Verber og sætningsstruktur i spansk og dansk sprogbrug

Transkript

1 SPECIALE (CLM) DORTHE DJERNÆS Verber og sætningsstruktur i spansk og dansk sprogbrug En analyse af verbers frekvens og informationskodning samt anvendelsen af deverbaliserede former og implikationerne heraf for sætningsstrukturen "Teori uden empirisk forskning er tom, empirisk forskning uden teori udøves i blinde" Pierre Bourdieu (1988). August 2011 Sted: E-KOM ved Aarhus Universitet Vejleder: Anne Lise Laursen

2 Indhold 1) INDLEDNING ) SPECIALETS BEGRUNDELSE ) PROBLEMFORMULERING, MÅL OG FORMÅL ) UNDERSØGELSEN: AFGRÆNSNING OG FOKUS ) Fokus på verber ) Definitioner ) Svage punkter ) METODE: DEDUKTIV TEST AF TEORI VHJA. EMPIRISK ANALYSE ) Analysen ) Evaluering ) DISKUSSION I FORHOLD TIL TEORIGRUNDLAGET ) SPECIALETS STRUKTUR ) UDGANGSPUNKT OG INSPIRATION ) UNDERSØGELSENS TEORETISKE BASIS ) LEKSIKALSK TYPOLOGI, NOMINALSTIL OVER FOR VERBALSTIL ) LEKSIKALISERINGSMØNSTRE ) Informationskodning og leksikalisering ) Informationskodning af verber ) Leksikalsk aspekt ) ROMANSK OG GERMANSK SÆTNINGSSTRUKTUR ) Implicit sætningsunderordning med deverbaliserede verbalformer ) Hypotakse og paratakse ) UNDERSØGELSENS METODE ) VARIABLE ) Registrering og dokumentation af formaliteter ) Registrering og dokumentation af kvantitative tendenser ) Registrering og dokumentation af kvalitative tendenser ) INDSAMLING AF EMPIRI ) Optælling ) Registrering ) Datanormering og bearbejdning ) EVALUERING ) Evaluering ved forholdstal ) Hvornår er en tendens af betydning? ) Fordeling mellem ordklasserne: verber og substantiver ) Sætningshierarkisk evaluering ) Evaluering med hensyn til leksikalsk aspekt ) ANALYSEMATERIALET ) Kriterier for valg af emneområder ) Kriterier for valg af de enkelte tekster ) UNDERSØGELSENS RESULTATER ) RESULTATERNE AF ANALYSEN ) Forskelle i fordeling mellem ordklasserne: verber og substantiver ) Sætningshierarkiske forskelle ) Forskelle i verbers leksikalske aspekt ) BESVARELSE AF PROBLEMFORMULERINGENS DELSPØRGSMÅL ) UNDERSØGELSENS KONKLUSION ) BIBLIOGRAFI Oversigt over korpus, med links ) BILAG BILAG I DEFINITIONER BILAG II OVERSIGTER FILNAVNGIVNING OG SPECIFIKKE VARIABELKODER BILAG III DATA- OG REGNEARK: INDSAMLEDE DATA OG BEREGNINGER BILAG IV KORPUS, INKLUSIVE KODEDE FILER BILAG V MATEMATIKKEN I REGNEARKET Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 2 af 64

3 1) Indledning Dette speciale er et bidrag til arbejdet med udformning af strategier for oversættelse og fremmedsprogstekstproduktion i forbindelse med sprogkombinationen spansk-dansk. Et par indledende citater fra teksten får hermed lov at slå tonen an: 'Sprogtypologi er et redskab til systematisk at gruppere og beskrive sprog i henhold til nogle specifikke lingvistiske særtræk' (citat fra kap. 3). 'I henhold til grammatisk tradition betragtes verbalet, det finitte verbum, som sætningens centrum' (citat fra afsnit 3.1). 'Med informationstyngde menes hovedvægten af den information, som sætningens udsagn formidler' (citat fra afsnit 3.1). 'At fylde eller hælde noget i et glas vil i praksis være det samme, men set i lyset af en sprogtypologisk klassificering af sprog som endocentriske eller exocentriske vil fylde kontra hælde repræsentere den resultatorienterede information over for den procesorienterede' (citat fra afsnit ). 1.1) Specialets begrundelse I forbindelse med produktion af tekst på fremmedsprog, herunder oversættelser, skal der tages højde for, at der på to forskellige sprog sandsynligvis vil blive sagt noget om de samme ting, som ved en ord-til-ord-oversættelse ikke umiddelbart ser ud til at være helt det samme selvom situationen tilsyneladende var den samme. Et godt kendskab til den kultur, teksten rettes imod, er i den forbindelse en absolut nødvendig del af lingvistens værktøjskasse, når teksten skal tilpasses målgruppen. Derudover er det også af betydning at kende til de rent sproglige forskelle på, hvordan de samme ting typisk udtrykkes på to forskellige sprog. Tager vi konkret fat i sprogkombinationen spansk dansk, står oversætteren ofte over for at skulle ændre ordklasser for at sikre en umarkeret sprogbrug på målsproget. En umarkeret sprogbrug er en måde at formulere tingene på, så modtageren modtager budskabet uden at studse over selve måden, det bliver sagt på uden at tænke 'Hvad mener han dog?' eller 'Hvor kommer hun egentlig fra?' Der ER forskellige måder at udtrykke sig på for de nævnte to sprogs vedkommende. Spansk hører til de romanske sprog, og her udtrykker man sig typisk ved hjælp af flere og mere specifikke substantiver end danskere gør. Dansk hører til de germanske sprog, som til gengæld typisk har kodet en del mere specifik information ind i verberne. Desuden bruger man på romanske sprog forholdsvis flere substantiver og forholdsvis færre verber, end man gør på de germanske. Det er studerende i årevis blevet undervist i. Baggrunden herfor er erfarne lingvisters fingerspidsfornemmelse og så det arbejde, som Iørn Korzen, IKK ved CBS, og flere andre har udført omkring en sprogtypologisk beskrivelse af forskellene i udtryksform mellem romanske sprog og germanske 1. Korzen m.fl.'s arbejde er grundigt og omfattende, men ikke understøttet af et stort empirisk materiale. Der var derfor god grund til at tage tråden op inden for sprogkombinationen spansk dansk og få lavet en undersøgelse for at afgøre, om de omtalte antagelser kan bekræftes. 1 Iørn Korzen og Lita Lundquist: Sprogtypologi og oversættelse, 3. foreløbige udgave, efteråret 2005 Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 3 af 64

4 1.2) Problemformulering, mål og formål Dette speciale skal bekræfte og dokumentere eksistensen af visse typiske forskelle, der kan påvises at forekomme i spansk og dansk udtryksform. Det er forskelle, som kan tilskrives de sprogtypologiske særpræg, der karakteriserer de to sprog. Arbejdet tager udgangspunkt i Korzen og Lundquists teori (herefter blot kaldet Korzens teori) om, at der ved sammenligning imellem romanske sprog (herunder spansk) og germanske (herunder dansk) kan beskrives visse sprogtypologisk betingede forskelle i forbindelse med informationskodningen af verber og substantiver, hvilket har konsekvenser for sætningens udformning og sætningernes indbyrdes hierarki. Med henblik på at teste den nævnte hypotese på empirisk materiale spørges der med følgende problemformulering: Kan der på baggrund af Iørn Korzens beskrivelser af leksikalsk informationskodning og udtryksform inden for exocentriske sprog og inden for endocentriske sprog 2 påvises tendenser til systematiske sprogtypologiske forskelle i spanske og danske sætningsstrukturer med hensyn til anvendelsen af verber og afledninger heraf, således at det får konsekvenser for tekststrukturen? Der stilles følgende delspørgsmål: 1. Kan det påvises, at der anvendes forholdsvis færre verber, særlig færre finitte verber, og forholdsvis flere substantiver og substantiverede sætningsled i spanske tekster end i danske? 2. Kan det påvises, at spanske tekster i sammenligning med danske er præget af en mere hierarkisk sætningsstruktur? 3. Kan det påvises, at der er forskel på informationskodningen i forbindelse med de typisk anvendte spanske og danske verber? 4. Hvis ja: Kan der peges på en sammenhæng imellem forskellen på spanske og danske verbers leksikaliseringsmønstre og forskellen på sætningsstruktur og sætningshierarki i spansk og dansk sprogbrug 3? For at besvare disse spørgsmål har jeg udarbejdet en kontrastiv undersøgelse af dansk og spansk sprogbrug i form af en analyse af en række autentiske spanske og danske tekster, der er udvalgt inden for visse emneområder og kommunikationssituationer. Under arbejdet med analysematerialet er hyppigheden af forekomsten af en række tekstparametre, som anvendes til at beskrive de ovenfor nævnte sprogtypologisk betingede forskelle, regi- 2 'Endocentrisk' og 'exocentrisk' vedrører informationstyngden i sætningen, se afsnit 3.1 og Leksikaliseringsforskelle uddybes i afsnit 3.2 og sætningshierarkiske forskelle i afsnit 3.3 Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 4 af 64

5 streret og sammenlignet for at kunne påvise og dokumentere systematiske tendenser eller mangel på samme. En afklaring af, om der forekommer sprogtypologisk baserede forskelle imellem dansk og spansk udtryksform, vil kunne blive til støtte for udarbejdelsen og anvendelsen af oversættelsesstrategier og i det hele taget til støtte i forbindelse med udarbejdelsen af strategier for fremmedsprogstekstproduktion inden for kombinationen spansk dansk. 1.3) Undersøgelsen: afgrænsning og fokus Sprog tales som bekendt i mange forskellige sammenhænge og af mange forskellige slags mennesker på alle niveauer. Desuden udvikles og fornys ethvert sprog i løbet af relativt korte perioder. Med det in mente er det vanskeligt at udpege, hvilke udsnit af sprogbrugen der kan siges at være repræsentative for et sprog. Mit valg har været at koncentrere mig om tekster fra kommunikationssituationer inden for offentlig information og kommunikation af forskellig art. Det er altså ikke tekster af privat eller personlig karakter eller kreative tekster som reklametekster, da de ofte benytter sig af sproglige træk, der netop får budskabet igennem ved at skille sig ud ved hjælp af alternativ sprogbrug. Desuden har det været en selvstændig opgave at sammenfatte et begrebsapparat omkring fænomenet leksikalsk aspekt. De forskellige forfattere på området deler stoffet ind efter hver deres system og bruger betegnelserne på forskellige måder. Her har udfordringen været at redigere stoffet, så det giver mening i forhold til specialets emne. En anden ting er, at jeg for at bevare fokus har tilstræbt at begrænse antallet af variable til et absolut nødvendigt minimum. I specialet arbejder jeg med sammenhængen mellem anvendelsen af verber og sætningsstrukturen. Ved sætningsstruktur forstås i denne forbindelse strukturen i den enkelte sætning, beskrevet ved de ordklasser og elementer, der medgår til at få sætningen til at fungere og udtrykke sit budskab, og der forstås den indbyrdes struktur, hierarkisk set, mellem sætningerne i teksten. Kompletivsætninger har deres rolle og funktion på både dansk og spansk, men dette er et område for sig, som ikke umiddelbart er relevant for den vinkel på verbet og dets anvendelse, som er anlagt i dette speciale. Kompletivsætninger er derfor ikke et emne i denne undersøgelse ) Fokus på verber Oversætteren eller den, der skal producere tekst på et fremmedsprog, står ofte med det interessante paradigmatiske valg imellem ordklasserne verber og substantiver eller substantiverede elementer 4. Dette valg sammen med graden af substantivering og nominalisering bliver direkte bestemmende for sætningens opbygning 5, og en eventuel anvendelse af infinitte verbalkonstruktioner med infinitiv, perfektum eller gerundium vil helt konkret 4 Tilvejebringelse er en substantivisk form af at tilvejebringe ; den gule er en substantivisk størrelse, mens gul i sig selv ikke kan optræde som selvstændigt subjekt eller objekt. 5 Sætningsstrukturens afhængighed af de enkelte elementers art uddybes i afsnit 3.1 Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 5 af 64

6 indføre en mere hierarkisk struktur i sætningen 6. Specialets emne er derfor verber og sætningsstruktur. Sætningernes indbyrdes hierarki afspejles desuden helt eksplicit af, om konjunktionerne er underordnende eller sideordnende, hvorfor der også er registreret konjunktioner som en del af undersøgelsen. Derimod har jeg af pladshensyn undladt en særskilt registrering af fænomenet verbalsubstantiver. Verbalsubstantiver er absolut helt relevante i sammenhæng med dette speciale, som det også fremgår af afsnit , men eftersom dannelse af ord har ført til en lang række forskellige former, hvor det oprindelige verbum tydeligt skinner igennem, men som ikke entydigt har én bestemt form eller endelse (er 'et arbejde' f.eks. verbalsubstantivet til 'at arbejde'?), så har det vist sig meget omfattende og ikke videnskabeligt troværdigt inden for denne undersøgelses rammer at skelne, hvilke substantiver der skulle inkluderes i kategorien 'verbalsubstantiver'. Derfor er der trods absolut relevans ikke medtaget en global registrering af variablen verbalsubstantiver. Verbalsubstantiverne er dog registreret i et begrænset omfang, nemlig hvor de forekommer i kombination med en bestemt gruppe verber og repræsenterer en forskydning af informationstyngde fra det finitte verbum til verbalsubstantivet. Endelig formulerer jeg en mulig sammenhæng imellem leksikaliseringsmønstre, som kan siges at definere tendenserne inden for informationskodningen af verber, og sætningsstruktur, med henblik på at forklare forskellen imellem de typisk anvendte spanske og danske verber. Beskrivelsen kan ses som et supplement til Korzens beskrivelse ) Definitioner I specialet er der brugt en del specifikke betegnelser. I bilag I ses en definition af, hvordan termerne anvendes her i specialet. Alle udtryk omtales nærmere i kapitel ) Svage punkter Ord er ikke bare ord, og det kan være vanskeligt systematisk at måle og sammenligne sprogbrug på forskellige sprog, fordi lige netop sprogbrugen er dynamisk og kreativ og mangefacetteret. Det er heller ikke helt enkelt at sammenligne forholdsvis enkle ting som f.eks. antal substantiver på tværs af sprogene. Bare enkelt forhold som at spanske komposita udgør to ord, mens danske udgør ét, gør det vanskeligt umiddelbart at sammenligne antal substantiver i spanske og danske tekster. For at begrænse opgaven og fastholde fokus nøjes jeg med at konstatere disse forhold og lægge vægt på analysen af den måde, verber anvendes på, og hvad dette har af konsekvenser for sætningsstruktur og -hierarki. 1.4) Metode: deduktiv test af teori vhja. empirisk analyse Induktiv videnskabelig metode går ud på at drage generelle konklusioner på grundlag af observeret empiri og formulere sammenhænge, der med en vis sikkerhed kan forudsige udfaldet af en bestemt situation med helt fastlagte parametre. Deduktiv videnskabelig metode går ud på at undersøge, om en given formuleret teori giver de forventede resulta- 6 De infinitte konstruktioners betydning for sætningshierarkiet uddybes i afsnit3.1 Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 6 af 64

7 ter på et udvalgt empirisk materiale 7. Får man ikke de forventede resultater, er teorien ikke holdbar den er falsificeret 8 og kan ikke bruges til at forudsige udfaldet af bestemte sammenhænge. Får man derimod de forventede resultater, er teorien bekræftet den er gyldig og kan anvendes til at forudsige udfaldet af bestemt definerede sammenhænge. Empiri er konkrete erfaringer. Empiri er dermed også sproget, som det bruges, hvor det forekommer. Dette speciales undersøgelse er en empirisk undersøgelse, der ved deduktion skal bekræfte en eksisterende hypotese om sprogbrug. Eftersom sprogbrug ER empiri, er enhver sproglig manifestation potentielt analysemateriale. Af praktisk art skal det nævnes, at for at lette undersøgelsen og dens dokumentation er specialets analysemateriale begrænset til at omfatte skriftlige tekster, som er tilgængelige i elektronisk form på internettet. Specialet omfatter dog også en smule induktiv metode, idet jeg på baggrund af den udarbejdede analyse kommer med et bud på en sammenhæng mellem leksikalsk informationskodning og de sprogtypologisk beskrevne forskelle mellem spansk og dansk udtryksform ) Analysen Undersøgelsen omfatter en kvantitativ registrering af bestemte fænomener i spanske og danske tekster, som er udvalgt inden for parallelle miljøer og kommunikationssituationer for med rimelighed at kunne sammenlignes. De nævnte fænomener repræsenterer de sproglige træk, som ifølge Korzen (se specialets kap. 3) anvendes til at beskrive og sondre imellem exocentrisk og endocentrisk udtryksform. De registrerede data for de to sprog er gjort komparable ved beregning af normerede værdier for en given tekststørrelse. Selve komparationen består af en division af de to værdier, så der fremkommer et forholdstal, der er en direkte repræsentation af størrelsesforholdet mellem de to faktorer. På baggrund af dette størrelsesforhold kan der foretages en vurdering af, hvorvidt der kan påvises tendenser. Fokus er på middelværdier og ikke på afvigelser, fordi det netop drejer sig om at fastslå tendenser i sprogbrugen og ikke om, at sprogbrug er en dynamisk størrelse med en rig variation i udtrykket ) Evaluering En registrering af formelle tekstparametre som emneområde, sprog samt antal tegn og ord fungerer som kontrol af og dokumentation for analysematerialets omfang og egnethed. Den egentlige evaluering i forbindelse med analysen omfatter en sammenligning af forekomsterne i teksterne på de to sprog af finitte verber, verber, infinitte konstruktioner, substantiver samt konjunktioner, der markerer sætningshierarki. Desuden omfatter eva- 7 Andreas Beck Holm: Carsten Rønn:174, Andreas Beck Holm:48-50 Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 7 af 64

8 lueringen karakteren af det leksikalske aspekt, som i semantisk henseende er knyttet til det tidsperspektiv, der ligger integreret i verbers udsagn ) Diskussion i forhold til teorigrundlaget I sin opdeling af sprog i endocentriske og exocentriske sprog skriver Korzen, at (citat 10 ) at 'der er.. gennemgående og dybe forskelle på de germanske og de romanske sprog, forskelle som kan koges ned til et par generaliseringer: De germanske sprog bruger ret præcise verber, mens deres substantiver i forhold til de romanske fremtræder underspecificerede og upræcise. Man kan derfor sige, at de præcise informationer i den germanske sætning findes i sætningens centrum, verbalet, og man kan derfor kalde disse sprog endocentriske (endo 'inden i' + centrum). De romanske sprog derimod betjener sig af abstrakte verber og præcise substantiver. Den mest præcise information lokaliseres i substantiverne, ikke i sætningens centrum, verbalet, hvorfor vi kan kalde dem exocentriske sprog (exo 'uden for' + centrum).' Jeg mener, at dette også kan udnævnes til en diskussion om informationstæthed og om, hvor informationen i en sætning egentlig ligger, hvilket har fået mig til at udpege en variabel til registrering af informationstæthed i verber (i undersøgelsen er det kommet til at hedde informationstyngde, og variablen repræsenterer ikke-informationstunge elementer iie-verber). Mine kommentarer i denne forbindelse går desuden på den del af Korzens forklaring, der går ud på, at spanske verber skulle være mindre præcise end de danske. Jeg ser det således, at de spanske verber anskuer verden fra en anden synsvinkel end de danske, men at de dog repræsenterer en så stor palet af bredde, dybde, variation og nuancering ja, semantisk indholdsrigdom i forhold til danske verber, at det ikke kan siges, at de er 'mindre præcise', snarere tværtimod, hvis ret skal være ret. Hvad der kan ligge i betegnelsen 'præcise', uddybes i specialets kapitel 3. Jeg vil imidlertid give Korzen og Lundquist ret i, at der ser ud til at være en tendens til, at den typiske spanske og danske sprogbruger anvender verber efter sprog- og kulturspecifikke mønstre 11. En anden ting er, at Korzen interessant nok nævner en inddeling af de spanske verber i serie 1- og serie 2-verber, dvs. teliske og ateliske verber, men derudover ikke kommer ind på denne inddeling og de konsekvenser, den måtte have. Jeg for mit vedkommende øjner en bagvedliggende og uformuleret forklaring, som kan kaste lys over de sprogtypologisk betingede forskelle mellem spansk og dansk udtryksform. 1.6) Specialets struktur Specialet omfatter en teoridel, en praktisk del vedrørende analysen af empirisk materiale og en konkluderende del. I kapitel 2 findes først en oversigt over de videnskabelige ar- 9 Verbers leksikalske aspekt gennemgås i afsnit Korzen:19, linje Irène Baron: Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 8 af 64

9 bejder, som tilsammen udgør undersøgelsens udgangspunkt. Den relevante del af teorien om sprogtypologiske forskelle mellem spansk og dansk, præsenteres i kapitel 3, hvor der desuden findes en redegørelse med hensyn til verbernes leksikalske aspekt og en præsentation af mit bud på en alternativ/supplerende forklaring på en sammenhæng mellem den leksikalske informationskodning og de sprogtypologisk beskrevne forskelle mellem spansk og dansk udtryksform (specialets induktive element, som er omtalt ovenfor). I kapitel 4 forklares undersøgelsens metode, og de enkelte variable præsenteres og begrundes med baggrund i den fremlagte teori. Desuden findes her en fremlægning af overvejelserne i forbindelse med planlægning af korpus og valg af emneområder og de enkelte tekster (teksterne kan i deres helhed ses i bilag IV). I kapitel 5 gennemgås undersøgelsens resultater, og konklusionen præsenteres i kapitel 6, hvor der også rundes af med nogle overvejelser omkring arbejdet, emnet og anvendelsesmulighederne. Skulle det være af interesse, er der i bilag V indsat en beskrivelse af de funktioner, der er anvendt i regnearket. 2) Udgangspunkt og inspiration Forskellige lingvisters værker har på hver deres måde været til inspiration og har fungeret som arbejdsgrundlag i forbindelse med denne undersøgelse. Nils Erik Enkvist står for en diskussion af definition og anvendelse af begreberne stil og genre og Saussures dikotomi 'Langue et parole' sprogsystem og sprogbrug. Stil og genre har været væsentlige overvejelser i forbindelse med udvælgelsen af undersøgelsens materiale, og spørgsmålet om sprogbrug, som må foregå på sprogsystemets præmisser, er essentielt for en kontrastiv undersøgelse af udtryksformerne på to forskellige sprog. Fra 'Gramática Descriptiva de la lengua Española' fra Real Academia Española er anvendt artikler om leksikalsk aspekt og verbalsubstantiver. Både Korzen (m.fl.) og Talmy tager udgangspunkt i verbet som sætningskonstituerende element, og begge sammenligner sprog efter typologiske kriterier. Dog er det, de sammenligner, ikke helt det samme. Begge synspunkter har inspireret i forbindelse med dette speciale og udgør en væsentlig del af arbejdsgrundlaget. Korzen taler om informationsbalancen mellem substantiver og verber, når romanske substantiver omtales som mere præcise end de germanske, og romanske verber omtales som mindre præcise end de germanske 12, og når der skelnes imellem verbalorienteret sprogbrug og nominalorienteret sprogbrug. Talmy taler om informationsfordelingen i det sætningskonstituerende element (verbalet), idet han skelner imellem 'verb-framed languages' og 'satellite-framed languages'. Heri ligger en skelnen imellem hvorvidt sætningens udsagn bæres frem af et verbum i sig selv, 12 Korzen:19 Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 9 af 64

10 eller om sætningens udsagn fremkommer som et resultat af en kombination af et verbum og en satellit-del 13. Både Korzen (m.fl.) og Talmy forholder sig til arten af den information, der er indlejret i verber. Men omfanget af det, de bidrager med, er ikke sammenligneligt, idet Korzen ikke siger mere om serie 1- og serie 2-verber, end der kan læses på to linjer her nedenunder, og Talmys arbejde er et omfattende og meget detaljeret materiale, der inddeler udsagn i semantiske kategorier og definerer typologiske parametre til anvendelse i forbindelse med sådanne analyser. Begges bidrag har imidlertid været til inspiration i forbindelse med dette speciale og udgør hver sin del af arbejdsgrundlaget. Korzen taler i forbindelse med romanske sprog om serie 1- og serie 2-verber, hvor serie 1-verber er de mest frekvente. Serie 1-verber er kendetegnet ved, at de formidler teliske udsagn, mens serie 2-verber formidler ateliske udsagn 14. Talmy taler meget detaljeret om mange forskellige betydningselementer. Ordet aspekt anvender han i begrænset omfang, nemlig om verbers indre tidsfordeling. Både Korzen (m.fl.) og Talmy betragter og anvender bevægelsesverber som en prototype. Dette indebærer en skelnen imellem verber, der har indleksikaliseret information vedrørende retning og måde. Synspunktet er en del af arbejdsgrundlaget for dette speciale. Ovenstående synspunkter og bidrag udgør det materiale, som dette speciale er blevet til på grundlag af. De forskellige elementer er dels anvendt som videnskabelig basis og dels som inspiration til formulering af en mulig sammenhæng mellem forskellen i de mest frekvente danske og spanske verbers leksikaliseringsmønstre og forskellen i sætningsstruktur. 3) Undersøgelsens teoretiske basis Med en reference til Saussure defineres lingvistikkens materiale, sproget, som bestående af dikotomien sprogsystem og sprogbrug. Sprogsystemet er de definerede bestanddele i form af sprogets leksikon og de tilhørende grammatiske og syntaktiske regler. Sprogbrugen er den måde, som de enkelte sprogbrugere udtrykker sig på inden for de af sprogsystemet tilladte rammer. Stilistik er den lingvistiske disciplin, der behandler det individuelle sproglige udtryk i forhold til en fælles opfattelse af en norm 15. En forfatter kan f.eks. have sin helt egen sproglige stil. Det er også ved hjælp af stilistiske særpræg og markører, at genrer defineres og beskrives, sammenlign f.eks. det sproglige udtryk i en politivedtægt, en lægejournal, en munter vise og en teateranmeldelse. 13 Talmy: Korzen: Nils Erik Enkvist: Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 10 af 64

11 Desuden kan sprog i sammenligning med andre sprog være præget af en anden stil i sin sprogbrug. Sprogtypologi er et redskab til systematisk at gruppere og beskrive sprog i henhold til nogle specifikke lingvistiske særtræk. Der er f.eks. morfologiske typebeskrivelser, hvor ordenes bøjning manifesterer sig i form af selvstændige artikler (isolerende sprogtyper), f.eks. 'ein Mann'/'der Mann', eller som diverse bøjningsendelser (agglutinerende og flekterende sprogtyper i de agglutinerende typer udtrykker én endelse én bestemt betydningsenhed, hvor endelserne i flekterende sprogtyper repræsenterer en kombination af betydningsenheder). Der er også grammatisk baserede typebeskrivelser, hvor sprogene f.eks. kategoriseres efter typiske ordstillingsmønstre 16. Leksikalske typebeskrivelser vedrører sprogenes leksikon. Dette speciale hviler på en sammenligning af sprogbrugen mellem de to leksikalske typer: romanske og germanske sprog. Romanske og germanske sprog benævnes henholdsvis exocentriske og endocentriske sprog af Korzen. Dette kapitel tager udgangspunkt i værket 'Sprogtypologi og oversættelse' af Iørn Korzen og Lita Lundquist. Afsnittet om aspekt hviler på fremstillingen heraf i 'La Gramática descriptiva de la lengua Española', RAE, kap. 46. Desuden anvendes Talmys typologiske klassificering i de to grupper: 'verb-framed languages' og 'satellite-framed languages'. I det følgende introduceres begreberne leksikalske typer, nominalstil/verbalstil og informationskodning, leksikalsk aspekt og nominaliseringsgradens betydning for sætningsstrukturen. 3.1) Leksikalsk typologi, nominalstil over for verbalstil Inden for sprogsystemer definerer Korzen m.fl. således de to leksikalske typer: endocentriske sprog og exocentriske sprog 17. I henhold til grammatisk tradition betragtes verbalet, det finitte verbum, som sætningens centrum og eneste nødvendige element. Heraf er benævnelserne endocentrisk og exocentrisk afledt, idet de refererer til, hvorvidt sætningens informationstyngde findes i verbalet eller andetsteds i sætningen 18, dvs. i de substantiviske udtryk. Med informationstyngde menes hovedvægten af den information, som sætningens udsagn formidler. Deverbalisering er, hvor informationstyngden ikke ligger på et finit verbum, men på en infinit form af et verbum 19. Den typiske sprogbrug inden for de endocentriske sprog er i henhold til Korzen at lade verberne formidle /bære den præcise information, mens substantiverne fremstår mere underspecificerede og upræcise 20. Omvendt er den typiske udtryksform for de exocentriske sprogs vedkommende præget af mere abstrakte verber, som Korzen og Lundquist skriver det, og mere præcise substantiver, som i høæjere grad end på dansk er specifikke betegnelser for beslægtede genstande. Korzen nævner f.eks., at der på fransk (også romansk) findes en række specifikke betegnelser for forskellige kander, som vi på dansk slet og ret må kalde 'kande', evt. med en tilføjelse 'til..' eller evt. i et kompositum 21. I autentisk sprogbrug (dvs. produceret af en afsender på sit modersmål) inden for romanske sprog ses der tendenser til at sprogbrugen er præget af substantiver, deverbaliserede former af verberne, nominaliseringer 16 Korzen: Korzen: I sætningen Bilen repareres findes informationstyngden i verbalet. I sætningen Bilen underkastes reparation findes informationstyngden uden for verbalet, nemlig i verbalsubstantivet reparation. 19 I givet fald er en deverbaliseret måde at udtrykke Hvis dette er tilfældet. 20 Korzen: Korzen:28-29 Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 11 af 64

12 og en mere hierarkisk tekststruktur. Inden for de endocentriske sprog ses derimod typisk flere finitte verber, og der gøres brug af en udbredt sidestilling af de enkelte sætninger og ledsætninger. I Korzens beskrivelse er kommunikation på exocentriske sprog (i modsætning til på endocentriske sprog) et spørgsmål om anvendelse af en nominalorienteret udtryksform i modsætning til anvendelse af en mere verbalorienteret udtryksform. I stilistisk henseende taler man om nominalstil over for verbalstil. I det følgende vises nogle eksempler til illustration af en af de væsentlige forskelle på spansk og dansk udtryksform. Sprog med angivelse af leksikalsk type Sætnings periferi Sætnings centrum Sætnings periferi Exocentrisk spansk El coche entró en el corral Exocentrisk spansk El perro entró en el corral Endocentrisk dansk Bilen kørte/susede/trillede ind i gården Endocentrisk dansk Hunden gik/løb/sneg sig ind i gården I ovenstående to spanske eksempler anvendes der på det exocentriske spansk det samme verbum, nemlig entrar, mens der i en dansk sammenhæng kunne anvendes rigtig mange forskellige verber som køre, gå, løbe, snige sig, kravle, svømme, flyve, trampe. På dansk er det kravet om overensstemmelse med verbets valens (mulige tilladte subjekter og objekter), som er bestemmende for, hvilke verber der reelt kan anvendes i en given situation. De danske verber i ovenstående eksempler indeholder en betydningsreference til udsagnets måde, som ikke indeholdes i det spanske entrar, der derimod refererer til resultatet af det udsagn, verbet bærer, nemlig at subjektet efterfølgende vil befinde sig inde i det, som sagen nu drejer sig om. I den forbindelse beskriver Korzen de danske verber som bærende en mere præcis information end de spanske. Det kunne imidlertid også betegnes 'specificerende' information, eftersom der sigtes til, at information om måde eller f.eks. middel specificerer nogle konkrete forhold eller omstændigheder, hvor et verbum som entrar kan siges at bære en resultatorienteret information 3.2) Leksikaliseringsmønstre Informationskodning er indlejring af betydning. Informationskodning af ord kaldes også leksikalisering. Primær leksikalisering er indlejring af betydning i de mindste betydningsenheder, simpleksleksemerne. Informationskodning af ord kan ske ved primær leksikalisering, ved derivation i form af afledning fra eksisterende ord og ved komposition, dvs. ved sammensætning af eksisterende ord eller sammensætning af eksisterende ord og gængse præfikser/suffikser. Et typisk leksikaliseringsmønster er en tendens til indlejring af en bestemt type information, som f.eks. måde eller retning/resultat, hvor typen kan spores i de mest frekvente verber. Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 12 af 64

13 3.2.1) Informationskodning og leksikalisering I sprogtypologisk sammenhæng er det kendetegnende for de to leksikalske typer, de exocentriske og de endocentriske sprog, at for de mest frekvente udtryk findes de to ordklasser substantiver og verber at repræsentere markant forskellige leksikaliseringsmønstre. Med Korzens ord er 'leksikon opbygget efter forskellige principper' 22. I exocentriske sprog bærer ordklassen substantiver generelt en væsentlig mere specificeret information end substantiver fra endocentriske sprog gør. I exocentriske sprog skriver Korzen formidler ordklassen verber på den anden side en information, der er betydeligt mindre præcis end den information, som formidles af verber fra endocentriske sprog. Betegnelsen præcis information begrunder Korzen med, at jo flere bindinger et verbum lægger på subjekt/objekt, desto mere præcis er den formidlede information. En uddybning heraf og en kommentar følger i afsnit ) Informationskodning af verber Inden for det spansk-danske lingvistiske univers tager beskrivelser vedrørende verber ofte udgangspunkt i bevægelsesverber som prototype for alle verber, eftersom (citat:) 'fænomenet bevægelse mere eller mindre metaforisk indgår i mange andre typer verber' 23. I den sammenhæng bærer verber information om bevægelse (handling, tilstandsændring m.m.), om figuren, der bevæger sig (subjekt/objekt for handlingen, tilstandsændringen m.m.), om måden, bevægelsen sker på, og om retningen for bevægelsen ) Retning versus måde I forbindelse med analyse af forskellen imellem de mest anvendte verber fra exocentriske sprog og de mest anvendte verber fra endocentriske sprog fremhæver Korzen, jf. eksemplerne i afsnit 3.1, at verberne fra exocentriske sprog typisk bærer information om retning og ikke om måde. Skal sætningen også berette om måde, gøres det ved tilføjelse af endnu et betydningselement, der kan have form af a) et præpositionsled eller b) en gerundiumform af dét, som Korzen kalder et serie 2-verbum, nemlig et atelisk verbum, der udtrykker måde. 24 EKS.: a) Cruzó el río en avión b) Cruzó el río volando Omvendt gælder det for endocentriske sprog, at verberne typisk bærer information om måde og ikke om retning, og skal sætningen inkludere information om retning, gøres det ved tilføjelse af et betydningselement, der kan have form af c) et præpositionsled eller d) et retningsadverbium. EKS.: c) Han fløj over floden d) Han fløj derover 22 Korzen:18 23 Korzen:22 og Talmy: Korzen: Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 13 af 64

14 ) Kommentarer til udtrykket 'præcis information' Det er min opfattelse, at Korzen i forbindelse med beskrivelsen af exocentriske og endocentriske sprog anvender ordet 'præcis' (jf. afsnit 3.1) om information i betydningen præciserende eller specificerende, fordi netop mådekomponenten i frekvente danske verber tilfører verbet bindinger /begrænsninger mht. subjekt og evt. objekt. Min kommentar er, at når ordet 'præcis' anvendes om typisk brugte, danske verber med mådekomponent indleksikaliseret, og dette samtidig sættes i modsætning til de typisk brugte spanske verber, vil det indebære, at de spanske verber associeres med en information, der ikke skulle være præcis, eller som så skulle være upræcis. Og 'upræcise' synes jeg ikke, at vi danskere med vores betydeligt mindre (og mindre nuancerede) ordforråd bør kalde de spanske verber, som har et så varieret og detaljerigt udtryk at kommunikere med. Jeg mener, at forskellen imellem de mest frekvente spanske og danske verber er et spørgsmål om perspektivet i det indleksikaliserede udsagn. Et spørgsmål om hvilken type information der så at sige får første prioritet, når der kommunikeres på det aktuelle sprog. For spansk har i stor udstrækning de samme typer verber som dansk har. Det er i den traditionelle sprogbrug den der følger sprogsystemets konventioner, at der viser sig en forskel med hensyn til verberne. (Det siges, at der er danske ord uden spansk pendant. F.eks. er ordet 'bicicletear' ikke registreret som spansk verbum på rae.es, og eksisterer derfor pr. definition ikke, men der er ingen spanier, der vil være i tvivl om, hvad der menes 25 ). Et eksempel er verberne 'nadar og 'volar' 26, der udtrykker nøjagtig den samme aktivitet som verberne 'svømme' og 'flyve'. På dansk vil vi 'svømme/flyve over floden', hvor vi på spansk typisk vil 'cruzar el río a nado/volando' 27, og 'a nado/volando' er en fakultativ og sekundær oplysning. I spansk sprogbrug undlades det ofte at informere modtager omkring måde, mens der helt typisk vil blive informeret om det tilsigtede resultat (som at subjektet/objektet kom over på den anden side af kanalen eller var på vej derover). I næste afsnit uddybes denne forskel imellem spansk og dansk udtryksform, idet den anskues som et spørgsmål om aspekt, som Korzen også nævner, nemlig forskellen mellem telisk og atelisk aspekt. Derudover rummer betegnelsen præcis information ikke i sig selv nogen konkrete angivelser, hvorfor denne betegnelse reelt kan siges at have en uklar betydning. I stedet for præcis information kunne man anvende en betegnelse som f.eks. mådes- eller procesorienteret information. Så ville betegnelsen kommunikere nøjagtig, hvad det handler om ) Leksikalsk aspekt På spørgsmålet, om der kan udpeges semantiske fællestræk for de verber, som går igen i den typiske spanske og danske sprogbrug, er jeg kommet frem til at pege på, at det kan handle om perspektivet i verbets semantiske virkefelt. Hermed mener jeg det 'synsfelt, 25 'bicicletear' figurerer ikke som verbum i leksikon på Alligevel vil en googlesøgning på [bicicleteando site:es]vise, at ordet bliver brugt som verbum. Det spanske sprogsystem ikke alene tillader, men lægger op til, at 'bicicleta' kan konverteres til og anvendes som et verbum. Alle spaniere vil umiddelbart vide, hvad der menes. 26 Korzen:25 kalder denne gruppe verber 'serie 2-verber'. Denne betegnelse dækker ateliske verber med information om måde indleksikaliseret. 27 Eksemplet er fra Korzen:101 Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 14 af 64

15 som et udsagn udspiller sig inden for' eller 'det felt, hvori der foregår en situation eller en handling, som en modtager vil få en opfattelse af ved at høre/læse udsagnet'. Det handler om, hvorvidt taleren/afsender udtrykker sig fra en position helt tæt på situationen (så tæt, at vedkommende ikke har overblik og kun kan udtrykke sig om en del af det, der foregår, nemlig selve processen), eller om afsender befinder sig længere væk og har et vist overblik over situationen og udtrykker sig om situationen som en overskuet helhed. Man kunne f.eks. i forbindelse med de danske verber, som formidler måde eller middel (såsom løbe, svømme, flyve, svejse, sømme, hamre), sige, at afsender betydningsmæssigt befinder sig så tæt på begivenheden, at det kun er selve processen, der ses/ opfattes /registreres /refereres og intet andet. For på dansk at udtrykke en situation eller noget, der foregår, som en afgrænset helhed, må verbet oftest kombineres med yderligere betydningselementer som f.eks. præpositioner, adverbier eller særlige direkte objekter. Talmy 28 omtaler dette som et spørgsmål om klassificering af sprogene som sprog med enten verbumsbåret udsagnsformidling ('verb-framed languages') eller satellitbåret udsagnsformidling ('satellite-framed languages'), hvilket er en angivelse af, hvor informationen om sætningens centrale, fuldbyrdede (jf. afsnit om afgrænset og uafgrænset leksikalsk aspekt) udsagn typisk er indlejret. Om informationen ligger i det finitte verbum alene eller tilvejebringes ved hjælp af en satellit, som verbet optræder i kombination med. Bemærk i de følgende eksempler, som er taget ud af helt almindelig daglig dansk sprogbrug, hvordan det sammensatte udtryks betydning er afhængig af tilføjelsen af et betydningselement i form af en satellit: Verbum Satellit Verbum Satellit slå op, ned ud (rude, tage modet fra) fra, an, af græs, skår, revner, kolbøtter til Søren, en rekord sig skære op, ned, fri ud, fra, af, for over havre, tænder sig Derimod vil det typisk anvendte finitte spanske verbum i sig selv formidle mere information om situationen som en fuldbyrdet/afgrænset helhed og vil i øvrigt desuden - alene i kraft af sit krav om morfologisk kongruens - referere til sit subjekt, f.eks. 'salió' 29. I den kognitive proces optræder det typiske spanske verbum, semantisk set, således med et mere overordnet synsfelt eller med en større distance, så der opnås overblik over begivenheden som en afgrænset punkthændelse. Man kunne sige, at alene i kraft af det spanske verbum opnår man overblik over subjekt og situation, mens det danske verbum går så tæt på processen, at overblikket forsvinder, og verbet i sig selv ikke fortæller den historie, som dens sætning som en helhed skal berette om. I sig selv refererer det typiske spanske verbum mere den 'hele' historie, end det typiske danske verbum gør, dette sidste må udtrykke den fulde betydning ved hjælp af tilføjelsen af betydningsbærende partikler/satellitter. Det er disse overvejelser, der ligger bag mit forslag til udpegelse af en sammenhæng imellem forskelle i leksikaliseringsmønstre og sætningsstrukturer som en supplerende forklaringsmodel i forbindelse med de sprogtypologiske forskelle imellem 28 Talmy: Særlig det spanske verbum har en så stærk subjektsreference sammenlignet med andre romanske sprog, at det kan repræsentere et implicit subjekt. Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 15 af 64

16 dansk og spansk. Forskellene kunne forklares ved, at de mest frekvente verber på de to sprog er bærere af et forskelligt leksikalsk aspekt, nemlig afgrænset og uafgrænset aspekt for henholdsvis spansk og dansk, og at denne forskel konkret har konsekvenser for sætningsstrukturen, idet et uafgrænset leksikalsk aspekt er udtryk for manglende (= ingen) distance til udsagnet, og verbet derfor nødvendigvis må optræde i kombination med satellitter for at formidle en afgrænset historie, som kan indgå som en del af en tekstsammenhæng. Ovenstående eksempler med 'slå' og 'skære' illustrerer dette karakteristiske træk ved dansk sprogbrug. På spansk udtrykker man sig derimod med distance og overblik, hvilket aflæses af en mere udbredt anvendelse af verber med et perfektivt (telisk) leksikalsk aspekt. Korzen karakteriserer de spanske verber som bærere af en mere overordnet information ) Udsagns indre tid m.m. Verber repræsenterer udsagn. Udsagn kan være af helt forskellig karakter som tilskrivning af egenskaber, tilstande eller andre eksistentielle forhold (manden er svagt begavet, barnet er sygt, Peter har mørkt hår) og som reference til hændelser eller tilstandsændringer (Peter rødmer/vokser) og aktivitets-/aktionsbeskrivelser (døren smækker i/peter lukker døren). Udsagn udspiller sig inden for en tidsramme, der er angivet af taleren, og som tidsfæster udsagnet i forhold til andre udsagn og evt. i forhold til konkrete absolutte tidspunkter uden for sætningen. Eksempler til illustration Hun ville have sagt det, når de var kommet hjem. Her er 'ville have sagt det' en tidsangivelse i forhold til 'når de var kommet hjem' Her er 'når de var kommet hjem' en tidsangivelse i forhold til en kendt kontekst Tidsangivelsen internt i sætningen, men uden for verbet, formidles med fleksionen i tempus. Zoomes der ind på det enkelte udsagn, ses det, at udsagnet desuden kan siges at have en 'indre' tid. Denne indre tid er knyttet til, hvordan udsagnet i sig selv forløber, om det er af statisk (eksistentiel karakter/uforanderligt i tiden) [at være, forefindes] eller af dynamisk karakter (refererer til elementer af bevægelse eller ændring)[at lukke, vokse], om det forløber mod en indre grænse for at fuldbyrdes (er af afgrænset eller uafgrænset karakter)[at tænde, lyse], om det i sig har en karakter af begyndelse, progression eller afslutning (fase)[at iværksætte, modne, ophøre], om det er et udsagn om en punkthændelse eller noget, der gentager sig for at nævne nogle eksempler. Udsagnet kan også formidle information om grad af intensitet eller samtidighed med andre hændelser 30. Desuden kan den indkodede information handle om måde eller middel og dermed implicit angive de respektive valensbindinger. I litteraturen beskrives aspekt-information ofte ved hjælp af ordpar i form af modsatte eller forskellige kategorier: 30 Talmy:221 action correlation Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 16 af 64

17 ) Eksempler på udsagns leksikalske aspekt Det leksikalske aspekt kan angive indre tid, der udspilles i verbet som i: noget dynamisk/statisk noget afgrænset/uafgrænset blive/være, gå/stå ankomme/rejse, toppe/stige, lægge/ligge Aspektet kan referere til et resultat et resultat, der vil være frembragt, når udsagnet har udspundet sig. Det opnåede resultat vil leksikalsk være ret enslydende med verbet. fylde stige falde stramme slukke entrar aterrizar fijar objektet vil være fuld af.. der vil være sket en stigning i.. der vil have været et fald i.. der vil være sket en stramning af.. lyset vil være slukket subjektet vil være bevæget ind i.. luftfartøjet vil være landet objektet vil være gjort fast Aspektet kan referere til en retning en retning, subjektet er bevæget i, bajar, subir når udsagnet har udspillet sig Aspektet kan angive måde eller middel måde middel ride, svømme, skrige, støbe, koge cykle, skrue, hamre Aspektet kan antyde relationer rolle (perspektiv) købe, sælge, comprar, vender fase ingressiv vågne, fødes, begynde, nacer, empezar fase progressiv ældes, envejecer fase terminativ afslutte, dø, visne, terminar, morir samtidighed istemme, entonar og aspektet kan angive karakter engangshændelse/gentagen forekomst noget transformerende/ikketransformerende noget reversibelt/irreversibelt intensitet eksplodere/tromme blegne/skinne smelte/dø liste, buldre Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 17 af 64

18 Disse kategorier repræsenterer forskellige mulige etiketter, der kan knyttes til verbers semantiske indhold. Kategorierne udelukker på ingen måde hinanden, men skal forstås som supplerende beskrivelse, hvor det kan være anvendeligt. Fødes og dø er f.eks. begge verber med et perfektivt leksikalsk aspekt, fordi de begge skal nå en indre grænse, for at deres udsagn bliver sandt, men den fase, de to udsagn formidler, er forskellig. At fylde eller hælde noget i et glas vil i praksis ofte være det samme, men set i lyset af en sprogtypologisk klassificering af sprog som endocentriske eller exocentriske vil fylde kontra hælde repræsentere den resultatorienterede information over for den procesorienterede. Den afspejling af 'indre tid' og/eller måde/middel eller resultat/retning, der er en integreret og iboende del af den betydning, som udsagn repræsenterer, benævnes her 31 leksikalsk aspekt. Verbers (udsagns) indre tid er et leksikalsk-semantisk fænomen i modsætning til tempus, som er et fleksivt-temporalt fænomen. Temporalt/fleksivt aspekt Leksikalsk aspekt information om et udsagns tid i forhold til andre sætningselementer og en evt. tidsforankring uden for sætningen information om et udsagns indre tidsforløb, evt. fordeling, fase, intensitet, måde/middel (herunder valens) eller resultat/retning Leksikalsk aspekt kaldes traditionelt Aktionsart eller aktionsmåde. Her foretrækkes benævnelsen leksikalsk aspekt, fordi den rummer alle mulige dimensioner og ikke kun refererer til mådekomponenten. I resten af dette arbejde tales udelukkende om leksikalsk aspekt og ikke om temporalt/fleksivt aspekt. I det følgende beskrives dynamisk og statisk aspekt samt afgrænset og uafgrænset (perfektivt og imperfektivt) aspekt. Dynamisk/statisk aspekt: At et udsagn formidler et dynamisk aspekt vil sige, at udsagnet refererer til noget, der indebærer elementer af ændring eller bevægelse, f.eks. rødme, vokse, malke, danse, hoppe, sige, i modsætning til udsagn med et statisk aspekt, der fremstiller mere eksistentielle sammenhænge, som f.eks. 'at være' (i forbindelse med kvalificerende substantiver eller adjektiver, f.eks. 'er en mand med pli', 'var lille fra fødslen', 'har været gravid tre gange') og 'at have' (i forbindelse med eksistentielt kvalificerende substantiver som f.eks. 'består af moduler', 'havde otte ben' og i forbindelse med tilskrivning af ejendom 'have et gammelt hus'), 'findes', 'eksistere', 'forekomme' (i betydningen 'findes'). Sammenlignes udsagnet 'hun var oversætter' med 'hun arbejdede som oversætter', er det første en eksistentiel (statisk) beskrivelse, mens det andet udsagn reflekterer en association til forløbet af personens dagligdag og daglige aktiviteter, altså et dynamisk aspekt præget af aktivitet og bevægelse. Verberne 'blive' og 'få' kan være interessante, idet de formidler et dynamisk aspekt i form af en overgang fra en tilstand til en anden, som så kan være af statisk karakter (f.eks. blive voksen, få tænder). 31 og i overensstemmelse med RAE: La Grámatica Descriptiva de la Lengua Española Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 18 af 64

19 Afgrænset/uafgrænset aspekt: Allerede Aristoteles henledte i niende bind af sit værk 'Metafysik' opmærksomheden på, at udsagn grundlæggende set fordeler sig i to hovedkategorier: afgrænsede og uafgrænsede udsagn eller, om man vil, perfektive og imperfektive udsagn. Verber med et perfektivt leksikalsk aspekt indeholder et udsagn, som indebærer et mål, der nås som en realiserende og fuldbyrdende grænse. Eksempler er 'ankomme', 'affyre', 'vågne'. Udsagnet er realiseret, når det er sket og ikke før. Udsagnet giver mening i kraft af, at hændelsen/handlingen realiseres /når sit mål. I forbindelse med f.eks. udsagnet 'at ankomme' kan det siges, at man ankommer, når det sker. Man kan være lige ved at ankomme (så er der tale om tidspunktet lige før ankomsten), men hvis man bliver forhindret i at ankomme, så det ikke sker, så giver det ikke mening at tale om at ankomme. Man kan heller ikke ankomme og så blive ved med at ankomme lidt længere. For perfektive verber gælder det, at når den indre grænse er nået, er udsagnet både fuldbyrdet (realiseret/giver mening) og afsluttet. Anderledes er det med imperfektive verber som rejse, arbejde, sove. Man kan rejse/arbejde/sove lidt eller længe, og det giver lige god mening at tale om, at man derefter igen rejser/arbejder/sover. Udsagnet indeholder ikke en indre afslutning, som er uforenelig med en fortsat realisering. Når verber skal kategoriseres som havende enten perfektivt eller imperfektivt aspekt, kan pauseprøven anvendes: I en tænkt situation lader man et subjekt udføre eller underkaste betydningen af det verbum, der skal testes. Hvis subjektet så holder en lille pause, og det vil kunne give mening at tale om, at subjektet efter pausen fortsætter med det, som verbet handler om, så er verbet imperfektivt. Med perfektive verber kan det ikke give fornuftig mening at fortsætte efter en lille pause. Kan man f.eks. modtage et brev, holde en pause og så modtage det videre? Nej, man vil kunne modtage et andet brev, men selve modtagelsen er afsluttet i det øjeblik, den sker, og den kan ikke forlænges. Modtage er et verbum med perfektivt leksikalsk aspekt. Kan man downloade materiale, holde en pause og så efter pausen downloade videre? Ja det kan man, det giver mening. Downloade er et verbum med imperfektivt leksikalsk aspekt. Når der i forbindelse med denne undersøgelse fokuseres på verbers aspekt, menes der det finitte verbum eller i tilfælde af spanske infinitte konstruktioner det verbum, som udgør kernen i konstruktionen ) Verber uden informationstyngde Udsagns leksikalske aspekt kan som ovenfor omtalt formidle information af meget forskellig art om indre tid, måde eller middel, resultat eller retning, intensitet, fase osv. Nogle verber bærer ikke nogen særlig information i sig selv, men fungerer som brobygger til andre sætningsemner, som så leverer budskabet. Gode eksempler er verberne 'være' og 'have'/'ser', 'tener' og 'haber' ('hay'). De siger ikke rigtig noget selv andet end at de Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 19 af 64

20 formidler, at subjektet (eller situationen som i tilfældet med 'hay ) bliver beskrevet ved det eller de led, som er knyttet til udsagnet. Netop disse verber bruges ofte til beskrivelse af eksistentielle forhold (kalven havde to hoveder, hun har krøller, han er snu), og betegnes med etiketten 'statisk leksikalsk aspekt'. Der er imidlertid også verber, der kan betegnes som havende et 'dynamisk leksikalsk aspekt', som kan karakteriseres som ikke-informationstunge, og som kan fungere som brobyggere. Det er verber, som har betydninger i retning af udføre (.. en operation), udøve (.. presion), forestå (.. ledelsen af..), udvirke (.. en tilbagetrækning), foretage (.. en parkering), lave (.. en undersøgelse), underkaste (nogen en behandling/bilen reparation) og naturligvis de tilsvarende spanske verber hacer, desempeñar, realizar, efectuar, someter (a alguien o algo a por ejemplo un tratamiento/una reparación). I kombination med disse verber, der ikke i sig selv formidler konkret specificerende information, kan verbalsubstantiver ses som det element, der bærer den specifikke information, som udsagnet skal formidle. Verbalsubstantiver formidler information i form af et billede af den handling, der ligger i det verbum, substantivet er dannet af. Spørger man f.eks.: 'Hvad er en parkeringsplads?', så må svaret blive noget i retning af 1) Det er en plads, hvor man parkerer eller 2) Det er en plads til at parkere på. Elementet 'plads' vil uden videre blive gengivet som et substantiv, mens elementet 'parkering' vil blive forklaret med finitte former af det verbum, som verbalsubstantivet har sin betydning fra. Verbalsubstantiverne er substantiver, der i meget høj grad afspejler udsagnet i et verbum og når vi taler kognition giver anledning til en mental repræsentation af den betydning, som ligger i netop det verbum, verbalsubstantivet er afledt af. Derfor kan de i kombination med ikke-informationstunge verber virke som formidlere af specificerende information, og informationen går i disse tilfælde uden om det finitte verbum. Fælles for verber uden informationstyngde er, at de IKKE formidler måde eller middel, retning, grad, intensitet eller de andre specificerende varianter af leksikalsk aspekt. Dog kan fase iagttages som i 'iværksætte', 'gennemføre', 'afslutte'. IKKE kan stå alene. Hvis de står alene i en tekst, så findes der en ekstratekstuel kontekst, som i udtrykket 'Gør det dog!'. Hvad 'det' er, vil fremgå af sammenhængen. Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 20 af 64