Kursus i Synstræning og Neurooptometrisk rehabilitering OBS! Dette kursus indeholder ikke kursus i rehabilitering af patienter med hjerneskade, der tages separat som en overbygning på dette kursus i en periode på 2 tre dages weekender - i alt 6 dage Optometri - Et fag på vej ud af barndommen. Kære kollega. En af fremtidens store udfordringer er at håndtere synsproblemer, der ikke lader sig løse ad optisk vej alene. Synstræning har været på banen længe, men både forebyggelse af synsproblemer, børneundersøgelser, skele- og amblyopibehandling samt rehabilitering af synsproblemer efter hjerneskader er områder, hvor vi hidtil har været sparsomt rustede. Specielt i det tværfaglige samarbejde med andre sundhedsprofessioner på rehabiliteringsområdet møder vi udvidede og kontante krav om et synligt uddannelsesniveau, dels af hensyn til patientsikkerheden, dels som et nødvendigt grundlag for henvisninger. Samtidig efterspørges disse kvalifikationer med stigende interesse på landsplan, hvor vores samarbejdspartnere hidtil har forholdt sig tøvende på grund af manglende geografisk dækning. Det ovenstående har skabt grundlaget for Kursus i synstræning og neurooptometrisk rehabilitering, som udbydes af KSI over 8 tredages weekender (fredag-lørdag-søndag) i alt 24 dage. Kursus består af 200 undervisningslektioner. Der undervises i 25 lektioner á 45 minutter pr. tredages weekend (fredag, lørdag, søndag) Dette kursus suppleres med et kursus i rehabilitering af patienter med hjerneskade. Kurset tages separat over en periode på 2 tre dages weekender i alt 6 dage. Kursisten vil løbende igennem hele kursusforløbet blive forsynet med forståelsesafklarende spørgsmål, som skal besvares. Der kalkuleres med et tidsforbrug på ½ time daglig igennem hele kursusforløbet. Det forudsættes, at deltagerne selv medbringer en laptop PC. Kursisten modtager en USB nøgle til brug for handoutmateriale. Handoutmateriale uddeles på hver weekend; eventuelt sendes pr. e- mail. Det må forventes, at der under kursusforløbet vil være brug for anskaffelse af fagbøger i et moderat omfang svarende til en udgift på DKK 1500,00 2000,00. Indholdet er udviklet fra et tidligere masterprogram målrettet et rent kliniksk virke, hvorfor der i undervisningen på kurset skelnes mellem, hvad der er god empirisk erfaring for og hvad, der er direkte evidensbaseret. Den professionelle kliniker må nødvendigvis agere på sin totale viden, men skal kunne redegøre for grundlaget for samme. Kurset giver kursisten en grundigt indsigt i og forståelse for hvorfor synstræning kan være et behov og hvilke kriterier der skal være opfyldt, inden synstræning iværksættes. Kurset tager hensyn til de tre klassiske grundopdelinger af synstræning (Generel visuel dysfunktion - Læringsrelateret synsproblemer - Strabismus og Amblyopi), der bliver medtaget i undervisningen på en ny og fuldt integreret måde. Ξ Kraskin & Skeffington Institute Side 1
De otte første weekender danner solid basis for en avanceret forståelse af synets formål, funktion og udvikling, hvormed du bliver i stand til at udøve synstræning og opsætte skræddersyede træningssituationer på et videnskabeligt rationale. Samtidig giver den solide baggrund også et kærkomment rygstød i det daglige arbejde. De to ekstra weekender er som nævnt tidligere specielt dedikeret til rehabilitering af hjerneskadede patienter. Det er muligt at udelade hjerneskadedelen, hvis man ikke har lyst til at arbejde med denne særligt krævende patientgruppe, men sundhedsstyrelsens krav til udøvende behandlere med specialer udenfor lægeverdenen om undervisnings omfang opfyldes først fuldt med hele kurset. Altså alle 8 + 2 tre dages weekender = 30 dage. Hvis du har lyst til at investere i en fremtid med meget tættere tilknytning til de andre sundhedsfag, er kurset helt bestemt noget for dig. Pris og kursusdatoer finder du sidst denne beskrivelse. En synopsis af indholdet finder du her: Kursets indhold: Præsentation Ud over de praktiske informationer gives essentielle oplysninger om kursets format og udspring. Kurset tager udgangspunkt i synets udvikling og overordnede formål i stedet for traditionel symptom-identifikation og dertil udledte behandlingsmodeller. Det er derfor overordentligt vigtigt at kursisten indledningsvis rustes til at anskue konflikter med konventionelle behandlingsmetoder objektivt indtil hun/han har stiftet bekendtskab med de bagvedliggende rationaler. Disse er i sig selv bæredygtige og dokumenterede - endda oftest dybere end konventionel optometrisk behandling. Dokumentationen stammer fra en vifte af egne og andre videnskabsgrene, og kræver en større grad af forståelse og et større overblik over synet som funktion. Der vil under hele kursusforløbet blive lagt vægt på korrekt journalføring. Da udviklingen videnskabeligt foregår i stadigt stigende tempo må det forventes at kurset dynamisk ændres, om nødvendigt også under selve forløbet hvis der fremkommer nyere relevant viden end den der i forvejen præsenteres. Undervisningens indhold er samtidig stilet mod processen med at opnå certificering efter internationale retningslinjer gennem fellowship i College of Optometrists in Vision Development (C.O.V.D.) eller Australasian College of Behavioral Optometry (ACBO) 1.1. Formål, baggrund og potentiale 1.1.1. Præsentation Steen Saust og Steen Aalberg. 1.1.2. Samarbejde KSI/D.O. 1.1.3. Præsentation af eksterne undervisere 1.1.4. Deltagerpræsentationsrunde (essentielt med E-mail kontakt da Ξ Kraskin & Skeffington Institute Side 2
oplysninger kan sendes kortfristet forud for kursusdage) 1.1.5. Formål med kurset 1.1.6. Overordnet program for hele kurset, information om kursusmaterialer og mulighed for afsluttende test/opgave. 1.2. Dokumentation for værdi af egeninvestering i uddannelsen Optometrisk historik Historie tjener til at lodde en udviklingsretning eller tendens. For at kunne forudsige en fremtidig udvikling kræves et ståsted og en viden om hvorfra det stammer. Samtidig udgør historien en del af vores umiddelbare faglige fundament, og er derfor også en del af den platform hvorfra vi udøver vort faglige virke. 1.3. Historie. Optometriens udvikling og enkelte nøglepersoner. 1.4. Oversigt over litteraturadgang og organisationer (kilder) samt materialer. 1.4.1. Læsning og søgning 1.4.2. Relevante organisationer herhjemme og i udlandet 1.4.3. Den visuelle proces, forskellige synsvinkler og beskrivelser 1.5.Den videnskabelige historiefortælling 2.Fysiske forudsætninger og grundbegreber De fysiske påvirkninger vi lever under medvirker til at skabe vores udvikling. Det er essentielt at overveje hvordan og i hvilket omfang disse kræfter påvirker vores udvikling og funktion i forskellig detaljegrad og mere komplekse sammenhænge. 2.1.Relation mellem begreberne gravitation, hvor, hvad og hvordan med udgangspunkt i Skeffingtons udlægning af gravity, centering, identification og communication 2.2.Rum-tid (rumtid) 2.3.Bevægelse med x y z t begreber 2.4.Begreberne 2D- 3D- 4D-syn og tidsfaktor 3.Begrebet syn Begrebet syn defineres, og der tages stilling til, hvorledes synet servicerer mennesket, og samtidig er en integreret del af bevidstheden. Synet med hovedrollen som et dynamisk interaktivt system og ikke blot et sansesystem. Bemærkning: Det giver ikke mening at undersøge og behandle syn før der er taget stilling til synets overordnede formål og funktion. Det er en forudsætning for at kunne udvikle procedurer og behandlingsmetoder, at man i muligt omfang forstår både mål og vej i processen. I modsat fald kan behandlingen kun adressere enkeltelementer i fattig kontekst til det overordnede formål. 3.1.Definition, 3.2.Synets overordnede funktion og formål Ξ Kraskin & Skeffington Institute Side 3
3.3.Synets plads i (sanse)hierarkiet 4.Synsudvikling fra foster til voksen Synsudviklingen gennemgås fra fosterstadiet til voksenalderen. Da størstedelen af de adresserede synsproblemer udvikles og kan ses som maladaptationer, er synets udvikling og perioder i denne hvor der er potentielt større risiko for afsporing, kardinalpunkter i undervisningen. 4.1.Timing af Myelinisering og basale motoriske kompetencer inkl. reflekser 4.2.Barnets (syns)udvikling 0-6 måneder 4.2.1.Motorik og syn i sammenhæng 4.2.2.Fiksation, akkommodation binokularitet og orienteringsevne 4.2.2.1.Kognitiv udvikling 4.3. 4.4.Barnets (syns)udvikling 12-18 måneder 4.5.Barnets (syns)udvikling 18-36 måneder 4.6.Barnets (syns)udvikling i børnehavealder 4.7.Barnets (syns)udvikling skolealderen 4.8.Voksenlivet 4.8.2.Belastningsskader 4.8.2.1.Nakke/skulder 4.8.2.2.Øjenhovedpiner 4.8.2.3.Optiske tilstande 4.8.3.Fysiske skader 4.8.4.Presbyopi 5.Visuel neurologi og fysiologi Neurologiske og fysiologiske emner med særlig betydning for rationalet bag neurooptometrisk træning og rehabilitering tages op. De er essentielle elementer i at forstå behandlingsmetoden og nødvendig viden for senere selv at være i stand til at udvikle/ændre procedurer som et led i den individuelle behandling. De behandlede emner optræder enten kun overfladisk eller slet ikke i grunduddannelsen. 5.2.Neural plasticitet 5.3.Stress 5.4.Biologiske forudsætninger for træning/læring og transfer 5.5.Vestibulært input 5.6.Proprioception, cervicalganglieinput 6.Synsfunktionsundersøgelse Undersøgelsesmetoder dækkende alle aspekter af synsfunktionen, dog med Ξ Kraskin & Skeffington Institute Side 4
hovedvægten på de problemer der forventes at respondere på neurooptometrisk træning. Der behandles overvejende visuelle psykofysiske tests men også testelementer, der lapper ind over andre faggrupper, som f. eks. neuropsykologien. 6.2.Metodevalg relaterende til situation, herunder patientens alder, undersøgerens hensigt og strategi 6.3.Undersøgelsesmaterialer og instrumentarium 6.4.Idealfunktion, normer kontra forventede værdier 6.5.Identifikation af funktionsniveau i relation til udvikling og kronologisk alder 7.Synsproblemer og maladaptationer Optometristen må tage stilling til problemets karakter og behandlingsmuligheder i optometrisk regi, og om hvorvidt denne skal tilbydes umiddelbart eller samordnet med anden behandling. Synet har part i mange andre funktionsområder hvorfor en multidiciplinær indsats ofte vil tjene patienten bedst. 7.2.Medfødte og eller fysiske problemårsager 7.2.2.Genetiske årsager (eks. Down s syndrom) 7.2.3.Skader eller fysiske hindringer (eks. fødselstraumer, Brown s syndrom, Duane s syndrom) 7.2.4.Cataract, retinale problemer 7.2.5.Skelen 7.3.Udviklingsbetingede problemer 7.3.2.Skelen og amblyopi 7.3.3.Øjenmotoriske problemer 7.3.4.Bevægelse og perception 7.3.5.Vergens og akkommodationsanomalier 7.3.6.Belastningsskader 7.3.7.Binokularitet 8.Optometristens fysiske virkemidler Afsnittet omhandler de virkemidler optometristen har til rådighed til: 1) At forebygge udvikling af synsproblemer, 2) Remidiere allerede eksisterende synsproblemer 3) Bryde eksisterende negative synsmønstre inden remediering 4) kompensere for tilstande hvor det anses for den bedste løsning. Det skal bemærkes at kompensationen trods dens massive udbredelse bør være den sidste udvej hvis ideale synsevner tilstræbes. 8.2.Linser 8.2.2.Anvendt som forebyggelse, remedierende, mønsterbrydende eller som kompensation 8.2.3.Positive og negative virkninger/bivirkninger af linser 8.2.4.Positive og negative virkninger/bivirkninger af prismer 8.3.Filtre 8.3.2.Okklusionsfiltre i forskellige grader 8.3.3.Farvefiltre 8.3.4.Polariserede filtre Ξ Kraskin & Skeffington Institute Side 5
8.4.lys 8.4.2.Lysniveau, fremhævelse af figur/baggrund 8.4.3.Stimulation eller fremhævning af fiksationsområde 8.4.4.Farver sammen med filtre som ved monokulær træning i binokulært felt 8.4.5.Lysbehandling, syntonics, vinterdepression 8.5.Træning 8.5.2.Tidlig forebyggende indsats 8.5.2.1.Tidlige stimulationsmuligheder for spædbørn. 8.5.2.2.Derudover forebyggende indsats ved alle konstaterede påbegyndte maladaptationer, såvel (øjen)motoriske som optiske og kognitive. 8.5.3.Skelen og amblyopi 8.5.3.1.Træningsmuligheder behandles i relation til alder og udviklingstrin, visuelt såvel som fysisk og kognitivt 8.5.3.2.Træningen relateres til problemets med hensyn til årsag og tidspunkt for opståen. 8.5.4.Øjenmotoriske problemer 8.5.5.Akkommodation og identifikation 8.5.6.Vergensfunktion 8.5.7.Binokulær kvalitet, stereo og 3D 8.5.8.Stamina 9.Klinisk træning Ved den kliniske træning forstås alle de aktiviteter der foretages i et forløb, hvor der er direkte kontakt med patienten. Træningen kan være henlagt til andre lokationer, når blot de nødvendige hjælpemidler er til stede. Hjemmetræning anses ikke som en del af kliniktræningen idet der ikke kan ændres i instruktioner i henhold hertil umiddelbare iagttagelser af pågående aktiviteter. 9.2.Instrumenter 9.3.Procedurer 9.4.Aktiviteters specificitet og samtidig effekt på andre funktioner 9.5.Fordele, ulemper og begrænsninger ved forskellige procedurer 9.6.Den dynamisk tilrettede instruktion og dens essentielle betydning for udkommet af træningen og eventuel hjemmetræning 10.Afsluttende prøve ved multiple choice. Prøven afholdes i den sidste kursusweekend og prøveresultatet tjener som baggrund for en kort repetition af de områder hvor behovet ses størst, samt i nødvendigt omfang til individuel coaching på enkeltområder. Efter endt undervisning udleveres kursusbevis. Ξ Kraskin & Skeffington Institute Side 6
Tid: Kurset afvikles over en periode på 24 dage fordelt på otte tredages weekender. Vi starter d. 6. sept. 2013. Sted: Kursus afholdes i undervisningslokaler på Danmarks Optikerforenings adresse: Langebrogade 5, 1411 Kbh. K. (Christianshavn) Prisen inkluderer fortæring og undervisningslokale samt undervisningsmateriale, der udleveres på USB nøgle. Du skal regne med selv at investere i nogle få bøger, og du skal også selv sørge for logi. Der er hoteller i alle prislejer i gåafstand fra kursusstedet. Tilmelding: Tilmelding via Danmarks Optikerforening til: steen@optikerforeningen.dk Tilmelding via Kraskin & Skeffington Institute: steen-saust@ksi-int.dk Tilmelding er bindende. Pris: DKK 93.800,00 kontant. Beløbet kan evt. deles i 3 rater imod et mindre gebyr. Faktura fremsendes når minimum 12 kursister er tilmeldt. Kursusplan Weekend Dato Beskrivelse 1 2 Sept. 6.-8. 2013 Okt. 4.-6. Syn definition - udvikling (normal/anormal og uhensigtsmæssig udvikling) Biologisk udvikling i fosterstadiet og den tidlige barndom Visuel neurologi Aldersrelevant undersøgelsesmetodik. Psykiske og fysiske stressfaktorer - ustress/distress 3 Nov. 29.- dec. 1. Synsproblemer i den tidlige barndom - arv (biologiske faktorer Downs syndrom, albinisme) og 4 Jan.31. Feb. 2 2014. miljø (udviklingsmæssige faktorer de fleste typer af skelen og amblyopi). Undersøgelse og diagnosticering. Binokulært syn Forebyggelse, rehabilitering træning og stimulationsprogrammer, kompensations- og støttestrategier herunder optik. Aldersrelevant undersøgelsesmetodik. Psykiske og fysiske stressfaktorer - ustress/distress 5 Marts. 7.-9. 2014 Førskolealder børnehavebarnet. Undersøgelse og diagnosticering. Forebyggelse, rehabilitering træning og stimulationsprogrammer, kompensations- og støttestrategier herunder optik. Aldersrelevant undersøgelsesmetodik. Psykiske og fysiske stressfaktorer - ustress/distress Ernæringens betydning for synet 6 April. 4.-6. 2014 Skolealderen læringsrelaterede synsproblemer 7 Maj. 2.-4. 2014 Forebyggelse af myopi. Klar til læsning. Stresstolerancer i relation til binokulært syn. Aldersrelevant undersøgelsesmetodik. Screening v.s. fuld evaluering Psykiske og fysiske stressfaktorer - ustress/distress Primitive Reflekser og deres betydning for synets udvikling og funktion 8 Juni. 13. 15. 2014 Unge voksne. Presbyope. Geriatrisk funktionelle visuelle problemstillinger. Ξ Kraskin & Skeffington Institute Side 7
Patienter med hjerneskade: Vi gør opmærksom på at dette kursus ikke indeholder undervisning i rehabilitering af patienter med hjerneskade. Du kan få mere information ved at henvende dig til os. Vi glæder os til at se dig som kursist hos os. Meld dig til med det samme. Vi kan kontaktes enten pr. mail på steen-saust@ksi-int.dk eller pr. telefon +45 4019 9660 Med venlig hilsen Steen Saust Steen Aalberg Langebrogade 5, 1411 København K Ξ Kraskin & Skeffington Institute Side 8