TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg

Transkript

1 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt Bilag 1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S Svar på samrådsspørgsmål O-S Folketingets Uddannelsesudvalg Folketingets Uddannelsesudvalg Ca. 2-4 minutter pr. spørgsmål Tid og sted UDU d. 8. juni kl

2 Indledning Udvalget har bedt mig om at besvare en række spørgsmål vedr. erhvervsuddannelsesområdet Spørgsmål O: Den nyligt offentliggjorte undersøgelse om Praktiksituationen på de syv erhvervsuddannelser uden skolepraktik (vedlagt) fra 25 tekniske skoler viser, at ud af elever, der har afsluttet grundforløbet, er der 27,1 pct., der står uden en praktikplads og 11,7 pct., der helt har forladt skolerne. Dette svarer til 38,8 pct. eller 923 elever. Ministeren bedes redegøre for sit syn på, at så mange unge mennesker mangler en praktikplads eller falder helt ud af erhvervsskolesystemet. Desuden bedes ministeren redegøre for, hvilke opgaver skolerne kan eller skal løse med hensyn til vejledning i forhold til denne gruppe af unge, og hvordan ungdommens uddannelsesvejledning kan medvirke til at løfte opgaven? Den undersøgelse, jeg er blevet bedt om at kommentere, er ikke gennemført af et uafhængigt analyseinstitut, men af Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler Man kan ikke udelukke, at foreningen har en vis økonomisk interesse i at skabe grundlag for, at skolepraktikaktiviteten på skolerne kan fastholdes og måske øges. Jeg mener ikke, at man meningsfuldt kan uddrage konklusioner af materialet. Lad mig give et konkret eksempel: Jeg skal bede udvalget se på tabellen på side 1. De tre første kolonner er beregnede tal ud fra skolens forventninger om eleverne frem til 30. juni og den efterfølgende karensperiode på 2 måneder. De næste tre kolonner er derimod faktiske tal og handler altså om konkrete elever, som har afsluttet skolen. 2

3 Disse tre faktiske tal trækker man så først fra forventningstallet om elever, der slutter grundforløb, hvorfra man igen trækker forventningstallet om antal elever, der opnår en uddannelsesaftale, hvorefter man så har sandheden om et antal elever uden praktikplads! VUPTI så har man det, de kalder et øjebliksbillede, selvom forventningerne går frem til 30. juni og den efterfølgende karensperiode i realiteten frem til 1. september. De forskellige typer oplysninger kan man ikke bare frit lægge sammen og trække fra hinanden og fremlægge som resultater. Undersøgelsen anlægger desuden et for snævert syn på, hvad der er elevernes reelle uddannelsesmuligheder og tegner derfor et for pessimistisk billede af situationen. Jeg er meget bekymret over, at undersøgelsen er så svag med hensyn til at belyse elevernes faglige mobilitet. Jeg håber ikke, at det er en afspejling af, hvordan foreningen opfatter skolernes vejledningsopgave af de praktikpladssøgende. Lad mig i relation til spørgsmål O allerførst slå fast, at alle unge har garanti for at kunne tage en relevant uddannelse. Lad mig dernæst slå fast, at jeg er meget optaget af at reducere frafaldet i erhvervsuddannelserne. Det er et emne, flere af samrådsspørgsmålene går ind i. Det kommer jeg tilbage til i mit svar på spørgsmål R. Vejen frem er, at alle gode kræfter samles om at skabe flere praktikpladser. Vi skal fokusere på, hvordan vi kan fortsætte den positive udvikling på praktikpladsområdet og aktivere det uudnyttede potentiale, der stadig er. Vores indsats inden for rammerne af Fase II aftalen har betydet, at der i 2004 blev indgået flere uddannelsesaftaler end i Det er første gang siden 1998, at der har været en mærkbar fremgang i antallet af aftaler. Den positive udvikling er fortsat i de første 4 måneder af 2005, så vi nu har en fremgang på ca uddannelsesaftaler i forhold til Hertil kommer, at der fra i år tilbydes 3 nye skolebaserede uddannelser, som ikke kræver en uddannelsesaftale. I årets første 4 måneder er ca. 275 elever begyndt i en af disse uddannelser. Vi er altså på rette vej i forhold til at indfri målet om, at der i 2006 indgås flere uddannelsesaftaler sammenlignet med

4 Skal målet nås, er det nødvendigt, at brancheorganisationer, faglige udvalg, virksomheder og skoler yder en optimal indsats og trækker på samme hammel. Regeringen vil yde sit gennem de nye initiativer i regeringsgrundlaget og regeringens integrationsplan. Vi skal væk fra at fokusere på, at nogle unge møder en barriere, fordi de ikke som hidtil kan gennemføre en af de 7 uddannelser helt eller delvist i skolepraktik. Vi skal i stedet for se på, hvordan vi får løst op for det paradoks, at virksomheder har ledige praktikpladser inden for nogle områder, mens der er oversøgning inden for andre områder. Der er mange potentielle praktikpladser, og dem skal vi have aktiveret. Arbejdsgiverforeningerne har meldt ud, at der er mere end ledige praktikpladser inden for eksempelvis smedeområdet, industriteknikområdet, træ- og plastområdet samt chauffør-området. Det forudsætter, at eleverne er fagligt mobile og er parate til at vælge en anden uddannelse, når mulighederne byder sig. Det forudsætter også, at skolerne støtter op om dette med vejledning og kvalificering af eleverne. Skolerne skal medvirke til at give de unge et skub fra for eksempel mekanikerområdet over til smedeområdet og fra tømrerområdet over til snedkerområdet. Når jeg ser på, hvordan foreningens undersøgelse er bygget op, kan jeg desværre ikke være sikker på, at den opgave står centralt i alle skolers bevidsthed. Det er for eksempel iøjnefaldende, at ifølge ministeriets tal gennemførte kun 300 elever supplerende grundforløbsundervisning i hele 2004, og i første kvartal i år er tallet 54 elever. Århus tekniske Skole har været fremme i debatten om manglende praktikpladser. Ingen elever har indtil nu gennemført supplerende grundforløbsundervisning på skolen. På Teknisk Erhvervsuddannelsescenter er tallet 30 elever. Hvis der er ønske om det, uddyber jeg gerne mit svar om skolernes vejledningsopgaver i den efterfølgende debat. Med hensyn til Ungdommens Uddannelsesvejledning mener jeg, at den selvstændigt kan bidrage til at skabe en bedre balance på praktikpladsområdet og begrænse frafaldet. 4

5 Med vejledningsreformen blev arbejdsmarkedsperspektivet i vejledningen opprioriteret. Det betyder øget vægt på vejledning om, hvordan praktikpladssituationen ser ud inden for de enkelte uddannelser, og at eleverne skal være forberedt på at være fagligt mobile og søge derhen, hvor praktikpladserne er. Vejledningen kan gøre, at eleverne ser muligheder og ikke barrierer. Regeringsgrundlagets initiativ om målretning af 10. klasse lægger op til, at der skal sættes ind med vejledning tidligere i elevernes uddannelsesforløb. Vejledningen skal fokusere på de svageste elever og bidrage til, at de unge vælger rigtigt første gang. Det kan for eksempel brobygning og praktikophold bidrage til. Spørgsmål P: Er det efter ministerens opfattelse en succes for de nye korte uddannelser, at de har et optag på 4,6 pct. af eleverne, og mener ministeren, at disse korte uddannelser vil kunne løfte den opgave, der ligger, med et frafald eller manglende praktikpladser på næsten 40 pct.? Jeg vil indlede med at nævne, at man lægger tal for frafald og manglende praktikpladser sammen, og tallene omfatter kun de 7 undersøgte uddannelser. Det giver ikke et retvisende billede. Det er en misforståelse, at de korte uddannelser alene skal løse opgaven. De er kun en del af den vifte af nye muligheder, som vi har sat i værk som en del af Fase II aftalen. Der er for eksempel også etableret flere nye trindelte uddannelser, mulighed for eud+, supplerende grundforløbsundervisning og nye fleksible aftalemuligheder. Regeringen vil herudover stille forslag om mesterlære og en præmieringsordning for virksomheder, der opretter flere praktikpladser. Med hensyn til de nye uddannelser så ved vi, at det tager et stykke tid at løbe dem i gang uanset om de er korte eller lange. Der har i perioden frem til udgangen af april været en tilgang til de nye korte uddannelser på omkring 300 elever. Og skolerne har oplyst til ministeriet, at de regner med, at ca elever vil være i gang med en kort uddannelse i løbet af Så i forhold til målsætnin- 5

6 gen om, at skulle i gang med en af disse, synes jeg, at det ser fornuftigt ud. Skulle der være flere unge, der får en længerevarende erhvervsuddannelse med en aftale med en virksomhed eller flere unge, som får en aftale i kraft af de nye fleksible aftaleformer, så vil det ikke bekymre mig, hvis det specifikke mål om elever på de korte uddannelser ikke nås. Det er det samlede resultat, der tæller. Spørgsmål Q: Ministeren bedes redegøre for, hvordan undersøgelsen om Praktiksituationen på de syv erhvervsuddannelser uden skolepraktik stemmer overens med de krav, der er opstillet i regeringsprogrammet Nye Mål, hvor 85 pct. af en årgang af unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og 95 pct. i Spørgsmålet lægger op til, at vi skulle have fortsat den udvikling, vi var vidne til i perioden 1998 til 2003, hvor antallet af elever i skolepraktik blev fordoblet, og antallet af elever med uddannelsesaftale faldt med en fjerdedel. Udviklingen gjorde det naturligt at gribe ind. Lad mig dernæst sige, at undersøgelsen ikke giver anledning til bekymring i forhold til regeringens målsætninger om, hvor mange unge der skal gennemføre en ungdomsuddannelse. De positive praktikpladstal taler også deres eget sprog. Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse med en aftale med en virksomhed. Vejen frem for de unge er ikke, at de automatisk kan gennemføre en hvilken som helst uddannelse med skolepraktik - uanset om der er jobmuligheder eller ej. Og vi har sat en række initiativer i gang for at nå målet om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Både med henblik på at ruste de unge bedre i grundskolen, så de kan klare sig i ungdomsuddannelserne og på selve erhvervsuddannelserne, hvor vi - som nævnt i besvarelsen af spørgsmål P - har indført en række nye muligheder. Senest har vi i regeringens integrationsplan stillet en række forslag, der særligt støtter op om, at indvandrere og efterkommere får en praktikplads. 6

7 Men gode resultater kræver et medspil fra skolerne at de benytter de nye muligheder og værktøjer, de har fået i hænde. De skal for de elever, som er frafaldstruede, og for de elever, som står uden praktikplads, overholde deres vejledningsforpligtelse og samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Lad mig afslutningsvis nævne, at den vigtigste forudsætning for at gennemføre en ungdomsuddannelse er, at man har gode læsefærdigheder med sig, når man går i gang. Den store indsats, som vi har sat i værk i grundskolen, vil derfor medvirke til opfyldelse af den mere langsigtede del af regeringens målsætning på ungdomsuddannelsesområdet. Spørgsmål R: Hvilke tiltag agter regeringen at iværksætte for at forhindre, at næsten 40 pct. af en årgang af unge på de tekniske skoler tabes på gulvet? Tallet 40 procent er forkert. Når spørgeren nævner tallet, må det skyldes, at spørgeren er blevet vildledt af undersøgelsen. Jeg vil advare mod, at vi konstant tegner et taberbillede af de unge, der går på erhvervsskolerne, og et billede af et uddannelsesområde i krise Men frafaldet er for stort. I gennemsnit falder godt 30 procent fra en erhvervsuddannelse, men heldigvis dækker det over, at der er en del af disse, der umiddelbart skifter til andre uddannelser. Jeg ser intet problem i, at de unge vælger om i tide både når det gælder om at vælge en uddannelse, hvor der er praktikplads at få, og når det gælder, at den unge skifter spor. Frafaldet er ujævnt fordelt på skolerne. Nogle skoler har et stort frafald og andre et mindre frafald. Det viser dels, at man åbenbart har fundet frem til god praksis på nogle skoler og det viser, at nogle skoler har nogle helt specielle grupper af unge, som kræver en ekstra indsats. Vi har derfor på den ene side sat en afdækning af god praksis i gang, som vi vil sprede til landets skoler via en målrettet en indsats. 7

8 Og vi har på den anden side blandt andet i samarbejde med Integrationsministeriet sat en række initiativer i gang på skoler med mange indvandrere og efterkommere, ligesom vi på flere måder støtter disse skoler økonomisk, så de kan lave en målrettet indsats. En mere synlig og personlig vejledning af de unge kan gøre et muligt at gribe ind tidligt og forebygge frafald. Spørgsmål S: Giver resultaterne af undersøgelsen om Praktiksituationen på de syv erhvervsuddannelser uden skolepraktik anledning til at ændre på de begrænsninger og store besparelser på skolepraktikken, der er vedtaget i regeringens forlig med Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om erhvervsuddannelserne? Partierne bag aftalen om Fase II har en aftale om, at vi følger udviklingen løbende med rapportering hvert halve år. Foreløbig går det jo godt med opfyldelsen af vores målsætning. Og den nye mesterlære, præmieringen af virksomheder, som opretter ekstra praktikpladser, samt initiativerne i regeringens integrationsplan vil sætte yderligere skub i udviklingen. Mere skolepraktik er ikke svaret på de udfordringer, som vi står over for i vores erhvervsuddannelsessystem. Vi er på rette vej. Lad nu de mange gode initiativer få lov til at vise deres virkning. 8