Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb. Dialogmøde den 24. september 2015

Relaterede dokumenter
Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Baggrunden for CDA for aftaler

Deling af planer og indsatser på tværs af sektorer Digitalt samarbejde om komplekse patientforløb

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Hvordan skaber vi sammenhæng og overblik for borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet? E-sundhedsobservatoriet 12.

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Præsentation af Integrated Care-projektet

Hvordan it-understøtter vi det nære sundhedsvæsen? Morten Thomsen E-Sundhedsobservatoriet 2016

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Telemedicin konference, Region Midt den 26. juni Shared Care Platform. Projektleder Allan Nasser, Region Syddanmark

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Gladsaxe Kommune. 2. September Ulla Lund Eskildsen,

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Vision for Fælles Sundhedshuse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB

Workshop DSKS 09. januar 2015

1 Indledning. 2 Shared care

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Evaluering af implementering af Forløbsprogram for Demens. en undersøgelse af personalets og patienters erfaringer

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Fælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Fælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne

ANALYSE. På vej mod bedre digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb. Version 0.9

Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

MERE SELVHJULPNE BORGERE

Generel forløbsbeskrivelse

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Koncept for forløbsplaner

ANALYSE. På vej mod bedre digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Fremdrift og fælles byggeblokke

UDKAST 23. januar Rammeaftale for anvendelse af telemedicinske løsninger i almen praksis

Kommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL. TeleCare Nord

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Sygeplejen i fremtiden?

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Tjek temperaturen på telemedicin

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Netværksmøder 5. & 7. november 2018

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Godkendelse af ansøgning til frikommuneforsøg fra Sundhed og Omsorg

Bornholms Hospital begyndte at arbejde med værdibaseret styring i 2016, Hjertecentret på Rigshospitalet i 2017 og de øvrige projekter i 2018.

Program for digitalt samarbejde om komplekse patientforløb. Bedre sammenhæng og overblik for borgere og pårørende

Sundhedsaftalerne

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Tillid og sikkerhed om data

Generel forløbsbeskrivelse

Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Fælles Sprog III (FSIII)

Fælles Sprog III (FSIII)

December Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen september 2013

Den Tværsektorielle Grundaftale

Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team

RAMMESÆTNING FOR DET FÆLLES DIGITALE FUNDAMENT PÅ SUNDHEDSOMRÅDET. Kort introduktion til resultat af arbejdet med fælles målbillede

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

Det nære sundhedsvæsen. Temadrøftelse på Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2018

MedCom 11 -Telemedicin. Projektforslag MedCom 10 koordineringsmøde 10/ Jan Petersen, MedCom

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025

UDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd

Den nære psykiatri i Midtjylland

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde?

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Transkript:

Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb Dialogmøde den 24. september 2015

ØKONOMIAFTALE FOR 2015 Digitalt samarbejde om komplekse forløb Parterne er enige om at undersøge de sundhedsfaglige og økonomiske gevinster ved bedre digitalt samarbejde mellem kommunale plejeenheder, almen praksis og sygehuse om komplekse, tværgående forløb.

FORRETNINGSARKITEKTURANALYSE Med henblik på digital understøttelse af komplekse tværgående patientforløb

HVORFOR EN ANALYSE? Afsæt for forretningsarkitekturanalysen Deloitte foranalysen: - Den nuværende beskedbaserede kommunikation er i sin grundnatur formet til at understøtte en sekventiel række af indsatser og tiltag - der vil være tale om flere parallelle indsatser i forhold til den enkelte borger, som er forankret forskellige steder - Fremtidige løsningsmodeller bør i højere grad tage udgangspunkt i dynamiske behandlingsforløb med en højere grad af fælles ansvar for den samlede behandling, fx shared care - behov for en fælles model for mere sammenhængende datadeling og digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb

HVORFOR EN ANALYSE? Forretningens behov bliver styrende for den digitale understøttelse Nuværende udfordringer set fra patienternes, de pårørendes og sundhedsaktørernes synsvinkel Understøtte nye former for samarbejdsmodeller (shared care) Identificer generiske forretningsprocesser og objekter (som indgår i shared care) Opstil funktionelle krav baseret på forretningens behov til digital understøttelse

GEVINSTTRÆ FRA VISION TIL FUNKTIONELLE KRAV Kravspecifikation ud fra vision og gevinster (mål) Udfordring Funktionel krav Vision Gevinst Gevinst Organisatorisk forandring Organisatorisk forandring Funktionel krav Udfordring Udfordring Funktionel krav Gevinstrealiseringsplan ud fra kendt funktionalitet

UDFORDRINGER På baggrund af det antropologisk studie, workshop med sundhedsaktører og tidligere gennemførte analyser i sundhedssektoren, er der identificeret følgende udfordringer ift. tværgående komplekse patientforløb: 1) Utilstrækkelig deling af information 2) Utilstrækkelig overblik over kontakter 3) Uklarhed om ansvar 4) Manglende fælles mål 5) Manglende inddragelse af pårørende 6) Svært at fremfinde relevant information

VISION OG MÅL Patienter med komplekse forløb, og deres pårørende, møder et samarbejdende sundhedsvæsen, hvor alle involverede i forløbet har digital adgang til oplysninger og hurtig kommunikation om patientens samlede situation. Mål for patienter og pårørende: - Patienter oplever, at målene med deres forskellige behandlinger og behandlingsforløbene er koordineret - Patienter oplever, at sundhedsaktører er orienteret om deres sundhedsproblemer og kender deres forskellige behandlinger, når de møder patienten - Patienter og pårørende ikke længere er de primære informationskilder ift. andre behandlinger når de møder en sundhedsprofessionel - Patient og pårørende oplever, at have indblik i egen helbredstilstand og overblik over egne behandlinger

VISION OG MÅL Patienter med komplekse forløb, og deres pårørende, møder et samarbejdende sundhedsvæsen, hvor alle involverede i forløbet har digital adgang til oplysninger og hurtig kommunikation om patientens samlede situation. Mål for sundhedsaktører: - Sundhedsaktører har et godt grundlag til at vurdere en patients aktuelle helbredstilstand. Således de mere effektivt kan tilbyde relevante behandlinger, også i den akutte situation - Sundhedsaktører får nemmere ved at koordinere et behandlingsforløb med andre parallelle forløb, som en patient følger - Sundhedsaktører har tillid til andre sundhedsaktørers vurderinger, målinger, test, etc. således dobbeltarbejde kan minimeres

FORRETNINGSOBJEKTER Begreber anvendt i de 7 tværgående projekter er grupperet ud fra en objektorienterede metode [https://en.wikipedia.org/wiki/objectoriented_analysis_and_design] Kommer frem til fire grundlæggende forretningsobjekter Aktivitet (indsatshandling) Indsats (intervention) Tilstand (Helbredstilstand) Aktivitet(smuligheder), Afhængighed, Behandling, Tilstand, egenomsorg, Aktiviteter, ambulante behandlingskvalitet, Farvekode, Fastlagte kontroller, Deadline for Forløbsplanlægning, mål, Fælles fagligt aktivitet, egenkontrol, Handleplan, Indsats (proaktiv), grundlag Evaluering, Fælles Kvalitet, (=helhedsbillede af konference, Igangsættelse, Kvalitetseffekter, Leverance af tilstanden), kalender, klyngemøder, ydelser, Offentlig forsørgelse, Laboratorieværdier, Konsultation, Koordinering, Omsorg, Patientforløb (reelle Palliation, monitorering (af sammenhængende), Patienttilfredshed, patienforløbsprogrammer), patientnær effekt, Performance, Samtykke, Opfølgning Patientprogrammer status, Relationel koordinering Plan, Fælles mål, Sygdomsforværring, (teoretisk begreb), Proaktiv indsats Sygdomsopbygning, Risikoanalyse, Udmøntning, Rehabilitering Sygdomsudvikling, undersøgelse, Ventetid, resultatmål symptomer, tærskelværdi Videndeling, videomøde Tidlig indsats (mål), Udsat patient, Vital-data, Vital-værdi Aktør (Sundhedsaktør) EPJ, Almen praksis, ambulatorier, Bruger, dataleverandør, dataansvarlig, Ejerskab, EOJ, Faggrupper, Faglig rolle, Forvaltning, hjemmemonitoreringsudstyr, Itsystem, Kommune, Laboratoriesystem, national hjemmemonitoreringsdatabase, National serviceplatform, Nationale databaser og registre, Platform, Pårørende, Sektor, sundhed.dk, Sundhedsfagligt personale, Sundhedskoordinator, Sygehus, Tovholder, Tværsektorielle Teams, ældresagen

FIRE GRUNDLÆGGENDE FORRETNINGSOBJEKTER Tilstand vedrørende en persons helbredstilstand i form af diagnoser, vitalværdier eller funktionsevnetilstand og meget mere. Herunder også udviklingen i tilstande i form af livskvalitet, sygdomsforværring og udsving i fx vitalværdier eller funktionsevne. Indsats som på dette område dækker den intervention som sundhedsaktørerne kan tilbyde over for personen i form af behandling, pleje mv. herunder også tilrettelæggelse og koordinering af fx behandlings- og patientforløb, forebyggelse. Aktivitet, som indgår i udførelsen af de forskellige indsatser, herunder koordineringen mellem de mange aktører. Aktiviteterne dækker dermed alt lige fra udredning af sundhedstilstand, konsultationer, klyngemøder, monitorering mv. Aktør, som udfører en aktivitet. Aktørerne dækker alle som har en rolle i udførelse af en indsats dvs. sundhedsaktører, som fx sygehusafdeling, øre- næse- halslæge, sygeplejerske, akutmodtagelse, praktiserende læge, apoteker

SAMMENHÆNG MELLEM MÅLINGER OG TILSTANDE

SAMMENHÆNG MELLEM MÅLINGER OG TILSTANDE

MÅLINGER, TILSTANDE OG AKTIVITETER Shared Care i SydDK (Hjertepatient) Målinger+observation ift. hvad skal opnås Aktiviteter

I ALT 10 FUNKTIONELLE KRAV F1 Datas kvalitet skal registreres - mål med behandlingsforløb, helbredstilstand, interventioner og indsatser og forløb registreres på en sådan måde, at deres kvalitet er tilstrækkeligt belyst. Pointen er at sundhedsaktørerne skal kunne anvende oplysningerne til koordinering, og ikke være usikre på, hvem der er kilden til de data, hvornår de gælder, om de gælder og hvilken metode, der har frembragt dem F2 Registrering af data skal fremme genbrug - Datas kvalitet + Data må ikke være samlet i fx et dokument, så enkeltdelene ikke kan uddrages F3 Aktører deler data med aftalt fælles sprog - Aktører deler data om mål, tilstande, indsatser, aktører og aktiviteter. Data skal anvende aftalte klassifikationer. Det giver mulighed for at den, der skal sætte sig ind i andre aktørers data kan forstå dem i den betydning de var ment. Der bliver ikke koordineret, hvis ikke man forstår de andre aktørers data. F4 Patient kan få overblik over sine indsatser og aktiviteter F5 Nem telekommunikation mellem patient og aktør F6 Patient kan få overblik over data om helbredstilstand F7 Aktører kan modtage relevante beskeder i deres system F8 Aktører kan udsøge data efter formål F9 Aktører kan se delte data i deres fagsystemer F10 Aktører kan udsøge indsats ud fra tilstand og viden om effekt

Sammenhæng til Fælles Sprog III

HVAD ER TILSTANDE I FSIII? Test trappe, stole, gang, etc. Faglige vurderinger Obs., vurderinger af målinger og test, etc. Etablering og vedligeholdelse af tilstand Målinger BT, sår, puls, etc. Tilstand Ydelser/ Indsatser Personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje Udredning af tilstand Fastlæggelse af forventet tilstand Opdatering ved ændringer Planlagt opfølgning (ift. forventet tilstand)

TILSTANDE OG INDSATSER - SUNDHEDSLOVSOMRÅDET Indsatser på sundhedslovsområdet (udsnit) Tilstande på sundhedslovsområdet (udsnit)