2. UDGAVE VEJLEDNING I BYGNINGSÆNDRINGER OKTOBER 1993 REVIDERET JULI

IBSGÅRDEN 2. UDGAVE VEJLEDNING I BYGNINGSÆNDRINGER OKTOBER 1993 REVIDERET JULI 2009 www.grf-ibsgaarden.dk

Forord Denne vejledning er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af grundejerforeningens bestyrelse efter ekstraordinær generalforsamling mandag den l. oktober 1990 vedr. bygningsændringer i Ibsgården. Hæftet er revideret og godkendt på Generalforsamlingen 2009. arbejdet hermed deltog: I Nr 22 Torben Kudsk Nr 88 Per Sørensen Nr 104 Hanne Lindegren Nr 178 Henrik Wissing

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Deklarationer 2. Bygningsreglementet 3. Andre byggearbejder 4. Brændeovne 5. Udhuse mv. 6. Kompletterende arbejder 7. Teknisk udstyr 8. Indvendige arbejder 9. Godkendelse 10. Restriktioner 11. Materialer Standard nr. l: Standard nr. 2: Vinduestyper, dørtyper Flade tage Vindskeder, sternbrædder Standard nr. 3: Eksempel nr. l: Eksempel nr. 2: Eksempel nr. 3: Eksempel nr. 4: Eksempel nr. 5: Eksempel nr. 6: Eksempel nr. 7: Eksempel nr. 8: Eksempel nr. 9: Eksempel nr. 10: Brystningspartier på gårdhavehuse Ændring af skydedørsparti Brystningspartier på rækkehuse Udvidelse af altan ved bred murvinge Vinduesbånd i kip Overdækning af lyskasser til kælder Udvendig kældertrappe Udvidelse af skure Glaspyramider ved indgange Overdækning af indgang Glaskarnap Udvidelse af stue Eksempel nr. 11: Eksempel nr. 12: Diverse bilag

l. Deklarationer På Grundejerforeningen Ibsgården er der tinglyst deklarationer vedr. bebyggelse, veje, teknisk forsyning, hegn, beplantning mv. 1.1 I deklarationens 2 hedder det: Af hensyn til kvarterets præg er de til enhver tid værende ejere af ejendomme inden for deklarationsområdet forpligtet til ikke at ændre facadefarver og materialer, der er fælles for alle ejendomme, med mindre det i forvejen er godkendt af Grundejerforeningen og Roskilde Kommunes tekniske forvaltning. 1.2 Tilbygninger må foretages indenfor de på tinglysningsridset viste områder. 1.3 Deklarationen har til formål at fastholde bebyggelsens karakter, dens særpræg og egenart samt at undgå forringelser i bebyggelsens standard. 2. Bygningsreglementet for småhuse Bygningsreglementet BR08 er gældende for Ibsgården. Dvs. at der skal søges byggetilladelse i Roskilde Kommunes tekniske forvaltning i nedennævnte situationer: Byggearbejderne skal på forhånd godkendes af grundejerforeningens bestyrelse 2.1. Ved udførelse af tilbygninger, uanset om der er tale om en tilbygning på de i forvejen disponerede arealer. 2.2 Ved etablering af murede, udvendige skorstene. 3. Andre byggearbejder Ved bygningsændringer, som vedrører tag, facader, vinduer og døre, kræves ikke en egentlig byggetilladelse, men pga. deklarationen skal en række bygningsændringer godkendes af Roskilde Kommunes tekniske forvaltning. Byggearbejderne skal på forhånd godkendes af grundejerforeningens bestyrelse. 3.1 Ændring af vinduer 3.2 Isætning af nye vinduer eller døre 3.3 Isætning af nye vinduestyper 3.4 Isætning af nye dørtyper eller franske altaner 3.5 Ændring eller fjernelse af træpartier 3.6 Isætning af tagvinduer 3.7 Opsætning af afkast fra emfang eller anden udluftning 3.8 Ved etablering af paraboler 3.9 Opsætning af markiser 4.0 Ved etablering af varmepumpeanlæg 4.1 Opsætning af brændeovne

4. Brændeovne. Installering af brændeovne og skorstene skal anmeldes til den lokale skorstensfejer, Roskilde Kommunes tekniske forvaltning samt BBR i Roskilde. Opsætning af brændeovne skal foretages jf. brændeovnsbekendtgørelsen nr. 1432 af d. 13.05.2008 herunder emissionskrav anført i bekendtgørelsens bilag 1. Bestyrelsen skal godkende installering af brændeovne inden arbejdet igangsættes. 5. Udhuse, småbygninger mv. 5.1 Deklarationen giver ikke mulighed for at opføre udhuse udover, hvad bebyggelsen oprindelig indeholder, det er dog tilladt at udvide sit skur som vist i standard 3, eksempel nr. 8. Udvidelsens størrelse skal godkendes af bestyrelsen, 5.2 Bygningsforandringer, herunder småhuse, halvtage, drivhuse og overdækkede terrasser og lignende skal på forhånd godkendes af grundejerforeningens bestyrelse. I standard nr. 3 er vist eksempler på forandringer, tilbygninger m.v. som kan tillades. Det skal i hvert enkelt tilfælde undersøges, om der skal søges byggetilladelse, og i alle tilfælde skal grundejerforeningens bestyrelse kontaktes, inden arbejdet opstartes. 6. Kompletterende arbejder Arbejder som f.eks. espalier, havelåger, plankeværker, raftehegn, udvendig belysning, markiser og lignende skal på forhånd godkendes af bestyrelsen. Arbejder der medfører montering af taghætter i tagfladerne skal godkendes, taghætter skal være af zink og skal tilpasses taghældningen. Som bilag i dette hæfte er taghættetype angivet. Se bilag nr: 3 Som alternativ til det oprindelige afkast i muren fra emfanget kan afkastet føres op igennem taget. I så fald skal motorer og taghætter være som fabrikatet Trepol. Såfremt der ønskes etablering af varmepumper, solfangere m.v. skal dette anmeldes til grundejerforeningens bestyrelse og principprojekt for plan- og byggesagsafdelingen. 7. Teknisk udstyr Ifølge deklarationen hedder det: "Der må ikke på ejendommen opsættes synlige radio- eller TV- antenner, idet hver enkelt ejer er pligtig til at tilslutte sig fællesantenneanlæg." Dispensation til en eventuel opsætning kan gives af grundejerforeningens bestyrelse. Bestyrelsen har dog ikke myndighed til at give dispensation fra det pligtige medlemskab af "Antennelauget Ibsgården".

8. Indvendige arbejder Indvendige bygningsarbejder kræver ingen tilladelse. Den enkelte grundejer er selv ansvarlig for ændringer, som foretages i husene. 9. Godkendelse 9.1 Når en grundejer ønsker at realisere et byggeprojekt, skal der søges godkendelse jvf. afsnit 2 og 3. Der vil blive lagt vægt på, at bebyggelsens karakter bibeholdes. Hermed menes byggearbejdets/bygningens form og materialer, vinduernes og dørenes formater, udformning af lette facadepartier, tagrender, sålbænke samt farvevalg. Det er derfor væsentligt, at en ansøgning om et byggeprojekt indeholder en tegningsmæssig/skriftlig redegørelse for projektets indhold. Desuden skal der foreligge en projektplan, herunder tidsplan og en oversigt/redegørelse over byggepladsforhold. Byggeriet skal følge gældende lovgivning herunder BR08 og det anbefales grundejeren og den udførende, at aftalegrundlaget AB92 gøres gældende for arbejdet. 9.2 Bygningsændringer ved facader, som orienterer sig mod offentlige arealer, dvs. Ppladser, veje eller stier, vil blive behandlet særligt restriktivt, da hensynet til helhedspræget i sammenhængende facade forløb, er væsentligt. Bygningsændringer ved facader, som orienterer sig mod private haver, vil i højere grad være åben for en række ændringer. Der vil dog altid blive taget individuel stilling til fremkomne byggeønsker, idet den samme bygningsændring kan være acceptabel et sted, men uacceptabel et andet sted. Der kan med andre ord ikke henvises til præcedens. Der vil således ikke kunne gives generelle tilladelser til ændringer forskellige fra de godkendte standarder. 9.3 Særlige byggeønsker kan godt blive godkendt, selvom disse falder uden for retningslinierne. Udgangspunkt for godkendelse vil i så fald være, at projektet, efter bestyrelsens opfattelse, falder naturligt ind i helheden. 9.4 Ved behandling af en byggesag vil der i høj grad blive taget stilling til forslagets æstetiske indhold. 9.5 Ændringer som er forskellige fra de godkendte standarder, og som kan påføre naboen gener, kan medføre at bestyrelsen foretager en nabohøring. 9.6 Såfremt en afgørelse i grundejerforeningens bestyrelse ikke er tilfredsstillende for ansøgeren, kan ansøgeren foreligge sagen på en senere generalforsamling. Bestyrelsen kan, hvis det skønnes nødvendigt, indhente faglig bistand til yderligere belysning af sagen. 9.7 Efter godkendelse i grundejerforeningen skal projektet jvf. afsnit 2 og 3 godkendes af kommunens tekniske forvaltning.

10. Restriktioner Grundejere, som udfører bygningsændringer groft i strid med nærværende vejledning, vil blive pålagt at ændre det udførte i overensstemmelse med vejledningen. I grove tilfælde vil sagen desuden blive anmeldt til kommunens tekniske forvaltning. Følger en grundejer ikke bestyrelsens henstillinger har generalforsamlingen givet bestyrelsen bemyndigelse til følgende sanktionspraksis: 10.1 Vurdering af afvigelser fra Det blå Hæfte På en skala, der angiver områdets værdiforringelse, vurderer bestyrelsen, hvor alvorlig afvigelsen fra Det blå Hæfte er. 10.1.1 Bagatel. Bestyrelsen vurderer, at en afvigelse falder under en bagatelgrænse, hvor ændringen vurderes ikke at have indflydelse på salgsværdien af naboejendomme. 10.1.2 Uacceptabel - Pålæg. Bestyrelsen kan pålægge ejere at bringe forholdene i orden efter fastlagt tidsfrist? 10.1.3 Grov - Sanktion. I det omfang bestyrelsen vurderer, at en ændring af en ejendoms udseende påvirker salgsværdien på naboejendomme, kan sagen offentliggøres på foreningens hjemmeside. Når/hvis ejendommen sættes til salg, gøres ejendomsmægleren opmærksom på foreningens hjemmeside. 10.2 Procedure ved allerede foretagne ændringer I takt med at bestyrelsen gøres opmærksom på afvigelser fra reglerne i Det blå Hæfte, bliver ændringen vurderet på skalaen områdets værdiforringelse. Ved Uacceptable eller Grove ændringer følger bestyrelsen proceduren: 10.2.1 Ændringer udført af nuværende ejer. Bestyrelsen skal straks, den bliver opmærksom herpå, udbede sig en ansøgning fra ejeren. Ansøgningen behandles på samme vis som andre ansøgninger. Ved afslag må ejeren indenfor en tidsfrist omgøre ændringen jf. Det blå Hæfte. Alternativt skal ejeren redegøre for, hvornår ændringen gøres om. Hvis ejeren ikke følger beslutningen, kan sagen indbringes for kommunen, og der træffes beslutning om yderligere tiltag. 10.2.2 Ændringer udført af tidligere ejer(e). Bestyrelsen skal straks, den bliver opmærksom herpå, udbede sig en ansøgning fra ejeren. Ansøgningen behandles på samme vis som andre ansøgninger. Ved afslag må ejeren indenfor en tidsfrist omgøre ændringen jf. Det blå Hæfte. Tidsfristen skal give ejeren mulighed for at gøre krav gældende overfor den tidligere ejer. Ejeren skal redegøre for, hvornår ændringen gøres om. Hvis ejeren ikke følger beslutningen, bliver sagen indbragt for kommunen, og der træffes beslutning om yderligere tiltag.

10.2.3 Ændringer udført for lang tid siden. I grelle tilfælde fx udestuer, vindfang eller andre forhold, der præger ejendommen, kan bestyrelsen udbede sig en kommentar og/eller en ansøgning fra ejeren. Sagen vurderes med henblik på dispensation fra Det blå Hæfte. Hvis bestyrelsen ikke dispenserer, kan sagen sendes til den byggesagkyndige i kommunen, og der træffes beslutning om yderligere tiltag. 10.3 Kommunen er bekendt med nærværende vejledning, og vil i den fremtidige sagsbehandling tage udgangspunkt i denne. 11. Materialer 11.1 Tage Tage skal være udført af mokka eternitbølgeplader, type Eternit B7 fra Cembrit. Nedslidte tagflader kan overfladebehandles med special tagmaling. Dette arbejde skal udføres professionelt, idet der er tale om højtryksrensning af asbestplader. Tagplader skal efterfølgende malerbehandles med standard mokka farve. Der henvises til, at der på dette område gælder særlige lovbestemmelser. 11.1.2 Såfremt der forefindes asbestaffald skal dette fjernes efter gældende regler og opsamles og bortskaffes til kommunes anviste affaldssted. 11.2 Udluftningshætter skal være udført af zink. Hætten skal stå lodret og tilpasses tagets hældning. Som bilag i dette hæfte er taghættetype angivet. 11.3 Tagventilation. Naturlig ventilation af tagkonstruktion udføres med Cembrit De-flex hætte skildpadder se bilag. 11.4 Inddækninger skal være udført af zink. Fugningen udføres med grå elastisk fugemasse. 11.5 Tagrender og nedløb 11.5.1 Tagrender og nedløb skal være udført af zink, dette gælder også tagrender på udhuse. 11.6 Tagvinduer på skrå tagflader skal være Velux type GGL. 11.7 Skorstene kan udføres som murede skorstene eller som stålskorstene. Stålskorstene skal være præfab. i sort farve. 11.8 Sterne og vindskeder 11.8.1 Huse på Stikvej 1 er oprindeligt forsynet med vindskeder, dvs. brædder langs de skrå tagkanter. Det anbefales, at husene også forsynes med sterne, brædder langs de vandrette tagkanter, således at de får en ensartet afslutning på alle synlige kanter. Sterne og vindskeder skal udføres iht. standard nr. 3. 11.8.2 På Stikvej 2, 3 og 4 er husene oprindeligt udført med mørtel forskalling langs alle tagkanter. Det anbefales at bibeholde dette udseende.

Side 7 Såfremt sterne og vindskeder alligevel ønskes, skal arbejdet udføres iht. standard nr 3. 11.8.3 Rækkehuse kan kun forsynes med vindskeder på de egentlige gavlpartier. 11.8.4 Sterne og vindskeder malerbehandles med fabrikat GORI tonet til mahognibrun RAL 8014, tonet til sort RAL 9005 eller skiffer RAL 7016 (GORI standard skiffer). Endvidere kan der behandles med fabrikat GORI transparent trykimpræneret grøn (RAL 6013). Alternative malerfabrikater skal være i tilsvarende RAL kode. Ved malerbehandling af udvendigt træværk skal boligenheden fremstå med ensartet farvesammensætning. 11.9 Murede ydervægge 11.9.1 Murede ydervægge skal udføres i gul mursten type Wevers, MS, gul med præg eller Randers Tegl. Facadesten Randers tegl Gul/Grøn egepræg Malakit Celle har farvespil svarende til de originale sten, men udadgående profilering, hvor de originale har indadgående mønster. Disse sten kan anbefales til fremtidigt brug, indtil der findes en sten, der ligner den oprindelige mere. Se bilag nr: 7 11.9.2 Såfremt vinduesoverliggere skal udskiftes, anbefales det at benytte overliggere +med rustfri stålarmering. Der udføres samtidig vandafledende papindlæg. 11.9.3 Det anbefales, at murværket udfuges, idet eksisterende fuger udkradses til 12 mm's dybde, renses i nødvendigt omfang, hvorefter der fuges til plan flade med murværket. Murværket fuges og vedligeholdes med opmuringsmørtel KC 50/50/700, med groft sand, max. 4 mm kornstørrelse. Jvf. bilag. 11.10 Sålbænke skal være brune hårdtbrændte klinker 15 x 15 cm. Alle facadevinduer undtagen kældervinduer skal være forsynet med sålbænke. Eksisterende klinker som er anvendt som sålbænke er udgået. Alternativt kan anvendes Taurus brun, fabrikat Color Ceramica. 11.11 Ventilationsriste i murværk skal være galvaniseret "spisekammerventil", jvf. bilag. 11.12 Lette facader 11.12.1 på Stikvej 2, 3 og 4 findes grå eternitbånd over vinduer på gårdhavehuse og i tagforsætning på rækkehusene. Som vedligeholdelse skal der genmonteres tilsvarende eternitbeklædning. Disse eternitbånd udgør et væsentligt karakteristika for bebyggelsen. Eternitbåndene må ikke overmales eller erstattes af andet materiale. Det kræves, at også tilbygninger udføres med tilsvarende eternitbånd. 11.12.2 Det anbefales, at ejerne på Stikvej l efterhånden erstatter tilsvarende brune krydsfinerplader med 6 mm grå eternitplade, således at der opnåes et sammenhængende helhedspræg.

Side 8 11.13 Døre og vinduer. 11.13.1 Døre og vinduer i træ leveres som fabrikat RATIONEL type DOMUS, karm- & rammeprofiler fra alternative fabrikater skal være med samme karm- & rammeprofiler, spændstykkeudformning samt fyldning med spor. Geometri jf. standard nr. l. 11.13.2 Vinduesrammer skal som udgangspunkt leveres som topstyrede eller med fast ramme. Alternativer skal godkendes af bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. 11.13.3 Døre og vinduer malerbehandles med GORI tonet til Brum Umbra RAL 8019, tonet til Sort Umbra RAL 9005 eller skiffer RAL 7016 (GORI standard skiffer). Alternative malerfabrikater skal være i tilsvarende RAL kode. Ved malerbehandling af udvendigt træværk skal boligenheden fremstå med ensartet farvesammensætning. 11.13.4 Fugemasse omkring vinduer og døre kan være grå elastisk fugemasse eller Illmod fugebånd - grå. 11.13.5 Døre- og vinduer kan også udføres som træ/alu vinduer. Fabrikat skal være som Ideal Combi type FRAME. Vinduer skal leveres uden vandnæseprofil. Eksisterende vinduesgeometri og glasstørrelser skal fastholdes. Se standard nr. l. Farve på aluminiumssiden skal være Brun Umbra RAL 8019, anthrazitgrå RAL 7016 eller Sort Umbra RAL 9005. 11.13.6 Skydedøre skal leveres som fabrikat Ideal Combi type Futura. Farver jf. farver anført under træ-aluvinduer og geometri jf. standard nr. 1. 11.14 Altanrækværker. 11.14.1 Det anbefales, at rækværket på rækkehusene suppleres med to yderligere planker i dimension som de øvrige, ligesom det anbefales at montere en afdækning/håndliste øverst på rækværket. Se eksempel nr. 3. 11.14.2 Altandæk kan på undersiden forsynes med plasttagplader med fald mod en skjult tagrende i forkanten af altanen. Herved opnås, at altandækket også udgør et halvtag. 11.14.3 Rækværker og stolper malerbehandles med GORI tonet til trykimp. Grøn RAL 6012 Alternative malerfabrikater skal være i tilsvarende RAL kode.

Side 9 11.15 Udhuse, småbygninger mv. 11.15.1 Ved etablering af nye småhuse, halvtage mv. skal der anvendes konstruktioner, beklædninger og beslag, som er typiske for Ibsgården. 11.15.2 Udhustage, se 11.1. Udhus tage kan forsynes med et ovenlys i form af acrylbølgeplader. 11.15.3 Udhuse mv. malerbehandles med GORI 88 dækkende, svenskrød (RAL 3009). Såfremt der anvendes andet fabrikat end GORI skal træbeskyttelsen kunne tones svarende til RAL 3009. 11.16 Havelåger, hegn, plankeværker, legeredskaber, fælles havemøbler mv. Det anbefales, at disse emner malerbehandles GORI 77/88 mørk grøn, brun umbra, svenskrød, kalkgrå eller tilsvarende farver. 11.17 Udvendig belysning Det anbefales at benytte Albertslund væglampe, LK-skotlampe eller Lampas 203 væglampe, i galvaniseret udgave. Jf. bilag. Bestyrelsen skal godkende valg af udvendig belysning inden montering. 11.18 Postkasser Det anbefales at benytte LAMPAS postkasse eller MEFA Design 840 i galvaniseret udgave. Jf. bilag Ensartet postkassevalg foretrækkes, hvorfor der opfordres til at anvende ovennævnte typer.

EKSEMPEL NR. 4 Side 19 Udvidelse af altan ved bred murvinge Udvidelse kan foretages i en trediedel mod murvingen. Oplægning af nye bærende bjælker i udvidelsesdelen vil være påkrævet. Generelt skal alle trædimensioner være som den oprindelige altan og ny udvendig hjørnestolpe på altanrækværk skal derfor være samme dimension som øvrige septere. Håndliste som skitseret i eksempel 3 skal anvendes. Kommunens tekniske forvaltning skal kontaktes for at træffe aftale om arbejdet skal anmeldes og om der skal udstedes byggetilladelse. EKSEMPEL NR. 5 Vinduesbånd i kip Vinduesbånd ved kip skal principielt udformes som illustreret. Etablering af vinduesbånd vist som princip på illustration ovenfor vil kræve, at der af arkitekt og ingeniør udarbejdes et mindre projekt, som fastlægger bæring af tagkonstruktion og overføring af kræfter fra overliggende tagkonstruktion, eksisterende spærafstand, inddækninger, endelig vinduesopdeling, karme og sprosser. Projektet vil herefter være retningsgivende for hvordan vinduesbånd ved kip skal foretages. Kommunens tekniske forvaltning skal kontaktes for at træffe aftale om arbejdet skal anmeldes og om der skal udstedes byggetilladelse.

EKSEMPEL NR. 6 Side 20 Overdækning af lyskasse til kælder Overdækningen skal foretages i aluminium, der må således ikke anvendes træelementer. Det skrå tag skal indeles i 4 felter som vist. Princip for overdækningen vist i Standard nr. 2 i dette hæfte. Projekt som fastlægger målgeometri, fastgørelser m.v. skal udarbejdes inden igangsætning. Kommunens tekniske forvaltning skal kontaktes for at træffe aftale om arbejdet skal anmeldes og om der skal udstedes byggetilladelse.

EKSEMPEL NR. 7 Side 21 Udvendig kældertrappe Den viste tegning skal følges såfremt ny kældertrappe samt dør på nordsiden af bygningen ønskes. Myndighederne skal ansøges om byggetilladelse før arbejdet kan igangsættes.

Side 22 EKSEMPEL NR. 8 Udvidelse af skure Udvidelse af skure kan tillades. Begrænsningslinie for udvidelse af skure er stiplet ind på illustrationen. Kommunens tekniske forvaltning skal kontaktes for at træffe aftale om skelforhold, anmeldelse af arbejdet og evt. udstedelse af byggetilladelse. EKSEMPEL NR. 9 Glaspyramider i tag ved indgange Montering af glaspyramider som ovenlys kan foretages. Princip som vist på illustationen. Højder, tilslutning til tilstødende konstruktioner (væg, tag) skal fastlægges herunder inddækninger. Opbygning og afvanding af det flade tag skal fastlægges. Ovennævnte vil kræve at der af arkitekt og ingeniør udarbejdes et mindre projekt. Projektet vil herefter være retningsgivende for hvordan taget med glaspyramider skal foretages. Myndighederne skal ansøges om byggetilladelse før arbejdet kan igangsættes.

EKSEMPEL NR. 10 Side 23 Overdækning af indgang Overdækning af indgang kan foretages med udragende stålspær. Der monteres glas som tag. Princip som ovenfor illusteret skal følges. Stålspær skal dimensioneres, glastag og fastgørelse fastlægges. Mindre arkitektprojektet skal udarbejdes og projektet vil herefter være retningsgivende for hvordan arbejdet udføres. Kommunens tekniske forvaltning skal kontaktes for at træffe aftale om arbejdet skal anmeldes og om der skal udstedes byggetilladelse. EKSEMPEL NR. 11 Glaskarnap Glaskarnap kan udføres ud for de eksisterende murhuller. Murpille skal nedrives og bæring af overliggende murværk skal fastlægges. Der skal udarbejdes et projekt som fastlægger fabrikat på glaskarnap og karnappens geometri, nedrivning af murpille og bæring af overliggende murværk, inddækning af karnappen mod gavlmuren, nyt terrændæk, glastag og nye radiatorer. Ovennævnte vil kræve, at der af arkitekt og ingeniør udarbejdes et mindre projekt. Projektet vil herefter være retningsgivende for hvordan udførelsen af glaskarnapper skal foretages. Myndighederne skal ansøges om byggetilladelse før arbejdet kan igangsættes.

EKSEMPEL NR. 12 Side 24 Udvidelse af stue Udgang og terrasseareale i egen have kan overdækkes som illustreret. Dimensionering af glastaget, fastgørelser, inddækninger og afvanding skal fastlægges. Ovennævnte vil kræve, at der af arkitekt og ingeniør udarbejdes et mindre projekt. Projektet vil herefter være retningsgivende for hvordan udførelsen af glaskarnapper skal foretages. Myndighederne skal ansøges om byggetilladelse før arbejdet kan igangsættes.

RT 409 Gul/grønne egepræg Malakit maskinsten Gul/grønne egepræg Malakit maskinsten Format: Dansk Normalformat 228x108x54 mm - DS 414 Andet: Leveres i massive og celle Pakket på 112 stens paller med plasthætter Afsyring: Normal Producent Vindø Teglværk Udskrevet 21/06-2009