allergispecialist. Patienterne har ingen mulighed for at gardere sig mod læger uden allergiuddannelse. Regionsrådsformand opfordrer til øget samarbejde mellem lægegrupper. Af Lone Dybdal Hans-Jørgen Malling er bekymret på patienternes vegne, fordi de ikke ved, om de er købt eller solgt. Hans-Jørgen Malling Min bekymring er, at man som patient ikke ved, om man er købt eller solgt. Det kan godt være, at de, der kalder sig allergilæger, er dygtige, men man ved det ikke allergikere er overladt til et gråt og uigennemskueligt marked, der i værste Danske fald kan f øre dem til behandling af læger, der ingen uddannelse har i allergisygdomme. Advarslen kommer fra overlæge, dr.med. Hans-Jørgen Malling, der er klinikchef på Allergiklinikken på Rigshospitalet. Problemet er, at der ikke stilles krav til lægerne om at tage ekstrauddannelse i allergisygdomme, og de skal heller ikke dokumentere, at de rent faktisk ved noget om allergibehandling til forskel fra andre sygdomme. Hvis man går til en hjertespecialist, så har man sikkerhed for, at denne læge ved noget om hjerter og er uddannet i at behandle hjertesygdomme. Men sådan forholder det sig ikke med allergilæger, og som patient har man ikke skygge af chance for at finde ud af, om det er nogen, der kan deres kram, eller det bare er plattenslagere. Nogle gør garanteret et fornuftigt stykke arbejde, men når lægen ikke skal dokumentere, hvad han kan, så er man som patient på herrens mark, siger Hans-Jørgen Malling. Problemet er opstået i kølvandet på, at allergispecialet blev nedlagt. Dermed kan alle speciallæger i intern medicin beskæftige sig med allergiske sygdomme. Min bekymring er, at man som patient ikke ved, om man er købt eller solgt. Det kan godt være, at de, der kalder sig allergilæger, er dygtige, men man ved det ikke, siger Hans-Jørgen Malling. Han er selv uddannet allergolog, det samme er hans kolleger på Rigshospitalets Allergiklinik. Men på de fleste lungemedicinske afdelinger i landet er der ikke uddannede allergilæger. Det er ikke betryggende, når man ser på antallet af patienter, og de får efter min vurdering ikke den bedst tænkelige behandling, hverken på sygehusene eller ude hos de praktiserende speciellæger, siger Hans-Jørgen Malling. Han efterlyser målrettet og dokumenteret uddannelse og allerhelst en genetablering af allergispecialet, så nye læger kunne finde det attraktivt og se frem til en slutstilling i faget. Enighed om nedlæggelse Formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), der også er regionsrådsformand i Region Nordjylland, afviser at genåbne specialet, men hun er meget positiv over for allergologernes forslag om uddannelsesforløb. Nu skal vi koncentrere os om at få samarbejdet mellem lægegrupperne til at fungere på dette her ret brede felt og sikre os, at vi får udnyttet den viden, de har hver for sig, siger Ulla Astman. Hun udtrykker forståelse for, at allergologerne er bekymrede for deres fag, men understreger, at det var en enig speciallægekommission, der tog beslutningen om at nedlægge allergispecialet, og den vil hun ikke arbejde for at ændre på. Jeg forstår godt, man kan være fortørnet, når det, man har som hovedfagsinteresse, bliver nedlagt, men det er vigtigt at kigge fremad. Vi skal i stedet arbejde med de problemer og udfordringer, der er opstået i forbindelse med, at specialet blev nedlagt, og se på, hvordan vi får dækket dem af. Hvis der er spændende forslag til efteruddannelsesforløb på tværs, vil jeg meget gerne se på dem. Det er en samarbejdsøvelse, når man nedlægger et speciale, påpeger Ulla Astman. 4 Fokus nr. 2 2009 astma, allergi og hud

1.Erlandsson, M.: Appl. Statist. 2001; 50(1); 63-70. logy 2000; p 329-363 2. Halkier-Sørensen:Efficacy of Skin Care Products and dfferent Mixtures of Lipids on Barrier Function. Reprint from Gabard, B. et al: Dermatopharmacology 2000; p 329-363 Hjælp din hud før den giver op Tilfører huden naturlige fedtstoffer ceramider, kolesterol og frie fedtsyrer unplugged.dk/20858/0597/03.2009 Reparerer hudbarrieren aktivt og hurtigt 1,2 passer på din hud

Fokus Steffen Loft Steffen Loft, professor i miljømedicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab, afdelingen for Miljø og Sundhed, Københavns Universitet Antal børn med astma 7-10% Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos danske børn. Ifølge Sundhedsstyrelsens tal fra 2006 forekommer den hos 7-10 pct. Nyhed Forskere bekymrede: Hold små børn væk fra bilos Forurening fra biler påvirker små børns vejrtrækning i en sådan grad, at de får problemer med at trække vejret op til 3-4 dage efter, at de har indåndet de skadelige partikler. Af Jette Lüthcke Når små børn får den karakteristiske hvæsende vejrtrækning, kan det skyldes, at de 3-4 dage forinden har været udsat for stærk trafikforurening. Steffen Loft, der er professor i miljømedicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, har sammen med en gruppe danske forskere undersøgt trafikforureningens påvirkning af vejrtrækningen hos en gruppe børn mellem 0 og 3 år. Der er tegn på, at de spædbørn, som har arvelige forudsætninger for at få en luftvejssygdom Storbyens udstødningsgasser kan give børn vejrtrækningsproblemer også flere dage efter, de har været udsat for forureningen. som astma og allergi, reagerer med hyppigere hvæsende vejrtrækning, når der er meget luftforurening fra trafikken i byen. Blandt dem, der hvæser i de små leveår, er der klart flere, der får astma, når de bliver ældre, siger professor Steffen Loft, men understreger, at man endnu ikke ved, om det er de børn, der hvæser af luftforureningen, der på et senere tidspunkt udvikler astma. Hvæsende vejrtrækning dækker over det, man tidligere kaldte for astmatisk bronchitis. Denne betegnelse er imidlertid misvisende, idet det langtfra er alle børn, der lider af astmatisk bronchitis, som senere udvikler astma. Den hvæsende vejrtrækning har en stor påvirkning på barnets almentilstand. Barnet har stor risiko for at udvikle pneumoni (lungebetændelse), må holdes hjemme fra institution og eventuelt behandles med inhalator. Forskerne fandt ud af, at de helt små børn under et år var langt mere f ølsomme over for de skadelige partikler end børn på to og tre år. Hvis antallet af ultrafine partikler i luften stiger med 50 pct., så stiger risikoen for hvæsende børn i løbet af de næste dage tilsvarende med 200 pct. Hos børnene mellem nul og et år var der dobbelt så stor risiko for, at de hvæsede, som hos børnene på to og tre år, når forureningen var høj. I det hele taget var der signifikant flere børn, der havde hvæsende vejrtrækning i deres f ørste leveår, forklarer han. Det mest markante ved undersøgelsen er, at forureningen har så direkte en indflydelse på børnenes vejrtrækning, ligesom det er f ørste gang, der er sat navn på de skadelige partikler. Det mest påfaldende er, at det er muligt at tilskrive de problemer, spædbørnene har, trafikken. Det er de ultrafine partikler og kvælstofoxider, som slår ud i vores statistiske analyse, siger Loft. Start-stop-trafik Steffen Loft forklarer, at der ikke findes nogen entydig forklaring på, hvorfor forureningen især påvirker de mindste børn. Bronchierne stopper til, men vi ved ikke, om det er, fordi de er meget små, eller fordi forureningspartiklerne medf ører infektioner. Vi kan heller ikke sige, om det er forureningen, der direkte påvirker bronchiernes slimhinder ved deres giftvirkninger, fastslår han. Problemerne er værst for børn, hvor familien bor tæt på trafik med bl.a. start-stop-trafik. Det er jo bedst at flytte væk fra trafikken, men det er jo ikke så mange beskåret, så jeg mener, at man bør prøve at begrænse barnets udsættelse ved at holde vinduerne ud mod trafikken lukkede eller prøve at undgå at tage barnet ud i trafikbelastede situationer, slutter Loft. 6 Fokus nr. 2 2009 astma, allergi og hud

hårbundspsoriasis Tænk hvis millioner af mennesker kunne få et bedre liv? Psoriasis er en alvorlig, kronisk hudsygdom, som er psykisk og socialt belastende for de mennesker, som har sygdommen. Uden behandling kan psoriasis føre til isolation, følelsesmæssige problemer og i værste fald et kortere liv. Mere end 120 millioner mennesker verden over har psoriasis. Kun halvdelen af disse patienter får korrekt behandling, og det er ikke acceptabelt. Derfor ser vi disse menneskers udfordring som vores udfordring. UDFORDRING PSORIASIS Læs mere om psoriasis og livskvalitet besøg www.psorinfo.dk LEO 100826 LEO NOV 08 DIX CVR.nr. 56 75 95 14. ALLE LEO VAREMÆRKER SOM ER NÆVNT, EJES AF LEO GROUP

Fokus Karin Dam Petersen Gener Karin Dam Petersen er forsker i sygefravær på Institut for Folkesundhed i Århus og ph.d.- studerende ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Hun har Master i Public Health, Aarhus Universitet 2003 på en afhandling om samfundsøkonomisk analyse af allergibehandling i Århus Amt. Cand.odont. fra Aarhus Universitet 1984. Privat og offentligt ansat tandlæge 1984-2007. Allergi giver sygefravær og dårlig livskvalitet Allergikere lider lige så meget som patienter med diabetes og hjerte-kar-sygdomme. For mange af de unge patienter påvirker det deres skolegang og eksamenskarakterer. Af Lone Dybdal, foto: Brian Rasmussen Karin Dam Petersen De er unge, men de lider lige så meget som ældre med lidelser i bevægeapparatet, hjerte-kar-sygdomme og diabetes, og på dage hvor høfeberen raser, er livskvaliteten helt i bund. Det viser en række studier af patienter med allergi, som forsker Karin Dam Petersen har gennemf ørt. Hun har i forbindelse med sit ph.d.- studium på Syddansk Universitet målt allergipatienters livskvalitet på dage med pollen og på dage uden, og forskellen er markant. Desuden drager hun sammenligning til andre af de store folkesygdomme og konstaterer, at allergikernes score er blandt de allerlaveste målt på f.eks. den såkaldte 15D skala, der måler 15 faktorer i relation til generel livskvalitet. Allergipatienternes livskvalitet er en smule ringere end hos mennesker, der lider af diabetes, og den er på samme niveau som hos folk, der lider af hjerte-kar-sygdomme og lidelser i bevægeapparatet. Den store forskel består i, at allergipatienterne er væsentlig yngre, siger Karin Dam Petersen. Hun har i en landsdækkende undersøgelse fra 13 klinikker målt livskvaliteten hos 254 allergipatienter, umiddelbart inden de begyndte på et vaccinationsprogram mod deres allergi. Patienterne var alle over 16 år, og gennemsnitsalderen var 33 år. Til sammenligning er gennemsnitsalderen for patienter, der lider af hjerte-kar-sygdomme, 54 år. 3,4 sygedag årligt Deltagerne i allergiundersøgelsen havde i gennemsnit 3,4 sygedag om året alene på grund af allergi. De lider altså temmelig meget. En stor del af allergipatienterne er unge, de går i skole og er under uddannelse. De får ringere udbytte af undervisningen og præsterer dårligt til eksamen, fordi græspollensæsonen kommer samtidig. De får helt klart mindre ud af deres skolearbejde, siger Karin Dam Petersen. De sover dårligt, de kan ikke udf øre almindelige aktiviteter som at slå græs, spille fodbold eller i det hele taget opholde sig udendørs. De f øler ubehag og utilpashed, og den seksuelle aktivitet rammes også. De har ikke lyst til noget som helst de dage, hvor de er påvirket af pollen. De er simpelthen trætte. Derudover løber øjnene i vand og klør, næsen stopper, og de nyser, men de plages også af f ølelsesmæssige problemer såsom irritabilitet, utålmodighed og koncentrationsbesvær. Studiet viser desuden, at kvinder f øler sig mere besværet af deres allergi end mænd. I undersøgelsen skulle allergipatienterne angive deres tilstand på en typisk dag med allergisymptomer og på en dag uden. Forskellene var markante. Mens de næsten var fuldt funktionsdygtige på dage uden pollen, var de stærkt besværede på dage med høfeber. Undersøgelsen viser, at allergi påvirker helbredet generelt og i alle dimensioner af livet, og da hver fjerde person i Danmark lider af allergi, så betyder det meget i et overordnet perspektiv, konstaterer Karin Dam Petersen. Deltagerne i undersøgelsen lider af græs- og/eller husstøvmideallergi, og de har lidt af allergi gennemsnitligt i 17 år. Fakta Dyre patienter En stor del af allergipatienterne er unge, de går i skole og er under uddannelse. De får ringere udbytte af undervisningen og præsterer dårligt til eksamen, fordi græspollensæsonen kommer samtidig I Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 fra Statens Institut for Folkesundhed er der sat tal på de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med allergisk snue. Når både de direkte og de indirekte udgifter indregnes, koster en gennemsnitspatient 16.000 kroner pr. år. Allergisk snue er formentlig den hyppigste kroniske sygdom blandt unge og yngre voksne i Danmark, og rapporten konkluderer, at lidelsen sammen med astma udgør et væsentligt folkesundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk problem. 8 Fokus nr. 2 2009 astma, allergi og hud

Voksne patienter der slap for nye udbrud, i procent 42,5% 12,3% Tørre tal Vedligeholdelsesbehandling Standardbehandling Fokus Kristian Thestrup-Pedersen Kristian Thestrup-Pedersen er uddannet læge fra 1971. Har arbejdet som dermatolog og venerolog siden 1982 på bl.a. Århus Universitetshospital. Forlod Århus i 2003 for at arbejde og forske på the King Faisal Specialist Hospital and Research Centre i Riyadh, men fortsatte som adjungeret professor i Århus frem til 2008. I dag arbejder han som privatpraktiserende dermatolog. Han er medlem af the International Committee of Dermatology. Ofte går børneeksemen langsomt over af sig selv i løbet af de første leveår, men indtil det sker, kan eksemen være en rædselsfuld oplevelse for børnene og deres forældre. Langsigtet behandling virker bedst ved børneeksem To nye studier viser, at patienter med børneeksem både får langt flere eksemfri dage og længere mellem eksemudbruddene, hvis man vedligeholder behandlingen, selv når eksemen ikke er synlig. Af Sally Dorset I stedet for en kortsigtet her og nu-behandling bør man gå over til en langsigtet vedligeholdelsesbehandling, hvis man vil have styr på inflammationen og bevare hudbarrieren så godt som muligt i tilfælde af børneeksem - også kaldet atopisk eksem. Det viser to nye studier, hvor man har sammenlignet en normal standardbehandling med en langsigtet vedligeholdelsesbehandling over 12 måneder. Studierne dokumenterer, at 42,5 pct. af de voksne patienter i vedligeholdelsesbehandlingen ikke fik nye udbrud i løbet af de 12 måneder, mens det kun var 12,3 pct. af patienterne, der fik standardbehandling, der var eksemfri. For børnenes vedkommende var tallene henholdsvis 41 pct. mod 14,7 pct. Studierne dokumenterede samtidig, at man med en vedligeholdelsesbehandling to gange pr. uge med Protopic kunne holde patienterne eksemfri i 142 dage mod kun 15 dage ved standardbehandlingen. Markante resultater Resultaterne af de to studier er så markante, at de efter alt at dømme vil vende op og ned på den fremtidige behandling af børneeksem. De viser, at hvis man kan kontrollere den inflammation, der ligger og ulmer i huden, og samtidig kan sikre en sund og velfungerende hudbarriere, så kan man sikre færre udbrud og lavere sværhedsgrad af evt. udbrud. De nye lægemidler virker langt mere smalspektret end steroiderne, der kun kan anvendes i kort tid uden at forgrove og fortynde huden. Det betyder, at virkningen går direkte på de hvide blodlegemer uden at hæmme de andre væv som bindevæv, kar og hudceller. Og det er en klar fordel, for man kan anvende midlerne i månedsvis, siger professor i dermatologi, dr.med, Kristian Thestrup-Pedersen. Kristian Thestrup-Pedersen. Virkningen går direkte på de hvide blodlegemer uden at hæmme de andre bindevæv, kar og hudceller Han understreger, at det er vigtigt, at man fortsætter vedligeholdelsesbehandlingen, selv når eksemen ikke er synlig, fordi sygdommen ligger i huden og vil komme igen, hvis den ikke behandles. Læs mere side 10-11 Astma, allergi og hud Fokus nr. 2 2009 9

Fakta Protopic 20% af alle børn rammes af børneeksem Eksemcremen Protopic indeholder et ekstrakt af jordbakterier, der kommer fra et japansk vulkanområde. Bakteriemolekylerne har i de sidste 20 år også været anvendt i nyre- og levertransplanterede patienter, da de er stærkt immunhæmmende. Grafisk set Hvert femte barn får b Atopisk eksem eller børneeksem kan ikke kureres, men den kan lindres og symptombehandles. Hos de fleste forsvinder sygdommen langsomt af sig selv, men hos nogle kan den fortsætte op i teenageårene. Også voksne kan få tilbagefald. Fakta Infektion Allergier Af Sally Dorset Atopisk eksem er en hyppig og delvis arvelig hudsygdom, som rammer hvert femte barn herhjemme, inden det fylder fire år. I en tredjedel af alle tilfælde bryder sygdommen ud, inden barnet fylder et år, og i 90 pct. af tilfældene inden femårsalderen. Børneeksem er dermed den hyppigst forekommende inflammatoriske hudsygdom hos spædbørn og mindre børn. Og som regel er det det f ørste skridt mod senere udbrud af astma og høfeber. Sygdommen viser sig oftest ved udslæt i ansigt, bag ører, i nakke, i albuer eller i knæhaserne, og så klør den nederdrægtigt. I løbet af de sidste 20-30 år er der kommet stadig flere tilfælde til, men i dag synes antallet Kristian Thestrup-Pedersen af børn med børneeksem at have stabiliseret sig omkring 20 pct. af alle børn. Af dem har 70 pct. mild eksem, 25 pct. moderat eksem og fem pct. svær eksem. Man skal naturligvis holde sine børn rene, men man behøver ikke gå amok med sæben Sygdommen er kronisk i den forstand, at den varer adskillige år. Den forsvinder oftest af sig selv. Der er ingen, der ved, hvorfor børn får atopisk eksem. For 30 år siden troede man, at det var allergi, men i dag ved vi, at allergierne er sekundære i forhold til sygdommen, siger professor i dermatologi, Kristian Thestrup-Pedersen. Men så ved vi heller ikke meget mere. Thestrup-Pedersen har dog en personlig holdning til sygdommen. Jeg ved, at børnene f ødes med en defekt i huden. De mangler proteinstoffet filaggrin, og det er lig med sart hud. Jeg tror, at det er en forstyrrelse i udviklingen af deres immunapparat, som er årsag til sygdommen, og når immu- Inflamation Normal hud har en beskyttende hudbarriere, der gør huden tæt. Ved atopisk eksem mangler børnene et proteinstof, der betyder, at huden bliver sart, så der lettere kan trænge stoffer udefra og ind i huden. Samtidig bliver vandfordampningen større, så huden bliver tør og begynder at sprække. Forebyggelse frem for behandling Det handler om at få så få og små eksemudbrud som muligt i løbet af et år. Når eksemen er væk, er der mange patienter, der standser behandlingen, for nu er de jo ikke syge længere. Men den går ikke, hvis man lider af kronisk børneeksem. Den underliggende inflammation i huden vil nemlig altid være der, og den kan bryde ud når som helst. Derfor gælder det om først at behandle toppen af isbjerget og siden at forebygge inflammationen, så man undgår eksemudbrud gennem længere tid. Det er ikke mindst mænd, der har vist sig at have en tilbøjelighed til at standse behandlingen og den efterfølgende hudpleje med gode, fede medicinske hudplejemidler. Det europæiske Lægemiddelagentur, Emea, anbefaler derfor nu, at man behandler de berørte hudområder to gange om ugen uanset, om eksemen er synlig eller ej, hvis man vil undgå for mange eksemudbrud. Behandlingen bør foregå, indtil huden viser sig at være fri for eksem. Lægen bør vurdere eksemtilstanden mindst en gang om året for at se, hvor længe man skal fortsætte behandlingen to gange om ugen. 10 Fokus nr. 2 2009 astma, allergi og hud

Fakta Gode råd Find en læge, som du som forælder har tillid til og som tager sig tid til at tale med dig. Lav nogle behandlingsstrategier. Det er et langsigtet behandlingsforløb, du som forælder skal ud i. Husk, at eksemsygdommen kan kontrolleres, men ikke kureres. Det gør den af sig selv. Der er meget, som irriterer huden: sæbe, uldtøj, tomat, appelsin og mange andre fødeemner, som kan give eksem omkring munden Kløe er det vigtigste symptom på eksemaktivitet. Derfor skal du intensivere behandlingen, når kløen øges. Varme forværrer al kløe. Husk at dit barn skal sove i kølige omgivelser. Det må gerne løbe rundt med røven bar om eftermiddagen. Overdriv dog ikke. Husk: 1. Brug fugtighedscreme. Find en, du/i finder god. 2. Foretag en aktiv behandling, herunder forebyggende behandling. ørneeksem Sådan rammer børneeksem, procent Inden barnet fylder et år 33% Inden barnet fylder fem år 90% Sværhedsgrad 5% 25% 70% Svær eksem Moderat eksem Mild eksem napparatet færdigudvikles, når barnet er 3-7 år, så forsvinder sygdommen, siger han. Atopisk eksem er således klart genetisk betinget. En tredjedel af børnene får også allergi, men selv om man holder dem væk fra allergenet, så forsvinder sygdommen ikke. Ved børneeksem mangler huden det naturlige fedtstof, som i normal hud ligger mellem hudcellerne og filaggrin, som begge danner en beskyttende barriere. Det gør huden utæt. Der sker en større vandfordampning fra huden end fra normal hud, og huden vil derfor blive tør og begynde at skælle og sprække. Samtidig gør den utætte hud det lettere for udefrakommende stoffer at trænge igennem hudens yderste lag og ind, hvor de kan irritere og give rødme og kløe. Når hudbarrieren er ødelagt, fordamper der for meget vand, og derfor er det alfa og omega, at man holder huden fugtig med fugtighedscreme. Det er et hav af dem på markedet, og der er ingen facitliste. Det er nemlig kun Locobaseprodukterne, der er blevet undersøgt. Vi ved, at de virker, men der er nogle, der ikke kan lide, at de er så fedtede, så man må prøve sig frem, siger Kristian Thestrup-Pedersen. Immunapparatet Selv om eksperterne ikke ved, hvad der er den egentlige grund til, at børn får atopisk eksem, så kan man konstatere, at den tredjedel, der får allergi, har mere IgE (immunoglobin E) end andre. Vi kan konstatere, at børnene bliver allergiske over for enten eksempelvis hund, kat, æg, mælk og ikke mindst husstøvmider, siger Kristian Thestrup-Pedersen. Han fremhæver husstøvmiderne, fordi de indeholder et enzym, der æder proteinstoffer, og det giver ekstra hudirritation. Dertil kommer parfumeret sæbe, der i den forbindelse er af det onde. Man skal naturligvis holde sine børn rene, men man behøver ikke gå amok med sæben. Tværtimod så ved vi, at de steder i landet, hvor der er meget kalk i vandet, og man derfor bruger mere sæbe, ja, der har børnene mere eksem, siger han. Samtidig ved man, at børn med atopisk eksem producerer flere hvide blodlegemer (T-lymfocytter) end andre børn, men hvorfor ved man ikke. Det inflammatoriske ligger i T-lymfocytterne, så jo flere man har af dem, desto større inflammation, siger han. Da man ikke med sikkerhed kender årsagen til atopisk eksem, så findes der desværre heller ingen mirakelkur. Men der er en række råd og midler til, hvordan man kan behandle symptomerne og holde eksemen nede. Den mest gængse behandling er steroidbehandling, som kan være god på den korte bane. I det lange løb fortynder den imidlertid huden. Myndighederne har netop sagt god for en ny behandling, hvor man vedligeholder behandlingen med Protopic over længere tid. Det indebærer, at huden skal smøres med salve to gange om ugen, selv når eksemen ikke er synlig. Til gengæld bliver der langt længere mellem udbruddene af eksem og langt flere eksemfri dage end tidligere, viser nye studier. Allergi & Lungeklinikken Helsingør Allergidiagnostik og behandling Udredning og behandling af lungesygdomme Allergi og Lungeklinikken Helsingør Ved speciallæge dr.med. Lars Frølund og overlæge dr.med. Flemming Madsen Sct. Olaigade 39, 1. sal, 3000 Helsingør Tidsbestilling 7023 7000 Tirsdag-torsdag 9-12 Overenskomst med Sygesikringen

Utilstrækkeligt behandlet astma 25% 55% Mellem 77.000 og 135.000 astmapatienter i Danmark er utilstrækkeligt behandlet. Det svarer til hver 4. af landets ca. 300.000 personer med astma. En ny europæisk undersøgelse viser, at cirka 55 pct. af astmapatienter i behandling ikke har sygdommen under kontrol. Rigets tilstand Katastrofal mangel på allergilæger Med nedlæggelsen af allergi som speciale går vigtig viden tabt, og det vil gå ud over de mange tusinde patienter. Om 5-10 år vil al specialviden på området være forsvundet, advarer allergilægerne. Hverken Sundhedsstyrelsen, regionerne eller regeringen har påtaget sig ansvaret for at sikre etableringen af fagområder, der kan tage sig af det stigende antal allergikere. Af Lone Dybdal Danmarks henved 1,5 mio. allergikere må deles om blot 13 specialister, der arbejder fuldtids med allergiske sygdomme, og 14, der arbejder deltids med allergologi, og når de til sammen 27 allergologer går på pension om 5-10 år, så er specialet allergologi så godt som forsvundet i Danmark. Det samme er den specialviden, som allergologerne har opbygget igennem mange år, og som favner hele spektret af allergisygdomme, lige fra astma og høfeber til insektstikallergi, lægemiddelallergi, f ødevareallergi og allergisk chok Årsagen er, at specialet allergologi er blevet nedlagt. Uddannelsen i allergisygdomme skulle i stedet være bredt ud som fagområder under flere specialer, der også omfatter mange andre sygdomme. Imidlertid har hverken Sundhedsstyrelsen, regionerne eller regeringen påtaget sig ansvaret for at sikre etableringen af disse fagområder, og indtil videre er der ikke rigtig sket noget på området. Det betyder, at der ikke længere uddannes speciallæger med den brede ekspertise i lige præcis allergisygdomme. Formanden for Dansk Selskab for Allergologi, overlæge, dr.med. Peter Plaschke, slår nu alarm over udviklingen. Hvis ikke vi meget hurtigt får lagt en plan for at få uddannet læger, der kan tage over fra dem, der snart går på pension, vil det gå 12 Fokus nr. 2 2009 astma, allergi og hud

Fokus Peter Plaschke Peter Plaschke, overlæge, dr.med., speciallæge i medicinsk allergologi, lungesygdomme og intern medicin. Hoveddelen af speciallægeuddannelsen var på Sahlgrenska Universitetshospital i Göteborg. Har arbejdet overvejende med astma og allergi på Lungemedicinsk afdeling, Gentofte Hospital, de sidste tre år. Inden da var han specialeansvarlig overlæge i allergisygdomme for det daværende Frederiksborg Amt på Hillerød Hospital, og et år endvidere som klinikchef på den lungemedicinske afdeling. Har tidligere arbejdet med epidemiologisk forskning med doktordisputats om astma og allergi ved Göteborgs Universitet i december 1999. ud over patienterne. Så må de finde sig i et klart lavere niveau end tidligere, siger Peter Plaschke. Allerede nu er forholdene utilfredsstillende i mange egne af landet, idet hovedparten af de tilbageværende specialister arbejder i hovedstadsområdet og Århus. Hvis man har en kompliceret allergisk sygdom, så er man dårligere stillet, hvis man bor et sted, hvor der er meget langt til specialister, siger Peter Plaschke. Han er overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Gentofte Hospital og var en af dem, der forud for nedlæggelsen af specialet i 2004 kraftigt advarede politikerne om, at det både ville gå ud over patienterne og det lægefaglige niveau. Og det er så det, vi ser, der er ved at ske nu, siger Peter Plaschke. På listen med de tilbageværende allergologer står 49 navne, men 22 af dem arbejder ikke længere med allergi. Blandt de øvrige 27 specialister har kun 13 allergien som fuldtids arbejdsområde, de øvrige arbejder med Peter Plaschke Det, vi ser nu, er det, vi frygtede, nemlig at hele området er ved at løbe ud i sandet allergi på deltid i en blandet stilling med f.eks. lungemedicin. Gennemsnitsalderen for allergologerne er tæt på 60 år. Siden specialet blev nedlagt i 2004, har kun to speciallæger i lungemedicin taget en supplerende fagområdespecialisation i allergologi. Disse læger arbejder dog kun delvist med allergologiske patienter. Hensigten med at nedlægge specialet var dels at lægge mere ud til de praktiserende læger, dels at indlemme og fremme indsatsen for allergisygdomme i andre specialer, så f.eks. patienter med allergisk astma skulle undersøges og behandles af lungelæger, pollenallergikere af øre-næse-halslæger, mens hudlægerne skulle varetage nældefeber og andre allergiske hudreaktioner. Overordnet viden mangler Problemet med den model er, at der mangler allergispecialister med den overordnede viden, der er brug for i komplicerede tilfælde. F.eks. er f ødevareallergi særligt farligt, hvis der samtidigt er allergisk astma. Ved astma er der ofte også høfeber, og fødevareallergien kan nogle gange give nældefeber i huden. Andre gange kan den samme patient få livstruende reaktioner med blodtryksfald og svær vejrtrækningsbesvær. Hvor hører sådanne patienter med svære sygdomsforløb hjemme? Skal de så gå tre forskellige steder hen? Det spurgte vi politikerne om, og vi fik ikke noget svar. Det, vi ser nu, er det, vi frygtede, nemlig at hele området er ved at løbe ud i sandet, siger Peter Plaschke. 10-15 procent af allergikerne har så svær eller kompliceret sygdom, at det i høj grad påvirker deres arbejdsliv og nedsætter deres livskvalitet, så de har brug for decideret specialistbehandling, siger han. Overordnet plan efterlyses. Læs videre næste side Astma, allergi og hud Fokus nr. 2 2009 13

Fakta Om allergi Rigets tilstand Allergi er så udbredt og så stort et problem i det moderne samfund, at det er nødvendigt at få skabt enheder og faste rammer på sygehusene for faglige udviklingsmiljøer. Regionerne skal markere, at de efterspørger lungelæger, der interesser sig for astma, og ikke kun læger, der tænker i lungekræft og rygerlunger. Det er netop i år, at de første speciallæger efter reformen bliver færdige og klar til at starte på en overbygning. Det er disse læger, man skal gøre interesserede i allergisygdomme inden for deres respektive specialer, påpeger Steen Tinning. Lige adgang for alle Peter Plaschke efterlyser en overordnet plan fra regionernes side. Den skal dels sikre en geografisk fordeling af specialister, så patienter i hele landet har lige adgang til kvalificeret undersøgelse og behandling, dels definere regulære udannelsesforløb på sygehusene, så det bliver attraktivt for læger at videreuddanne sig inden for allergisygdomme. I forbindelse med nedlæggelsen af specialet blev det besluttet, at læger kunne videreuddanne sig i voksenallergologi inden for et fagområde i et uddannelsesforløb af et års varighed, mens det tager fem år at blive speciallæge. Men i praksis fungerer den nye ordning ikke, siger Peter Plaschke. Problemet er, at disse fagområder ikke ligger i noget fast regi. Man prøver at lave nogle uddannelsesforløb sådan lidt efter, hvor der er plads, og hvor man kan have folk gående i vakante stillinger, men ofte har man jo ikke en vakant stilling. Desuden er det vigtigt, at lægen i sin uddannelse får både den lungemæssige, den hudmæssige og den næse-øre-halsmæssige viden, og det vil sige, at stillingerne skal tilrettelægges efter flere specialer på sygehusene, Peter Plaschke Vi er på vej med et fælles udspil til regionerne for at få rettet op på situationen, inden det er for sent, og vi mister viden og kompetence og det er ikke ukompliceret at sætte sådan en uddannelse sammen. Det kræver, at man har en vilje ovenfra, påpeger han. Sammen med Dansk Lungeforening arbejder Dansk Allergologisk Selskab på at få samlet alle de involverede faggrupper, så de kan rette en fælles henvendelse til de danske regioner med henblik på at få udarbejdet en model for et uddannelsesforløb, der kan lokke nye læger til fagområdet. Forslag om tre centre Vi er på vej med et fælles udspil til regionerne for at få rettet op på situationen, inden det er for sent, og vi mister viden og kompetence. Det er samtidig vigtigt, at vi rent lægefagligt står sammen, så det ikke bliver en konkurrence omkring specialer, for vi mener, der er patienter nok, så ingen behøver være bange for, at man ikke får noget, bemærker Peter Plaschke. Han ridser et forslag til en fremtidig plan op med tre centrale steder i landet, København, Odense og Århus, hvor der kan oprettes uddannelsesstillinger af to års varighed. I specialet børnesygdomme er der etableret en særlig ekspertuddannelse, mens det ser sort ud for voksenallergien. Peter Plaschke efterlyser også flere ressourcer til efteruddannelse af de praktiserende læger, så flere kan udrede og behandle allergi på et mere kvalificeret niveau, og f.eks. også varetage allergivaccinationer. Da man nedlagde specialet, var det intentionen, at landets ca. Steen Tinning 3.600 Det vigtigt, at patientforeninger og de gamle allergilæger kommer på banen nu og lægger pres på regionerne praktiserende læger skulle spille en langt større rolle i behandlingen af astma- og allergipatienterne. Indenrigsministeriet bevilgede en pulje penge til efteruddannelse. I et samarbejde mellem Dansk Selskab for Allergologi og Dansk Selskab for Almen Medicin tilrettelagdes og gennemf ørtes et forløb, som ca. 450 praktiserende læger deltog i, men puljen er for længst brugt, og der er ikke bevilget penge til at forsætte disse uddannelseskurser. Pres på regionerne Sekretariatschef for Den Lægevidenskabelige Videreuddannelse i Region Syd, Steen Tinning, forstår godt allergologernes frygt for, at deres speciale er på vej ud på et lægefagligt sidespor. Steen Tinning var med i den speciallægekommission, der i enighed indstillede til regeringen og Sundhedsstyrelsen, at allergologi som speciale skulle nedlægges. Nu opfordrer han både de gamle allergologer og patientforeninger til at råbe vagt i gevær, så regionerne bliver holdt fast på de intentioner, der lå i at omlægge allergien fra selvstændigt speciale til at blive supplerende fagområde, der bygges oven på flere forskellige specialer. Da strukturen blev ændret, var det jo ikke, fordi vi mente, at allergi ikke var et vigtigt område, men derimod fordi de allergiske sygdomme efter kommissionens opfattelse bedst blev betjent, hvis man samler eksperter med forskellige indfaldsvinkler. Men det kræver, at regionerne bliver meget omhyggelige med at indarbejde allergien i den nye struktur og sikre, at overlæger fra forskellige specialer arbejder sammen. Regeringen har netop lagt en meget stor ramme for den nye sygehusstruktur, hvor man har planlagt, hvor bygningerne skal stå, men ikke hvad der skal puttes ind i. Derfor er det vigtigt, at patientforeninger og de gamle allergilæger kommer på banen nu og lægger pres på regionerne, siger Steen Tinning. Han opfordrer også regionerne til i deres planlægning at tænke lægernes karrieremuligheder ind, så de vil finde det attraktivt at tage fagområdespecialisation i allergologi. 14 Fokus nr. 2 2009 astma, allergi og hud

Nordjylland Mange patienter kommer til at tage den længste omvej for eksempelvis at få allergivaccinationer, fordi der ikke er noget sted, hvor man kan få et samlet overblik over behandlingssteder og allergilæger. Heller ikke regionerne har umiddelbart tilgængeligt materiale. Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Sjælland Kort set Krav om centralt register Der findes ikke noget samlet overblik over læger og behandlingssteder, der udfører allergibehandling. Det sender patienterne på overarbejde, og giver nogle unødigt lange ventetider, mener Astma-Allergi Forbundet. Af Lone Dybdal Thorkil Kjær Mange patienter kommer til at vente unødvendigt længe, fordi der ikke er overblik over, hvor allergilægerne findes Patienter med allergi må belave sig på et større detektivarbejde, hvis de vil sikre sig at komme til kvalificeret undersøgelse og behandling inden for den kortest mulige ventetid tæt på, hvor de bor. De kan nemlig ikke kigge i et samlet register over læger og klinikker, der udf ører allergiundersøgelser og behandlinger. I Sundhedsstyrelsen henviser man til, at allergi som selvstændigt speciale er nedlagt, og at det nu er regionernes ansvarsområde. Men heller ikke i de fem regioner findes et umiddelbart tilgængeligt materiale, hvor man som praktiserende læge, patient eller pårørende kan se, hvor lægerne med særlig kompetencer inden for allergien findes. Det betyder, at mange patienter kommer til at vente unødvendigt længe, fordi der ikke er overblik over, hvor allergilægerne findes. Mange praktiserende læger ved heller ikke, hvem der udf ører de forskellige behandlinger, og derfor henviser de ofte til de samme læger i allergisygdomme, som de kender og har gode erfaringer med, selv om andre har ledig kapacitet, siger kommunikationschef i Astma-Allergi Forbundet, Tinne Vestergaard Nielsen. Vi ser det især med allergivaccinationerne. Mange patienter må vente i månedsvis, og de kommer måske til at køre unødvendigt langt, fordi deres praktiserende læge ikke ved, at der findes en anden, der har ledig kapacitet, og patienten selv har ikke mulighed for at tjekke det nogen steder. Patienterne ringer til os for at få råd om at gebærde sig i systemet, som er ret videnstungt for den enkelte, men vi kan ikke give Hvis man har flere problemer, skal man rende spidsrod til forskellige ambulatorier og læger dem det overblik, for det findes ikke, siger Tinne Vestergaard Nielsen. Direktør i Astma-Allergi Forbundet, Thorkil Kjær, efterlyser et centralt register. Som patient skal man være en slags detektiv, hvis man vil have gjort noget ved sin allergi. Det stopper ikke ved at mærke efter på egen krop. Det består også i at kunne navigere rundt i systemet og finde de rigtige behandlingssteder med den korteste ventetid. Går man Thorkil Kjær til sin praktiserende læge med en sammensat allergi med f.eks. både snue, eksem og vejrtrækningsproblemer, og han vurderer, at man skal have behandling, så risikerer man at komme til at vente længe, fordi hverken den enkelte patient eller den praktiserende læge kan f ølge med i ventelisterne på alle mulige sygdomsområder særligt, hvis de ikke findes eller vedligeholdes, siger Thorkil Kjær. Det manglende overblik er også et problem i forhold til det nye refhost-henvisningssystem, hvor patienten får udskrevet en henvisning på samme måde som en recept og herefter selv vælger, hvor vedkommende vil Tinne Vestergaard Nielsen Som patient skal man være en slags detektiv, hvis man vil have gjort noget ved sin allergi. Det stopper ikke ved at mærke efter på egen krop behandles. Mange patienter ringer til vores rådgivning og beklager sig over, at det er svært at finde rundt i systemet, og hvis man har flere problemer, så skal man rende spidsrod til forskellige ambulatorier og læger. Mange patienter oplever stor frustration, som efterf ølges af resignation, siger Thorkil Kjær. Han oplyser, at Astma-Allergi Forbundet arbejder på en plan med henblik på selv at foretage en kortlægning af læger og behandlingssteder. Læs mere om de ulige behandlingsvilkår på side 24-25. Astma, allergi og hud Fokus nr. 2 2009 15

En tablet om dagen har givet Nicolai et Pollenallergi Modsat i flere andre europæiske lande har danske allergikere ikke mulighed for at få tabletvaccine mod græsallergi med generelt tilskud. Det går blandt andre ud over Nicolai. Ekspert undrer sig og mener, der udelukkende ligger økonomi bag myndighedernes beslutning. Af Nina Vedel-Petersen, foto: Sara Skytte Nicolai er glad for sine to hunde, Chika og Sasha. Tidligere turde familien 11-årige slet ikke tænke på at anskaffe sig kæledyr, men det har de nu. Og selv om Nicolai er hårdt ramt af græsallergi, så kan han nu også sagtens dyrke sport sammen med de andre drenge. Nicolai får nemlig allergivaccination i form af tabletter. Han har fået et helt andet liv, siger hans mor, Inga Beck Mody. Men Nicolai er en sjælden undtagelse. Den eneste tabletbehandling, der forebygger allergi, er nemlig ikke tilskudsberettiget herhjemme. Kun i helt særlige tilfælde kan der opnås tilskud efter ansøgning til Lægemiddelstyrelsen. Tabletterne virker ligesom vaccinationer mod allergi de behandler selve årsagen til de allergiske udbrud. Herhjemme har den hidtil eneste godkendte behandling til specifik behandling af allergi været injektioner, som foretages 30-40 gange hen over tre år. Nu fås også behandling i form af tabletter. Injektionerne er for længst bevist effektive som allergiforebyggende, også flere år efter at behandlingen er ophørt, og tabletterne har foreløbig vist sig at have samme effektivitet. Speciallæge, dr.med. Lars Frølund undrer sig over, at danske allergikere ikke kan få den bedst mulige behandling. Det nye ved tabletbehandlingen er, at patienterne kan behandle sig selv derhjemme. Det har vist sig, at tabletter har lige så god virkning som vaccinationer, der hidtil har været den eneste forebyggende behandling af symptomerne ved græsallergi, siger Lars Frølund. Han mener, at Lægemiddelstyrelsens beslutning om ikke at give tilskud til tabletbehandlingen i praksis betyder, at man herhjemme ikke vil behandle allergikere optimalt. Stor oplevelse Nicolai har af sin læge på Hvidovre Hospital fået ordineret tabletterne, som har ændret hans tilværelse. Han kan nu leve et liv som andre børn, og ud over, at han nu kan være uden døre i pollensæsonen, kan han f.eks. også spise madvarer, han f ør blev meget syg af. Nicolai ville meget nødigt til lægen og blive stukket 30-40 gange, og da muligheden for tabletterne dukkede op, blev familien rigtig glad. Han behandler nu sig selv med en daglig smeltetablet. Han behøver Dr.med. Lars Frølund I praksis har danskerne meget ringe adgang til forebyggende behandling hverken øjendråber eller næsespray. Og kun en sjælden gang, når pollentallet er meget højt, skal han have fat i astmamedicinen, som han tidligere måtte tage hver evig eneste dag. Han har lyst til at være ude, og han er ikke så forsigtig og tøvende mere, siger hans mor. Ja, han har tilmed kunnet spise en kvart gulerod. Før i tiden var det sådan, at han fik det forfærdeligt, bare han fik gulerodssaft i øjet. Det har været helt fantastisk for os. Danmark halter efter Flertallet af danske allergipatienter tilbydes udelukkende symptomdæmpende medicin, der ikke behandler selve allergien. 60 pct. af alle allergipatienter f øler sig dog ikke velbehandlede. For dem kan vacciner eller nu også tabletter være en god mulighed. Tabletterne har en europæisk godkendelse, men modsat lande som f.eks. Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland, Østrig og Schweiz er tabletudgaven af den forebyggende behandling ikke generelt tilskudsberettiget i Danmark. Hidtil har den danske lægemiddelstyrelses medicintilskudsnævn afvist at give generelt tilskud til tabletbehandling. Tilskud kan herhjemme gives i ganske særlige tilfælde, men altså ikke i Nicolais. Danskere har reelt en meget lille adgang til den forebyggende allergibehandling. Vaccinationer er en mulighed, men det kræver, at man bor tæt på en læge, der har rutine i denne behandling. Ligesom børn f.eks. kan være meget kede af at blive vaccinerede med indsprøjtnin- 16 Fokus nr. 2 2009 astma, allergi og hud

nyt liv Nicolai var tidligere en lidt tilbageholdende dreng, der ikke kunne udfolde sig så fysisk som mange jævnaldrende. Det er slut nu. Fokus Krista Nielsen Lars Frølund er speciallæge dr.med. Specialist i intern medicin, allergi og lungemedicin. Han uddannet fra Københavns Universitet og på de Københavnske universitetshospitaler. Han har skrevet ca. 100 videnskabelige artikler. Hundene Chika og Sasha anskaffede Nicolais familie efter nøje overvejelser. Først efter at Nicolai er kommet i behandling med tabletvaccination turde familien satse på, han kunne tåle omgangen med kæledyr. ger, siger Lars Frølund. Allergi er den hyppigste sygdom blandt børn og unge. Og det er dokumenteret, at effektiv behandling øger livskvaliteten. Når man så har et nyt lægemiddel, der virker, er det utroligt, at danske patienter ikke uden store problemer kan få den behandling, man kan få i andre lande, siger han. Økonomi Nicolais mor har hidtil med glæde betalt for drengens allergitabletter, men hun er blevet arbejdsløs og har ikke fremover råd til de lidt over 1.000 kr. om måneden til medicinen. Jeg har søgt alle steder og fået afslag hver gang. F.eks. sagde Tårnby Kommune, at behandlingen ikke var langvarig og indgribende det må jeg nok sige, siger Inga Beck Mody. Tidligere har den officielle årsag til, at der ikke kan opnås generelt tilskud, været, at der ikke fandtes videnskabelig dokumentation for, at tabletterne har langtidsvirkning efter behandlingens ophør, sådan som det er bevist med injektionerne. Dette efterår har en undersøgelse dog bevist, at effekten fortsætter gennem det f ørste år, efter at behandlingen blev afsluttet. Lægemiddelstyrelsen henviser fortsat til den forebyggende behandling i form af injektioner. Speciallæge, dr.med. Lars Frølund har mistanke om, at der er økonomiske årsager til, at myndighederne gør det nærmest umuligt at give tilskud til forebyggende behandling. Det er jo helt vanvittigt, at man på den måde kræver dokumentation for langtidsvirkninger ved medicin, der endnu ikke har eksisteret så længe. Hvor var vi henne, hvis der skulle dokumenteres effekt, når medicinen er ny, og alt tyder på, den virker også på lang sigt. Så var vi f.eks. ikke kommet ret langt med ny cancermedicin, siger han. Nu foreligger der jo data. Virkningsmekanismen ved tabletbehandlingen er Inga Beck Mody Før i tiden var det sådan, at han fik det forfærdeligt, bare han fik gulerodssaft i øjet. Det har været helt fantastisk for os sandsynligvis den samme som ved vaccinationerne, så hvorfor skulle der så ikke også være samme langtidseffekt. I praksis har danskerne meget ringe adgang til forebyggende behandling. Vaccinationerne kan være svære at gennemf øre, fordi man så ofte skal til lægen og der kun er få læger, som har rutinen i at vaccinere. Tilskud til tabletbehandlingen kan kun gives, hvis injektionerne har vist sig ikke at kunne gennemf øres, f.eks. på grund af bivirkninger, hvilket er helt pjattet, for der findes absolut ingen dokumentation for, at tabletterne virker, hvis injektionerne ikke virker eller giver bivirkninger, siger Lars Frølund. Uvidende Jeg tror ikke, beslutningstagerne er klar over, hvor invaliderende allergi er. De ved ikke, hvor dårligt patienterne har det. Har man allergi, sover man dårligt, er træt og irritabel. Jeg mener, folk i samråd med deres læge selv skal være med til at vælge, hvilken behandling de skal have. De fleste mennesker er velorienterede om den nyeste behandling, bl.a. via nettet. Og det er den behandling, de ønsker, vi skal tilbyde. Udviklingen på allergiområdet går hurtigt, siger Lars Frølund. Tabletterne er ligesom injektionerne langt dyrere end symptomdæmpende behandling, men i det store regnskab spares meget ved, at patienterne selv kan tage en tablet og ikke behøver møde 30-40 gange til injektion hos en specialist. Når udgifter til lægekonsultationer regnes med, er tabletbehandlingen faktisk billigere for samfundet end den sædvanlige allergivaccination. Men tabletbehandlingen er langt mere tilgængelig, og generelt tilskud vil medføre, at mange allergipatienter vil kunne blive tilbudt behandling. Det er sikkert den udgift, som Lægemiddelstyrelsen prøver at dæmme op for, mener Lars Frølund. Astma, allergi og hud Fokus nr. 2 2009 17

30 mio europæere har astma 20 15 10 5 0 Pollenallergi i procent Høfeber udløst af pollen forekommer hos: 2% 7-8% 15-20% af de seks til otte årige af børn i skolealderen af unge Op mod 1 mio. med pollenallergi. Pollenallergi kan vise sig i barndommen, men de fleste med sygdommen oplever først symptomer i teenagealderen. Sygdommen er generelt mest udbredt blandt de 15-30-årige. Kort fortalt Forpestet hverdag Knap en halv million danskere lider både af astma og allergi. En del af dem i så svær grad, at de har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Af Sally Dorset Knap 50.000 danskere lider af svær allergisk astma i en sådan grad, at deres liv er noget nær forpestet. Nætterne er et helvede med hyppige opvågninger på grund af hoste, og dagtimerne er ikke meget bedre, da åndenød og trykken for brystet hæmmer patienterne fysisk, så de eksempelvis har svært ved at besøge venner, dyrke sport og tage på ferie. En stor del af patienterne med svær allergisk astma kunne behandles langt bedre, end de bliver i dag. Mange går nemlig rundt med sygdommen uden at erkende, at der faktisk kan gøres noget. De har slået sig til tåls med tingenes tilstand, samtidig med at lægerne ikke er opmærksomme på, om deres patienter er velbehandlede. De glemmer at spørge ind til symptomerne, og når patienterne samtidig forholder sig tavse, så er det svært at opfange de tilfælde, hvor man med en forholdsvis simpel behandling kunne give såvel patienterne som deres pårørende livskvaliteten tilbage i noget, der kan ligne et normalt liv. Desværre er patienterne så vant til at have åndenød, at de tror, det er en del af deres måske dårlige kondition. Så rent instinktivt fravælger de fysisk anstrengelse og nøjes måske med at stå på mål frem for aktivt at deltage i fodboldkampen, siger dr.med. Vibeke Backer fra Bispebjerg Hospital. Hun siger, at hvis lægerne var bedre til at opfange patienternes klager, så Astma og allergitilfælde i Danmark 500.000 danskere har både astma og allergisk snue 300.000 480.000 danskere har astma danskere har allergisk snue 18 Fokus nr. 2 2009 astma, allergi og hud

Fokus Vibeke Backer Vibeke Backer er speciallæge i intern medicin og medicinske lungesygdomme. I 1995 blev hun dr.med. med en afhandling om astma hos børn og unge. Hun er medlem af Kulturministeriets antidopingbestyrelse og er ad hoc konsulent for den internationale olympiske komité på astmaområdet. Hun har bl.a. skrevet 180 videnskabelige artikler i nationale og internationale tidsskrifter og er editor-in-chief for Clinical Respiratory Journal. Vibeke Backer Desværre er patienterne så vant til at have åndenød, at de tror, det er en del af deres måske dårlige kondition Mange undervurderer, hvor stor indflydelse astma og allergi har på livskvaliteten. Ofte er patienterne så vant til at køre på nedsat kraft, at de tror, det er normalt. en ny biologisk behandling er det nu muligt direkte at blokere det molekyle i kroppen, der giver de allergiske symptomer. Molekylet kaldes immunglobin E, og det er et, vi alle har. Allergikere har dog ofte mere af det end andre, der ikke lider af allergi. Den nye biologiske behandling gives enten for at forebygge, at patientens astma bliver værre eller for at kontrollere symptomerne, hvis patienten får anden astmamedicin. Derfor gives den biologiske behandling som en ekstra behandling ud over den, man får i forvejen. Indtil for få måneder siden var det en noget kompliceret affære at få den biologiske behandling, fordi der var tale om to lægemidler, der skulle blandes under nøje kontrol. Om kort tid fås behandlingen i form af en færdigblandet sprøjte, som gives på hospitalet. ville mange kunne leve et liv med disorder frem for disease. Men det kræver information, information og atter information, siger hun. Eksplosion I de sidste 20-30 år er antallet af mennesker, der får allergi og astma, steget eksplosivt. If ølge WHO skønnes 30 mio. europæere at have astma, og af dem har 6 mio. svære symptomer. Herhjemme skønnes 300.000 at lide af astma, 500.000 at have allergisk snue, og af dem har 480.000 begge dele. Nogle giver klimaændringerne skylden, fordi vi begynder at få planter og træer på vores breddegrader, som vi ellers ikke er vant til. Andre mener, det er vores brug af kemikalier, der er hovedskurken. Vi ved egentlig ikke ret meget om årsagerne, og vi ved ikke, hvad der kommer f ørst -astmaen eller allergien. Historisk set ved vi, at børn med allergi ofte udvikler astma som voksne, men det kan også være omvendt, så det er astmaen, der kommer f ørst. Så der er ingen enkelt løsning, siger Vibeke Backer. Vi ved, at det er meget komplekst. Miljø, kost og infektioner spiller en væsentlig rolle, men det gør generne også. Tilstanden er arvelig, så der er mange ting, der spiller ind, siger hun. Ny behandling Mange patienter med helårsallergi og svær allergisk astma kan få god hjælp af inhalationer og tabletter, der begrænser betændelsesreaktioner og sammentrækninger i luftvejene. I akutte tilfælde med yderligere hjælp af 2-agonister eller antihistaminer. Fælles for disse lægemidler er imidlertid, at de f ørst virker efter, at den allergiske reaktion er indtruffet. Med Astma, allergi og hud Fokus nr. 2 2009 19

Fokus Allan Linneberg Xxxxxxxxxx På verdensplan Allan Linneberg, overlæge, ph.d., forskningsleder på Forskningscenter på Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden. Medlem af ledelsesgruppen ved centeret og leder af afdelingen for befolkningsundersøgelser, herunder forskningsbiobanken. Særlige interesseområder: befolkningsbaseret epidemiologi, genetisk epidemiologi, klinisk epidemiologi og overfølsomhedssygdomme (allergi, astma og eksem). Forsker forudser allergi Allergien vil de kommende år eksplodere på verdensplan. I København har hver femte luftvejsallergi. Af Lone Dybdal Vi står over for en tikkende allergiepidemi på verdensplan. Antallet af allergikere vil eksplodere i befolkningsrige områder som Kina og Indien, men også i andre lande, der er i færd med at overtage den vestlige levevis. Det vurderer en af Danmarks f ø- rende allergiforskere, overlæge, ph.d. Allan Linneberg, der er forskningsleder på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden. Vi kan konstatere, at der sammen med globaliseringen af økonomi også f ølger en globalisering af sygdomme. Når et land tilegner sig vestlig livsstil, økonomi og urbanisering, så medf ølger der også en pakke af vestlige sygdomme som type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme, allergi og astma og visse typer kræft. Det betyder, at lande som f.eks. Kina og Indien, som styrer mod økonomisk velstand i byområderne, er på vej til at få disse sygdomme i meget stort omfang. Det er ganske voldsomt at tænke på, at når 20 pct. af 1,3 mia. kinesere bliver allergiske, så har vi pludselig et antal allergikere, der svarer til over halvdelen af Europas befolkning, siger Allan Linneberg. Udviklingen ses også i Grønland, der i takt med sin ændrede status fra fangerkultur til vestlig livsstil har oplevet en voldsom vækst i allergi siden midten af firserne. I Danmark findes den højeste forekomst af allergi i de største byer, København og Århus. I Købehavn har således hver femte indbygger luftvejsallergi. Sammen med de dystre forudsigelser har Allan Linneberg dog en positiv nyhed til danskerne, nemlig at den vedvarende Allan Linneberg Forekomsten er stadig ekstremt høj, og da vi ikke ved, hvordan vi skal forebygge, så er der ikke særlig godt nyt for dem, der er disponeret og skal til at have børn stigning i astma- og allergitilfælde, der er sket her i landet med en tredobling af antallet af astma- og allergiramte inden for de sidste 50 år, sandsynligvis er toppet og nu er ved at flade ud. Jeg forventer ikke en fortsat stigning i Danmark. Det, vi ser lige nu, er, at udviklingen i Danmark er ved at flade ud på et højt niveau, men den kraftige stigning er overstået. Man kan måske sige, at de, der er disponeret for allergi, i stort omfang har fået sygdommen. Dog er der ikke grund til at glæde sig alt for meget, for forekomsten er stadig meget høj og vil være det fremover. Det helt store problem er, at vi endnu ikke ved, hvordan man kan forebygge allergi, siger Allan Linneberg. Omkring 20 pct. af danskerne er ramt af allergi eller astma. De hyppigste allergier er luftvejsallergier imod f.eks. pollen, husstøvmider og pelsdyr, der for 100 år siden var meget sjældne, men den præcise årsag til, at så mange rammes, og at det især f ølger med den vestlige levevis, er stadig uopklaret. Forskere har klarlagt en række faktorer, der ses 20 Fokus nr. 2 2009 astma, allergi og hud