Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 80 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del samrådsspørgsmål T, U, V og W Folketingets Uddannelsesudvalg Folketingets Uddannelsesudvalg Ca. 5-7 minutter Folketingets Uddannelsesudvalg 1
Disposition Spørgsmål T Hvilke planer har ministeren for at gennemføre eliteforløb i folkeskolen, der kræver ændringer af folkeskoleloven? Spørgsmål U Hvorfor har ministeren givet dispensation fra folkeskoleloven til at oprette eliteidrætsklasser uden at orientere folkeskoleforligskredsen forinden, og hvad indeholder dispensationen mere præcist? Spørgsmål V Ministeren udtalte til Berlingske Tidende 11/11-10 (Eliteidrætsklasser overlever): "Jeg er meget tilfreds med, at man sætter fokus på talent i den danske folkeskole, og dette er et eksempel på det. Jeg har ikke noget ønske om at gå imod lokale ønsker. Skolerne kan sende dispensationsansøgninger ind, og så vil jeg kigge med milde øjne på dem." a. Skal det forstås sådan, at alle skoler generelt kan regne med at få dispensation til eliteforløb, der i dag bryder folkeskolelovens regler om, at folkeskolen skal være åben for alle? b. Ønsker ministeren heller ikke i forhold til fremtidige dispensationsansøgninger at orientere folkeskoleforligskredsen forinden? Spørgsmål W Så sent som 27/10-10 udtalte ministeren til Berlingske Tidende (Forældre: Dyrk børnenes talenter): "Forældrenes holdning glæder undervisningsminister Tina Nedergaard (V), som ønsker at sætte mere fokus på folkeskolens særligt talentfulde elever: "Vi kan være med til at løfte gennemsnittet ved at løfte de allerstærkeste elever. For talent smitter. Og det er positivt, at det åbenbart er ved at forplante sig meget i befolkningen," siger hun - alligevel vil hun ikke tillade klasser at optage elever efter talent: "Jeg vil gerne lave en mere smidig lovgivning i forhold til folkeskolen. Men jeg accepterer ikke en ekskluderende skole eller klasse. Vi har en udfordring i Danmark: at lave en mere inkluderende folkeskole, så jeg skal ikke opfinde nye måder, vi kan ekskludere på."" Hvorfor har ministeren ændret holdning? Indledning Jeg foreslår, at spørgsmålene besvares samlet. 1. Svar på spørgsmål T Hvilke planer har ministeren for at gennemføre eliteforløb i folkeskolen, der kræver ændringer af folkeskoleloven? 2
Jeg vil godt starte med at slå fast, at folkeskoleloven allerede i dag giver gode muligheder for, at man lokalt kan vælge at tilrettelægge undervisningen, så en skole får en særlig profil. Det kan fx være en idrætsprofil, hvor undervisningen tilrettelægges fleksibelt, så der tages hensyn til elevernes træningsbehov uden for skoletid. Skolerne kan også lægge særlig vægt på bestemte fag eller fagblokke ved at tildele ekstra timer, og med regelsættet om holddannelse er der mulighed for, at elever på tværs af klasser og klassetrin kan tilbydes holdundervisning med fokus på et særligt område. Holddannelse kan efter folkeskoleloven også tilrettelægges på baggrund af den løbende evaluering af eleverne (lovens 25, stk. 4-6). Det, folkeskoleloven ikke giver mulighed for, er at ekskludere elever på baggrund af en optagelsesprøve eller anden form for subjektiv vurdering af elevens evner mv. For så vidt angår den særlige gruppe af elever, som dyrker eliteidræt, kan det være en fordel, at de undervises i en klasse, hvor der er en fælles forståelse for det at dyrke idræt på eliteniveau. Regeringen ser derfor positivt på, at skoler og kommuner kan oprette eliteidrætsklasser, der ved optagelse af elever lægger vægt på elevernes sportslige niveau. Det vil derfor indgå som et forslag i regeringens kommende folkeskoleudspil. Jeg vil senere drøfte regeringens folkeskoleudspil med forligskredsen bag folkeskoleloven. 2. Svar på spørgsmål U Hvorfor har ministeren givet dispensation fra folkeskoleloven til at oprette eliteidrætsklasser uden at orientere folkeskoleforligskredsen forinden, og hvad indeholder dispensationen mere præcist? Jeg er ked af, at der er opstået den misforståelse, at jeg har givet en generel dispensation fra folkeskoleloven, for det har jeg ikke. Jeg har blot tilkendegivet, at jeg er indstillet på at godkende en ansøgning om forsøg fra Århus Kommune. Folkeskoleloven indeholder slet ikke hjemmel til, at ministeren kan dispensere fra loven; hverken konkret eller generelt. Der er alene hjemmel til at fravige lovens bestemmelser i forbindelse med forsøg. 3
Jeg kan derfor alene tage stilling til de konkrete forsøgsansøgninger, jeg modtager. Århus Kommune har den 22. september 2010 ansøgt om at få godkendt et igangværende forsøg med optagelseskrav til eliteidrætsklasser på to skoler i kommunen, Rundhøjskolen og Vejby Skole. Kommunen har oplyst, at der er tale om et femårigt forsøg, som blev igangsat i 2008, og altså uden at kommunen var opmærksom på, at optagelseskravet var i strid med folkeskoleloven. Jeg er indstillet på at godkende Århus Kommunes forsøg, så det femårige forsøg kan færdiggøres i overensstemmelse med kommunens oprindelige forsøgsplanlægning. På den måde vil de to skolers opdeling af eleverne efter deres sportslige niveau blive gjort lovlig i forsøgsperioden. Den kommende forsøgsgodkendelse vil mere konkret indebære, at Rundhøjskolen og Vejby Skole får mulighed for at afvise at optage en elev i en eliteidrætsklasse på baggrund af en vurdering af elevens sportslige niveau, herunder spidskompetencer, talent, potentiale, fysik og træningsmentalitet. Skolerne vil derimod ikke, sådan som der ellers er ansøgt om, få lov til at afvise en elev på baggrund af elevens sociale kompetencer eller skolefaglige niveau. Andre kommuner, der har igangsat tilsvarende forsøg med eliteidrætsklasser, hvor eleverne opdeles efter deres sportslige niveau, uden at de har været opmærksomme på, at det er i strid med folkeskoleloven, vil efter ansøgning kunne få samme godkendelse som Århus Kommune. Der er ikke en fast praksis for, at forligskredsen får konkrete forsøg forelagt. Derimod er der praksis for, at forligskredsen orienteres i forbindelse med godkendelsen af forsøget. Dette vil også ske her. 3. Svar på spørgsmål V Ministeren udtalte til Berlingske Tidende 11/11-10 (Eliteidrætsklasser overlever): "Jeg er meget tilfreds med, at man sætter fokus på talent i den danske folkeskole, og dette er et eksempel på det. Jeg har ikke noget ønske om at gå imod lokale ønsker. Skolerne kan sende dispensationsansøgninger ind, og så vil jeg kigge med milde øjne på dem." a. Skal det forstås sådan, at alle skoler generelt kan regne med at få dispensation til eliteforløb, der i dag bryder folkeskolelovens regler om, at folkeskolen skal være åben for alle? b. Ønsker ministeren heller ikke i forhold til fremtidige dispensationsansøgninger at orientere folkeskoleforligskredsen forinden? 4
Folkeskoleloven indeholder som nævnt ikke hjemmel til, at der kan gives generel dispensation til alle skoler, som ønsker at lave et eliteforløb med optagelseskriterier. Undervisningsministeren kan alene fravige lovens regler i forbindelse med forsøg. Skoler der ligesom i Århus har igangsat forsøg, hvor eleverne opdeles i eliteidrætsklasser efter deres sportslige niveau, uden at være opmærksomme på, at dette er i strid med folkeskoleloven, kan som udgangspunkt regne med at få godkendt forsøget, hvis de ansøger om det. Der er som nævnt ikke en fast politisk praksis for, at forligskredsen får forelagt konkrete forsøgsansøgninger. Derimod er der praksis for, at forligskredsen orienteres samtidig med, at godkendelsen gives. Jeg ser ikke nogen grund til at ændre på den praksis, og forligskredsen vil blive orienteret, når jeg godkender forsøget. 4. Svar på spørgsmål W Så sent som 27/10-10 udtalte ministeren til Berlingske Tidende (Forældre: Dyrk børnenes talenter): "Forældrenes holdning glæder undervisningsminister Tina Nedergaard (V), som ønsker at sætte mere fokus på folkeskolens særligt talentfulde elever: "Vi kan være med til at løfte gennemsnittet ved at løfte de allerstærkeste elever. For talent smitter. Og det er positivt, at det åbenbart er ved at forplante sig meget i befolkningen," siger hun - alligevel vil hun ikke tillade klasser at optage elever efter talent: "Jeg vil gerne lave en mere smidig lovgivning i forhold til folkeskolen. Men jeg accepterer ikke en ekskluderende skole eller klasse. Vi har en udfordring i Danmark: at lave en mere inkluderende folkeskole, så jeg skal ikke opfinde nye måder, vi kan ekskludere på."" Hvorfor har ministeren ændret holdning? Jeg mener fortsat ikke, at den danske folkeskole skal kunne ekskludere elever på baggrund af en pædagogisk vurdering af elevernes faglige niveau. Det er heller ikke det, eliteidrætsklasserne gør. Eliteidrætsskolerne får alene mulighed for at afvise elever på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau. Eleverne kan ikke afvises på baggrund af en vurdering af deres skolefaglige evner mv. Meldingen fra eliteidrætsskolerne er bl.a., at det er vigtigt, at de elever, der dyrker idræt på eliteniveau, går i en klasse med ligesindede, der har en fælles forståelse for det at dyrke eliteidræt. Det giver eleverne en bedre trivsel, når klassekammeraterne ikke ser skævt til dem, fordi de træner meget og måske ikke går til fester i samme omfang som andre unge. 5
Jeg synes derfor, at det er en fornuftig løsning, at eliteidrætsskolerne får mulighed for at samle den særlige gruppe af elever, der dyrker elitesport, i særlige klasser på baggrund af en sportslig vurdering af eleverne. 6