TOR - NYT 01/2008. Tagpapbranchens Oplysningsråd. Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm. Tlf +(45) 45 66 07 11 Fax +(45) 45 66 49 22

www.arkigram.dk / Forside foto: Vilhelm Lauritzen Arkitekter TOR - NYT 01/2008 Tagpapbranchens Oplysningsråd Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Tlf +(45) 45 66 07 11 Fax +(45) 45 66 49 22 www.tor.info info@tor.info ISBN 978-87-991868-5-3

Indhold Side _ 2 S_3 S_7-8 S_13-14 TOR-NYT 1 / 2008 INDHOLD VOB, videnombyggeri.dk side 2 VOB, videnombyggeri.dk side 3-4 Nye brandtekniske vejledninger for varmt arbejde side 9 BR08 - Varmeisolering side 9 Fast undertag side 12 Inddækningshøjder ved tagterrasser side 13 Garantiselskabet Dansk Tagdækning A/S, GDT, er ophørt med at udstede garantier TOR, TOP, MURO og Byg-Erfa-fonden har taget initiativ til at samle byggeviden i et nyt web-baseret system, så man hurtigt kan søge på tværs af videnleverandørerne. Systemet hedder VOB, der står for viden om byggeri og har en hjemmeside, der hedder www.videnombyggeri.dk side 5 Undertage og brand side 6 Fugt i BR08 side 7-8 Tag og facade som teknisk og æstetisk arkitektur på KDY Yachting side 10 Dimensionering af fastgørelser mod vindsug side 10 Buede tage side 11 Tagets nye formsprog side 14 Græstørvstage på Færøerne Hjemmesiden er åben for alle brugere, der ønsker at søge viden, og de hit man får, henviser til videnleverandørernes hjemmesider, hvor man enten kan downloade eller købe publikationer direkte. Systemet finansieres af de tilsluttede videnleverandører og det handler nu om at få alle videnleverandørerne til at slutte op om systemet, så det dækker alle byggeriets kilder til viden. skulle gerne altid kunne finde det ønskede og uden den forurening, der kommer med, når man søger på de almindelige søgemaskiner. Udgiver Tagpapbranchens Oplysningsråd Redaktør Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen Grafisk design ArkiGram Tryk ChronoGrafisk A/S ISBN 978-87-991868-5-3 Oplag 1500 eks. Der kan søges både på videnleverandør, emner og fritekstsøgning, så systemet Gå ind på www.videnombyggeri.dk og prøv systemet.

Side _ 3 Side _ 4 Efter et længere udvalgsarbejde mellem: Tekniq, Installatørers organisation DAF, Danmarks Automobilhandlerforening, Dansk Byggeri, Forsikring & Pension, FKB, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, TOR, Tagpapbranchens Oplysningsråd, DBI, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut er de brandtekniske vejledninger for varmt arbejde DBI-Vejledning 10, del 1 og del 2 nu revideret. Gyldighed Disse vejledninger gælder blandt andet for tagpapdækning og tagfoliedækning og skal derfor anvendes af alle rådgivere, entreprenører og bygherrer, der anvender eller foreskriver tagpapdækning og foliedækning, hvor der anvendes gassvejsning eller varmluftsvejsning. Vejledningerne gælder også for lodning, skæring og almindelig svejsning, som også kan forekomme ved tagdækningsarbejde. Alle tagdækkere, der arbejder med tagpap og folie, skal gennemgå et kursus i varmt arbejde i henhold til vejledningerne. Dette kursus er obligatorisk i tagdækkeruddannelserne, men også gamle tagdækkere skal have gennemgået dette kursus. Aftaleblanket Der hører også en aftaleblanket til vejledningerne, som skal udfyldes og underskrives inden varmt arbejde påbegyndes. tagdækningsunderlaget eller hvad der findes af brandbart materiale i tilstødende facader, tagudhæng m.m. Hovedprincippet er, at revner og sprækker i underlaget ned til brandbart materiale skal lukkes inden svejsning påbegyndes. Lukningen af revner og sprækker kan f.eks. udføres ved at udføre strimling med koldklæber eller montere mineraluldstrekantlister i koldklæber. Statistik Antallet af brande som følge af tagpaparbejde er dog reduceret meget siden den første brandtekniske vejledning om varmt arbejde blev udarbejdet i 1992, men der er stadig grund til at være forsigtig. Folie Svejsning af tagfolier med varmluft er også omfattet af reglerne, idet varmluftsvejsning foregår op til 800-900 0 C, og disse temperaturer kan let antænde brandbare materialer. som følge af ukrudtsbrænding med gas op ad bygninger. Disse brande omfatter både nedbrænding af bygninger, skovbrande og markbrande og er blevet en hyppig brandårsag om sommeren. Uddannelse Tagdækkere skal gennemgå et brandteknisk kursus baseret på DBI-Vejledning 10, del 1 og 2 og kunne fremvise et kursusbevis. Dette gælder også for udenlandske tagdækkere og f.eks. tømrere, som udfører varmt arbejde i form af tagpapdækning. Gør det selv Gør det selv arbejde skal i princippet også udføres efter DBI-Vejledningernes regler og hvis man er uheldig at brænde sit hus af selv ved tagpaparbejde, kan der være problemer med forsikringsdækningen. Nye brandtekniske vejledninger for varmt arbejde Artikel af Tommy Bunch-Nielsen Aftaleblanketten skal underskrives af både bygherre og udførende firma. Overholdes disse regler ikke, risikerer bygherrer og entreprenører stærkt forhøjede selvrisici på forsikringen i tilfælde af brand. Det er derfor vigtigt, at alle tagdækkere har den krævede uddannelse i de brandtekniske vejledninger og at der indgås en skriftlig aftale inden arbejdet påbegyndes. Reparation Det er navnlig ved reparationsarbejder, at risikoen er stor, idet det kan være svært at gennemskue, hvad der ligger under EPS Der anvendes i stigende grad polystyren i varme tage og i visse tilfælde udlægges tagpappen direkte på polystyrenen. I disse tilfælde udlægges en flammespærre i form af f.eks. glasfiltarmeret tagpap som GF 3000, der udlægges løst med 100 mm overlæg. TOR anbefaler fortsat, at tagpapdækningen udlægges på min. 200 mm trykfordelende plade af hård mineraluld. Ukrudtsbrænding Professionel ukrudtsbrænding er nu også omfattet af de brandtekniske vejledninger, idet der har været en række brande Henvisning De brandtekniske vejledninger DBI- Vejledning 10, del 1. og 2. kan købes hos DBI eller Byggecentrum. Del 3. der handler om indendørs arbejde, er endnu ikke udkommet. I udbudsmateriale for tagdækning med tagpap eller tagfolie skal henvises til de brandtekniske vejledninger. Dette kan f.eks. gøres på følgende måde for tagpapdækning: Arbejdet skal udføres i henhold til DBI- Vejledning 10, del 1 og 2, dec. 2007, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut.

Side _ 5 Side _ 6 Undertage og brand Fugt i BR08 Af Tommy Bunch-Nielsen Af Tommy Bunch-Nielsen Der er kommet nye regler for brandsikring af undertage. Der er ingen krav til selve undertagets brandegenskaber, men til gengæld til detaljerne omkring udhæng, sektionsvægge m.v. Der er ikke længere et egentligt afsnit om fugt i Bygningsreglementet. Fugt indgår nu i kapitel 4 om konstruktioner. De nye regler er beskrevet i Vejledning 36 fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, DBI. For énfamiliehuse er kravene meget begrænsede, men for etagebyggeri og rækkehuse er der særlige krav til udhænget. Der har været nogle større brande, hvor ilden har spredt sig fra vinduerne op i udhænget, hvor den har fået fat i undertaget. Der er derfor nu krav til beklædningen under undertaget, således at ilden ikke kan gå lige op i undertaget. Desuden er der særlige krav til udformningen omkring sektionsvægge og brandkamserstatninger. For at begrænse brandspredningen i ventilerede undertage er der indført nye regler om ventilationsåbningernes udformning: Ventilationsåbninger må maximalt have en højde på 30 mm og de skal have en længde på 300 mm. Forsøg har vist, at dette mindsker risikoen for brandspredning op gennem ventilationsåbninger betragteligt i forhold til de hidtil anvendte løsninger. Da det samtidig af ventilationsmæssige årsager er fastlagt, at ventilationsåbningerne skal være mindst 30 mm, hvis der isættes snefangsbånd, er målet således fastlagt til 30 mm. Der er netop udkommet et rettelsesblad til DBI Vejledning 36, som præciserer kravene til isolering omkring brandsektionsvægge, hvor der skal være en BD60 konstruktion i 1 m bredde på begge sider. Det er nu tilladt at føre undertaget henover brandsektionsvæggene, men lægterne skal afbrydes. DBI Vejledning 36 kan købes hos DBI eller Byggecentrum. Fald på tage Der er ingen specifikke krav om hældning på tage, men i 4.6 stk. 4 er der dog en vejledningstekst, som siger, at afvandingskravet sædvanligvis er opfyldt ved en taghældning på 1:40. Det er vigtigt at holde fast i, at der skal være fald på tage og 1:40 har vist sig at fungere godt i praksis. TOR fraråder skotrender uden fald. I kasserender skal der være et fald på 1:100 og ved modfaldskiler skal der være et fald i sammenskæringslinien på 1:165. TOR har også defineret lunkekrav, som er min. krav, hvis andet ikke er aftalt. Det eneste tilfælde, hvor TOR accepterer en mindre hældning er ved omvendte tage og duo-tage, hvor membranen ligger under en isolering, så den er frostfri. Her tillades effektiv hældning ned til 1:100 og vandrette skotrender. For at opnå et effektivt fald, skal der normalt ske opretning med pudslag eller overbeton. Byggefugt De meget omtalte sager om fugt og skimmelsvamp i nybyggeri har ført til helt nye bestemmelser i bygningsreglementets kapitel 4.1 stk. 5 og 6. Det pointeres her, at byggeri skal gennemføres uden skadelig opfugtning af byggematerialer og konstruktioner, så det undgås at der kommer skimmelsvampevækst. Bestemmelserne gælder for hele byggeprocessen og det skal altså indgå i både projektering og udførelse, og der må heller ikke undervejs i byggeprocessen ske opfugtning. Tagpap indgår jo som en vigtig del af fugtsikringen og ved 2-lags løsninger handler det jo bl.a. om, at få første lag tagpap på så hurtigt som muligt for at beskytte de underliggende bygningsdele. Det kan også være en fordel at bruge tagpap som kombineret byggepladsmembran og dampspærre i et tag, idet der så opnås hurtig vandtæthed og en underpap er så robust, at man godt kan arbejde videre med andre fag ovenpå membranen. Dampspærren skal dog så eftergås inden det endelige tag etableres. Hvis ikke der kan etableres en sikker byggeproces, må der etableres totalinddækning af byggeriet, og der kan derfor være god økonomi i at prøve at optimere processen så dette undgås. Det må pointeres, at der skal monteres dampspærre inden der sættes varme på bygningen, idet der ellers er risiko for at drive byggefugt op i taget. Lufttæthed Bygningsreglementets krav til lufttæthed er egentlig et energikrav og derfor placeret i kapital 7.2.1 stk. 4. Lufttæthed har dog også stor fugtmæssig betydning, idet mange fugtproblemer kan undgås, hvis der er en lufttæt dampspærre. I varme tage indgår dampspærren normalt i tagentreprenørens arbejde og der har i de senere år været en tendens til at anvende plastdampspærre for at spare penge. En plastdampspærre med løse overlæg kan dog næppe opfylde lufttæthedskravene på 1,5 l/s pr. kvadratmeter etageareal ved et tryk på 50 Pa og det må med de nuværende krav anbefales at anvende en dampspærre af tagpap med svejste overlæg og tilslutninger til facader, ovenlys og andre gennemføringer. Denne løsning er sikker i alle tilfælde og man risikerer ikke at skulle åbne taget bagefter for at udføre supplerende tætninger. Det er i øvrigt værd at bemærke, at lufttæthedskravet gælder for alle bygninger. Det vil sige f.eks. også store lagerbygninger, som er opvarmet til 15 grader. Bygningsmyndighederne kan kræve tæthedsprøvning for at udstede ibrugtagningstilladelse, så det er med at være på den sikre side også i mere simple bygninger. Hvis tagpapdækningen i sig selv er lufttæt, vil taget måske bestå en tæthedsprøvning selv om dampspærren er utæt, men man skal så være opmærksom på, at der alligevel kan opstå fugtproblemer i taget. Det kan derfor være nødvendigt at puste røg ind i tagopbygningen for at konstatere, om dampspærren er tæt.

Side _ 7 Side _ 8 Bygherre: Kongelig Dansk Yachtklub Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter Tagpapentreprenør: Stenhus Tagdækning Tagpap: Icopal a/s Tag og facade som teknisk og æstetisk arkitektur på Kongelig Dansk Yachtklub Kongelig Dansk Yachtklubs nye lokaler ligger på havnefronten i Tuborg Havn og med sin organiske form er den en fin kontrast til de mange kantede domiciler og lejlighedskomplekser rundt om. Taget er eksponent for den organiske arkitektur, som breder sig i byggeriet i disse år. artikel af Jens Erik Gram, arkitekt maa Den buede bygningskrop er beklædt med en 2-lags SBS tagpapdækning, som kommer op fra bygningens underside op over de skråtstillede facader og fortsætter ubrudt op på det flade tag. Fladerne er enkeltkrumme og derfor er tagpap et velegnet materiale til at opnå den ønskede facon, facadetæthed og overfladestruktur. Kongelig Dansk Yachtklub rummer ud over klublokaler en anbefalelsesværdig restaurant, som er åben for alle. Restauranten har panoramaudsigt over Tuborg Havns bassin og de mange flotte både samt den nyeste arkitektur indenfor firmadomiciler.

Side _ 9 Side _ 10 BR08 - Varmeisolering Dimensionering af fastgørelser mod vindsug Reglerne for enkeltforanstaltninger er strammet op i BR08 og dette betyder, at TOR-anvisning 22.5 ikke længere er korrekt. Anvisningen er derfor under revision. TOR s nye Fastgørelsesvejledning TOR-anvisning 22.3, som blev udsendt i september 2007, er nu for alvor begyndt at fungere i branchen. Udskiftning af tagdækning er nu altid en enkeltforanstaltning og der skal derfor isoleres op til dagens standard, hvis det er rentabelt. Hvis en tagdækning f.eks. ændres fra bølgeplader til tagpapdækning skal taget altså isoleres svarende til en U-værdi på 0,15. Bestemmelsen gælder, hvis tagdækningen ændres, mens der stadig kan udlægges en ny 1- eller 2-lags tagpapdækning direkte på en gammel tagpapdækning uden at isolere op til dagens standard. Fast undertag Dette fremgår klart af SBI-anvisning 216, der knytter sig til BR08. Hvis et paralleltag skal renoveres, er det dog fortsat tvivlsomt, om det er rentabelt at isolere op til 0,15, idet det kan medføre væsentlige bygningsmæssige ændringer i form af forhøjede tagkanter, hævning af ovenlys m.v. Det er derimod ikke nogen undskyldning, hvis huset kommer til at se grimt ud, idet der ikke er nogen undtagelse for arkitektoniske hensyn. TRÆ 54 blev udgivet af Træinformation (tidligere TOP) i december 2007 som resultatet af et samarbejde mellem Træinformation og TOR. Anvisningen er udsendt til alle TOR s abonnenter. Hver kombination af tagpapspecifikation og fastgørelsesbeslag skal have fastlagt individuelle styrkeværdier, som kan anvendes ved dimensionering af fastgørelser. Denne dokumentation er normalt baseret på afprøvninger på Sintef i Norge efter enten NT Built 307 eller ETAG 006. Prøvningen udføres som en dynamisk storskalaprøvning suppleret med prøvning i mindre skala af forskellige kombinationer af tagdækning og beslag. Styrken afhænger af blandt andet tagpappens armering samt af beslagenes udformning. Beslagene til tagpap på underlag af isolering skal være teleskop-beslag af plast, hvor skiver har en diameter på 45-50 mm. På træbaserede underlag Buede tage anvendes metalskiver med diameter på 40-50 mm. Hvis der ikke findes dokumenterede styrkeværdier, kan maximalt anvendes regningsmæssige styrkeværdier på 500 N/ beslag. Ved individuel dokumentation opnås typisk væsentlig større regningsmæssig styrkeværdi fra 800-1000 N/beslag. Der er således store fordele ved at optimere kombinationen af fastgørelsesbeslag og tagpapspecifikation. Ved udførelse af mekanisk fastgjort tagdækning, er det derfor vigtigt at sikre, at dimensionering af fastgørelserne er udført på basis af de produkter, der rent faktisk anvendes på taget. Det har ved forsøg vist sig, at det er vigtigt for styrken af beslagene, at overlæggene på tagpappen er omhyggeligt svejst. I mekanisk fastgjorte tagpapdækninger har vi derfor øget den nominelle overlægsbredde til 100 mm i underpappen. Mens 120 mm er bibeholdt som overlægsbredde på mekanisk fastgjort overpap i 1-lags løsninger. For tagdækninger, der er svejst til underlag af f.eks. krydsfiner eller beton er overlægsbredden for underpap stadig 80 mm. Overpap svejst til mekanisk fastgjort underpap skal fortsat have en overlægsbredde på 100 mm. TRÆ 54 indeholder anvisninger for faste undertage med tagpap på brædder, krydsfiner elle OSB-plader samt for undertage af træfiberplader. Anvisningen indeholder de nyeste brandregler for undertage og de nyeste regler for ventilation af tagkonstruktioner og bør derfor kendes af alle, der beskæftiger sig med tage. For de faste undertage er alle væsentlige detaljer vist i klare 3-dimensionale figurer, som viser detaljerne i forskellige stadier og udførelse. Det er også værd at bemærke, at reglerne for underlaget for faste undertage er blevet præciseret både for krydsfiner, OSB-plader og brædder. Faste undertage bliver kun belastet i udførelsesperioden og tykkelseskravene til underlaget er derfor lempeligere end for almindelige tagpaptage. TOR-anvisning 26 vil blive revideret, så den er i overensstemmelse med TRÆ 54. Tagpap er velegnet til buede tage, så længe de kun er enkeltkrumme. Organiske former er moderne i byggeriet og tagpap er velegnet til at opfylde arkitektens intentioner om buede tagformer. Ved buede tage med lille radius begynder overlæggene at få betydning, idet omkredsen bliver større i overlæggene end mellem overlæggene. Dette kan føre til folder i tagdækningen. TOR s teknikere har set på nogle sager med foldeproblemer og vi har på det grundlag gjort nogle erfaringer, som kan være andre til gavn. Hvis radius i krumningen er mindre end ca. 1 m, bør tagpapdækningen udføres uden overlæg. Dette gøres ved at udføre tagdækningen som en 2-lags dækning med stødte samlinger i begge lag. Ved at forskyde overlæggene ca. ½ bane i de to lag opnås et tæt tag. Dette kræver dog en hældning på over 1:5, idet dette er minimum-hældningen for 1-lags dækninger. Hvis hældningen er mindre end 1:5, må forstærkes med endnu et lag.

Side _ 11 Side _ 12 Bygherre: Nordisk Skoletavle Fabrik A/S 6000 Kolding Arkitekt: Clausen & Weber A/S, Odense og Svendborg Tagpap entreprenør: Phønix Tag Vejle A/S Inddækningshøjder ved tagterrasser Af Tommy Bunch-Nielsen I næsten alt nyt boligbyggeri er der tagterrasser og altaner, som ligger over boligarealer og derfor skal isoleres. Samtidig skal der sikres niveaufri adgang til altaner og tagterrasser. Tagets nye formsprog I dette byggeri er tagets formsprog en væsentlig del af det arkitektoniske udtryk. Pyramidetagene er udført som pladedækninger, der er opbygget af krydsfinerplader, der er udlagt på klink. Tagpapdækningen er en 2-lags SBS-tagdækning. De sorte tagpapflader understreger sammen med de hvide facader en kvalitet, der gør dette firmadomicil til noget særligt. Det er vigtigt at huske, at afsætte etagehøjde til både inddækningshøjde, isolering og faldopbygning, allerede når de første skitser tegnes til byggeriet. Etagedækket skal typisk være 600-800 mm for at få plads til det hele og dette giver nogle ret høje gulvopbygninger i de tilstødende rum for at sikre niveaufri adgang. Der er netop udkommet et nyt Byg-Erfa blad, som beskriver disse forhold detaljeret. Se Byg-Erfa blad 07 12 29. Ved opbygningen af tagterrassen skal der tages hensyn til følgende højder: Inddækningshøjde; min. 150 mm på det laveste sted. Isoleringstykkelse og fald på isolering, typisk 300-350 mm. Opbøjning af forspændte dækelementer, typisk 30-40 mm. Dæktykkelse typisk 200-240 mm. Ved indeliggende tagterrasser og altaner er belastningen fra fygesne og slagregn væsentlig mindre og inddækningshøjden tillades reduceret til 100 mm på det laveste sted. Ved indeliggende tagterrasser og altaner forstås arealer, hvor facadepartiet ligger mindst 1 m inde under den overliggende etage og hvor der er et lukket værn på mindst 1,0 m i højden. Forskellen mellem frie og indeliggende tagterrasser er vist på skitser ovenfor. De almindelige regler til højden på værnet skal selvfølgelig også overholdes.

Side _ 13 Side _ 14 Garantiselskabet Dansk Tagdækning A/S, GDT, er ophørt med at udstede garantier Af Tommy Bunch-Nielsen Direktør for Garantiselskabet Dansk Tagdækning A/S Græstørvstage på Færøerne Garantiselskabet Dansk Tagdækning A/S blev etableret i 1989 af Icopal a/s og Phønix A/S og har siden udstedt 10 års garantier på mere end 17 mio. m 2 tagpaptage. Græstørvstage er som bekendt en del af den færøske byggetradition og er anvendt på mange gamle og nye bygninger. Det fælles garantisystem er nu ophævet og GDT udsteder ikke flere garantier, men dækningen på de eksisterende garantier opretholdes uændret i de kommende 10 år, indtil alle garantier er udløbet. Det fælles garantisystem afløses af individuelle garantier fra de to danske leverandører Icopal a/s og Trelleborg Phønix A/S og der tilbydes nu også 15 års garantier. Det er således ikke muligt i forbindelse med tagbeskrivelser og udbud af tagentrepriser at henvise til GDT s garantivilkår. Nu må der beskrives mere specifikt, hvilke krav der stilles til garantien og de tilbudte garantier må vurderes i forhold til dette. Der kunne f.eks. anføres følgende tekst i beskrivelsen: Der skal ydes 10/15 års garanti på tagpapentreprisen omfattende tagpapdækning og tagisolering gældende fra det bærende underlag. Garantien skal omfatte fejl og skader på materialer, fejl og mangler ved udførelsen samt følgeskader på bygning og inventar. Den samlede dækning for udførelse i et kalenderår skal udgøre mindst 10 mio. kr. Der er således et større behov for at vurdere de indkomne garantibetingelser. Garantier er dog stadig en væsentlig parameter for tagkvaliteten, idet de firmaer, der står bag garantien overvåger kvaliteten hos de tilknyttede entreprenørfirmaer. Taggarantier er således normalt en garant for, at de udførende firmaer følger kvalitetssikringsprocedurer og overholder TOR s anvisninger. Underlaget for græstørvstage er normalt en tagpapdækning. Som drænplade og underlag for græstørvene anvendes en PE-knopplade. Det blæser også kraftigt på Færøerne og der er en del problemer med at græstørvene blæser af omkring kippen. TOR s forslag til forbedring er, at indlægge et plast-armeringsnet i græstørvene. Disse armeringsnet anvendes i Danmark som armering af bevoksning på skrænter og lignende, men ville være velegnet til forstærkning af grønne tage.