Udviklingsdagen 2014 Indlæg 1: Non-operativ Karieskontrol of kaviterede approximale læsioner i mælkemolarer over 6-18 måneder: erfaringer fra praksis. Af Niels Hansen Medforfattere: Jens Heidmann, Bente Nyvad Formål: Evaluere effekterne af en ændret behandlingstilgang i en kommunal tandpleje fra operativ til nonoperativ karieskontrol af kaviterede mælkemolarer. Resultater: 36 af undersøgelsespopulationens i alt 39 børn valgte i samråd med deres forældre at modtage den tilbudte non-operative terapi med beslibning (3 valgte konventionel fyldningsterapi). Behandlingen blev betragtet som en succes, hvis mælketanden fældedes på naturligt tidspunkt uden behov for operativ behandling. 75 % af de kaviterede mælkemolarer overlevede uden tegn på nekrose og uden at give anledning til generende symptomer for barnet i 6-18 måneder (opgjort per november 2013). Analyse af årsager til at de enkelte flader mislykkedes viste, at henholdsvis 5, 2 og 1 læsion fejlede på grund af henholdsvis insufficient beslibning, insufficient compliance eller vedvarende sensitivitet i tanden. VA-skala vurderinger med uddybende bemærkninger viste, at 95 % af børn og forældre var særdeles tilfredse med den alternative tilgang til behandling af kaviterede mælkemolarer. Konklusion: Non-operativ karieskontrol af kaviterede mælkemolarer kan være et alternativ til konventionel fyldningsterapi.
Indlæg 2: SCOR-registreringer, hvad de kan bruges til og hvor de kommer til kort Udvikling i tandsundhed blandt børn og unge i Danmark de seneste 25 år belyst ved data fra Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register, SCOR, samt reliabilitets og validitet af de pågældende SCOR registreringer Af Pia Nørrisgaard Formål: Hvert år indberetter børnetandplejen i Danmark data på cariestilstande til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR). Formålet med dette studie er, at analysere udviklingen i tandsundhed blandt børn og unge belyst ved de data, der er indberettet til SCOR, samt at vurdere om opstillede mål for tandsundheden er nået i 2012. Yderligere ønskes en vurdering af validiteten og reliabiliteten af SCOR-registreringerne. Materiale og metode: Data var baseret på indberetninger til SCOR i 2012 for 5, 7, 12 og 15-årige. Grundet en revision af SCOR 1988, var det ikke relevant at inkludere data fra før dette år. Andelen af cariesfri børn og unge 1989-2009 blev sammenholdt med prævalensen af cariesfri i 2012. Gennemsnitlig cariesforekomst er opgjort ved def og DMF i 2012 og for at vurdere udviklingen i cariesforekomsten inkluderedes tidligere publiceret data for 1989-2001. Sværhedsgraden af caries vurderedes ved carieszoneindekset. Prævalensdata over cariesfri, def og DMF indgik i vurderingen af, om mål for tandsundheden 2000 var opfyldte i 2012. Resultater: Den procentuelle andel af cariesfri var faldet markant i alle aldersgrupper 1989-2009. Et yderligere fald kunne konstateres 2009-2012. Cariesincidensen faldt i et jævnt forløb 1989-2012. En analyse af cariessværhedsgraden viste, at en betydelig del af børn og unge stadig har caries lokaliseret approksimalt og på glatflader. De opstillede mål for tandsundheden var ikke opnået på enkelte indikatorer. Resultaterne viste, at 84,9 % af de 5-årige var cariesfri mod forventede 90 %. Konklusion: Tandsundheden blandt børn og unge i Danmark er markant forbedret de sidste årtier. På baggrund af faldende cariesforekomst, større viden og de behandlingsmuligheder, vi råder over i dag, kan man overveje om SCOR har behov for en revision for at styrke validiteten af registreringerne, samt om målene for tandsundheden skal opdateres.
Indlæg 3: Effekten af bupivakain vs. lidokain samt methylprednisolon vs. placebo mhp. reduktion af postoperative gener efter fjernelse af visdomstænder Af Jennifer Christensen, Aalborg Kommunale Tandpleje Medforfattere: J Christensen, LH Matzen, M Væth, A Wenzel, S Schou Formål: At sammenligne effekten af fire behandlingskombinationer mhp. reduktion af postoperativ smerte og hævelse efter kirurgisk fjernelse af mandibulære visdomstænder. Metode: Patienter med indikation for fjernelse af begge underkæbevisdomstænder blev randomiseret til en af fire behandlingskombinationer: 1: første operation: lidokain + placebo, anden operation: bupivakain + methylprednisolon 2: første operation: bupivakain + methylprednisolon, anden operation: lidokain + placebo 3: første operation: lidokain + methylprednisolon, anden operation: bupivakain + placebo 4: første operation: bupivakain + placebo, anden operation: lidokain + methylprednisolon Patienterne registrerede smerte og hævelse på VAS 2, 4, 6, 8 og 12 timer efter operationen samt daglig den første postoperative uge. T-test blev anvend til at sammenligne differenserne mellem første og anden operation. Resultater: 126 patienter (69 M, 57 K, gennemsnitsalder 25 år) blev inkluderet. Der blev ikke registreret nogen interaktioner mellem lokalbedøvelsen og methylprednisolon. Brugen af bupivakain resulterede i færre smerter på operationsdagen (p<0,004) og mere hævelse 4-12 timer efter operationen (p<0,001) sammenlignet med lidokain. Brugen af methylprednisolon resulterede i færre smerter 4-12 timer samt 2 dage efter operationen sammenlignet med placebo (p<0,05). Desuden oplevede patienterne mindre hævelse efter 6 timer, 12 timer, og 1-3 dage ved brug af methylprednisolon frem for placebo (p<0,04). Konklusion: Kombinationen af bupivakain og methylprednisolon var mere effektiv til at reducere postoperative smerter og hævelse end kombinationerne bupivakain + placebo, lidokain + methylprednisolon og lidokain + placebo.
Indlæg 4: 5 års kliniske resultater fra SEAL projektet: Sealing manifest occlusal caries in young permanent teeth 5-year survival of different sealant materials Af Vibeke Qvist Background: This study is part of the SEAL-project investigating the possibilities of treating manifest occlusal caries lesions with non-invasive sealings instead of restorations. Aim: To compare the 5-year survival of sealings performed with different resin sealants. Design: 368 sealed lesions in 368 patients aged 6-17 years were performed by 69 dentists using the materials, Clin-Pro (n=18), Delton-FS (n=5), Delton-LC (n=194), Grand-Seal (n=16), Helioseal-C (n=36), Helioseal-F (n=54) and Ultraseal-XT (n=45). The majority of dentists were free to choose sealant material, but in one municipality randomization between Delton-LC and Helioseal-F was performed. Clinical and radiographic controls were performed annually. Kaplan-Meier survival analyses with Wilcoxon statistics were used for comparison of sealants. Results: With an average follow-up period of 5 years, the dropout rate was 7% and 15% of the patients were referred to private practice. Further 45% of the sealings had been repaired/renewed/replaced by restorations and 34% were well-functioning. The overall 5-year survival rate was 53%, varying from 44% (Helioseal-F ) to 84% (Ultraseal-XT ) (p<0.01). Most of the paired differences between the sealants were insignificant (p>0.05), and no significant difference was found for the two brands used at random. The survival rates were furthermore influenced by factors related to the lesion, tooth and patient and these associations will be further analyzed. Conclusions: The present study has shown a significant difference in the 5-year survival rates of resin sealings in different brands, but part of the variation could be attributed to other factors than the material.
Indlæg 5: SEAL-DK Lokalisation af okklusal caries og genbehandling af forseglinger og fyldninger: Occlusal caries in young permanent teeth - Location and re-treatments Af Laura Damsgaard og Christina Eriksen, København Medforfattere: Azam Bakhshandeh, Ulla Larsen, Mette K. Borum, Tove Rokkedal Andersen, Kirsten Dynes Møller og Vibeke Qvist Arbejdsadresse: København og Helsingør Kommunale Tandpleje samt Tandlægeskolen, KU, Nørre Alle 20, 2200 København N Bakhshandeh A 1, Damsgaard L 1, Eriksen C 2, Larsen U 1, Borum MK 3, Rokkedal TA 4, Møller KD 5, Qvist V 1 Dental School, University of Copenhagen, Denmark (1) Public Dental Health Service of, Helsingoer(2), Hoeje-Taastrup, (3) Hoersholm, (4) Hilleroed, and (5) Copenhagen municipalities, Denmark Objectives: To map the location of occlusal caries lesions in need of restorative treatment in the young permanent dentition, and to relate re-treatment of sealants and restorations to the location of the lesions. Methods: 521 primary, occlusal caries lesions in patients aged 6-17 years participating in the SEAL-DK, RCTproject, were included. 69 clinicians recorded the location of the lesions, the treatments, and any retreatments during a 5-year follow-up period. 368 lesions received resin sealants and 153 resin restorations. Chi-square test was used for statistical analysis of associations between location of lesion and need for retreatments. Results: 200 (38%) lesions were recorded on M1 inf, 182 (35%) M1 sup, 95 (18%) M2 inf, 35 (7%) M2 sup, and 9 (2%) on premolars. Most lesions were located centrally (33%) and distally (34%) in the fissures, 9% mesially, and 16% showed multiple locations. The occlusal location of the remaining lesions (8%) was not recorded. The location of the lesions on M1 sup were most frequent distally (49%) and on M1 inf and M2 sup/inf centrally, whereas for the few premolar lesions the distribution was almost equal between the distal and mesial fossa. Premolars showed no multiple locations. Significant difference was found between occlusal location of lesion and tooth types (p=0.000). The randomized choice of treatment was independent of tooth types (p=0.15) and occlusal location of lesion (p=0.89). After 5 years, 163 (44%) sealants and 11 (7%) restorations were re-treated. The frequency depended on tooth types (p=0.01) with fewest re-treatments in premolars (11%) and M2 inf (19%) compared to 37-38% for the remaining tooth types. Re-treatments varied from 30% for centrally located to 35% for distally, 39% for mesially, and 40% for multiple located lesions (p=0.46).
Conclusions: The location of occlusal caries lesions in the young permanent dentition varied with the tooth types and the specific parts of the fissure systems. Frequency of re-treatment was significantly influenced by tooth types but not the occlusal location of the lesions.
Indlæg 6: Radiologiske 3-års resultater fra SEAL - projektet: Radiographic measurement of sealed occlusal caries lesions after 3 years Af Azam Bakhshandeh. Medforfattere: Ulla Larsen, Kirsten Dynes Møller, Mette K. Borum, Tove Rokkedal Andersen og Vibeke Qvist Background: SEAL-DK is an ongoing randomized, controlled clinical study of sealing versus restoring manifest occlusal caries lesions in young permanent dentition. Aim: Use a new developed measurement method for quantitative radiographic assessment of the depth of sealed lesions at baseline and after 3 years, and relate the findings to treatments performed during the 3- year follow-up period. Design: By January 2013, the material consisted of 318/368 sealed occlusal caries lesions followed by annual radiographs for 3 years ± 6 months. The dentinal depth of the lesions was measured and expressed as percentage of the width of the tooth at column in radiographs from baseline and final control. Results: At baseline, 19 lesions had no dentinal extension, 244 lesions extended to the outer third of the dentin, and 55 to the middle third. At the final control, 14 lesions showed caries regression, 272 were arrested, and 32 showed caries progression. Caries progression was significantly dependent on the lesion extension at baseline (p=0.02). During follow-up, 66 lesions were restored with resin composite: 3 lesions with caries regression, 44 arrested lesions and 19 lesions with progression. Furthermore, 22 lesions were resealed: 1 lesion with caries regression and 21 arrested. Conclusions: The dentinal depth and development of sealed occlusal caries lesions can be quantified. The majority of the lesions were arrested; some showed caries progression; and some caries regressions 3 years after sealing. Discrepancies were found between the standardized measurements of changes in depth of the lesion and the dentists choice of treatment during the follow-up period.
Indlæg 7: Dental agenesi hos børn der prænatalt har været eksponeret for antiepileptisk medicin Af Pernille Endrup Jacobsen Tandlæge, adjunkt Ref: Jacobsen PE, Henriksen TB, Haubek D, Ostergaard JR. Prenatal exposure to antiepileptic drugs and dental agenesis. Plos One 9(1): e84420. doi.10.1371/journal.phone 0084420. Baggrund: Adskillige studier har vist, at antiepileptisk medicin (AED) kan have en teratogen effekt, således at barnet risikere at blive født med lav fødselsvægt og /eller medfødte misdannelser såsom hjertedefekter, neuralrørsdefekter og ansigtsmisdannelser. Valproat er det præparat, der har vist sig, at have den største teratogene effekt. Formål: Formålet med dette studie var at undersøge om børn, der havde været udsat for AED i forstertilværelsen, havde en forøget risiko for, at udvikle dental agenesi af deres permanente tænder. Derudover skulle det undersøges, om forekomsten af dental agenesi var associeret med andre medfødte misdannelser. Metode: Børn i alderen 12-18 år blev udtrukket fra det Medicinske Fødselsregister. Den prænatale eksponering for antiepileptisk medicin blev verificeret med oplysninger fra Receptdatabasen. Overtandlægerne fra børnenes hjemkommuner blev kontaktet med henblik på aktindsigt i børnenes tandlægejournaler. Disse journaler blev undersøgt for forekomsten af dental agenesi. Oplysninger om medfødte misdannelser blev udtrukket fra Landspatientregisteret. Studiet blev godkendt i Datatilsynet samt hos Sundhedsstyrelsen. Resultater: Der blev lokaliseret i alt 214 eksponerede og 255 ikke eksponerede børn i registeret. Børn der prænatalt havde været eksponeret for AED havde en forøget, men ikke signifikant risiko for, at udvikle dental agenesi OR=1.7; [95% CI:0.8-3.6]). Med en prævalens på 20% havde de børn, der havde været eksponeret for valproat, en statistisk signifikant forøget risiko for dental agenesi OR= 3.1; [95% 3.1-7.4]). Denne risiko var yderligere forøget hvis valproat var givet i kombination med enten carbamazepin eller oxcarbazepin OR= 11.2; [95% CI 2.4-51.9]). Vi fandt ingen sammenhæng mellem udviklingen af andre medfødte misdannelser og dental agenesi. Konklusion: Dette studie viser, at dental agenesi er en medfødt misdannelse, som kan være forårsaget af en prænatal eksponering for valproat. Forekomsten af dental agenesi kan derfor eventuelt bruges som en sensitivitets markør for den teratogene effekt af valproat.
Indlæg 8: Et nyt evalueringsredskab til specialtandplejen. Af Torben Gasseholm Formål: At konstruere et evalueringsværktøj - et TILFREDSHEDSINDEKS - der kan beskrive,,registrere og monitorere specialtandplejens indsats over for udsatte grupper, som er karakteriseret af at være afhængige af pårørende og personale i hverdagen. At finde tre til fem indikatorer der beskriver effekten af specialtandplejens indsats. At beskrive hvordan der kan foretages målinger på disse parametre blandt personale/pårørende Metode: Ved hjælp af interviews af institutionspersonale findes de punkter som synes at være de væsentligste i forbindelse med den oplevede kvalitet af specialtandplejetilbuddet. En række forskellige spørgeskemaer afprøves for at finde en udformning som gør det muligt for personale/pårørende at beskrive borgeres oplevelse på en enkel, men samtidig valid (og reliabel) måde. Undersøgelsen er foretaget som et praksisforskningsprojekt; det vil sige at det ikke overholder streng videnskabelig metodik - og må således betragtes som en form for pilot-projekt. Resultater: Der konstrueres et spørgeskema (en A4 side) med 4 multiple choice - lignende spørgsmål med hver fem svarmuligheder. De fire spørgsmål repræsenterer outcome - bedømmelser på fire væsentlige områder omkring borgerens relation til tandplejen. Tyggefunktionen/evnen til at spise Fravær af smerter/ ubehag Et positivt møde med tand-faglige personale Psykosocial funktion - æstetik Foreløbige bedømmelser af validitet og reliabilitet er positive Konklusion: Dette pilotstudie sandsynliggør, at det er muligt og realistisk, at konstruere et tilfredshedsindeks til at beskrive og evaluere specialtandplejens resultater. Det opbygges af svar på fire spørgsmål, der besvares af personale eller pårørende på patientens vegne. Yderligere undersøgelser med videnskabelig design må gennemføres, for at vise om resultaterne er retvisende og anvendelige i praksis.
Indlæg 9: Klinisk vurdering af kæbeledsfunktionen hvorfor og hvordan? Projektansvarlig: Peter Bangsgaard Stoustrup, tandlæge under videreuddannelse, PhD Sektionen for Ortodonti, Aarhus Tandlægeskole, Aarhus Universitet Formål: Kæbeleddet er, som det eneste led i kroppen, tandlægernes ansvarsområde. Derfor bør en vurdering af dette leds funktion være en integreret del af enhver klinisk tandlægeundersøgelse. En pludselig ændring i kæbeledsfunktionen eller en markant reduceret funktion i forhold til aldersgennemsnittet kan være indikation på temporomandibulær dysfunktion så som diskus displacering, artralgi eller rheumatologiske kæbeledsinvolveringen. Behandlingen af disse dysfunktioner er afhængig af tidlig diagnose, hvilket understreger vigtigheden af kæbeledsundersøgelsen i forbindelse med den rutinemæssige tandlægeundersøgelse. Formålet med dette projekt var at etablere normalværdier for maximal gabeevne og laterotrusion hos børn og unge i alderen 4-18 år. Metode: Alle tandlæger og tandplejer i Syddjurs kommunale tandpleje var instrueret i en standardiseret metode til undersøgelse af maksimal gabeevne og laterotrusionsevne hos børn og unge. I perioden fra januar 2012 til november 2012 blev kæbeledsfunktionen undersøgt hos alle fortløbende patienter i Syddjurs kommunale tandpleje. Resultat: Samlet set blev kæbeledsfunktionen undersøgt hos 1118 personer i den gældende periode. Fra 4 års alderen til 18 års alderen ændrer den gennemsnitlige maksimale gabeevne sig med 18 mm fra 39 mm (sd. 4 mm) i 4 års alderen til 57 mm (sd. 4 mm) i 18 års alderen. Konklusion: Dette er det første studie til at undersøge og klarlægge de normative værdier for kæbeledsfunktionen hos børn og unge i en skandinavisk patientgruppe. De etablerede gennemsnitsværdier for de forskellige aldersgrupper og køn er direkte anvendelige i den daglige kliniske undersøgelse. Offentliggørelse: Undersøgelse eller dele deraf er/vil blive præsenteret i følgende: Management of temporomandibular joint arthritis-related orofacial symptoms in juvenile idiopathic arthritis by the use of a stabilization splint. Stoustrup P, Kristensen KD, Küseler A, Verna C, Herlin T, Pedersen TK. Scand J Rheumatol. 2014;43(2):137-45. Abstrakt præsentation ved: The congress of the European Orthodontic Society, Prag 2014