De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø
Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet samt ved tilog ombygninger Trådte i kraft 1. januar 2006 Skal bruges fra 1. april 2006 Erhvervs- og Byggestyrelsen, EBST er ansvarlig for Bygningsreglementets krav Statens Byggeforskningsinstitut, SBi har udarbejder analyser og beregningsmetode
Baggrund: EU-direktivet Direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Besparelser et væsentligt mål for at nedbringe forbruget i bygninger, der udgør ca. 40 pct. af energiforbruget i Europa.
EU-direktiv om Energy Performance of Buildings Ramme for metode til beregning af den samlede energieffektivitet for bygninger Minimumskrav til energieffektivitet for nye bygninger Minimumskrav til energieffektivitet for større bygninger i forbindelse med renovering Energiattestering af bygninger Regelmæssig inspektion af kedler og luftkonditioneringsanlæg Vurdering af varmeanlæg, hvor kedlen er mere end 15 år gammel
Artikel 2, definitioner Energimæssig ydeevne: Den faktisk forbrugte energimængde eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de forskellige behov ved normal brug af bygningen, herunder opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning.
Artikel 3 Medlemslandene skal benytte en metode, der er opbygget efter principperne i bilaget til direktivet, til at stille krav til bygningernes energimæssige ydeevne. Metoden fastlægges nationalt.
Artikel 7 Energicertifikat skal udarbejdes for nybyggeri, ved salg eller udlejning. Energicertifikatet gælder i højst 10 år.
Målsætning Efter energispareredegørelsen fra maj 2003 er målsætningen en reduktion af energiforbruget på 25 30 pct. i forhold til det nuværende forbrug i nye bygninger.
Langsigtede beslutninger om: Energibesparelser i nye bygninger Energi 2000 fra 1991 (samt Energi 21) : 25 % besparelse i 1995 (nyt BR i 1995) Yderligere 25 % besparelse i 2000 (implementeret i 2006) Beslutninger i Folketinget Juni 2005: Yderligere 25 % besparelse i 2010 Plus yderligere 25 % besparelse i 2015 Fritagelse af lavenergihuse for tilslutning til fjernvarme og naturgas samt for forbudet mod elvarme
De nye bestemmelser Kapitel 1: Oplysninger om det beregnede energiforbrug Energimærkning før tilladelse til ibrugtagning Evt. krav om måling af lufttæthed
Energimærkning før færdigmelding Energimærkning skal dokumentere, at kravene til bygningens energimæssige ydeevne er opfyldt Energimærkningen udarbejdes af uafhængig energikonsulent, der er registreret og godkendt til at udarbejde energimærkning Energimærkningen skal foreligge sammen med færdigmeldingen af byggeriet
Kapitel 8 Energiøkonomi Generelt: Nyhed: Krav til bygningers lufttæthed Luftskiftet må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 ved 50 Pa
Nye bygninger Energiramme for tilført energi Varme + 2,5 x El + Overtemperatur Krav til varmetab ved transmission Mindstekrav til bygningsdele og linietab
Energiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt brugsvand må højst være: 70 + 2200/A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.
Energiramme for kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger Bygningens samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, eventuel køling, varmt brugsvand og belysning må højst være: 95 + 2200/A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.
Tillæg til energirammen For bygninger eller bygningsafsnit med behov for fx et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation eller et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid kan der til energirammen gives et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil
Nyt krav til mindste isolering Selvom energirammen er opfyldt, må det dimensionerende transmissionstab for bygninger op til 3 etager ikke overstige 6 W pr. m² klimaskærm eksklusive vinduer og døre. For bygninger på 3 etager og derover må dette dimensionerende transmissionstab ikke overstige 8 W pr. m² klimaskærm.
Lavenergibygninger klasse 2 En bygning er lavenergibygning klasse 2, hvis det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og evt. belysning højst er: 50 + 1600/A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. (ca. 75 % af mindstekravet til boliger)
Lavenergibygninger klasse 1 En bygning er lavenergibygning klasse 1, hvis det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og evt. belysning højst er: 35 + 1100/A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. (50 % af mindstekravet til boliger)
Tilbygninger Energiramme Krav til varmetab gennem bygningsdele, U-værdier og linietab Varmetabsramme Mindstekrav til bygningsdele og linietab
Varmeisolering af bygningsdele U-værdi W/m² K Ydervægge 0,20 Skillevægge 0,40 Terrændæk 0,15 Terrændæk m. gulvvarme 0,12 Loft- og tagkonstruktioner 0,15 Vinduer og yderdøre 1,50 Tagvinduer og ovenlys 1,80
Linietab W/m K Ydervægsfundamenter 0,15 Fundamenter v. gulvvarme 0,12 Samling, ydervæg og vinduer 0,03 Samling, tag og vinduer 0,10
Ombygninger og andre væsentlige forandringer Hvis ombygningerne overstiger 25 pct. af bygningens værdi eller berører mere end 25 pct. af klimaskærmen skal rentable energibesparelser gennemføres Krav ved facadevis udskiftning af vinduer, skift i varmeforsyning, kedeludskiftning, isolering ved ny tagbelægning og ved udskiftning af ydervægges regnskærm Undtaget: Kirker, museer samt fredede og bevaringsværdige bygninger
Rentable foranstaltninger Her anvendes rentabilitetskriterier fra energimærkningen Dette indebærer, at de foranstaltninger som skal gennemføres er de, som fremgår af energimærkningen Foreligger der ikke en energimærkning, anvendes de samme kriterier som grundlag Som udgangspunkt skal isoleringskravene til tilbygninger samt kravene til installationer opfyldes
Facadevis udskiftning af vinduer Særlige regler for dannebrogsvinduer og andre vinduer med små felter (U-værdi < 2,30 W/m²K til udgang 2007 U-værdi < 2,00 W/m²K fra 2008) Også regler ved facadevis forbedring af vinduer med forsatsrammer (U-værdi < 1,80 W/m²K)
Kedler Olie-kedler skal have en nyttevirkning på mindst 91 pct. ved CE-mærkning ved både dellast og fuldlast. Gas-kedler skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 96 pct. ved fuldlast og 104 pct. ved 30 pct. dellast. Kedler til fyring med biobrændsel og biomasse skal have en virkningsgrad, der opfylder kedelklasse 3 i DS/EN 303-5
Ventilationsanlæg Varmegenvinding: Min. 65 % Maks. SEL J/m³ Mekanisk udsugning 1.000 Mek. vent. i enkelt bolig 1.200 CAV 2.100 VAV 2.500
Eksempelsamlingen på: www.ebst.dk Elektroniske bygningsreglementer Eksempelsamling for byggeri Parcelhus Rækkehus Særlige temaer: Indeklima (ventilation) Tæthed Vinduer
Tema: Tæthed
Tema: Tæthed Samlinger i huse med trækonstruktioner Træskeletvægge Dampspærrer i loftkonstruktioner Tæthed ved skunkvægge Vinduers tæthed Tæthed ved false Minimer gennembrydning af dampspærre Gennembrydninger i dampspærre Stålskorstene Samling mellem væg og loft i tungt byggeri Utæthed ved væg/sokkel i tungt byggeri
Parcelhuset Nord og syd facade Øst og vest gavl
Rækkehuset 10 huse i rækken Nord og syd facade
Beregningsmetoden
Beregningsmetoden skal bruges på alle typer bygninger Store og små Simple og komplekse Småhuse, etageejendomme, kontorer, institutioner mv. Skal også brugt ved mærkning af eksisterende bygninger I princippet samme metode, men stor forskel på nødvendig mængde inddata
Beregningsmetode Balance mellem: Detaljeringsgrad og beregningsnøjagtigheden Kompleksitet og anvendelighed Motivation til energieffektive løsninger og optimering
Den danske beregningsmetode Hoveddefinitioner i tillæg 12, bilag 8 til BR 95 samt tilsvarende i tillæg 9, bilag E til BR-S 98 Detaljeret fastlæggelse af metoden i SBianvisning 213: Bygningers energibehov SBi-anvisningen inkluderer et edb-program bestående af: - en beregningskerne - et bruger-interface beregnet til BR samt en beskrivelse af metode og inddata Beregningskernen kan også bruges af andre programmer fx til energimærkning
Emner Hoveddata Energiforsyning Varmesystem og varmt brugsvand Ydervægge, tage, gulve, fundamenter og samlinger Vinduer og yderdøre inkl. skygger Ventilation, varme og el Internt varmetilskud Almenbelysning Resultater
Beregningsprogram: Be 06
Beregningsprogram: Be 06
Yderligere information om BR De færdige tillæg til Bygningsreglementet kan hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: www.ebst.dk På samme side er der også en sammenskrevet udgave af Bygningsreglementet - samt anden information om Bygningsreglementet
Løbende information om beregningsmetoden på www.sbi.dk
Hvor spiller automatikken ind? Solafskærmning Belysning Rumregulering Fremløbstemperatur Varmeflade og varmegenvinder Pumper Kedel eller fjernvarmeveksler Varmepumpe