Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere er et væsentligt problem for en stor del af de små virksomheder. Mangelfuld betaling giver både ekstraarbejde i forhold til opkrævning og er en økonomisk belastning pga. tab af omsætning. Ase har spurgt 1115 virksomheder med 0-10 ansatte i hvilket omfang de oplever problemer med dårlige betalere. Der er samtidig spurgt til, inden for hvilke kundegrupper viksomhederne især oplever dårlige betalere. Ase har gennemført lignende undersøgelser tidligere, senest i 2012, og har på den baggrund kunnet fastslå udviklingen i problemets omfang. Data er indsamlet i februar 2014. 1

Hovedresultater 62 procent af de små virksomheder har oplevet problemer med dårlige betalere i løbet af det seneste år o Tallet er en stigning på 11 procentpoint siden en tilsvarende måling i 2012 66 procent af de dårlige betalere er selv små/mellemstore virksomheder. Husholdninger tegner sig for 41 procent, mens store virksomheder tegner sig for 15 procent Offentlige myndigheder stat, regioner og kommuner arbejder ud fra en fast økonomisk ramme, men har desto mindre i stigende grad vanskeligt ved at få betalt regningerne o 16 procent af virksomhederne angiver, at de har haft dårlige betalere blandt kommuner mod 12 procent i 2012 o 4 procent angiver at have haft dårlige betalere i staten og 4 procent i regionerne 56 procent af virksomhederne forventer et tab i omsætning pga. dårlige betalere Undersøgelsens resultater uddybes i tekst og grafik nedenfor. Afslutningsvis redegøres for baggrundsdata mv. 2

Flere virksomheder oplever problemer med betalingen 62 procent af de virksomheder, der har medvirket i undersøgelsen, angiver, at de har haft problemer med dårlige betalere inden for det seneste år. Der er, som det fremgår af figur 1, tale om en stigning i forhold til tidligere målinger foretaget af Ase. I forhold til seneste måling i 2012 er der sket en stigning på 11 procentpoint, mens stigningen i forhold til målingen i 2010 er på 18 procentpoint. Stigningen i dårlige betalere fordeler sig på små, mellemstore og store virksomheder, samt offentlige myndigheder. Private forbrugere er, som det fremgår af figur 2 (side 4) det eneste segment, der ikke tegner sig for en stigning. Figur 1 Har du oplevet problemer med dårlige betalere? 2014 2012 2010 62% 51% 44% 37% 48% 54% 1% 1% 1% Ja Nej Ved ikke Figur 1 viser, at 62 procent af de adspurgte virksomheder angiver primo 2014 at have oplevet problemer med dårlige betalere inden for det seneste år. Det fremgår også, at der er tale om en stigning i forhold til tidligere, tilsvarende målinger foretaget af Ase. 3

Figur 2 Inden for hvilke grupper har du haft dårlige betalere? 2012 2014 62% 66% 42% 41% 3% 4% 2% 4% 12% 16% 15% 8% 8% 5% Stat Region Kommune Privatkunder (almindelige husholdninger) Små og mellemstore virksomheder Store virksomheder Andet Figur 2 viser, at der er lette stigninger i dårlige betalere alle andre steder end blandt privatkunder og kategorien andet. Store virksomheder tegner sig med en fordobling for den største stigning. 4

Betalingsproblemer i offentlige myndigheder Almindelige husholdninger samt små og mellemstore virksomheder udgør de største grupper, når virksomhederne skal angive, inden for hvilke kategorier de har dårlige betalere. 66 procent af de adspurgte virksomheder angiver således at have dårlige betalere blandt små og mellemstore virksomheder, mens andelen for almindelige husholdninger er 41 procent. Men virksomhederne oplever også dårlige betalere blandt offenlige myndigheder. Kommunerne udgør langt det største problem inden for det offentlige. 16 procent angiver således at have dårlige betalere blandt kommuner, 4 procent angiver at have haft dårlige betalere i hhv. stat og regioner. Figur 3 Inden for hvilke grupper har du haft dårlige betalere? (offentlige myndigheder) 2014 16% 4% 4% Stat Region Kommune Figur 3 viser, inden for hvilke offentlige myndigheder virksomhederne angiver at have dårlige betalere. Kommunerne tegner sig med 16 procent for langt hovedparten. 5

Dårlige betalere giver tab i omsætning Flertallet af virksomhederne i Ase s undersøgelse angiver, at manglende betaling giver tab i omsætningen. 48 procent angiver, at tabet er i størrrelseordenen 1-5 procent. I alt 9 procent angiver, at de forventer et tab på mere end 5 procent. Figur 3 Hvor stort et tab, set i forhold til din omsætning, forventer du cirka, at du får i 2014 pga. dårlige betalere? 48% 31% 7% 1% 1% 12% 1-5 % 6-10 % 11-15 % Mere end 15 % Forventer intet tab pga. dårlige betalere Ved ikke Figur 3 viser virksomhedernes angivelse af, hvor stort et tab de forventer i omsætningen som følge af dårlige betalere. Eksempelvis forventer 48 procent af virksomhederne, at tabet er i størrelsesordenen 1-5 procent af omsætningen. 6

Dårlige betalere giver ekstra arbejde til virksomhederne Tæt på 90 procent af virksomhederne i Ase s undersøgelse angiver, at de rykker kunder for manglende betaling. Ase har spurgt virksomhederne, hvilke skridt de derudover tager over for dårligere betalere. Virksomhedernes svar viser, at de anvender en bred vifte af metoder. 38 procent har eksempelvis overladt sagen til inkasso eller advokat, mens 21 procent er mødt personligt op hos den dårlige betaler. Samlet set indikerer virksomhedernes svar, at der er et væsentligt tidsforbrug forbundet med at opkræve ubetalte regninger. Figur 4 Virksomhedernes svar på, hvad de gør for at inddrive gæld Har indgået afdragsordning 28% Overladt sagen til advokat/inkasso 38% Har ringet og skrevet til dårlig betaler 88% Er mødt personligt op hos dårlig betaler 21% Har opgivet at få pengene igen Indberettet til kreditoplysningsbureau Andet 7% 6% 5% Figur 4 viser, hvilke skridt virksomhederne tager over for kunder, der ikke har betalt deres regninger. Virksomhederne har kunnet angive flere mulige svar. Det hyppigst angivne er at ringe eller skrive til den dårlige betaler. Jeg har stået med en magtesløshed over for de dårlige betalere. Det har betydet meget energi og store ærgelser. selvstændig i Ase s undersøgelse. 7

Baggrundsdata De adspurgte virksomheder fordeler sig i forhold til brancher, størrelse og geografi, som det fremgår nedenfor: Hvilken branche tilhører virksomheden, fordeling i procent: o Landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri 8% o Industri 6% o Energi og vandforsyning 1% o Bygge og anlæg 17% o Handel 15% o Hotel og restauration 2% o Transport 6% o Information og kommunikation 3% o Udlejning og ejendomsformidling 2% o Forretningsservice (herunder rådgivningsydelser) 11% o Undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner 6% o Anden branche 24% Størrelse af virksomhederne i undersøgelsen, målt på omsætning, fordeling i procent: o Under ¼ mio. kr 6% o ¼-½ mio. kr. 11% o ½- 1 mio. kr. 20% o 1-2½ mio.kr. 21% o 2½-5 mio. kr. 21% o 5-10 mio. kr. 13% o 10-25 mio. kr 12% o 25-50 mio. kr. 7% o 50-100 mio. kr 3% o 100-250 mio. kr 0% o 250-500 mio. kr 0% o Over 500 mio.kr 0% o Ved ikke/vil ikke oplyse 7% Regionalfordeling: o Region Hovedstaden 23 % o Region Sjælland 18 % o Region Syddanmark 22 % o Region Midt 24 % o Region Nord 13 % 8

Om undersøgelsen Data er indsamlet via et elektronisk spørgeskema Spørgeskemaet er udsendt via mail til 3600 virksomheder 1115 virksomheder har fuldført spørgeskemaet Data er indsamlet i februar 2014 Redaktion: Astrid Søborg, Thomas Telving og Rasmus Gregers. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. 9