skov og natur i tal 2003



Relaterede dokumenter
SKOV OG NATUR I TAL 2007

SKOV OG NATUR I TAL 2008

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

Rønhede Plantage (Areal nr. 12)

Bilag 6.9.a - Naturstyrelsen arealer pr. 1. januar 2011 Bevokset areal Ubevokset areal Ubevokset areal Hektar Naturarealer Andre arealer

1.0 Indledning. 1.1 Areal

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)

Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Vi sætter naturen og fremtidens Danmarkskort på dagsordenen.

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Kollerup Plantage (Areal nr. 90)

Nitratudvaskning fra skove

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

VMP2-vådområder: kort status

Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer

4. Skovenes biodiversitet

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

Danske Miljøadvokater 18. maj 2017

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning

Kap Biologiske Interesser

9.7 Biologisk mangfoldighed

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Hedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)

Dato: 16. februar qweqwe

Slettestrand (Areal nr. 93)

Natura 2000 Basisanalyse

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Bilag 5.9.a Naturstyrelsens arealer pr. 1. januar 2012 Bevokset areal Ubevokset areal Ubevokset areal I alt Hektar Naturarealer Andre arealer

Lisbjerg Skov Status 2005

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Konfliktsøgnings detaljer:

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Forslag til driften af Silkeborg Statsskovdistrikt

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

Certificering af statsskovene

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Bilag 4.7.a Naturstyrelsens arealer pr. 1. januar 2013 Bevokset areal Ubevokset areal Ubevokset areal I alt Hektar Naturarealer Andre arealer

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

6. Samfundsøkonomiske funktioner og forhold

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Danmarks salg af handelsgødning

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

De mange tilbud på distriktet kan ses på her er alle de faciliteter, som er omfattet af Friluftskortet, optegnet.

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Varedeklaration for Vildtudbyttet

Amternes naturpleje. - en spørgeskemaundersøgelse om status og behov ved naturområders drift og pleje


Spørgsmål. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014)

Naturforvaltning

Vand- og Natura2000 planer

NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13

Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17

Som en del af driftsplanprocessen er den eksisterende jagtudlejning blevet gennemgået.

Nye penge til skovrejsning

8. Metode og begreber

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturnær skovdrift i statsskovene

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Thy Statsskovdistrikt

Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

SKOV OG NATUR I TAL 2006

Naturpleje i Natura 2000

Naturindhold og biodiversitet i skove

SKOVOMRÅDER. Skov Større by Hovedvandskel. Figur 4.3 Skovområder SKOVREJSNINGSOMRÅDER OG OMRÅDER HVOR SKOVTIL- PLANTNING ER UØNSKET

OVERVÅGNING OG EVALUERING

EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 587 Offentligt

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Beskyttet natur i Danmark

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

3. Skovenes produktive funktioner

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Årsmøde Danmarks Jægerforbund Struer Jægerråd 17/ Beretning fra Grønt Råd Frands Jensen

Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato:

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Hvad er Grønt Danmarkskort?

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Transkript:

skov og natur i tal 2003 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen

Titel: Skov og Natur i tal 2003 Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Grafisk produktion: Schultz Grafisk Oplag: 2.000 ISBN: 87-7279-474-7 www.skovognatur.dk Denne publikation har til formål at stille let tilgængeligt statistisk materiale om de danske skove og natur til rådighed for interesserede. Materialet fokuserer på Skov- og Naturstyrelsens ressort - såvel styrelsens myndighedsopgaver som driftsopgaver. Publikationen er udarbejdet af Presse- og informationskontoret i Skov- og Naturstyrelsen. Tabeller og figurer mv. bygger på materiale fra et større antal kilder, som er indsamlet og sammenstillet i efteråret 2002. Yderligere eksemplarer kan rekvireres ved henvendelse til: Miljøbutikken, Læderstræde 1-3, 1201 København K Tlf. 33 95 40 00 Fax 33 92 76 90 Åbent hverdage 10-17 E-mail: butik@mim.dk 2

Indholdfortegnelse Om Skov- og Naturstyrelsen 5 Skov- og Naturstyrelsens opgaver og organisation 5 Arealanvendelse 6 Arealfordeling 6 Skov- og Naturstyrelsens arealer fordelt til statsskovdistrikter 7 Skov og skovlandskaber 9 Skovareal og antal skovejendomme fordelt på ejerskab 9 Træartsfordeling 9 Tilvækst, hugst og forbrug af træ i Danmark 10 Hugst og salgsværdi fordelt til træarter 10 Produktion af juletræer og pyntegrønt 10 Areal og bevillinger til statslig og privat skovrejsning 11 Nøgletal for skovrejsning 11 Naturskovsstrategien (urørt skov og historiske driftsformer) 11 Forbrug af pesticider 12 Forbrug af handelsgødning 12 Tilskud til skov 12 Natur 13 Naturarealers omfang og fordeling 13 Naturplejeindsatsen på Skov- og Naturstyrelsens arealer 13 Danske vandløb 13 Danske søer (og vandhuller) 13 Fredede arealer i Danmark 14 Rødlistede dyr og planter 14 Fredede dyr og planter 14 Internationale naturbeskyttelsesområder 15 Nye vådområder (VMP II) 16 Naturforvaltning 16 Naturforvaltningsprojekter på Skov- og Naturstyrelsens arealer 17 Import og eksport af truede arter 17 3

Friluftsliv 18 Friluftsaktiviteter i skove og naturområder 18 Skov- og Naturstyrelsens friluftsfaciliteter 18 Nøgletal for naturvejledning 19 Jagt og vildtforvaltning 20 Nøgletal for dansk jagt- og vildtforvaltning 20 Natur- og vildtreservater 20 Vildtudbyttestatistik 21 Kulturarv 22 Fortidsminder og kulturhistoriske spor i statsskovene 22 Landbrug og bioteknologi 23 Nøgletal for landbrug 23 Forsøgsudsætninger 23 Tilladelser til indesluttet produktion 23 EU-godkendelser til markedsføring af gensplejsede organismer 24 Råstofindvinding 25 Råstofindvinding på havet 25 Råstofindvinding på land 25 Skov- og Naturstyrelsens økonomi og personale 26 Driftsudgifter og -indtægter 26 Anlægsudgifter og -indtægter 26 Naturforvaltning 27 Tilskudsordninger 27 4

Skov- og Naturstyrelsens opgaver Skov- og Naturstyrelsen er en statsvirksomhed under Miljøministeriet. Styrelsen arbejder for at skov, natur og det danske landskab beskyttes gennem en bæredygtig benyttelse af landets arealer og arealafhængige ressourcer. Skov- og Naturstyrelsen er den nationale myndighed på skov- og naturområdet, som bl.a. omfatter: Forvaltningen af de danske skove Naturbeskyttelse og naturforvaltning Friluftsliv og forvaltning af sommerhusområder Jagt- og vildtforvaltning Råstofforvaltning Landbrugssektorens miljøpåvirkninger fra husdyrhold, bioteknologi og dambrug. Styrelsen varetager via de 25 statsskovdistrikter driften af Miljøministeriets knap 200.000 ha skov-, natur- og landbrugsarealer. Arealerne omfatter ca. en fjerdedel af Danmarks samlede skovareal samt betydelige dele af arealet med beskyttede naturtyper. Hertil kommer, at Skov- og Naturstyrelsen repræsenterer Danmark i det internationale samarbejde og forhandlinger om bæredygtig udnyttelse af de globale skov- og naturressourcer. Organisation: Skov- og Naturstyrelsen består af en central styrelse med 12 kontorer og 25 statsskovdistrikter fordelt over hele landet, samt Statsskovenes Planteavlsstation i Humlebæk. Skov- og Naturstyrelsen forestår desuden driften af Miljøministeriets fælles IT-funktioner. 5

Organisationsdiagram Direktionen Personalekontoret Handelskontoret 25 Statsskovdistrikter 4 Salgs- og Maskinregioner Økonomikontoret Naturbeskyttelseskontoret Statsskovenes Planteavlsstation Presse- og Informationskontoret Hav- og Habitatkontoret Vildtforvaltningskontoret Frilufts- og Råstofkontoret Driftsplankontoret Landskabskontoret Skovpolitisk kontor Landbrugs- og Bioteknologikontoret (CFI) Center for Informatik 6

Arealanvendelse Danmark Skov- og Skov- og Naturstyrelsens i alt (ha) Naturstyrelsen (ha) andel af Danmark i alt Skove 486.235 (11,3%) 109.278 (57,9%) 22,5% Landbrug 2.659.000 (61,7%) 7.858 (4,2%) 0,3% (ager incl. gartnerier mv.) Beskyttede naturarealer 410.997 (9,5%) 48.440 (25,7%) 11,6% (naturbeskyttelsesloven 3) Øvrige naturarealer 11.460 (6,1%) (klitter, krat, strand) Byer, veje mv. 753.279 (17,5%) } - - Andre arealer 11.801 (6,2%) I alt 4.309.511 (100%) 189.723 (100%) 4,4% Kilde: Skove og Plantager 2000. Landboforeninger (2001). Landøkonomisk Oversigt 2001. Skov- og naturstyrelsens statsskovdistrikter NJ HH TH BU KL FE FU Buderupholm (BU) Bornholm (BO) Falster (FS) Feldborg (FE) Frederiksborg (FR) Fyn (FY) Fussingø (FU) Gråsten (GR) Haderslev (HA) Hanherred (HH) Jægersborg (JÆ) Klosterheden (KL) Kronborg (KR) København (KØ) Lindet (LI) Nordjylland (NJ) Odsherred (OD) Oxbøl (OX) Palsgård (PA) Randbøl (RA) Silkeborg (SI) Thy (TH) Tisvilde (TI) Aabenraa (ÅB) OX UL RA PA SI OD FR TI KØ JÆ KR HA FY FS BO LI ÅB GR 7

Skov- og Naturstyrelsens arealer fordelt til statsskovdistrikter Status primo 2001. Statsskovdistrikt Skovareal (ha) Naturarealer (ha) Andre arealer (ha) I alt (ha) Kronborg 4.730 499 424 5.652 Frederiksborg 6.417 2.134 316 8.867 Københavns 3.264 1.681 907 5.852 Odsherred 3.614 916 744 5.274 Falster 1.093 969 589 2.651 Bornholms 3.146 613 334 4.094 Tisvilde 4.216 4.754 534 9.504 Jægersborg 2.007 2.169 685 4.860 Gl. skovegne øst 28.487 13.734 4.533 46.754 Buderupholm 2.248 581 589 3.417 Fussingø 2.873 1.770 1.212 5.855 Silkeborg 3.497 1.201 929 5.627 Haderslev 3.461 666 428 4.554 Aabenraa 3.139 636 823 4.598 Gråsten 2.834 499 435 3.768 Fyns 1.129 741 711 2.581 Gl. skovegne vest 19.180 6.092 5.127 30.399 Klosterhedens 6.068 849 494 7.411 Ulborg 5.539 4.289 1.061 10.889 Feldborg 6.607 1.027 662 8.296 Palsgård 6.357 2.501 745 9.602 Randbøl 3.085 1.227 362 4.674 Lindet 3.283 5.156 305 8.744 Hededistrikter 30.938 15.049 3.629 49.616 Nordjyllands 5.397 4.168 489 10.055 Hanherred 8.047 5.090 2.040 15.177 Thy 9.862 9.999 1.046 20.907 Oxbøl 7.361 5.764 2.722 15.846 Klitdistrikter 30.667 25.021 6.296 61.985 Planteavlsstationen 6 3 74 83 I alt 109.278 59.900 19.659 188.836 Kilde: Skov- og Naturstyrelsens CSR-register & Proteus. 8

Skov og skovlandskaber Skovareal og antal skovejendomme fordelt på ejerskab Skovareal (ha) Antal skovejendomme (stk) 1976 1990 2000 1976 1990 2000 Skov- og Naturstyrelsen 114.000 113.000 28 26 170.000 298 Øvrigt offentlig ejede } 26.000 25.000 } 316 305 Privatejede 225.000 202.000 224.000 24.969 19.375 24.874 Selskaber mv. 98.000 104.000 124.000 729 844 1.343 I alt 1 493.000 446.000 486.000 25.996 20.563 26.548 1 Ved sammenligning af det totale skovareal i Danmark de forskellige år skal det bemærkes at opgørelsesprincipperne har varieret. Det skal herunder bemærkes at omfanget af medtagne hjælpearealer er ændret meget. Kilde: Skove og Plantager 1976, 1990 og 2000. Træartsfordeling Skovene i alt (ha) Skov- og Naturstyrelsen (ha) 1976 1990 2000 1990 2000 Bøg 75.000 72.000 80.000 16.000 18.000 Eg 25.000 30.000 43.000 8.000 13.000 Ask 10.000 10.000 13.000 1.000 1.000 Ær 5.000 8.000 9.000 1.000 1.000 Andet løvtræ 22.000 23.000 30.000 4.000 4.000 Løvtræ i alt 137.000 143.000 174.000 30.000 37.000 (28%) (32%) (36%) (26%) (32%) Rødgran 135.000 132.000 29.000 27.000 168.000 Sitkagran } 35.000 34.000 12.000 11.000 Nobilis 7.000 12.000 1.000 1.000 Nordmannsgran } 101.000 12.000 28.000 2.000 2.000 Andet nåletræ 79.000 87.000 30.000 31.000 Nåletræ i alt 269.000 268.000 294.000 74.000 72.000 (55%) (60%) (60%) (65%) (64%) Bevokset i alt 406.000 411.000 468.000 104.000 109.000 Hjælpearealer og 87.000 34.000 18.000 10.000 4.000 ubevokset (17%) (8%) (4%) (9%) (4%) Totalt 1 493.000 445.000 486.000 114.000 113.000 (100%) (100%) (100%) (100%) (100%) 1 Ved sammenligning af det totale skovareal i Danmark de forskellige år skal det bemærkes at opgørelsesprincipperne har varieret. Det skal herunder bemærkes at omfanget af medtagne hjælpearealer er ændret meget. Kilde: Skove og Plantager 1976, 1990 og 2000. 9

Tilvækst, hugst og forbrug af træ i Danmark 1976 1990 2000 (m 3 /ha) (m 3 i alt) (m 3 /ha) (m 3 i alt) (m 3 /ha) (m 3 i alt) Tilvækst 1 - - 11 4.552.000 11 5.176.000 Hugst 1 5,0 2.037.000 5,9 2.463.000 3,9 1.830.000 Import - 2.074.399-2.855.341-6.459.341 Eksport - 989.441-1.841.382-2.787.087 1 Tilvækst og hugst er opgjort som gennemsnit over 10 år. Hugsten i 1990 indeholder således træ fra stormfaldet i 1981. Kilde: Skove og Plantager 1976, 1990 og 2000, Danmarks Statistik. Hugst (1.000 m 3 fastmasse) og salgsværdi (mio. kr.) 1997 1999 2001 Skov- og Skovene Skov- og Skovene Skov- og Skovene Naturstyrelsen i alt Naturstyrelsen i alt Naturstyrelsen i alt Bøg 102 464 86 416 69 315 Eg 16 56 16 56 20 73 Andet løvtræ 18 129 14 106 15 118 Nåletræ 347 1169 330 1138 342 1.239 Hugst i alt 483 1818 446 1715 446 1.795 Salgsværdi - 155 124 (mio. kr.) Kilde: LEC. Skov- og Naturstyrelsens virksomhedsregnskab 2001. Produktion af juletræer og pyntegrønt 1997 1999 2001 Skov- og Skovene Skov- og Skovene Skov- og Skovene Naturstyrelsen i alt Naturstyrelsen i alt Naturstyrelsen i alt Juletræer (1.000 stk) 67 7.400 1 70 9.250 1 84 10.600 1 Pyntegrønt (1.000 tons) 1,9 47 1 1,9 48,6 1 2 53,3 1 Salgsværdi juletræ/pynt - 875 1 20 1.005 1 16 1.233 1 (mio. kr.) 1 Der findes ikke egentlig statistik for den indenlandske afsætning, som derfor bygger på et skøn - ca. 1,5 mio. juletræer og 20.000 tons pyntegrønt om året. Kilde: Dansk Juletræsdyrkerforening 2002. Datavarehus, Skov- og Naturstyrelsens handelsdatabase. 10

Areal og bevillinger til statslig og privat skovrejsning i perioden 1993-2001 Arealer (ha) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 I alt Areal erhvervet til 580 770 697 563 462 187 920 126 225 4.130 statslig skovrejsning 1 Statslig skovrejsning 450 553 396 407 414 146 358 196 175 3.095 Privat skovrejsning 2 70 178 178 212 968 547 3.304 1.764 1.288 8.509 med tilskud (stat og EU) Bevillinger (mio. kr.) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 I alt Statslig skovrejsning 42,9 57,2 43,5 55,6 49,2 49,2 17,9 18,1 34,9 368,5 (incl. jorderhvervelse) Privat skovrejsning 6 3 4 4 55 38 219 129 110 568 med tilskud (stat og EU) 1 Tilplantning strækker sig over flere år. 2 Meddelte tilsagn det enkelte år. Tilplantning strækker sig over flere år. Kilde: Naturforvaltning gennem 10 år/1989-1999. Interne opgørelser i Skov- og Naturstyrelsen. Nøgletal for skovrejsning Skov- og Privat skovrejsning Naturstyrelsen (med tilskud) Træartsfordeling (løv / nål) i perioden 1989-2000 69 / 31 94 / 6 Gamle skovegne (øst) 85 / 15 - Gamle skovegne (vest) 78 / 22 - Hedeskov 57 / 43 - Klitskove 47 / 53 - Igangværende projekter 52 1.039 Igangværende projekters fordeling (Jylland/Fyn/Øerne) 31 / 5 / 15 83 / 72 / 136 Igangværende projekters gennemsnitsstørrelse 100 ha 8 ha Kilde: TILSKOV, Skov- og Naturstyrelsens tilskudsbehandlingssystem. Naturskovsstrategien Arealer med urørt skov og gamle driftsformer (status primo 2001). Private skove Skov- og Naturstyrelsen I alt Urørt 2.030 ha 4.470 ha 6.500 ha Plukhugst 3.050 ha 4.600 ha 7.650 ha Græsning 1.070 ha 1.800 ha 2.870 ha Stævning 170 ha 180 ha 350 ha Andet 70 ha 70 ha Kilde: Den biologiske mangfoldighed i skove - status for indsats og initiativer, Skov- og Naturstyrelsen 2001. 11

1995 1997 1998 Forbrug af pesticider i Skov- og Naturstyrelsens skove og planteskoler Siden 1995 er der sket en reduktion af pesticidforbruget i statsskovene på ca. 90%. Til sammenligning: Pesticidforbrug i private skove: 55 tons (estimat 1995). Pesticidforbrug i landbruget: 3.083 tons (2001), svarende til et forbrug på 1,43 kg/ha/år. Forbruget i statsskovene (2001) svarer til ca. 0,002 kg/ha/år. 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 0 1.000 2.000 3.000 4.000 Kg. virksomt stof Kilde: Skov- og Naturstyrelsens virksomhedsregnskab 2001. Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik 2001. 1999 63 2000 73 2001 56 2005 1 75 0 50 100 150 200 250 1 Mål for 2005. Tons kvælstof i handelsgødning Kilde: Skov- og Naturstyrelsens virksomhedsregnskab 2001. Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/2001, årsrapport fra Plantedirektoratet. Tilskud til skov administreret af Skov- og Naturstyrelsen (mio. kr.) 2001 (udgifter - afgivne tilskud) 2002 (bevilling) Konsulentvirksomhed i skovbruget 8,6 5,5 Produktudvikling af skovbrugsprodukter 10,7 9,3 Tilskud til private skovejere iht. skovloven 151,4 128,2 Tilskud til genplantning efter stormfaldet 1999/2000 291,0 224,4 Kilde: Intern hovedbudget. 12 417 863 759 1.356 1.369 83 129 2.279 208 3.482 Forbrug af handelsgødning i Skov- og Naturstyrelsens skove og planteskoler Til sammenligning: Forbrug af handelsgødning i landbruget: 1.057.100 tons (2001), svarende til et forbrug på 399 kg/ha/år. Forbruget i statsskovene (2001) svarer til ca. 0,4 kg/ha/år. Forbruget af gødning i de privatejede skove kendes ikke.

Natur Naturarealer Skov- og Naturstyrelsen (ha) Danmark i alt (ha) 1997 1999 2001 1997 Heder 18.112 18.345 18.393 82.013 Søer og vandløb 10.893 11.836 11.916 56.735 Enge 5.306 3.906 3.875 103.722 Moser og kær 5.548 5.858 5.834 89.919 Strandenge m.v. 4.645 5.778 5.856 43.622 Overdrev 2.198 2.558 2.566 25.986 Naturarealer 1 46.702 48.281 48.440 (25,7%) 2 401.997 (9,3%) 3 Klitter 4.719 4.877 4.842 - Strandbred 5.014 5.095 5.098 - Krat 1.707 1.506 1.520 - Naturarealer i alt 58.142 59.759 59.900 (31,7%) 2-1 Beskyttet i naturbeskyttelsesloven ( 3). 2 Procent af Skov- og Naturstyrelsens areal. 3 Procent af landets areal. Kilde: Nyt om naturbeskyttelsesloven, dec. 1997. Naturplejeindsatsen på Skov- og Naturstyrelsens arealer Plejet areal, ha / % af totalareal Udgift, kr/ha 1999 2000 1999 2000 Moser 1.067 (18%) 925 (19%) 1.421 1.212 Heder 2.950 (16%) 3.851 (16%) 1.212 706 Overdrev og slette 4.025 (51%) 4.590 (58%) 484 394 Ferske enge 2.540 (65%) 2.526 (68%) 922 413 Strandenge 3.236 (56%) 3.816 (56%) 463 293 I alt 13.818 15.708 Kilde: Skov- og Naturstyrelsens virksomhedsregnskab 1999 & 2000. Danske vandløb Vandløbsbredde 0-2,5 meter 2,5-8,0 meter > 8 meter Total Udstrækning, ca. 48.000 km 14.500 km 1.500 km 64.000 km Kilde: Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1996. Ferske vandområder - vandløb, kilder. Faglig rapport fra DMU. Danske søer (og vandhuller) Størrelse (ha) < 0,01 0,01-0,1 0,1-1 1-10 10-100 100-1000 > 1000 Totalt Antal, ca. 50.000 86.408 28.965 2.943 261 70 6 168.500 Kilde: Danske søer og deres restaurering; Temarapport fra DMU, nr. 24/1999. Søer og vandhuller; Skov- og Naturstyelsen 2002. 13

Fredede områder i Danmark Omfatter aktuelt ca. 200.000 ha, svarende til 4,7% af landets areal. Heraf ejer Miljøministeriet ca. 36.000 ha (18%), der administreres af Skov- og Naturstyrelsen. 250 1000 ha 200 150 100 50 0 1900 1920 1940 1960 1980 2000 Kilder: 1917-79: Skønnet. 1980-: Danmarks Statistik Rødlistede dyr og planter i Danmark Arter i alt Rødlistede arter Svampe 3.000 878 (29%) Laver 950 574 (60%) Karplanter 1.050 220 (21%) Insekter (i rødlisten) 5.289 1.359 (26%) Ferskvandsfisk 38 15 (39%) Padder 14 5 (36%) Krybdyr 7 2 (29%) Fugle (ynglende) 200 74 (37%) Pattedyr 50 15 (30%) I alt 10.598 3.142 (30%) Kilde: Rødliste 1997; DMU og Skov- og Naturstyrelsen 1998. Fredede dyr og planter i Danmark Arter omfattet af artsfredningsbekendtgørelsen. Arter i alt Fredede arter Fugle (ynglende) 200 0 Padder 14 14 Krybdyr 5 5 Ferskvandsfisk 38 1 Insekter ca. 20.000 12 Pattedyr 50 0 Andre dyr - 4 Dyr i alt - 36 Orkideer 40 40 Andre karplanter ca. 1.000 34 Svampe og laver ca. 7.000 0 Planter i alt ca. 8.000 74 Totalt - 110 Kilde: Artfredningsbekendtgørelsen; 2002. 14

Internationale naturbeskyttelsesområder De internationale naturbeskyttelsesområder består af EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Områderne har et samlet areal på 1.169.000 ha, fordelt med 359.000 ha på land (31%) og 810.000 ha på hav (69%). Der er et betydeligt overlap mellem de tre typer områder. Alle Ramsar-områderne er beliggende indenfor EF-fuglebeskyttelsesområderne. 94% af arealet med Fuglebeskyttelsesområder er også udpeget som Habitatområde. Internationale naturbeskyttelsesområder på Skov- og Naturstyrelsens arealer udgør ca. 79.000 ha, svarende til ca. 40% af styrelsens samlede areal. Habitatområder Der findes i alt 253 habitatområder med et samlet areal på ca. 1.113.000 ha, fordelt med ca. 61.000 ha i skove, ca. 796.000 ha marine områder og ca. 256.000 ha øvrige landområder. Fuglebeskyttelsesområder Der findes i alt 111 områder med et samlet areal på ca. 976.000 ha, fordelt med ca. 45.000 ha i skove, ca. 717.000 ha marine områder og ca. 215.000 ha øvrige landområder. 15

Vådområder (VMP II) Status september 2002 - godkendt til forundersøgelser, gennemførelse eller gennemførte. VMP II vådområde-projekter Forundersøgelse Gennemførelse Gennemførte Hektar Antal Hektar Antal Hektar Antal Bornholms Amt 0 0 0 0 0 0 Frederiksborg Amt 281 3 0 0 0 0 Fyns Amt 470 6 715 11 138 4 Københavns Amt 0 0 20 1 0 0 Nordjyllands Amt 0 0 1.062 4 0 0 Ribe Amt 144 2 180 2 0 0 Ringkøbing Amt 536 7 0 0 94 2 Roskilde Amt 40 1 0 0 0 0 Storstrøms Amt 250 2 76 2 0 0 Sønderjyllands Amt 697 10 655 5 13 1 Vejle Amt 613 10 399 6 34 1 Vestsjællands Amt 452 4 134 1 0 0 Viborg Amt 1.845 5 33 1 0 0 Århus Amt 2.104 7 334 3 53 1 I alt 7.432 57 3.608 36 332 9 Kilde: Intern opgørelse i Skov- og Naturstyrelsen. Naturforvaltningen 1989-2000 Ressourceanvendelse (mio. kr.) fordelt til indsatsområder. Natur Skovrejsning Friluftsliv Kulturmiljø I alt Skov- og Naturstyrelsen 524 489 171 5 1.189 Amter 1 264 132 396 Kommuner 1 7 3 10 Øvrige 1 6 2 8 I alt 801 (50 %) 489 (31 %) 308 (19 %) 5 1.603 1 Amters, kommuners og øvriges naturforvaltning er fordelt - som et skøn - med 2/3 til natur og 1/3 til friluftsliv. Kilde: Naturforvaltningen gennem 10 år (1989-1999), Skov- og Naturstyrelsen 1999. Skov- og Naturstyrelsens virksomhedsregnskab 1999 og 2000. 16

Naturforvaltningsprojekter på Skov- og Naturstyrelsens arealer Naturforvaltningsprojekter (1989-1998), ha Skovrejsning løv 2.303 nål 1.092 Skovrejsning I alt 3.395 Gammel skov løv 639 nål 577 Gammel skov I alt 1.216 Natur Sø og vandløb 1.067 Vådområder 2.599 Tørre naturtyper 3.577 Natur I alt 7.243 Publikum/friluftsliv mv. 330 Ager 1 4495 I alt 16.679 1 Kategorien Ager : Midlertidig status. Arealerne i denne kategori vil senere overgå til en af de øvrige arealkategorier. Kilde: Naturforvaltningen gennem 10 år /1989-1998; Skov- og Naturstyrelsen 1999. Import, eksport samt overtrædelser af internationale regler om indførsel af truede arter CITES-tilladelser og certifikater 1997 1998 1999 2000 2001 EU certifikater 255 338 387 717 628 Eksporttilladelser 147 182 187 441 316 Importtilladelser 958 696 764 816 1.197 Re-eksport tilladelser 114 205 300 293 360 Totalt 1.474 1.421 1.638 2.267 2.501 Politianmeldelser og konfiskerede enheder (Washingtonkonvention / CITES) 1997 1998 1999 2000 2001 Antal anmeldelser 21 43 65 94 87 Antal enheder 812 744 759 4.100 726 Kilde: Cites-databasen i Skov- og Naturstyrelsen. 17

Friluftsliv Friluftsaktiviteter i skove, på stranden og øvrige naturområder Skov- og Naturstyrelsen Danmark i alt Antal arrangementer Antal personer Uorganiserede aktiviteter (1998) 1 - ca. 35 mio. ca. 75 mio. Skove ca. 50 mio. 3 Strande ca. 30 mio. 3 Marker ca. 25 mio. 3 Organiserede aktiviteter (2000) 2 ca. 9.000 ca. 555.000-1 Uorganiserede aktiviteter dækker over alm. skovture, hundeluftning, jogging mv., som ikke kræver nogen form for tilladelse. 2 Organiserede aktiviteter dækker over arrangementer, som kræver tilladelse, f.eks. orienteringsløb og andre større arrangementer med mere end 40 deltagere. 3 Skove, strande og marker er de tre mest besøgte steder i landskabet. Hertil kommer besøg til søer, enge, moser mv. Lægges tallene sammen giver det mere end 75 mio. besøg om året. Det skyldes, at vi som regel besøger flere typer områder på samme tur. Kilde: Friluftsliv i landskabet 1999, Skov- og Naturstyrelsen og Skov og Landskab. Orienteringssport på Skov- og Naturstyrelsens arealer 2000. Skov- og Naturstyrelsens friluftsfaciliteter Status medio 2002. Heraf ca. 1.000 handicapvenlige faciliteter. Antal Vandreruter 307 Cykelruter 25 Rideruter 33 Afmærkede ruter i alt 365 Primitiv overnatning 171 Lejrpladser 113 Overnatning i alt 284 Bål- og grillpladser 253 Naturlegepladser 48 Hundeskove 95 Fugletårne 80 Naturudstillinger 33 Naturskoler 40 Økobaser 10 P-pladser 497 Faciliteter i alt 1.056 Frit fiskeri 84 Betalingsfiskeri 21 Fiskesteder i alt 105 Antal faciliteter, i alt 1.810 Kilde: Friluftskortet (www.skovognatur.dk) 18

Nøgletal for naturvejledning Skov- og Naturstyrelsen Danmark ialt Antal Antal Antal Antal Antal Antal skoler/ arrange- deltagere skoler/ arrange- deltagere personer menter personer menter Naturskoler (1999) 40 6.746 177.535 - - - Guidede ture og - 6.882 240.246 - - - arrangementer (1999) Naturvejleder- 54 ca. 4.500 ca. 110.000 247 ca. 25.000 >800.000 ordningen (2000/2001) Skovens Dag (2002) - 25 ca. 18.000-83 ca. 25.000 Foldere (2002) i alt 228 turfoldere mv. - - - Kilder: Naturvejlederordningens årsrapport 2001. 19

Jagt- og vildtforvaltning Nøgletal for jagt- og vildtforvaltningen i Danmark Antal jægere ca. 170.000 Jagtprøve (pr. år) ca. 5.000 (ca. 80% består) Riffelprøve (pr. år) ca. 4.000 (ca. 75% består) Andel jægere, der nedlægger vildt ca. 2/3 Antal jagtbare vildtarter 45 Tilskud til vildtplantning ca. 4 mio. kr./år Kilde: Vildtinformation 02/2002. Natur- og vildtreservater Danmark har 100 reservater med et samlet areal over 330.000 ha, hvor der gælder særlige jagtbegrænsninger. Hovedparten er marine reservater (ca. 294.000 ha). Resten er ferskvand (ca. 30.000 ha) og landområder (ca. 7.000 ha). Kilde: Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside (www.skovognatur.dk) 20

Vildtudbyttestatistik Danmark i alt samt nedlagt vildt på Skov- og Naturstyrelsens arealer. 1998/99 1999/00 2000/01 Kronvildt 3.300 3.400 (594) 1 3.900 (496) 1 Dåvildt 3.800 4.200 (181) 1 3.500 (320) 1 Sika 500 400 500 (4) 1 Råvildt 101.400 103.800 (2.826) 1 110.000 (2.403) 1 Hjortevildt i alt 109.000 111.800 (3.601) 1 117.900 (3.223) 1 Hare 105.600 99.200 (877) 1 95.600 (648) 1 Kanin 7.500 5.000 5.000 Ræv 44.700 43.900 (448) 1 42.300 (312) 1 Ilder 1.100 1.100 1.500 Mink 6.700 8.000 7.200 Husmår 4.600 4.500 4.200 Agerhøne 57.200 53.000 48.200 (70) 1 Fasan 742.000 764.100 (766) 1 735.900 (503) 1 Ringdue 239.500 299.700 276.500 Tyrkerdue 8.400 9.000 8.100 Gråand 669.800 731.200 638.100 Andre svømmeænder 88.700 99.300 128.800 Ederfugl 71.800 95.100 86.400 Andre dykænder 33.700 33.000 38.900 Gæs 18.200 17.800 22.500 Andefugle i alt 882.200 976.400 (2.231) 1 914.700 (1.925) 1 Måger 37.800 36.100 34.400 Blishøne 14.200 19.600 20.400 Skovsneppe 24.700 24.400 (1.441) 1 44.600 (2.059) 1 Bekkasiner 18.000 21.600 26.900 (98) 1 Krage 75.400 98.800 79.600 Husskade 43.000 44.600 40.700 Sum af andet vildt - (2.186) 1 (493) 1 Vildt uden jagttid (Reguleret efter reglerne om vildtskade) Fiskehejre 1.700 1.900 1.900 Råge 92.000 102.500 101.000 (1.349) 1 Skarv 3.600 3.700 2.800 Stær 6.600 2.300 3.300 I alt 2.566.000 2.731.000 (11.550) 1 2.614.000 (10.678) 1 1 Nedlagt vildt på Skov- og Naturstyrelsens arealer. Sumtal af udlejet jagtret og jagt forstået af statsskovdistrikterne. Kilde: Vildtinformationen 02/2002, Skov- og Naturstyrelsens jagtdatabase. 21

Kulturarv Bevaringsværdige fortidsminder og kulturhistoriske spor på Skov- og Naturstyrelsens arealer Skov- og Naturstyrelsen Gravhøje og røser 3.163 Dysser og jættestuer 303 Skibssætninger, stenkredse 32 Voldsteder, ruiner 52 Forsvarsanlæg 79 Ødekirkegårde 2 Bautastene, runestene 11 Helleristninger 64 Kors, milesten, vildtbanesten m.fl. 175 Dæmninger, mølleanlæg, kanaler 89 Broer, stenkister, vejanlæg 48 Stenrækker, stenvolde, kreaturfolde 47 Helligkilder, brønde 26 Bopladser og underjordiske fortidsminder 14 Sagnsten, sagntræer 5 Krigergrave 92 Mindesmærker 13 Agerspor - højryggede agre og jernalderagre 130 Fangstgruber 4 Hulvejsspor 148 Saltkogerier på Læsø 627 Fredede og bevaringsværdige bygninger 161 I alt 5.285 Kilde: Intern opgørelse fra Skov- og Naturstyrelsen. 22

Landbrug og bioteknologi Anvendelsen af landbrugsarealer (2001) I henholdsvis dansk landbrug og Skov- og Naturstyrelsen. Dansk landbrug (ha) Skov- og Naturstyrelsen (ha) Det dyrkede areal (incl. gartnerier o.l.) 2.659.000 (100%) 15.032 (100%) Konventionel drift 2.494.000 (93,8%) 12.476 (83%) Økologisk drift 165.000 (6,2%) 2.556 (17%) Græs i omdrift (med eller uden græsning) 245.000 (9,2%) 915 (6%) Øvrige arealer i omdrift 2.263.000 (85%) 2.610 (17%) Græs uden for omdrift (med eller uden græsning) 151.000 (5,7%) 9.354 (62%) - eng, overdrev, strandeng o.l. Status for tilsagn til Miljøvenlige 77.000 (2,9%) jordbrugsforanstaltninger Kilde: Landboforeninger (2001). Landøkonomisk Oversigt 2001. Natur og Landbrug - rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe vedrørende landbrug (2001). Skov- og Naturstyrelsens CSR- og lejemålsregister. Forsøgsudsætninger de seneste 10 år De udsatte arter er roer, raps og kartofler. Arealerne må betragtes som maksimumsangivelser, da der er en del godkendelser, hvor det ansøgte areal ikke udnyttes fuldt ud. 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I alt Antal forsøgsudsætninger 3 2 5 5 12 27 28 39 15 7 1 144 Forsøgsudsætninger (ha) 1,5 0,3 3,3 6,1 9,7 28,5 16,9 36,8 21,3 5,9 1 131,3 Kilde: Intern opgørelse i Skov- og Naturstyrelsen 23

Tilladelser til indesluttet anvendelse Indesluttet anvendelse er aktiviteter hvor organismer fremstilles, undersøges aller anvendes under forhold, der begrænser organismernes kontakt med omgivelserne. 1999 2000 2001 Forskning Laboratorie skala 50 60 80 Storskala 12 12 10 Produktion Enzym præparater 6 8 11 Pharmaseutiske produkter 2 3 3 Forsøgsdyr 2 4 3 Kilde: Intern opgørelse, Skov- og Naturstyrelsen. EU-godkendelser til markedsføring af gensplejsede organismer Status ultimo 2001. Mikroorganismer Vacciner Planter I alt EU-godkendelser 1 3 14 18 Dansk holdning (ja/nej/undladt) - / 1 / - 1 / 2 / - 6 / 7 / 1 7 / 10 / 1 Kilde: Intern opgørelse, Skov- og Naturstyrelsen. 24

Råstofindvinding Råstofindvinding på havet 1997 1999 2001 mio. m 3 mio. m 3 mio. m 3 Sand 0,66 0,62 0,63 Grus 0,21 0,33 0,36 Ral / sten 1,51 1,16 1,15 Fyldsand 3,97 9,93 3,25 Andet 2,13 0,83 4,59 I alt 8,47 12,87 5,40 Kilde: Skov- og Naturstyrelsen: Råstofproduktion i Danmark, Havområde 1997, 1999 og 2001. Råstofindvinding på land 1997 1999 2001 mio. m 3 mio. m 3 mio. m 3 Sand, grus, sten mv. 25,20 28,69 26,68 Granit 0,22 0,18 0,17 Ler mv. 1,17 1,18 0,89 Moler 0,25 0,20 0,23 Kridt og kalk 3,92 3,34 3,48 Sphagnum 0,43 0,25 0,29 Andet 0,26 1,15 1,25 I alt 31,45 34,99 33,05 Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, Råstofindvinding i Danmark i 2001. 25

Skov- og Naturstyrelsens økonomi og personale Driftsudgifter og -indtægter i hovedtal (mio. kr.) 2001 (Regnskab) 2003 (Budget) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Løn (funktionærer) 224,3-207,7 - Fællesudgifter 57,5-88,8 - Arealdrift - herunder den erhvervsmæssige 141,1 192,1 106,5 166,6 skovdrift, planteskole- og landbrugsdrift 1 Naturbeskyttelse - herunder naturpleje 1 23,6 9,1 26,0 9,0 Friluftsliv - herunder publikumsfaciliteter, 55,4 13,8 44,7 12,7 dyrehaver og naturvejledning 1 Bygninger - vedligeholdelse, lejemål m.v. 1 31,5 23,1 23,3 24,1 Forskning, udvikling o.lign. projekter 25,5-28,2 - Naturovervågning 8,8-1,4 - Information 3,5-2,0 - Stormfald og vandlagre 39,4 10,5 29,7 40,4 Øvrige 138,1 103,3 115,0 75,4 IT-drift for andre institutioner i Miljøministeriet 45,8 45,8 26,8 26,8 Drift af Danida s Forest Seed Centre 11,6 11,3 12,4 12,3 Bidrag, tilskud m.v. til organisationer og private 18,9-16,2 - Erstatninger 27,2-21,3 - Jagt- og vildtforvaltning 19,6 88,1 18,7 86,7 I alt 871,8 497,1 768,7 454,0 Personale (ÅV) 1.310 2 1.178 2 1 Udgifter indeholder lønudgifter til skovarbejdere. 2 Årsværkstal er LIF-årsværk incl. fællesministeriel IT-funktion. Kilde: Finanslovsforslag for 2003. Anlægsudgifter og -indtægter i hovedtal (mio. kr.) 2001 (Regnskab) 2003 (Budget) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Byggeri og anlægsproduktion 13,0 10,9 Erhvervelse af anlæg m.v. 0,3 1,0 Salg af ejendomme 6,7 34,0 Kilde: Finanslovsforslag for 2003. 26

Naturforvaltning - udgifter og indtægter i hovedtal (drift og anlæg) (mio. kr.) 2001 (Regnskab) 2003 (Budget) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Løn 9,6-2,5 - Vare og tjenesteydelser 30,7-18,0 - Byggeri og anlæg 1 37,5-6,1 - Erhvervelse og afhændelse af anlæg m.v. 29,7 22,5 33,9 1,0 Jagt- og vildtforvaltning - 16,4-16,5 Øvrige 14,0 4,8 8,0 - I alt 121,5 43,7 68,5 17,5 1 Udgifterne i tabellen for 2001 er inklusiv Skjern Å projektet. Kilde: Finanslovsforslag for 2003. Tilskudsordninger administreret af Skov- og Naturstyrelsen (mio. kr.) 2001 (afgivne tilskud) 2003 (årets bevilling) Støtte til de små ø-samfund 6,5 6,5 Vandmiljøplan II - genopretning af vådområder 28,8 28,4 Vandløbsforbedringer - nedbringelse af 7,3 1,0 okkerforurening samt vandløbsrestaurering Konsulentvirksomhed i skovbruget 8,6 6,5 Produktudvikling af skovbrugsprodukter 10,7 9,3 Tilskud til private skovejere iht. skovloven 151,4 105,0 Tilskud til genplantning m.v. efter stormfald 291,0 1,3 Kilde: Virksomhedsregnskab 2001 og Finanslovsforslag for 2003. 27