Masser af fremgang i medlemstallene. Men fastholdelsen er et problem. Det bliver nu et indsatsområde for DBU.



Relaterede dokumenter
Disciplinære bestemmelser vedr. Karantæneregler. 1. Spillere

DISCIPLINÆRE BESTEMMELSER

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

DBUs repræsentantskabsmøde Lørdag den 28. februar Ad dagsordenens pkt. 4: Indkomne forslag

Nyhedsbrev FC Roskilde ungdom

HANDLEPLAN FOR IMØDEGÅELSE AF VOLD MOD FODBOLD- DOMMERE.

Referat af Vinterm øde 20L3

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

KENDELSE. Danmarks Idræts Forbunds Appeludvalg. i sag nr. 7/2012: Borris GUF. mod. Dansk Håndbold Forbund (DHF)

KENDELSE. Afsagt den 1. august Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. Befordringsgodtgørelse til amatørspillere Odder IGF Fodbold

FORSLAG TIL BEHANDLING PÅ DELEGERETMØDET 2018

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om

FORSLAG TIL BEHANDLING PÅ DELEGERETMØDET 2017

DBU s dommergruppe nedlægges i den form den har i dag efter DBU s bestyrelse pr. 20. november har vedtaget en ny dommerstruktur.

KENDELSE. afsagt den 3. oktober Fodboldens Appelinstans. i sagen. F.C. København

Årsplan. U12/U13 Drenge 2010/11

Sejr. - eller...? for enhver pris. Sejr for enhver pris eller? 1

Vikinge Cup 2016 EFTERÅR. Program FFB Vikinge Cup 2016 EFTERÅR

Protestafgørelse kamp nr Frederikshavn FI mod Odder Håndbold spillet den 25. marts 2017 i Frederikshavn.

JYDSK BOLDSPIL-UNION REGION 4

Ung Rejs GymnasiumFutsal Regelsæt

KOM GODT I GANG MED DEN NYE SÆSON

Referat af møde nr i Udvalget for Professionel Håndbold, torsdag d. 9. maj, kl på DHF s kontor, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

DBU Sjællands retningslinjer for Futsal dommere.

KENDELSE. afsagt den 15. december Fodboldens disciplinærinstans. i de forende sager. Nudi Ghelam og Frederik Nørrestrand

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

POLITIETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN FODBOLDAFDELINGEN.

Danmarksmesterskabet i

DBU Sjællands retningslinjer for Futsal dommere

Formandens beretning

KBU INFORMERER. KBUs Repræsentantskabsmøde KBUs repræsentantskabsmøde afholdes. i Bvægelseshuset (Fr. Valby s klubhus).

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig til det gratis arrangement.

Referat af generalforsamling 2016 i Team Viborg

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS

Generalforsamling i TIF onsdag den 3. marts kl Håndbold, (volley) hovedbestyrelsen. Regnskabet fremlægges. Alle er velkomne!

Så er det tid til at tilmelde ungdomshold til KBUs pokalturneringer for 2009/10. I lighed med sidste sæsons pokalfodbold spilles der efterår/forår.

Forkortes DLL, og betegnes Danish Lacrosse League internationalt.

Overblik over regelændringer forår 2012

Velkommen til Brøndbyernes I.F. Jubilæums Stævne

Q&A status på aftale for Herrelandsholdet 3. september 2018

18. februar 2015 Referat af bestyrelsesmøde d. 9. februar 2015.

Det aftales herefter, at VB 1968 indsender en supplerende redegørelse vedrørende forholdt, hvilket klubben gør den 17. april 2016.

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

Målet med disciplinærbestemmelserne er, at DBTU lægger sig så tæt som muligt på de regler, der er vedtaget af det internationale forbund; ITTF.

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

Rapport kvinde / pigeungdomsfodbold Forslag til udvikling af pigeungdomselitefodbolden

Dansk Militært Idrætsforbund KAPITEL 16 FODBOLD UDENDØRS 11-MANDS

KTU beretning KTU mener, at projektet virker urealistisk, og at vi først og fremmest skal forsøge at holde på de medlemmer, vi allerede har.

Udvikler informationer

Dansk Håndbold Forbunds Beach Handball Tour 2014 Det officielle Danmarksmesterskab.

Referat af FU-Møde. 8. oktober. Deltagere: Dagsorden:

Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle.

Etisk regelsæt for Ishockey Klubben Aarhus

Referat af Generalforsamling i Dragør Boldklub 22. februar 2011.

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

Hjertelig velkommen til 2. udgave af: Brøndby Sommer Cup 2011

Turneringsreglement. DHF Beach Handball Tour. Seniorer. Det officielle Danmarksmesterskab. Det officielle Danmarksmesterskab for seniorer. ved.

Forårsturneringen i fodbold Gode kampe og fede udfordringer for hele holdet.

Referat af generalforsamling 2012 i Team Viborg

Referat af Møllepigernes generalforsamling. den 9. oktober 2018, hvor der var 35 deltagere.

Beretning fra turneringsudvalget:

Københavns Fodbold-Dommerklub

I Haderslev Idrætsråd er vi meget glade for at samarbejdet med NORDEA, som gør det muligt at prisen også får et økonomisk indhold.

Referat fra Garantloekkens generalforsamling

I NUGF Viborg spiller vi sammen

Hvilket af nedenstående kriterier indgår IKKE i vurderingen af en mulig 'bremse et lovende angreb'-forseelse?

DOMMER TIL KAMPE I DBUs LP FOR OLDBOYS & VETERANER

Eliteafdelingen generalforsamling 2010

Læs og lær om. Christian Eriksen

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod AG København ApS vedrørende håndboldspiller Nicolai Koch-Hansen

HJØRRING IDRÆTSFORENING OLD BOYS Generalforsamling 3. marts 2015 på Landlyst

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

N Y H E D S B R E V 02/2018

DANSKE FODBOLDDOMMERE MØDEREFERAT. danskefodbolddommere.dk. København, 03. februar 2014

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

Månedsmagasinet Cross Court

Elektroniske spillercertifikater og holdkort konsekvenser i forh. til reglementer og propositioner

KLG Fodbold. KLG Fodbold Herning mail@klg-fodbold.dk. Årsplan U-9. 1 af

Turneringsreglement. ved. DHF Beach Handball Tour Det officielle Danmarksmesterskab. for. Ungdoms og Oldies DM

R E F E R A T. Hjørring Tennisklub, Børge Christensens Vej 10, 9800 Hjørring

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

STRATEGIPLAN. Dalum IF

Referat fra den stiftende generalforsamling med oversigt over bestyrelsen for Gram Boldklub 2013.

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg

Afgørelse i sag vedrørende protestsag kamp Skive fh mod Rødovre HK søndag den divisions damer kamp nr

Fusionsaftale Mellem. Nordbornholms Golf Klub. Gudhjem Golfklub

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

Årets gang Årgang 98, Miniput Yngste:

Dansk Militært Idrætsforbund KAPITEL 16 FODBOLD UDENDØRS 11-MANDS

Dansk Softball Forbund

Generalforsamlingen blev afholdt tirsdag d. 26. marts 2019 i Dagnæshallens cafeteria, sportsvænget 4, 8700 Horsens.

Forårsturneringen i fodbold Få en sæson fyldt med kampe og udfordringer for hele holdet.

Referat af Generalforsamlingen for Kettlebell Sport Danmark

Transkript:

Nr. 12 december 2002 Frafald er dansk fodbolds største problem Masser af fremgang i medlemstallene. Men fastholdelsen er et problem. Det bliver nu et indsatsområde for DBU. DBUs bestyrelse giver fastholdelse top-prioritet DBU Uddannelse, DBU Børn og Ungdom samt DBU Eliteudvikling forener kræfterne i kampen mod frafald Årgangsopdelte hold, automatisk opog nedrykning og større kvalitet i klubbernes tilbud til de unge. Det er nogle af de emner, en arbejdsgruppe under bestyrelsen vil vurdere i bestræbelserne på at få vendt et faretruende og stigende frafald blandt de aktive fodboldspillere. Mens antallet af spillere i aldersgrupperne op til 18 år og over 25 år har været stigende siden 1994, har antallet af spillere mellem 18 og 25 år været kraftigt faldende i samme periode. Vores vigtigste opgave Vi beskrev således i forrige udgave af Bulletin, hvordan ikke mindre end 8.500 unge spillere er sprunget fra fodbolden i denne otte-årige periode. Blandt de godt 1.000 hold, der startede som lilleputter fra aldersgrupperne 1981 og 1982 var kun godt halvdelen 522 tilbage, da de nåede ynglingeårgangen. Blandt årgangen yngre spillere født i 1982 og 1983 er frafaldet på ikke mindre end 62% eller godt 800 hold, mens hele 996 hold svarende til 70% af holdene er forsvundet fra årgangen 1983-1984.»Det må være vores vigtigste opgave. Vi taler om fundamentet i hele vores fødekæde af fodboldtalenter, og vi må samle alle de bedste kræfter for at finde frem til de bedste modtræk«, udtalte Jesper Møller på seneste bestyrelsesmøde. Undersøgelse og erfaringer skal bruges Her drøftede bestyrelsen den statisti- >> Karantæne står ved magt Side 4 Romerlys forbrænder tilskuer Side 9 Fodboldjura: Spilleberettigelse Side 19 Tjek www.dbu.dk for aktuelle nyheder

Indhold Karantæne står ved magt... 4 Bestyrelsen ser på turneringsstruktur... 7 Så skete det! Romerlys forbrænder tilskuer... 9 Formuen igen afgørende... 10 Bornholm og København i elitesamarbejde... 11 Sponsoraftaler for lokalunionerne... 13 Nyt ansigt i DBU Børn og ungdom... 13 Ført bag lyset af DIF... 14 Ud og ind af FIFA... 17 DBUs kerneområder... 17 Fem ankesager på bestyrelsesbordet... 18 Fodboldjura: Spilleberettigelse undtagelsen!... 19 God start for de nye B1-uddannelser... 23 Kina i stedet for Sydafrika... 27 Systematik i lovene... 27 Nordisk EM 2008- charmeoffensiv i Europa... 28 SAS og DBU udbygger samarbejde... 28 DBU sender bolde til Afrika... 29 Turbulente u/19-landskampe... 29 DBU samler elite-ungdomstrænerne... 31 Overbygningsaftaler...31 Platini og Beckenbauer har drøftet danske 10-minutters udvisninger... 32 ske undersøgelse, DBU Uddannelse har foretaget, og som sammen med en lignende undersøgelse om frafaldet blandt eliteungdomsspillerne, som Divisionsudvalget har stået bag, skal danne en del af baggrunden for en målrettet indsats mod frafaldet blandt de aktive.»jeg er sikker på, at disse undersøgelser sammen med den erfaring og viden, der er til stede hos lokalunionerne og hos klubberne, har et godt statistisk og holdningsmæssigt materiale som udgangspunkt for arbejdet«, sagde Jesper Møller, som også er formand for DBU Eliteudvikling.»Vi skal også ind og se på kvaliteten i de tilbud, klubberne har til de unge mennesker. Vi oplever en sammenhæng mellem en god fastholdelsesprocent i de klubber, der på træner- og ledersiden har gode, kvalitative tilbud til børnene, mens det omvendte typisk er tilfældet andre steder«, påpegede Erik Hjorth, der betragter uddannelsen af trænere og ledere som en vigtig faktor i arbejdet mod frafaldet. Hensynet til de små klubber Mens Jesper Møller tog udgangspunkt i de yngste spilleres situation, og er fortaler for årgangsopdelte hold, påpegede Benny Hansen blandt andet nødvendigheden af at tage hensyn til mindre klubber i de tyndere befolkede dele af landet, der dermed har et smallere rekrutteringsgrundlag.»problemet er, at klubberne simpelthen ikke har spillere nok til knap at stille med ét hold. Hvordan skal de overleve, hvis de nuværende årgange skal deles op i to«, spurgte Benny Hansen, og uddybede:»de klubber, der ikke har medlemsgrundlag for at stille med årgangsopdelte hold, vil typisk skulle stille op i turneringer med to-årgangsopdelte hold med spillere fra den ældste af de to aldersgrupper. Begge synspunkter er lige rigtige, men vi skal finde den løsning, der ikke giver nogen tabere«.»jeg er tilfreds med den positive respons på vores oplæg, og vi ser frem til at komme i gang med opgaven hurtigst muligt«, konkluderede Thomas Christensen. Han vil som formand for DBU Uddannelse blive ansvarlig for den arbejdsgruppe, der skal arbejde med frafaldsproblematikken, og fik udover en række inputs også sine kollegers tilsagn om, at bestyrelsen ville afsætte de nødvendige ressourcer til arbejdet. DBU Bulletin december 2002 3

Karantæne står ved magt Brian Steen Nielsen dømt efter fodboldloven ikke straffeloven DBUs DM-disciplinærudvalg har torsdag formiddag færdigbehandlet en henvendelse fra AGF som følge af den karantæne, udvalgte i fredags idømte Brian Steen Nielsen. Klubben stiller på vegne af Brian Steen Nielsens krav om, at karantænen suspenderes, og udvalget tager sagen op på ny, idet spilleren føler sig»stemplet som en spiller, der forsætligt går efter at skade sine modspillere«. AGF enig i tacklingens hårdhed»vi har i behandlingen af henvendelsen noteret os klubbens synspunkter omkring selve tacklingen«, forklarer DM-disciplinærudvalgets formand, Fritz Bonde, med henvisning til AGFs skrivelse. Her fremgår det således, at»agf for så vidt er enig i, at tacklingen er hård, og i situationen også kan være farlig, og at AGF derfor ikke ville have haft indvendinger imod et rødt kort for den pågældende situation«, ligesom det anføres, at»selve tacklingen var alt for hård, og at det ville være berettiget, hvis tacklingen havde medført rødt kort«.»på den baggrund har vi vurderet, at AGFs klage i højere grad refererer til det juridiske grundlag for udvalgets afgørelse end til rimeligheden i, at spilleren idømmes karantæne for tacklingen«, konstaterer Fritz Bonde. Det har været afgørende for hele sagsbehandlingen, at kampens dommer, Knud Erik Fisker, ikke så selve situationen, som tv-optagelserne fra kampen afslørede, hvilket fremgår af dommerens indberetning til DBU:» Brian Steen Nielsen, AGF, og Ralf Pedersen, Viborg, begge kaster sig ned efter bolden. Mit udsyn til situationen bliver spærret af minimum én spiller, og jeg ser ikke hvad der sker. Jeg fløjter godt nok et 18-frispark, da jeg ser, at Ralf Pedersen bliver liggende. Flere Viborg-spillere kommer hen til mig og siger, at Brian Steen Nielsen med overlæg har stemplet Ralf Pedersen, men jeg fortalte dem, at jeg ikke kunne se situationen, da mit udsyn var spærret. Brian Steen Nielsen får hverken påtale eller advarsel i situationen.«dermed har disciplinærudvalget holdt sig indenfor de rammer, fodboldloven giver mulighed for, og som giver udvalget kompetence til af egen drift at tage sagen op. Stempler ikke Brian Steen som voldsmand Fritz Bonde beklager, at udvalgets afgørelse tilsyneladende bliver misbrugt af andre til at kritisere den tidligere landsholdsspillers spillestil:»det er væsentligt for os at fastslå, at det ikke har været udvalgets intention på nogen måde at stemple Brian Steen Nielsen som en voldsmand, der bevidst går efter at skade sine modspillere. Vi har alene henholdt os til de relevante fodboldretlige termer uden at fortolke på dem«, påpeger Fritz Bonde, der dog er enig med AGF i, at ordvalget i afgørelsens sidste afsnit kan være misvisende. Derfor benytter udvalget nu anledningen til at foretage følgende korrektion i formuleringen af sin afgørelse:»brian Steen Nielsen idømmes 2 spilledages karantæne for ved et hasarderet og risikofyldt spring mod en modspiller, jfr. Fodboldlovens 12 og Disciplinære bestemmelser punkt C-3«. Udvalgets formand begrunder afvisningen af kritikken med, at AGF efter udvalgets opfattelse i sin anke i højere grad drager Straffeloven ind i billedet, selv om hele episoden drejer sig om en forseelse i en fodboldkamp, og det derfor er Fodboldloven, udvalget dømmer efter. Fodboldloven ikke straffeloven Ordet forsætligt kan således ikke sidestilles med bevidst i sammenhæng med, at en spiller søger at skade, og skal derfor ikke fortolkes i strafferetlig henseende, men vurderes i overensstemmelse med Fodboldlovens 12, hvorefter»der dømmes frispark hvis forseelsen begås på en måde, der er hasarderet, hensynsløs eller med unødig stor kraft«. Forsætligt henviser blot til, at der kræves en aktiv handling fra spillerens side, og er yderligere defineret i Danske Afgørelser på side 45, hvor det anføres, at 12 anvendes ved»en forseelse, som måske ikke var tænkt som en forsætlig handling (med vilje), men blev udført på en hasarderet og risikobetonet måde med manglende forudseenhed, og derfor straffes på tilsvarende måde som den overlagte handling. Videre anfører udvalget det som et rent fortolkningsbidrag, at»et ukontrolleret spring mod bold og modspiller skal straffes med direkte frispark, hvis der opnås fysisk kontakt med modspilleren uanset om bolden spilles eller ej«, ligesom det afslutningsvist anføres, at»en voldsom, ukontrolleret tackling med ét eller begge ben, som rammer modspilleren og bringer hans sikkerhed i fare, betragtes som spil, som i alvorlig grad er utilladeligt og straffes med direkte frispark og udvisning«. Derudover henvises til Disciplinære bestemmelser punkt (C) litra 1-4, og som eksempler anføres: sparke, slå, spytte. Henvisningen kunne lige så vel have været til (C-3)»andre forseelser, hvor modspiller udsættes for fare«. 4 DBU Bulletin december 2002

Straffen til Brian Steen Nielsen er beregnet som en samlet straf, således at udvalget har set bort fra det gule kort, Brian Steen Nielsen fik tildelt senere i kampen. Fokus tilbage på ulovligheder»dm-disciplinærudvalget har efter min vurdering behandlet AGFs henvendelse seriøst og professionelt. Fodboldretsligt er der ingen tvivl om, at udvalget har behandlet sagen indenfor den kompetence, udvalget er udstyret med«, påpeger DBUs formand Allan Hansen, og uddyber:»der er bragt mange aspekter op i forbindelse med denne sag. Vi skal imidlertid have fokus rettet tilbage på det, det hele handler om, nemlig om at få straffet de ulovligheder, dommerne ikke ser. Så må erfaringerne vise, om der er behov for at ændre kompetencen eller udvide udvalgets sammensætning. Det vil vi løbende vurdere i DBUs bestyrelse«. AGF sendte sin skrivelse tirsdag den 26. november, DBUs DM-disciplinærudvalg behandlede henvendelsen på et telefonmøde onsdag aften, og sammensatte svaret til AGF via e-mails i løbet af torsdag formiddag og middag. Idømmelsen af de reelt to spilledages karantæne giver formelt set ikke AGF mulighed for at anke sagen, idet ankemuligheden kun foreligger i tilfælde af, at en spiller idømmes mere end seks spilledages karantæne. Udvalget kan derfor ikke træffe bestemmelse om, hvorvidt DBUs bestyrelse vil behandle sagen som en ankesag, da der ikke er nogen fastsat ankemulighed. DBUs bestyrelse kan dog altid beslutte, hvorvidt den af egen drift ønsker at tage en given sag op. Baggrund: Med idømmelsen af to spilledages karantæne til AGFs Brian Steen Nielsen fredag den 22. november har DBUs DM-disciplinærudvalg åbnet op for en hel ny praksis i bekæmpelsen af grove frispark, som dommerne ikke ser. Episoden, der udløste karantænen, fandt sted i første halvleg af SAS Liga-kampen mellem AGF og Viborg på Århus Stadion søndag den 17. november, hvor Brian Steen Nielsen efter udvalgets opfattelse begik et groft frispark mod Viborgs Ralf Pedersen. Klubbernes ønsker»vi har valgt at benytte de juridiske muligheder, klubberne har ønsket, og som DBUs bestyrelse har udstyret os med«, forklarede formanden for DBUs DM-disciplinærudvalg, Fritz Bonde, i forbindelse med offentliggørelsen af kendelsen, og uddybede:»klubberne har i stadigt højere grad opfordret os til at benytte tv-optagelser til at komme grovheder i kampene, som dommeren ikke ser, til livs. Det har bestyrelsen efter vedtagelsen af en gennemgang af regelsættet givet os mulighed for siden sæsonstarten«. Dermed henviser Fritz Bonde til den definition af udvalgets kompetence, som bestyrelsen drøftede og vedtog i maj måned. Brian Steen Nielsen modtog senere i kampen en advarsel for en anden episode, og det er spillerens samlede antal karantæ- >> DBU Bulletin december 2002 5

nepoints fra denne kamp, som inkluderer pointene for den forseelse, tv-billederne afslører, der udløser de to spilledages karantæne. Brian Steen Nielsen Brian Steen Nielsen, født den 28. december 1968, skiftede fra Malmø FF til AGF i denne sæson, og tidligere spillet for Vejle Boldklub, OB og AB samt Urawa Red Diamonds i Japan og Fenerbahce i Tyrkiet. I perioden 1990 til og med VM-slutrunden i sommer repræsenterede han Danmark i 66 landskampe, hvoraf landsholdet vandt de 38 af kampene. Han er noteret for tre mål og seks advarsler. Udvalget er valgt af klubberne DBUs DM-disciplinærudvalg består af fire medlemmer, hvoraf de tre er udpeget af klubberne i Danmarksturneringen, udvalgets formand Fritz Bonde, OB, og Johnny Rune, FC Midtjylland, samt Kim Madsen, Brønshøj, mens udvalgets fjerde medlem, Henrik Ravnild, der er advokat, sidder med i udvalget som formand for den overordnede disciplinærinstans, DBUs Disciplinærudvalg, og som medlem af DBUs bestyrelse. Seneste: UEFA dømmer Shearer efter video Præcis en uge efter DBUs DM-disciplinærudvalg idømte Brian Steen Nielsen de to spilledages karantæne, idømte det europæiske fodboldforbund, UEFA, på tilsvarende måde Alan Shearer, Newcastle United, to spilledages karantæne. UEFAs kontrol- og disciplinærkomité vurderede på baggrund af tv-billeder fra Champions League-kampen mod Inter på St. James Park den 27. november 2002, at Alan Shearer forsætligt slog Fabio Cannavaro med albuen. UEFAs disciplinærudvalg har 10 medlemmer med DBUs generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, som næstformand. Det var i dette tilfælde ham, der repræsenterede udvalget på baggrund af det videomateriale, der var tilsendt via e-mail. Reglerne DBUs DM-disciplinærudvalg har i Brian Steen Nielsen-sagen benyttet sig af følgende lovhjemmel, der fremgår af bemærkninger til klubberne i DBUs»blå håndbog«, disciplinære bestemmelser, afsnit 1, i: 1) Disciplinærudvalget kan enten efter en klage eller af egen drift forhøje eller nedsætte pointantallet for en forseelse. 2) Disciplinærudvalget kan enten efter en klage eller af egen drift behandle en forseelse som ikke er pådømt af dommeren. 3) Dette afsnit er vedtaget af DBUs bestyrelse 11. maj 2002. Disciplinærudvalget kan som grundlag for sin afgørelse anvende dommerbedømmerens separate indberetning samt udtalelser fra de involverede klubber. Dommerens beslutninger omkring selve spillet (eksempelvis tildeling af gule kort, frispark, straffespark, mål, off side m.v.) er endelige og kan ikke ændres på baggrund af officielle Tv-stationers optagelse af kampe. I disciplinære sager kan officielle Tv-stationers optagelse af kampe heller ikke anvendes. Dog kan officielle Tv-stationers optagelse af kampe, som en sidste udvej, anvendes som bevismiddel i følgende to tilfælde: a. Situationer hvor Tv-optagelsen tydeligt beviser, at en forkert spiller fra samme hold er blevet straffet, og den spiller, der fejlagtigt er straffet ikke skulle straffes. b. Disciplinærudvalget kan i disciplinære sager, efter klage eller af egen drift, anvende officielle Tv-stationers optagelser som bevismateriale i tilfælde, hvor der er tale om forseelser, hvor en modspiller forsætligt udsættes for fare; jævnfør Fodboldlovens 12 samt nærværende disciplinære bestemmelsers punkt (C) litra 1-4, for eksempel: sparke, slå, spytte. 4) Dommerens indberetning vil fortsat udgøre det primære grundlag for disciplinærudvalgets afgørelser, men godtgør anden dokumentation, at en forseelse oplagt skal give et andet antal point, har disciplinærudvalget på dette grundlag mulighed for at ændre pointtildelingen. 6 DBU Bulletin december 2002

Bestyrelsen ser på turneringsstruktur DBUs bestyrelse på banen i debatten om ny struktur for Danmarksturneringen DBUs bestyrelse overtager drøftelserne om et eventuelt forslag til en ny struktur for Danmarksturneringen. Det sker efter, turneringskommissionen, som bestyrelsens nedsatte i marts måned, lørdag den 23. november fremlagde sit andet forslag til en ny struktur for DBUs turneringer for bestyrelsen. Efter en kort debat stod det således klart, at der ikke kunne opnås enighed om det nye forslag blandt de 16 bestyrelsesmedlemmer, der imidlertid har den opfattelse, at der eksisterer et sportsligt problem med SAS Ligaens nuværende format, og at det presser på med at finde en løsning. Derfor besluttede bestyrelsen sig for at mødes ekstraordinært tirsdag den 17. december, hvor eneste dagsordenspunkt bliver en indgående drøftelse af alle holdningerne og problemstillingerne omkring en ny turneringsform. Det er bestyrelsens målsætning at nå til enighed om en indstilling til en ny struktur, som kan blive forelagt på DBUs repræsentantskabsmøde til februar med henblik på implementering fra næste sommer. Med målsætningen om at finde frem til en mere sportsligt korrekt turneringsform udsendte Turneringskommissionen i august sit første forslag til høring blandt interessenterne klubberne og lokalunionerne og det er på baggrund af denne respons, udvalget lørdag eftermiddag fremlagde sit forslag nummer to for bestyrelsen. Kommissionens arbejde bliver dermed af stor betydning for drøftelsen i bestyrelsen. Beslutninger om turneringsstruktur er et anliggende for DBUs øverst besluttende myndighed, repræsentantskabet. Vedtagelser kræver 3/4 flertal blandt de 145 medlemmer. Repræsentantskabsmødet er fastsat til lørdag den 22. februar i Odense. Ansøgninger til DBUs ungdomsfond af 18. maj 1964 Fondens formål er at opmuntre til arbejdet med ungdomshold, hvorfor tilskud typisk kan søges til gennemførelse af og deltagelse i ungdomsturneringer i ind- og udland samt til ophold på idrætsskoler og lignende formål. Ansøgningsskema kan rekvireres i lokalunionen og skal returneres til lokalunionen inden den 15. februar 2003. Klubber, der tidligere har modtaget tilskud, skal ikke forvente at komme i betragtning til fornyet støtte før fem år senere. Fondens egenkapital (grundkapital) består bl.a. af gaver fra DBUs 75-års jubilæum i 1964 samt senere tilført kapital fra DBUs driftsoverskud efter deltagelse i EM- og VM-slutrunder. I 2002 blev ydet 10.000 kroner i tilskud til 41 klubber; i alt 410.000 kroner. DBU Bulletin december 2002 7

Så skete det! Romerlys forbrænder tilskuer 10.000 kroner i bøde til Brøndby Flotte, farlige og forbudte! En tilskuer blev voldsomt forbrændt på halsen, da han blev ramt af et romerlys under SAS Liga-kampen Brøndby-Farum lørdag den 23. november. Anvendelsen af romerlys er forbudt på danske fodboldstadions. Lørdag den 23. november skete det. En tilskuer voldsomt forbrændt på halsen af et romerlys. Det skete, da Brøndby IF og fanklubben, Brøndby Support, angiveligt efter aftale og i fællesskab ville kreere nogle festlige rammer om målmand Mogens Kroghs afskedskamp på Brøndby Stadion i SAS Liga-kampen mod Farum. Brøndby tilsidesatte regler og brev Episoden indtræffer to måneder efter, et romerlys antændte et sæde på Farum Park under den omvendte kamp mellem oprykkerne og mesterholdet, og blot få dage efter, Brøndby IFs sekretær og sikkerhedschef, Emil Bakkendorff, skriftligt var blevet orienteret om, at tilskuernes anvendelse af romerlys under enhver form er ulovlig. Med henvisning til en telefonsamtale mellem ham og afdelingschef Hanne Jensen, DBU Turneringer, ugen inden, blev Bakkendorff gjort opmærksom på, at de antændte romerlys på Brøndby Stadion til DONG Cup-kampen mod OB den 6. november var ulovlig. I et opfølgende brev til Emil Bakkendorff henviser Hanne Jensen til cirkulæret om sikkerhed og orden på stadions hvor det af 13 fremgår:»det er forbudt at anvende romerlys. Hvis afbrænding af romerlys er til gene eller fare for kampens afvikling, skal dommeren ligeledes afbryde kampen og først igangsætte denne, når forholdene atter er normale.«den administrative fortolkning er blevet bekræftet af DM-disciplinærudvalgets formand Fritz Bonde, som er af den opfattelse, at det ikke under nogen former er tilladt at afbrænde romerlys på stadions. Det være sig under mere eller mindre kontrollerede forhold eller uagtet dommerens eventuelle godkendelse.»det skal derfor indskærpes overfor Brøndby IF at tilsikre, at der ikke fremover ved klubbens kampe afbrændes romerlys. I eventuelle påkommende tilfælde vil sagen blive rejst i DBUs DM-disciplinærudvalg«, sluttede Hanne Jensen. For fan, hvor dumt! DBUs DM-disciplinærudvalg idømte efterfølgende Brøndby en bøde på 10.000 kroner. Ulykken indtræffer ligeledes kun 18 dage efter, Ekstra Bladets redaktør af avisens fodboldfan-sider, Thomas Brunstrøm, under rubrikken For fan efterlyste brugen af romerlys, og opfordrede alle danske fodboldfans til at»lægge pres på DBU i samme anledning«. Brunstrøm skriver og al respekt for dét videre, at»jeg skal på ingen måde plædere for, at man benytter sig af romerlys, så længe de er ulovlige. Men spørgsmålet er, om det ikke er på tide med en fornyet debat om emnet «Jo, lad os tage den her. Med det samme. Og lad os med dette ulykkestilfælde klart i erindringen også afslutte den nye debat med det samme! Romerlys er flotte, men de er farlige, og derfor er de forbudte. Kald os bare lyseslukkere. Men tilskuernes sikkerhed har den højeste prioritet hos DBU. DBU Bulletin december 2002 9

Formuen igen afgørende DBUs formue gør det muligt at gennemføre særlige projekter og nye tiltag for 6,7 millioner kroner DBUs bestyrelse besluttede i løbet af efterårets budgetforhandlinger, at økonomien omkring organisationens primære aktiviteter som udgangspunkt skal balancere. Det betyder, at udgiftskrævende særlige projekter og nye tiltag skal finansieres af ekstraordinære indtægter blandt andet indtægter fra slutrunde-deltagelse og renteindtægter.»det budget, bestyrelsen vedtog på mødet i oktober, er afsluttet med sigte på at opnå den nævnte balance. Uden dog helt at nå målet«, forklarer kasserer Torben Mogensen, og uddyber:»de primære aktiviteter forventes at føre til et underskud på 600.000 kroner, mens de»særlige projekter og nye tiltag«vil medføre et nettounderskud på 772.000 kroner, idet vi forventer at have renteindtægter på seks millioner kroner i det kommende regnskabsår«.»budgettet udviser således et samlet underskud på 1,372.000 kroner, hvilket må forventes at reducere formuen tilsvarende«, slutter Torben Mogensen, der har været primus motor i bestræbelserne på at gennemføre bestyrelsens egen målsætning om balance mellem driftsindtægterne og driftsudgifterne. Særlige projekter og nye tiltag 2002/2003: Torben Mogensen levede op til sit ansvar som kasserer, da han foreslog beskæringer af budgetønskerne for at bestyrelsen kunne nærme sig målsætningen om balance i det kommende regnskab. Integreret Talentudvikling: 1,218.000 Dameprojekt: 1,460.000 Træneruddannelse: 1,864.000 Dommeruddannelse: 165.000 Lederuddannelse: 1,000.000 IT: 350.000 Projekt Nordic EM 2008: 100.000 Baneprojekt, Vejle: 365.000 Halprojekter: 150.000 Græsprojekt: 100.000 ------------- I alt: 6.772.000 10 DBU Bulletin december 2002

Bornholm og København i elitesamarbejde Bornholmske spillere og hold deltager i københavnsk talentudvikling Erik Hjorth kan næste år sende nogle de bedste bornholmske spillere og hold til København og deltage i den københavnske talentudvikling. Kvantiteten af bornholmske fodboldtalenter er af helt naturlige årsager begrænset. Øen har 44.000 indbyggere, hvoraf 2.900 spiller fodbold i 19 forskellige klubber. Det har nu foranlediget DBU Eliteudvikling til at skitsere et samarbejde mellem Bornholms Boldspil-Union og Københavns Boldspil-Union. Aftalen betyder, at de bornholmske spillere, BBU udvælger til deltagelse i Struktureret Talentudvikling (STU) på Bornholm, i stedet rejser til København, og deltager i KBUs STU-aktiviteter. Derudover bliver Bornholms bedste drengehold og det bedste juniorhold inviteret med til at deltage i KBUs mesterrækketurneringer for disse hold.»vi har som bekendt nogle geografiske og medlemsmæssige særpræg ovre hos os i forhold til de andre lokalunioner. Vi er derfor meget glade for, at vores elitesektor i DBU og vores kolleger i KBU har stillet sig positive overfor denne samarbejdsmulighed«, udtaler BBUs formand og bestyrelsesmedlem, Erik Hjorth. BBU fortsætter derimod med at have et U/15-unionshold med henblik på deltagelse i de årlige unionsstævner i Vejle, såfremt holdet kvalificerer sig til deltagelse gennem en kvalifikationskamp. Transporttiden mellem Bornholm og København er tre timer med hurtigfærge og 30 minutter med fly. Aftalen mellem BBU og KBU er foreløbig et-årig. Se Indrangering for Ungdoms-DM for herrer og damer. Danmarksserien for damer og Kvalifikationsrækken for herrer under Turneringsnyheder på www.dbu.dk DBU Bulletin december 2002 11

Sponsoraftaler for lokalunionerne Lokalunionerne sikret aftaler med DBUs samarbejdspartnere DBU har på vegne af de seks lokalunioner, BBU, FBU, JBU, KBU, LFBU og SBU, indgået femårige sponsoraftaler med Hummel og Select Sport. Aftalen med Hummel omfatter levering af sportsudstyr til en værdi af en millioner kroner om året, mens aftalen med Select indebærer leverance af mere end 600 bolde per år til brug for aktiviteterne i lokalunionerne i de seks lokalunioner. Begge aftaler, der er forhandlet af generalsekretær Jim Stjerne Hansen, løber fra 1. januar 2003 til udgangen af 2007. DBU har haft sponsor- og leveringsaftaler med Select siden 1951 og med Hummel siden 1979. Nyt ansigt i DBU Børn og ungdom DBU Børn & ungdom har pr. 1. december ansat Vibeke Nørly som assistent. Hun er 38 år, mor til tre drenge og kommer fra en stilling som chefsekretær i Coloplast A/S. Vibeke, der er ungdomsformand i Espergærde IF, har et godt kendskab til pigefodbold og får derfor primært ansvaret for DBUs pigeaktiviteter, men vil naturligvis også tage del i afdelingens øvrige aktiviteter herunder specielt Fodboldskolerne. Anders Johansen/anjo@dbu.dk DBU Bulletin december 2002 13

Ført bag lyset af DIF DBU føler sig ført bag lyset af DIF i holdning til og beslutning om forslag til fremtidig fordeling af tipsmidler Hvornår indledte Danmarks Idræts-Forbunds formand drøftelser med regeringen om en revision af Tipsloven? Hvorfor blev DBU ikke orienteret om forhandlingerne, og hvorfor blev der ikke drøftet andre løsningsmodeller i DIFs bestyrelse end den, der stort set udelukkende ville få konsekvenser for DBU? Hvorfor fremgår beslutningen ikke af referatet fra bestyrelsesmødet i DIF den 14. juni, hvorfor betegnede DIF det som drøftelser ugen efter, der var truffet beslutning i bestyrelsen, og hvorfor orienterede DIF ikke bare DBU direkte enten skriftligt eller på bare ét af de møder, der i løbet af sommeren havde deltagelse af såvel DIF og DBU? Manipulation Spørgsmålene var mange og forargelsen ikke til at komme udenom i DBUs bestyrelse, da de 16 medlemmer lørdag den 23. november evaluerede DIFs fremgangsmåde i spørgsmålet om forbundets opbakning til regeringens udspil til en ændring af fordelingsnøglen af tipsmidlerne. Forslaget vil betyde, at Dansk Boldspil-Union mister halvdelen af sit direkte tilskud på 10 millioner kroner, hvis lovændringen gennemføres. Opfattelsen af manipulation fra DIFs side var fremherskende overfor det, DBUs bestyrelse betragter som en ualmindelig usolidarisk og illoyal fremgangsmåde. Hvornår DIFs formand, Kai Holm, og regeringens repræsentant, Leif Mikkelsen, indledte forhandlinger om idrættens holdning til en ændring af Tipsloven ved kun de to herrer. Og hvilke overvejelser, DIF har gjort sig i samme forbindelse, står også hen i det uvisse til trods for, at forbundets bestyrelse på sit møde i juni besluttede sig for en officiel holdning til emnet. Hvor står det? DIF henviser til sit bestyrelsesmøde onsdag den 12. juni, hvor beslutningen skulle være beskrevet i form af følgende formulering i punkt 4.5.6.:»Kai Holm orienterede kort om de forhandlinger, der p.t. pågår i Folketinget om eventuelle ændringer i Tips- og Lottoloven for om muligt at indplacere hestesporten i overskudsfordelingen. Bestyrelsen tilsluttede sig de forelagte overvejelser, idet man dog fandt, at løsningsmodellen ikke var optimal for DIF, men af hensyn til at bevare Dansk Tipstjenestes spillemonopol i Danmark, måtte modellen accepteres, når der også henses til flertallet af specialforbundenes interesser.«ovenstående referat indeholder således hverken indikationer af beslutningens reelle indhold, dens konsekvenser for DBU eller hvilke drøftelser, der eventuelt lå forud. Fik intet at vide om beslutning Første gang DBUs formand, Allan Hansen, hørte om regeringens tanker, var den 19. juni. Det var i forbindelse med et formøde blandt overskudsmodtagerne forud for et bestyrelsesmøde i Dansk Tipstjeneste.»Jeg blev fortalt, at der var tanker om og drøftelser i retning af at fjerne DBUs særlige tilskud. Men der blev ikke sagt ét ord om, at DIF allerede ugen inden havde besluttet sig for at støtte forslaget«, forklarer DBUs formand Allan Hansen. Samme dag blev DBUs generalsekretær Jim Stjerne Hansen kontaktet af regeringens repræsentant, tidligere formand for DGI og nuværende folketingsmedlem og idrætspolitisk ordfører for Venstre, Leif Mikkelsen, der bad om et møde. Det blev aftalt til den 24. juni, hvor DBUs formand og generalsekretær blev orienteret om Mikkelsens tanker.»først i forbindelse med et bestyrelsesmøde i Dansk Tipstjeneste den 21. august orienterede Kai Holm mig om, at han på DIFs og de øvrige specialforbunds vegne ikke kunne sige nej til den model, Leif Mikkelsen havde udarbejdet«, forklarer Allan Hansen. Det var to måneder efter DIF traf sin beslutning om at støtte forslaget. Og første gang, Kai Holm indikerede, hvorfor DIF kunne acceptere forslaget, som nu byggede på en model, der skulle sikre overskudsmodtagerne deres andel, før staten beregnede sin afgift. Utilfredsstillende Det bestyrker ligeledes DBUs opfattelse af en fordækt fremgangsmåde, at ingen i DIFs bestyrelse valgte at benytte det mellemliggende bestyrelsesmøde onsdag den 14. august til at orientere Benny Hansen om de reelle konsekvenser af beslutningen på mødet i juni. DBUs bestyrelsesmedlem Benny Hansen er medlem af DIFs bestyrelse, men var forhindret i at deltage på mødet i juni, der lå dagen efter landsholdets VM-kamp mod Frankrig i Sydkorea. Det havde i over et halvt år været planlagt, at Benny Hansen og hans bestyrelseskolleger i DBU skulle overvære landsholdets VM-kampe live.»det er kritisabelt, at indholdet i beslutningen om støtten til regeringens forslag slet ikke fremgår af referatet«, konstaterer Benny Hansen, der rejste emnet på seneste bestyrelsesmøde i DIF onsdag den 6. november.»jeg var specielt interesseret i at få oplyst, hvilke overvejelser man havde gjort sig«, forklarer Benny Hansen, der finder hele handlemåden utilfredsstillende og usolidarisk. Benny Hansens kritik på bestyrelsesmødet den 6. november fremgår imidlertid ikke af mødereferatet. 14 DBU Bulletin december 2002

Hvad er Kai Holms motiver? Forslaget til en revision af Tipsloven, der har til formål at integrere hestevæddeløbssporten i fordelingsnøglen for tipsmidlerne med et årligt garantibeløb på 90 millioner kroner, er under overskrifterne hvor er Brian Mikkelsen og Kai Holm og politisk forslag bekymrer DBU indgående omtalt i forrige udgave af Bulletin. Her har DBUs formand Allan Hansen blandt andet undret sig over DIFs formand Kai Holms passivitet i de drøftelser, DBU har deltaget i om emnet, ligesom Allan Hansen konstaterede, at Kai Holms forklaring»efterlader os med indtryk af, at der er nogle skjulte dagsordener eller særinteresser, der skal plejes i denne sag«.»vi finder hele grundtanken foruroligende. Det virker ikke rimeligt at tage penge fra amatørsporten og give dem til en sport, som er præget af professionelle udøvere«, er Allan Hansens holdning til forslaget. Benny Hansen og Allan Hansen er tillige enige om, at hele fremgangsmåden har båret præg af en manglende vilje til at drøfte andre løsningsmodeller for at finansiere redningsplanen for hestevæddeløbssporten.»der er andre muligheder for at holde den økonomiske redningsplan udgiftsneutral for regeringen. Man kan eksempelvis tage pengene over tipstjenestens drift. Eller gennem en solidarisk dækning blandt de eksisterende overskudsmodtagere«, påpeger Allan Hansen. Har vendt rundt på en tallerken Der sker med henvisning til, at fem millioner kroner svarer til 50% af DBUs direkte tilskud og 27% af DBUs samlede tilskud, der også omfatter et ordinært medlemstilskud i DBUs tilfælde på otte millioner kroner. Fem millioner kroner svarer derimod kun til to procent af DIFs samlede andel af tipsmidlerne og til blot én procent af idrættens samlede tilskud på godt 500 millioner kroner årligt. Det samlede udlodningsbeløb af tipsmidlerne var 1,3 milliarder kroner sidste år. Med en skrivelse den 12. november til specialforbundene har Kai Holm nu imidlertid meddelt, at regeringen skulle Allan Hansen kritiserer Kai Holm for at vente over to måneder med at fortælle, at DIF og den øvrige idræt havde solgt DBU i en politisk handel, der nu alligevel går i vasken. have vendt tommefingeren nedad for en model i en ny tipslov, der ville have sikret, at overskudsmodtagerne i fremtiden ville være upåvirkede af udsving i Tipstjenestens overskud. Denne model skulle angiveligt have været en forudsætning for, at DIF ville støtte regeringens forslag om reelt at fratage ungdoms- og amatørfodbolden fem millioner kroner til fordel for et bidrag til den professionaliserede hestesport. Vi formoder, at Kai Holm har orienteret regeringen og de øvrige overskudsmodtagere om, at DIF har ændret holdning. Men beslutningen har fortsat intet med DBUs indsigelser at gøre. Fakta om DIF: Danmark Idræts-Forbund (DIF) er paraplyorganisation for 56 specialforbund med i alt 1,653.000 aktive udøvere med DBU som største forbund med 293.000 aktive. DIFs bestyrelse har 10 medlemmer, der vælges for to-årige perioder af forbundets repræsentantskab. DIF har til formål at varetage specialforbundenes interesser overfor offentlige myndigheder. DIF fordeler 70% af sine indtægter på 240 millioner kroner af tipsmidlerne og 6,1 millioner kroner i renteindtægter som medlemstilskud til sportsforbundene. Medlemstilskuddene varierer mellem 31 til 1.068 kroner per medlem med DBU som det forbund, der modtager det mindste tilskud per medlem. DBU Bulletin december 2002 15

Ud og ind af FIFA Generalsekretær Jim Stjerne Hansen nu i FIFA-panel for markedsføring og tv-aftaler DBUs generalsekretær Jim Stjerne Hansen nåede kun lige at konstatere, at han i forbindelse med den fire-årlige sammensætning af FIFA s forskellige udvalg var røget ud af National Associations Committee, før han blev bedt om at træde ind i panelet for markedsføring og tv-aftaler. Jim Stjerne Hansen sad i komitéen for nationale fodboldforbund i perioden 1998-2002. Han er eneste dansker, der er medlem af et udvalg eller panel under FIFA. DBUs kerneområder Bestyrelsen har drøftet kerneområder og kompetence DBUs bestyrelse benyttede den traditionelle bestyrelsesweekend årets sidste bestyrelsesmøde til et seminar fredag den 22. november på Hovborg Kro i Jylland. Formålet var gennem dialog og drøftelser i grupper og i plenum at fastlægge DBUs kerneområder i de kommende år samt at få set organisationen efter i sømmene blandt andet gennem en analyse af organisationens styrker, svagheder, muligheder samt trusler på kortere og længere sigt. Opfattelserne af kerneområderne vil senere blive sammensat indenfor kategorierne skal, kan og må. Drøftelserne i grupperne gav også anledning til at vende holdningerne omkring blandt andet bestyrelsens kompetence i forhold til eksempelvis udvalgene, bestyrelsens sammensætning samt bestyrelsens arbejde. Hensigten er, at bestyrelsen fremover mindst én gang årligt drøfter visioner og udviklingsmuligheder. DBUs forretningsudvalg havde møde lørdag den 23. november om formiddagen, mens bestyrelsen holdt sit møde lørdag eftermiddag. DBU Bulletin december 2002 17

Fem ankesager på bestyrelsesbordet Ungdomsspillers snyd med fødselsdato betyder frakendelse af 19 points på Lolland-Falster og 15 points på Bornholm DBUs bestyrelse behandlede på sit møde lørdag den 23. november ikke mindre end fem ankesager, hvoraf de tre tidligere har været omtalt her i Bulletin. Køge Boldklub havde anket DM-disciplinærudvalgets afgørelse i en sag om Mikkel Jensens spilleberettigelse for FC Midtjylland. Køge var af den opfattelse, at der var tale om en overtrædelse af lejecirkulæret ved Mikkel Jensen skift fra Brøndby til FC Midtjylland. Bestyrelsen stadfæstede udvalgets afgørelse. Låst spiller B 1913 havde anket over DM-disciplinærudvalgets afgørelse i en sag om dispensation for låst spiller. Den fynske klub havde indkaldt én af klubbens ynglingespillere, Johan Absalonsen, til kampen på Hvidovre Stadion den 20. oktober, da én af førsteholdsspillerne blev ramt af sygdom samme søndag formiddag. Med henvisning til Cirkulæret om Regler for brug af låst spiller var betingelserne for at indkalde en reserve godt nok overholdt og i overensstemmelse med den forhåndsdispensation, cirkulæret giver mulighed for. DBUs DM-disciplinærudvalg var imidlertid ikke af den opfattelse, at en ynglingespiller opfylder kriterierne for, hvilke spillere klubberne kan benytte i disse situationer. Udvalget betragter således ikke et ynglingehold som reserveholdet for et 1. herre-seniorhold, idet lovene præciserer, at der skal være tale om andenholdet. Dermed var ynglinge-spilleren ikke spilleberettiget, efter han lørdag havde spillet på sit sædvanlige hold. Bestyrelsen var blandt andet med henvisning til propositionerne for Herre-DM 36.2, hvori det fremgår, at der ved brug af ikke-spilleberettiget spiller ikke er mulighed for at fravige reglen om tabt kamp enig i udvalgets afgørelse. NFA fortsat frataget 19 points I et forsøg på at redde ikke mindre end 19 points valgte Nykøbing-Falster Alliancen at anke Turneringsudvalgets afgørelse i en sag om brug af en for gammel spiller på klubbens 1. juniorhold i efteråret. NFA benyttede i indeværende sæson spilleren Theis Køhler i syv kampe i perioden fra den 10. august til den 21. september, indtil rygter om spillerens reelle alder kom frem. Theis Køhler er i henhold til sin dåbsattest født den 26. december 1985 og ikke, som oplyst til klubben, den 26. januar 1986. Forskellen på én måned med årsskiftet imellem de to datoer betyder, at spilleren er ynglingespiller. NFA valgte derefter at suspendere spilleren, og orienterede DBU om forholdet, som klubben har erklæret sig uden viden om. I de syv kampe med Theis Køhler på holdet halvdelen af kampene i turneringen opnåede NFA 19 points for seks sejre og én uafgjort kamp, hvilket placerede holdet på førstepladsen i 1. division. Som en konsekvens blev modstanderne i de pågældende kampe tildelt tre points og 3-0 i målscore for hver af kampene. Bestyrelsen stadfæstede Turneringsudvalgets afgørelse. Som en udløber af sagen har udvalget også tilkendt spilleren en personlig straf i form af karantæne resten af året. Reelt bliver der imidlertid ikke tale om mere end hans eventuelle deltagelse i indendørsmesterskabet, idet udendørsturneringen som bekendt er afsluttet. Turneringsudvalget har valgt at tage hensyn til spillerens i alle tilfælde unge alder i udmålingen af straffen. Viking fratages 15 points På Bornholm mister Viking 15 points, efter at klubben ulovligt har benyttet spilleren Zoran Radu, der er asylansøger, i Drengemesterrækken i efteråret. Zoran Radu havde til Knudsker, da han på et tidspunkt inden skiftet til Viking trænede i klubben, opgivet sin rigtige fødselsdato i december 1987, som klubben også havde fået mundtligt bekræftet af hans far. Viking har i løbet af sagen blandt andet påstået, at de ikke har modtaget et brev fra Dansk Røde Kors Center Rønne, hvori det fremgår, at spilleren er født den 15. december 1987 og ikke som tidligere oplyst den 15. januar 1988. En oplysning spilleren ellers har bekræftet, at han skriftligt har afleveret til sin træner, Hans-Jørgen Simonsen, i Viking. Hans falske fødselsdato er i henhold til Viking derimod blevet oplyst på en håndskreven seddel, klubben påstår at have modtaget fra asylcentret. Spillerens forkerte fødselsdato er også blevet bekræftet telefonisk af Udlændingestyrelsen og skriftligt fra spillerens far. God tro eksisterer ikke Knudsker havde i første omgang orien- 18 DBU Bulletin december 2002

teret Viking om, at klubben anvendte den pågældende spiller ulovligt i Pondus Cup, og at forældre til spillerne på Knudskers hold ville kræve, at ulovligheden i gentagelsestilfælde blev indberettet. Der er dermed tale om en underkendelse af BBUs afgørelse, først i lokalunionens turneringsudvalg og dernæst i bestyrelsen, der baserede sig på den opfattelse, at Viking skulle have handlet i god tro på baggrund af den falske dokumentation. BBUs bestyrelse gav imidlertid med henvisning til sagen i DBUs bestyrelse tidligere på efteråret Albertslund- Hvalsø tilladelse til, at sagen kunne prøves i DBUs bestyrelse. DBUs bestyrelse omstødte derfor med samme henvisning til det objektive ansvar, som det er beskrevet i Fællesbestemmelsernes paragraf 23.3, BBUs afgørelse og idømte Viking som taber af de seks kampe med Zoran Radu på holdet i august og september. Holdet havde ellers vundet alle fem turneringskampe og en pokalkamp med en samlet målscore på 41-4. Med henvisning til Fællesbestemmelsernes paragraf 23.3 valgte bestyrelsen også at stadfæste en afgørelse fra KBUs bestyrelse om anvendelsen af en karantæneramt spiller fra en Serie 2-kamp mellem ØKF og AIK Frederiksholm, der havde anket kendelsen. Fodbold-jura: Spilleberettigelse undtagelsen! Internationalt spillercertifikat: Hvidovre skyldig i procedurefejl, Køge chanceløs, forståelse i AGF Da Køge Boldklub søndag den 20. oktober vandt 3-1 over AGF på Århus Stadion, debuterede den tidligere Hvidovre-spiller Henrik Eggerts for gæsterne, og scorede to af sjællændernes mål. I perioden mellem Henrik Eggerts spillede sin sidste kamp for Hvidovre og klubskiftet til Køge, havde Hvidovre imidlertid den 16. juli givet DBU tilladelse til at overføre hans internationale spillercertifikat til det skotske fodboldforbund, SFA. Prøvetræning i udlandet Det skete angiveligt i forbindelse med en prøvekamp i en skotsk klub, som de britiske fodboldforbund kræver. Efterfølgende bad Hvidovre dog ikke DBU hjemføre det internationale spillercertifikat. Alligevel udstedte klubben den 26. august et dansk certifikat på spilleren i forbindelse med hans klubskifte til Køge. Et spillercertifikatet er som bekendt bevis for, at en spiller er fri (for karantæner, restancer etc.) til at kunne spille for en ny klub. Idet et dansk spillercertifikat kun kan udstedes fra én dansk klub til en anden dansk klub, når den pågældende spillers internationale spillercertifikat er i DBUs besiddelse, konstaterede DBUs DM-disciplinærudvalg, at Hvidovre havde begået en procedurefejl, idet det internationale spillercertifikat var overført til SFA og ikke hjemtaget til DBU. Afgivende klub som skyldig part Af skemaet for Spilletilladelse til udlandet fremgår det således af teksten i den rubrik, Hvidovre som afgivende klub udfylder:»spilleren kan herefter ikke spille hverken for jeres klub eller nogen anden dansk klub, før hans internationale spillercertifikat er returneret til DBU, og dette kan kun ske ved skriftlig henvendelse til DBU.«Udvalget idømte Hvidovre en bøde på 1000 kroner for fejlen, men vurderede ikke, at der forelå nogen sag i forhold til Henrik Eggerts spilleberettigelse for Køge. DBU orienterede tillige AGF, som har optrådt meget fair:»dbu orienterede os om sagen, men vi blander os ikke, for vi er ikke part i sagen. Køge har handlet i god tro«, udtalte Michael Hyldgaard, direktør i AGF, til onside.dk. >> DBU Bulletin december 2002 19

CPHNV SAS Ligaen cleared for kick-off It s Scandinavian