Referat fra generalforsamlingen den 7. maj 2012



Relaterede dokumenter
Referat fra generalforsamlingen den 9. maj 2011

Bridgeklubben Enigheden

Referat fra generalforsamlingen den 5. maj 2008

Generalforsamling 1. maj 2017 Referat

Referat fra generalforsamlingen den 4. maj 2009

Bridgeklubben Enigheden

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

Referat af generalforsamling Torsdag d. 3/5-13

Ordinær generalforsamling Torsdags bridgeklub. Tors. d. 19. april 2018 kl

Grundejerforeningen i Lodshaven

Der blev orienteret om de afholdte arrangementer, og der var tilfredshed med deltagerantallet til Drop In.

Grundejerforeningen. Digevang

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

REFERAT. Distriktsmøde, 8. marts, 2019 kl

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Randers Bridgeklub af Klubnyt Læs om: Turneringsprogram Generalforsamling 2017 Kontingent/Betaling Formanden har ordet Referat 2016

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Erik Enggaard foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Torsdags Bridge torsdag den 10. april 2014 kl

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl

Håndbold Foreningen MORS

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ordinær generalforsamling d. 3. april 2017 Fælleshuset Rytterkær 115, 2765 Smørum

Referat medlemsmøde 27. marts 2008 Færdselshuset. Der var mødt 15 medlemmer op til starten af mødet og der kom yderligere 3 i løbet af mødet.

Ifølge Ribe Bridgeklubs vedtægter, punkt 2, er det formandens opgave at aflægge beretning, og denne gang er det for bridgesæsonen

Bent Andersen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

Grundejerforeningen i Lodshaven

Generalforsamling. Torsdag den 24. september 2015 kl i Cafe Niffen i klubhuset

Referat af ordinær generalforsamling 18. maj 2008

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

DISTRIKT NORDJYLLAND GENERALFORSAMLING REFERAT. Onsdag d. 6. maj 2009 kl til i Aalborg Bridgehus.

Referat af ordinær generalforsamling i H/F Solsidens Nyttehaver af 2007 søndag den 22. april 2018

Referat af ordinær generalforsamling 24. maj 2009

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den

Referat af generalforsamling i Distrikt Nordsjælland. Torsdag den 5. maj 2011.

Referat fra Generalforsamling i VTK

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Referat fra generalforsamlingen i seniorklubben d

Jyderup Bridgeklub GENERALFORSAMLING I JYDERUPHALLEN MANDAG d. 11. APRIL 2011, KL

Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Generalforsamling i VBK

Mødereferat. Generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling den 28. marts 2012

Referat af generalforsamling 2010 Afholdt i spillelokalet i Vodskovhallen, onsdag den 15. september 2010.

GENERALFORSAMLING I JYDERUPHALLEN MANDAG d. 24. april 2017, KL Makkerpar turnering med lodtrækning af makkere indenfor rækkerne

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Ole Kaae, Iniz Tvillinggaard og Grethe Gottlieb blev valgt til stemmetællere.

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 20. marts 2019 kl i Magion med spisning først. Referatnotater:

Referat fra. GENERALFORSAMLING I JYDERUPHALLEN MANDAG d. 28. APRIL 2014, KL DAGSORDEN

MØDEREFERAT SIDE 1 AF 7

Referat af ordinær generalforsamling den 7. marts 2018

Referat Ekstraordinær generalforsamling Blokhus Golf Klub Tirsdag den 29. november 2011 Nordstjernen, Blokhus, kl

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk

Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010

Referat: Generalforsamling, torsdag den 26. november 2015 Sted: Sorø Golfklub, Suserupvej 7a, 4180 Sorø


Kolstrup Boligforening Referat af ordinær generalforsamling Torsdag den 08. maj 2014

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Jan From Pedersen foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Referat Ordinær Generalforsamling

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 21. marts 2013

Åens Grundejerforening.

Generalforsamling, Single Rock cafe, Horsens. Bestyrelsen og tilmeldte medlemmer. Agenda: 1. Åbning af Generalforsamlingen v/formanden.

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Golfparken Den 15. april 2015 kl reststaurant Svanelunden.

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Referat fra den ordinære Generalforsamling

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Torsdags Bridge torsdag den 16. april 2009 kl

1. Valg af dirigent. - Bestyrelsen foreslog Morten B. Dalsgaard Morten Dalsgaard blev enstemmigt valgt som dirigent.

33 beboere fra afdelingen, 29 repræsenterende husstande. Charlotte Nedergaard.

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Nr. 38 Jørgen R. Jensen (i det følgende kaldet formanden) bød velkommen til de 50 fremmødte, repræsenterende 42 grunde.

Referat af generalforsamling i Bridge 82 den 22. maj Der var et fremmøde på 27 medlemmer inklusive bestyrelsen.

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Referat af generalforsamling i Hørsholm Skakklub den 9. maj 2011

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Tirsdag den 28. februar 2017 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

2. Bestyrelsens aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år. 3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab med påtegning af intern revisor.

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: , CVR nr:

REFERAT. Distrikt Fyn generalforsamling torsdag, den 6. maj 2010 kl Formanden Preben Mohr bød velkommen til generalforsamlingen.

Jyderup Bridgeklub GENERALFORSAMLING I JYDERUPHALLEN MANDAG d. 30. APRIL 2012, KL

Aalborg Kommunale Kunstforening

Bridgeklubben Enigheden, Sønderborg 1 af 6. Referat fra generalforsamlingen den 3. maj 2010

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Vestskovens Rideklub Margrethelund Ledøje-Smørum

Thyholm Idrætsforening

Referat fra Silverstar Linedancers generalforsamling 29. november 2015

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag, den 10. april 2019

Referat af Møllepigernes generalforsamling. den 9. oktober 2018, hvor der var 35 deltagere.

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

god løsning, da det ville være trist hvis det skulle lukke. Formandens beretning kan læses i sin helhed på 8.hk hjemmeside.

Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab

Transkript:

Bridgeklubben Enigheden, Sønderborg 1 af 8 Referat fra generalforsamlingen den 7. maj 2012 1. Valg af dirigent og referent Bestyrelsen foreslog Leif Aas Andersen som dirigent og Find Rotvel som referent. Begge forslag blev vedtaget med applaus. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år Formand Søren Homann præsenterede beretningen for det forløbne år. Den fuldstændige beretning er vedlagt som Bilag 1 til dette referat. Nogle overskrifter fra beretningen er: Dybbølturneringen på Sønderborg Slot, en succes deltagermæssigt, men med ringe succes for Enighedens deltagere. Lokalerne er renoveret. Ny maling, nye møbler og fjernelse af duelort over loftet. Toiletforholdene er stadig utilfredsstillende. Bestyrelsens arbejdsopgaver er mangfoldige. Farvel til 2 bestyrelsesmedlemmer (Aase og Find) med en tak for deres indsats. Nye kandidater til bestyrelsen står parat. Næste sæsons program er på plads. Der er fundet turneringsledere til alle klubturneringer. Enigheden vil i den kommende sæson arrangere indledende runder for Mix-, Dame- og Seniorpar. Der er taget initiativ til samarbejde med andre klubber i distriktet med henblik på træning og undervisning. Drop-in i sommersæsonen udvides med den sidste almindelige søndag eftermiddag i hver måned. Formandens beretning blev godkendt uden kommentarer. 3. Godkendelse af det reviderede regnskab Kasserer Steen Christensen gennemgik regnskabet punkt for punkt. De største afvigelser fra budgettet findes på følgende poster: På indtægtsiden: Kontingent er kr. 12.000 lavere på grund af lidt færre medlemmer Indtægten fra bar/kaffeautomat er kr. 15.000 lavere. På udgiftssiden:

Bridgeklubben Enigheden, Sønderborg 2 af 8 Udgift til reparation/vedligehold er kr. 22.000 højere end budget, hvilket skyldes maling af alle lokalerne. Udgift til nyanskaffelser er kr. 7.000 højere end budget, hvilket skyldes indkøb af nye møbler. Indkøb til bar/kaffeautomat/kager kr. 22.000 lavere end budget. Årets resultat blev et underskud på 17.000 kr. Klubbens aktiver udgør i alt kr. 209.000. Bemærkninger til regnskabet: Det samlede barregnskab resulterede i år i et overskud på kr. 7.000, hvilket er en stor forbedring i forhold til sidste år. Efter aftale med kommunen betaler Enigheden ikke husleje for marts og april måned 2012 på grund af lokalernes renovering. Der blev spurgt til balancen for Slotsturneringen. Jørgen Kaad og Søren Homann oplyste at Slotsturneringen gav et overskud på ca. 4.500 kr. Med denne kommentar blev regnskabet godkendt. 4. Godkendelse af budget Budgettet blev fremlagt af Steen Christensen. Budgettallene er baseret på dette års regnskabstal. Det forventes at kontingentet til DBF og distriktet tilsammen forøges mellem 15 og 20 kr. pr. medlem. Det samlede budget viser et overskud på kr. 10.700. Budgettet blev godkendt uden kommentarer. 5. Fastsættelse af kontingent Alle kontingentsatser foreslås forhøjet med 20 kr., da DBf forventes at hæve sit kontingent pr. medlem med et tilsvarende beløb. Kontingentforhøjelsen blev vedtaget. 6. Indkomne forslag Ole Lyhne havde indgivet et forslag til behandling på generalforsamlingen med ordlyden:

Bridgeklubben Enigheden, Sønderborg 3 af 8 Bestyrelsen pålægges at undersøge mulighederne for at udskifte lokalerne på Reimerskolen med andre lokaler som er mere tidssvarende og bedre egnede til at fungere som samlingssted for bridgespillere. Forslaget og de medfølgende begrundelser kan ses i Bilag 2 til dette referat. Ole Lyhne præsenterede sit forslag og supplerede det bl.a. med følgende begrundelser: Ældresagen har nogle turneringer, hvor der er behov for plads til op mod 120 personer, men der er ingen egnede steder i Sønderborg. Ældresagen har et godt samarbejde med Aabenraa Bridgecenter og bidrager betydeligt til økonomien her. Der findes et egnet hus på Falstersgade. Forslaget affødte mange kommentarer: Søren Homann: De nuværende lokaler er store, rummelige og lyse. Toiletterne er utilfredsstillende, men vi arbejder på at ændre det. Problemet er, at vi bor til leje hos kommunen. Vi har ikke plads til 120 spillere på en gang, men det har vi heller ikke haft behov for i Enigheden. Gudrun Rasmussen: Vil ældresagen være med til at finansiere nye lokaler? Lise Gregers Jensen: Lokalerne i Aabenraa Bridgecenter er langt fra så fremragende som Ole beskriver. Lisbeth Damm Pedersen: Foreslog at ændre ordlyden i forslaget, fra 'pålægge bestyrelsen' til noget mildere. Søren: Vi kan ikke ændre i forslaget, men må tage stilling til det som det er formuleret. Holger Andsager: Har vi en garanti for at kunne beholde de nuværende lokaler? Søren: Der er ingen garanti. På den anden side er vi de eneste i bygningen, som betaler husleje, så vi står vel ikke først for, hvis kommunen skal indskrænke. Holger Andsager: Foreslår en fælles arbejdsgruppe med Ældresagen for at finde ud af, om der kan skaffes et grundlag for nye lokaler. Flemming Kock: Anbefaler et samarbejde med Ældresagen, men kan ikke gå ind for at pålægge Enighedens bestyrelse at finde nye lokaler. Afstemning Dirigenten spurgte om forsamlingen ønskede en skriftlig afstemning om forslaget Kun to stemte for. Herefter blev der foretaget afstemning ved håndsoprækning. For forslaget stemte 9 medlemmer ud af ca. 50 fremmødte. Imod forslaget stemte en stor majoritet (stemmetallet blev ikke talt op). Forslaget blev dermed forkastet.

Bridgeklubben Enigheden, Sønderborg 4 af 8 Afslutningsvis erklærede Søren Enighedens vilje til at indgå et samarbejde med Ældresagen, men det skulle gerne være til fordel for begge parter. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer Søren var på valg som formand. Søren blev genvalgt med akklamation. Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg: Karl Bo Jensen, Steen Christensen, Jan Frøhlich og Find Rotvel. Find ønskede ikke genvalg og Aase Niemann ønskede efter eget valg at udtræde af bestyrelsen, selv om hun ikke var på valg. Bestyrelsen foreslog Susanne Nielsen, Anette Bernbom og Frank Johnsen som nye bestyrelsesmedlemmer. Der indkom ikke flere forslag fra de tilstedeværende, så de foreslåede blev valgt med akklamation. Søren takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer Aase og Find for en veludført indsats i bestyrelsen. 8. Valg af revisor og revisorsuppleant På valg var Flemming Kock som revisor og Thomas Hansen som revisorsuppleant. Begge blev genvalgt med applaus. 10. Eventuelt Søren orienterede om den kommende sæsons klubturneringer. Der er planlagt følgende: Mandag par: Lige uger med Jan Frøhlich som TL Mandag hold: Ulige uger med Karl Bo Jensen som TL Tirsdag Blå: Lige uger med Finn Dubgaard som TL Tirsdag Gul: Ulige uger med Jørgen Kaad som TL Onsdag eftermiddag: Hver uge med Leif Aas Andersen som TL Onsdag aften undervisn.hver uge med Lis Juncker som arrangør. Torsdag Rød: Lige uger med Lone Linnebjerg og Lena Wilhemsen som TL Torsdag Blå: Ulige uger med Frank Johnsen og Brian Skov som TL Herefter gik forsamlingen over til at spille en turnering ved 11 borde opdelt i 2 rækker. Referent: Find Rotvel Referat godkendt: Leif Aas Andersen (Dirigent)

Bridgeklubben Enigheden, Sønderborg 5 af 8 Bilag 1 til generalforsamlingsreferat den 7. maj 2012 Formandsberetning 2012 Velkommen til årets Generalforsamling. Endnu en sæson er gået og lidt rund fødselsdag havde vi for godt 14. dage siden, da vi fyldte 155 år. Alle dage er afsluttet, klubmestre og rækkevindere er fundet, og en stor del af dem blev hyldet til vores fælles afslutning den 27. april. Ugen før, den 21. april havde næsten 100 spillere fundet vej til riddersalen på Slottet. En meget stor del var i år fra vores egen klub, og det var en positiv udvikling i forhold til de tidligere år. Det var dejligt at det lykkedes at få så mange både erfarne og uerfarne par med fra egne rækker, og det gør det naturligvis også nemmere at tiltrække folk udefra, når de kan se en lang tilmeldingsliste på nettet. Næste år skal vi så bare blive bedre og mere grådige, og tage flere af præmierne med hjem selv. I år drillede solen, så man enten blev blændet, aller sad i halvmørke, og andre småting gav især Jørgen sved på panden, men vi lærer hvert år, og glæder os allerede til næste år, hvor vi håber på mindst lige så mange deltagere især her fra klubben. Årets sæson har været noget rod. Rod fordi vi har haft håndværkere i gang, både indenfor vore egne vægge, og udenfor hvor stilladser og containere har fyldt godt op på de sparsomme parkeringspladser. Som der blev snakket om på sidste generalforsamling, følte vi ikke, at vi kunne blive ved med at vente på, at kommunen fik snøvlet sig færdige med at renovere, så vi havde maler på hen over sommeren. I forbindelse med malerarbejdet, valgte vi at investere i nogle nye skabe og bordplader, så vi bedre kunne få plads til alle vores ting. Det var et stort arbejde at nedtage og opsætte gardiner, højtalere, billeder osv. Måske lidt større end vi lige havde regnet med, men heldigvis trådte hjælpende hænder iført boremaskiner til, og det lykkedes akkurat at få gjort lokalerne klar til sæsonstart. Håndværkerne var dog langt fra færdige med bygningen, og det har til tider været lidt af et forhindringsløb at komme ind i klubben, med fare for nedfaldne byggematerialer som en lille ekstra spændingsmoment. Vores kære toiletter, som altid har været et af vores mest diskuterede emner med kommunen, har om muligt set endnu værre ud end de plejer i den forløbne sæson. Det skyldes primært, at de har været flittigt brugt af håndværkerne, og på trods af ekstra rengøring (det er kommunens pligt at holde dem pæne), har de set miserable ud. Det har som nævnt altid været et problem, og vi er i øjeblikket i dialog med kommunen om en løsning på problemet. Tidligere på året havde vi en vandskade, hvor alt regnvandet fra taget løb ind gennem vores brevsprække. Ifølge kommunen er der ikke sket varige skader i gulvet, så der kommer ikke en ny omgang, nu hvor de er færdige med loftet. Duers mangeårige bolig oppe under loftet var grunden til, at vi pludselig havde et lukket rum i klubben. Vi håber de har fået det hele væk. Nu mangler de bare at få smidt duerne på gaden. De bor stadig oppe over den gamle skoleklokke og skider det hele til. Alle disse renoveringstiltag, har bevirket, at vi har haft meget dialog med kommunen eller i hvert fald har forsøgt, da det ikke altid er let at få svar på, hvornår de begynder på det ene, og er færdige med det andet. Vi kan da i det mindste konstatere, at der i år er sket en masse, og

Bridgeklubben Enigheden, Sønderborg 6 af 8 næste år må så gå med at få bragt alle de sidste ting i orden, så vi kan få lidt mere normale forhold igen. Al den renovering har selvfølgelig medført, at der ikke altid har set særlig pænt ud, når vi har mødt til bridge. Nogle har ligefrem givet udtryk for, at dem i bestyrelsen vist ikke laver noget som helst, men det er meget langt fra sandheden. Der er utrolig mange arbejdsopgaver forbundet med at drive Enigheden, og hvis én mand skulle gøre det, ville det være adskillige fuldtidsjobs, så heldigvis er vi mange til at deles om det. Som eksempler kan nævnes; Lave folder og program samt girokorttryk, koordinere tilmeldinger så alle dage går op. Finde og være turneringsledere på alle dagene. Oprette dem i bridgecentralen. Vedligeholde vores medlemsregistrering, indberetninger til forbundet, lave vores hjemmeside - vedligeholde vores hjemmeside. Undervisning. Forberede sig til at undervise. Møde op uge efter uge for at lære nye at spille bridge. Indkøb til kontor og køkken, indkøb af bridgemateriel. Blande kort hver uge mindst 300 spil. Kunst på væggene. Indrykning af annoncer, planlægge og afholde åbne turneringer. Sørge for mad. Kulturnatten, Slotsturneringen. Juleafslutninger, fælles fredagsafslutning, Generalforsamling med alt hvad det indbærer ikke mindst afslutning af regnskabet. Drop in. Få folderne klar osv. osv. Det skal bestemt ikke lyde som klynk, for vi gør det selvfølgelig alle sammen fordi vi har lyst til det. Men det der virkelig giver lysten, er glade og tilfredse medlemmer, der en gang imellem giver et lille skulderklap. Det er ikke kun os fra betyrelsen der laver det hele. Heldigvis har vi et team af hjælpere der har forskellige arbejdsopgaver. Det gælder både arbejdet med at lægge kort som er meget tidskrævende - her har vi et team der deles om opgaven, og andre opgaver lige fra undervisningsmedhjælpere til kaffesmaskinevedligeholdelses-ansvarlig. En stor tak til alle dem der giver en hånd. Vi er i år i den situation, at vi må sige farvel til to betyrelsesmedlemmer. Find Rotvel, og Aase Niemann har valgt at stoppe efter en lang tørn på fem år. De har begge sat et kæmpe aftryk i Enigheden og har ydet et fænomenalt stykke arbejde. Find har været vores trofaste referent, og har haft styr på alt det som den lidt flyvske formand ikke kunne huske, og har også været TL på Onsdag eftermiddag og Torsdag Rød. Samtidig er han vores Web-master. Han har sørget for, at vi har en super velfungerende og meget benyttet hjemmeside. Heldigvis har han lovet, at han gerne vil blive ved med at stå få vores hjemmeside, hvilket vi er ham meget taknemmelige for. Aase har været her og der og alle vegne, og har været en af kræfterne bag oprettelsen af vores meget populære Lynbridge for nybegyndere, og det er også Aase der har fået os med i Kulturnatten, hvor vi gør en flot figur hvert år på havnekajen. Hun har lagt utallige timer i klubben som underviser og som TL på bla. Torsdag blå, hvor hun har hjulpet mange af vore nyere medlemmer i gang med bridgen. Aase har også tilbudt sin hjælp i det omfang hun magter det fremover, hvilket glæder os meget. Sidste år havde vi meget svært ved at finde emner der havde lyst og tid til at tage en tørn i bestyrelsen, så vi har i det sidste år kørt med underbemanding. Derfor har det været dejligt i år at opleve, at der var indtil flere der var interesserede i at stille op. Vi kan derfor om lidt præsentere tre nye kandidater til bestyrelsen og kan derved blive fuldtallige igen. Med Aase og Finds afgang, stod vi også og skulle til at finde TL for tre af vores dage, og her kan vi også med glæde konstatere, at det allerede på nuværende tidspunkt er lykkedes os at finde

Bridgeklubben Enigheden, Sønderborg 7 af 8 afløsere. Derfor er næste års program allerede på plads, og vil ligeledes blive præsenteret om lidt. I distriksregi vil vi igen i år stå for indledende runder i Mix-, Dame-, og Seniorpar. Der er heldigvis en fremgang at spore når det gælder lysten til at deltage i de åbne turneringer, og i år var vi eksempelvis en hel busfuld i Vejle for at spille Mix-semifinaler (en lille bus..). At samarbejde med de andre klubber i vores region kan give meget til de enkelte klubber. Især erfaringsudveksling kan være meget givende, og der blev fra vores side taget initiativ til at klubberne Haderslev, Aabenraa, Kolding og Sønderborg begynder et mere formelt samarbejde. Mange ideer er i støbeskeen, og bl.a. vil der blive afholdt trænings- og undervisningsaftener for de allerbedste i klubberne, således at vi i det sønderjyske kan øge chancerne for pæne placeringer til DM. Den kommende sommer byder på masser af drop in, og som noget nyt, vil der i år blive spillet eftermiddagsbridge den sidste almindelige søndag i hver måned. Vores 4 turskort og sæsonkort blevet vældig populære, og vi håber på stort ryk-ind sommeren over. Husk i øvrigt at slå et smut forbi Vingsted til Bridgefestivalen. Hvis i endnu ikke har prøvet det, har i noget at glæde jer til. De mange sideturneringer er noget af et tilløbsstykke, og personligt kan jeg stærkt anbefale den måske største succes af dem alle, nemlig Vinoble Open, hvor 60 hold sidste år stillede op. Turnering spilles over to dage, og man møder hele tiden et hold der placeringsmæssigt ligger tæt på ens eget. Den er for klubspillere, og de superstærke spillere fra divisionen må ikke deltage. Meld jer! Personligt glæder jeg mig i det kommende år til samarbejdet med nye folk i betyrelsen, nye turneringsledere der skal sættes ind i tingene og i det hele taget til en ny sæson, hvor det ser lidt pænere ud her inde i vores lokaler. Og med det vil jeg hermed afslutte min beretning, og ønske jer alle en god sommer.

Bridgeklubben Enigheden, Sønderborg 8 af 8 Bilag 2 til generalforsamlingsreferat den 7. maj 2012 Forslag til behandling på generalforsamlingen den 7. maj 2012 Undertegnede ønsker hermed følgende forslag behandlet på klubbens ordinære generalforsamling 7. maj 2012: Bestyrelsen pålægges at undersøge mulighederne for at udskifte lokalerne på Reimerskolen med andre lokaler som er mere tidssvarende og bedre egnede til at fungere som samlingssted for bridgespillere. Min begrundelse er adskillige: 1. Kan vi være bekendte at byde spillerne de dårlige toiletforhold. 2. Hvad med indeklimaet, f.eks. i det bageste lokale? 3. Prøv at besøge Aabenraa Bridgecenter og sammenlign! 4. Der har aldrig været så mange ledige lokaler i Sønderborg. 5. Det bliver aldrig billigere at låne penge. 6. Haderslev har samlet alle bridgespillere under et tag. 7. Sønderborg har mange bridgeklubber som også kunne komme under samme tag. 8. Hvilke visioner og konkrete planer har bestyrelsen med Enigheden? Jeg håber at ovenstående kan medvirke til at vi får ordentlige forhold i Enigheden så vi kan være vore omgivelser bekendte og leve op til vedtægternes formålsparagraf. Mvh Ole Lyhne