HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS HA(JUR) + HA(jur i skat.) 2. DEL SOMMER 2005 Skriftlig prøve i: 6300/20564 Skatteret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Rasmus Rask arbejder som selvstændig reklamekonsulent i sit firma RR Advertising & Consulting, hvor han har fire ansatte medarbejdere. Rasmus Rask har valgt at hellige sig arbejdet fuldt ud, hvorfor han ikke på trods af en del damebekendtskaber gennem årene har fundet den eneste ene. Rasmus Rask er således ikke gift og bor derfor alene i sin lejlighed i Århus sammen med sin hund. I løbet af 2004 har Rasmus Rask bl.a. foretaget følgende transaktioner: 1. I januar 2004 valgte Rasmus Rask at optage et lån i den lokale bank på kr. 10 mio. Efter råd fra sin bankrådgiver købte han obligationer for hele beløbet. Grundet kursudviklingen på markedet valgte han hurtigt efter erhvervelsen at sælge alle obligationerne igen. I den forbindelse realiserede han en fortjeneste på kr. 250.000. 2. I februar 2004 solgte Rasmus Rask en del af sin beholdning af børsnoterede aktier for en samlet salgssum på kr. 750.000. Gennem årene havde Rasmus Rask erhvervet følgende aktier i det samme børsnoterede selskab: Køb af nominelt Anskaffelsessum Marts 1998: 200.000 kr. 200.000 kr. Februar 1999 300.000 kr. 450.000 kr. Juni 2001 50.000 kr. 100.000 kr. April 2002 100.000 kr. 150.000 kr. I december 1998 var han endvidere blevet tildelt fondsaktier på nom. kr. 50.000.
2 Ved afståelse af nominelt kr. 300.000 børsnoterede aktier i februar 2004 opnåede Rasmus Rask som nævnt en salgssum på kr. 750.000. 3. I marts 2004 besluttede Rasmus Rask at udskifte den gamle kaffemaskine på kontoret med en ny cappuccinomaskine. Da der var tale om den sidst nye model på markedet, måtte Rasmus Rask betale i alt kr. 10.500 for maskinen. 4. Forud for kronprinseparrets bryllup i maj 2004 blev der udgivet et frimærke, hvor parret var afbilledet. Rasmus Rask er en ivrig frimærkesamler, og købte straks et ark af de nye frimærker til samlingen for kr. 550. Rasmus Rask købte altid et helt ark, når der blev udgivet et nyt frimærke. Da Rasmus Rask kom hjem fra posthuset opdagede han, at frimærkerne i arket vendte på hovedet. Rasmus Rask skyndte sig derfor ned på postkontoret og købte de resterende 10 ark af det pågældende frimærke, som postkontoret var i besiddelse af, da han tænkte, at han nok kunne opnå en god fortjeneste ved et senere salg. Umiddelbart herefter var alle de pågældende frimærker blevet tilbagekaldt fra posthusene som følge af, at man hos Post Danmark havde opdaget den tekniske fejl. Umiddelbart før brylluppet modtog Rasmus Rask et yderst favorabelt tilbud på frimærkerne, som han ikke kunne afslå. Han solgte derfor de 11 ark for i alt kr. 110.000. 5. Rasmus Rask er meget bevidst om, hvor vigtigt det er at fastholde de nuværende kunder samt forsøge at skabe nye kontakter inden for reklamebranchen. Derfor afholdt han i maj måned en jagt for virksomhedens forretningsforbindelser. Der var i alt 9 forretningsforbindelser, som ønskede at deltage i jagten. Herudover deltog også Bo Nielsen Rasmus Rasks nevø der var en rutineret jæger. Udgiften hertil androg i alt kr. 25.000 for de 10 jægere. 6. Under jagten havde industridesigner Ivan Berg udvist betydelig interesse for den skovhytte, hvor selskabet indtog frokosten. Der var tale om en 50 m 2 stor hytte indeholdende et stort rum med et langbord, hvor der var plads til ca. 12 personer. Endvidere var der et lille køkken samt en hems, som Rasmus Rask selv havde lavet således, at han havde mulighed for at overnatte der. Rasmus Rask havde ejet hytten siden
3 1998, hvor han havde erhvervet den for kr. 250.000. Gennem årene havde han ofte overnattet der i forbindelse med sine jagtture. På grund af stigende arbejdspres besluttede Rasmus Rask at sælge skovhytten til Ivan Berg. Med overtagelsesdag den 1. juni 2004 solgte Rasmus Rask hytten for kontant kr. 350.000. 7. I juli 2004 måtte Rasmus Rask konstatere, at et lån på svenske kr. 150.000, som han havde været så venlig at yde sin gamle skolekammerat Hans Hansen, ikke ville blive indfriet, idet Hans var blevet erklæret insolvent i den lokale fogedret. 8. Rasmus Rask var ikke typen, der lod en god forretning gå sin næse forbi. I sommeren 2004 opstod der en mulighed for at erhverve en igangværende produktionsvirksomhed, der producerede plastforme. Rasmus Rask troede på virksomhedens koncept og betalte i alt kr. 5 mio. for virksomheden, herunder kr. 2,5 mio. for ejendommen grunden havde en værdi på kr. 500.000 og bygningerne en værdi af kr. 2. mio. Endvidere dækkede købesummen over betaling for goodwill af en værdi af kr. 600.000 samt driftsmidler af en værdi af kr. 1,9 mio. 9. Rasmus Rasks fader var en ældre herre, der boede i et stort hus beliggende i Skåde Bakker. Efter hustruens død kunne faderen ikke længere klare sig selv, hvorfor han nu skulle på plejehjem. I den forbindelse ønskede han, at Rasmus Rask skulle overtage ejendommen til den lavest mulige pris. Den offentlige ejendomsvurdering for ejendommen udgjorde kr. 2.500.000, hvilket efter faderens opfattelse sandsynligvis ikke var udtryk for handelsværdien af ejendommen, der nok snarere var ca. kr. 4.000.000. 10. Rasmus Rask havde gennem længere tid haft problemer med ryggen på grund af det stillesiddende arbejde foran computeren. Rasmus Rask besluttede sig for at opsøge en kiropraktor for at få behandling. Udgiften hertil androg kr. 15.000 for 10 behandlinger. 11. Som tak for et godt samarbejde i det forgangne år besluttede Rasmus Rask sig i begyndelsen af december for at invitere medarbejderne på en rigtig god julefrokost på Hotel Danmark, hvor der var arrangeret underholdning under middagen samt efterfølgende dans. De samlede udgifter til arrangementet beløb sig til kr. 10.000 for de 4 medarbejdere og Rasmus Rask.
4 Umiddelbart før juleferien forærede Rasmus Rask hver af sine medarbejdere en julekurv fyldt med italienske lækkerier. Værdien af hver enkelt julekurv beløb sig til kr. 500. - - - 0 - - - Der ønskes en stillingtagen til de skattemæssige konsekvenser, som det skitserede hændelsesforløb har for Rasmus Rask. Angiv tillige indkomst-/fradragskategori i personskatteloven. I relation til spørgsmål 9 ønskedes en nærmere redegørelse for, hvilken pris, ejendommen kan overdrages til uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for henholdsvis far og søn. I relation til spørgsmål 11 ønskes ligeledes de skattemæssige konsekvenser for medarbejderne oplyst. - - - 0 - - - I tilfælde, hvor beløbsgrænser måtte have betydning for besvarelsen, kan der ved besvarelsen frit vælges mellem de beløb, der gælder for henholdsvis 2004 og 2005.
5 VEJLEDENDE LØSNING TIL EKSAMENSOPGAVE HA-JUR. SKAT 6300/20564 SKATTERET SOMMEREKSAMEN 2005 Ad 1. Den studerende skal diskutere, hvorvidt den fortjeneste, som Rasmus Rask realiserer i forbindelse med afståelsen af obligationerne, er skattefri eller ej. Ved afgørelsen heraf skal den studerende diskutere, hvorvidt der er tale om erhvervelse for lånte midler. I den forbindelse skal den studerende konstatere, at erhvervelse for lånte midler anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges virksomhed eller privatforbrug tilsiger. Optagelse af et lån på kr. 10 mio. må for Rasmus Rask vedkommende anses for at stå i åbenbart misforhold til hans kapitalbehov, hvilket indebærer, at den realiserede gevinst på obligationerne på kr. 250.000 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstbeskatningslovens 15, stk. 1. Den skattepligtige gevinst skal Rasmus Rask medregne ved opgørelsen af sin kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4, stk. 1, nr. 2. Der henvises til Lærebog om indkomstskat, 10. udgave, side 486-489. Ad 2. Den studerende skal indledningsvist konstatere, at der er tale om fortjeneste ved salg af børsnoterede aktier, som Rasmus Rask har ejet i mere end 3 år.
6 De afståede børsnoterede aktier er erhvervet i perioden marts 1998 april 2002. Det følger af FiFoprincippet, at det er aktierne, som blev erhvervet i 1998 og 1999, der skal anses som solgt. Der er således tale om afståelse af aktier ejet i mere end 3 år omfattet af aktieavancebeskatningslovens 4. Kursværdien af aktiebeholdningen overskrider den skattefrie bundgrænse for beholdninger af børsnoterede aktier i 2004 på kr. 133.700 (2005: kr.136.600), hvorfor der er tale om en skattepligtig afståelse. Anskaffelsessummen skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens 6. Ved denne opgørelse skal der ses bort fra børsnoterede aktier, som er erhvervet mindre end 3 år forud for afståelsen, hvilket vil sige, at der skal ses bort fra de i juni 2001 og april 2002 erhvervede aktier. Den samlede anskaffelsessum for de aktier, som skal indgå i gennemsnitsmetoden, er herefter kr. 650.000, idet fondsaktier anses for erhvervet for kr. 0. Anskaffelsessummen for de afståede aktier beregnes som: (anskaffelsessummen i alt for 1998 og 1999) x (antal nom. afståede aktier) antal nom. aktier i alt inkl. fondsaktier for 1998 og 1999 svarende til kr. 650.000 x 300.000 / kr. 550.000 = kr. 354.545. Som følge heraf realiserer Rasmus Rask en fortjeneste på kr. 750.000 kr. 354.545 = kr. 395.455, som beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens 4 a, stk. 1, nr. 4. Der henvises til Lærebog om indkomstskat, 10. udgave, side 512-513 samt side 531-534. Ad 3. Den studerende skal indledningsvist konstatere, at cappuccinomaskinen er et driftsmiddel, som kan afskrives efter afskrivningslovens regler.
7 Da anskaffelsessummen ligger under beløbsgrænsen for straksafskrivning der i 2004 udgør kr. 10.800 (2005: kr. 11.000) bør den studerende nå frem til, at udgiften til cappuccinomaskinen kan straksafskrives i henhold til afskrivningslovens 6, stk. 1, nr. 2. Beløbet fragår i den personlige indkomst, jf. personskatteloven 3, stk. 2. Der henvises til Lærebog om indkomstskat, 10. udgave, side 264-266. Ad 4. Den studerende bør bemærke, at statsskattelovens 5 a som udgangspunkt fastslår et grundprincip om, at fortjeneste og tab, der konstateres ved salg af den skattepligtiges formuegoder, ikke påvirker den skattepligtige indkomst. Den studerende bør herefter bemærke, at salg af frimærkeark ikke er omfattet af de særlige avancebeskatningsregler i kapitalgevinstbeskatningslovene (ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og afskrivningsloven). Den studerende bør herefter diskutere, hvorvidt frimærkearkene med kronprinseparret kan anses som værende erhvervet som led i næring eller spekulationsøjemed og dermed, hvorvidt avancen ved salget af frimærkearkene kan anses for skattepligtig i henhold til statsskattelovens 5 a. Den studerende bør bemærke, at for at beskatte en skattepligtig som næringsdrivende ved afståelse af et aktiv, skal skatteyderen have erhvervet aktivet som led i en erhvervsmæssig virksomhed ved køb og salg af varer af den pågældende art, og aktivet skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. På den baggrund bør den studerende nå frem til, at Rasmus Rask ikke er næringsskattepligtig af avancen ved afståelsen af frimærkearkene. Den studerende bør videre bemærke, at beskatning efter en spekulationsbetragtning forudsætter, at det omhandlede aktiv er erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg ikke som led i en systematisk handel med aktiver af den pågældende type men ved en enkeltstående disposition.
8 Den studerende bør på denne baggrund nå frem til, at Rasmus Rask er skattepligtig ud fra en spekulationsbetragtning i henhold til statsskattelovens 5 a af den del af avancen ved salg af frimærkearkene, som kan henføres til de 10 ark, som Rasmus Rask vendte tilbage til postkontoret for at købe. Der er herved lagt vægt på, at det i opgaveteksten fremgår, at Rasmus Rask erhvervede disse 10 ark med det formål at opnå fortjeneste ved et senere videresalg. Den studerende bør således bemærke, at baggrunden for, at Rasmus Rask vendte tilbage til postkontoret og købte de resterende 10 ark af det pågældende frimærke, ene og alene var, at Rasmus Rask blev opmærksom på, at der var tale om et fejltryk, som med stor sandsynlighed senere ville blive mange penge værd. For så vidt angår den del af avancen ved afståelsen af frimærkearkene, som kan henføres til det frimærkeark, som Rasmus Rask først købte, ses opgaveteksten ikke at indeholde indikationer på, at Rasmus Rask har erhvervet dette frimærkeark med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Denne del af fortjenesten er derfor skattefri for Rasmus Rask. Fortjenesten pr. ark kan opgøres til kr. (110.000 /11) kr. 550 (anskaffelsessummen) = kr. 9.450. Rasmus Rask er således ikke skattepligtig af de kr. 9.450, som han tjente ved salget af det først indkøbte frimærkeark. Han er derimod skattepligtig af fortjenesten på kr. 94.500, som salget af de sidst indkøbte 10 ark indbragte, idet der er tale om spekulation. Spekulationsfortjeneste beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens 3. Der henvises til Lærebog om indkomstskat, 10. udgave, side 401-402. Ad 5. Den studerende skal ved besvarelsen af dette spørgsmål diskutere afgrænsningen mellem repræsentationsudgifter og private udgifter. Henset til, at jagten afholdes for at fastholde nuværende kunder samt skabe nye forretningsforbindelser, synes mest at tale for at indrømme fradrag for den afholdte udgift som en repræsentationsudgift således, at RR Advertising & Consulting kan fratrække 25 % af den del af udgiften, der kan karakteriseres som en repræsentationsudgift, jf. ligningslovens 8, stk. 4. Afgørende er, at den studerende diskuterer problemstillingen. Såfremt der
9 nås frem til, at der er fradragsret for jagtudgifterne, udgør fradraget 25 % af kr. 22.500, svarende til kr. 5.625. Beløbet fragår i den skattepligtige indkomst. Udgiften til Bo Nielsens deltagelse i jagten må karakteriseres som en privat udgift, hvorfor der ikke er fradragsret for udgifterne hertil på kr. 2.500. Der henvises til Lærebog om indkomstskat, 10. udgave, side 217-219. Ad 6. Den studerende skal ved besvarelsen af dette spørgsmål diskutere, hvorvidt den omhandlede skovhytte er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens 8. Henset til, at det er angivet, at skovhytten indeholder overnatningsmulighed i form af hemsen, samt at der er køkken i hytten, synes mest at tale for, at skovhytten er omfattet af reglen i ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 2, idet hytten må anses som egnet til fritidsbolig. Afgørende er imidlertid ikke resultatet, men diskussionen af, hvorvidt skovhytten er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens 8. Konstateres det, at skovhytten er omfattet af reglen i ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 2, er fortjenesten dermed skattefri. Såfremt den studerende når frem til, at skovhytten ikke er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens 8, skal fortjenesten henregnes til Rasmus Rasks kapitalindkomst, jf. personskatteloven 4, stk. 1, nr. 16. Der henvises til Lærebog om indkomstskat, 10. udgave, side 438-441.
10 Ad 7. Kurstab i fremmed valuta er som udgangspunkt fradragsberettiget i henhold til kursgevinstbeskatningslovens 16. Da Hans Hansen ikke er omfattet af den personkreds, der opregnes i kursgevinstlovens 16, 4. pkt. fastholdes udgangspunktet og Rasmus Rask kan dermed fradrage tabet i sin kapitalindkomst i henhold til personskattelovens 4, stk. 1, nr. 2. Der henvises til Lærebog om indkomstskat, 10. udgave, side 489. Ad 8. Ved besvarelsen skal den studerende redegøre nærmere for Rasmus Rasks muligheder for afskrivning på henholdsvis bygninger, goodwill og driftsmidler. For så vidt angår udgiften til produktionsbygningen på kr. 2.000.000, kan denne afskrives med indtil 5 % årligt af anskaffelsessummen, jf. afskrivningslovens 17, stk. 1. For så vidt angår den erhvervede goodwill kan denne afskrives efter reglerne i afskrivningslovens 40, stk. 1, med indtil 1/7 årligt. De erhvervede driftsmidler afskrives på en samlet saldo, jf. afskrivningslovens 5, stk. 1. Ifølge afskrivningslovens 5, stk. 3, kan afskrivningen højst udgøre 25 % af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Såfremt der er driftsmidler med en anskaffelsessum på under kr. 10.800 (2004), er der mulighed for straksafskrivning i henhold til afskrivningslovens 6, stk. 1, nr. 2. Da det ikke fremgår af opgaveteksten, hvilke anskaffelsessummer, de enkelte driftsmidler har, skal det trække op ved bedømmelsen af opgaven, såfremt den studerende har været opmærksom herpå. Afskrivningerne fragår i den personlige indkomst, jf. personskattelovens 3.
11 Ad 9. Den studerende bør indledningsvist bemærke, at såfremt der sker en overdragelse fra faderen til sønnen, vil der være tale om en handel mellem interesseforbundne parter. Den studerende bør herefter konstatere, at en overdragelse mellem fader og søn vil være omfattet af værdiansættelsescirkulæret af 1982, hvilket indebærer, at ejendommen kan overdrages til den offentlige ejendomsvurdering minus 15 %. Oplysning om, at faderen er af den opfattelse, at handelsværdien sandsynligvis ligger omkring kr. 4.000.000 ændrer ikke ved, at parterne kan støtte ret på værdiansættelsescirkulæret og dermed overdrage ejendommen til kr. 2.125.000 (2.500.000 15 %). Der henvises til Lærebog om indkomstskat, 10. udgave, side 395. Ad 10. Som udgangspunkt ligger sundhedsudgifter indenfor privatsfæren. Der er imidlertid indført nye regler for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivendes mulighed for fradragsret til lægelig behandling, jf. ligningslovens 30 A. Fradragsretten er imidlertid betinget af, at medarbejderne i virksomheden er tilbudt en tilsvarende ordning således, at der ligeledes gælder skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger. Af opgaveteksten fremgår det ikke, hvorvidt medarbejderne er omfattet af en sådan generel ordning, hvorfor udgangspunktet må fastholdes. Rasmus Rask har således ikke fradragsret for udgiften til kiropraktorbehandling på kr. 15.000. Der henvises til Lærebog om indkomstskat, 10. udgave, side 213-214.
12 Ad 11. Den studerende skal diskutere, hvorvidt der er fradragsret for udgiften til julefrokosten. Da der er tale om medarbejdere i virksomheden, skal den studerende nå frem til, at der er tale om en fuldt ud fradragsberettiget driftsudgift i henhold til statsskattelovens 6, stk. 1, litra a. Rasmus Rask kan fradrage den samlede udgift til julefrokosten i sin personlige indkomst, jf. personskattelovens 3, stk. 2, nr. 1. For så vidt angår udgiften til julekurvene er der ligeledes for Rasmus Rasks vedkommende tale om en fuldt ud fradragsberettiget driftsudgift i henhold til statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, hvorfor gaveudgiften kan fradrages i hans personlige indkomst, jf. personskattelovens 3, stk. 2, nr. 1. I relation til medarbejderne skal den studerende diskutere, hvorvidt den enkelte medarbejder er skattepligtig af værdien af gaven. Henset til, at gavens markedsværdi ikke overstiger beløbsgrænsen på kr. 500 skal der ikke ske nogen beskatning. Det samme gælder værdien af julefrokosten, idet der her er tale om et skattefrit personalegode. Der henvises til Lærebog om indkomstskat, 10. udgave, side 290