OPKRÆVNINGSSTRATEGI NORDDJURS KOMMUNE 2008-2009
Indledning...3 Opkrævningens opgaver... 5 Målsætning for opkrævningen... 7 Strategi... 7 Handleplan... 7 Forretningsgang... 8 Målsætning for forebyggelse af nye restancer... 11 Strategi... 11 Handleplan... 11 Målsætning for service... 12 Strategi... 12 Afskrivningspolitik... 13 Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp... 13 Krav med udlægs- og lønindeholdelsesret... 13 Gældssanering og dødsboer... 13 Civilretlige fordringer... 13 Afskrivninger på baggrund af skøn... 14 Eftergivelse... 14 Rente- og gebyrpolitik... 15 Opfølgning og vedtagelse... 16 2
Indledning Strategien er gældende fra vedtagelsen til udgangen af denne valgperiode. Opkrævningsopgaven skal følge lov nr. 429 af 06.06.2005 (opkrævning og inddrivelse af visse fordringer), bekendtgørelse nr. 1056 af 07.11.2005 (tilbagebetalingskrav efter aktivloven) og bekendtgørelse nr. 1058 af 07.11.2005 (tilbagebetalingskrav efter serviceloven og pensionsloven). Norddjurs Kommune kan i forbindelse med udførelsen af opkrævningsopgaven: Udsende opkrævninger og regninger m.m. Føre kontrol med, at indbetalinger fra borgere/virksomheder finder sted inden for den fastsatte betalingsfrist Rykke for manglende betalinger Indgå betalingsordninger over kortere tid Indrømme henstand Afskrive på grund af forældelse, gældssanering m.v. Samtidig skal arbejdet med at forebygge restancer fortsætte og udbygges. Som følge af restanceinddrivelsesmyndigheden s (SKAT) overtagelse af inddrivelsesopgaven, gennemføres opgaverne med lønindeholdelse og modregning i overskydende skat, AM-bidrag og børnefamileydelse af staten. Beslutningen om en restance skal videresendes til inddrivelse hos SKAT eller blive ved kommunen, er baseret på, hvad der er mest hensigtsmæssigt i hver enkelt sag; hvordan restancen hurtigst bliver betalt. Vi finder, at den dialogbaserede opkrævning i kommunen, bedst sikrer, at det kommunale krav indgår i kommunens kasse. Denne model giver ligeledes mulighed for, at der tages de sociale hensyn, som loven kræver. Kontakten med borgerne og den fremtidige sagsbehandling vil ske på en måde, så borgerne mødes med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid til forvaltningen. Borgerne kan kontaktes telefonisk i de sager, hvor borgeren er blevet rykket eller mødeindkaldt, uden at der er sket betaling eller de har taget kontakt til Opkrævningen, og hvor det vurderes, at der ikke vil være en økonomisk gevinst ved at overgive sagen til SKAT. Den telefoniske kontakt vil ofte ske uden for normal arbejdstid, efter kl. 17 og i weekenderne. De løbende betalinger, såsom daginstitution, skolefritidsordning og børnebidrag, vil der være særlig fokus på. Opkrævningsstrategien er udarbejdet for at få et samlet styringsværktøj, der gør det muligt for både politikere, ledelse og medarbejdere at se mål og strategier. Det overordnede formål med opkrævningsstrategien er, at få fastlagt de overordnede målsætninger på opkrævningsområdet, således at opkrævningen af restancer er så effektiv som muligt. Kommunalbestyrelse kan igennem planen sikre, at der er overensstemmelse mellem de politiske mål og den arbejdsindsats der i praksis sker på opkrævningsopgaven. 3
Opkrævningsstrategien er udarbejdet af Økonomiafdelingen, Opkrævningskontoret. 4
Opkrævningens opgaver Besvare forespørgsler omkring f.eks. kravets opståen, renter, gebyrer m.m. Udsendelse af rykkerskrivelser Telefonbetjening i opkrævningsfasen Personlig betjening i opkrævningsfasen Korte betalingsordninger og henstandsordninger Fastsætte betalingsordninger for kontanthjælp ydet mod tilbagebetaling Bortfald efter aktivloven (afskrivning af krav) Indsigelse mod kravets rigtighed (der henvises til fagforvaltningen) Oversendelse af kravet til SKAT. I forbindelse med civilretslige krav evt. overdrag til advokat Advisering af restant om kravets overgivelse til SKAT Tilbagekaldelse af kravet fra SKAT Behandle adviseringer i KMD Debitor Brugerregistre opbygning og oprydning (varetages pt. af KMD) Indberetning af rykkerprocedure m.v. (varetages pt. af KMD) Udsendelse af saldoopgørelser Udvikling, systempleje og vedligeholdelse (varetages pt. af KMD) UHB bidrag (debitordelen)(adviseringer, placering af man. indbetalinger mv.) Foretage træk i kontanthjælp til løbende daginstitution/skolefritidsordning, samt løbende bidrag Modregne i fremtidige ydelser f.eks. boligsikring og pension Renteoplysningspligt til Skat i.f.m. udsendelse af årsopgørelse Restanceoplysninger i forbindelse med tvangsauktion Bogføring af indbetalinger Behandle evt. fejllister Kontrol af sager sendt til SKAT Bogholderi afstemning Udarbejdelse af restancestatistik Afskrivning af kommunale fordringer Behandling af advis lister Rekvirentnet (behandle adviser, forespørgsler mv.) De mest omfangsrige kravstyper vil være: Underholdsbidrag Tilbagebetalingspligtig hjælp Boligstøtte Daginstitution Ejendomsskat Forbrugsafgifter Regningskrav 5
Opkrævningen står for betalingskontrol, kontakten til borgeren i form af udsendelse af rykkerskrivelser, fastsættelser, iværksættelse af modregning i løbende ydelser, telefonisk kontakt m.m. Der foretages egentlig sagsbehandling i form af indgåelse af betalingsordninger, indrømmelse af henstand, frivillige træk, modregning, udsendelse af rykkerskrivelser, afskrivninger, fastsættelser m.m. Sagerne skal løbende kontrolleres. Ved manglende overholdelse af en henstands- eller betalingsordning, skal sagen muligvis oversendes til SKAT, hvilket der skal gives meddelelse om til borgeren. Eller der skal på ny tages kontakt til borgeren. Der skal levnes skyldneren flere chancer for at bringe sit mellemværende med kommunen ud af verden. Ved misligholdelse vil der efter et konkret skøn altid kunne udsendes yderligere en rykkerskrivelse eller personlig henvendelse til borgeren, inden sagen afgives til restanceinddrivelsesmyndigheden til tvangsinddrivelse. Der indgås ikke betalingsordninger på løbende ydelser, kun på f.eks. tilbagereguleringer. Det har betydning for kommunens likviditet og indtægter, at kommunens tilgodehavender bliver betalt hurtigst muligt gennem: Forebyggende restancearbejde Helhedsorienteret sagsbehandling Dialog og samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger og borgere Fortsat koordinering og kvalitetsudvikling af kommunens opkrævning og rykkerprocedurer 6
Målsætning for opkrævning Opkrævningen vil arbejde for At restancer til det offentlige nedbringes mest muligt, ved den mest hensigtsmæssige udnyttelse af de tildelte ressourcer, herunder foretage en konkret vurdering af, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt i hver enkelt sag At løbende ydelser bliver betalt At der indgås aftale med alle skyldnere At alle betalingsordninger følges op At yde hurtig sagsbehandling (enhver henvendelse forsøges besvaret inden 14 dage) At alle skyldnere bliver gjort opmærksomme på kravene, uanset størrelse At alle borgeres retssikkerhed tilgodeses, herunder give råd og vejledning, således restancerne kan blive betalt, med så få omkostninger som muligt for restanten Strategi Målrettet brug af tekniske og IT-mæssige ressourcer og muligheder. Løbende undervisning/vidensdeling af/mellem medarbejderne bl.a. i anvendelsen af IT En hurtig og konsekvens opfølgning. Målrettet individuel og helhedsorienteret sagsbehandling, herunder samarbejde om fælles restanter med SKAT. Handleplan Øge samarbejdet på tværs af forvaltningerne, eksempelvis ved afholdelse af informationsmøder Samarbejde med SKAT om fælles restanter/krav, der er sendt til inddrivelse. Videregivelse af information, der har betydning for sager, der er overgivet til SKAT. Større fokus/indsats for, at øge tilmelding til Betalingsservice. Målet er, at Betalingsservice bliver den foretrukne betalingsmåde. Eksempelvis skal sagsbehandlerne være opmærksom på, at få borgerens accept og kontonummer udfylde tilmeldingsblanket ved indgåelse af betalingsordning, f.eks. ved tilbagebetaling af pension, motorkøretøjs lån, boliglån m.m. 7
Forretningsgang For krav, der oversendes til Opkrævningskontoret til opkrævning, følges nedenstående principper for opkrævning. Forretningsgang Krav der er < eller = 1.000 kr. Krav der er > 1.000 kr. BIS-krav (tilbagebetalingspligtig kontanthjælp) Opkrævningskontoret udsender rykkerskrivelse pålagt et rykker-gebyr. For restancer, der ikke er tillagt udpantningsret er gebyret 100 kr. For restancer tillagt udpantningsret er gebyret 250 kr. Skyldneren reagerer ikke. Ud fra de foreliggende oplysninger afgøres det, om der skal udsendes yderligere en rykkerskrivelse, som tillægges rykkergebyr eller om der skal tages telefonisk kontakt til skyldneren. Det undersøges om der er mulighed for at modregne i løbende ydelser. Der iværksættes herefter træk/modregning, hvis det er muligt. Det undersøges om der er medhæfter for kravet. Der iværksættes opkrævnings-/rykkerprocedure overfor medhæfter Skyldner reagerer fortsat ikke. Der må evt. rykkes på et senere tidspunkt, subsidiært afvente muligheden for modregning/indtrædelse, idet kravet ikke kan oversendes til restanceinddrivelsesenheden. 1 Opkrævningskontoret fastsætter ud fra foreliggende oplysninger om skyldnerens økonomiske forhold, hvor meget der skal afdrages på restancen. Det skal vurderes om det vil være hensigtsmæssigt at kontakte skyldneren, hvis ikke skal kravet oversendes til restanceinddrivelsesenheden til tvangsinddrivelse. Særskilt underretning herom skal udsendes, medmindre det fremgår af forudgående breve fra opkrævningen, at manglende reaktion vil føre til sagens oversendelse til restanceinddrivelsesenheden med henblik på tvangsinddrivelse. Afventer evt. yderligere restance. Skyldneren reagerer Erklærer skyldneren, at han ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at betale restancen, kan der i tilfælde af: Lav indkomst/høje husstandsudgifter Akutte sociale problemer Svigtende indtjening/lav lønindtægt indrømmes henstand med betalingen. Oplistningen er ikke udtømmende. Henstand indrømmes for maksimalt 12 mdr. ad gangen. Der skal tages forbehold for modregning/ indtrædelse, hvis kravet er omfattet af disse regler. 1 For at inddrive et krav, der er tillagt ret til inddrivelse ved lønindeholdelse, skal beløbet være større end 1.000 kr. 8
Henstanden kan forlænges, hvis årsagen til henstanden ved fristens udløb ikke er ændret. Erklærer skyldneren, at han ikke på en gang kan betale sin samlede restance til kommunen, kan der indgås en betalingsordning. Betalingsordningen skal baseres på lempelige principper. Såfremt skyldneren insisterer på en mere nøjagtig gennemgang af budgettet, sendes kravet til SKAT, som har kompetence til betalingsevne vurdering. En betalingsordning skal fastsættes således, at afdraget står i rimelig forhold til, hvad skyldneren antages at kunne undvære, uden at han/hun af den grund kommer til at mangle midler til eget og familiens underhold. Betalingsordningen skal respektere eventuel betalingsordning, som skyldneren måtte have indgået med restanceinddrivelsesmyndigheden. Fastsættelse sker ud fra Tabel i henhold til Bekendtgørelse nr. 995 5 (vedlagt). Som hovedregel må afdragsperioden højst strække sig over 12 måneder. Kan afdraget ikke fastsættes til 1/12 af den samlede restance, fastsættes afdraget til et mindre beløb, idet betalingsordningen herefter skal revurderes/genforhandles, når der er gået 12 måneder. En betalingsordning skal omfatte alle kommunens krav, dog ikke løbende forpligtigelser. En betalingsordning kan, hvis de økonomiske forhold ændrer sig, afløses af en perioden med henstand. Ejendomsskatter og vandafledning Ejendomsskatter og vandafledningsafgifter skal ikke indgå i en betalingsordning sammen med andre krav. Ejendomsskat og vandafledningsafgift skal holdes adskilt fra andre restanceforhold, som ejeren/skyldneren måtte have, og den forlanges i princippet betalt til forfaldstid. Efter oversendelsen til SKAT Efter oversendelsen til SKAT, skal Opkrævningskontoret løbende vurdere inddrivelsen, idet Opkrævningskontoret har mulighed for: At begære en inddrivelsessag optimeret, såfremt man er blevet bekendt med oplysninger, der taler for en hurtigere inddrivelse At tilbagekalde kommunale krav, hvor der ikke er statsrefusion, med henblik på at etablere egen aftale med skyldner. Ovenstående er hovedprincipperne for opkrævningen og kan ud fra den konkrete situation fraviges. Sagsbehandlingen skal være smidig og hensigtsmæssig. Det skal dog pointeres, at sagsbehandleren fortsat, under samtale med borgeren, i de sager hvor det skønnes nødvendigt, kan anvende de sædvanlige kendte pressionsmidler, så som udsættelse ved manglende betaling af husleje, lukning af antenne ved manglende betaling og informere borgeren, at sagen i tilfælde af misligholdelse eller passivitet vil blive fremsendt til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på egentlig tvangsinddrivelse. Aftaler generelt Aftaler skal være kortvarige og fortrinsvis begrundet i likviditetsproblemer Aftaler skal opstilles således, at den fører til fuld indfrielse af hele restancen Aftaler skal derfor omfatte alle kommunens krav. Dog er løbende forpligtigelser undtaget fra denne regel 9
Aftaler må ikke indgås på en måde, der hindrer skyldneren i at opfylde en eventuel aftale med den statslige inddrivelsesmyndighed I sagsbehandlingen skal der være fokus på: At få etableret så mange frivillige betalingsaftaler som muligt. Ved indgåelse af aftale, skal der altid sendes/udskrives aftalebekræftigelse, hvor der bl.a. tages forbehold for modregning og oplysning om, at ved brud på aftale, kan restancen blive fremsendt til SKAT for tvangsinddrivelse m.v. o Ved brud på aftale, skal der ske en vurdering af, om det er mest hensigtsmæssigt at oversende sagen straks til SKAT eller om borgeren skal kontaktes telefonisk. Den telefoniske kontakt kan ske uden for opkrævningens normale åbningstid, såfremt dette vurderes at være hensigtsmæssigt. Ved civilretslige krav, foretages en vurdering, om sagen skal overdrages til advokat. Om der er en medhæfter på kravet, således at der kan ske opkrævning/inddrivelse hos begge. Om der er mulighed for modregning i udbetaling til løbende ydelser f.eks. daginstitutionsbetaling, boligsikring/ydelse m.m. Om restancen er retskraftig, om der er foretaget de fornødne forældelsesafbrydende skridt, ellers oversendes restancen til SKAT. At såfremt borgeren ejer aktiver og restancen er af en vis størrelse og betalingen ikke kan ske inden for rimelig tid, da skal der ske sikring af restancen, hvilket betyder at sagen skal overgives til SKAT. Hvis kravet ikke længere er retskraftigt, skal det afskrives. 10
Målsætning for forebyggelse af nye restancer Opkrævningen sker med en helhedsorienteret holdning, hvilket bl.a. betyder, at sagsbehandleren i en given sag, retter henvendelse til afdelinger/myndigheder, der har betydning for sagens behandling/forebyggelse af restancer. Især med fokus på: Bopælsforholds betydning for tilskud af boligsikring, daginstitutionsplads, tilskud som enlig forsørger m.m. Et andet element i forebyggelsen af restancer er, at tilskynde borgerne til at betale ydelser til kommunen rettidigt, at forsøge at påvirke borgerens opfattelse af, at det at skylde penge til kommunen ikke er acceptabelt og til og med dyrt. Strategi Øget samarbejde på tværs af forvaltningerne; øge forståelsen for hinandens arbejde. Udveksling af ideer/viden med hinanden/andre Okrævningsenheder. Det søges undgået, at der under afviklingen af de bestående restancer, opstår ny gæld til det offentlige. Gennemgåelse af udvalgte restancearter. En konsekvent påligning af rykkergebyr. Orientering på kommunens hjemmeside. Handleplan Øge samarbejdet på tværs af forvaltningerne. Tilrette og ajourførekommunens hjemmeside med den nødvendige information. 11
Målsætning for service Opkrævningskontoret vil arbejde for: At alle henvendelser fra borgere behandles hurtigt, venlig, korrekt og effektivt på et sikkert, højt fagligt og kvalitetsmæssigt niveau. At alle borgere, der henvender sig til opkrævningen, mødes med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. At udvikle den enkelte medarbejders viden, færdigheder og handlemuligheder. Borgeren skal opleve, at vi varetager deres retssikkerhed, og at vi søger, at opnå den bedste løsning indenfor de givne rammer for begge parter. Strategi En hurtig besvarelse af personlige, telefoniske og skriftlige henvendelser, herunder e-mail og indscannede skrivelser. Opkrævningens breve skal være klare, let forståelige og med relevante henvisninger til love m.m. Målrettet brug af tekniske og edb-mæssige ressourcer i samspil med personlig sagsbehandling. 12
Afskrivningspolitik Restancer til det offentlige kan kun inddrives, så længe de er retskraftige, det vil sige, at de ikke må være bortfaldet på grund af forældelse, eftergivelse, gældssanering, akkord eller præklusion i dødsboer. Det er Opkrævningens opgave, at sørge for, at kommunen ikke mister sine tilgodehavender. Dette kan bl.a. ske ved, at sagen oversendes til SKAT til foretagelse af udlæg eller at borgeren erkender, at skylde beløbet. Herved afbrydes den 3-årige forældelse, som omfatter de fleste krav. Selvom opkrævningen er opmærksom på, at der foretages de fornødne forældelsesafbrydende tiltag, vil der skulle ske endelig afskrivning af visse fordringer. Opkrævningen foretager afskrivninger af restancer løbende med orientering til økonomiudvalget 1 gang årligt ved regnskabsaflæggelse. Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp Der foretages endelig afgangsføring af restancer i overensstemmelse med Aktivlovens 95, stk. 4, hvor det fremgår, at et krav er bortfaldet, såfremt det ikke har været muligt at fastsætte en betalingsordning, inden der er forløbet 5 år fra hjælpens ophør, eller hvis skyldner mister betalingsevnen, efter der er forløbet 5 år fra hjælpens ophør. Krav med udlægs- og lønindeholdelsesret Krav, der er tillagt udpantnings- og lønindeholdelsesret, afgangsføres principielt ikke. Men har inddrivelse hos SKAT vist sig forgæves og kravet derfor er returneret til kommunen, da foretages der som udgangspunkt ikke yderligere, hvorefter kravet som hovedregel bliver forældet efter 5 år, og således skal afgangsføres i.h.t. 1908-loven. Dog vil henlæggelsen løbende blive revurderet for vurdering af, om de økonomiske forhold er ændret og sagen derfor på ny skal fremsendes SKAT. Gældssanering og dødsboer Der kan forekomme endelig afskrivning i forbindelse med Gældssaneringskendelser eller, hvis et dødsbo har så ringe en værdi, at der alene kan udloddes en dividende eller boet udlægges til dækning af begravelsesomkostninger. De nye regler på gældssaneringsområdet, der trådte i kraft oktober 2005, hvor beregningen af rådighedsbeløbet er ændret væsentligt, har medført, at dividendebeløbene er mindre end hidtil. Det må derfor antages, at der vil komme flere krav, der skal endelig afskrives i forbindelse med en afsigelse af kendelse om gældssanering. Civilretlige fordringer Civilretlige krav er en samling af forskelligartede kravstyper. Kravene er som udgangspunkt ikke tillagt udpantnings-, lønindeholdelses- eller modregningsret og kan derfor alene inddrives i overensstemmelse med de regler i retsplejeloven, der gælder for private fordringshavere. Det betyder, at kravene ikke kan tvangsinddrives uden, at der foreligger dom for kravet, eller en anerkendelse af kravet i form af et frivilligt forlig, der kan tjene som fundament for inddrivelse via Fogedretten. 13
Alle kommunale civilretlige krav skal oversendes til SKAT, hvis betaling ikke kan opnås gennem en frivillig betalingsordning. Inddrivelsen skal gennemføres via SKAT og kommunen kan derfor ikke selv sende sagen direkte til fogedretten eller til advokat. SKAT kan vælge selv at gå i fogedretten med restancen til direkte inkasso, hvis der er tale om en restance på under 50.000 kr. I henhold til SKAT s inddrivelsesvejledning, er der ingen nedre beløbsgrænse, hvis der er aktiver/løn. Men provenuet skal dog altid sættes i forhold til en prioritering af ressourceforbruget. Kommunen behøver ikke, at foretage en solvensvurdering af skyldneren inden oversendelsen. Opkrævningen vil forsøge, at komme i dialog med skyldner, specielt når det drejer sig om mindre restancer, som måske blot vil blive henlagt hos SKAT. Ved indgåelse af betalingsaftale, vil det blive forsøgt at få borgeren til at underskrive et frivilligt forlig. Ved misligholdelse af sagen, vil kravet blive oversendt til SKAT. Afskrivninger på baggrund af skøn Der kan være tilfælde, hvor afskrivningen sker af andre årsager end, hvad der er fastlagt i loven og hvor beslutningen træffes på baggrund af et skøn. Den primære grund kan være: Hvis restancen er så beskeden, at det ikke vil være hensigtsmæssigt set i forhold til ressourceforbruget ved en fortsat opkrævning/inddrivelse. Eftergivelse Det er SKAT, der har hjemlen til at behandle ansøgning om eftergivelse og dermed også til at træffe afgørelse om eftergivelse. Der er ingen pligt til, at høre eller indhente kommunens godkendelse, medmindre der er tale om en fordring, som kommunen har en særlig interesse i. Modtager SKAT en ansøgning om eftergivelse fra en borger, vil SKAT anmode om, at få alle sager, der ligger til opkrævning hos kommunen oversendt, så der bliver lavet en fælles ordning. Kommunen har ikke mulighed for, at modsætte sig en eftergivelse. 14
Rente- og gebyrpolitik Gebyrpolitikken for kommunale krav tillagt udlægsret skal følge lov nr. 939 af 27. december 1991 (Den kommunal rente- og gebyrlov) 2, stk. 2 og kan jf. 2 stk. 5 maksimalt udgøre kr. 250,00 pr. rykkerskrivelse. Gebyrpolitikken for kommunale krav, der ikke er tillagt udlægsret skal følge lov nr. 638 af 21. december 1977 (Renteloven) 9b og kan jf. 9b, stk. 2 maksimalt udgøre kr. 100,00 pr. rykkerskrivelse og der kan maksimalt udsendes 3 rykkerskrivelser. Rykkerproceduren foreslås tilrettelagt således Alle krav vil indgå i den månedlige rykkerprocedure (arbejdsopgaven med at rykke for betaling gennemføres automatisk via KMD Debitor), hvis kravet ikke er betalt til forfald. Der vil blive udsendt en erindringsskrivelse til borgeren. Hvis der ikke betales på denne erindringsskrivelse, vil restancen blive oversendt til SKAT. For følgende betalingsarter vil der dog blive rykket 2 gange: 021 (forbrugsafgifter) 056 (ejendomsskat) inden de vil blive oversendt til SKAT, da opkrævningen mener, at de kan hente flere penge ind ved at rykke 2 gange. Forvaltningen foreslår der opkræves følgende gebyrer i Norddjurs Kommune: Krav med udlægsret Rykkerskrivelse kr. 250,00 Derefter overgår sagen til SKAT eller advokat. Krav uden udlægsret Rykkerskrivelse kr. 100,00 Derefter kan sagen overgå til advokat. Morarenter Med hjemmel i forskellige love, kan der beregnes renter ved for sen betaling af krav, der opkræves af kommunen, og som er tillagt udpantningsret: Art 081, 086 og 090 Boliglån 4,5 % pr. år i henhold til boligstøtteloven Art 021 FAS 1,0 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdato Art 056 Ejendomsskat 1,0 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdato 15
Opfølgning og vedtagelse Opkrævningskontoret orienterer økonomiudvalget årligt i form af en årsrapport. Opkrævningsstrategien er behandlet og godkendt i økonomiudvalgets møde den og i kommunalbestyrelsens møde den. 16
Referencer: Bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Under henvisning til 41 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige meddeles følgende beløbssatser, der pr. 1. januar hvert år reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Denne SKAT-meddelelse fastsætter satserne for 2008. De i 5, stk. 1, fastsatte beløbsgrænser for nettoindkomster: Ikke forsørgerpligt over for børn Forsørgerpligt over for børn Procent Nettoindkomstinterval per år Procent 5 % 92.170 114.939 0 % 6 % 114.940 121.449 4 % 7 % 121.450 127.949 4 % 8 % 127.950 134.459 4 % 9 % 134.460 140.969 4 % 10 % 140.970 147.469 5 % 11 % 147.470 153.979 6 % 12 % 153.980 160.479 7 % 13 % 160.480 166.989 8 % 14 % 166.990 173.479 9 % 15 % 173.480 179.999 10 % 16 % 180.000 186.509 11 % 17 % 186.510 193.009 12 % 18 % 193.010 199.519 13 % 19 % 199.520 206.009 14 % 20 % 206.010 212.519 15 % 21 % 212.520 219.029 16 % 22 % 219.030 225.539 17 % 23 % 225.540 232.049 18 % 24 % 232.050 238.539 19 % 25 % 238.540 245.049 20 % 26 % 245.050 251.549 21 % 27 % 251.550 258.069 22 % 28 % 258.070 264.569 23 % 29 % 264.570 271.069 24 % 30 % 271.070 277.579 25 % 30 % 277.580 284.079 26 % 30 % 284.080 290.599 28 % 30 % 290.600 297.099 29 % 30 % 297.100 + 30 %
Det i 13, stk. 4, nr. 3, fastsatte beløb udgør 610 kr. De i 15, stk. 3, nr. 3, fastsatte rådighedsbeløb udgør 1.370 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år, 1.750 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 2.510 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år. Det i 20 fastsatte rådighedsbeløb udgør 5.000 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle eller samlever, forhøjes rådighedsbeløbet med 3.480 kr. Den i 29, stk. 2, fastsatte nedre grænse i nettoindkomsten udgør 92.170 kr. Når nettoindkomsten kommer under dette beløb, fastsættes afdragsordninger vedrørende bøder enten under hensyntagen til gældens størrelse eller på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.