Natur og naturfænomener i dagtilbud
|
|
|
- Marcus Mikkelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud. Alle dagtilbud skal arbejde med seks læreplanstemaer, hvoraf natur og naturfænomener er det ene. Undersøgelsen ser på, hvordan daginstitutioner og dagplejer arbejder med temaet i praksis, og peger på, hvordan arbejdet med læreplanstemaet med fordel kan styrkes, hvis man ønsker at udvikle arbejdet i en mere didaktisk retning. Rapportens relevans, kontekst og målgruppe Der er et samfundsmæssigt ønske om at styrke den naturvidenskabelige interesse hos børn og unge op gennem uddannelsessystemet. Derfor er der også fokus på, hvordan man tidligt kan vække børns interesse og motivation for det naturvidenskabelige felt. Det er en del af baggrunden for, at læreplanstemaet natur og naturfænomener er et af de seks læreplanstemaer, som danske dagtilbud skal arbejde med. Da EVA i 2012 evaluerede arbejdet med de pædagogiske læreplaner, var en af konklusionerne, at arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener med fordel kan styrkes. Nærværende undersøgelse kan bruges til at kvalificere debatten om læreplanstemaet i praksis, idet den viser, hvordan et repræsentativt udsnit af danske dagtilbud arbejder med temaet. Undersøgelsen beskriver også den variation, der er i fortolkningerne af læreplanstemaet blandt det pædagogiske personale i dagtilbuddene, og peger på, hvilke muligheder der er for at videreudvikle dagtilbuddenes arbejde med temaet. Endelig formidler rapporten eksempler til inspiration fra dagtilbud, der arbejder målrettet med temaet. Rapporten henvender sig især til pædagogiske konsulenter, naturpædagoger, naturvejledere, ledere, beslutningstagere og andre, som interesserer sig for udviklingen af det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet natur og naturfænomener. Resultater Undersøgelsen viser, at danske dagtilbud generelt arbejder med at inddrage naturen i børnenes hverdag, men at der også findes væsentlige forbedringsmuligheder, idet: Mange dagtilbud kun arbejder med et snævert udsnit af aktiviteter inden for temaet Mange dagtilbud arbejder med læringsmål for andre læreplanstemaer i naturen frem for at arbejde med læringsmål for natur og naturfænomener Få dagtilbud prioriterer faglig viden og forståelse inden for temaet højt Få dagtilbud løbende tilbyder voksenstyrede aktiviteter inden for temaet. Vejledningen til dagtilbudsloven opstiller nogle forskellige dimensioner for, hvad arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener kan omfatte. Men loven giver samtidig ret frie rammer for fortolkning, og undersøgelsen viser, at der ikke er en fælles forståelse af, hvilke dimensioner temaet kan omfatte, og hvordan man bedst arbejder med dem. Der er derfor stor variation med hensyn til, hvor meget og hvordan dagtilbuddene arbejder med læreplanstemaet. Hos det pædagogiske personale kan det give sig udslag i en manglende bevidsthed om, hvad læreplanstemaet kan og bør omfatte, og undersøgelsen peger på, at dette hænger sammen med manglende interesse og kompetencer hos det pædagogiske personale. Undersøgelsen peger også på, NATUR OG NATURFÆNOMENER I DAGTILBUD
2 at kommunerne med fordel kan styrke deres fokus på læreplanstemaet natur og naturfænomener. Naturen har stærke rødder i dagtilbuddene Undersøgelsen viser, at det pædagogiske arbejde med naturen har stærke rødder i dagtilbuddene. Dagtilbuddene tilbyder børnene adgang til legepladser og naturområder. Generelt oplever dagtilbuddene at have gode faciliteter, relevant udstyr og nem adgang til naturen. Dagtilbuddene ser en stor værdi i at være ude på legepladsen og i naturen. Det pædagogiske personale er optaget af, at børnene får gode oplevelser og respekt for naturen, og der er stor åbenhed over for at arbejde med temaet ved at følge børns nysgerrighed og besvare spørgsmål. På den anden side ser vi, at det pædagogiske personale generelt vægter aktiviteter med kundskab og eksperimenter lavere end aktiviteter, der er mere oplevelses- eller sanserettede. Undersøgelsen peger på, at denne prioritering ikke nødvendigvis skyldes bevidste beslutninger, men at den kan skyldes usikkerhed med hensyn til, hvordan man på meningsfulde måder kan arbejde mere målrettet med viden og forståelse inden for temaet. Tilgange til og retninger for arbejdet i daginstitutioner Overordnet findes der tre forskellige måder, som daginstitutionerne arbejder med læreplanstemaet natur og naturfænomener på: Udelivstilgang: Udelivstilgangen er i store træk det fælles udgangspunkt for daginstitutionerne. Generelt prioriterer daginstitutionerne, at børnene er ude forskellige steder i naturen og har adgang til faciliteter, som kan bruges til aktiviteter inden for læreplanstemaet. Udetilgangen er således det fælles fundament for daginstitutionernes videre arbejde med temaet. Nogle daginstitutioner arbejder mere med temaet end alene med en udelivstilgang. Blandt disse institutioner findes der to dominerende tilgange til, hvordan man arbejder med natur og naturfænomener: Naturtilgang: Daginstitutioner, der følger dette spor, arbejder hyppigere med det levende liv ude og inde. At indsamle planter, udforske insekter og arbejde med spiring af frø er eksempler på aktiviteter, som bliver gennemført oftere inden for denne tilgang. Sciencetilgang: Daginstitutioner, der arbejder mere med denne tilgang, arbejder oftere med aktiviteter såsom forsøg med at måle og veje eller eksperimenter med, hvad der sker, når is smelter. Aktiviteter med tal og rækkefølger er også knyttet til denne tilgang. De tre tilgange er ikke gensidigt udelukkende, sådan at alle daginstitutioner falder i enten den ene eller den anden kategori. Udelivstilgangen kan ses som det fælles fundament, mens naturog sciencetilgangen er to forskellige måder at arbejde med læreplanstemaet på, som institutionerne i forskellig grad benytter sig af. NATUR OG NATURFÆNOMENER I DAGTILBUD
3 Sciencetilgang Naturtilgang RESUME Figur 1 Tilgange i daginstitutioners arbejde med natur og naturfænomener Udelivstilgang Muligheder og barrierer i daginstitutionerne Der er generelt gode muligheder for at arbejde med natur og naturfænomener i daginstitutionerne. Daginstitutioner, som ønsker at udvikle sig enten i en natur- eller i en scienceretning, har viden, erfaringer og inspiration at trække på. Det betyder også, at de daginstitutioner, der endnu ikke arbejder så meget med natur og naturvidenskab, vil kunne trække på eksisterende erfaringer og viden. En væsentlig barriere for at få flere daginstitutioner til at arbejde bredere med temaet er, at der ikke er en fælles forståelse af, hvad læreplanstemaet omfatter. I de daginstitutioner, der ikke har et særligt fokus på læreplanstemaet, er der ikke samme bevidsthed om, hvad man kan arbejde med inden for temaet. Derfor arbejder det pædagogiske personale heller ikke med en bred vifte af aktiviteter. En anden væsentlig barriere er, at arbejdet med temaet hænger sammen med det pædagogiske personales kompetencer og interesser. Her er det en udfordring, at både det pædagogiske personales kompetencer og deres interesser ifølge de pædagogiske ledere er ringere, når det gælder dette læreplanstema, end når det gælder de fleste andre temaer. Tilgange i dagplejen I dagplejen er arbejdet med natur og naturfænomener først og fremmest præget af en udelivstilgang. Det er generelt ikke udbredt at arbejde med fx eksperimenter og andre aktiviteter, der lægger sig op ad det, vi kalder en sciencetilgang. Der er heller ikke en høj prioritering af at arbejde med faglig viden eller tilgange, der understøtter børnenes forståelse af sammenhænge i naturen. Der er derfor et stort udviklingspotentiale i dagplejen, hvis man ønsker at fremme tilgange med mere fokus på læring. Dagplejerne bruger læreplanstemaerne meget konkret i planlægningen af deres fælles aktiviteter som gruppe, og de er meget positive over for læreplanstemaerne. De ser arbejdet med læreplanerne som et fagligt løft. De arbejder systematisk med at dække læreplanstemaerne og har en stor iderigdom og -udveksling i forbindelse med de aktiviteter, som de planlægger ude. Alligevel kan der spores en vis usikkerhed med hensyn til, hvornår der er tale om aktiviteter inden for læreplanstemaet, og hvornår man gennemfører aktiviteter inden for andre områder. Der er også mere fokus på aktiviteterne selv end på læringsmålene for aktiviteterne. Muligheder og barrierer i dagplejen Dagplejegrupperne har generelt gode muligheder for at komme i naturen og har legepladser, der er velegnede til at arbejde med natur og naturfænomener. En del dagplejere har ekstra fokus på at være ude i naturen, og nogle har fundet veje til også at have fokus på eksperimenter og sammenhænge i naturen sammen med de små børn. Mange af dem er også flittige til at inddrage NATUR OG NATURFÆNOMENER I DAGTILBUD
4 naturvejledere. Dagplejerne finder inspiration på internettet og videndeler med andre dagplejere, bl.a. via store Facebookgrupper. Generelt er udviklingspotentialet stort i dagplejen. Ca. en fjerdedel af dagplejepædagogerne beskriver, at deres dagplejegruppe mangler udstyr, og kun fire ud af ti oplever, at de kan få støtte og hjælp fra kommunen. Generelt kan der være en usikkerhed i dagplejegrupperne med hensyn til, hvilke aktiviteter der hører med inden for temaet, og hvordan man kan indtænke læring om natur og naturvidenskab i forbindelse med aktiviteterne. Udviklingsmuligheder På baggrund af de muligheder og barrierer, der findes for at arbejde med temaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud, peger undersøgelsen på følgende udviklingsmuligheder: Afgræns og definer Generelt er der i både daginstitutioner og dagplejer behov for en praktisk anvendelig afgrænsning af læreplanstemaet. Derudover er der behov for en fælles forståelse især af begrebet naturfænomener, som ikke vækker genklang eller bliver forstået på samme måde blandt det pædagogiske personale. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at de centralt fastlagte vejledninger om læreplanstemaet er vanskelige at få fat på, og at det derfor i særlig grad bliver kommunernes rolle at fortolke og formidle indholdet under dette læreplansmål. For at understøtte, at pædagogisk praksis i alle dagtilbud er i tråd med intentionerne om, at børn møder natur og naturfænomener, kan der med fordel ske en tydeligere og mere anvendelig afgrænsning og definition fra centralt hold. Styrk fokus i kommunerne Et kommunalt fokus på natur og naturfænomener gør en forskel for, hvor meget daginstitutioner arbejder med sciencetilgangen. Men undersøgelsen viser også, at en stor andel af institutionslederne og dagplejepædagogerne oplever, at de ikke kan få hjælp fra kommunen, eller ikke ved, om kommunen tilbyder nogen faglig støtte inden for læreplanstemaet. Meget tyder derfor på, at der er et potentiale i et øget kommunalt fokus og i øget hjælp til dagtilbuddene. For dagplejerne har dagplejepædagogerne en vigtig rolle med hensyn til at hjælpe med at fortolke læreplanstemaet. Øg opmærksomheden med hensyn til temaets muligheder Der er behov for at øge opmærksomheden over for, hvad temaet natur og naturfænomener kan omfatte. Det pædagogiske personale er ofte ikke opmærksomt på, hvordan man fx kan inddrage eksperimenter og naturfaglig viden i arbejdet. Der kan derfor være behov for at finde veje til at gøre det pædagogiske personale opmærksomt på alle de dimensioner, som vejledningen til dagtilbudsloven lægger op til, og formidle konkrete bud på, hvordan det pædagogiske personale kan arbejde med fx forståelse, viden og kundskab ved hjælp af en bredere vifte af aktiviteter. Det er oplagt at lade denne opgave med at formidle en bredere opmærksomhed med hensyn til læreplanstemaet indgå som del af det pædagogiske udviklingsarbejde, som de kommunale forvaltninger understøtter i dagtilbuddene. Styrk kompetencerne Når der i personalegruppen findes kompetencer inden for læreplanstemaet natur og naturfænomener, fremmer det arbejdet med såvel en naturtilgang som en sciencetilgang. Samtidig mener hverken institutionslederne eller dagplejepædagogerne, at det pædagogiske personale har lige så stærke kompetencer inden for dette læreplanstema som inden for de øvrige temaer. Det er derfor oplagt at se på, hvordan man kan udvikle kompetenceniveauet hos det pædagogiske personale i forbindelse med overvejelser over både pædagoguddannelsen og mulige videreuddannelsesforløb. NATUR OG NATURFÆNOMENER I DAGTILBUD
5 Gør ressourcepersoner tilgængelige Institutioner, der arbejder mere målrettet med temaet, inddrager oftere ressourcepersoner som fx naturvejledere og naturkonsulenter. Der er samtidig mange dagtilbud, som gerne vil inddrage ressourcepersoner, men som ikke har mulighed for det. Her er det en mulighed særligt for kommunerne at hjælpe dagtilbuddene ved at gøre ressourcepersonerne mere tilgængelige. Ressourcepersoner vil også kunne bidrage med nogle af de kompetencer, som dagtilbuddene generelt oplever at mangle. Styrk didaktiske refleksioner Dagtilbuddene forholder sig forskelligt til dimensionerne viden og forståelse. Her kan der være behov for en mere bevidst og reflekteret tilgang til læring inden for læreplanstemaet. Et større pædagogisk fokus på processer, der skaber læring ud fra leg og eksperimenter inden for natur og naturfænomener, kræver, at der udvikles, vejledes og informeres om egnede didaktiske tilgange, ikke mindst på pædagoguddannelsen. Udforskning og udvikling af en mere bevidst tilgang til børns læring inden for natur og naturfænomener, som indtænker leg og eksperimenter, bør tilrettelægges på tværs af dagtilbud og gerne med inddragelse af forskningsviden. NATUR OG NATURFÆNOMENER I DAGTILBUD
Natur og naturfænomener i dagtilbud. Stærke rødder og nye skud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud 2015 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Natur og naturfænomener i dagtilbud 2015 Danmarks
Pædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling
Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse med den
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Nedløbsrørs science *Junior Einstein med vand, spand og nedløbsrør I vuggestuen har vi et nedløbsrør, der ender et stykke
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen
Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse
Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner
Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I
3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I DAGINSTITUTIONER Pædagoguddannede medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion, i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet
Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Redskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015
Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: [email protected]
TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
Rammer for pædagogisk arbejde og kvalitetssikring Signe Bohm, Områdechef for dagtilbud
i Rammer for pædagogisk arbejde og kvalitetssikring Signe Bohm, Områdechef for dagtilbud Høring om private pasningsordninger i Børne- og Undervisningsudvalget d. 28. september 2016. Børne- og Undervisningsudvalget
Den pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering
Veje til et styrket forældresamarbejde
www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten
Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Pædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Denne DCUM-vejledning beskriver de krav der er til arbejdet med de pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i at leve op til kravene om
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der
Pædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Humlebo Selvejende institution 2016 Side 1 af 26 Indholdsfortegnelse Pædagogisk tilsyn i dagtilbud...3 Tematikker i det pædagogiske tilsyn...3 Tilsynsrapportens grundlag...3 Læsevejledning...3
Evalueringsperspektiver på læreplansarbejdet
www.eva.dk Evalueringsperspektiver på læreplansarbejdet Pædagoguddannelsens årsmøde, Kolding d. 1. marts 2018. Den refleksivt, kritiske stillingtagen til: 1. Viden om kvalitet til den evaluerende pædagogiske
Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår
Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles
GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Vælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Redskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected]
Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected] Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus
Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Styrkede pædagogiske læreplaner
1 Gode dagtilbud gør en forskel for alle børn 2 PROGRAM Fakta og baggrund Indhold og fokus Læringsmiljø Børn i udsatte positioner Forældresamarbejde 3 Fakta og baggrund Læreplaner siden 2004 Synliggjort
Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede
1 Indhold Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Digital Læring Dagtilbuddet skal gennem brug af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring.... 5 At styrke barnets kompetencer inden
Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015
Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
En styrket pædagogisk læreplan
En styrket pædagogisk læreplan Hvad er det nye? Oplæg af Joan Lindskov Landskonferencen Kvalitet i dagplejen 2018 Hjælp fra FOA Hvad er en pædagogisk læreplan? Loven beskriver, hvad der skal arbejdes med
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer
Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud 1 OPLÆG OM DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Baggrund for den styrkede pædagogiske læreplan Indhold
