Særlov - Bødepåstande ved visse særlovsovertrædelser-2 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;strafudmåling Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.9.2010 Status: Historisk Udskrevet: 17.1.2017
RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2009 Rettet september 2010 J.nr. RA-2007-890-0001 Bødepåstande ved visse særlovsovertrædelser Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelt om bøderne, gentagelse mv. 2.1. Fastsættelse af de vejledende bødetakster 2.2. Nedsættelsesgrunde 2.3. Gentagelsesvirkning 2.4. Kumulation 3. De enkelte overtrædelser 3.1. Retsplejelovens 750 3.2. Beredskabsloven 71 (uagtsom brandstiftelse) 3.3. Lov om hunde (hundeloven) 3.4. Lov om taxikørsel og bekendtgørelse om taxikørsel mv. (hyrekørselslovgivning) 3.5. Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje 4. Ikrafttræden og ophævelse af tidligere udsendte retningslinjer - 1 -
Afsnit 1. Side 1 1. Indledning I denne meddelelse fastsættes retningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstande mv. i visse sager om overtrædelse af særlovgivningen, hvor der i praksis har vist sig behov for generelle retningslinjer. Derudover omfatter meddelelsen sager vedrørende overtrædelser, som har været omfattet af Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget), der blev udsendt i 1991, og som herefter ophæves i sin helhed ved denne meddelelse. Således fastsættes vejledende bødetakster for følgende områder : Retsplejelovens 750 Beredskabsloven Hundeloven Hyrekørselslovgivningen Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Det er hensigten løbende at foretage revision og eventuelt en udbygning af denne meddelelse i det omfang, ny lovgivning eller domspraksis giver anledning til udsendelse af nye retningslinjer for anklagemyndighedens sanktionspåstande. Der kan derfor forventes udsendt rettelser, som vil blive lagt ind på Rigsadvokatens hjemmeside og AnklagerNet. - 2 -
Afsnit 2. Side 1 2. Generelt om bøderne, gentagelse mv. 2.1. Fastsættelse af de vejledende bødetakster Rigsadvokaten har gennem årene i en række meddelelser reguleret bødepåstande indenfor særlovsområder, der tidligere har været omfattet af Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget). Dette er som udgangspunkt sket i forbindelse med udstedelse af nye retningslinjer inden for det pågældende område, som følge af ny lovgivning mv. Som eksempler kan nævnes meddelelser om sanktionspåstande mv. i narkotikasager, våbenlovssager og i sager om fyrværkeri. Rigsadvokaten har i disse tilfælde ved fastsættelsen af de vejledende bødepåstande taget udgangspunkt i f.eks. bemærkninger i lovforslag om bødestørrelser på det pågældende særlovsområde, domspraksis samt i øvrigt foretaget en generel forhøjelse af bødepåstandene i overensstemmelse med lønog prisudviklingen siden 1991, hvor bødekataloget blev udsendt. På en række særlovsområder er der imidlertid ikke sket en sådan regulering, hvilket bl.a. er tilfældet for bødetaksterne i bødekataloget, hvor de vejledende bødetakster er angivet helt ned til 200 kr. På disse områder er der i denne meddelelse foretaget en regulering af de vejledende bødetakster i overensstemmelse med løn- og prisudviklingen siden 1991, svarende til satsreguleringsprocenten på knap 47 procent (uden tilpasningsprocenten) i perioden 1992 2009, jf. lov nr. 373 af 28. maj 2003 om satsreguleringsprocenten. Der er dog for nogle overtrædelser foretaget en forhøjelse af bødetaksterne ud over satsreguleringsprocenten under hensyn til overtrædelsens karakter og til, at bøder generelt bør have en sådan størrelse, at de kan virke præventivt. Det er ved de sidstnævnte overtrædelser angivet, at forhøjelsen er større, end hvad der ville følge af en tilpasning i forhold til satsreguleringsprocenten. Forhøjelsen er samtidig foretaget således, at bødepåstanden fastsættes til beløb, der er delelige med 100 kr. Anklagemyndighedens strafpåstand skal som udgangspunkt udformes i overensstemmelse med retningslinjerne i denne meddelelse, og retningslinjerne må således i almindelighed ikke fraviges. Domme, der har generel eller principiel interesse for de retningslinjer, der er omfattet af meddelelsen, skal indsendes til rigsadvokaturen. 2.2. Nedsættelsesgrunde Bøderne i denne meddelelse nedsættes for unge under 18 år og personer med særlig lav indtægt i overensstemmelse med ordningen på færdselslovens område. Det bemærkes, at det er forholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for en eventuel nedsættelse både med hensyn til sigtede under 18 år og sigtede med en særlig lav indtægt. - 3 -
Afsnit 2. Side 2 Bøden til unge under 18 år skal generelt nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 2.2.2. i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager. Nedsættelsen af bøden skal ske ved anklagemyndighedens foranstaltning i forbindelse med udsendelse af bødeforelæg eller ved nedlæggelse af påstand om bøde. Bøden til personer med særlig lav indtægt kan hvis den sigtede fremlægger den fornødne dokumentation for sine indtægtsforhold nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 2.2.3. i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager. Opmærksomheden henledes på, at rigsadvokaturen udsender rettelsesblade til Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager med oplysning om det indtægtsbeløb, der kan begrunde nedsættelse af bødestraffen. Dette sker normalt i januar måned, således at det nye indtægtsbeløb gælder for overtrædelser begået efter årsskiftet. 2.3. Gentagelsesvirkning I Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget) har der bl.a. været fastsat retningslinjer om, at bøder på 1.000 kr. og derover var forbundet med gentagelsesvirkning, hvis ikke andet var anført i bødekatalogets specielle del, og modsat, at der ikke var knyttet gentagelsesvirkning til bøder under 1.000 kr., medmindre dette udtrykkeligt fremgik af kataloget. Gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning var endvidere som hovedregel begrænset til 2 år. Disse administrativt fastsatte retningslinjer om bødestørrelsens betydning for gentagelsesvirkningen og gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning ophæves nu, uden at der fastsættes lignende nye retningslinjer. Det indebærer, at de almindelige regler om gentagelse i straffeloven finder anvendelse, jf. nedenfor. Om der i de tilfælde, der er omfattet af denne meddelelse, er grundlag for at påstå en højere bøde ved gentagelse, er i enkelte tilfælde udtrykkeligt angivet i retningslinjerne nedenfor. I øvrigt må spørgsmålet afgøres efter en konkret vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.) bl.a. skete en ændring af straffelovens 80-84 om straffens fastsættelse. Om gentagelsesvirkning fremgår følgende af straffelovens 84 : 84. Det er en betingelse for anvendelsen af bestemmelser om forhøjet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde, at gerningsmanden, inden den pågældende på ny forbrød sig, i den dan- - 4 -
Afsnit 2. Side 3 ske stat er fundet skyldig i en begået strafbar handling, som loven tillægger gentagelsesvirkning på den nu begåede, eller forsøg på eller medvirken til en sådan. Stk. 2. Retten kan tillægge straffedomme afsagt uden for den danske stat samme gentagelsesvirkning som de her i landet afsagte. Stk. 3. Gentagelsesvirkning ophører, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen for den endelige dom. Bestemmelsen i straffelovens 84 indebar en skærpelse i forhold til den tidligere gældende bestemmelse i 81, idet også overtrædelser, der er begået før det fyldte 18. år, kan tillægges gentagelsesvirkning ( 84, stk. 1), ligesom gentagelsesvirkningen først ophører, når der er forløbet 10 år ( 84, stk. 3) mod hidtil 5 år. Gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning er for bestemmelser om forhøjet straf således reguleret i straffelovens 84. For så vidt angår skærpet strafudmåling i gentagelsestilfælde inden for de i øvrigt gældende strafferammer dvs. når spørgsmålet om skærpet strafudmåling i gentagelsestilfælde ikke er en følge af en lovbestemmelse om forhøjet straf i gentagelsestilfælde anvendes straffelovens 81, nr. 1, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen. Det er således fortsat ikke udtrykkeligt angivet i straffeloven, hvor længe tidligere afgørelser kan have betydning for strafudmålingen inden for den almindelige strafferamme. Det fremgår dog af forarbejderne til bestemmelsen i 84, at de foreslåede skærpelser vil kunne få en vis betydning for den vægt, domstolene i forbindelse med strafudmålingen inden for normalstrafferammen tillægger en straffedom, der ligger længere tilbage i tid, eller som vedrører forhold, der er begået, før den pågældende fyldte 18 år. 2.4. Kumulation Kumulation er ikke særligt omtalt i denne meddelelse. I tilfælde, hvor der foreligger flere overtrædelser til samtidig pådømmelse, må den samlede bødepåstand bero på en konkret vurdering, hvor bødepåstanden bør fastsættes ved modereret kumulation. - 5 -
Afsnit 3. Side 1 3. De enkelte overtrædelser Dette afsnit indeholder retningslinjer om sanktionspåstanden i visse sager om overtrædelser af særlovgivningen, hvor Rigsadvokaten har fundet grundlag for at fastsætte generelle retningslinjer. - 6 -
Afsnit 3.1. Side 1 3.1. Retsplejelovens 750 Retsplejelovens 750 er affattet således: 750. Politiet kan foretage afhøringer, men kan ikke pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få nogen til at udtale sig. Enhver er dog pligtig på forlangende at opgive navn, adresse og fødselsdato til politiet. Undladelse heraf straffes med bøde. Bødepåstande for overtrædelse af retsplejelovens 750, 2. pkt., var ikke omfattet af Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager fra 1991 (bødekataloget). Bestemmelsen anvendes i praksis forholdsvis ofte, når personer ikke vil oplyse deres personalia til politiet. Der er derfor fundet behov for at fastsætte landsdækkende retningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstand. De hidtil anvendte bødetakster på området har efter de foreliggende oplysninger i mange år været i niveauet 500 1.000 kr. En enkelt trykt dom U2002.2295V har fastsat bøden til 500 kr. Under hensyn til den ressourcemæssige belastning, som overtrædelsen af bestemmelsen kan medføre for politiet, har Rigsadvokaten fundet, at bødepåstanden fremover som udgangspunkt bør være 1.000 kr. - 7 -
Afsnit 3.2. Side 1 3.2. Beredskabsloven 71 (uagtsom brandstiftelse) Bødepåstande for overtrædelse af beredskabslovens 71 var ikke omfattet af Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager fra 1991 (bødekataloget). Der har imidlertid i nogle politikredse været fastsat lokale retningslinjer for bødestraffen på dette område. På den baggrund er der fundet behov for fastsættelse af landsdækkende retningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstand. Retningslinjerne nedenfor bygger på de nævnte lokale bødetakster, der har været anvendt i bødeforelæg, udeblivelsesdomme mv., idet der dog i retningslinjerne er sket en forhøjelse, der efter Rigsadvokatens opfattelse bringer bødeniveauet i overensstemmelse med løn- og prisudviklingen samt overtrædelsens karakter. I lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 af beredskabsloven med senere ændringer har 71 følgende ordlyd: 71. Med bøde straffes 1) den, der ikke udviser tilbørlig forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brandfarlige stoffer, og hvad der i øvrigt kan fremkalde eller befordre brand, eller undlader at påse, at personer, der hører til den pågældendes husstand eller virksomhed, udviser sådan forsigtighed, og 2) den, der som ejer eller bruger af elektriske anlæg eller andre lys-, varme-, kraft- eller maskinanlæg, som kan fremkalde eller befordre brand, benytter sådanne anlæg eller lader dem benytte, uanset at de ikke er i forsvarlig stand. Blandt de oftest forekommende overtrædelser af beredskabslovens 71 er bl.a. tilfælde, hvor der ikke er udvist tilbørlig forsigtighed i forbindelse med madlavning, hvorved kogeplader, gryder med olie eller lignende har forårsaget brand, samt tilfælde, hvor der ikke er udvist tilbørlig forsigtighed med stearinlys/fyrfadslys eller cigaretter. Anklagemyndigheden skal som udgangspunkt ved overtrædelser af beredskabslovens 71 nedlægge påstand om en bøde på 1.500 kr. i tilfælde, hvor der kun er forvoldt mindre skader. Bødepåstanden bør dog forhøjes, når der er forvoldt større skader, og fastsættes under hensyn til skadernes omfang. Bødepåstanden ved større skader bør minimum være på 3.000 kr., men bødepåstanden kan forhøjes yderligere ved betydelige skader. Endvidere bemærkes, at uagtsom ildspåsættelse efter omstændighederne kan udgøre en overtrædelse af straffelovens 182, jf. f.eks. afgørelsen i U1970.930Ø. I denne sag kastede tiltalte, der var spirituspåvirket, en nylig afrevet tændstik fra sig i sit lejede værelse og forlod værelset et øjeblik, hvorved der opstod ildebrand og skete skade på ejendommen for ca. 10.700 kr. Tiltalte blev straffet for overtrædelse af straffelovens 182 med 20 dagbøder á 15 kr. - 8 -
Afsnit 3.3. Side 1 Rettet september 2010 3.3. Lov om hunde (hundeloven) 3.3.1. Indledning Reglerne om pligter mv. for besidderen af en hund findes i hundeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 2005 med senere ændringer. Ved lov nr. 717 af 25. juni 2010 om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven blev bl.a. hundelovens 12, stk. 2, om bødefastsættelse ændret. Det er ved lovændringen forudsat, at bødestraffen for overtrædelse af en række bestemmelser i hundeloven skærpes. I bemærkningerne til det pågældende lovforslag (L 163 2009/2010) er der således anført en række bødepåstande, der kan tjene som udgangspunkt for bødefastsættelsen i sager vedrørende overtrædelse af hundeloven, jf. afsnit 3.3.2. Straffastsættelsen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde. De angivne strafniveauer vil således kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag er omstændigheder, der taler herfor. Lov nr. 717 af 25. juni 2010 trådte i kraft den 1. juli 2010. 3.3.2. Bødepåstanden i sager, hvor forholdet er begået den 1. juli 2010 eller senere Anklagemyndigheden skal som udgangspunkt anvende nedenstående bødepåstande i sager om førstegangsovertrædelse af hundeloven begået den 1. juli 2010 eller senere: Overtrædelse af 1, stk. 1, ved som besidder af en hund ikke at have sørget for, at hunden, inden den er 8 uger gammel, er mærket og registreret 2.000 kr. Overtrædelse af 1, stk. 1, ved som besidder af en hund ikke at have sørget for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel, bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse 1.000 kr. Overtrædelse af 3, stk. 1, 1.-3. pkt., ved at have ladet en hund færdes uden ledsagelse på gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, i byer og områder med bymæssig bebyggelse 2.000 kr. Overtrædelse af bestemmelser fastsat af kommunalbestyrelsen i medfør af 3, stk. 2, om, at hunde skal føres i bånd 2.000 kr. - 9 -
Afsnit 3.3. Side 2 Rettet september 2010 Overtrædelse af 3, stk. 1, 1.-3. pkt., eller 3, stk. 2, i kombination med bid eller forvoldt skade, idet bødepåstanden i øvrigt kan forhøjes under hensyn til skadernes omfang 4.000 kr. Overtrædelse af 3, stk. 3, ved uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse som besidder af en hund at have undladt at drage omsorg for, at den ikke strejfer om 2.000 kr. Overtrædelse af 6, stk. 1, ved som besidder af en hund at have undladt at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade, idet bødepåstanden i øvrigt kan forhøjes under hensyn til skadernes omfang 4.000 kr. Overtrædelse af 8, stk. 2, ved som besidder af en hund at have undladt at holde den ansvarsforsikret 3.000 kr. Overtrædelse af pålæg givet i medfør af 6, stk. 2, nr. 1-3, eller stk. 3, jf. 12, stk. 1 3.000 kr. Herudover fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at ændringen af hundelovens 12, stk. 2, indebærer, at der skal udmåles en skærpet bøde, hvis en person hidser en hund på nogen eller undlader at holde sin hund tilbage, når vedkommende bemærker, at den overfalder nogen. Det forudsættes, at en overtrædelse af denne bestemmelse som udgangspunkt straffes med en bøde på 4.000 kr. i førstegangstilfælde. Efter hundelovens 12, stk. 3, straffes overtrædelse af forbuddet mod hundekampe med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget bør udgangspunktet for strafudmålingen i en situation, hvor der ikke er arrangeret væddemål, og hvor hundene (endnu) ikke har påført hinanden skader af betydning, være en bøde på 10.000 kr. Hvis der er tale om en mere organiseret hundekamp, herunder med væddemål, eller er en eller begge hunde blevet skambidt, bør udgangspunktet være en kortere frihedsstraf, hvis nærmere længde bør fastsættes i lyset af sagens konkrete omstændigheder. Det forudsættes i bemærkningerne til lovforslaget, at de nævnte bødestraffe som udgangspunkt forhøjes med 50 pct. i gentagelsestilfælde. 3.3.3. Bødepåstanden i sager, hvor forholdet er begået før den 1. juli 2010 I forbindelse med udsendelsen af denne meddelelse i august 2009 blev bødetaksterne for overtrædelse af hundeloven i Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager fra 1991 (bødekataloget) skærpet. - 10 -
Afsnit 3.3. Side 3 Rettet september 2010 Der kan i en overgangsperiode være sager, hvor gerningstidspunktet ligger før den 1. juli 2010, og i disse sager vil nedenstående bødepåstande skulle anvendes: Overtrædelse af 1, stk. 1, ved som besidder af en hund ikke at have sørget for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel, er mærket og registreret samt bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse 600 kr. Overtrædelse af 3, stk. 1, 1.-3. pkt., ved at have ladet en hund færdes uden ledsagelse på gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, i byer og områder med bymæssig bebyggelse 600 kr. Overtrædelsen i kombination med bid eller forvoldt skade, idet bødepåstanden i øvrigt kan forhøjes under hensyn til skadernes omfang 1.200 kr. Overtrædelse af 3, stk. 4, ved uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse som besidder af en hund at have undladt at drage omsorg for, at den ikke strejfer om 600 kr. Overtrædelse af 6, stk. 1, ved som besidder af en hund at have undladt at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade, idet bødepåstanden i øvrigt kan forhøjes under hensyn til skadernes omfang 1.200 kr. Overtrædelse af 8, stk. 2, ved som besidder af en hund at have undladt at holde den ansvarsforsikret 600 kr. Overtrædelse af pålæg givet i medfør af 4 eller 6, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, jf. 12, stk. 1 800 kr. 3.3.4. Rettighedsfrakendelse efter hundelovens 12 a Efter bestemmelsen i hundelovens 12 a, stk. 1, kan der ske frakendelse af retten til at beskæftige sig personligt med hunde, hvilket bl.a. betyder, at personen ikke må eje, besidde eller passe hunde. - 11 -
Afsnit 3.3. Side 4 Rettet september 2010 Hundelovens 12 a, stk. 1 har følgende ordlyd: 12 a. Retten til at beskæftige sig personligt med hunde kan ved dom for et strafbart forhold frakendes for bestandigt eller for et nærmere fastsat tidsrum, hvis den pågældende 1) har anvendt en hund til angreb på eller som trussel mod mennesker eller dyr, 2) har undladt at holde sin hund tilbage, da vedkommende bemærkede, at hunden overfaldt mennesker eller dyr, 3) som ejer eller besidder har ladet en hund deltage i en hundekamp, 4) har afholdt hundekampe eller 5) i gentagne tilfælde er straffet for overtrædelse af 3, stk. 1, 1.-3. pkt., 3, stk. 4, 6, stk. 1, bestemmelser fastsat af kommunalbestyrelsen i medfør af 3, stk. 2, eller pålæg udstedt i medfør af 6, stk. 2, nr. 1-3, eller stk. 3, jf. 12, stk. 1. Hundelovens 12 a, stk. 1, nr. 5, blev indsat ved lov nr. 17 af 25. juni 2010 om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven, der som ovenfor anført trådte i kraft den 1. juli 2010. Bestemmelsen giver efter bemærkningerne til lovforslaget mulighed for rettighedsfrakendelse i tredjegangstilfælde af overtrædelse af hundelovens bestemmelser om båndpligt mv., om pligten til at træffe foranstaltninger for at forebygge, at hunden volder andre skade, samt ved overtrædelse af pålæg om bånd og mundkurv samt andre pålæg efter hundeloven. Ifølge bemærkningerne er det ikke en betingelse for at anvende bestemmelsen, at det er de samme bestemmelser eller pålæg, der er overtrådt alle tre gange. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det må bero på domstolenes konkrete vurdering, om der skal ske frakendelse. Der bør dog som hovedregel ske frakendelse, medmindre der foreligger særlige formildende omstændigheder. Retten til at beskæftige sig professionelt med hunde vil i øvrigt efter omstændighederne tillige kunne frakendes i medfør af straffelovens 79. I forarbejderne til lov nr. 385 af 28. maj 2003 om ændring af lov om hunde, hvor 12 a om rettighedsfrakendelse blev indsat, er anført følgende om rettighedsfrakendelse efter straffelovens 79: Betingelserne for at anvende straffelovens 79 er imidlertid strengere end efter hundelovens bestemmelser i 12 a, idet anvendelsen af straffelovens 79 forudsætter, at vedkommende dømmes for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, og at der endvidere er særlige omstændigheder, der taler for frakendelse. Er betingelserne for frakendelse efter straffelovens 79 opfyldt, bør denne bestemmelse fortsat bringes i anvendelse. Hvis der i en sag findes grundlag for at nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse efter hundeloven eller straffeloven, skal spørgsmålet via statsadvokaten forelægges for Rigsadvokaten, inden der nedlægges påstand herom. - 12 -
3.4. Lov om taxikørsel og bekendtgørelse om taxikørsel mv. (hyrekørselslovgivning) RM 5/2009 Afsnit 3.4. Side 1 I dette afsnit fastsættes retningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstand i visse sager om overtrædelse af hyrekørselslovgivningen. I Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager fra 1991 (bødekataloget) var der fastsat retningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstand ved visse overtrædelser af hyrekørselslovgivningen. Disse bødetakster varierede fra 200 2.000 kr. Der har desuden i nogle politikredse været fastsat lokale retningslinjer for bødestraffen på andre dele af området. På den baggrund er der fundet behov for fastsættelse af landsdækkende retningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstand ved nedennævnte overtrædelser af hyrekørselslovgivningen. De vejledende bødepåstande nedenfor udgør i forhold til bødepåstandene, der var omfattet af bødekataloget, en forhøjelse med knap 47 procent, jf. afsnit 2.1., idet de mindste bøder på hidtil 200 kr. og 300 kr. dog nu er fastsat til 500 kr. Retningslinjerne nedenfor, som ikke tidligere var omfattet af bødekataloget, bygger på de nævnte lokale bødetakster, der har været anvendt i bødeforelæg, udeblivelsesdomme mv., idet der dog er sket en forhøjelse, der efter Rigsadvokatens opfattelse bringer bødeniveauet i overensstemmelse med løn- og prisudviklingen samt overtrædelsens karakter. Anklagemyndigheden skal således som udgangspunkt anvende nedenstående bødepåstande for følgende overtrædelser: 1. Lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999 af lov om taxikørsel mv. med senere ændringer: 16, stk. 1, nr. 1, jf. 1, stk. 1, udførelse af hyrekørsel uden tilladelse chauffør 1.500 kr. 2. Bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2000 om taxikørsel mv. med senere ændringer: 37, jf. 33, stk. 1, ikke medbragt førerkort chauffør 500 kr. 3. Bekendtgørelse nr. 399 af 4. maj 2006 om særlige krav til taxier mv. med senere ændringer: 18, jf. 6, stk. 8, brudt plombering chauffør 1.500 kr. - 13 -
Afsnit 3.4. Side 2 18, jf. 10, stk. 1 og stk. 4, manglende/forkert anbragt taglygte eller tilladelsesnummerplade chauffør 500 kr. 18, jf. 13, forkert ført eller ej ajourført trafikbog mv. chauffør 1 til 10 forhold 1.000 kr. 11 til 20 forhold 2.000 kr. over 20 forhold 3.500 kr. 18, jf. 16, befordring af flere end godkendt til chauffør 1.500 kr. 4. Vognmanden kan ved en række af de ovennævnte overtrædelser være medansvarlig for overtrædelsen. Kan der føres bevis for, at vognmanden har handlet forsætligt eller uagtsomt, kan der tillige rejses tiltale mod vognmanden. Bødestraffen bør i disse tilfælde fastsættes enten på samme niveau som for chaufføren, jf. ovenfor, eller højere, eventuelt indtil det dobbelte, hvis der er grundlag herfor. - 14 -
Afsnit 3.5. Side 1 3.5. Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Bødepåstande for overtrædelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997 med senere ændringer, var ikke omfattet af Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager fra 1991 (bødekataloget). Der har imidlertid i nogle politikredse været fastsat lokale retningslinjer for visse bødestraffe på dette område. På den baggrund er der fundet behov for fastsættelse af landsdækkende retningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstand for visse overtrædelser. Retningslinjerne nedenfor bygger på de nævnte lokale bødetakster, der har været anvendt i bødeforelæg, udeblivelsesdomme mv., idet der dog i retningslinjerne nedenfor er sket en forhøjelse, der efter Rigsadvokatens opfattelse bringer bødeniveauet i overensstemmelse med lønog prisudviklingen samt overtrædelsens karakter. Anklagemyndigheden skal således som udgangspunkt anvende nedenstående bødepåstande i sager om overtrædelse af bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje: Overtrædelse af 11 ved at have undladt at efterkomme den i loven beskrevne snerydningspligt Bøden kan forhøjes, hvis overtrædelsen har medført personskade 1.000 kr. Overtrædelse af 12 ved at have undladt at efterkomme de i loven beskrevne foranstaltninger for glatførebekæmpelse Bøden kan forhøjes, hvis overtrædelsen har medført personskade 1.000 kr. Overtrædelse af 13 ved at have undladt at efterkomme den i loven beskrevne renholdelsespligt 1.000 kr. - 15 -
Afsnit 4. Side 1 4. Ikrafttræden og ophævelse af tidligere udsendte retningslinjer Retningslinjerne i denne meddelelse træder i kraft på datoen for udsendelse af meddelelsen. De forhøjede bødepåstande gælder for overtrædelser, der er begået efter denne dato. Samtidig ophæves Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget) i sin helhed. Jørgen Steen Sørensen - 16 -