ISSN i^ v3563 JulL^Au ttst200t 120. årgang. Nr September - Oktober 2004

ISSN 0026-8852 i^ v3563 JulL^Au ttst200t 120. årgang Nr. 3564 September - Oktober 2004

Restaurering Eftersyn Teknisk bistand M øllebygger John JensenAPs Nykøbing-Slagelsesvej 22 4560 Vig Tlf. 5931 5581 Fax 5931 5481 UDDANNET I MØLLEBYGGERFlRMA GRUNDLAGT 1882

De Bornholmske stubmøller A f Niels-Holger Larsen I forrige num m er af Møllen blev der berettet om et større sam let projekt for de bornholmske stubm øller, som omkring 1800 havde et antal på ca. 75, - i dag er tre bevaret og fredet, I dette num m er fortælles lidt mere om hvordan det går med projektet. Egeby Mølle står pæ nt efter den seneste gennem gribende restau rerin g, som gjorde møllen fuldt funktionsdygtig. Den træ n g er nu til en om gang tjære. Tejn Mølle, som er planlagt flyttet til landbrugsm useet M elstedgård, v en ter på en afgørelse om støtte fra EU. Det h a r nu taget så lang tid, at vi i givet fald først tager fat til foråret. Svaneke stubm ølle, eller B ech's mølle, som den også kaldes, er im idlertid under kærlig behandling Den h ar bogstavelig ta lt fået et løft. Der skal nem lig indlægges nyt krydsfodstømmer, og det skal der berettes lidt om. V ingerne på B ech's mølle blev taget ned inden løftet, og det var ikke særlig, opløftende. Den problem atik fortælles der også om. D anm arks æ ld st b evared e vindm ølle Det skulle vist være ganske sandt, at Bech's mølle i Svaneke er den ældst bevarede vindmølle i D anm ark. Men ret beset, så er det m åske kun stubben og nogle få tøm m erstykker som er fra 1629, hvor stubmøllen ifølge skriftlige kilder er opført. På det tidspunkt var vandm øllerne dominerende. M an formoder, at det var lybækkerne der indførte stubm øller på Bornholm, da Lybæk havde B ornholm i pant 1525-1576, og den første vindmølle, en stubmølle, skulle være opført ved Ham m ershus. D er var i slutningen af 1600-tallet to stubm øller nord for Svaneke, og det er sandsynligt, at Bech's Mølle var den æ ldste. D engang hed den m åske Wolfsens mølle, idet navnet Bech først kom til i 1814. M øllen er opført af en af Svanekes rige købm ænd David Wolfsen. 1629 er m åske ikke opførelsesåret, m en m eget sandsynligt, idet årstal- / ndholdsfoj~tegi7else: De Bornholmske stubm øller... 67 N yt fra Slotsm øllen i K olding...69 Ferdinand Jensen - en genial dansk møllebygger.70 Fejø Mølle er godt igang...72 En Hammermølle efter et gam m elt prospekt...73 Invielse på Lumby M ø lle...76 Lønstrup Mølle har m istet sine v in g er...77 Billeder af ukendte m øller... 78 Nyt fra M øllelaugene...79 M øllenoter...81 Læsernes hjørne... 82 D ødsfald... 82 Den nye vejføring. Billedet er formentlig fra omkring 1915 taget a f V. Myhre. Den sidste generation Bech på møllen, Peter Em ilius Hansen Bech er på fotoet ved at få sin post, medens konen er ved at hente vand i brønden med brøndvippen. Bygningen er opført a f faderen Peder H. Bech 1848, først 3 fag bindingsværk og senere udvidet med bageri i grundmur. Det har næppe været i stor stil idet der er fælles skorsten til bolig og bageri. 1854 fik Peder H. Bech borgerskab som rugbrødsbager. let, i forbindelse med en retssag 1721, er oplyst indskåret i stenbjælken. Det årstal findes i dag ikke på stenbjælken, men derimod årstallet 1737, hvor der form entlig blev indlagt en ny stenbjælke. Der er dog ældre årstal. 1634 IHS (Jesus Hominum Salvator = Jesus m enneskenes frelser) stå r indskrevet på et tværgående tøm m er bagerst, nederst i m ølleskroget. Skriften er vendt på hovedet og tøm m eret h ar uden tvivl siddet anderledes i møllen tidligere. Der kan ikke hæftes nogen begivenhed til årstallet, det var i den første ejer David Wolfsens tid og 5 år efter at møllen blev opført. På en af skråstiverne til krydstøm m eret står ANNO 1656, som der heller ikke kan hæftes nogen begivenhed til. Å rstallet 1737 i stenbjælken, falder sam m en med hvor den rige svanekeborger Jochum Thiesen købte møllen. H an fik indskåret sit og sin hustrus navne i stenbjæ lken med årstallet 1737, det å r han købte møllen, og m an kan tolke det således, at han lod møllen istandsæ tte og måske ombygge. En ny stenbjælke er i hvert fald indsat. Thiesen ejede møllen i 41 år, hvorefter der i de følgende 16 år var ikke m indre end 5 skiftende ejere. I 1793 købte Anders H ansen Kofoed fra Nexø stubmøllen og efter 21 år overgav han 1814 møllen til sin datter og svigersøn H ans Bentzen Bech. 1 114 år under tre generationer Bech fik stubmøllen navnet Bech s mølle eller B ekkatrøntan. Søfolk m åtte ikke bruge ordet mølle på havet, det bragte uheld, og derfor kaldte bornholm ske søfolk en mølle for en trønta. f Jfye medlemmer Vi s ig e r v e l k o m m e n t il: M artin Sørensen, Flam sted Mølle Forsidebillede: Lønstrup mølle sommeren 2004. (Foto: P er Gliese) " \ J 67

N æ ste generation Peder H ansen Bech var driftig. H an fik skøde på møllen i 1848, ombyggede og gav stubm øllen den størrelse og udstyr, som den h ar i dag. Deres initialer PHB * KB står indskåret i stenbjælken, uden årstal. De byggede 1848-1860 den bolig med bageri, som nu ligger overfor møllen. Dengang gik vejen vest om møllen, på den m odsatte side som i dag, men i 1866 blev den flyttet til sit nuvæ rende forløb. Ved den lejlighed blev stubm øllen, som oprindeligt stod direkte på klippen, taget ned og genrejst på et ca. en m eter højt fundament. D esuden blev møllen gjort større og forsynet med flere kværne, sigte m.v. Kværn loftet, 1956, foto a f Anders Jespersen. Sådan har møllen i hovedtræk set ud siden 1857, hvor møllen kunne takseres med 4 kværne, heraf 2 mel-, 1 gryn- og 1 skalkvæ rn, desuden gryntrom le, rensemaskine og sigteværk. M idt i møllen ligger den store kværn med Nexø-sandsten, og foran denne to sm å kværne, en i hvert hjørne, Nedenunder en skalkvæ r nen, som nu er delvis fjernet. Der har tilsyneladende været koblet træk til kværnene på hver side a f hathjulet. P H. Bechs 30-årige søn P eter Em ilius H ansen Bech overtog møllen i 1880, og han virkede ved møllen til sin død i 1934. Dog havde h a n frasolgt møllen til Foreningen Bornholm i 1928, som herefter påtog sig vedligeholdelsen. Bech boede fortsat i møllerboligen og viste glad og stolt sin mølle frem til gæ ster og turister. Stubmøllen blev fredet i 1960, og 1972-73 gennem gik m øllen en større reparation, hvor krydsfod, aksel og vinger blev fornyet. M øllen blev i 1975 overgivet til Byforeningen Svanekes Venner. Byforeningen ejer stadig møllen, som atter er m idt i restaurering eller udskiftning af krydsfod, aksel og vinger sam t tag. Peter Em ilius Hansen Bech solgte stubm øllen i 1928 til Foreningen Bornholm. Møllen og g ru n d - stykket om kring den blev udstykket. Bech beholdt m øllerhuset og boede her til sin død i 1934, 84 år g a m mel "Løftet - R apport fra "løft d en 12.8.2004 a f Svanek e Stubm ølle M øllerbygger John Jensen og søn M ichael mødte tidligt om m orgenen med alt løftegrej, barduner osv. De var kommet med færgen om morgenen 6.30. Jørn Bech, Bechs Byggeforretning, med to svende v ar tillige aktive, og den tilsynsførende arkitekt, Niels-Holger Larsen hjalp til med m indre ting, og snak om forløbet, med pressen og tilskuere. Vejret var godt, lidt vind uden gener og et enkelt regndryp. Arbejdstilsynet dukkede op lidt over middag, men havde ingen kritiske kommentarer, fulgte arbejdet med interesse, og blev underholdt af John med "løgnehistorier fra den store verden. A rkitekt B endt Friis, K ulturarvsstyrelsen, som tilfældigvis v ar på øen, kiggede kortvarigt på arbejdet ved middagspausen. Ved 16-tiden var møllen løftet ca. 25 cm, godt understøttet og sikret mod væltning. Et godt stykke tid i forvejen var der blevet støbt fire kraftige betonpiller under hvert hjørne og en stor sten under stubben. Øjer til barduner var klargjort og u n d er hjørnestolperne v ar indlagt kraftige 25x25 cm bjælker til at løfte på. Møllen står direkte på klippen, så eventuelle sæ t ninger var ikke noget problem. Efter af have etableret bard u n er og støttefod til møllen med w irer og kæ detaljer om formiddagen, blev selve løftet igangsat sidst på formiddagen. Stille og roligt blev møllen løftet med fire 40-50 tons donkrafte, og en 15 tons under stubben. John skød på at møllen vejede ca. 30 tons, så en løftekapacitet på godt og vel 160 tons i donkrafte skulle være tilstræ kkeligt. Jensen senior forsøgte at rette møllen op m ed en jernstang og en god dødvægt, men det lykkedes ikke, donkraftene måtte i brug! Først løftede vi de fire hjørner, ca. 2 cm ad gangen, indtil stenbjælken løftedes op af tappen og skroget af stenbjæ lken - dernæ st stubben og sådan skiftedes indtil hele møllen v ar løftet ca. 25 cm. Der sker "underlige ting og sager, når m an løfter sådan en gam m el mølle. Det flere hundrede å r gamle krum m e egetømmer h ar stadig lidt fjedring tilbage, og løftene flytter sig somme tider andre steder hen end hvor m an regner med, fordi m øllen m åske hæ nger lidt anderledes sammen, end teorien siger. Møllen stod ud aflod, en gammel sætning, som ikke var blevet rettet op i 1970 erne. Det forsøgte vi nu. D et er et problem, fordi det får konsekvenser for skråstiv ere og krydstøm m er, m en m øllens gulve kom pæ nt i water, siderne kom dog ikke helt i lod. 68

Fader John og sønnen Michael pakkede atter bilen og drog mod færgen i Rønne på den anden side af øen. De to Jensen er kommer igen, n år Bechs Byggeforretning h a r lagt det nye krydstøm m er på plads med nye taphuller for skråstiverne. F rygted e "overraskelser Da vi pillede vingesættene ned et par dage før det om talte løft af Svaneke Stubmølle fik vi et praj om at vinger og akselhoved ikke havde det alt for godt. Sam m en med John og M ichael tog vi den første vurdering, og vingerne er senere gået nøjere efter. Resultat: Ny aksel og nye vinger! Nok engang blev bange anelser bekræ ftet - det er næ sten blevet en vane, men m an håber jo altid det bedste. Det betyder projektæ ndring og øgede om kostninger. Hos tilskudsgiverne er det som regel vanskeligt at spørge om mere, så man er ofte i knibe. Kunne vi ikke have forudset det, siger m an altid bagefter, - men det er altså vanskeligt at konstatere, før vingerne er kom m et ned og akselhovedet (egetræ) lukket op. M an kunne stikke hånden halvt ind i midten, og det havde sat sine spor flere steder på vingerne. Alt hæ kvæ rket skulle udskiftes det havde vi regnet med, men ikke så meget råd inde i vingerne omkring hullerne. G anske vist skal møllen ikke restau reres så den kan fungere, men træ væ rket m å dog ikke være råd dent. Oven i dette kunne vi også konstatere forskellige fejl fra sidste istandsæ ttelse. Alt det vi nu skal udskifte, er fra begyndelsen af 1970 erne, så det er jo ikke en lang levealder. Der h a r ganske enkelt m anglet tjæ re og professionelt eftersyn. Det er en kombination af to problemer, som vi ofte oplever ved tidligere m øllerestaureringer, - m an troede at eg var "evigt, og ofte blev restaureringem e ikke udført korrekt, ganske enkelt fordi m an ikke vidste bedre, og N ationalm useet, hvis det var indblandet, kunne form entlig ikke følge med overalt. D et næ ste er vedligeholdelsen. M an brugte ofte im præ gneret træ væ rk, og forventede ikke a t det Der blev støbt fire betonpiller, lagt stort tømmer under hjørnestolperne, og med fast klippegrund under pillerne løftedes møllen stille og roligt. Vejrer og støtte blev gradvis reguleres, og til sidst spændt forsvarligt fast. John styrede slagets gang, og han er her ved at regulere sidestøtten med en t.ærskedonkraft. rådnede sådan lige med det samme. Men det skal overfladebehandles. Og det er efterhånden blevet ret kostbart: store stilladser, lift og dyre håndvæ r kertim er. Tjære og maling er blevet mere end en lille bestyrelse, ofte pensionister, i en bevaringsforening eller møllelaug kan klare. K ulturarvsstyrelsen og fonde kan vel hjælpe? - nej, tjæ re og m aling regnes nemlig som almindelig vedligeholde, hvad det jo rettelig også er, og det gives der ikke tilskud til. Resultat: Jævnlige dyre udskiftninger og tab af flere og flere originale dele. D et er hverken økonom isk eller an tik v a risk forsvarligt og fornuftigt. Hvis der er tale om bygningsfredning, så er der ud over tilskud også m ulighed for indirekte tilskud over sk atteb illetten og ejendom sskat. M en det kræ ver en skatteindkom st, og sådan noget h ar de fleste foreninger ikke. Møllerne og møllelaugene er derfor ringere stillet end mange andre fredede bygninger og deres ejere. Det burde være argum ent for at få tilskud til vedligeholdelser, hvor der kræves stilladser og sæ rligt sikkerhedsudstyr. D et må prøves. Nyt fra Slotsmøllen i Kolding Indsendt afin g er Bruun, Christiansfeld Under udgravningen af Slotsmøllen i Kolding (omtalt i sidste num m er af M øllen ) gjorde arkæ ologerne et meget spændende fund. Der blev fundet en guldmønt en såkaldt guinea, der var i omløb i perioden 1727 og ca. 40 år frem, da kong Georg den 2. var konge i England. M ønten er meget tynd, men ellers velholdt, og m an kan tydeligt læse inskriptionen. At den kaldes en guniea, skyldes at den var lavet af guld hentet fra Guineakysten i kolonitiden. At m ønten er engelsk, betyder ikke nødvendigvis, at der h a r v æ re t englæ ndere på besøg på m øllen. En guldmønt kunne bruges overalt i verden, for den havde jo sin metalværdi. Man kunne godt fantasere sig til, at en rig person - m åske en kongelig - ved et uheld har tab t m ønten i møllekanalen. I udgravningen er også dukket mange 1400-tals potteskår op. Disse har stor fortælleværdi for arkæologerne, der nu må fundere over, om der mon h ar væ ret en mølle på stedet længe før dronning D orothea Slotsmølle fra 1700-tallet. Det har givet anledning til, at m an nu næ rm ere vil undersøge og forsøge at datere de pælerester, der er dukket op. M øllevenner jo nok er m est in teresseret i egentlige levn af dronning Dorotheas mølle. M an h ar fundet en møllesten og nogle trædele, men desværre ligger en del af den gamle møllebygning under vejen, og kan derfor ikke undersøges. 69

Ferdinand Jensen en genial dansk møllebygger I Møllen 3414 fra september 1979 bragtes en artikel a f M ads Jensen, der fortalte om en a f D anmarks vel dygtigste møllebyggere gennem tiden, nemlig Ferdinand Jensen, K øbenhavns M øllestensfabrik. Vi mener, at tiden er inde til at repetere M ads Jensens artikel, så også nye møllevenner, kan stifte bekendtskab m ed denne geniale mand, der desværre døde alt for ung. Vi har forsøgt at supplere Mads Jensens artikel med en årstalsliste, der fortæller lidt om udviklingen a f Ferdinand Jensens møllebyggeri. Denne liste bygger på notater i Lise Andersens arkiv over danske møllebyggere. F erdinand J e n se n s liv og virke A f M ads Jensen F abrikant F erdinand Jensen, født 1844, var m øllersøn, blev oplæ rt i m øllerfaget og hele sit liv stæ rk t knyttet til møllerfaget. Efter endt læ retid hos faderen søgte h an videreuddannelse i faget i Tyskland og Frankrig. - I Frankrig kom han i forbindelse med de store m øllestens-fabrikker; for en tid havde h an an sæ ttelse og fik kendskab til frem stillingen af de franske møllesten, som dengang gik sin sejrsgang over landene. Ferdinand Jensens fine lille håndbog fra 1893 blev udgivet som gave til kunder og forretningsforbindelser. Den var i fin t stift rødt lærredsbind med guldtryk. De fleste bevarede eksemplarer er dog - som dette - blevet noget lasede. Det var nem lig en bog, som blev flittig t brugt. I 1893 udgav Ferd. Jensen en håndbog for mølleindustrien. Den var vel i første ræ kke en publikation og propaganda for hans egne frembringelser. Men så sandelig indeholdt den også mangfoldige nyttige oplysninger om brugen af de nye m askiner og i det hele taget betydningen på mere hensigtsm æ ssig måde at frem stille bedre, finere mel og grynprodukter. Endvidere var bogen forsynet med et rigt billedm ateriale og diagram m er for både små og store møllerier. Ferd. Jensens liv og virketid var kun kort; i 1899 afgik han ved døden, kun 55 år gammel. Og dog nåede han at udrette mere end nogen anden til glæde og gavn for den hele m øllerstand. Å rstalsliste ud fra L ise A ndersens arkiv over m øllebyggere: Alle Ferdinand Jensens maskiner, der solgtes på det danske marked, bar et ovalt metalskilt med hans navn. Også maskiner, som han importerede, fik påsat skiltet. Efter sin hjemkomst grundlagde han i København en fabrik for franske møllesten, og da han tilfulde forstod betydningen af at bruge de bedste materialer, fik hans fabrikation stor frem gang; senere optog h an også frem stilling af kunstm øllesten, som efterhånden afløste den skånske og rhinske møllesten i grovmølleriet, som i en lang årræ kke havde domineret her i landet, og også i det øvrige Skandinavien. F erdinand Je n se n begyndte også på et tidligt tid s punkt at fabrikere andre m askiner til mølleindustrien, såsom valsestole, sigter og rensem askiner, og hvad han ikke selv fremstillede, importerede og forhandlede han, så der ikke var en ting til møllen, som han ikke kunne fremskaffe. 1875 startede F erdinand Jensen en søsterfabrik i Malmo. Hele hans virke og foretagsom hed havde nu nået en størrelse og et omfang, som på dette tidsp u n k t ikke havde sit sidestykke i Skandinavien. 1868 grundlagde Ferdinand Jensen "Københavns M øllestensfabrik på Tolbodvej. Fabrikken var baseret på produktion af møllesten isæ r de franske. Var den første der samlede franske møllesten i Danmark. Før den tid blev de im porteret hele fra Frankrig. Kort efter overflyttedes virksomheden til Norgesgade (nuv. Bredgade). Derefter til Vodroffsvej 61. Samtidig udvidedes virksomheden til at omfatte handel med rhinske møllesten, som i mange år var en stor handelsvare. Da kunstm øllestenene kom frem, gik m an ind i denne fabrikation. 1875 startede F J en søsterfabrik i Malmø. 1890 opførtes ny fabriksbygning med 1. etage til kontorer og tegnestue. Hele stueetagen blev maskinvirksomhed. Her installeredes de mest moderne drejebænke, høvle-maskiner m.v. Specielt værksted for afslibning og oprifling af hårdtstøbte valser, der i den periode var i stæ rk opkomst. 1893 skrev Ferd. Jensen sin lille bog "Haandbog i M ølleindustrien, som udsendtes til k underne. Heri fortæller han i forordet, at han lader størsteparten af sine m askiner fabrikere hos lokale m askinfabrikker efter egen konstruktion. 1899 Ferdinand Jensen døde. 70

1901 Københavns M øllestensfabrik var overtaget af A. Jensen og Carl Hemmerth. Sidstnævnte var direktør. 1901 solgte brugte valsestole af fabrikatet Nagel & Kaemp sam t "Skandia (Skandia var eget fabr.) 1901 kunstm øllesten laves med ungarsk, baltisk eller fransk flint. U ngarsk og baltisk var billigere end den franske. 1902 m an begyndte også at pålægge kunststens masse på sten ude i møllerne. Strid med Dansk Møllerforening om møller foreningens kunstm øllestensfabrik i Odense. 1903 Rekord sigten lanceres. Prisbillig. God til m indre møller. 1903 reklam erer for grynbrækkere og en ny spidsem askine med eller uden blæser. Sælger stadig franske møllesten. 1903 indrettes lager i Odense, Ørstedsgade 12 (nær jernbanestationen). 1903 fabrikken råd er over 9 rifle- og slibem askiner til oprifling af valser, der kunne foregå uden ventetid. Begynder a t opkøbe brugte rhinske sten. 1904 en tidligere repræ sentant i lageret i Odense, fhv. møller J. Ottosen, starter sin egen m øllestensfabrik "Dansk M øllestensfabrik i Odense. 1905 ny sæ kkerensem askine og transportsnegle med gevind af pladejern lanceres. 1906 m elblandingsm askine lanceres. 1907 Firm aet bliver eneforhandler i Skandinavien af W egmanns Porcellænsvalsestole. Disse blev afdrejet ved diam ant. 1912 Den hidtidige chef og direktør for filialen i Malmø A.-B. Malmo Kvarnstensfabrik och Fabrik før K varnm askiner ingeniør Heinrich Lange døde den 19. maj. Ingeniør H. W interm ark, der var ældste søn af Ferd. Jensen overtog ledelsen. 1913 Firm anavn æ ndret fra "Københavns M øllestensfabrik, Ferd. Jensen til Københavns Møllesten- og M askinfabrik, Ferd. Jensens Eft. Haandbog I 4 1 1 olieindustrien. Kobenhavns Mollestensfabrik, Ferd. Jensen. København. 1893. Titelbladet p å håndbogen i mølleindustri. M an kunne godt ønske, at nogen engang ville påtage sig at bekoste et fotografisk genoptryk a f bogen, som både er in d holdsm æ ssigt meget lærerig og i det ydre sm ukt boghåndværk. De gamle kontorer og tegnestuen på 1. sal inddrages til m askinvæ rkstedsfunktioner der bygges ny kontorbygning. Der lægges mere og mere vægt på maskinfabrikation og forhandling. 1913 startede en filial i Ørebro. D iplom er, sølv- og gudm edaljer: 1879 Berlin 1880 Malmø 1888 København 1896 Malmø 1897 Stockholm 1901 Gefle 1903 Helsinborg 1906 Norkobing... Lund 1909 Århus 1910 Falkoping 1911 Omsk 1912 H alm stad 1913 Landskrona PRESENNING FABRIK OG SEJLMAGERI SKRIFT PÅ PRESENNINGER EGET SKILTEVÆRKSTED a.g. poulsens eftf. vs GRØNTTORVET 290 * 2500 VALBY TLF. 3630 0290 FAX 3630 3010 71

Fejø Mølle er godt i gang Tekst og foto: Per Gliese R estaureringen af den 146 år gamle mølle på Fejø er godt i gang. Efter at underm øllen har gennemgået en større restaurering frem står den nu flot, og m an er så sm åt gået i gang med opsætning af møllens omgang. Ved undertegnedes besøg i juli m åned dette å r var tøm rerm ester Henrik M ortensen, Sakskøbing, i gang med om gangen. Tøm m eret lå placeret ved siden af møllen, og de første to felter af om gangen var påbegyndt. Undermøllen er ved at blive forsynet med galleri. Vi fik en snak med tøm reren og senere formanden for møllelauget, Lars Johansen, der tilfældigvis kom forbi møllen denne dag. Møllen indstillede driften i 1950, og først i 1996 blev Fejø Møllelaug dannet. M øllelaugets mål er at istandsæ tte og bevare møllen, sam t reetablere det fritstående m askinhus, geninstallere petrolium sm otoren og holde møllen i drift for fremtiden. Møllen blev pillet fra hinanden, og de dele af træ et, der var in takt, blev gem t i en lade på øen. Nyt tøm m er blev indkøbt og gemt til møllens restaure- Møllebygger John Jensen instrue- r in g> som nu er rer de lokale håndværkere. godt i gang. Det sidste halve år har der væ ret lidt stille om møllens restaurering, og det skyldes lidt interne problem er i m øllelaugets bestyrelse. Den nuvæ rende formand, Lars Johansen, fortalte os lidt af historien bag disse problem er og henviste i øvrigt til et indlæg han havde skrevet i Fejø Bladet, og som han gav Detalje a f det indvendige a f jov ^ a ^ gengive her i undermøllen. M øllen. Så her er et uddrag af Lars Johansens indlæg fra Fejø bladet. R en lu ft u n d er vin gern e ingen fjer uden høns... eller er det omvendt? Rygter om, at det er svundet i m aterialerne til Fejø Mølle gennem tiden, er nået helt ud i Andemosen, hvor formanden for møllelauget, Lars Johansen, bor. Dette resulterede i en indkaldelse til bestyrelsesm øde for at få klarlagt om der var hold i rygterne, eller ej. Og det var der på en måde. Men det kan den nuværende bestyrelse hverken leve med eller acceptere. Derfor skal det slås fast med store bogstaver, at den slags ting IKKE LÆNGERE vil foregå i møllelaugets regi. Som form anden sagde: - Jeg tro r ikke, at møllelauget kan holde til den slags rygter. Og det bliver ikke med mig som formand. Vi håber, at vi med denne meddelelse får m anet rygterne i jorden og får genskabt tilliden til, at møllelauget h ar rent mel i posen både nu og i fremtiden. Samtidig kan vi oplyse, at der foretages en ændring i m øllelaugets bestyrelse, da den hidtidige n æ stformand h ar valgt at træ kke sig. Suppleant Steen Blaabjerg har herefter indvilget i at indtræ de som næstformand. Steen Blaabjerg er i øvrigt barnebarn til den seneste møller, Poul Christensen. Nu er Fejø M øllelaug så k lar med frisk mod til det videre forløb med møllens restaurering, og møllelauget afholdt midt i juni måned åbent hus ved møllen, med stor deltagelse, hvor der i "åbningstiden v ar ca. 50 m ennesker på pladsen hele tiden. RINGSTED MUSEUM OG VINDMØLLE Ringsted Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk Museum for Ringsted Kommune og drives sammen med byens smukt restaurerede vindmølle fra 1814. M u s e e t b y d e r på: * LANDSTADEN RINGSTED: Landskab - Mennesker - Erhverv gennem 150 år. * DET DANSKE GULD - en udstilling om korn og mølleri. * OMVISNING I MØLLEN ved møller Morten Sørensen. * SÆRLIGE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER i skoleferier. * Åbningstid: Tirsdag-torsdag samt søndag kl. 11-16. Januar samt enkelte helligdage lukket. * Omvisning kan bestilles (min. 10 pers.) K ø g e v e j 41 T lf. 5762 6 9 0 0 M ø lle r M o rte n S ø re n s e n : T lf. 5761 8521 M o b il 2 0 2 2 5191 72

En hammermølle efter et gammelt prospekt A f civilingeniør N ils Erik Andersen Med frem kom sten af hammerm øller blev det muligt at udnytte vandkraften til andet og mere end brødkorn. Med ham m erm øller kunne m an f.eks. klare smedejob, som ellers var helt uoverkommelige. M an kan derfor roligt fastslå, at vanddrevne ham m erm øller - da de kom frem var et teknologisk tigerspring i samtiden. Selvfølgelig kunne ham m erm øller også anvendes til andet end smedning, f.eks. til valkning afklæ de og det fandt da også u d stra k t anvendelse. Dog tager m an næppe fejl ved at hævde, at disse møller havde m agthavernes største bevågenhed som våbensmedier. I det danske område h ar m an fra begyndelsen af nyere tid, dvs. fra 1500-årene og fremefter, haft ham m erm øller i industriens tjeneste - både til våbenfrem stilling og til såkaldt jern- og kobberm anufaktur - på m indst 10 vandmøller (1). Desuden er der kendte anvendelser til valkning og frem stilling af krudt. Ham m erm øller h ar im idlertid væ ret kendt og anvendt endnu tidligere andre steder i verden. En meget ejendommelig afbildning af et ham m erværk dateret 1589 - til "autom atisering af sm ederiet findes på et kobberstik, som er tilskrevet italieneren, Giovanni B attista Aleotti fra F errrara i N orditalien (2), og - som det vil fremgå efterfølgende - h ar vist sig at stam me fra en bog af vandbygningsingeniøren Aleotti fra 1589 (3). Der er dog en duft af oldtid over denne skitse, som slet ikke harm onerer med årstallet 1589. Det er jo - alt taget i betragtning - um uligt a t tage konceptet som udtryk for sin tids tekniske niveau. Den skitserede konstruktion er aparte og sindrig, men - som en gennem gang viser - langt fra en praktisk teknisk løsning. Tre iøjnefaldende ham m erholdere er udform e de som m andsstatuer, der kan bringes i position til at levere ham m erslag mod am bolten. D et sker ved at ham m erarm en løftes, n år den ene fod træ kkes ned af en kæde fra en vippe. N år vippen påvirkes af en tap eller m edbringer (ikke vist) på den roterende aksel fra det vanddrevne møllehjul, udløses slaget, idet sta tu ens anden fod åbenbart skal forudsættes at være lejehængslet. Opstillingen kan - som her beskrevet - såle- F A H 6 N E C O N V A C Q f 'A l> r N C A N A L E SOLO S I mtfza itihrt f na ni.mtllaqmale vn faimtm &a a M hrt vh ftrrt, fti vtlfafi t! >» I tncudtat.t fmi itt trt altri t airt lattant im'ldtttaftrraia ttr ^ t, & tfn i f»lp* faccta Jtbi v a r fmon at qua, tamt dat btltnu iattmtaftrrtjiinttllattt Itjaatltt. Tberr. IJ l. Stik fra B ritisk Library, ref. 2 & 3. des udløse 3 ham m erslag på ambolten pr. omdrejning af mølleakslen! M an tæ nker uvilkårligt: kan det være så svæ rt at frigøre tanken fra det gamle kendte, at et koncept for en m ekanisk sm edie skal indebæ re, at m an udform er hammerholdere som sm edestatuer? D en b esk rev n e tek n ik Mange af de tekniske detaljer er - som allerede antydet - ufuldstæ ndigt beskrevet. F.eks. ser det ud, som etablering af esseluft til opvarm ning af kullene er m ekaniseret, men skitsen viser ingen forståelige detaljer herom. Kan skitsen mon være en slags introduktion til hammermøller, hvor sm edestatuerne skal tjene til at gøre konceptet interessant og tiltræ kkende for uindviede uden at afsløre for m ange praktiske detaljer? Et salgsprospekt fra oldtiden beregnet for at tiltræ k k e investorer eller sponsorer! Den tilhørende tekst - på italiensk - lyder i fri oversættelse som følger: At udføre med vand fra en enkelt kanal. M an ser en esse gløde, i hvilken en smed [E] holder jern til opvarm ning, derpå drejer han sig og læ gger det på ambolten, og straks slår tre andre smede [C,D og F] på dette jern i rækkefølge og vandet som fra hovedet strøm m er ud, får jernet til at gnistre for hvert slag. Teksten lægger således vægt dels på at karakterisere hvad der foregår og dels på at fremhæve vandstrøm men som kraftkilde. Under mølleakslen kan m an ane en m ekanism e med et vægtlod (17) og en spand (15), som fra et rør kan fyldes med vand. Via to trisser og ved hjælp af et reb skal denne m ekanism e tilsyneladende dreje en lodret aksel, som øverst ender i smeden E s fod. D ette arrangem ent må væ re en del af den mekanik, som drejer smeden E rundt, n år smedegodset skal bringes til essen for at opvarmes til den rette bearbejdningstem peratur. Spanden, som er vist i sin topstilling, er tilsyneladende - helt eller delvis tom - trukket derop af loddet. N år den derefter fyldes med vand, vil den på et tidspunkt med sin øgede vægt overvinde loddet, træ k k e det op og derved - med det omkringlagte reb på den lodrette aksel - dreje statuen E, så sm edegodset kom m er til opvarm ning i essen. N år spanden således n år ned mod sin bundstilling, kan m an forstille sig, at spanden lettes, idet vandet - med et passende anbragt stop - tippes ud. A lternativt antyder skitsen m uligvis et slags hæ vertsystem til udtøm ning af spanden. Heron, skitsens oprindelige ophavsm and, var kendt for sin store interesse for at anvende hævertprincipper. Herom mere senere. Efter et vist tidsforløb med vandtømning (og opvarm ning af jernet i essen), træ kker loddet så den lettede spand tilbage til sin topstilling. Herved drejes den lodrette aksel med E tilbage til en ambolt, hvor det opvarmede smedegods så ham res, medens spanden atter fyldes op til en ny drejecyklus. Der må have eksisteret en mere detaljeret teknisk forklaring af det hele, idet der er nogle detailskitser med tal- og bogstavhenvisninger. En h elt an d en forklaring Som allerede anført, stam m er kobberstikket fra en oversæ ttelse (3) - ved Aleotti - af græ keren Herons beskrivelser af pneum atisk drevne m askiner og anlæg (Herons Pneum atica). Denne oversættelse fik af Aleotti tilføjet fire af H erons koncepter (theorem er) til udnyttelse af en anden kraftkilde, nem lig vandkraften. Tilføjelsen h ar væ ret meget naturlig for Aleotti, som - i sit daglige virke indtil dette tidspunkt - havde beskæ ftiget sig m eget med vandkraft. D et h er viste 73

ham m ervæ rk er num m er tre (Theor. III) af disse fire eksem pler på udnyttelse af vandkraft. H eron levede ca. 200 f.kr. og hans væ rker var helt ukendte uden for lærde kredse indtil en græsk version blev oversat til latin om kring 1570 og derfra videre oversat til italien sk af Aleotti. V æ rkets hovedafsnit indeholder som næ vnt Herons anvisninger til frem stilling af pneum atiske m askiner og anlæ g drevet med varm luft og damp, desuden hans hævertprincipper og hans geometri sam t endelig det, som de fleste kender Heron for, nemlig den ophængte kugle med vand, som ved opvarmning roterer ved hjælp af dam pstråler fra to bøjede rør (reaktionsprincippet). Aleotti fødtes i 1546 og v ar således 43 år, da denne oversæ ttelse blev udgivet. H an havde på dette tid s p u n k t arbejdet både som arkitekt, møllebygger og vandbygningsingeniør i N orditalien og var således - som det frem går af h an s efterladte skrevne m anuskrip ter om bygning af diger, sluser, pum peanlæ g, overrislingsanlæ g, landm åling og m eget m ere en mand, som godt vidste, at en hammermølle ikke skulle udføres med b ro n zestatu er som ham m erhoklere. D et kan således ikke væ re en teknisk begrundelse, som h ar fået ham til a t tage denne beskrivelse af en hammermølle med. For Pneum atica- udgivelsen er den naturlige forklaring, at. Herons berømte væ rk på dette tidspunkt endnu ikke var gjort tilgængelig på italiensk og at det tekniske stof stort set var ukendt. Eftersom Aleotti var m eget in teresseret i a lt med hydraulisk teknik og vandbygningsvæsen er de fire eksempler, heriblandt hammermøllen, måske i 1589 m edtaget af reverens for oldtidens teknik og af ægte interesse den store fortidige videnskabsm and. Selv om Pneum atica (4) indeholder en del, som man vil kalde tekniske snurrepiberier, indeholder den også mange - for Aleottis tid - teknisk relevante ideer. Det kan m an ikke sige om ham m ermølle-konceptet. Der er således - både set med vore og med sam tidens øjne - en betydelig forskel med hensyn til praktisk anvendelighed i de to afsnit om henholdsvis luft/dampkraft. og vandkraft i Aleottis udgivelse. M an kan konstatere et parallelt forhold inden for k a r tografien. Således udgav adskillige bogtrykkere i Venedig på dette tidspunkt - i anden halvdel af 1500- tallet kortsam linger med udførlige beskrivelser, baseret på geografiske d ata nedskrevet af græ keren Ptolem æ us i oldtiden. D ette foregik uanset, at m an Opstalt a f vandmølledrevet pum peværk til tørlægning ved inddæmning. Vandm øllehjul til venstre og 4 sugepum per til højre drevet fra en kæ detrukket krumtapaksel. Aleotti, 1632, ref.6. vidste, at disse kort slet ikke levede op til tidens alm indelige geografiske viden (5). F.eks udkom der sam tidigt i Holland mange trykte sam linger med datidens moderne geografiske kort. I en ræ kke tilfælde udgav m an desuden både i Italien og Holland gamle og moderne kort i fælles indbinding. Læserne har således kunnet studere videnskabens frem skridt og sam tidig både beundre og undres over, hvor meget eller hvor lidt man vidste i oldtiden. Desuden var der faktisk et publikum af læ rde i tiden, som interesserede sig for historisk geografi som en sæ rskilt disciplin (5). M eget h a r også k u n net sælges, dels fordi kom m unikation og dermed udbredelse af viden var noget helt andet end i dag, og dels fordi den try k te bog som nyt medie, var efterspurgt. Tidligere var bøger h ån d skrevne og derfor ekstrem t kostbare og reelt kun tilgængelige for få. Der var mange gamle håndskrevne væ rker af højt renom me, som på denne nye m åde blev gjort tilgængelige for en bred kreds. Italienske trykkere tog relativt tid ligt Gutenbergs teknik til sig og udgav atlas og bøger efter disse koncepter allerede fra slutningen af 1400- tallet. Trykketeknikken med løse typer gjorde bøger billige og overkommelige for et helt nyt publikum. I lighed med at m an kunne sælge kortsam linger visende Europa, som m an opfattede det i oldtiden, er det nærliggende at antage, at man også har kunnet udgive bøger, som omhandlede oldtidens teknik i form af oversæ ttelser af gamle, håndskrevne tekniske koncepter, selvom de var prak tisk delvist eller helt uigennem førlige. Med andre ord, A leotti fulgte en tradition og praksis i tiden ved at m edtage historisk teknik i sin udgivelse i 1589. A leotti som van d b ygn in gsin gen iør Som før nævnt, var Aleotti en meget dygtig ingeniør og tekniker, der arbejdede for forskellige store ejendomsog landbesiddere i N orditalien omkring floden Po. Flere forskellige hertuger er om talt og tilmed paven brugte Aleotti til projekter (6). H an var tidens førende tekniker på området. H ans skriftlige arbejder foreligger i form af en række "bøger, fem i alt, som m anuskripter og m anuskriptkopier, i forskellige versioner med re t telser og tilføjelser. De blev aldrig udgivet i hans levetid. H an m åtte naturligvis følge skik og brug og se til, at det skrevne ram te tidens tone. H ans store væ rk om praktisk vandbygningskunst (6), som påbegyndtes i slutningen af 1500-tallet, fik derfor et åbningskapitel, et slags forord, som henviser til skabelsesberetningen i 1. Mosebog! Der henvises til de vers, som beskriver, hvorledes gud på skabelsens tredje dag samlede vandet i havene og sørgede for at det tørre land opstod til at bære frugt. 74

D ette og Mosebogens beretning om m ennesket, som skal dyrke og frugtbargøre jorden og herske over den og alle skabninger, bevirkede, at det i 1500-tallet var gud (læs: den katolske kirke) velbehageligt at m ennesker dyrker vandbygningskunsten. Vandet skulle jo efter guds bestemmelse skilles fra det tørre land. Han går herefter over til at beskrive vandets forskellige form er i de følgende afsnit. H an beskriver bække, søer og floder (et særligt afsnit om Po) sam t M iddelhavet, inden han begynder at skrive om tidens moderne praktiske vandbygningsteknik, som næ vnt i alt fem bøger med en meget detaljeret underopdeling i kapitler. Der er tale om digebygning, slusebygning, kanaler, overrisling, udpum pning, havnebygning, m askinkonstruktioner, landm åling osv. I a lt over 600 sider udm ålt i dagens A4-format. Tilsyneladende var han i den senere del af sit liv som ingeniør i tvivl om de historiske eksem pler på heronsk vandkraftteknik, som frem lagdes i 1589-udgivelsen, også skulle med i h an s nye store væ rk om m oderne vandbygningskunst. H an skrev en sjette bog som m anuskript, hvor der var i alt 31 eksem pler på oldtidens brug af vandkraft, h eriblandt de 4 forslag fra 1589-udgaven. Som næ vnt nåede h an aldrig a t få trykt sit store værk (6), som i senere optryk ofte om taltes som Aleottis Hidrologia. H an afsluttede sit arbejde med m anuskriptet i 1632, fire år før sin død. Senere tiders udgivere h ar med en enkelt undtagelse udeladt den sjette bog med Herons teknik. M åske h ar det kuriøse m istet sin tiltræ kningskraft hos læserne. Det eneste i dag eksisterende eksemplar, hvor denne sjette bog er med, findes på British Library i London. Et godt eksempel på Aleottis for tiden - frem ragende ingeniørmæssige kunnen og stræben h ar m an med hostående skitser fra en vandmølle med pum peværk, bygget til indvindning af dyrkbar jord. Aleotti døde i 1636. Noter 1. Rundt til danske vandmøller, Jørgen F. Christensen, forlaget Cronic 1991. 2. Foto fra B ritish Welding Research Association, Eget arkiv. 3. Gli artifizosi et curiosi moti spiritali de Herrone, tradotti da M. Gio. B attista Aleotti, aggiuntovi dal medesimo quattro theoremi, Ferrara per Vittorio Baldini. M anuscript, B ritish Library, London 4. Herons Pneum atica findes på internettet i engelsk oversæ ttelse under www.history.rochester.edu/steam/hero/index.html 5. Historical Atlases, Walter Goffart, The University of Chicago Press, 2003. 6. Della scienza et dell arte del ben regolare le acque, Gio. B attista Aleottis fem bøger om vandbygningskunsten ca. år 1600, genudgivet ved Massimo Rossi, Ferrara/Franco Cosimo Panini, 2000. FpodcLund Fynske vandm øller Anna Marie Lebech-Sørensen Vindmøller og Vandmøller i Danmark Møllerne beskrives indgående udfra tekniske, historiske - herunder personalhistoriske - samt bygnings- og landskabsmæssige særpræg. Hvem byggede møllen, munkene, kongen, greven eller en bondemand, hvornår blev møllen købt eller solgt. Møllerne er illustreret med mange farvefotos. Forord ved H.K.H. Prins Henrik. Bind 1 indeholder 240 sider, indbundet 298 kr. Bind 2 indeholder 228 sider, indbundet 298 kr. Frode Lund Fynske Vandmøller 455 motiver Frode Lund arbejdede fra 1936 systematisk på at skildre de 325 vandmøller, der dengang var på Fyn, og hans fine pennetegninger har stor historisk værdi, da kun få af de gamle vandmøller er tilbage.»en af de skønneste bøger om Fyn«, skrev Fyns Tidende i 1977, da bogen udkom første gang. Ny udgave 420 sider, indbundet 385 kr. Bondegårde i Danmark Bogen giver et billede af de mest karakteristiske bondegårde, og ved at sætte focus på arkitektoniske kvaliteter får læseren et indblik i, hvorfor netop denne eller hin bondegård er bevaringsværdig for eftertiden. Udgivet i samarbejde med Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur. 160 sider gennemillustreret med Torben Lindegaard Jensens dejlige farvefotos, indbundet 298 kr. Skib Forlag 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 33 58 www.skibforlag.dk 75

Indvielse på Lumby Mølle Tekst og fotos: Søren H. Hansen, Lumby Mølle Søndag d. 7. august var en stor dag for folkene bag Lum by Mølle. D et var afslutningen på 4 års op- og nedture for at få ny m øllehat og vinger på den 184 år gamle mølle nord for Odense. Lumby Mølle nord for Odense har fået sin h at og vinger igen. Den gamle h at var i så dårlig stand, at en ny h a t m åtte bygges. Ligeledes v ar klapperne også så dårlige, at m an i slutningen af 1999 ikke turde køre med møllen, af frygt for at klapperne skulle blæse af. Efter et tilsagn fra K ulturarvsstyrelsen og flere fonde startede møllebygger John Jensen i år 2000 med at nedtage den gamle hat, der blev brugt som model for den nye hat. Det var kun dele af hattehjulet og krondrevet, der kunne bruges i den nye hat. Den nye h at stod fæ rdig i 2002 og blev m onteret under stor bevågenhed samme sommer. Dermed var den tungeste del af projektet overstået. Lum by Mølle knejser nu igen, efter at have stået vingeløs et par år. I begyndelsen af 2004 havde foreningen Lumby Møllegaard, der stå r bag møllen, sam let det resterende beløb til vingerne og arbejdet med de 23 m lange vinger kunne gå i gang. Det havde vist sig, at den ene vinge havde et svagt punkt og brækkede, da den blev sat i spænd. Der blev købt en ny vinge, og arbejdet med at gøre vingerne m ere stive kunne starte. D er skulle også laves et nyt sæ t klapper, som foreningen havde påtaget sig at male. Det hele var færdigt og blev m onteret i løbet af sommeren, og så lignede Lumby Mølle igen en rigtig vindmølle med rød/hvide vinger. Der var stor tilslutning til arrangementet i forbindelse med genindvielsen. In d vielsen Foreningen Lumby M øllegaard h ar haft stor opbakning fra lokalbefolkningen, hvilket h ar gjort a t projektet har kunnet lade sig gøre. Derfor havde bestyrelsen besluttet, at det skulle fejres på behørig vis. Alle sponsorer, fonde, institutioner og ikke m indst de hundredvis af hjælpere, der har solgt kaffe, spillet musik, vist håndvæ rk, kalket, m alet og hjulpet med de utallige opgaver, der h ar været, blev inviteret til indvielse. De skulle alle nyde det resultat, de selv havde arbejdet for i 4 år. Lørdag d. 7. august var dagen, hvor projektet skulle afsluttes og møllen indvies igen. M useum schefen Torben G rønnegaard foretog indvielsen, og bem æ r kede da også den store opbakning, Lumby Mølle havde i lokalbefolkningen, og det fine arbejde, der var gjort på møllen. Han bem ærkede også, at møllen var blevet et sam lingspunkt for alle i området. D ernæst kom det spændende øjeblik - var der vind nok til at vingerne kunne dreje rundt? Der var ikke ret meget vind, da museumschefen startede sin tale, men da han skulle træ kke i kæden for at indvie møllen, kom der et vindpust, og vingerne drejede fint resten af dagen, så alle kunne se at Lumby Mølle atter stod, som en mølle skal stå. Efter museumschefen havde startet møllen og der var udråbt et leve for møllen, tog formanden for Lum by Møllegaard, Jørgen Hansen, ordet og takkede alle, der havde bidraget til det store projekt, og for den store opbakning bestyrelsen havde fået. H an takkede møllebyggeren for det flotte arbejde, der var lavet og bød alle indenfor i det store telt, hvor der blev serveret for de mange fremmødte. Om søndagen var der børnedyrskue i møllehaven, og her kunne publikum for første gang se møllen dreje med de ny vinger, og se a t møllen atte r kunne m ale korn til mel. Hele projektet med ny h at og vinger har kostet ca. 2,5 mill. kr. Alle venter spændt på det øjeblik, hvor vingerne igen drejer! 76

Lønstrup Mølle har mistet sine vinger A f Per Gliese Lønstrup mølle - et kig op i hatten, hvor vingeakselen er fastmonteret og tætnet med skum! Den 28. juli 2004 var undertegnede m edpassager i møllebygger John Jensens bil, på vej til besigtigelse af Lønstrup mølle i næ rheden af Løkken højt oppe i det Nordjyske. Å rsagen var den, at ejeren, Torben Thyregod, havde bedt møllebyggeren om besigtigelse af møllen med henblik på et sæ t nye vinger sam t udskiftning af Vingeaksel og eventuelt nye spåner. Den første Lønstru p mølle blev bygget om kring 1830, men da denne nedbræ ndte om kring 1883 84, blev møllen som står på stedet i dag opført 1884. M øllen er en lille jordhollænder med 2 sm å udbygninger som i driftsperioden sikkert har fungeret som magasinbygninger. Driften af Lønstrup møllen ophørte omkring 1918 og sidenl918 20 h ar møllen fungeret som sommerhus. Desuden har møllen altid tjent som sømærke, og Lønstrup borgerne har også altid ment, at den var byens vartegn, og selvom vingerne i mange år ikke har kunnet dreje rundt, så ville m an nødig undvære den som vartegn. I dag er det så Torben Thyregod og hans kone, der ejer møllen og bruger den som sommerbolig. Efter en lang køretur nåede vi frem til møllen, og blev modtaget af familien, der nød ferien og den meget lune julidag. Efter en tu r rundt om møllen blev h atten besigtiget, og der blev taget mål til en ny aksel, da den gamle var blevet så rådden i akselhovedet, at vingerne var knæ k ket a f for et stykke tid siden. Vingerne faldt dog så heldigt, at de ikke fik beskadiget mølleskroget, m en der blev dog diskuteret udskiftning a f de gamle spåner, som ikke alle steder havde det lige godt, og opsæ tningen var heller ikke alle steder, h elt optimal. D er arbejdes nu på at finde en \fennebjerg mølle lige uden for Løn- brugt mølleaksel, strup - første mølle på hjemturen som kan passe til møllen her, og m eningen er at det skal laves, så vingerne kan dreje til glæde for beboerne i byen sam t de m ange tu rister, der hver som m er besøger denne lille nordjyske oase, langt fra storbyen. Spændende om projektet kan lykkes! På vej hjem fra Lønstrup - Børglum Efter at have mølle under restaurering. nydt frokosten i en lun lille "gryde i k litterne ved møllen, gik turen nu hjemover, og her kom vi forbi et par møller mere i nabolaget. Vennebjerg mølle var den første, og n år man kommer fra Lønstrup, kan m an ikke undgå at køre forbi Vennebjerg mølle. Vi standsede op for at kigge lidt på møllen, som for ikke så mange år siden gennemgik en større restaurering. Vennebjerg mølle hed fra 1861, hvor den blev opført, Dahl mølle, og først i 1888 fik den sit nuværende navn. M øllen standsede driften som kornm ølle i 1962, og herefter forfaldt den stille og roligt, indtil der i 1990 erne blev sat en restaurering i gang, og i dag kan møllen fungere. Vi kørte nu en anelse sydover og tog et sm ut forbi Børglum kloster mølle, som for tid en er i gang med en restaurering og har bl.a. fået nye vinger. R estaureringen foretages af A ndreasen og Berg Tømre r & Snedkerforretning og p.t. er m an i gang med spåntæ kning af dele af møllen, som også h ar fået nye vinduer. Til slut kom vi forbi Stenvad mølle ved Vrå som var åben, så vi tog et kig både ude og inde ved møllen, som blev flyttet hertil fra K raghede i 1909, efter a t den oprindelige mølle fra 1850 nedbræ ndte i 1906. Herefter gik turen hjemad med et velfortjent hvil og et godt m åltid m ad på fæ rgen fra Ebeltoft til Odden. Kilder: M øllebygninger i D anm ark - Redegørelse og statu s 1993. Udgivet af Skov- og N a tu r styrelsen 1993. Sten va d mølle ved Vrå - og så besøgt p å hjemturen. 77

Kan du hjælpe os med oplysninger om nogle af følgende billeder: Billeder af ukendte møller A f Per Gliese Ukendt mølle nr 1: Sendt fra Fredensgade i Arhus i 1911 Ukendt mølle nr 3: Kortet skrevet i Jexhøj??? Ukendt mølle nr 4: M uligvis Tysk? Ukendt mølle nr 2: Er det en vandmølle??? Ukendt mølle nr 5: Ingen oplysninger 78

S jfv r r \ i m i m 1 M M Ukendt mølle nr 6: Stemplet i Haslev i 1938 -Nyt fra Møllelaugene Den imponerende Sillerup Mølle har en helt særlig profil. H avnø M øllelaug på stu d ietu r til S ønderjyllan d Søndag den 29. august var m øllelavet ved Havnø Mølle på sin årlige studietur, som i å r var arrangeret af Claus og Finn. Finn er "ek stern t m edlem af Havnø Møllelaug - forstået på den måde, a t han trods sin bopæl i Å benrå ofte kom m er og giver en hånd med, n år der er maledag på Havnø Mølle. Finn h ar tidligere boet på Sillerup Mølle, og syntes at vi skulle besøge hans hjem egns møller. Vi startede tidligt hjemmefra, og første stop blev derfor en rasteplads ved motorvejen lidt nord for Århus, hvor morgenkaffen blev indtaget i det fri. H erfra gik det i rask tempo til S illeru p M ølle, hvor to m edlem m er af m øllelauget ventede os sam m en med Finn. Vi fik fortalt om møllens historie, og den fine Deutzmotor fra 1927 blev startet op. Lorentz viste rundt og fortalte beredvilligt om bageriet, der hører til møllen. Ind imellem m åtte vi have en stafet af sted til næ rm este bilradio for at høre, hvordan det gik de danske håndboldpiger i Athen. M adpakkerne blev indtaget i Sillerup og herefter gik tu ren til D am gaards M ølle ved Rødekro, hvor Erna og Christen ventede os. Vi beså møllen sammen med C hristen, der beklagede, a t møllen p.t. ikke kan køre ved vindkraft p.g.a. de sk a der, den pådrog sig under storm en i 1999, men som vi kunne se, er der tag et de første skridt til udbedring af skaderne. Endelig er m an jo i den lykkelige situation, at møllen råd er over en fin og super velholdt tysk motor fra 1911. Sillerups Deutz motor fra 1927 beundr es. Vi kiggede specielt nysgerrigt på boghvedeanlægget, som jo er Dam gaard Mølles specialitet. Værket består at en tørreovn, hvor boghveden spredes ud på en plan flade, hvor kernerne ligger, til de er knastørre. De føres så over et rystesold, hvor snavs og avner sorteres fra. H erfra kom m er de på kvæ rnen. Boghvedekværnen h a r sm å sten, hvoraf den underste er en glat smer- Damgaard Mølle - både ude og inde herkser en beundringsværdig orden. 79

gelsten, mens den øverste er en bildet rhinsk sten. Fra kværnen går grynene direkte over på en stor grvnsorterer, der h ar fire forskellige maskestørrelser, så først m elet og dernæ st fine, mellemfine og hele boghvedegryn sorteres fra. På en blæ ser befries de forskellige gryntyper for det sidste mel. Skallerne brugtes før til at fyre op under tørreovnen, men i dag bruges en stor del af dem til pudefyld. Flere af lavets medlemmer faldt for de puder med fyld af boghvedeskaller, som sælges fra møllen. Erling m åtte dog prøveligge et par stykker, før han valgte sin pude. Efter en gennem gang af møllen inviterede E rna på kaffe og et ualm indelig læ kkert brød bagt med boghvedemel - et brød med herlig smag og duft. Den utrolig velholdte motor fra Gebruder K orting i K ortingsdorf ved Hannover. Fra D am gårds Mølle gik turen til Åbenrå. Egentlig ville vi have drukket kaffe i Å benrå Slotsmølles lille café, men efter E rnas overdådige kaffebord v ar der ikke plads til så meget, dog blev det til en tør kop kaffe eller en sodavand nydt udenfor ved mølledammen her den sidste solbeskinnede søndag i august. S lotsm ølle n blev besigtiget på egen hånd, m en vi m åtte nok erkende, at det kræ ver sin bygningsarkæolog helt at kunne udrede den middelalderlige bygnings historie. M ølleværket er im idlertid fra 1820 erne, og vi bem ærkede bl.a. et ringkar opbygget som et konisk bødkerkar med to håndtag (lignede grangiveligt en opvendt kar til at vaske får i!). Den fine lille mølle ved indgangen til B rundlund Slot tog sig fantastisk ud i solskinnet, og det var lidt svært at tage sig sam m en til at skilles fra Finn og suse hjem ad motorvejen til det nordjyske. Sæ sonen, d er snart er gået Turen til Sønderjylland var fin og velfortjent efter en forrygende som m ersæ son på Havnø, med ca. 1.200 besøgende i de tre sommermåneder. Den sidste maledag var lørdag den 18. september, hvor vi bl.a. havde besøg af vores brudepar. Vores brudepar er et ægtepar fra Randers, der i septem ber 2001 blev viet ved en ceremoni i Havnø Mølle. Vi synes selv, at vi h ar nået meget i år. Kælderen blev kalket og møllen gjort køreklar inden mølledagen. Så havde vi møllebyggerne på besøg for a t udskifte et par kiler ved bagtapsbjælken, og nu sidst på sommeren er trappen fra parkeringspladsen til møllen sat om, så også ikke-olympiske atleter kan forcere den. Den sidste weekend i septem ber tages sejlene ned, så vingerne kan blive malet, og vores lille toiletbygning skal flyttes, så den bliver lidt m indre synlig fra vejen, og så der kan bygges et redskabsskur til. En pause ved Åbenrå Slotsmølle, før turen gik nordover igen. Den 19. decem ber fejrer H adsund, a t det er 100 år siden at der blev bygget fast bro over M ariager Fjord. Som en af de få bygninger, der også stod ved fjorden dengang, vil Havnø Mølle naturligvis hilse broen i anledning af jubilæet. Den dag h ar en lokal elektriker lovet at hjæ lpe os med at illum inere møllen, så den kan tage sig sæ rlig sm uk ud i vinterm ørket set fra Hadsundbroen. N år det er overstået, kan vi endelig lukke ned for vinteren og se frem til en ny sæson, hvor ikke m indre end tre nye m øllelaugsm edlem m er h a r m eldt sig under fanerne. Havnø Møllelaug Bcrbjerg m ellem. H jerl Hede cg H clftetftc Restaurant - Bar - Gårdhave Selskabslokaler op til 200 personer Konferencerum/mødelokaler (AV-udstyr) Egen 9-hullers golfbane - Petanque Have med udendørs servering 23 dobbeltværelser - Gæstehus Sauna - Billard - Bordtennis - Dart Robåde - Kanoer - Vandcykler Mulighed for fiskeri - Legeplads k Møllemuseum BOMA (afrikansk pælehus) Vandrestier Dyrefold med lamaer, heste, geder, æsler og gæs Borbjerg Møllevej 3 - Borbjerg - 7500 Holstebro Tlf. 9746 1010 Fax 9746 1646 Internet: www.borbjergmill.dk info@borbjergmill.dk Si Kre ren, - også det rigtige sted til familie- og firma- / t ø X tjj fester, kurser, møder og weekend-ophold. V = J 80