Upernaaq Forår 2007 PAARISA Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasin Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * SammisaqTema >> KigutitTænder Kigulluttoq / En klient: >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service >> Ikkillunneq iluarsisinnaavoq Paradentose kan behandles >> Kigutigissaatit pitsaanersiorlugit De bedste tandbørster >> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand Kigutit nakorsaat / Tandlæge Karl Lennert: >> Kiguterpassuit nusussimavakka Jeg har mange tænder på samvittigheden
Kigutiginnerulersinnaavu Ilaqutariinnut atuagassiaq SILA saqqummersinneqartarpoq PAARISAmit, Peqqissutsimut Pisortaqarfik. Familiemagasinet SILA udgives af PAARISA, Direktoratet for Sunhed. Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives to gange årligt. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput suminngaanneersuunerat erseqqissumik nalunaarneqarpat. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. Kontakt SILA attavigisinnaavat E-mail: sila@gh.gl Tlf.: 346675 fax: 325505 SILA, PAARISA, Box 1160, 3900 Nuuk Aaqqissuisut Redaktion Pauline L. Abelsen, Nukaraq Eugenius, Atuakkiorfik A/S Sofie Jessen, PAARISA Nutserisoq - Oversættelse Frederik Lynge Akisussaasoq Ansvarshavende Bodil Karlshøj Poulsen, PAARISA Layout Tegnestuen TITA Naqiterneqarfia Tryk Nørhaven A/S Nalunaarsimanngikkaangat Atuakkiorfik imaluunniit TITA assiliisuusarput Når fotografen ikke er angivet, et fotoet taget af Atuakkiorfik eller Tegnestuen TITA Amerlassusii Oplag 24.000 Kalaallit Nunaanni kigutitigut peqqinngitsoqarpoq, kigutigissaanerlu innuttaasut naammaginartumik kigutileritinnermik neqeroorfigissallugit assorsuaq artorsarfissaqarpoq. Taamaattumik kigutitigut ajoqusernerit amerlanerpaat pinngitsoorsimasinnaanerat paasissallugu pingaartuuvoq. Kigutivut paarilluarsimannginnatsigit uagut nammineq pisuuvugut. Tamanna allanngortinneqarsinnaanngilaq, ilinniarfigisinnaavarpulli kinguaariillu nutaat peqqissunik kusanartunillu kiguteqalernissaannut ikiuutigisinnaavarput. Kigutivut pitsaasuuppata imaluunniit kigullukkutta meeqqatta peqqissunik kiguteqarlutik ineriartornissaannut pitsaasunik periarfissinnissaat tulluartuusariaqarpoq, qujanartumillu tamanna sapernanngitsuaraararsuuvoq. Meerannguup inunngornerani alleruisa kigutissaasa siulliit saqqummertussaasut qangaammalli sanareersimasuusarput. Qarngani kigutai puttukkaangata ilivitsuullutillu peqqissuusarput arlaannaannilluunniit ajoquteqaratik. Taamaattumik kigutitigut peqqissuseq nammineq pinngortissanngilarput. Kigutitigut peqqissuseq tassaavoq attanniagassarput. Aallaqqaataaniilli meerannguup kigutai peqqissut nuannaarutigissavavut, peqqissutsillu taassuma attanniarnissaa eriagisariaqarparput. Pingasut ingammik ilisimasariaqarpavut eqqaamallugillu suliaralugillu: 1. Ullup ingerlanerani kigutit arlaleriarlugit salilluartakkit, kigutinullu saligut mikisoq qituttoq atoruk. 2. meeraaraq qaqutiguinnaq sukkutortittaruk annikinneruppat pitsaanerussaaq. Tungusunnitsutortarneq, imaluunniit saftevanditorneq imaluunniit sodavanditorneq ilikkarsimanngikkaanni maqaasineqarneq ajorpoq taamaaligaannilu peqqinnerusoqalersarpoq. 3. Tandpasta fluoritalik atoruk, fluorimmi kigutit qaavi nukittorsartarpai kigutillu putoqalernissaat sapernarnerulersillugu. Piniartup meeraanermini iperaattap atornissaa qimussernerlu ilinniarpai sunngiffimminilu cykilerneq ilinniarlugu puigunngisaannarpaalu. aallaqqaataaniilli meeraaqqavit kigutai pissusissaatut salittarukkit, meeqqallu nammineq ilinnialerlugu, meeqqap taava puigunngisaannassavai. Ulluinnarni nuannersumik, iluaqutaasumillu ileqqunngorsinnaavoq. Immaqalu meeqqavit imaluunniit ernuttavit qaallorinnik kigutinik saqqummiisumik qujungussimanera takugukku tulluusimaarutigilaarlugu paasissavat. ISSN 1603-0745 Pisartagaqarneq Abonnement Kalaallit Nunaat/Grønland 75 kr. Nunani Avannarlerni/Norden 95 kr. Apersuinerni atuartarluunniit allaaserisaanni isummat saqqummiunneqartut, atsiorneqarsimanngitsut atsiorneqarsimasulluunniit aaqqissuisoqarfiup pisortaqarfiullu akisussaaffigisinnaanngilaat. Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i interviews eller i læser-indlæg, signerede eller usignerede, er ikke nødvendigvis redaktionens eller direktorates opfattelse, og derfor ikke kan gøres ansvarlig herfor. Imai Ulloq taanna seqerngup allaffik toqqarlugu qinngorfigaa 4 Kigutigissaatit sorliit ajunnginneruppat 6 Imermut nillusaatit 8 Kigutigissaasut sullissilluaqaat 12 Ikkillunneq iluarsisinnaavoq 16 Ikkikkut aseruuttoorneq 20 Qillerutipalaaq allunaasanik aqutaq 22 Kigutini peqqissuseq - 2007-imut periusissatut pilersaarut 26 Kiguterpassuit nusussimavakka 30
gut Vi kan have bedre tænder Tandsundheden i Grønland er dårlig, og tandplejen har meget svært ved at give befolkningen et tilstrækkeligt behandlingstilbud. Det er derfor vigtigt at vide, at de fleste tandskader kunne være undgået. Vi er selv skyld i dem, fordi vi ikke har passet godt nok på vores tænder. Det kan ikke laves om, men vi kan lære af det og medvirke til, at de nye generationer får sunde og flotte tænder. Uanset om vi selv har gode eller dårlige tænder, må det være rimeligt, at vi giver vores børn gode muligheder for at vokse op med et sundt tandsæt, og det er heldigvis så let. Når et lille barn fødes, er begyndelsen til de første tænder for længst lavet inde i kæberne. Når tænderne bryder frem i munden, er de hele og sunde - uden skader af nogen art. Tandsundhed er altså ikke noget, vi skal skabe. Tandsundhed er noget, vi skal bevare. Vi skal lige fra starten glæde os over den lilles sunde tænder, og vi skal sætte en ære i at bevare den sundhed. Der er tre ting, vi især bør vide og huske og gøre: 1. Sørg for, at tænderne gøres helt rene nogle gange om dagen, og brug en lille blød tandbørste. 2. Sørg for, at der kun sjældent er sukker i den lilles mund jo mindre, jo bedre. Hvis man ikke har lært at slikke eller drikke saft eller sodavand, så savner man det ikke og så bliver man oven i købet sundere. 3. Brug fluortandpasta, for fluor styrker tandoverfladen og gør det sværere at få huller i tænderne. da fangeren var lille, lærte han at bruge hundepisken og køre slæden og når han havde fri, lærte han at køre på cykel og han glemte det aldrig igen. Hvis du helt fra starten som en selvfølge børster det lille barns tænder og efterhånden lærer det selv at gøre det, så glemmer barnet det aldrig. Det skal blive en god, daglig sjov vane. Og så vil du måske opdage, at du bliver lidt stolt, når du ser dit barns eller barnebarns - flotte hvide glade smil. Indhold Den dag strålede solen direkte på skrivebordet 5 Hvilken tandbørste er bedst 7 Vandkølere 10 Tandplejerne giver en god service 14 Paradentose kan behandles 18 Tandkødsbetændelse 21 Den stygge tandbor med snortræk 24 Tandsundhed handleplan 2007 28 Jeg har mange tænder på samvittigheden 31 3
Ulloq taanna allaffik seqerngup toqqarlugu qinngorfigaa Nunami allami ilinniagaqaraanni angerlarsertariaqanngilaq. Kalaallit Nunaanni kigutit nakorsaat siulleq, maanna nunap immikkoortuani kigutit nakorsaannut pisortaq Karl Lennert, suliarisaminik aallussilluavissorpoq ilinniaqatinilu peqatigilerlugit taakkulu qallunaajupput Allaaserisaq assilisallu: Marianne Langvardt Sisimiuni kigutit nakorsaat Sisimiuni kigutit nakorsaat Kalaallit Nunaanni kigutit nakorsaat siullerpaaq, maannakkut nunap immikkoortuani kigutit nakorsaattut pisortaq, Karl Lennert Sisimiuni 1950-imi inuuvoq. Karl Lennert, AFS aqqutigalugu 1968-imi 18-inik ukioqarluni USA-mi ukiivoq. Tamatuma kingorna Grenå Gymnasiumimi 22-nik ukioqarluni matematisk-biologiskimik aqqusaagaqarluni ilinniarnertuutut soraarummeerpoq. 28-nik ukioqarluni 1978-imi Københavns Tandlægehøjskolemit naammassilluni soraarummeerpoq, Nuummilu atorfinilluni. Tamaani 1983-imi Sisimiuni atorfininnermi tungaanut najugaqarpoq. Tamaanilu kigutit nakorsaannut pisortanngorpoq 1984-imit. Suliaqarnermini illoqarfiup avataaniillattaartarsimavoq. 1980-imi Qaanaami qaammatit marluk, 1995-imi Upernavimmi, aamma 2005-imi qaammatini pingasuni Qaqortumi. Sisimiuni Kigutileriffimmi atorfiit akuerisaasut tassaapput kigutit nakorsaatut atorfiit marluk affarlu, kigusiortoq ataaseq, kigusiarfimmi ikiortit arfinillit, aamma kigutigissaasut marluk. Kigutit nakorsaat marluk Sisimiut Kommuneani 6000-it sinnilaarlugit innuttai agguataarpaat. Kigutit nakorsanngorniarluni ilinniarnertuunngorniarluni Karl Lennert 19-inik ukioqarluni aalajangiussaqarnerminiilli ullorluunniit ataaseq suliarisaminik qatsussaqarsimanngilaq. Reali naammassigamiuk USA-mi AFS aqqutigalugu ukiivoq, Kalaallit Nunaannullu utinnginnermini gymnasiami ilinniagaqarnissaminik aalajangiussereersimavoq. Grønlandsministeeria allaffigaa aperilluni gymnasiamik ikiuisinnaanersut. Sumiikkaluarpalluunniit. - Taava Grenåmi aallartissinnaasunga nalunaarfigaannga. Grenåmi qaammatialunnguit qaangiuttut atuakkanik atorniartarfimmi Sunngorniarpunga tamaat atuarpara. Biokemi aamma kigutit nakorsaat nuannerunartippakka, peqqissuunermulli aamma biologiimut tunngasut nuannarisarinerugakkit kigutit nakorsaat toqqarpara. Aammalu kigutit nakorsaat akissarsiaqarluartuusut tusarnikuugakkit tamannali pillugu atuakkami allassimasoqanngilaq. allaffiani sulivunga. Juulip naanerani ullut ilaanni allakkat takkupput. Københavns Tandlægehøjskole Royal Dental College naqinnernik angisuunik allassimavoq. Tamaviisa eqqaamavakka. Kangerluarsunnguami qaqqap tunuatigut seqineq puttuteqqammersimavoq, uangalu soorlu sussaq nuannaarnermik. Inuusuttut pisariaqartippavut Lennerti pakatsinngeqaaq. Ukiuni arfinilinni ilinniarnermi nalaani ilinniaqatini attaveqarfigillualerpai. Kisiartaalluni kalaaliuvoq. - Tamannali aalajangiisuunngilaq. Ilinniakkamik tiguartisimaneq pingaarnersaavoq. Taamaappat allat peqatigilissavatit, uangalu qallunaanngorsagaanngilanga, oqarpoq. Kalaallit inuusuttut pitsammik misigisaqarnissamik ilinniagaqarnissamillu kissaappai. Royal Dental College 22-nik ukioqarluni juuni 1972-imi ilinniarnertuunngorami assut pissangalluni kigutit nakorsaannik ilinniarfimmut tiguneqarnissaq pillugu qinnuteqaatini nassiuppaa. - Sisimiuliarpunga, aasarlu taanna aalisakkanik suliffissuup - Nunatsinni suliffissarpassuaqarpoq. Kigutit nakorsaat amigaatigaavut. Inuusuttut ilinniagaqarnermik aallartitaqarnissaat pisariaqartippavut, taamaalilluta tassanngaannartunik suliassaannaat suliarinagit allanik aallussilersinnaaniassagatta, kaammattuivoq. 4
Den dag strålede solen direkte på skrivebordet Man behøver ikke at få hjemve, når man tager uddannelse i et andet land. Den første grønlandske tandlæge, nu chefdistriktstandlæge Karl Lennert engagerede sig i sit fag og blev integreret sammen med de andre elever de var danske Tekst og foto: Marianne Langvardt Siden Karl Lennert som 19-årig besluttede sig for, at han ville have en studentereksamen for at læse til tandlæge, har han aldrig haft en dag, hvor han var træt af sit fag. Da han var færdig med realskolen, fik han et år i USA via AFS, men inden han kom tilbage til Grønland havde han besluttet, at han ville have en gymnasieuddannelse. Han skrev til Grønlandsministeriet og spurgte om de ville hjælpe ham med at finde et gymnasium. Ligegyldigt hvor. - Og så fik jeg besked på, at jeg kunne begynde i Grenå. Efter et par måneder i Grenå gik jeg på biblioteket og læste Hvad kan jeg blive igennem. Jeg faldt for biokemi og tandlæge, og jeg valgte tandlæge, fordi jeg var mest interesseret i noget med sundhed og biologi. Også fordi jeg havde hørt, at tandlæger tjener godt - det stod der nu ikke i bogen. Royal Dental College Da han som 22-årig student i juni 1972 sendte sin ansøgning om optagelse på tandlægehøjskolen var det med bankende hjerte. - Jeg tog hjem til Sisimiut og arbejdede på kontoret på filetfabrikken den sommer. En dag sidst i juli kom brevet. Københavns Tandlægehøjskole Royal Dental College stod der med store bogstaver. Jeg husker det helt tydeligt. Solen var netop kommet frem bag fjeldet ved Ulkebugt, og jeg var stjerne lykkelig. Vi har brug for unge Lennert blev ikke skuffet. I studietiden på seks år blev han rystet godt sammen med andre studerende. Han var eneste grønlænder. - Men det var ikke afgørende. Det vigtigste er, at man er optaget af faget. Er man det, bliver man let integreret med de andre, og jeg blev ikke danskificeret, siger han. Han under unge grønlændere samme gode oplevelse og uddannelse. - Der er masser af jobs i vores eget land. Vi mangler tandlæger. Vi har brug for, at unge går i gang med uddannelsen, så vi ansatte kan komme i gang med andet end akutbehandlinger, opfordrer han. Tandlægen i Sisimiut Den første grønlandske tandlæge, nu chefdistriktlæge i Sisimiut, Karl Lennert født i 1950 i Sisimiut, Karl Lennert var først et år i USA med AFS fra han var 18 år i 1968. Herefter tog han studentereksamen på matematisk biologisk linje på Grenå Gymnasium som 22 årig. Som 28-årig i 1978 tog han afgangseksamen fra Københavns Tandlægehøjskole og blev ansat i Nuuk. Her var han indtil 1983, da han blev ansat i Sisimiut. Tandlægechef samme sted fra 1984. Et par smut udenbys er det blevet til i løbet af karrieren. To måneder i Qaanaaq i 1980, Upernavik i 1995 og tre måneder i Qarqortoq i 2005. Klinikken i Sisimiut råder over to en halv normeret tandlægestilling, en tandteknikker, seks klinikassistenter og to tandplejere. De to tandlæger deles om Sisimiut Kommunes godt 6000 indbyggere. 5
Kigutigissaatit sorliit aju hvilken Kigutigissaasoq inuusuttuaqqanut kigutigissaatit soorliit pitsaanerunersut oqaluttuartipparput Ane Jeppesen Kangillinnguit Atuarfiata kigutileriffiani kigutigissaasuuvoq, inersimasunullu kigutigissaatit pillugit oqaluttuarluni ima aallartippoq: - Inersimasut sungiusimagunikku sanimuinnaq kigutigissaatit uteqattaartillugit kigutigissartarlutik sungiukkuminaatsissavaat ammalortulioqattaarlutik kigutigissartalernissartik. Taamaammat kigutigissaatit batterilertartut el-tandbørstit innersuussutigisarpagut, kaavittortaqaramik kigutit ikkittaasa sinaat ilanngullugit saliisarmata. Qanoq kigutigissartoqassava? - Kigutigissaatit qituppallaaratillu qeratavallaanngitsut (medium) inersimasunut pitsaanerpaapput. Qituttut aamma atorneqarsinnaapput pingaartumik ikkiit nungullarsimappata. Apeqqutaalluinnartarami kigutit qanoq salinneqartarnersut. Sanimuinnaq salittaraanni kigutit ikkiillu akornanniittoq manngertumik (emalje) illersuuteqanngitsoq nungullarsinnaavoq, taamaalillunilu kigut malussarittorujussuanngorluni. Taannalu aaqqeqqinneqarsinnaanngilaq. Taamaammat pingaartuuvoq kigutit salinnerini kigutit saavini kigutigissaatip kigutip ikkiillu nalaannut inissinnissaat ammalortuaraliorlunilu salinnissaat. Kigutit tunui salinniaraanni kigutit saarliit nalaanni kigutigissaatit ammorluinnaq qummorluinnarlu sammitinneqartassapput. Kigutit ulussat nalaanniittut silarlertuulli salinneqassapput. Kigutigissaatit qituppallaat aamma eqqiinngitsoorsinnaasarput, tandsteneqalersitsillutillu. Tandsten, tassa ipeq kalkimik akulik kigutip qaavani manngertiguttoq. Aamma kigutigissaatit tunua tungaanni oqqamut saligutitaat smartiorpasikkaluarluni pisariaqavinngilaq. Kigutit salittarnissaat pingaarnerpaaginnarpoq. Ane Jeppesen taama nassuiaavoq. Meeraaqqat ukioqanngitsuniit arfinilinnik ukioqalernissaasa tungaannut kigutaat eqqarsaatigalugit qituttunik saligutitallit pitsaanerpaapput. Meeraaqqat taamatut ukiullit ikkii malussarissorujussaramik. Meeqqanut arfinilinniit qummut ukiulinnut qituppallaaratillu qeratavallaanngitsut kigutigissaatit pitsaanerpaapput. Meeqqat arfinillit missaanni ukioqaleraangamik 6 årstandiat puttuttarpoq. Taannalu puttukkaangami ikkiit killerpiaanniitarmat kigutigissaatit sanimut saatillugit salittaraanni pitsaanerpaassaaq. Angusanngikkaanni sukkanerusumik putujartorsinnaammat. Taama naggasiivoq Kangillinnguit Atuarfianni kigutigissaasoq Ane Jeppesen. 6
nnginneruppat? tandbørste er bedst? Tandplejeren giver gode råd om, hvilke tandbørster der er bedst Ane Jeppesen er tandplejer i Kangillinnguit Skolen og fortæller her om tandbørster til voksne: - Når voksne er vant til at børste tænder frem og tilbage, er det svært for dem at vænne sig til at børste tænder med cirklende bevægelser. Derfor råder vi mange voksne til at bruge el-tandbørste, da de med sådan een har mulighed for at børste tænder grundigere. Tandbørsten har nemlig en roterende børste, som når helt ud til krogene af tænderne. Hvordan skal man børste tænder? - Tandbørster til store børn og voksne skal ikke være for bløde og heller ikke for hårde (medium). Bløde tandbørster kan bruges, især når der er slidt for meget på tandkødet. Det er meget vigtigt, at man børster tænderne med en rigtig teknik. Hvis man kun børster tænder frem og tilbage risikerer man at slide for hårdt på tændernes emalje (det hårde øverste lag på tanden) mellem tænderne og tandkødet, så tænderne bliver meget følsomme for påvirkning. Når emaljen er slidt væk, kan den ikke komme tilbage. Når du børster dine fortænder laver du cirklende bevægelser med børsten og sørger for både at børste tanden og tandkødet. Bagsiden af fortænderne børstes ved, at du laver op- og nedadgående bevægelser med børsten. Kindtænder børster du med den samme teknik, som når du børster de forreste tænder. For bløde tandbørster kan også medføre, at den du ikke fjerner al skidtet fra tænderne. Den snavs der bliver tilbage blander sig med kalk og danner hårde belægninger på tænderne, som kaldes tandsten. Der er nogle tandbørster, hvor der er en smart riflet bagside, som kan bruges til at gnubbe tungen med. Men det er bedre, at du bruger tiden på at børste tænderne grundigt. Forklarer Ane Jeppesen. Børn i 0-3 årsalderen skal bruge bløde tandbørste, da deres tandkød er meget følsomme. Ikke for bløde og ikke for hårde (medium) tandbørste til børn fra 6 og op efter er bedst. Når børn bliver omkring 6 år kommer 6-årstanden frem. Og når den kommer frem, er den på kanten af tandkødet, derfor skal man placere tandbørsten vandret når man børste børns tænder. Hvis man ikke når 6-årstanden tandbørsten, kan der let kommer hul i den. Sådan slutter Tandplejeren i Kangillinnguit Atuarfiat Ane Jeppesen. 7
Allaaserisaq assilisallu: Poul Raahauge Imermut nillusaatit Nanortallip atuarfia imermik nillusaammik peqalerpoq, taamaalillutik atuartut sodavandinik taquartariaarullutik atuarfimmi akeqanngitsumik imermik nillarissumik imersinnaalerput. Maani Nanortalimmi kigutileriffitsinni kigutilerisoq Anne Marie Holm suleqatigilluaratsigu paasisimavarput kigutikkut peqqissuseq annikilliartortoq, uagut isumakulunnarisatsinnik. Kiisalu nammineerluta maluginiarsimavarput tusagassiuutitigullu malugisarsimallugu, nerisat allanngornerat pissutigalugu, meeqqat inuusuttullu amerlanerujartuinnartut pualavallaaleriartortut. Tamakku pissutigalugit upernaakkut 2005-imi aalajangerpugut, suli kigutileriffimmit tapersersorneqarluta, atuarfitta immikkoortuini tamani imermik nutaamik nillusaasussamik pissarsiniarluta. Uanga januar 2005-imi Ålborgimi Skolerigsdagen ingerlanneqarmat Kristian Wittenkamp Waterlogic-imeersoq attaveqarfigisimavara,
taakku nillusaasuliaasa pitsaaqutigimmassuk imeq imeqarfinnit nalinginnaasuneersoq atorlugu ingerlasinnaagamik, puilasup imianik akisoqisumik pisariaqartitsinatik. Aningaasartuutissatut missingersuutit suliaraavut, taakkulu tunngavigalugit qinnuteqaateqarpugut. Kisiannili marloriarluta itigartitaasarpugut. Tunniutiinnanngilagulli. Tassami inuusuttut peqqinnissaat pingaarteqaarput. Kigutilerisumit suli tapersersorluarneqarluta Frank Senderovitz kiisalu taamanikkut peqqissutsimut naalakkersuisuusoq Asii Chemnitz Narup attaveqarfigaavut, taakku tamarmik suliniuterput tapersersimavaat, taamaalillutalu Inuuneritta aqqutigalugu taperserneqarnissatsinnik qinnuteqarpugut, novembarillu naalernerani tusarlerneqarpugut taperneqarnissarput piviusunngorsimasoq tassa qujanaq. Ulloq taanna nillusaatit inniminnerneqarput. Kiisalu kigutilerisarfiup pissaanik ataatsimik kommunillu allaffiata pissaanik marlunnik ilaneqarlutik. Ukiortaap kinguninnguatigut nillusaatit Nanortalimmut tikipput. Kisiannili suli piareersagassaqalaarpugut. Atuarfiup siulersuisi saqqummiivigineqassapput siunnissami sodavandit Nanortallip Atuarfiani inerteqqutaassasut atuartullu suliniutitsinnik sukumiisumik ilisimatinneqassasut. Atuartut anguniagarput pillugu oqaloqatigisimasakka tamarmik isumaqataapput, kisiannili nassuerutigisariaqarpara pilersaarusiarput sanngeequteqarmat, tassami aalajangerniarnermi atuartut peqataatinneqarsimanngimmata. Kikkut tamarmik atuarfimmiittut imertarfissaminnik tunineqarput, neriorsuutigissavarpullu ukiup affaa qaangiuteriarpat Peqqissarlutit Imerit qanoq ingerlanersoq nalunaaruteqarfigiumaaratsigu. 9
Tekst og foto: Poul Raahauge Vandkølere Eleverne i Nanortalik skole behøver ikke mere at tage en sodavand med til skolen, men kan nu drikke gratis koldt vand efter skolen har fået vandkølere. Vi har her i Nanortalik gennem vores gode samarbejde med vores lokale tandklinik v/tandlæge Anne Marie Holm erfaret, at tandsundheden er dalende, hvilket vi finder foruroligende. Vi har derudover ved selvsyn konstateret og gennem medierne hørt om, at ændrede kostvaner betyder, at flere og flere børn og unge bliver overvægtige. På baggrund af ovennævnte besluttede vi i foråret 2005, støttet af tandklinikken, at søge etableret friskvandskølere på alle afdelinger af vores skole. Jeg havde under Skolerigsdagen i Ålborg i januar 2005 fået kontakt til Kristian Wittenkamp fra Waterlogic, hvis vandkølere udmærker 10
sig ved, at de kører på almindeligt vandværksvand, så vi undgår import kildevand udefra. Vi fik lavet et budget på grundlag af hvilket vi ansøgte om støtte. Men to gange fik vi afslag. Men vi gav ikke op. Dertil er vore unges helbred for vigtigt. Stadig støttet af tandlægen fik vi kontakt til Frank Senderovitz og daværende Landsstyremedlem for sundhed Asii Chemnitz Naarup, som begge støttede vores projekt, hvorefter vi ansøgte om støtte via Inuuneritta, og i slutningen af november fik vi besked om, at støtten var bevilget skønt. Samme dag blev vandkølerne bestilt. Og de blev suppleret med bestilling af en køler til tandklinikken og to kølere til kommunekontoret. Umiddelbart efter nytår kom kølerne så til Nanortalik. Men vi har stadig en smule forberedelse at gøre. Skolebestyrelsen skal have forelagt til godkendelse, at sodavand fremover skal være forbudt på Nanortalik Skole og eleverne skal informeres grundigt om vores projekt. Alle de elever, jeg har talt med om projektet har været positive, men ellers må jeg nok indrømme, at det er en svaghed ved projektet, at eleverne ikke på et tidligere tidspunkt har været involveret i beslutningsprocessen. Der medfølger drikkeflasker til alle på skolen, og vi kan love, at vi om et halvt år vil komme med en halvårsevaluering af vort Drik dig sund projekt. 11
igutigissaa Kigutigissaasut sullissillu Kigutilerisut kigutigissaasulluunniit ullutsinni qangamut naleqqiullugit sullitaminnik qajassuussinerujussuupput mianersuussinerullutillu Kingullermik kigutigissaasumiippunga 1980 ikkut naalerneranni. Taamanikkut kigutima salitsillugit ujarattaajarnissaat pisariaqalersimasoq paasigakku kigutileriffimmukarpunga. Meeraallungali kigutilerisut ersigilerakkit, aatsaat kigutinnik annialeraangama kingutit nakorsaannukartaraluarpunga. Kingullermik iluamik kigutigilerisumiippunga 1978-imi. Taamanikkut Danmarkimut ilinniariartulerlunga imminut pinngitsaalillunga kigutigissaasumukarpunga. Ullut marluk ingerlanerinnaanni kigutikka marluk nusuppaat sisamallu ilaartorlugit. 12
sut sulliss aqaat Kigutigissaasut inussiarnersut Kigutileriffimmut isilerama misigaara annilaanganeq ernumanerlu meeraallungali misigisartagara. Isiliinnarlunga kigutileriffissunni naagakku alla eqqaanngilara taamanikkut aatsarusunnginnama kigutilerisup isammanga. Kigutileriffimmulli appakaakkama kigutigissaasut inussiarnersut marluk tikilluaqquaannga. Malunnarpoq sungiusimagaat inuit kigutilerisumut ersillutik takkuttut eqqissisarnissaat. Peqqissaartumik nassuiaappaannga kigutikka suniarnerlugit. Kigutini ujaqqat Taava kigutikka ujarattallit ujarattaajarpaat. Kigutini ujaqqat pinngortarput ipeq kalkimik akulluni tutunnguulluni kigutit qaavini manngertigukkaangami. Ujarattaajaleramikkik saligut kaavittortalik aamma atorpaat, taannali siullermiit manngerneruvoq. Taamaalioreeramik paasitippaannga kigutima ilaat ilanngarsimasoq taamaattumillu piaartumik suliarineqartariaqarluni. Taassumali saniatigut kigutikka akornuteqannginnerarpaat. Siullermik kigutikka qinnguartarpaat assiliissutip filmitaa qanerma iluanut isertissinnarlugu. Taamaalillutinngooq ajornannginnerusumik takusinnaalersarpaat kigutit ilaat putoqarnersut. Tamatuma kingorna kigutikka ataasiakkaarlugit saleqqissaarpaat saligummik kaavittumik nuulimmik. Annernanngilaq qanermulli panertoornarluni. Ataatsimut isigalugu kigutigissaasumiinnera misigisaavoq nuannersoq. Annilaanganera pisariaqanngitsoq paasivara. Kigutigissaasut pikkorissuupput sullitaminnullu nassuiaallaqqissuullutik. Iluamik paasissutissiinermikkut inuit ernumanerat annikillisittarpaat. Allattoq Nukaraq Eugenius Assiliisoq Leiff Josefsen 13
Tandplej Tandplejerne giver en Tandlæger og tandplejere er meget mere varsomme og forsigtige med deres klienter i forhold til før. Sidst jeg var hos en tandplejer var i slutningen af 80 erne. Dengang var mine tandsten blevet så store, at de var begyndt at genere mig, hvorfor jeg nødtvungent gik til tandklinikken. Siden jeg fik skræk for tandlæger i min barndom, har jeg ikke været hos en tandlæge, før det gjorde rigtig ondt i tænderne. Jeg var hos en rigtig tandlæge i 1978, hvor jeg tvang mig selv til at opsøge tandlægen før jeg skulle til Danmark for at studere. Dengang fik jeg fjernet 2 tænder og plumberet 4 i løbet to dage. 14 Venlige tandplejere På vej ind i tandklinikken kunne jeg fornemme den samme frygt, som jeg følte som barn. Alene lugten af tandklinik, fik mine tanker tilbage til dengang tandlægen gav mig en lussing, fordi jeg ikke ville åbne munden. Men denne gang blev jeg mødt af et par særdeles venlige og søde tandplejere. De var øjensynligt vant til, at mange mennesker kommer til tandlægen med en frygt for, hvad tandlægen vil finde på at
eren giver god service gøre. De forklarede mig grundigt, hvad de nu ville foretage sig med mine tænder. De forklarede mig, at de først ville tage et røntgenfoto af mine tænder ved at placere en film i min mund. På den måde vil de bedre kunne se, om der er huller i tænderne. Så fik jeg en lille plastikanordning placeret i munden, som jeg så skulle bide i. Lidt efter gik de begge udenfor og tog røntgenbilledet. Efterfølgende blev mine tænder renset een for een med et apparat med et roterende blødt hoved. Det gjorde ikke ondt men var en smule ubehageligt på grund af tørheden i munden. der. Tandsten opstår, når snavs og kalk danner hårde belægninger på tænderne. Tandplejerne bruger et andet og noget hårdere roterende hoved til at fjerne tandsten. Efter tandrensningen kiggede vi på de røntgenfotos, som de tog i starten. Hun sagde til mig at et af mine tænder havde fået slået et flig af, og at der derfor var opstået et frit gennemgang for karies. Den skulle jeg til tandlægen med så hurtigt som muligt. Udover det ene hul fejlede mine tænder ikke noget. Alt i alt var mit besøg hos tandplejeren en rigtig god oplevelse. Min angst for tandlæger og tandklinikker synes ikke længere at være så berettiget. Tandplejerne er dygtige og sørger for at give deres klienter god information, som gør at deres eventuelle frygt for tandlæger formindskes. Tandsten Så gik de ellers i gang med at fjerne sten fra mine tæn Af Nukaraq Eugenius Fotograf Leiff Josefsen 15
Ikkillunneq iluarsisinnaavoq Hansine Fleischer massakkut 62-inik ukioqartoq 2004-mi Aasianni kigutip qalliutaata kigutini pavungajoruk neriorsimagaa paasivaa. Allaaserisaq: Pauline L. Abelsen Ikkikkut aseruuttoorneq Ikkikkut aseruuttoorneq tassaavoq illit nammineerlutit katsorsarsinnaasat. Imaakkamimi: kigutitit salilluartanngikkukkit, imaluunniit salinngitsoortarukkit taava ikkippit bakterissat kigutivit qaavaniittut qisuariarfigissuai. Taakkulu bakterissat kigutivit qaava kisiat aserussanngilaat, aammattaarli ikkitit peqqissuugaluit saassutissavaat. Ikkikkut aseruuttoornerlutit imatut maluginiarsinnaavat: kigutigissaraangavit ikkitit aanaassapput, aammalu pullallutik aappillersimallutillu. Sivisuumillu kigutigissarsimanngikkuit, taava aseruuttoornerit ikkippit ataanut siaruassaaq kigutivillu ikkusimaffia saaneq saassutilissallugu. Taammaattumik pingaartorujussuuvoq kigutivit ullut tamaasa eqqerluarlugit salittarnissaat. 16
- Qangali ikkinnik ninngattoortarpunga, kigutilli nakorsaannit iluamik ilinniartinneqarneq ajorpunga. Taamaallunilu kigutaa siuaavaniittoq aalalerpoq. - Kigutiga siuaanniittoq aalalersimasoq paasigakku assut tupappunga. Hansinep Aasianniitilluni paasivaa kigutini siuaaminiittoq aalalersimasoq, kigutillu nakorsaannukarami oqarfigineqarpoq ikiorneqarsinnaanngitsoq, taamaallaat oqarfigalugu kigutip qalliutaata kigutaa pavungarujuk neriorsimagaa, namminerlu kigutini salilluartanngippagit kigutini annaasinnaagaa. Iluamik nassuiaanneqanngilaq suna pissutaanersoq. -Tupaallaatigaara ikiorneqarsinnaananga oqarfigimmannga, taamaallaat nammineq salilluartanngikkukkit kigutiga annaasinnaagiga oqarfigaannga, namminnerlu salinnagit. Panertunngersuugama kigutaarunnissara assut annilaangagisarpara, kigutaasartaaruma tamakkutorsinnaajunnaaqinagama. Tusaamasarakku inuit kigutaasartaaraangamik iluamik kalaaliminertorsinnaajunnaartartut. Hansine illarluni oqarpoq. Nuummut nuuppoq 2005-imi juuli naasoq Hansine Nuummut nuukkami kigutilerisumukarpoq. Aatsaat tassani iluamik oqaluttuunneqarpoq kigutit nappaataannik ikkilluttoq (paradentose). ilaatigut kigutikka salinngikkaluarlugit kigutigissaasut innersuussutaat qanermut errortuut Matasimi pisiarisartagara Corsodyl (klorhexidin) atorlugu qanera salittarpara. Minutsip ataatsip missaani kigutikka ataasiakkaarlugit errortortarpakka. Unnuit tamakkianngikkaluarlugit. Hansinep kigutini salilluartaleramigit qaammatillu pingasukkaarlugit salitsikkiartortaleramigit kigutaa aalalersimagaluartoq massakkut inissikkiartulerpoq, allaallu tamorratigeqqittalerpaa. Aamma kigutini salilluartaleriaramigit salitsikkiartortalerlugillu kigutaasa putoornissaraluannit illersorpaat. -Pissaqartillunga kalaaliminernik panertunik neriniartarpunga, tamannalu aamma kigutima nukittoqqutigigunarpaat. Kigutigissaatit innaallagissamoortut -Innersuussutiginartorujussuuvoq kigutigissaatit innaallagissamoortut. Kigutigissaatinit nalinginnaasunit sukkanerupput pulatarnerusinnaallutillu. Aamma inassutiginartuuvoq qaammatit pingasukkaarlugit imaluunniit ukiup affakkaartumik kigutit salitsikkiartortarnissaat. Minnerunngitsumillu kigutit saliguteerai (solobørste) kigutit akorninut saligutigineqarsinnaasut aammalu pisariaqartitsineq naapertorlugu qanermut errortuutip atortarnissaa. Kigutigissaasunit siunnersorneqarlunilu kigutigissaatit qanoq ittut qanermullu errortuummik qanoq ittumik atugaqarsinnaanersoq oqaluttuunneqarpoq. -Massakkut qaammatit pingasukkaarlugit kigutikka salitsikkiartortarpakka, aamma kallerup innitortunik kigutigissaateqarpunga, taakku saniatigut saliguteeqqanik (solobørste) kigutima akorni ilaatigooriarlunga salittarpakka. Aamma Taama Hansine Fleischer kigutit nappaataannik ikkilluummik paradentosemik ajornartorsiuteqaleraluarsimasoq, massakkulli salitsikkiartortarnerisigut namminerlu kigutigissaatit eqqortut atortalernerisigut qaangiisimasoq naggasiivoq. 17
Paradentose kan behandles 62-årige Hansine Fleischer fra Aasiaat fik at vide, at belægningerne på tænderne havde ædt tændernes omgivelser langt op Tekst: Pauline L. Abelsen Tandkødsbetændelse Tandkødsbetændelse er en lidelse du selv nemt kan behandle. det er nemlig sådan at, hvis du ikke børster rent, eller undlader at børste tænder, så vil dit tandkød reagere på de bakteriebelægninger der sidder på tandoverfladen. Disse bakteriebelægninger vil ødelægge ikke bare tandoverfladen, men også det ellers sunde tandkød. du kan opdage tandkødsbetændelse ved, at tandkødet bløder når du børster tænder, og det er rødt og hævet. Hvis du undlader at børste dine tænder igennem længere tid, vil lidelsen brede sig til den underliggende del af tandkødet, nemlig knoglen som tænderne sidder i. derfor er det meget vigtigt at du hver dag børster dine tænder helt rene. 18
- Jeg havde længe haft betændelse i mit tandkød, men fik aldrig at vide, hvordan jeg skulle forholde mig, af min tandlæge. På et tidspunkt blev hendes fortand løs. - Jeg blev meget nervøs, da jeg opdagede, at min fortand blev løs. Hansines fortand blev løs, mens hun opholdt sig i Aasiaat. Der var ikke noget at gøre, fortalte tandlægen hende, og det blev fortalt hende, at belægningerne på tænderne havde ædt tandens omgivelser langt op ad tanden. Der var så risiko for, at hun mistede tanden, hvis hun ikke børstede tænderne omhyggeligt. Der var ingen grundig forklaring på, hvordan dette kunne ske. - Jeg blev overrasket over, at der ikke var noget at gøre, ud over, at jeg risikerede at miste tanden, hvis jeg ikke børstede tænderne omhyggeligt, - de blev heller ikke børstet hos tandlægen. Jeg holder af at spise tørret kød eller fisk, og er nervøs for at miste tænderne, for hvad nu hvis jeg får et gebis, så kan jeg sikkert ikke få den slags mad mere. Jeg har jo hørt, at når man får gebis, kan man aldrig mere spise grønlandsk proviant, fortæller Hansine med et smil på læben. Flytter til Nuuk Da Hansine flyttede til Nuuk i slutningen af juli i 2005, gik hun til tandlægen. Først dér blev der sagt, at hun led af paradentose. Hun blev der rådet til hvilke tandbørster og tandpasta, hun skulle bruge. - Jeg går nu til tandlægen hver tredje måned for at få renset mine tænder, og jeg har også fået en elektrisk tandbørste. Ud over det bruger jeg solobørste til at børste mellemrummene mellem tænderne regelmæssigt. Af og til bruger jeg også mundskyllemidlet Carsodyl (klorhexidin) fra Matas, som tandlægerne havde anbefalet, når jeg ellers ikke børster tænder. Jeg bruger omkring et minut til at børste tænderne enkeltvis, selv om det ikke er hver aften. Efter at Hansine begyndte at børste tænderne omhyggeligt, og gå til tandrensning hver tredje måned, er tanden, der var blevet løs blevet mere og mere rodfæstet, og nu kan hun endda tygge lidt med den. Samtidig er den omhyggelige mundhygiejne med til at beskytte tænderne mod karies. - Når jeg har mulighed for det, spiser jeg tørret kød eller fisk, og jeg tror, at det er med til at styrke tænderne også. Elektriske tandbørster - Jeg vil stærkt anbefale elektriske tandbørster. I forhold til almindelige tandbørster er de både hurtigere og kan nå bedre ind til svært tilgængelige steder. Jeg vil også anbefale, at man hver tredje måned eller hvert halve år får renset sine tænder hos tandlægen, at man bruger solobørste og mundskyllemiddel efter behov. Fortæller Hansine Fleischer, som led af paradentose, men som nu er kommet over det ved regelmæssigt at få tænderne børstet hos tandlægen og ved at bruge de rette midler til tænderne. 19
Kiguserfilunneq paradentose Kiguserfilunneq (kigutit aalasut nappaataat) inunnit tamanit sukkuulluunniit atorneqalersinnaavoq. Kiguserfilunneq qaqutigut malugineqartarpoq, isaannarmillu takuneqarsinnaanani. Kisianni aamma ukiorpassuit akiorniaraluarlugu naggataatigut kiguserfilunneq pissutigalugu amerlasuut kigutaaruttarput. Kiguserfilunneq kigutip sorlaata killinganiittumi saanermi aseruunneruvoq. Aseruunnerup kingunerisinnaavaa saarngup neriorneqarnera, tamatumalu kingorna kigutip aalalernera. Pujortartarneq: Pujortartartut kiguserfilussisinnaanerat annertuujusoq uppernarsaatissaqarluareerpoq. Akiuussutissakilliorneq: Akiuussutissakippallaalernermi kigutit qalippernerini bakteerissanut akiuussinnaaneq millisinneqartarpoq, taamaalilluni bakteerissat alliartorsinnaallutik. Uippakajaartuugaanni akiuussutissaqarneq millisinneqarsinnaavoq. Kiguserfiluttuugaannilu uippakajaarnermi nappaatip sakkortusisinnaanera allisinneqarsinnaavoq. Kiguserfilunneq inersimasunit nappaataavoq, 30- t sinnerlugit ukioqalereernermi takkussinnaasoq. Inuusunnerusunit atorneqalersimappat sakkortuumik nappaataasimassaaq, kigutaarussinnaanerlu sukkasuumik pisinnaavoq. Kikkut eqqorneqakulanerpaasarpat Kikkut tamarmik atulersinnaavaat. Arnat angutillu assigiimmik navianartorsiorput, arnalli naartunerup nalaani sukkanerusumik ajornartorsiutigilersinnaavaat. Pissutsit assigiinngitsut kiguserfilussinnaanermik annerulersitsisinnaasarput: Sukkorneq: Inuit sukkortut peqqissuninngarnit takkutikulanerusumik sakkortunerusumillu kiguserfilunnermik nappaateqalersarput. Ingasammik aap sukkua nikerarpallaaraangat. Aammali kiguserfilunneq katsorsarneqanngitsoq sukkornermi sakkortusisinnaavoq. Qanermik panertoorneq: Qanermik panertoorneq annerungaartumik ajornartorsiutaavoq. Massakkut uppernarsineqarpoq qanermik panertoornerup kigutit putusinnaanerat kiguserfilunnermillu nappaateqalersinnaaneq annerulersittarai. 1. Kigut peqqissoq. Sund tand 2. Ikkikkut aseruuttoorneq. Tandskødsbetændelse 3. Ikkikkut aseruuttoorneq ajortingaatsiareersimasoq. Fremskreden tandkødsbetændelse 20
Tandkødsbetændelse paradentose Tandkødsbetændelse er en tandsygdom, som de fleste får på et eller andet tidspunkt i livet. Paradentose kan sjældent mærkes og kan ikke ses det blotte øje. Sygdommen udvikler sig over mange år, og ender med at mange bliver tandløse med tiden. Paradentose er en betændelsestilstand i den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen fører til, at knoglen langsomt ædes op, og når processen er langt fremskreden, begynder tanden at føles løs. Rygning: At rygere har øget risiko for at få paradentose er veldokumenteret. Nedsat immunforsvar: Ved nedsat immunforsvar mindskes modstandskraften over for de bakterier, som sidder i belægningerne på tænderne, det giver bakterierne ekstra gode vækstbetingelser. Stress kan blandt andet nedsætte immunforsvaret og har man paradentose, vil sygdommen ofte forværres i stressede perioder. Paradentose er en voksen-sygdom, idet den normalt ikke starter, før man er i midten af 30 erne. Hvis yngre får paradentose, kan der være tale om en særlig aggressiv form, hvor tandløsningen går meget hurtigt. Særligt udsatte for paradentose Alle får på et tidspunkt paradentose. Kvinder og mænd får det lige hyppigt, men hos kvinder kan tilstanden gå stærkere under en graviditet. Nogle forhold har betydning for risikoen for at udvikle paradentose: Diabetes: Personer med diabetes har hyppigere og mere graverende paradentose end ellers raske individer. Dette gælder specielt hvis blodsukkeret svinger meget. Omvendt er det også muligt, at en ubehandlet paradentose kan forværre sukkersygen. Mundtørhed: Mundtørhed er et langt større problem, end man tidligere har været opmærksom på. Det ligger nu fast, at mundtørhed øger risikoen for huller i tænderne og muligvis også for udvikling af paradentose. 4. Ikkillunneq aallarnisalersimasoq. Paradentose med begyndende første tab 5. Ikkillunneq ajortingaatsiareersimasoq. Fremskreden paradentose med fremskreden første tab 6. Ikkillorujussuarneq, kigut annaanneqarsinnaajunnaareersoq. Total paradentose, tanden kan ikke reddes. 21
<< Inuit pitsaasunik kiguteqarnissaannut pinaveersaartitsineq toqqammavittut tunngaviuvoq. Kigutit salinnerisa qanoq pingaartigisuuneri ilisimanngikkaanni kigutit salinneqarneq ajorput. Sisimiuni kigutileriffimmi kigutinut saligutit 400-t ipput, immikkut tamarmik piginnittup aqqa klassimilu sumi atuarneranik allassimasoqarluni. Atuartut aggikulapput kigutitik salikkiartorlugit. Forebyggelse og profylakse er en grundlæggende forudsætning for, at folk har gode tænder. Hvis man ikke ved, hvor vigtigt det er at børste tænder, bliver de ikke børstet. På tandklinikken i Sisimiut hænger der 400 tandbørster med navn og klassetrin. Her kommer skoleelever jævnligt og børster tænder. << Qerrussissutip sunniunnissaa utaqqiinnalerparput. Kingorna nusutsipallanneq tassa, kigullu baj! Bedøvelsen er givet og vi venter på den virker. Herefter er det kun et snuptag, og så er tanden ude. 22
<< Qillerutipalaaq allunaasanik aqutaq Kalaallit Nunaata kigutilerisuanik siullerpaamik, Karl Lennertimik, qunusaarinikuunngilaq, naak meeraanerata nalaani atorneqaraluartoq. Kigutilli nakorsaannut pisortap maanna 57-inik ukiullip kigutilerisunut aarlerisartut ataqqillugit isumassuilluni suliarisarpai. Allaaserisaq assilisallu: Marianne Langvardt. Nutserisoq: Frederik Lynge. - Naagga, nunap immikkoortuani kigutilerisut pisortaat oqarpoq, isarussanilu peerlugit allaffimmini seqerngup qinngornerisa qaammarsagaanni igalaakkut silammut itsuaatigaluni. Soorlulusooq puigulikkanit eqqaamasamineq attanniarlugu. - Naagga, oqaqqippoq. Kigutilerisut ersiginngisaannarsimavakka, aammalu suliaritinneq arlaannaalluunniit annernartoq ataasiinnarluunniit eqqaamanngilara. Allaat tallimanik ukioqarlunga kigutiga immuttuut peerneqaraluarmalluunniit. Kigutilli nakorsaannut pisortap 57-inik ukiullip Karl Lennertip taamani kigutimi peerneqarnera eqqaamanngilaa. Aatsaat kigutilerisutut ilinniarnini naammasseqqammerlugu inersimalereerlugu paasivaa imminut pilluni allagaatit atuaramigit. Karl Lennertip, Kalaallit Nunaanni kigutit nakorsaasa aalajangersimasumik atorfillit arfineq-marluk ilaata kigummini putoq siulleq suliaritikkamiuk itsaq qillerummik allunaasanik aqunneqartumik suliaritippaa. Ilaasa ersigisupilussuussavaat, Karl Lennertilli naamik. Ukiorpassuit qaangiuttut nammineq Københavnimi kigutilerisutut ilinniarfimmi tandlægehøjskolemi ilinniarnini naammassigamiuk itsaq qillerutaasup atornissaa ilinniaraluarpaa, silaannarmilli aqutaq qillerut nutaaq, anniarnanngingajavissoq atorneqarnerulersimavoq. Qillerummut allunaasanik aqutamut qunugisaqartarneq nammineq misigisimanngisaannarpaa. - Kigutilerisamali ilaanni kigutilerisunut aarlerisartoqartarnera akueraara, taakkumi qeritinneqaratik anniarnartunik suliaritittarsimajunnarsipput, imaluunniit qillerutit arriitsut misigisarsimassallugit. Kigutilerisassat tamakku Karl Lennertip isumassuilluinnarluni suliarisarpai, isumassuisoqanngippammi suliarinissaat sapernavingajalluinnartarput. Imminut isumassuineq ajorpallaarpoq Kalaallit kigutaat peqqissuunngillat. Kigutilerisunullu aarlerusuuteqarneq pissutaaginnanngilaq. - Imminulli isumassuineq ajorluinnarpoq. Tassaaginnanngilarlu nammineq kigutivit salittarnissaasa eqqaamanissaat. Ippassaq nukappiaqqap tallimanik ukiullip immuttuutitut kigutaa peerpara. Kigutaasa sinneri tamarmik putoqartiterput. Angajoqqaat meeqqamik kigutigissarnissaannut ikiuinngippata, angajoqqaallu namminneq kigutitik salittanngippatigit taava ajortoqarpoq, ajortoqavissorpoq. Ikiuutissaq kisiartaasoq tassa pinaveersaartitsineq. Kalaallit Nunaannili tamarmi kigutigissaasunik kigutillu nakorsaannik ajuissortumik amigaateqartoqarpoq. - Kalaallit 1930-kkut tungaannut inuiaqatigiillu tunisassiorfiusut nutaaliaasut nunamut takkunnissaata tungaanut kusanartunik, peqqissunik nukittuunillu kiguteqarsimapput. Inuiaqatigiillu tunisassiorfiusut takkunneri ilutigalugu tungusunnitsoq sukku takkuppoq, taassumalu kigutivut sequmippai. Kigutinut saligutit atornissaat misilittagaqarfiginngilagut, taamaattumillu assorsuaq kigutit eqqugaapput. 1970- ikkunni atuarfinni kigutileriffinnilu pinaveersaartitsinermik suliaq ingerlalluarpoq, 1990-ikkunnili ajortikkiartoqqilerluni. Kigutileriffinni kigutit nakorsaannik aammalu ilinniarsimasunik sulisussaqarnernik amigaateqarnerit pisuupput. Maannakkullu ajorluinnalivissorpoq. Taamaakkaluartoq Sisimiuni kigutileriffiup atuarfimmi atuartut iliuuseqarfigilluarpai, akuttunngitsukkuutaartumillu klassikkaartut misissorneqarlutillu ilitsersorneqartarput. Kigutinut saligutit 400-t matup eqqannguaniipput, errortarfiup sisaap takisuup meeqqanut arfineq-marlunnut inissaqartup saniani. Kigutit salinnissaat pinngitsaaliissutaaginnanngilaq. - Meeqqat qaqugukkulluunniit takkussinnaapput kigutitillu salikutsoorlugit, Karl Lennert oqarpoq. 23
<< 1930-kkut tikillugit kalaallit kigutaat kusanarlutillu, peqqillutillu nukittupput, inuiaqatigiilli tunisassiortunngornerisigut sukku takkuppoq, kalaallillu qanoq kigutimik salinnissaat ilisimanngilaat. Kinguaariinnut ataatsinut tamanna eqquinerloqaaq, Karl Lennert (saamiatungaani) nassuiaavoq, Peter Lennertip 64-inik ukiullip qerititsiviginerani. Kigusiartarfimmi ikiortip Augusta P. Lennertip assaasigut eqitaarpaa. Grønlænderne havde indtil 30 erne flotte sunde kraftige tænder, men med industrisamfundet kom sukkeret, og vi grønlændere vidste ikke, at vi skulle børste tænder. Det gik hårdt ud over en generation, forklarer Karl Lennert (t.v.) mens han bedøver 64-årige Peter Lennert. Klinikassistent Augusta P. Lennert holder i hånd. 24
<< Det stygge tandbor med snoretræk har aldrig skræmt Grønlands første egen tandlæge Karl Lennert, selvom det blev brugt i hans barndom. Men den nu 57-årige cheftandlæge respekterer tandlægeskræk og behandler de patienter med omsorg. Tekst og foto: Marianne Langvardt - Nej, siger chefdistriktstandlægen, og lægger brillerne fra sig, mens han kikker ud gennem vinduet i sit solskinsgule kontor. Som for at trække et øjeblik ud af glemslen. - Nej, siger han igen. Jeg har aldrig været bange for tandlæger, og jeg mindes ikke en eneste behandling, som gjorde ondt. Heller ikke, da jeg som femårig fik trukket en mælketand ud. 57-årige cheftandlæge Karl Lennert husker ikke engang, at han fik tanden trukket ud. Det registrerede han som voksen nyuddannet tandlæge, da han læste sin journal. Dengang Karl Lennert, en af Grønlands syv fastansatte tandlæger, fik det første hul i en tand behandlet, foregik det med det gammeldags tandbor med snoretræk. Nogle vil mene frygteligt, men ikke Karl Lennert. Da han selv mange år efter blev uddannet på tandlægehøjskolen i København, lærte han at bruge det gammeldags tandbor, men det var mest de nye næsten smertefri luftdrevne bor, man brugte. Tandlægeskræk fra snoretrækket kender han selv ingen ting til. - Men jeg anerkender, at nogle af mine patienter lider af tandlægeskræk, som de sikkert fik, ved smertefulde behandlinger uden bedøvelse eller de langsomme bor, siger han. Den slags patienter behandler Karl Lennert med den største omsorg, for uden omsorg, er det næsten umuligt at behandle dem. - Men egenomsorgen er simpelthen for dårlig. Og det drejer sig ikke kun om, at du skal huske at børste dine egne tænder. I går trak jeg en mælketand ud af munden på fem år gammel dreng. Resten af tænderne var fyldt med huller. Når forældrene ikke hjælper børnene med at børste tænder, og forældrene heller ikke børster deres egne tænder, så går det galt, siger han. Rivende galt. Det eneste der hjælper er profylakse (forebyggelse, red.). Men i hele Grønland er der katastrofal mangel på både tandplejere og tandlæger. - Grønlænderne har lige indtil 30-erne og det moderne industrisamfund kom her til landet, haft smukke sunde kraftige tænder. Men med industrisamfundet kom sukkeret, og det ødelagde vores tænder. Vi havde ingen erfaring i at bruge tandbørster, så det gik meget hårdt ud over tænderne. I 70 erne kom vi godt efter det med forebyggende arbejde i både skoler og på tandklinikker, men så gik det nedad bakke igen i 90 erne. På grund af tandlægemangel og uddannet arbejdskraft på klinikkerne. Og nu er det helt galt. Alligevel har tandklinikken i Sisimiut godt fat på skolebørnene, der jævnligt indkaldes klassvis til undersøgelse og instruktion. 400 tandbørster hænger der lige indenfor døren ved siden af en lang stålkumme med plads til seks syv børn ad gangen. Tandbørstningen er ikke kun tvungen. - Børnene må komme forbi, og få en omgang tandbørstning, så tit de har lyst, siger Karl Lennert. Egenomsorg for dårlig Grønlandske tænder har det ikke godt. Det er ikke kun fordi folk har tandlægeskræk. 25
Kigutini peqqissuseq 2007-im Kigutigissaaneq qullersatigut iliuusissatut pilersaaruteqarpoq taaneqartumik Kalaallit Nunaanni kigutigissaaneq 2006-2012-imi iliuuseqarfissat Iliuuseqarfissanik qulingiluanik nassuiaavoq, taakkulu tamarmik kigutigissaanerup pingaarnerutitatut anguniagaata piviusunngortinnissaanut peqataaqataassapput, imatut oqaasertalersukkamik: Kalaallit Nunaanni kigutigissaanerup pingaarnerusutut ungasissutullu anguniagarisai tassaapput innuttaasut angerlarsimaffimminni pitsaasumik kigutigissarnerisigut aammalu pinaveersaartitsineq aamma suliarinninnissaq pillugu ataqatigiissumik neqerooruteqarnikkut siunertamik tulluartunik kigutigissaanermik ileqqussanik ineriartortitaqarnissaannik, kiisalu kigutinik, qanermik alleqqunillu peqqissunik taakkulu inuuneq naallugu atuussinnaatillugit attassinissaannik isumannaarinissaq. Iliuuseqarfissat qulingiluat tassaapput: 1 Sulisorisat atorfiit akuerisat, sulisussarsiorneq attassinerlu. Kigutit nakorsaanni sulisunilu malunnaatilinnik akuerisanik atorfinnik pilersitsinissaq inassutigineqarpoq, aammalu anguniagarisavittut kigutit nakorsaannik aalajangersimasumik atorfinitsitsinissaq pingaartuutinneqarluni, tamakkulu ilutigalugit saniatigut pisariaqartuusutut sinniisunik piginnaanilinnik atorfinitsitsisoqassalluni. 2 Kigutit peqqissusaasa nalunaarsorneri. Pinaveersaartitsinerup peqqinnerullu siuarsarneranut anguniakkanut, naliliinernut, pilersaarusiornermut piviusunngortitsinermullu pisariaqavissutut tunngaviulluinnartutut nalunaarsuinerit taakku pilerseqqinneqarput. 3 Kigutini peqqissutsinut anguniakkat oqaasertalersorneri pilersaarusiornermut pingaartumik isumalittut anguniagaqarfiusutullu tunngaviussasut. 4 Nalunaarutip Malittarisassallu iluarsaateqqinneri, maannakkut ulluinnarni kigutigissaanermut siunertamut tulluuttumik isumaginninnermut tunngavissatut oqaasertalersorneqartut. 5 Kigusiartarfimmi ikiortinut kigutigissaasunullu pitsanngorsakkatut ilinniagaqarnerit immikkoortumi pingaarutilimmi tassani iluarsaassutitut nutarsaanermik pisariaqartitsinermik erseqqissumik siunniussaqarnikkut aallartisarneqarput. 26
ut periusissatut pilersaarut 6 Ilinniaqqinnernut periarfissat pitsanngorsakkat sulisunut tamanut ilutsimi siunnersuutaasumi, tassalu Kigutigissaasunik ataatsimiisitsisarnerit pilerseqqinnerini sammisatigut soorlulusooq peqatigiinnikkut assorsuaq pingaaruteqassapput. 7 Taratsumik fluorilersuinikkut suliaqarani nappatsaaliinermut siunnersuut saqqummiunneqarpoq, iliuuseriniakkap taassuma kisimi ukiuni tulleriinni qanittut iluini pingaaruteqartussatut kigutinimi putunitsiternermi annertuumik nungusaanermik innuttaasunut neqerooruteqarnerup naleqarujussuarnissaa naatsorsuutigineqarmat. 8 Pinaveersaartitsinermut peqqinnerullu siuarsarnissaanut annertusakkamik iliuuseqarnissaq pingaarluinnartutut paasineqarpoq, kalaallini innuttaasunut ataavartussamik pitsanngortitamik kigutitigut peqqissutsip anguniarnissaa siunertarineqarpat peqqinngitsunik kiguteqarnermit kigutinik suliaqarsinnaannginnerup siunniunnera aallaavigalugu. Soorunami nalunaarusiami malittarisassianilu nalunaarneqartutut kigutinik suliarinninnissamik minnerpaamik neqeroorutigisat tamanut attatiinnarneqarnissaat anguniagaavoq. 9 Qarasaasiakkut suliarisimasanut nalunaarsuiffiup eqqunneqarnissaa kissataavoq, piviusunngortinneqarpat suliarinninnermik nalunaarsuinerup inuillu nalunaarsorneqarnerisigut annertuunik iluaqusiissasoq. Taava iliuuserisaqarfissaq pingaarluinnartoq tassaavoq nr. 8, pinaveersaartitsineq peqqissutsillu siuarsarnissaa, immikkoortumullu tassunga pingaarluinnartuutitamut, Namminersornerullutik Oqartussat innuttaasut peqqissusaannik suliniutaannut annertuumut peqataatitaasumut pingaarutilimmut aningaasarpassuarnik atuisoqassaaq. Upernaap ingerlanerani qitiusumit minnerunngitsumillu najukkat tungaannit nunami kigutigissaanermik ingerlatsiviusuni kigutigissaanerup tungaatigut imminik isumassuinerup siuarsarnissaanut assigiinngitsunik iliuuserisat pisussaapput, tassani kigutit peqqissut oqaluuserinerini oqaaseq imminik isumassuineq pingaarluinnartitaalluni. Pingaarnersaasutut illit pineqarputit. Iliuuserisassaq 18. apriilip nalaani sakkortunerpaassaaq, ulloq taanna nuna tamakkerlugu kigutinik saliisoqarfittut taaneqarmat tassaavorlu Kalaallit Nunaanniinnaq pinnani nunarsuarmili tamarmi taamatut pisoqarfiit siullersaat. Pitsaassuseqartumik nukarlerpaanut atatillugu juumuuniit peqqissaanermut meeqqerivinnut, meeqqat atuarfiannut ilinniagaqarfinnullu, aammalu timersornermik suliaqarfiit minnerutinnagit kikkut tamaasa peqataatinniarnissaat siunertarineqarpoq, neriuutigineqarluni tusagassiorfiit iliuuseqarfiulluartut ilaannit, radiomit TV-millu, aammalu nuna tamakkerlugu najukkamilu aviisit tapersersorneqarnissaq. 27