Hvorfor kan kommunen ikke fortsætte med at betale for vejbelysningen som hidtil? Holbæk Kommune og alle andre offentlige myndigheder kan kun påtage sig en udgift, hvis der er hjemmel i loven, dvs. hvis der er en lov, som siger, at kommunen må påtage sig denne udgift. Derudover har kommunerne en såkaldt kommunalfuldmagt, som ikke er beskrevet i loven, men som giver kommunerne mulighed for at betale for ydelser, som naturligt falder ind under en kommunes opgaver. Der har tidligere været tvivl om, hvorvidt kommunerne kunne betale for vejbelysningen på private fællesveje på grund af kommunalfuldmagten, men efter spørgsmål til Vejdirektoratet, de statslige tilsynsråd og det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium er det slået fast, at kommunerne kun kan betale for belysning på private fællesveje, hvis det fremgår af privatvejsloven. Denne lov giver kun kommunerne mulighed for at betale i nogle bestemte situationer, og kommunerne kan derfor ikke lovligt generelt betale for belysningen på de private fællesveje. Kan vi ikke bare undvære lys på vejen? Nej, det er kommunens ansvar at føre tilsyn med, at de private fællesveje i kommunen er i god og forsvarlig stand, herunder at der er tilstrækkelig belysning i forhold til trafikkens art og mængde. Hvis I mener, at der kan undværes lys på vejen, kan I bede kommunen om at vurdere, om der fortsat er behov for belysning på vejen. Når kommunen skal vurdere behovet for vejbelysningen, vil der typisk blive afholdt et vejsyn på vejen. Her vil man se på vejen som helhed, det vil sige at man ikke kun kigger på om der skal være vejbelysning. Der bliver blandt andet også kigget på om afvandingen på vejen er tilstrækkelig og om vejbelægningen er nedslidt. Hvorfor fremsætter kommunen dette tilbud? En stor del af den nuværende vejbelysning sidder i elmaster. SEAS/NVE er ved at fjerne disse master, efterhånden som elforsyningen bliver kabellagt. Det betyder at der skal opsættes nye master til vejbelysningen. Det vil betyde, at mange grundejere vil få en stor engangsudgift til opsætning af de nye master. Da udskiftning af vejbelysningen giver et lavere energiforbrug, har kommunen mulighed for at låne penge til udskiftning, og kommunen har derfor valgt at tilbyde grundejerne at varetage driften af belysningen mod betaling. Hvordan kan kommunen tilbyde en sådan udskiftning for 420 kr. om året? Kommunen kan låne til udskiftningen til lav rente og med lang løbetid. De nye lamper bruger mindre energi end de gamle, og de sparede udgifter til el kan bruges til tilbagebetaling. Derudover er de nye lamper intelligente, dvs. hver lampe sender signal til en central server, hvis der opstår en defekt. Derved er det ikke længere nødvendigt at køre rundt og besigtige lamperne manuelt. Samtidig kan reparationer hurtigt overstås, fordi lampen selv fortæller præcis hvad fejlen er. Det er ikke længere nødvendigt først at fejlsøge på lampen, dernæst hente eller bestille den nødvendige reservedel for så til sidst at udskifte den defekte del fremover ved kommunen på forhånd, hvad der skal gøres. Tilsammen giver det de nye lamper langt billigere drift, som vil komme grundejerne til gode.
Hvad vil det koste hvis vi selv vil opsætte nye master? For at få en pris på belysningen til en vej, skal der indhentes et konkret tilbud fra en autoriseret el-installatør eller elselskab. Som en tommelfingerregel kan man regne med, at en ny mast koster ca. 20.000 kr. inkl. moms. Hertil kommer tilslutningsafgift og målerskab, som koster 16.750 kr. inkl. moms hos SEAS/NVE. Hvordan kan grundejerne sige ja til tilbuddet? Hvis der allerede findes en grundejerforening eller et vejlav hvor der er tinglyst medlemspligt, kan foreningen eller vejlavet uden videre acceptere tilbuddet. Foreningens formand/kasserer skal skriftligt meddele kommunen at man ønsker at acceptere tilbuddet. Hvis der ikke allerede findes en forening med tinglyst medlemspligt, skal der stiftes en grundejerforening eller et vejlav, som kan acceptere tilbuddet. Alle grundejerne skal være medlem af foreningen, og foreningens vedtægter skal tinglyses på alle ejendomme. Når der den stiftende generalforsamling er afholdt skal den nyvalgte formand eller kasserer indsende foreningens accept af tilbuddet sammen med et referat af den stiftende generalforsamling. Derefter skal formanden sørge for tinglysningen af vedtægterne. Holbæk Kommune tilbyder hjælp til tinglysningen. Hvorfor kan hver enkelt grundejer ikke bare tilmelde eller framelde sig individuelt? Hvis grundejerne ikke kan blive enige om at acceptere kommunens tilbud eller indgå en aftale med en aut. el-installatør om drift af vejbelysningen, skal vejbelysningen betales iht. privatvejlovens regler. Iflg. disse regler skal kommunen som vejmyndighed fordele udgiften mellem de tilstødende grundejere efter en fordelingsnøgle. Loven giver ikke mulighed for at fritage enkelte grundejere for deres lovpligtige del af udgiften, fordi de har tilsluttet sig en frivillig ordning. Derfor er det ikke muligt at tilmelde eller framelde sig individuelt. Hvad er en grundejerforening eller et vejlav? Grundejerforeninger og vejlav er begge private foreninger og som sådan helt ens, bortset fra formålet. Standardvedtægter for et vejlav kan findes på kommunens hjemmeside. Med få ændringer kan standard-vedtægten også anvendes for en grundejerforening. Hvordan stifter vi en grundejerforening eller et vejlav? Grundejerforeningen eller vejlavet stiftes ved at indkalde alle grundejerne til en stiftende generalforsamling. Sammen med indkaldelsen udsendes en dagsorden og et forslag til vedtægter. Eksempel på standard vedtægter kan findes på kommunens hjemmeside. Standardvedtægterne skal rettes til, så de passer på netop jeres vej. Når den stiftende generalforsamling afholdes, skal der vælges en ordstyrer og en referent. Der er et forslag til en dagsorden i standardvedtægterne. På generalforsamlingen skal vedtægterne godkendes og der skal vælges en bestyrelse.
Hvordan kan vi sikre os, at vedtægterne er som de skal være? Holbæk Kommune tilbyder at se jeres forslag til vedtægter igennem inden I afholder den stiftende generalforsamling. Så I kan sikre jer at alt i forbindelse med vejbelysningsprojektet er kommet med i vedtægterne. Hvorfor skal der ske en tinglysning? Tinglysningen er nødvendigt, da kommunen er nødt til at sikre sig at aftalen også gælder for en eventuel ny ejer. Hvis der ikke sker en tinglysning, er accepten ikke bindende for en ny ejer. Hvis en ny ejer ikke vil være med til at betale til vejbelysningen, vil hele ordningen falde til jorden. Dermed er tinglysningen en sikkerhed både for de øvrige grundejere på vejen og for kommunen. Hvordan tinglyses grundejerforeningen eller vejlavet? Der findes en vejledning til tinglysningen på kommunens hjemmeside. Vejledningen beskriver trin for trin hvordan man tinglyser foreningens vedtægter. Først og fremmest skal foreningen sikre sig at foreningens vedtægter er underskrevet af alle grundejerne og at matrikelnumre og ejerlavsnavn er påført ud for underskrifterne. De underskrevne vedtægter og referatet fra den stiftende generalforsamling skal scannes og gemmes på den computer, som benyttes til tinglysningen. Se hvordan trin for trin i vejledningen. Der er også mulighed for at få hjælp hos tinglysningsrettens hotline på telefon 70 22 18 00. Kan man melde sig ud af ordningen? På samme måde som indmeldelse skal udmeldelse også ske kollektivt. Grundejerforeningen eller vejlavet skal blot vedtage en udmelding iht. vedtægterne. Man skal dog være opmærksom på, at lamperne og andet belysningsmateriel er kommunens ejendom, som skal købes tilbage, hvis grundejerne vælger at udtræde af ordningen. Prisen for materiellet bliver kommunens udgift minus en aldersnedskrivning. Når lyset er skiftet, får vejlavet eller grundejerforeningen en opgørelse over udgiften og en nedskrivningstabel. Derved kan vejlavet/grundejerforeningen når som helst se, hvad det vil koste at melde sig ud. Hvad dækker det beløb vi skal betale til vejbelysningen? Beløbet dækker el-udgifter, reparation og vedligeholdelse, udskiftning af lyskilder, sikkerhedstilsyn, almindelig overvågning af anlægget samt nyanskaffelse og afskrivning. Kommer der nogen udgifter ud over det årlige beløb til vejbelysningen? Hvis der ikke i forvejen er tinglyst vedtægter eller medlemspligt af en grundejerforening, vil det koste grundejerne 1.660 kr. i tinglysningsgebyr. Beløbet er det samme uanset hvor mange ejendomme der skal tinglyses på. Beløbet skal betales direkte til tinglysningen i forbindelse med tinglysningen. Hvis vi accepterer kommunens tilbud, kan vi så selv bestemme hvornår der skal være lys på vejen? Nej, det kan I ikke. Der vil være lys på vejen i samme tidsrum som på de offentlige veje. Den nye vejbelysning med LED-armaturer gør det muligt at dæmpe belysningen, i stedet for at slukke helt for lyset om natten.
Hvordan bliver beløbet til vejbelysningen opkrævet? Beløbet opkræves kvartalsvis af Holbæk Forsyning hos den enkelte grundejer, sammen med opkrævningen for f.eks. renovation og rottebekæmpelse. Kan beløbet opkræves hos grundejerforeningen eller vejlavet i stedet for hos den enkelte grundejer? Ja, det kan det godt. Hvis man vælger at foreningen skal opkræves i stedet for den enkelte grundejer, så skal foreningen skriftligt give kommunen besked. Hvordan bliver beløbet til vejbelysningen reguleret? Kommunens ordning med drift af vejbelysningen på de private fællesveje har helt separat økonomi. Ordningen skal hvile i sig selv, så beløbet bliver reguleret efter om ordningen har over- eller underskud. Et evt. overskud kommer dermed grundejerne til gode i form af lavere udgifter næste år. Vores grundejerforening har indtil nu selv stået for vejbelysningen på vores vej. Kan vi komme med i ordningen, og hvordan gør vi? Hvis grundejerne på vejen har fået kommunens tilbud, og der er tinglyst medlemspligt af grundejerforeningen, kan foreningen skriftligt give kommunen besked på at tilbuddet accepteres. Målernummeret skal oplyses samtidig. Kommunen vil sørge for det praktiske i forbindelse med overtagelse af jeres måler. Herunder aflæsning af måler og besked til SEAS-NVE om at faktura fremadrettet skal sendes til kommunen. Hvis der derimod ikke er tinglyst medlemskab af foreningen, er det en forudsætning at vedtægterne tilrettes, således at der er medlemspligt. Derudover skal vedtægterne så tinglyses. Gælder ordningen også for hjørnegrunde mm.? Nej, kommunen har besluttet, at ordningen kun skal omfatte ejendomme, der har postadresse på den private fællesvej. Hjørneejendomme er kun med i ordningen, hvis der er postadresse på den private fællesvej, ellers ikke. Tilsvarende er ejendomme med f.eks. baghave mod en privat fællesvej heller ikke med. Man skal dog være opmærksom på, at dette kun gælder for kommunens tilbud, som er frivilligt og dermed ikke bundet af reglerne i privatvejsloven. Hvis tilbuddet ikke bliver accepteret, skal udgiften fordeles efter privatvejslovens regler, og her skal udgiften fordeles mellem de tilstødende ejendomme. I dette tilfælde skal alle tilstødende ejendomme, dvs. også hjørneejendomme og ejendomme med baghave mod den private fællesvej, derfor betale. Hvad gælder der for ejendomme med lejligheder? For ejendomme, som er opdelt i lejligheder, kan denne betaling godt være en stor belastning, så kommunen har besluttet, at hver lejlighed kun skal betale halvt bidrag, dvs. 210 kr. om året. Det samme gælder f.eks. for andelsboliger eller rækkehuse, hvis der er flere boliger på samme matrikelnummer.
Hvad sker der, hvis vi ikke kan blive enige med vores naboer? Som nævnt kan man kun melde sig til kommunens tilbud, hvis alle grundejere på vejen er enige, og hvis der bliver oprettet et vejlav eller en grundejerforening. Hvis grundejerne ikke kan blive enige, betyder det ikke, at der ikke kommer lys på vejen. Det betyder derimod, at grundejerne selv skal stå for belysningen. Kommunen har som vejmyndighed pligt til at sikre, at vejen er i forsvarlig stand, herunder at der er den nødvendige belysning på vejen. Kommunen inspicerer jævnligt kommunens veje, og hvis der ikke er det nødvendige lys på en vej, vil kommunen have mulighed for at afholde et vejsyn. Kommune vil også kunne afholde et vejsyn, hvis der bliver klaget over manglende belysning på vejen. Vejsyn er beskrevet i privatvejslovens 48. Grundejerne skal dog være opmærksomme på, at vejsynet meget vel kan betyde, at kommunen samtidig opdager andre forhold ved vejen, som skal udbedres. Det kunne f.eks. være nedslidte belægninger eller utilstrækkelig afvanding. I kan derved risikere, at vejsynet resulterer i, at der stadig skal være lys på vejen, men at der også skal udføres reparationer eller vedligeholdelse af vejen. Udgifterne til vejbelysning og reparationer eller vedligeholdelse af vejen skal betales af grundejerne. Det samme gælder for udgifterne til selve vejsynet, og i forbindelse med vejsynet udarbejder kommunen en fordelingsnøgle, som fordeler udgifterne mellem de enkelte grundejere.