Oversættelsespolitik i Europa Kommissionen

SPECIALEAFHANDLING DET ERHVERVSPROGLIGE KANDIDATSTUDIUM I SPANSK HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS Oversættelsespolitik i Europa Kommissionen en undersøgelse af sprogtypologiske tilpasninger i danske og spanske EU tekster Juni 2009 Jens Willumsen From Vejleder: Anne Lise Laursen

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Problemformulering og formål... 5 1.2 Afgrænsning... 5 1.3 Opbygning og metode... 6 1.4 Empiri... 9 2. Oversættelsesteori og sprogtypologi... 11 2.1 Generaldirektoratet for Oversættelse i Kommissionen... 11 2.2 Oversættelsesdisciplinen og oversættelsesteori... 12 2.3 Vinay og Darbelnet kontrastive sprogiagttagelser... 16 2.4 Sprogtypologi... 19 2.5 Engelsk og dansk kontrastive sprogiagttagelser... 27 2.6 Genre- og diskursfællesskabsteori... 29 3. Sprogpolitik hvordan skal det forstås?... 32 3.1 Definitioner på sprogpolitik... 32 3.2 Sprogpolitikkens to dimensioner... 34 3.2.1 Interlingval sprogpolitik... 34 3.2.2 Intralingval sprogpolitik... 36 3.3 Sprogpolitik og oversættelsespolitik i EU s institutioner... 38 3.3.1 Oversættelsespolitik i Kommissionen?... 38 3.3.2 Interlingval sprogpolitik i EU... 39 3.3.3 Intralingval sprogpolitik i EU... 41 4. Analyse af Meddelelse fra Kommissionen... 51 4.1 Genre- og diskursanalyse... 51 4.2 Meddelelse fra Kommissionen sprogtypologiske iagttagelser... 53 4.3 Mini-survey... 70 4.4 Er der behov for en oversættelsespolitik i Kommissionen?... 74 5. Konklusion... 76 6. Resumen... 80 Litteraturfortegnelse Bilagsoversigt Omfang: 175.177 tegn svarende til 79 normalsider 2

1. Indledning I 1951 blev grundstenen til den nuværende Europæiske Union lagt, da de seks oprindelige medlemsstater oprettede Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Med EU-samarbejdets løbende udvikling er Unionen blevet udvidet med flere og flere lande og består i dag af 27 medlemslande med 23 officielle sprog. Dette betyder således også, at EU s dokumenter og materiale skal oversættes til 23 sprog for sikre, at kommunikationen kommer ud i alle hjørner af EU, og at alle borgere har mulighed for at følge med i EU s økonomiske og politiske udvikling. I forhold til at sikre en bedre kommunikation har flere danske virksomheder som f.eks. Grundfos og Topdanmark lanceret sprogpolitikker, hvormed der er blevet fastlagt en række sproglige retningslinjer. Disse sikrer, at virksomhedens eller institutionens ansatte er i besiddelse af et redskab, der sætter dem i stand til at opnå en ensartethed og et professionelt udtryk og tilpasse den pågældende tekst til den pågældende målgruppe. Inden for EU s institutioner er der også blevet udarbejdet sprogpolitikker med det formål at opnå en sprogbrug, som Unionens borgere kan forstå og som sikrer, at kendskabet til EU udbredes med ord, der er håndgribelige for borgerne i de 27 medlemslande. Det er vigtigt for EU at nå ud til sine borgere, for at de forstår de beslutninger, der træffes europæisk plan, og som får betydning i de respektive medlemslande. Denne kommunikation skal i sagens natur ske på 23 officielle sprog for netop at nå ud i alle kroge, hvilket betyder, at kommunikationen skal oversættes til disse sprog. Et fælles fundament i form af en sprogpolitik for oversættelser, der fastlægger og synliggør sproglige forskelle mellem EU s forskellige sprogfamilier, kan gøre det muligt at sikre en ensartethed, der tager hensyn til målgruppen og dennes sprogbrug. En sprogpolitik for oversættelse er det, som nærværende speciale vil benævne en oversættelsespolitik. Efter flere års arbejde med oversættelse og oversættelsesstrategier inden for navnlig dansk og spansk er jeg blevet bekendt med og bevidst omkring, hvordan henholdsvis det danske og spanske sprog har tendens til at opføre sig på skrift, samt hvilke strategier man som oversætter har til rådighed for at kunne træffe de valg/fravalg, som bevirker, at oversættelsen lever op til målsprogets sprogkonventioner. Spansk tilhører den romanske sprogfamilie, mens dansk tilhører den germanske sprogfamilie. Dette kommer til udtryk i det øjeblik, der skal oversættes til de to sprog. Qua deres tilhørsforhold til deres respektive sprogfamilier er det muligt at opstille nogle strategier og metoder i oversættelsesøjemed, som kan bidrage til, at den pågældende oversættelse er i bedre overensstemmelse med de sprogkonventioner, der foreligger på de to sprog. Inden for den kontrastive lingvistik er der således blevet udarbejdet en række oversættelsesstrategier, der synliggør og fremhæver forskelligheder og ligheder i sprogbrugen mellem f.eks. germanske og romanske sprog. Dette studium af systematiske ligheder og forskelle benævnes i videnskaben som sprogtypologi. I og med disse oversættelsesstrategier eksisterer, er jeg nysgerrig efter at undersøge, om EU s oversættelsesafdelinger lægger vægt på deciderede oversættelsespolitikker eller såkaldte strukturnøgler for sprogtypologiske forskelle, når der oversættes til germanske sprog (f.eks. dansk) og til romanske 3

sprog (f.eks. spansk). Disse oversættelsesteoretiske strategier er ikke nødvendigvis kendt af oversætterne i Kommissionen, da strategier udarbejdet af sprogteoretikere som f.eks. Vinay og Darbelnet (1995) samt Herslund, Barón, Korzen og Lundquist (2003) skønnes først at have vundet indpas inden for de sidste ti år. Det er dog stadig interessant at belyse, hvorvidt oversættelsesstrategierne anvendes i praksis. Europa-Kommissionen (herefter kaldet Kommissionen) har udarbejdet en strukturnøgle (i 1991), der behandler specielle problemer ved oversættelse fra fransk til dansk. Derved er der blevet udarbejdet et dokument omkring oversættelsesmæssige problemer mellem romanske og germanske sprog, men disse kontrastive oversættelsesaspekter kan ikke nødvendigvis overføres til andre sprogfamilier uden nogen form for tilpasning. Lektor Cay Dollerup ved Københavns Universitet påpeger i en artikel fra 2001 følgende: In this context, it is also pertinent that the official EU languages do not belong to the same language families: Finnish is a Finno-Ugric, not Indo-European language. The other languages belong to different subgroups of Indo-European: German, English, Dutch, Danish and Swedish are Germanic (and divide into West Germanic and Nordic). French, Italian, Portuguese and Spanish are Romance languages, and Greek is Hellenic. The enlargements under way will add e.g. Slavonic. Given the differences in vocabulary, syntax and extralinguistic features embedded in every one of these languages over the centuries, generalizations made from translation between any binary language pair cannot always be applied to all languages. (Dollerup 2001: 274) Det er således ikke hensigtsmæssigt at generalisere de enkelte sprogs sprogbrug og oversættelserne mellem dem, da tilpasninger på f.eks. sætnings- og syntagmeplan er et must, for at oversættelserne lever op til målsprogets sprogkonventioner. Som nævnt er der store forskelle mellem sprogmønstrene på de germanske og romanske sprog, hvilket sprogteoretikere som f.eks. Herslund, Korzen samt Vinay og Darbelnet gør opmærksom på i deres respektive værker. Man kan således påvise at fx dansk, svensk og tysk er i familie med hinanden og derfor ligner hinanden på flere områder. Disse sprog er medlemmer af den germanske sprogfamilie sammen med andre nordiske sprog, nederlandsk og engelsk. Og når disse grupperes sammen, er det fordi de alle stammer fra et fælles grundsprog, germansk. Disse sprog adskiller sig dermed fra andre sprogfamilier som de romanske sprog fransk, italiensk, spansk, osv., som stammer fra latin, og som på deres side også forenes af iøjnefaldende ligheder (Herslund 2003: 13) På baggrund af disses sprogteoretikeres anskuelser og betragtninger omkring germanske og romanske sprog er det i EU-regi med så mange sprogfamilier relevant at undersøge, om det er muligt at se en tendens i forhold til, i hvor høj grad der EU-oversættelser tilpasses målsprogets sprogkonventioner? Helt konkret skal dette forstås på den måde, om der kan spores en rød tråd i forhold til oversættelser inden for to specifikke sprogtypologiske parametre, nemlig nominalstil over for verbalstil og hypotaktiske over for parataktiske konstruktioner (herunder sætningslængde). Disse to begrebspar 4

udgør to variabler, som er interessante at undersøge i denne kontekst, da ovennævnte teoretikere påpeger iøjnefaldende forskelle mellem germanske og romanske sprog inden for disse to områder. Ud fra disse anskuelser om forskelle mellem de to nævnte sprogfamilier er det relevant og interessant at undersøge, om det på baggrund af en analyse af danske og spanske EU-oversættelser er relevant at fastlægge deciderede sproglige retningslinjer i form af f.eks. oversættelsespolitikker og/eller -strategier for at sikre oversættelser med et ensartet udtryk, og som lever op til målsprogets sprogkonventioner. Det skal i den forbindelse understreges, at dette speciale ikke vil gå ind i en dybdegående analyse og/eller vurdering af oversættelsernes kvalitet. Derimod er det mere interessant og relevant at undersøge, hvordan oversætterne i Kommissionen tackler de sprogtypologiske forskelle, som vi finder inden for germanske og romanske sprog. Overordnet set vil elementerne oversættelses- og sprogpolitik samt sprogtypologiske oversættelsesstrategier på germanske og romanske sprog udgøre hovedemnerne i nærværende speciale. 1.1 Problemformulering og formål Med ovenstående in mente og på baggrund heraf søger nærværende speciale at undersøge og svare på nedenstående tre spørgsmål: 1) I hvor høj grad tilpasses danske og spanske oversættelser til målsprogets sprogkonventioner? 2) Er der elementer af en oversættelsespolitik i Kommissionen? 3) Er der behov for en oversættelsespolitik i Kommissionen? Formålet med specialet vil overordnet være at sætte mere fokus på sprogtypologiske forskelle og oversættelsesstrategier. Resultaterne vil kunne være et bidrag til EU s oversættelsesafdelinger og være anvendelige i fremtiden i forbindelse med eksempelvis nyansættelser, hvorved nyansatte oversættere i Kommissionen vil have et fælles og ensartet fundament at arbejde ud fra. 1.2 Afgrænsning Med henblik på at besvare ovenstående problemformulering må begrebet oversættelsespolitik indkredses og defineres tydeligt. I den forbindelse vil specialet anlægge en sprogpolitisk tilgang, hvorved oversættelsespolitik vil blive defineret på baggrund af sprogpolitiske begreber for at kunne foretage en undersøgelse af oversættelsespolitik i Kommissionen. Da sprogpolitik er et vidt begreb med flere betydninger, er det derfor nødvendigt at foretage en afgrænsning med henblik på at definere oversættelsespolitik. Endvidere vil der blive foretaget en afgrænsning i forhold til den anvendte oversættelsesteori, som hovedsageligt vil omhandle oversættelsesteori om sprogtypologiske forskelle mellem germanske og romanske sprog. Denne teori vil primært være hentet fra Vinay og Darbelnet samt Herslund, Barón, 5

Korzen og Lundquist, men øvrig oversættelsesteori vil blive inddraget, hvor det skønnes relevant og nødvendigt. I forhold til oversættelsesteorien vil jeg koncentrere mig om nominalstil over for verbalstil samt sideordnede sætninger (: parataktisk sætningsstruktur) over for underordnede sætninger (: hypotaktisk sætningsstruktur). Inden for Den Europæiske Union findes der en bred vifte af forskellige typer dokumenter, som alle kan siges at have deres særtræk. Som eksempel kan nævnes betænkninger, forslag til betænkning, plenarmødedokumenter, etc. Der er således tale om forskellige genrer, hvor trækstrukturen og sprogbrugen kan variere alt efter, hvilken genre der er tale om. Derfor er det relevant at behandle genreaspektet. Dette speciale vil udelukkende fokusere på den genre, der benævnes Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget (herefter kaldet Meddelelse fra Kommissionen ). Valget af genre skyldes hovedsageligt, at det har vist sig vanskeligt at finde en teksttype/genre, som er originalt affattet på spansk 1. Dette var grundtanken, da jeg kontaktede Kommissionen vedrørende spansk tekstmateriale. Kommissionen fremsendte dernæst materiale produceret originalt på spansk, men da materialet hovedsageligt var udgjort af statsstøtteordninger inden for landbruget og var fattig i forhold til brugbart tekstmateriale, faldt valget derfor på ovenstående genre med det engelske sprog som kildesprog. Dette skyldes, at teksterne inden for denne genre er mere tekstfyldige og relevante i forhold til at diskutere oversættelsesstrategier mellem germanske og romanske sprog. Inden for genren er der udvalgt fire tekster, som alle er affattet på engelsk og derefter oversat til dansk og spansk. Endelig er der i dette speciale foretaget en afgrænsning af EU s oversættelsesafdelinger til kun at koncentrere sig om Kommissionen. Dette valg skyldes udelukkende, at det ikke har været muligt at få etableret kontakt til oversættelsesafdelingen i Europa-Parlamentet. 1.3 Opbygning og metode Kapitel 2 vil først omhandle en kort beskrivelse af Kommissionen som EU-institution samt en kort gennemgang af General-Direktoratet for Oversættelse (DGT). Herefter følger en redegørelse af oversættelsesteori og sprogtypologi, hvor jeg vil koncentrere mig om relevante oversættelsesstrategier, når man som oversætter opererer med oversættelser på germanske og romanske sprog. I den forbindelse vil jeg som teoretisk grundlag basere mig på oversættelsesstrategier udarbejdet af tidligere nævnte teoretikere med fokus på strategier på sætningsplan. Parametrene for analysen af specialets tekstkorpus vil falde inden for to overordnede områder, nemlig nominalstil (med fokus på substantiver og verbalsubstantiver) over for verbalstil (med fokus på infinitte og finitte verber) og hypotaktisk sætningsstruktur over for parataktisk sætningsstruktur, hvorfor der fokuseres på disse analysevariabler i dette kapitel. Først vil nominalstil over for verbalstil blive behandlet og herefter hypotakse over for paratakse. Under sidstnævnte område vil der endvidere blive sat fokus på 1 Chef de département, Svend Bech, ved den danske oversættelsesafdeling i Kommissionen har oplyst, at produktionen af oversættelser fra spansk til dansk var 320 sider i 2008. Til sammenligning blev der i samme periode oversat 51.399 sider fra engelsk (Se bilag 19). 6

sætningslængde, som vil blive behandlet som en undervariabel i forlængelse af afsnittet omkring hypotakse over for paratakse, fordi sætningslængden har tendens til at udspringe af sprogenes tendens til henholdsvis at underordne sine sætninger (: hypotaktisk struktur) og sideordne sine sætninger (: parataktisk struktur). Herefter vil der være et afsnit omkring relevante kontrastive træk mellem engelsk og dansk, da ingen af førnævnte teoretikere behandler forskelle mellem disse sprog, og fordi de to sprog spiller en central rolle i selve analysedelen. Omfanget af teoretisk materiale inden for sprogtypologiske forskelle mellem de germanske og romanske sprogfamilier er hovedsageligt blevet udarbejdet af førnævnte teoretikere, hvorfor disse skønnes mest relevante i forhold til specialets formål. Øvrige teoretikere vil blive inddraget, hvor det anses for relevant eller nødvendigt. Til sidst i kapitlet vil der være en kort genregennemgang, hvor det kommunikative formål, trækstrukturen og diskursfællesskabet vil blive behandlet på et overordnet plan. Dette kapitel vil således redegøre for oversættelsesteori og oversættelsesstrategier mellem romanske og germanske sprog med det formål at belyse sprogtypologiske iagttagelser inden for de to sprogfamilier. Kapitel 2 har derfor til formål at danne en teoretisk baggrund for at svare på, i hvor høj grad Kommissionens oversættelser tilpasses sprogkonventioner i henholdsvis dansk og spansk. Kapitel 3 indledes med en generel beskrivelse af sprogpolitik samt en teoretisk gennemgang af begrebet med udgangspunkt i de mangeartede definitioner. Dette sker med henblik på at finde en adækvat definition, som kan anvendes i forhold til at diskutere og analysere oversættelsespolitik i Kommissionen. Det teoretiske grundlag vil hovedsageligt basere sig på anskuelser og overvejelser udarbejdet af Bergenholtz, da han synes at være førende inden for området og har bidraget med en lang række betragtninger og definitioner. På baggrund af den teoretiske gennemgang af sprogpolitik vil jeg undersøge, hvilke sprogpolitikker EU anvender. Jeg vil analysere Rådets forordning nr. 1 fra 1958, der betegnes som retsgrundlaget for EU s sprogpolitik. Denne forordning anfører Unionens officielle sprog og specificerer, i hvilke sammenhænge disse skal anvendes. Herefter vil jeg undersøge Fight the Fog, som er et klartsproginitiativ fra Kommissionen med det formål at opfordre tekstproducenter samt oversættere til at skrive og oversætte i et mere klart sprog. Herudover vil jeg undersøge en fransk strukturnøgle, der redegør for specielle problemer i oversættelse fra fransk til dansk og endelig en spansk style guide fra den spanske oversættelsesafdeling i Kommissionen. Formålet med analysen af disse tre sprogpolitikker er at belyse, hvorvidt de indeholder elementer af en oversættelsespolitik. Kapitel 3 har således til formål at danne en teoretisk ramme om sprogpolitik og brugen heraf i Kommissionen for efterfølgende at kunne diskutere oversættelsespolitik i Kommissionen og svare på specialets spørgsmål to. Kapitel 4 vil indeholde en kort genreanalyse som introduktion til analysen af det empiriske tekstkorpus, som består af fire tekster inden for genren Meddelelse fra Kommissionen. Genreanalysen vil omhandle teksternes genre, diskursfællesskab, kommunikative formål og trækstruktur. For at finde ud af, i hvor høj grad oversættelserne tilpasses målsprogets sprogkonventioner vil de fire engelske autentiske udgangstekster blive analyseret og sammenlignet med henholdsvis de danske og spanske oversættelser. Fokus for analysen vil være de nævnte 7

analyseparametre. I analysen af specialets empiriske tekstkorpus har metoden været at udtage en række teksteksempler med det formål at belyse, i hvor høj grad de engelske udgangstekster tilpasses henholdsvis danske og spanske sprogkonventioner. Inden for de to analyseparametre er teksteksemplerne udtaget tilfældigt uden nogen form for positiv eller negativ fordom. Der er udtaget i alt 240 teksteksempler, som fordeler sig på 60 teksteksempler fra hver af de fire engelske udgangstekster. Dette antal er skønnet passende i forhold til at tegne en tendens af tilpasningsgraden. Metoden har været først at sammenligne de 240 teksteksempler fra engelsk til dansk inden for de to analyseparametre og belyse, i hvor høj grad disse tilpasses. Herefter er de samme teksteksempler blevet analyseret og sammenlignet i de engelsk-spanske oversættelser. Grundet specialets omfang er det ikke muligt at kommentere samtlige eksempler og forekomster, hvorfor specialet vil indeholde en repræsentativ vifte, og resten vedlægges som bilag. Analysen vil starte med at undersøge nominalstil over for verbalstil, hvorefter hypotakse over for paratakse vil blive behandlet. I forlængelse heraf vil sætningslængden komme i fokus. Formålet med denne sprogtypologiske analyse er således i tråd med specialets første spørgsmål, og med henblik på at besvare dette vil den metodiske fremgangsmåde desuden basere sig på en elektronisk minispørgeskemaundersøgelse hos Kommissionens oversættere. Undersøgelsen har til formål at give et mere nuanceret billede af tendensen til tilpasning til målsprogets konventioner. Derfor er der blevet udsendt spørgeskemaer til 18 danske oversættere i Kommissionen, hvori de er blevet bedt om at tage stilling til en række engelske sætninger. Disse sætninger er hentet fra specialets tekstkorpus og er således autentiske engelske sætninger. Den oprindelige hensigt var at sende spørgeskemaet til både den danske og spanske oversættelsesafdeling, men departementschefen for den spanske oversættelsesafdeling har meddelt, at afdelingens oversættere ikke råder over den fornødne tid til at deltage i sådanne undersøgelser (Se bilag 21). Den danske oversættelsesafdeling har til gengæld accepteret indbydelsen, hvorfor undersøgelsen kun vil koncentrere sig om den danske oversættelsesafdeling i Kommissionen. I spørgeskemaet er der opstillet 10 autentiske engelske sætninger fra specialets tekstkorpus med to danske muligheder for oversættelse samt muligheden for at svare, at begge oversættelser er lige gode, eller at den enkelte oversætter ville vælge en helt tredje oversættelse. Én af de to oversættelsesmuligheder er den autentiske oversættelse, mens jeg har modificeret den anden enten i tråd med danske sprogkonventioner eller i modstrid hermed. Oversætterne er således blevet bedt om at tage stilling til, hvilken oversættelse de ville vælge. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at forsøge at klarlægge en sprogkonventionel tendens og skal sammen med den sprogtypologiske analyse danne baggrund for, i hvor høj grad oversættelserne tilpasses målsproget og hvorvidt der er behov for en oversættelsespolitik i Kommissionen. Spørgeskemaundersøgelsen vil derfor være en række stikprøver, som foretages med det formål at få indblik i oversætternes tankegang samt få en indikation af tilpasningsgraden inden for de to analyseparametre. 8

Efter analysen af de fire tekster vil der være en kort teoretisk gennemgang af anvendelsen af (elektroniske) spørgeskemaer med det formål at introducere undersøgelsen. Derudover vil kapitel 4 behandle og analysere resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Til sidst i kapitlet vil jeg komme med en vurdering/perspektivering af, om der er behov for en oversættelsespolitik i Kommissionen. Formålet med kapitel 4 er således at belyse og søge at svare på, i hvor høj grad oversættelserne tilpasses danske og spanske sprogkonventioner, og om der er behov for en oversættelsespolitik i Kommissionen. Kapitel 5 vil være en opsamling på specialet og de opnåede resultater. Jeg vil forsøge at konkludere på specialets resultater og konkludere på spørgeundersøgelsens resultater og derved søge at give en konklusion på specialets tre spørgsmål. 1.4 Empiri Det empiriske materiale er hentet via Adgang til EU-lovningen på internettet og består af fire tekster, der som nævnt falder inden for genren Meddelelse fra Kommissionen. Inden for genren er de fire tekster udvalgt i forhold til, hvornår de er blevet udgivet, da det har været et udvælgelseskriterium, at teksterne er af nyere dato, for at resultaterne og konklusionen af undersøgelsen giver en indikation af, om der er et aktuelt behov for en oversættelsespolitik. Ud over dette kriterium er de engelske tekster udvalgt på baggrund af en hurtig tekstgennemgang af de nævnte analyseparametre, hvor de er blevet fundet anvendelige og relevante i forhold til at danne grundlag for en komparativ analyse mellem engelsk og dansk samt engelsk og spansk. Alle fire tekster er blevet udgivet i 2008 og fylder alle omkring 10 sider eksklusiv bilag. Grundet dette sideomfang er fire tekster skønnet som værende et passende antal som empirisk tekstkorpus i forhold til specialets omfang. I forbindelse med de fire tekster og analysen heraf skal det siges, at det qua antallet af tekster ikke vil være muligt at give et fyldestgørende eller udtømmende billede af graden af tilpasning til målsprogets konventioner. Der vil derfor i sagens natur være tale om tendenser og indikationer, som dog stadig vurderes pålidelige og relevante, hvad angår behovet for en oversættelsespolitik. Som tidligere nævnt var grundtanken og det primære kriterium for udvælgelse af tekster, at disse var originalt affattet på spansk. Dette for derved at undgå en mulig relæoversættelse, da en relæoversættelse ville give en skæv tekstanalyse i den forstand, at det ikke ville give mulighed for at belyse, hvordan/om oversættelsen er tilpasset målsprogets sprogkonventioner. I forbindelse med søgningen af relevant spansk materiale anmodede jeg Kommissionen om hjælp til at finde en række relevante spanske tekster. Men da det fremsendte spanske materiale fra Kommissionen ikke var anvendeligt til at kunne udgøre det empiriske materiale grundet mangel på relevant og fyldig tekst, har jeg valgt at operere med engelske udgangstekster og deres spanske og danske oversættelser. Valget af engelske udgangstekster skyldes også, at engelsk ifølge Lundquist befinder sig et sted midt mellem germansk og romansk i den forstand, at: 9

engelsk adskiller sig således fra de andre germanske sprog ved at have en stor del af sit leksikon fra fransk, et romansk sprog, og man kan derfor sige, at engelsk fremviser træk fra begge hovedtyper (Lundquist 2003: 15). Selv om engelsk ikke lader sig nemt klassificere, er det stadig interessant at belyse, om der foretages tilpasninger til henholdsvis danske og spanske sprogkonventioner. Lisbeth Evans fra Kommissionen har undersøgt, hvilket sprog originalteksterne oprindelig forelå på for at undgå en eventuel relæoversættelse. Lisbeth Evans har oplyst, at de udvalgte fire dokumenter alle er modtaget i DGT på engelsk til oversættelse til samtlige fællesskabssprog. Hun har endvidere anført, at det er meget usandsynligt, at relæoversættelse er inde i billedet, når originalteksterne er affattet på engelsk (Se bilag 20). Specialets tekstkorpus vedlægges i separat bilagsmappe, og de fire oversættelser er nummeret 1a-1b, 2a-2b, 3a-3b og 4a-4b. (a: dansk version; b: spansk version) Analysen af de 240 teksteksempler er vedlagt som bilag for henholdsvis nominalstil over for verbalstil, hypotakse over for paratakse samt sætningslængde. Relevant email-korrespondance mellem mig og medarbejdere i Kommissionen er vedlagt som bilag, og øvrige relevante bilag vil ligeledes være at finde i en separat bilagsmappe. 10

2. Oversættelsesteori og sprogtypologi Som nævnt søger nærværende speciale at svare på, i hvor høj grad danske og spanske oversættelser i Kommissionen tilpasses deres sprogkonventioner. For at kunne besvare dette spørgsmål er det en forudsætning at belyse oversættelsesteoretiske anskuelser. Derfor er formålet med dette kapitel først at præsentere og beskrive Kommissionen som EU-institution og oversættelsestjeneste, hvorefter tilgangen til oversættelse og sprogtypologi vil blive introduceret. Dernæst vil kapitlet behandle og belyse oversættelsesteori og oversættelsesstrategier inden for dansk, spansk og engelsk. Til sidst i kapitlet vil genreaspektet blive behandlet. 2.1 Generaldirektoratet for Oversættelse i Kommissionen På baggrund af specialets formål er en introduktion af Kommissionen som EU-institution i sagens natur relevant og hensigtsmæssig, da der er tale om en institution med en vigtig funktion i både Den Europæiske Union og i oversættelsesøjemed. Neden for følger derfor en kort beskrivelse af Kommissionen samt en gennemgang af Generaldirektoratet for Oversættelse i Kommissionen (DGT). Europa-Kommissionen består af en politisk ledelse og 25 EU-kommissærer. Sidstnævnte er udpeget af regeringerne i de respektive medlemslande, og hver kommissær virker inden for et bestemt arbejdsområde. I forhold til Kommissionens funktion i det europæiske maskineri spiller den en vigtig rolle, da den fungerer som både initiativtager, administrator og kontrollant (Folketingets EU-oplysning 2004: 14; 76-77). Kommissionens rolle og funktion i Den Europæiske Union kommer til udtryk i de teksttyper, som oversættes i Kommissionen. Wagner (2001: 265) inddeler teksttyperne i fem grupper: 1) Lovgivning: Oversættelse i overensstemmelse med Kommissionens regler for lovmæssige dokumenter. 2) Basis forståelse: Rå oversættelse, som normalt er henvendt til én person for at sikre, at indholdet er forstået. Denne type bliver ikke offentliggjort. 3) Til information: Præcis oversættelse til interne informationsformål, der ikke bliver offentliggjort. 4) Til offentliggørelse: Oversættelse af høj kvalitet, som bliver publiceret og offentliggjort til eksperter og den almene befolkning. 5) Til EU-image: Oversættelse af høj kvalitet, der er vigtige for Kommissionens image udadtil. Kommissionens oversættelsestjeneste blev d. 1. juli 2003 til et generaldirektorat og kendes i dag som Generaldirektoratet for Oversættelse (DGT). DGT er én af verdens største oversættelsestjenester med 1750 ansatte oversættere og har til huse i Bruxelles og Luxembourg (EUk 2009: 1). På nuværende tidspunkt er DGT opdelt i seks direktorater med betegnelserne A, B, C, D, R og S. Under de tre oversættelsesdirektorater A, B og C findes de i alt 22 sprogdepartementer, og sprogene er fordelt på de tre direktorater som vist på næste side. 11

Oversættelsesdirektorat A: Dansk, estisk, finsk, lettisk, litauisk, polsk, svensk og ungarsk. Oversættelsesdirektorat B: Bulgarsk, engelsk, fransk, nederlandsk, rumænsk og tysk. Oversættelsesdirektorat C: italiensk, græsk, maltesisk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk og tjekkisk. Sprogene i direktorat A og C består hver især af tre kontorer og har til huse i Luxembourg. I forhold til direktorat B består det franske og tyske sprogdepartement af hver seks kontorer, mens det bulgarske, engelske, nederlandske og rumænske af hver tre. Direktorat B ligger i Bruxelles (EUa:2). Ud over oversættelsesdirektoraterne finder man også direktorat D, R og S. Direktorat D har til huse i Bruxelles, og herunder findes der fire kontorer for lokalkontorerne i medlemsstaterne, web-oversættelse, bibliotekerne. Redigering af originaltekster foregår ligeledes her. Direktorat R ligger i Luxembourg og består af fem kontorer, der arbejder og beskæftiger sig med personale, økonomi, IT, uddannelse og interne administrative anliggender. Under direktorat S, der har hovedkvarter i Bruxelles, hører fire kontorer, som beskæftiger sig med planning, freelanceoversættelse, terminologi og evaluering samt analyse (EUa: 2). I det danske sprogdepartement arbejder der for øjeblikket omkring 60 oversættere og 13 sekretærer (EUa: 2), medens der i det spanske sprogdepartement for øjeblikket arbejder omkring 90 oversættere (Se bilag 21). 2.2 Oversættelsesdisciplinen og oversættelsesteori I årene 1906-1911 gav den schweiziske lingvist Ferdinand de Saussure en forelæsningsrække, som senere kom til at danne baggrund for Saussures hovedværk Cours de Linguistique Générale, der blev udgivet i 1916 (Dinesen 1994: 11). Blandt andre dikotomier etablerede Saussure en skelnen mellem langue og parole, hvor langue refererer til sprogsystemet eller sproget som struktur, medens parole er sprogbrugen. For Saussure er et sprog(tegn) og det system, som det enkelte tegn indgår i (langue) noget overindividuelt, som ligger uden for den enkelte sprogbruger (Wille 2007: 132). Sprogsystemet kan defineres som værende en lukket samling af konventioner og normer, hvilket betyder, at langue svarer til de traditionelle og uforanderlige grammatiske regler og det traditionelle leksikon. Parole baserer sig derimod på de skrevne eller talte stilistiske ytringer. Den enkelte ytring er en selektion på baggrund af den almene grammatiks muligheder, og selve udvælgelsen af visse ordklasser og syntaktiske konstruktioner frem for andre skaber en betydningseffekt (Dinesen 1994: 15). 12

En given ytring kan således siges at udspringe på baggrund af langue-planet og komme til udtryk rent kommunikativt på parole-planet. Dette speciale vil undersøge sprogbrugen i oversættelserne og opererer dermed på parole-planet. Set i lyset af Den Europæiske Union med sine 27 medlemslande spiller oversættelse en særdeles central rolle for at kunne formidle relevant og vigtig information til borgere, virksomheder og de respektive EU-institutioner. I takt med Unionens udvidelse bliver behovet for oversættelse ikke mindre. Oversættelse kan defineres på mange måder og er blevet defineret på mange måder. Den klassiske tilgang til oversættelser finder vi f.eks. hos Catford (1965): Translation may be defined as follows: the replacement of textual material in one language (SL) [the source language] by equivalent textual material in another language (TL) [the target language]. (Catford 1965: 20) Schjoldager (2008: 17) påpeger i denne sammenhæng, at ovenstående definition antyder, det er en forudsætning, at der bør være ækvivalens mellem kildetekst (SL) og måltekst (TL) i både form og indhold. Denne ækvivalensorienterede tilgang til oversættelse kan illustreres således: SL Kildetekst Oversættelsesproces TL Ækvivalent måltekst (Figur 1: Ækvivalensorienteret oversættelse [egen tilvirkning]) Overføres denne definition eller illustration til i dag, vil mange ligesom Schjoldager formentlig hævde, at oversættelse ikke bør defineres udelukkende ved hjælp af ækvivalensbegrebet (Schjoldager 2008: 17). Holm (1994: 13-14) påpeger i den forbindelse, at det i oversættelsesteorien altid har været en central problemstilling, hvorvidt den pågældende oversættelse skal være så ordret som muligt, eller om en oversættelse er bedst tjent ved, at oversætteren er i stand til at løsrive sig fra kildeteksten og formulere og overføre denne så frit og naturligt til en måltekst. Newmark (1982: 39-40) opstiller to definitioner for det at oversætte så ordret som muligt og i forhold til det at frigøre sig fra kildeteksten og således oversætte mere frit. Der er tale om to overordnede oversættelsesstrategier, som Newmark betegner henholdsvis semantisk og kommunikativ oversættelse. De er overordnede i den forstand, at oversætteren først bør danne sig et samlet overblik over sin kildetekst og dernæst tage stilling til, hvordan målteksten skal virke i den nye situation med en ny modtagergruppe. Det er derfor oversætterens opgave at bedømme, hvor tæt oversættelsen skal være på kildeteksten. Lundquist (1997: 30). kalder disse to overordnede oversættelsesstrategier for globale oversættelsesstrategier 13

I forhold til disse globale oversættelsesstrategier giver Newmark sit bud på en definition på henholdsvis den semantiske og kommunikative tilgang til oversættelse: Semantic translation attempts to render, as closely as the semantic and syntactic structures of the second language allow, the exact contextual meaning of the original. (Newmark 1982: 39) Som det ses af definitionen søger den semantiske tilgang at gengive kildetekstens form og indhold så direkte og tæt på kildesproget som muligt, hvorved det er muligt at tale om en form for kildesprogsorienteret oversættelsesstrategi, hvor målteksten bærer præg af og lader kildesprogets kultur og konventioner skinne igennem. Samtidig kan denne semantiske oversættelsesstrategi forbindes med det, som Popovic (1976) kalder linguistic equivalence, hvor der er fuldstændig ensartethed (: ækvivalens) på det lingvistiske niveau i både kilde- og måltekst. Det fremstår dog uklart, hvad der menes med det lingvistiske niveau, men der er ifølge Francesconi (2005: 2) tale om en ordtil-ord oversættelse. Omkring den kommunikative tilgang skriver Newmark: Communicative translation attempts to produce on its readers an effect as close to as possible to that obtained on the readers of the original. (Newmark 1982: 39) I forhold til den kommunikative indgangsvinkel til oversættelse fremgår det af Newmarks definition, at oversættelsen søger at have den samme effekt og opfylde den samme funktion i den nye kontekst. Hensigten er således at oversætte på en måde, som bevirker, at oversættelsen har samme virkning på målsproget som på kildesproget (Newmark 1982: 39). På den baggrund er der herved belæg for at tale om en målsprogsorienteret oversættelsesstrategi, hvor målsprogets kultur og konventioner træder i forgrunden i oversættelsen, og hvor der er fokus på virkningen og ikke de semantiske og syntaktiske strukturer. I forlængelse af førnævnte form for ækvivalens opererer Popovic også med stylistic (translational) equivalence, der opstår i de tilfælde, hvor der er funktionel ækvivalens mellem elementer på kilde- og målsprog, og som søger en oversættelse, hvor meningen er identisk på begge sprog, men hvor formen ikke nødvendigvis er den samme (Francesconi 2005: 2). I forhold til den kommunikative oversættelse påpeger Francesconi, at denne strategi ofte anvendes i tekster med en informativ funktion og søger at gøre budskabet i den pågældende tekst mere klar og flydende (Francesconi 2005: 3). Med disse oversættelsesteoretiske betragtninger in mente er det i forhold til specialets spørgsmål 1 interessant at bemærke, at en repræsentant (: oversætter) for Kommissionen, Emma Wagner, mener, at oversættelsesteoriens relevans er begrænset. I bogen Can Theory Help Translators, som omhandler brugbarheden af oversættelsesteori for praktiserende translatører påpeger Wagner, at oversættelsesteori og undersøgelser inden for området opfattes som ubrugbar og irrelevant information: 14

Translation theory? Spare us That s the reaction to be expected from most practicing translators. Messages from the ivory tower tend not to penetrate as far as the wordface. (The wordface is the place where translators work think of a miner at the coalface.) Most of us had a brief brush of theory in our student days, when we absorbed whatever was needed to get us through our exams and then proceeded to forget it, as we got to grips with the realities of learning how to do the job. There can be few professions with such a yawning gap between theory and practice (Chesterman/Wagner 2002: 1) Wagner stiller sig således kritisk over for anvendeligheden af oversættelsesteori med et signal om, at oversættelsesteori ikke hører hjemme og ikke har relevans i den virkelige verden. Det skal dog nævnes, at Wagner i slutningen af bogen konkluderer, at teoriaspektet kan være brugbart og relevant for praktiserende oversættere (Chesterman/Wagner 2002: 133). Selv om Wagners holdning til oversættelsesteori er kritisk, har flere undersøgelser af oversættelser mellem forskellige sprogfamilier gjort opmærksom på, at der er iøjnefaldende forskelle, som bør tages i betragtning i oversættelsesarbejdet. Som nævnt tidligere ligger der en lang række grundlæggende forskelle i leksikaliseringsmønstrene mellem germanske og romanske sprog, og disse forskelle får konsekvenser i oversættelsesøjemed, eksempelvis i syntaksstrukturen (Lundquist 2003: 10; Barón/Herslund 2003: 20). Det er dog interessant at bemærke, at der trods disse grundlæggende forskelle stadig produceres oversættelser, som grammatisk set er korrekte, men som ikke desto mindre stadig fremstår forkerte rent stilistisk og idiomatisk (Fabricius-Hansen 1991: 51). I et forskningsprojekt fra 1991 undersøgte man kontrastive stilistiske aspekter mellem tysk og norsk, hvor man undersøgte, hvordan norske tyskstuderende oversatte norske tekster til tysk. Selv om oversættelserne ikke kunne betragtes som forkerte i forhold til grammatik eller leksikon, bar oversættelserne præg af en unaturlighed og fremstod således som markerede oversættelser (Fabricius- Hansen 1991: 51). Projektet byggede på en hypotese om, at tysk og norsk adskiller sig på centrale områder ved oversættelse og tekstproduktion. Ikke på det grammatiske plan, men i forhold til stilistik inden for områder som ledstilling, periode- og sætningslængde samt hyppigheden af nominaliseringer (Fabricius-Hansen 1991: 52-53). Der blev arbejdet ud fra en formodning om, at der er sproglige uregelmæssigheder mellem tyske og norske sprogstrukturer: We assume that differences of language use, i.e. stylistic contrasts, are at least partly responsible for the above mentioned shortcomings of Norwegian students communicating in German actively or passively. When writing German, they tend to adhere to the stylistic norms holding for corresponding Norwegian texts (text types); and when reading, they have difficulties in processing constructions characterized by a grammatical complexity and density of information that they are unfamiliar with from texts written in their mother tongue (Fabricius-Hansen 1991: 52). Ovenstående sproglige og syntaktiske uregelmæssigheder mellem tysk og norsk gør sig også gældende mellem germanske og romanske sprog, og for at tage hånd om disse forskelle har sprogteoretikere undersøgt problematikken og udarbejdet strategier, som man bør tage i betragtning i 15

oversættelsesarbejdet for at opnå oversættelser, der fremstår umarkerede og for at undgå interferens og afsmitning fra kildesproget. De franske lingvister Jean-Paul Vinay og Jean Darbelnet (1958) har udarbejdet en række oversættelsesstrategier mellem fransk og engelsk, og disse må siges at have lagt en stor del af fundamentet for kontrastiv sproganalyse. Selv om Vinay og Darbelnet udelukkende fokuserer på komparative aspekter mellem engelsk og fransk, og således ikke opererer med spansk, er der alligevel grundlag for at anvende deres komparative sprogiagttagelser i dette speciale, da fransk og spansk tilhører samme sprogfamilie, og derfor har en række fællestræk, hvad angår f.eks. nominalstil. På baggrund af Vinay og Darbelnet har teoretikere som Herslund, Barón, Korzen og Lundquist (2003) har fundet frem til en række sprogtypologiske og oversættelsesmæssige forskelle mellem germanske og romanske sprog. I stedet for betegnelserne germanske og romanske sprog opererer Barón og Herslund (2003: 20) med betegnelserne endocentriske og exocentriske sprog med den begrundelse, at de germanske sprog koder informationsvægten i sætningens centrum, verbalet, hvoraf betegnelsen endocentriske sprog opstår qua betydningen i endo (: inden i). Den mest præcise information lokaliseres i de romanske sprog derimod i substantiverne og altså ikke i sætningens centrum. Af den grund benævner Barón og Herslund de romanske sprog som exocentriske sprog i kraft af betydningen i exo (: uden for). I det følgende vil Vinay og Darbelnets oversættelsesstrategier blive gennemgået, og efterfølgende vil jeg inddrage de oven for nævnte teoretikeres anskuelser i forhold til de sprogtypologiske forskelle, da de belyser sprogtypologiske træk inden for dansk og spansk og således behandler specialets to analysevariabler: nominalisering over for verbalisering samt hypotakse over for paratakse. 2.3 Vinay og Darbelnet kontrastive sprogiagttagelser Tilbage i 1958 udarbejdede Jean-Paul Vinay og Jean Darbelnet en række metodiske oversættelsesværktøjer under titlen Stylistique Comparée du francais et de l anglais. Translation is, in fact, an exact discipline with its own methods and particular problems (Vinay/Darbelnet 1995: 7). Sådan benævner Vinay og Darbelnet oversættelse og påpeger i den sammenhæng, at oversættelse muliggør en sammenligning af flere oversættelser til samme originale udgangstekst, hvorved nogle oversættelser vil kunne betegnes som mindre gode, og andre vil kunne karakteriseres som gode på grund af deres loyalitet i forhold til udgangsteksten og deres naturlige flow. Derfor er der ikke et 1:1 forhold mellem en given tekst og dens oversættelse, men et valg. Det kan således være oversætterens fornemste opgave at veje flere alternativer og på baggrund af disse alternativer finde frem til en adækvat løsning (Vinay og Darbelnet 1995: 7). Formålet med Stylistique Comparée du francais et de l anglais er ifølge Vinay og Darbelnet at få oversættere til at identificere de problemstillinger, de står over for i oversættelsesprocessen, klassificere dem i adhoc-kategorier og finde systematiske løsninger 16

til disse oversættelsesproblemer ud over de løsninger, der allerede er blevet foreslået (Vinay/Darbelnet 1995: 11). In the process of translating, translators establish relationships between specific manifestations of two linguistic systems, one which has already been expressed and is therefore given, and the other which is still potential and adaptable (Vinay/Darbelnet 1995: 30). Som Vinay og Darbelnet udtrykker det, etablerer oversættere kontakt mellem to sprogsystemers konventioner og signalerer samtidig, at der ligger et potentiale i forhold til målteksten, og at denne tillader en sproglig tilpasning i forhold til, hvordan kildeteksten ser ud. Vinay og Darbelnet har på den baggrund udarbejdet syv strategier (Vinay/Darbelnet 1995: 30), som har til formål at bistå oversætteren i de oversættelsesproblemer, han/hun står overfor i mødet med to forskellige sprogsystemer. 2.3.1 Vinay og Darbelnets syv strategier I det følgende vil disse syv strategier blive gennemgået kort, og da ikke alle syv strategier har relevans for specialet, vil der ikke være tale om en detaljeret eller dybdegående gennemgang. Efter gennemgangen vil Transposition (: Ordklasseskift) blive uddybet og beskrevet yderligere, da denne strategi er den eneste strategi, der har relevans, i og med at nominalstil over for verbalstil udgør det ene af specialets analyseparametre og samtidig repræsenterer to forskellige ordklasser. I forlængelse af de globale oversættelsesstrategier findes der også de lokale oversættelsesstrategier, hvor oversætteren skal foretage nogle specifikke valg i forhold til den nye tekst på målsproget. Vinay og Darbelnet skelner mellem to former for oversættelse, som benævnes direkte (direct or literal) og indirekte (oblique) oversættelse (Vinay/Darbelnet 1995: 31). De danske betegnelser er hentet fra Lundquist (1997: 44) På næste side er de syv strategier stillet op med en kort beskrivelse af strategien. De syv strategier er opdelt således, at de første tre strategier er direkte, og de sidste fire er indirekte. 17

1. Lån (Borrowing): I de tilfælde, hvor der ikke findes en ækvivalent på målsproget, er det muligt at overføre termen direkte fra kildesproget. Eksempler på denne strategi er f.eks. tapas, paella, vodka og whiskey. 2. Oversættelseslån (Calque): En given konstruktion på målsproget lånes, men ordene oversættes hver for sig og ledvist. Eksempler herpå er: homepage hjemmeside, web page página web, role model rollemodel, sky-scraper rascacielos, Coldwar guerra fria. 3. Ordret oversættelse (Literal translation): Der oversættes ord-for-ord på både det leksikalske og syntaktiske plan. Strategien er mest almindelig mellem sprog af samme sprogfamilie (f.eks. mellem spansk, portugisisk, fransk og italiensk), da disse har samme opbygning af f.eks. syntaks og ordforråd. 4. Ordklasseskift (Transposition): Strategien er at udskifte en ordklasse eller et syntagme på kildesproget til en anden på målsproget, uden at der sker en betydningsændring. 5. Synsvinkelskift (Modulation): Ved denne strategi foretages der et skift i synsvinklen, hvorved måden, hvorpå budskabet præsenteres, ændres. Eksempelvis: negativ konstruktion positiv konstruktion eller aktivsætning passivkonstruktion 6. Ækvivalens: Strategien er, at der målsproget vælges et helt andet udtryk, der udtrykker det samme i tilsvarende situation og på den måde er ækvivalent. Betydningselementet i det pågældende udsagn bibeholdes, men formen ændres. Det er ofte i oversættelse af idiomatiske udtryk og/eller metaforer, at denne strategi tages i brug. 7. Tilpasning: Proceduren anvendes i de tilfælde, hvor den beskrevne situation på kildesproget er ukendt på målsproget. Af den årsag er strategien passende i forhold til oversættelse af bøger og filmtitler, hvor en tilpasning kan være nødvendig, for at oversættelsen til målsproget bliver mere idiomatisk og virker mindre markeret. Som nævnt har Vinay og Darbelnets syv strategier ikke alle relevans for nærværende speciale, da det kan diskuteres, hvorvidt alle strategierne er anvendelige set ud fra et sprogtypologisk perspektiv. Som indledning til gennemgangen af specialets to overordnede analyseparametre vil jeg derfor kort diskutere strategiernes relation set ud fra et sprogtypologisk perspektiv. 18

2.4 Sprogtypologi Sprogtypologien betegnes som en lingvistisk disciplin og den videnskabsgren, som beskæftiger sig med studiet af systematiske ligheder og forskelle mellem sprog. Sprogene klassificeres ud fra universelle sproglige lovmæssigheder, universalier, der er gældende for alle sprog, og hvor der er tale om en klassifikation af sprogs struktur og mønstre (Herslund 2003: 14-15). Sprogtypologien søger at fastlægge disse lovmæssigheder uden hensyntagen til sprogenes genetiske slægtskab, men genetisk nærtbeslægtede sprog tilhører dog oftest samme kategori (Herslund 2003: 13). Den typologiske overensstemmelse mellem sprog forklares i mange tilfælde ved fælles oprindelse eller ved geografisk nærhed. På den baggrund kan det påvises, at eksempelvis dansk, svensk og tysk kan klassificeres som tilhørende samme sprogfamilie, og derfor har mange fællestræk. Disse sprog tilhører den germanske sprogfamilie, i og med at de nedstammer fra germansk. Herved adskiller de sig fra øvrige sprogfamilier, f.eks. de romanske sprog, som udgøres af blandt andet spansk, fransk og italiensk, der stammer fra latin og ligeledes har en lang række fælles træk, der forener dem (Herslund 2003: 13). Den klassiske typologiske inddeling bygger på sprogenes morfologiske opbygning, hvilket vil sige, hvordan ord dannes (Barón et al. 2003: 43). Inden for denne klassiske inddeling skelnes der mellem tre hovedtyper, som udgøres af de isolerende sprog, de agglutinerende sprog samt de flekterende sprog, som alle udviser forskelligheder i forhold til deres morfologiske opbygning. De moderne vesteuropæiske sprog, som f.eks. dansk og spansk, har ikke noget klart tilhørsforhold til nogen af ovenstående hovedtyper, men udviser træk fra alle tre (Herslund 2003: 14). En nyere sprogtypologi, som benævnes ledstillingstypologien, blev formuleret af J. Greenberg i 1966 og bygger på lovmæssigheden inden for ledstillingen, hvor sprog klassificeres i forhold til rækkefølgen af de primære sætningsled: subjekt, verbal og objekt 2. Sprogtypologien søger således at fastlægge en række lovmæssigheder, hvor sprogene klassificeres i forhold til struktur og mønstre, og det er på den baggrund, at dansk tilhører de endocentriske sprog og spansk tilhører de exocentriske sprog, da de to sprog adskiller sig på væsentlige områder (Herslund 2003: 15). Når man anskuer Vinay og Darbelnets syv strategier ud fra et sprogtypologisk perspektiv, ses en sprogtypologisk relation i forhold til Lån og Oversættelseslån i den forstand, at hvad enten der er tale om engelsk, dansk eller spansk, så er det muligt at spore en række terminologiske ligheder, hvorved de tre sprog kan klassificeres inden for samme kategori hvad angår universalier på alle tre sprog. Hermed kan det således argumenteres, at der eksisterer en sprogtypologisk lighed på det leksikalske plan mellem de tre sprog, som Barón/Herslund (2003: 21) benævner leksikalsk typologi. Det er dog væsentligt at have in mente, at ovenstående ord formentlig ikke længere betegnes som lån af oversættere, men som en integreret del af eksempelvis det danske sprog. Selv om der er tale om en 2 Denstoredanske.dk, 2009 19