Politik i kommunen Synopsis xxxxxxxxxxxxxxxxx Sankt Josefs Skole 18 maj 2009
Indholdsfortegnelse Problemstilling side 3 Problemformulering side 3 Analyse side 4-8 Aktivering af borgere i Ny Næstved kommune side 4 Sammenligning af valget i 2001 og 2005 side 5 Mandatfordeling ved kommunevalget 2005 side 6 Elevrepræsentanter i skolebestyrelsen side 7 Nærdemokrati i skolen side 8 Nærdemokrati side 9 Perspektivering side 10 Konklusion side 10 2
Problemstilling Når danskere høre ordet politik, tænker de fleste på Christiansborg, altså på landspolitik. Men i Danmark er langt fra alle beslutninger, der tages af folketinget på Christiansborg. Mange beslutninger som, hvor mange penge, der skal bruges på vedligeholdelse af skoler, bliver besluttet af en kommunalbestyrelse i en kommune. Men det er folketinget der har besluttet at der SKAL bruges penge på vedligeholdelse af skolerne. Det kaldes nærpolitik. Altså at beslutninger, der vedrører den enkelte borger, kommer tæt på/nær borgeren. Det kan både være at folketinget giver en opgave til regionerne eller kommunerne. Eller at forældrene i en familie, lader deres børn have indflydelse på en beslutning. I en kommune kan man få indflydelse på en beslutning ved at stemme ved kommunevalgene. Eller man kan deltage ved de dialogmøder eller lignende, der bliver afholdt i kommunen. Man kan også lave en underskriftsindsamling, for at demonstrere at man er for eller imod en beslutning. Problemformulering Er det en god idé at have nærdemokrati? 3
Analyse Bilag 1 Formalia Hvem: Hvor: Hvornår: Hvad: www.nynaedtved.dk/upload/n%c3%a6rdemokrati.pdf pdf-fil, der fortæller om lokal og nærdemokrati, forholdet mellem aktivt medborgerskab og demokrati, hvad lokal medindflydelse, hvad selvstyre i institutionerne er og hvad Ny Næstved kommunes mål er nemlig at aktive re borgene. Aktivering af borgere i Ny Næstved kommune For at aktiverer borgerne kan Ny Næstved kommune lave en hjemmeside, hvor borgerne kan diskutere emner, som er blevet lagt ud. På hjemmesiden skal der stå datoer, tidspunkter og hvad der skal diskuteres på de næste dialogmøder og workshops. Der skal laves dialogmøder og workshops ofte. Møderne skal laves mere spændende, det kan man gøre ved at dele borgerne op i mindre grupper, og have en mødeleder til at styre mødet. De kunne også lave et Idéværksted, hvor efter borgerens idé, efter at være gennemarbejdet, kunne lægges ud hjemmesiden eller taget op til et møde. Nyttige begreber Dialogmøder Workshops Idéværksted Deltagerne inddeles i mindre grupper og diskuterer et tema. Diskussionen ledes af en neutral mødeleder, og resultatet af diskussionen udmøntes i konkrete spørgsmål til ansvarlige politikere og/eller eksperter. Dialogmøderne er effektive i de indledende faser. Deltagerne inddeles i mindre grupper, der arbejder med udvikling af løsninger til konkrete vil definerede opgaver. En eller flere borgere kan møde op på en kommunal lokalitet med en konkret idé og få hjælp af fx arkitekter jurister m.fl. Til at videreudvikle ideen. 4
Analyse Bilag 2 Formalia Hvem: Hvor: www.uvm.dk Hvornår: Den 21 november år 2001 kl. 18:47:10 og den 17 november år 2005 kl. 11:49:04 Hvad: Skema over stemmer ved kommunevalget i 2001 og 2005 Sammenligning af valget i 2001 og 2005 I år 2001 blev der afgivet 36245 stemmer, hvor i år 2005 blev er afgivet 43923, det vil sige at der er 7678 flere, der har stemt i 2005, hvilket kan betyde at borgerne er blevet mere interesserede i, hvem, der sidder ved magten. Socialdemokratiet er steget med 4940 stemmer. Også Venstre er steget med 3095. Men Det Konservative Folkeparti er faldet med 1903 stemmer. Centrum-demokraterne (180 stemmer) og Kristeligt Folkeparti (452 stemmer) er ikke med i valget år 2005, men er blevet erstattet af Kristendemokraterne (231 stemmer) og Roskildelisten (30 stemmer). Begge år er det Socialdemokratiet, der har flest antal stemmer. Kandidatliste Stemmetal 2001 Stemmetal 2005 Ændring Socialdemokratiet 9960 14900 4940 Det radikale venstre 1625 2517 892 Det konservative folkeparti 5372 3469-1903 Socialistisk folkeparti 5075 5132 57 Sund fornuft 81 39-42 Dansk folkeparti 1750 2707 957 Venstre 9903 12998 3095 Enhedslisten 1264 1424 160 Øvrige stemmer fra forrige valg 0 0 0 I alt gyldige stemmer 35662 43447 7785 Blanke stemmer 470 378-92 Ugyldige stemmer 113 98-15 I alt afgivne stemmer 36245 43923 7678 5
6
Analyse Bilag 3 Formalia Hvem: Hvor: www.uvm.dk/service/sesrch.aspx?q=skolebestyrelse Hvornår: Hvad: Uddrag af folkeskoleloven (kapitel 6). Bilaget fortæller om hvilke personer, hvem af dem der har stemmeret og hvor mange der skal være i skolebestyrelsen. Elevrepræsentanter i skolebestyrelsen Hvis der skulle være elevrepræsentanter i skolebestyrelsen på Skt. Josefs skole, skulle deres opgaver være at være kommunikationskanal mellem elevrådet og bestyrelsen. De skulle give de forslag, klager og spørgsmål, elevrådet havde lavet, videre til de voksne i skolebestyrelsen. De skulle give de voksne bestyrelsesmedlemmer elevernes blik på en beslutning. Men de skulle også give oplysninger videre til elevrådet, så elevrådet fik en forklaring fx på hvorfor en af deres forslag ikke kunne eller kunne lade sig gøre. Fordi det er noget af det mest irriterende er, hvis man er kommet med at forslag til forbedring af skolen, og ens forslag enten ikke bliver taget alvorligt eller man bare for et nej det går ikke, eller det var et godt forslag, vi vil tage det til næste møde uden at få at vide, hvorfor det var godt eller dårligt. 7
Nærdemokrati i skolen At have nærdemokrati i skolerne er meget vigtigt. Fordi de beslutninger der bliver vedtaget gælder eleverne. Hvis eleverne er tilfredse undgår man bl.a. hærværk og had mod skolen og lærerne, hvilket kan medvirke til at eleverne kan være onde mod lærerne og ikke gide at følge med i timerne. Lærerne vil ikke finde sig i at blive dårligt behandlet og kan sige op, hvornår de vil og, hvis eleverne ikke følger med i timerne, kan det være lige meget med at have en skole. Der er nærdemokrati i skolerne ved elevrådet (som består at omkring 2 elever fra hver klasse). Hver klasse skal have forberedt nogle spørgsmål eller forslag til forbedring af skolen til hvert elevråds-møde. Spørgsmålene og forslagene vil blive taget op og diskuteret til mødet, hvorefter elevråds-formanden giver forslagene videre til ledelsen, som beslutter om der skal gøres mere ud af forslagene, om der er penge til det og, hvordan det skal organiseres osv. Elevrådet kan også skubbe til beslutninger ledelsen har taget. Fx: Ledelsen har besluttet at der skal være en kantine på skolen. Elevrådet kan give deres mening om forslaget, og de kan besluttet om der fx. skal være varm eller kold mad i kantinen, men de kan bestemme om der skal være en kantine eller ej. 8
Nærdemokrati Nærdemokrati er når en beslutning kommer tæt på/ nær den enkelte borger og, hvor borgeren kan få indflydelse på beslutningen. Det kan være på forskellige niveauer. Det er folketinget, der tager beslutninger der vedrører hele landet og ikke den enkelte borger. Det er dem der fx bestemmer hvor mange tropper der skal sendes til Afghanistan. Det er lader man ikke kommunerne eller borgerne beslutte. Beslutninger, der bliver taget i regionerne af regionsledelsen, vedrører alle, som bor den region beslutningen bliver i. Fx er det i regionledelsen, der bestemmer hvor og hvor mange hospitaler der skal være. De beslutninger der bliver taget i kommuner gælder dem, som bor i kommunen I kommunen er det kommunalbestyrelsen (byrådet) der bestemmer fx hvilke skoler der skal være og hvor mange elever, der må gå på dem. I familien er det forældrene, der bestemmer. Og de beslutninger der bliver taget gælder familien. Hvis forældrene beslutter fx at de skal på ferie til USA, kan de sige, at børnene godt må have indflydelse på hvad de skal se. Landet (folketinget) Familie Region Kommunen Fx skoler Fx Hospitaler Fx Forsvarspolitik Borgeren 9
Perspektivering Hvis der ikke var nærdemokrati i Danmark ville alle beslutningerne blive af folketinget på Christiansborg. Hvilket ville følges som diktatur, (fordi borgerne gerne vil have at beslutningerne bliver taget nær dem) også selvom borgerne selv havde valgt, hvem der skulle sidde i folketinget. Selvom borgerne gerne vil have at beslutningerne bliver taget nær dem, er der ved at ske en udvikling den anden vej. Efter kommunalreformen (2007) er flere kommuner, som er det nærmeste demokrati for borgerne, blevet slået sammen til større kommuner. Det gør at beslutningerne kommer længere væk fra borgeren. Sådan er det også i fodboldklubber og firmaer. Firmaer slår sig sammen med andre firmaer (fusionere) og bliver større for at kunne overleve. Danmark har slået sig sammen med andre landet i EU osv. Så er det bare spørgsmålet, hvor langt væk fra borgerne ender det med at beslutningerne bliver taget. Konklusion Jeg kan konkludere at det er en god idé at have nærdemokrati. Det er det, for det første fordi opgaverne/beslutningerne bliver fordelt ud i kommunerne. Så det ikke er folketinget, der skal bestemme der hele selv. Nogle af beslutningerne bliver lagt ud til kommunerne, hvilket er godt fordi borgerne, som bor i kommunerne godt kan lide at beslutningerne bliver taget tæt på dem. For det andet fordi borgerne kan få indflydelse på beslutningerne, der bliver taget i kommunen. Det gør, at borgerne følger, at der ikke bare bliver kostet rundt med dem. MEN. Det er ikke alle beslutninger, der skal tages af kommunerne, men af folketinget. Det er beslutninger som, hvor mange tropper der skal sendes til Afghanistan. Den beslutning skal tages af folketinget, fordi den gælder hele landet. Roskilde kommune kan ikke sige at de kun vil sende 1000 tropper derned, mens Vejle kommune vil sende 10.000 tropper derned. 10