INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg Den Kommunale Hjemmepleje Hjemmeplejedistrikt Løgumkloster Uanmeldt tilsyn Oktober2014 WWW.BDO.DK
Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager den tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1
Indholdsfortegnelse 1 Formalia... 3 2 Samlet tilsynsresultat... 4 2.1 Begrundelse for tilsynsresultatet... 5 2.2 Tilsynets overordnede bemærkninger og anbefalinger... 6 3 Datagrundlag... 7 4 Tilsynets formål... 12 4.1 Indhold og metode... 12 4.2 Vurderingsskala... 13 5 Kontaktoplysninger... 14 2
1 Formalia Hjemmeplejedistriktets navn og adresse Hjemmeplejedistrikt Løgumkloster, Allé gade 23, 6240 Løgumkloster Distriktsleder Pia Sørensen Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg D. 9. oktober 2014, kl. 8.30 14.00 Datagrundlag Tilsynets vurderinger er udarbejdet på baggrund af Lov om Social Service samt de hjemmehjælpsog rehabiliteringspakker, med tilhørende aktiviteter, som Tønder Kommune visiterer til. I tilsynet indgår borgere fordelt på følgende plejetyngdekategorier: Borger i kategorien (1) 0 2 timers hjælp/uge, Borgere i kategorien (2) 2 8 timers hjælp/uge, Borger i kategorien (3) mere end 8 timers hjælp/uge. Ved tilsynet er der indsamlet data hos 4 antal borgere. Borgerne er tilfældigt udvalgt, og modtager forskellig pakketildeling. Dataindsamlingen er foretaget ved gennemgang af borgernes pleje- og omsorgsjournal (faglig dokumentation), observationer af borgerne og deres bolig samt interview med henholdsvis borgere og medarbejdere. Alle borgere har givet tilsagn om at deltage i tilsynet. Tilsynet har interviewet 4 borgere, 4 medarbejdere og distriktsleder. Teamleder har afslutningsvis modtaget en foreløbig tilbagemelding på tilsynet. Tilsynsførende Kirsten Marquardsen, Chefkonsulent og sygeplejerske, MHM 3
2 Samlet tilsynsresultat BDO KR har på vegne af Tønder Kommune gennemført et uanmeldt tilsyn i Hjemmeplejedistrikt Løgumkloster. På baggrund af det indsamlede datamateriale og den efterfølgende analyse heraf, vurderer BDO KR, at Den kommunale hjemmepleje er godkendt ved det uanmeldte tilsyn. Samlet vurdering x Godkendt Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Forholdene i hjemmeplejeenheden vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Godkendt med mangler Dette betyder, at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Alvorlige fejl og mangler Dette betyder, at den leverede hjælp og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige fejl og/eller mangler, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. 4
2.1 Begrundelse for tilsynsresultatet Tilsynsresultatet præsenteres dels ud fra en samlet vurdering og dels ud fra en beskrivelse af i hvilke mål og indikatorer manglerne forekommer Styrker På baggrund af tilsynet vurderes det, at hjemmeplejen er karakteriseret ved følgende styrker: Hjemmeplejedistrikt Løgumkloster har fokus på indsatser, der skal sikre høj faglighed i den leverede pleje og omsorg til borgerne. Hjemmeplejens leder oplyser, at der i øjeblikket arbejdes med tidlig opsporing, og at der afholdes refleksionsmøder 2 gange ugentligt, hvor beboere gennemgås systematisk ved ændringer. Leder oplyser, at der er fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne ved løbende at tilbyde undervisning i forskellige emner. Den sundhedsfaglige dokumentation er generelt tilfredsstillende. Dokumentationen tager afsæt i borgerens resurser, efterfulgt af en handlevejledende beskrivelse af den hjælp, borgerens har behov for. Der er generelt sammenhæng mellem den hjælp, som borgeren modtager og borgerens behov for pleje og omsorg. Borgerne får den pleje og omsorg og hjælp til praktisk støtte, som de har behov for. Borgerne oplever tilfredshed med kvaliteten i den personlige pleje og hjælpen til praktisk støtte. Borgerne udtrykker tilfredshed med kvaliteten af den leverede mad (Centralkøkkenet) Den daglige kommunikation med medarbejderne opleves af borgerne som respektfuld og anerkendende. Medarbejderne er fagligt kompetente og har kendskab til den sundhedsfaglige dokumentation og stor viden og indsigt i borgernes behov for pleje og omsorg og hjælp til praktisk bistand. Medarbejderne kan redegøre for observationer og overvejelser i forhold til den enkelte borgers aktuelle behov, vaner og ønsker. Mangler Der er ikke fundet mangler i forhold til tilsynskonceptet på tilsynstidspunktet. Alvorlige fejl Der er ikke fundet alvorlige fejl og mangler i forhold til tilsynskonceptet på tilsynstidspunktet. 5
2.2 Tilsynets overordnede bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger i forhold til Hjemmeplejedistrikt Løgumklosters fremadrettede udvikling: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at trivselsplanerne delvist mangler beskrivelser af beboernes aktuelle helbredsmæssige problemområder og deraf følgende plejeindsats/plejeplaner. 2. Tilsynet bemærker, at medarbejderne kan redegøre for indsatser i forhold til borgeres behov for psykisk pleje og omsorg, som ikke umiddelbart fremgår af trivsels- eller plejeplan. 3. Tilsynet bemærker, at hjælpen til bad generelt ikke er beskrevet handlevejledende og individuelt i trivselsplanen. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Hjemmeplejedistrikt Løgumkloster underviser, oplærer og vejleder medarbejderne i at udarbejde aktuelle indsatser/plejeplaner, og henvise til disse i trivselsplanen. 2. Tilsynet anbefaler, at Hjemmeplejedistrikt Løgumkloster underviser, oplærer og vejleder medarbejderne i, hvorledes trivsels- og plejeplaner udarbejdes, således at disse indeholder fyldestgørende beskrivelser af borgerens behov for psykisk pleje og omsorg. 3. Tilsynet anbefaler, at Hjemmeplejedistrikt Løgumkloster underviser, oplærer og vejleder medarbejderne i at udfolde beskrivelsen af borgers hjælp til bad, således at den fremstår handlevejledende og individuelt beskrevet. 6
3 Datagrundlag På de følgende sider præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle bemærkninger til hvert mål. I henhold til 83 vejledning nr. 2 til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder Mål 1. Der er sammenhæng mellem den visiterede hjælp og borgerens behov. Dokumentation x Hos alle borgere foreligger der dokumentation med en aktuel beskrivelse af borgernes behov for hjælp. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem den hjælp, borgerne har behov for og den hjælp borgerne tilbydes. Borger x Borgerne oplever, at de får den hjælp, de har behov for. Medarbejder x Medarbejderne kan fagligt redegøre for omfang og indhold i den bevilgede hjælp. Mål 2. Der er sammenhæng mellem den planlagte og den leverede hjælp. Dokumentation x Der er udarbejdet helhedsvurdering/trivselsplan for samtlige borgere. Hos de borgere, som er visiteret til hjælp til personlig pleje og omsorg, fremgår opgavernes tilrettelæggelse og udførelse af trivselsplan og køreliste. 3 handleplaner er handlevejledende og individuelt beskrevet, og tager i beskrivelsen relevant udgangspunkt i borgerens resurser, og beskriver, og hvorledes disse medinddrages i dagligdagen. I forhold til 1 borger mangler der en handlevejledning på borgers særlige behov i forbindelse med hjælp til støttestrømper. Observation x Samtlige borgere oplyser, at de alle har modtaget de senest planlagte besøg, og giver udtryk for tillid til at aftaler overholdes. Borgerne giver udtryk for at de altid får den hjælp, der er aftalt. Medarbejder x Medarbejderne har generelt kendskab til indholdet i borgernes trivselsplan. 7
Kvaliteten af personlig pleje i henhold til Servicelovens 83 og kommunens kvalitetsstandarder Mål 3. Kvaliteten af den personlige pleje er tilfredsstillende Dokumentation x 3 af de 4 borgere, tilsynet har talt med, modtager hjælp til personlig pleje. I alle tilfælde foreligger der en trivselsplan med overordnet beskrivelse af borgernes behov for personlig pleje og omsorg. Hos 2 af borgerne er plejeopgaven kun delvist beskrevet. Her bør trivselsplanen indeholde en konkret og handlingsvejledende beskrivelse af, hvordan den personlige pleje og omsorg skal udføres. Eksempelvis bør det fremgå, at der hos den ene borger skal benyttes særlige handsker i forbindelse med hjælp til strømpepåtagning. Hos den anden borger bør det mere detaljeret fremgå, hvordan hjælpen til bad og stomipleje ydes. Observation x Borgerne fremtræder velsoignerede. Borger x Borgere giver generelt udtryk for stor tilfredshed med kvaliteten af hjælpen. En borger oplever, at medarbejderne er meget hjælpsomme. En anden borger er ligeledes meget tilfreds med hjælpen og oplever, at medarbejderne er meget kompetente og har kendskab til borgerens særlige behov. Eksempelvis sætter borgeren pris på, at hjælpen leveres i et tempo, der er afstemt efter, at borgeren let bliver forpustet. 1 borger giver udtryk for ønske om at få hjælp til bad 2 gange ugentligt, idet hun altid har været vant til at bade hver morgen, og det giver hende velvære, og hjælper på gigtsmerterne. Borgerne gør generelt opmærksom på, at der kommer mange forskellige medarbejdere i hjemmet, men at de er flinke alle sammen. Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for den faglige indsats i forhold til hjælpen til personlig pleje. Medarbejderne har generelt stort fokus på medinddragelse og fastholdelse af borgernes resurser. I medarbejdernes beskrivelser af, hvorledes hjælpen til personlig pleje og omsorg skal ydes, gives et tydeligt indtryk af, at der tages et fagligt og relevant udgangspunkt i den enkelte borgers særlige ønsker og vaner. 8
Psykisk pleje og omsorg Mål 4. Der foreligger en samlet plan for den mentale og/eller psykiske pleje og omsorg Dokumentation x I forhold til de 4 borgere, som er omfattet af tilsynet, findes ingen beskrivelse i helhedsvurderingen af borgernes aktuelle behov for psykisk pleje og omsorg. Tilsynet bemærker, at medarbejderne kan redegøre for konkrete handlinger og indsatser i forhold til den psykiske pleje og omsorg, som med fordel kunne indgå i beskrivelsen i trivselsplanerne. Eksempelvis i forhold til en borger, hvis psykiske sårbarhed i perioder kan udvikle sig til depression. Observation x Tilsynet observerer ingen risici, der ikke bliver taget hånd om i den daglige pleje og omsorg for borgeren. Borger x Alle borgere giver udtryk for, at de føler sig trygge i hverdagen. En borger fortæller, at hun har en noget usikker gang, og derfor er meget tryg ved at bære sit nødkald. Medarbejder x Medarbejderne kan fagligt redegøre for den psykiske pleje og omsorg for borgerne. Medarbejderne har fokus på betydningen af den gode dialog i hverdagen, som bidrager til borgernes velbefindende. Praktisk bistand i henhold til Servicelovens 83 Mål 5. Kvaliteten af den praktiske bistand er tilfredsstillende. Dokumentation x Helhedsvurderingerne indeholder ikke beskrivelse af særlige udfordringer til at sikre hygiejniske forhold i hjemmet. Hos en borger, der er meget svagtseende, kunne det med fordel fremgå, hvad borger selv kan, og hvad medarbejderne skal være opmærksomme på/ kompensere for. Observation x Den hygiejniske tilstand i borgernes boliger er forsvarlig. Borger x Borgerne udtrykker generelt tilfredshed med hjælpen til rengøring, men kunne godt ønske sig lidt mere hjælp. Flere borgere fortæller, at de enten benytter sig af at tilkøbe sig ekstra rengøring hos privat leverandør, eller modtager hjælp fra familien i de uger, hvor der ikke bliver gjort rent. 9
Medarbejder x Medarbejderne kan fortælle om eksempler på hygiejniske risikofaktorer hos borgerne. Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes hjælpen til rengøring skal ydes. Sundhedsfremme og forebyggelse Mål 6. Borgeren anvender egne resurser i opgaveløsningen, (fra passiv til aktiv) Dokumentation x 3 ud af 4 helhedsvurderinger indeholder beskrivelser af borgernes resurser, og den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Eksempelvis ses beskrivelser af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i forhold til hudpleje, urinvejsinfektioner, væskeindtagelse og ernæring, og i forhold til forflytninger. 1 handleplan indeholder kun delvis beskrivelse af den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Det er tilsynets vurdering, at der mangler beskrivelse af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i forhold til en borger med stomi. Observation x Tilsynet observerer generelt sammenhæng mellem de beskrevne resurser og borgernes tilstand. Borger x Borgerne giver udtryk for, at de helst vil klare mest muligt selv. En borger fortæller, at hun trods synshandicap og hæmmet gangfunktion klarer sig med meget begrænset hjælp i hverdagen, hvilket hun er meget taknemmelig for at kunne. Borgerne giver ikke udtryk for bekymringer af helbredsmæssig karakter, der ikke bliver taget hånd om. En borger er glad for den omhyggelige hudpleje i forbindelse med hævelser i benene. Samme borger fortæller, at medarbejderne hjælper med at huske på væskeindtagelse i løbet af dagen. Medarbejder x Medarbejderne kan fagligt redegøre for borgernes resurser, og hvordan disse inddrages i hverdagen hos borgerne. En medarbejder er opmærksom på betydningen af observation og god hudpleje i forbindelse med hævede ben, og kan redegøre herfor. 10
Kontakt til medarbejderne og respekt i hverdagen Mål 7. Borgeren oplever god kontakt til medarbejderne og respekt i hverdagen Observation x Tilsynet observerer respektfuld og anerkendende kommunikation med borgerne. Tilsynet er hos en borger på et tidspunkt, hvor borgeren får besøg af medarbejder fra hjemmeplejen. Tilsynet observerer positiv og imødekommende dialog med borgeren vedrørende ønske om frokost. Borger x Alle borgere oplever respektfuld og anerkendende kommunikation. Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes der udvises respekt for borgerne og deres levevis. Medarbejderne har fokus på betydningen af den gode dialog i hverdagen, og på, at selv et kort dagligt besøg kan gøre en forskel for borgerne. En medarbejder er fx opmærksom på, at en borgers humør og energi er svingende, og fortæller, hvordan hun håndterer dette i dialogen med borger. Særligt fokusområde 2014: Madens kvalitet og ernæringsmæssige indhold Mål 8. Madens kvalitet og ernæringsmæssige indhold Dokumentation x Der foreligger dokumentation i forhold til at borgerne har madbevilling/ernæringsplan. 1 borger modtager mad fra den lokale Brugs, og 2 borgere får mad fra centralkøkkenet. Observation x Tilsynet får lejlighed til at se leverede måltider hos 1 borger. Maden er appetitligt anrettet, og skal blot varmes i mikroovn. Borger x Borgerne tilkendegiver, at de generelt får velsmagende måltider fra centralkøkkenet, og at den leveres i passende portioner. Alle borgere spiser normal fuldkost, og fortæller, at de ikke har haft brug for speciel diæt. Medarbejder x Medarbejderne har indtryk af, at borgerne er godt tilfredse med maden og kan redegøre for, hvornår en bestilling kan ændres. Medarbejderne er behjælpelige med at bestille mad til de borgerne i det omfang de har behov for det. Ingen af de deltagende borgere får energiberiget mad eller specialernæring. 11
4 Tilsynets formål Formålet med tilsyn i Tønder Kommune er at afdække, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne og vedtagne rammer, og den praksis der udføres hos den enkelte borger samt at bidrage til den løbende udvikling og kvalitetsforbedring af tilbuddets rammer og indhold. BDO s tilsynskoncept for anmeldte tilsyn har således til formål at: Kontrollere og belyse, om der er sammenhæng mellem den konkrete afgørelse, der er truffet for den enkelte borger, og de ydelser, der leveres. Kontrollere og belyse, om der er sammenhæng mellem de udmeldte rammer og den praksis, der findes på det enkelte tilbud. Kontrollere, om der på det enkelte tilbud udføres forsvarligt fagligt arbejde i forhold til borgerne, og at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. Understøtte en fremadrettet og løbende udvikling af kvaliteten i ydelserne over for borgerne gennem en anerkendende og konstruktiv tilgang til medarbejdere og ledelse. Skabe grundlag for refleksion over egen praksis hos medarbejdere og ledelse. Afdække styrker og forbedringsmuligheder i tilbuddenes måde at håndtere opgaverne på, og identificere potentielle udviklingsmuligheder. 4.1 Indhold og metode Tilsyn på fritvalgsområdet foretages metodisk ud fra et koncept, hvor BDO KR har udviklet målepunkter og indikatorer på følgende områder: Dokumentation Personlig pleje og omsorg Madservice Hjælp til selvhjælp Praktisk hjælp Hverdagslivet Der indsamles data ud fra fire forskellige datakilder, hhv. faglig dokumentation, observation, interview med borgeren og interview med en relevant medarbejder. Samlet set giver de fire metodiske tilgange en dybtgående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som borgeren modtager. 12
Følgende punkter indgår i tilsynskonceptet: Omsorgs- og plejemæssige praksis Det skriftlige grundlag for ydelsen Personlig pleje Praktisk hjælp Hverdagstræning Trivsel i hverdagen Arbejdsmiljøforhold Der er i alt defineret 32 målepunkter. 4.2 Vurderingsskala Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger i forhold til hjemmeplejens fremadrettede udvikling: Vurderingen Godkendt er kendetegnet ved gode og tilfredsstillende forhold, som kan give anledning til at påpege udviklingspunkter i form af bemærkninger eller anbefalinger, som angiver hvordan stedet kan arbejde med yderligere kvalitetsforbedring. Vurderingen Godkendt med mangler på enkelte områder giver anledning til anbefalinger om hvilke områder, der skal arbejdes med for at rette op på de pågældende forhold. Vurderingen Alvorlige fejl og mangler giver anledning til, at tilsynet giver anbefaling om, at kommunen giver besked om en strakshandling, samt foretager et efterfølgende op følgende tilsyn efter en nærmere aftalt periode. 13
5 Kontaktoplysninger Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Kirsten Marquardsen Chefkonsulent, MHM kmq@bdo.dk Mobil: 24 89 04 36 BDO Public Service Fælledvej 1, 5000 Odense C 5.1 Underskrifter Den 13. oktober 2014 Kirsten Marquardsen Chefkonsulent, sygeplejerske, MHM 14