PA-254058.06-1 - BRUGSANVISNING KLAR TIL BRUG PLADEMEDIER PA-254058.06 Rev.: April 2013 BD Haemophilus Test Medium Agar (HTM) TILSIGTET BRUG BD Haemophilus Test Medium Agar (HTM) anvendes til antimikrobiel følsomhedstestning med diskdiffusion af kliniske isolater af Haemophilus-arter, som beskrevet i Approved Standard M2, udgivet af Clinical and Laboratory Standards Institute (CLSI). 1 PROCEDURENS PRINCIPPER OG FORKLARING Mikrobiologisk metode. Mueller Hinton agar suppleret med 1 % hemoglobin og 1 % IsoVitaleX berigelse (Mueller Hinton chokoladeagar) var det tidligere anbefalede medium for Haemophilus influenzae. 2 Omfattende undersøgelser udført af Jorgensen og kollegaer førte til udviklingen af Haemophilus testmediumagar (HTM). 3,4 Dette medium er Mueller Hinton agar suppleret med X-faktor (hemin eller hematin), V-faktor (nikotinamidadenindinukleotid, NAD) og gærekstrakt. En stor fordel ved HTM agar sammenlignet med Mueller Hinton chokoladeagar er optisk klarhed, hvilket giver mulighed for måling af zonediametre fra bunden af skålen, hvilket er standardtestproceduren for ikke-kræsne organismer på Mueller Hinton agar. Endvidere indeholder HTM agar lave niveauer af thymidin, og er derfor egnet til testning af trimethoprim/sulfamethoxazol. Tolkningskriterier for den antimikrobielle følsomhedstestning er omfattet i CLSI dokument M100 (M2), som er inkluderet med CLSI dokument M2. 1 Der henvises til dette dokument for yderligere detaljer. BD Haemophilus testmediumagar består af Mueller Hinton agar suppleret med X-faktor (hemin eller hematin), V-faktor (nikotinamidadenindinukleotid, NAD) og gærekstrakt. REAGENSER BD Haemophilus testmediumagar (HTM) Formel* pr. liter oprenset vand Okseekstrakt 2,0 g Caseinsyrehydrolysat 17,5 Stivelse 1,5 Agar 17,0 Gærekstrakt 5,0 Hematin 0,015 Nikotinamidadenindinukleotid (NAD) 0,015 ph 7,3 ± 0,1 *Justeret og/eller suppleret som påkrævet for at opfylde funktionskriterier. FORHOLDSREGLER. Kun til professionel brug. Pladerne må ikke anvendes, hvis de viser tegn på mikrobiel kontaminering, misfarvning, udtørring, brud eller andre tegn på nedbrydning. Overdreven skrumpning af dette medium på grund af udtørring kan føre til falske følsomhedstestresultater. Læs dokumentet GENEREL BRUGSANVISNING for procedurer om aseptisk håndtering, biologiske farer og bortskaffelse af brugte produkter. OPBEVARING OG HOLDBARHED Pladerne opbevares efter modtagelse i mørke ved 2 8 C i deres originale hylsterindpakning, lige indtil de skal bruges. Undgå nedfrysning og overophedning. Pladerne kan inokuleres op til udløbsdatoen (se etiketten på pakken) og inkuberes i de anbefalede inkubationstider. Plader fra åbnede stabler med 10 plader kan bruges i en uge, når de opbevares i et rent område ved 2 8 C.
BRUGERKVALITETSKONTROL Se CLSI 1 eller, hvis det er relevant, nationale standarder for oplysninger om brugerkvalitetskontrol. I princippet skal procedurerne beskrevet nedenfor under Testprocedure foretages ved brug af kontrolstammerne nævnt under Materialer, der ikke er vedlagt. BD Haemophilus testmediumagar (HTM) plader og de antimikrobielle disks, der anvendes, skal testes mindst to gange om ugen for korrekt ydeevne. Ikke-inokuleret mediums udseende: svagt ravgult. PROCEDURE Vedlagte materialer BD Haemophilus testmediumagar (90 mm Stacker plader). Mikrobiologisk kontrolleret. Materialer, der ikke er vedlagt 1. Inokulumbouillon i rør, såsom BD Trypticase Soy Broth (BD Trypticase sojabouillon) (sojabønne-casein-fordøjelsesbuillon) eller Mueller Hinton II bouillon (kationsjusteret) i rør med 5 ml volumen, til klargøring af et standardinokulum, samt steril bouillon eller saltvand til fortynding af inokulum. 2. Bariumsulfat-sammenligningsstandard (0,5 ml af 0,048 M BaCl 2 [1,175 % w/v BaCl 2. 2H 2 O] til 99,5 ml af 0,18 M [0,36 N] H 2 SO 4 [1 % v/v]). 3. Et fotometrisk apparat til justering af klarheden af inokulumsuspensionen, så den svarer til McFarlands 0,5 standard. 4. Som et alternativ for ovenstående materialer (1-3) kan BD Prompt Inoculation System (BD Prompt inokuleringssystem)(volumetrisk inokulum-klargøringsudstyr) anvendes. 5,6 5. Kontrolkulturer - Haemophilus influenzae ATCC 49247, ATCC 49766 og ATCC 10211. 6. Papirdisks imprægneret med specifikke mængder af antimikrobielle stoffer, såsom BD Sensi-Disc til følsomhedstest. 7. Dispenseringsudstyr såsom Sensi-Disc 6-pladsdispenser. 8. Lineal eller andet udstyr til at måle zonestørrelse i millimeter. 9. En inkubator, der producerer en atmosfære, som indeholder 5 % CO 2, eller et andet instrument, der kan producere en CO 2 -beriget aerob atmosfære. 10. Et reagens til udførelse af en hurtig -lactamasetest, såsom BD Cefinase disks. 11. Hjælpedyrkningsmedier, reagenser og laboratorieudstyr som påkrævet. Præparattyper Dette produkt anvendes til følsomhedstestning af rene kulturer af Haemophilus, som er isoleret fra kliniske præparater (se også Funktionsdata og procedurens begrænsninger). Testprocedure 1. Forbered en gram-farvning, inden følsomhedstestningen startes, for at bekræfte kulturens renhed og for at bekræfte den tentative identifikation af Haemophilus. 2. Brug adskillige velisolerede kolonier taget direkte fra en chokoladeagarplade, der har stået natten over (helst 20 til 24 timer), som kilde for inokulum. 3. En hurtig ß-lactamasetest bør anvendes til hurtig påvisning af stammer, der er resistente over for penicillin, ampicillin eller amoxicillin. 4. Klargør en suspension af testorganismen i Mueller Hinton bouillon, Mueller Hinton II bouillon eller 0,9 % saltvand. Denne suspension bør justeres til klarheden af McFarland 0,5 standarden ved hjælp af et fotometrisk instrument. Denne suspension vil indeholde ca. 1-4 x 10 8 CFU/mL. Der skal udvises forsigtighed ved forberedelse af denne suspension, fordi højere inokulumkoncentrationer kan give falskt resistente resultater med visse ß- lactam antibiotiske stoffer, især når beta-lactamase-producerende stammer af H. influenzae testes. 1 5. Alternative metoder til klargøring af inokulum involverer anordninger, der muliggør direkte standardisering af inokula uden justering af klarheden, såsom BD Prompt inokuleringssystem, er blevet fundet at være acceptable til rutinemæssige testningsformål, inklusive testning af H. influenzae. 5,6 PA-254058.06-2 -
6. Dyp inden for 15 min efter justering af klarheden for inokulum en steril podepind i det korrekt fortyndede inokulum og drej den med fast hånd mange gange mod glassets øvre indervæg for at trykke overskydende væske ud. 7. Inokulér hele agaroverfladen af en BD Haemophilus testmediumagar plade tre gange, idet pladen drejes 60 mellem udstrygninger for at opnå jævn inokulering. 8. Låget må stå på klem i 3 5 min, og pladen kan stå vedstuetemperatur, men højst i 15 min, så eventuel overfladefugt kan absorberes, inden de medikament-imprægnerede disks anvendes. 9. Anvend diskene ved hjælp af en antimikrobiel diskdispenser og aseptiske forholdsregler. De fleste antimikrobielle stoffer producerer større hæmningszoner, når de testes imod Haemophilus sammenlignet med andre organismer. Derfor bør højst fire antimikrobielle disks placeres på en enkelt 100-mm plade, inklusive højst seks af følgende disks: tredjegenerations-cephalosporiner (f.eks. cefotaxim, ceftazidim, ceftriaxon, ceftizoxim), aztreonam, imipenem eller ciprofloxacin. Efter placering af diskene på agaren, trykkes de ned med en steril nål eller tang, så de kommer i fuldstændig kontakt med medieoverfladen. 10. I løbet af 15 min efter placering af diskene skal pladerne vendes om og inkuberes i 16 til 18 timer ved 35 C i en aerob atmosfære beriget med 5 % kuldioxid. 11. Udstryg en plade med BD Haemophilus testmediumagar med H. influenzae ATCC 10211 og inkubér sammen med følsomhedstestpladerne for at afgøre, om mediet understøtter tilstrækkelig vækst. Resultater 1. Undersøg pladerne efter 16 til 18 h inkubation. Der bør opnås en sammenflydende "plæne". Hvis kun isolerede kolonier vokser, er inokulum for let, og testen bør gentages. 2. Mål zonediametrene for fuldstændig hæmning (bedømmes med det blotte øje), deriblandt diskdiameter, til den nærmeste hele millimeter ved brug af krumpassere, en lineal eller en skabelon, der er fremstillet til dette formål. Måleinstrumentet holdes på bagsiden af pladen, som holdes over en sort, ikke-reflekterende baggrund og illumineres ovenfra. 3. Endepunktet bør være det område, hvor der ikke findes vækst, der kan ses med det blotte øje. Der ses bort fra svag vækst med meget små kolonier, som knapt kan ses, nær kanten af hæmningszonen. Med trimethoprim og sulfonamider kan spor af antagonister i mediet tillade let vækst. Der skal derfor ses bort fra mindre vækst (20 % eller mindre af plænevæksten), og den tydeligere margen skal måles for at afgøre zonens diameter. Beregning og tolkning af resultater Der henvises til CLSI dokument M100 (M2) for tolkning af resultater opnået med kliniske isolater af Haemophilus. 1 Resultater kan rapporteres som resistente, intermediære eller følsomme afhængig af de opnåede zonediametre. rganismer, der tester positive for produktionen af beta-lactamase, bør anses for at være resistente over for ampicillin uanset de opnåede zonediametre. Det bør bemærkes, at ampicillinresistente stammer af H. influenzae, som mangler ß-lactamase-aktivitet, er blevet beskrevet. 7 Hvis zonediameteren angiver resistens over for ampicillin, bør isolatet derfor rapporteres som resistent over for det medikament, selvom ß-lactamase-testen er negativ. Kontrolkulturer bør inkluderes, hver gang en følsomhedstest foretages eller ugentligt, hvis tilfredsstillende præstation kan dokumenteres i henhold til CLSI standard M2, hvilket inkluderer tabeller (M100) med de korrekte zonediametre. 1 Bemærk: Informative supplementer til CLSI dokument M2 eller reviderede versioner, der indeholder reviderede tabeller over antimikrobielle disks og tolkningsstandarder, udgives jævnligt. De nyeste tabeller bør konsulteres for aktuelle anbefalinger. De komplette standard- og informative supplementer kan bestilles fra Clinical and Laboratory Standards Institute, 940 West Valley Road, Suite 1400, Wayne, PA 19087-1898 USA. Telefon: ++1-610-688-1100. PA-254058.06-3 -
FUNKTIONSDATA OG PROCEDURENS BEGRÆNSNINGER A. Undersøgelse af reproducerbarhed 8 Tre produktionspartier af BD Haemophilus testmediumagar blev evalueret med den antimikrobielle følsomhedstestning med disks (M2-A4), som anbefalet af NCCLS på det tidspunkt. 9 I alt 12 antimikrobielle stoffer (amoxicillin/clavulanat, ampicillin, ampicillin/sulbactam, cefaclor, cefonicid, ceftriaxone, cefuroxim, chloramphenicol, ciprofloxacin, rifampin, tetracyclin, trimethoprim/sulfamethoxazol) og 14 stammer af H. influenzae blev anvendt i undersøgelsen. Af de 14 stammer var syv American Type Culture Collection (ATCC) stammer og de øvrige syv var stamkulturerer, som omfattede seks kliniske isolater og en industriel kvalitetskontrolkultur. Zonediametrene, der blev opnået med hver af de tre mediepartier, blev sammenlignet med tolkningskriterierne (tabel 2A) i M2-A4. 9 Kun i seks tilfælde blev zonerne, der blev opnået med ét parti, der producerede en forskellig tolkningskategori, sammenlignet med de to andre partier. Af de seks afvigelser var der fire med tetracyclin, én med cefaclor og én med cefuroxim. I tilfældet med tetracyclin ville resultatet have produceret en tolkningskategori af enten følsom eller intermediær (mindre fejl). Med cefaclor og cefuroxim ville den 1 mm forskel, der opstod, have resulteret i enten en intermediær eller resistent kategori, også en mindre fejl. I denne undersøgelse var der fem stammer af H. influenzae, der producerede beta-lactamase. Med hver af disse stammer producerede hvert HTM-parti zonediametre med ampicillin, der kunne tolkes som resistente. To af de fem stammer producerede også chloramphenicolacetyltransferase (CAT). Chloramphenicol-zonerne, der blev opnået med disse to stammer, ville være i overensstemmelse med chloramphenicol-resistens. 10,11 B. Sammenligning med Mueller Hinton chokoladeagar 8 NCCLS diskproceduren blev udført med 213 kliniske isolater af H. influenzae på HTM-agar og Mueller Hinton chokoladeagar. 9,12 De antimikrobielle stoffer, der blev testet, var ampicillin, ampicillin/sulbactam, amoxicillin/clavulanat og chloramphenicol. Disse var de eneste antimikrobielle stoffer, for hvilke zonediametrenes tolkningskriterier var blevet defineret for Mueller Hinton chokoladeagar. 13,14 Følgende resultater blev opnået. Mueller Hinton chokoladeagar Overensstemmelse: 99,6 % BD Haemophilus testmediumagar S I R S 808 1 2 I 0 0 0 R 0 0 41 S = Følsom I = Intermediær R= Resistent Der var to større fejl og én mindre fejl med ampicillin. I forbindelse med begge større fejl producerede BD Haemophilus testmediumagar et resistent resultat, hvorimod Mueller Hinton chokoladeagar producerede et følsomt resultat. Begge disse isolater var beta-lactamasepositive. Derfor var resistensresultatet korrekt. Den ene mindre fejl var med et isolat, der producerede et intermediært resultat på HTM agar og et følsomt resultat på Mueller Hinton chokoladeagar. C. Procedurens begrænsninger Med visse kombinationer af organismer/antimikrobielle stoffer har hæmningszonen muligvis ikke en skarpt afgrænset kant, hvilket kan føre til en forkert tolkning. Forkert inokulumkoncentration kan føre til unøjagtige resultater. Hæmningszoner kan være for små, hvis inokulum er for tungt, og de kan være for store og svære at måle, hvis inokulum er for let. Fejlagtig opbevaring af antimikrobielle disks kan forårsage tab af styrke og et falskt resistensresultat. En organismes in vitro-følsomhed over for et specifikt antimikrobielt stof betyder ikke nødvendigvis, at stoffet vil være effektivt in vivo. Der henvises til relevante tekster for retningslinjer mht. tolkningen af resultater. 2,15 PA-254058.06-4 -
LITTERATUR 1. Clinical and Laboratory Standards Institute (CLSI, formerly NCCLS). Approved standard: M2. Performance standards for antimicrobial disk susceptibility tests. CLSI, Wayne, PA, USA.Search for latest version at www.clsi.org 2. Thornsberry, C., T.L. Gavan, E.H. Gerlach. 1977. Cumitech 6, New developments in antimicrobial agent susceptibility testing. Coordinating ed., J.C. Sherris. American Society for Microbiology, Washington, D.C 3. Jorgensen, J.H., J.S. Redding, L.A. Maher, and A.W. Howell. 1987. Improved medium for antimicrobial susceptibility testing of Haemophilus influenzae. J. Clin. Microbiol. 25:2105-2113. 4. Jorgensen, J.H., A.W. Howell, and L.A. Maher. 1990. Antimicrobial susceptibility testing of less commonly isolated Haemophilus species using Haemophilus test medium. J. Clin. Microbiol. 28:985-988. 5. Baker, C.N., C. Thornsberry, and R.W. Hawkinson. 1983. Inoculum standardization in antimicrobial susceptibility testing: evaluation of overnight agar cultures and the rapid inoculum standardization system. J. Clin. Microbiol. 17:450-457. 6. Marsik, F., G. Evans, J. Fowler, and L. Thompson. 1989. Comparison of the BBL Prompt system, Abbott A-Just, and visual method for the preparation of Haemophilus influenzae inoculum for the Bauer-Kirby procedure, abstr. C-67, p. 404. Abstr. 89th Annu. Meet. Am. Soc. Microbiol. 1989. 7. Doern, G.V., J.H. Jorgensen, C. Thornsberry, D.A. Preston, T.A. Tubert, J.S. Redding, and L.A. Maher. 1988. A national collaborative study of the prevalence of antimicrobial resistance among clinical isolates of Haemophilus influenzae. Antimicrob. Agents Chemother. 32:180-185. 8. Data on file. BD Diagnostic Systems, Sparks, MD, USA. 9. National Committee for Clinical Laboratory Standards. 1990. Approved standard: M2-A4. Performance standards for antimicrobial disk susceptibility tests, 4th ed. National Committee for Clinical Laboratory Standards, Villanova, Pa. 10. Azemun, P., T. Stull, M. Roberts, and A.L. Smith. 1981. Rapid detection of chloramphenicol resistance in Haemophilus influenzae. Antimicrob. Agents Chemother. 20:168-170. 11. Doern, G.V., G.S. Daum, and T.A. Tubert. 1987. In vitro chloramphenicol susceptibility testing of Haemophilus influenzae: disk diffusion procedures and assays for chloramphenicol acetyltransferase. J. Clin. Microbiol. 25:1453-1455. 12. National Committee for Clinical Laboratory Standards. 1984. Approved standard: M2-A3. Performance standards for antimicrobial disk susceptibility tests, 3rd ed. National Committee for Clinical Laboratory Standards, Villanova, Pa. 13. National Committee for Clinical Laboratory Standards. 1987. Second Informational Supplement: M100-S2. Performance standards for antimicrobial susceptibility testing. National Committee for Clinical Laboratory Standards, Villanova, Pa. 14. Doern, G.V. and R.N. Jones. 1988. Antimicrobial susceptibility testing of Haemophilus influenzae, Branhamella catarrhalis, and Neisseria gonorrhoeae. Antimicrob. Agents Chemother. 32:1747-1753. 15. Woods, G.L., and J.A. Washington. 1995. Antibacterial susceptibility tests: dilution and disk diffusion methods, p. 1327-1341. In P.R. Murray, E.J. Baron, M.A. Pfaller, F.C. Tenover, and R.H. Yolken (ed.), Manual of clinical microbiology, 6th ed. American Society for Microbiology, Washington, D.C. USA. EMBALLERING/BESTILLING BD Haemophilus Test Medium Kat. nr. 254058 Plademedier klar til brug, cpu 20 YDERLIGERE OPLYSNINGER Kontakt den lokale BD repræsentant angående yderligere oplysninger. PA-254058.06-5 -
Becton Dickinson GmbH Tullastrasse 8 12 D-69126 Heidelberg/Germany Phone: +49-62 21-30 50 Fax: +49-62 21-30 52 16 Reception_Germany@europe.bd.com http://www.bd.com http://www.bd.com/europe/regulatory/ Prompt is a trademark of 3M ATCC is a trademark of the American Type Culture Collection BD, BD Logo and all other trademarks are the property of Becton, Dickinson and Company. 2013 BD PA-254058.06-6 -